ABF 06
ABF 06
Desember 2006
Føroya Handverksmeistarafelag Byggiharrasamtak Føroya
ABF 06
AB 92 við almennum broytingum og ískoytum
Almindelige Betingelser
for arbejder og leverancer i bygge-
og anlægsvirksomhed AB 92
Udfærdiget af Boligministeriet den 10. december 1992
»Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed« er udfærdiget efter indstilling af et udvalg, nedsat af Boligministeriet, med repræsentation for:
Boligselskabernes Landsforening Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning
Byggesocietetet Dansk Industri (tidligere Industrirådet)
Det Danske Handelskammer Entreprenørforeningen
Håndværksrådet Praktiserende Arkitekters Råd
Foreningen af Rådgivende Ingeniører Amtsrådsforeningen
Kommunernes Landsforening Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune Boligministeriet Samorndningsudvalget vedr. Den Statslige Ejendomsforvaltning (SEF) (tidligere Koordinationsudvalget vedr. Statsbyggeri (KVS)
Trafikministeriet Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed
AB 92
við almennum broytingum og ískoytum ABF 92
Gjørt av eini trímannanevnd tann 17. desember 1997 og endurskoðað av FHMF og byggiharrum (LV, SEV og Tórshavnar Býráð) desember/januar 2000.
Fyri at fáa standardiserað frávik mest møguligt, varð ein trímannanevnd sett at arbeiða við málinum. Í hesi nevnd vóru:
Fyri byggiharrarnar: Xxxxxxxx Xxxxxxx, arkitektur Fyri ráðgevararnar: Xxxxxx Xxxxxxxx, verkfrøðingur
Fyri arbeiðstakararnar: Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, verkfrøðingur
Ávegis hava hesir stovnar og feløg fingið uppskot sendandi til ummælis:
Advokatfelag Føroya Arkitektafelag Føroya Fíggjarmálastýrið
Føroya Byggifrøðingafelag Føroya Handverksmeistarafelag Føroya Kommunufelag
Føroya Teknikarafelag (Starvsmannafelagið) Føroya Verkfrøðingafelag
Heilsumálastýrið Klaksvíkar Kommuna Landsverkfrøðingurin
Løgmansskrivstovan Mentamálastýrið Runavíkar Kommuna SEV
Sorinskrivarin Telefonverkið Tórshavnar Kommuna
Tryggingarsambandið Føroyar Veiðumálastýrið Vinnumálastýrið
Føroya Handverksmeistarafelag, LV, SEV og Tórshavnar Býráð endurskoðaðu ABF 92 í 2000/2001 og samdust um skjalið, ið fekk dagfestingina 8. januar 2001.
ABF 06
Føroya Handverksmeistarafelag og Byggiharrasamtak Føroya hava endurskoðað ABF 92 frá
8. januar 2001 og eru vorðin samd um hetta skjalið, nevnt ABF 06.
Innihaldsyvirlit ABF 06
Síða
A. Aftalegrundlaget 4
§ 1. Almindelige bestemmelser 4
§ 2. Bygherrens udbud 4
§ 3. Entreprenørens tilbud 5
§ 4. Entrepriseaftalen 6
§ 5. Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v. 6
B. Sikkerhedsstillelse og forsikring 8
§ 6. Entreprenørens sikkerhedsstillelse 8
§ 7. Bygherrens sikkerhedsstillelse 9
§ 8. Forsikring 9
C. Entreprisens udførelse 10
§ 9. Arbejdsplan og afsætning 10
§ 10. Entreprenørens ydelse 10
§ 11. Projektgennemgang, dokumentation
og prøver 11
§ 12. Arbejdets forringelse m.v.
Vedligeholdelse 11
§ 13. Forhold til myndigheder 12
§ 14. Xxxxxxxxx i arbejdet 12
§ 15. Uklarheder, hindringer eller
lignende forhold 13
§ 16. Fortidsminder 14
§ 17. Bygherrens tilsyn 14
§ 18. Entreprenørens arbejdsledelse 14
§ 19. Byggemøder 15
§ 20. Samvirke med andre entreprenører. 15
§ 21. Tilkaldelse af bygherren og entrepre- nøren. Parternes ophold i udlandet 15
D. Bygherrens betalingsforpligtelse 16
§ 22. Betaling 16
§ 23. Entreprenørens ret til at standse arbejdet.18
E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse 19
§ 24. Entreprenørens ret til tidsfrist-
xxxxxxxxxxx 00
§ 25. Entreprenørens hæftelse ved
forsinkelse 19
§ 26. Bygherrens ret til tidsfristforlængelse 19
§ 27. Bygherrens hæftelse ved forsinkelse 20
Síða
F. Arbejdets aflevering 21
§ 28. Afleveringsforretningen 21
§ 29. Afleveringsprotokol 21
G. Xxxxxxx ved arbejdet 22
§ 30. Mangelsbegrebet 22
§ 31. Mangler påvist ved afleveringen 22
§ 32. Mangler påvist efter afleveringen 23
§ 33. Bortfald af entreprenørens afhjælpningspligt m.v. 23
§ 34. Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen 24
§ 35. Entreprenørens ansvar for følgeskader 24
§ 36. Mangelansvarets ophør 24
H. 1- og 5-års eftersyn 26
§ 37. 1-års eftersyn 26
§ 38. 5-års eftersyn 26
§ 39. Fælles regler for eftersyn 26
I. Særligt om ophævelse 27
§ 40. Bygherrens hæveret 27
§ 41. Entreprenørens hæveret 27
§ 42. Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v. 27
§ 43. En parts død 28
§ 44. Fælles regler om ophævelse 28
J. Tvister 30
§ 45. Syn og skøn 30
§ 46. Sagkyndig beslutning om
stillet sikkerhed m.v 31
§ 47. Voldgift 32
A. Aftalegrundlaget
Almindelige bestemmelser
§ 1. Almindelige betingelser finder anvendelse på af- taler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægs- virksomhed.
Stk. 2. Ved leverancer skal »bygherren« forstås som køberen og »entreprenøren« som sælgeren. Ved un- derentrepriseforhold skal »bygherren« forstås som hovedentreprenøren »entreprenøren« som under- entreprenøren.
Stk. 3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fra-vigelse skal ske.
Stk. 4. Medmindre andet er angivet, indbefatter be- løbsangivelser ikke merværdiafgift (moms).
Stk. 5. Hvis ikke andet er bestemt, forstås ved ar- bejdsdage alle mandage til og med fredage, der ikke er helligdage.
Stk. 6. Alle dokumenter affattes på dansk, og alle be- tegnelser med hensyn til mønt, mål og vægt er danske. Forhandlinger, herunder på byggemøder, skal foregå på dansk. Hvis der tillige udfærdiges dokumenter på et andet sprog, og der er uoverensstemmelse i forhold til den danske tekst, gælder den danske tekst.
Stk. 7. Retsforholdet skal i det hele behandles efter dansk rets regler.
Broyting
§ 1, stk. 6. Um ikki annað er avtalað, skulu øll skjøl verða orðað á føroyskum og øll heiti viðv. gjaldoyra, mát og vekt eru føroysk. Samráðingar, herundir byggifundir, skulu verða á føroyskum. Um tað eisini eru skjøl á øðrum máli, og tey eru misvísandi í mun til tann føroyska tekstin, er tann føroyski teksturin galdandi.
Broyting
§ 1, stk. 7. Øll rættarviðurskifti verða viðgjørd eftir rættarreglum galdandi í Føroyum.
Bygherrens udbud
§ 2. Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at fremkomme med tilbud.
Stk. 2. Der bydes på grundlag af de oplysninger, som indeholdes i udbudsmaterialet. Dette materiale skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold.
Ískoyti
§ 2, stk. 2 .Umframt tekningar og nøgdarlista skal útbjóðingartilfarið innihalda arbeiðis- frágreiðing og entreprisuuppdeilt tekningayvirlit.
Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan.
Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om eventuelle fortidsminder på ejendommen, jf. § 16.
Stk. 5. Det skal i forbindelse med udbudet oplyses, hvorvidt der ønskes sikkerhedsstillelse for tilbagele- vering af udbudsmaterialet. Ved tilbagelevering af ud- budsmaterialet i hel og ubeskadiget stand inden ud- løbet af en rimelig frist skal sikkerhedsstillelsen straks frigives, uanset om den pågældende har afgivet tilbud.
Stk. 6. Bygherren kan med henblik på en vurdering af de indkomne tilbud i udbudsmaterialet stille krav om tilbudets form og kan herunder forlange, at tilbud ud-færdiges med rimelig specifikation af tilbudssummen på dertil leverede tilbudslister.
Stk. 7. Skal tilbudet eller dele heraf afgives som en- hedspriser, skal bygherren angive, hvilken vægt der ved vurderingen af tilbudets samlede størrelse vil blive tillagt de enkelte enhedspriser.
Entreprenørens tilbud
§ 3. Når flere i forening giver tilbud, er dette bindende én for alle og alle for én.
Stk. 2. Hvis et arbejde er udbudt således, at der for- uden en pris på arbejdet som helhed skal angives priser på dele af arbejdet, kan priserne på de enkelte dele kun betragtes som selvstændigt tilbud, hvis dette ud- trykkeligt er foreskrevet i udbudsmaterialet eller til- kendegivet ved tilbudet.
Stk. 3. Hvis tilbudet foruden en samlet sum skal inde-holde enhedspriser, er begge dele bindende for til-budsgiveren. Enhedspriser kommer til anvendelse ved betalingsregulering på grund af større eller mindre ydelser, end bygherren har angivet i udbudsmateria- let. Ved bedømmelsen af tilbuds indbyrdes rækkefølge gælder alene det samlede tilbud.
Ískoyti
§ 2, stk. 6. Tilboð skulu skrivast á tilhoyrandi tilboðs- og nøgdarlistar og skulu innihalda tær kravdu útgreiningarnar av tilboðsupphæddini, eins og teir kravdu einleikaprísirnar.
Nýtt stk. 8
§ 2, stk. 8. Byggiharrin skilar sær rætt til at taka við møguligum alternativum tilboðum. Ein treyt fyri hesum er tó, at tilboð samstundis verður givið við útbjóðingartilfarinum sum grundarlag.
Stk. 4. Tilbudet omfatter kun ydelser, der er angivet som hørende til entreprisen på tegninger, der er ud- leveret entreprenøren som grundlag for tilbudsafgivel- sen, eller som er nævnt i de afsnit af arbejdsbeskrivel- sen, der gælder for den pågældende entreprise.
Stk. 5. Vedståelsesfristen for licitationstilbud er 20 ar-bejdsdage fra licitationsdagen. Vedståelsesfristen for andre skriftlige tilbud er 20 arbejdsdage fra tilbudets datering.
Stk. 6. Den, hvis tilbud ikke antages, kan forlange sit tilbud samt sine tegninger, beregninger og beskrivel- ser tilbageleveret.
Broyting
§ 3, stk. 4. Tilboðið er bert galdandi fyri tær á tilboðs- og nøgdarlistunum uppgivnu veitingar herundir tilrigging, rakstur og avrigging av arbeiðsplássi. Veitingarnar eru at skilja sum liðugt innbygdar við tilhoyrandi liðugtgerð, sambært tær tekningar og frágreiðingar, ið hoyra til arbeiðstøkuna.
Stk. 7. Bygherren skal snarest muligt underrette til- budsgivere, hvis tilbud ikke antages.
Entrepriseaftalen
§ 4. Aftale om udførelse af en entreprise eller om en leverance træffes ved skriftlig accept af det afgivne til- bud eller ved et særligt dokument. Der skal henvises til de dokumenter, som har dannet grundlag for aftalen.
Stk. 2. Eventuel stempelpligt påhviler bygherren.
Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v.
§ 5. Parterne kan overdrage deres rettigheder i hen-hold til aftalen.
Stk. 2. Overdrager entreprenøren uforfaldne krav i henhold til aftalen, går transporter, der står i forbin- delse med arbejdets udførelse, forud for andre trans- porter.
Stk. 3. Uden den anden parts samtykke kan parterne ikke overføre deres forpligtelser til andre.
Stk. 4. Entreprenøren kan overlade arbejdets udfø- relse til andre i det omfang, det er sædvanligt eller na- turligt, at arbejdet udføres i underentreprise.
Stk. 5. Hvis det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ikke eller kun med stor vanskelig- hed kan gennemføres mod entreprenøren, er bygherren berettiget til at gøre kravet gældende direkte mod en- treprenørens underentreprenører og leverandører, jf. § 10, stk. 4.
Ískoyti
§ 5, stk. 2. Transportur uppá tilboðsupp- hæddina verður einans givin sum høvuðs- transportur til banka ella sparikassa, og skal transporturin fevna um alla tilboðsupphæddina ella resttilboðsupphæddina.
B. Sikkerhedsstillelse og forsikring
Entreprenørens sikkerhedsstillelse
§ 6. Medmindre andet fremgår af udbuds- materialet, skal entreprenøren senest 8 arbejdsdage efter entrepriseaftalens indgåelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for bygherren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde.
Stk. 2. Indtil aflevering har fundet sted, skal den stil- lede sikkerhed svare til 15 pct. af entreprisesummen. Herefter skal sikkerheden svare til 10 pct. af entrepri- sesummen.
Stk. 3. For leverancer, som præsteres fuldt færdige i rater, skal sikkerheden svare til 10 pct. af købesum- men.
Stk. 4. Sikkerheden nedskrives, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 1, til 2 pct. af entreprisesummen 1 år efter afleve- ringstidspunktet, medmindre bygherren forinden skrift-ligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald nedskrives sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.
Stk. 5. Sikkerheden ophører 5 år efter af- leveringstidspunktet, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 1, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald ophører sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.
Stk. 6. Forholdsmæssig frigivelse af sikkerheden skal ske ved afsnitsvis aflevering, jf. § 28, stk. 4, sidste punktum.
Stk. 7. Hvis bygherren ønsker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til entreprenøren og garanten med nøje an-givelse af arten og omfanget af den påståede mislig-holdelse samt størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales til bygherren inden 10 arbejdsdage fra med-delelsens fremkomst, medmindre entreprenøren for-inden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om bygherrens udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46.
Ískoyti
§ 6, stk. 1. Við eini entreprisuupphædd uppá minni enn kr. 300.000,- verður bankatrygd ikki kravd.
Broyting
§ 6, stk. 7. Hvis bygherren ønsker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til entre- prenøren og garanten med nøje angivelse af arten og omfanget af den påståede mis- ligholdelse samt størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales til bygherren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre entreprenøren forinden over for Sorinskivaranum har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om bygherrens udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46.
Stk. 8. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav, som bygherren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprise- sum.
Bygherrens sikkerhedsstillelse
§ 7. Hvis entreprenøren kræver det, skal bygherren ved private arbejder senest 8 arbejdsdage efter kravets fremsættelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine be-talingsforpligtelser over for entreprenøren. Sikkerhe- den stilles i form af betryggende bank- eller sparekas-segaranti, kautionsforsikring eller på anden betryg-gende måde.
Stk. 2. Sikkerheden skal svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling - dog mindst 10 pct. af entreprise- summen - udregnet således, at entreprisesummen fordeles ligeligt på det antal måneder, som i aftalen er fastsat for arbejdets udførelse. Entreprenøren kan ved udvidelse af aftalen med ekstraarbejder i henhold til §
14 kræve sikkerheden forøget, hvis vederlaget for samtlige ekstraarbejder – bortset fra de allerede betalte
– overstiger det halve af 1 måneds gennemsnitsbetaling ifølge den oprindelige aftale.
Stk. 3. Hvis entreprenøren ønsker udbetaling i hen- hold til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til bygherren og garanten med an- givelse af størrelsen af det krævede beløb. Dette udbe- tales til entreprenøren inden 10 arbejdsdage fra med- delelsens fremkomst, medmindre bygherren forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om be- slutning specielt med henblik på, om entreprenørens udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46.
Stk. 4. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle de krav, som entreprenøren har i anledning af aftalefor- holdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstra- arbejder.
Broyting
§ 7, stk. 3. Hvis entreprenøren ønsker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til bygherren og garanten med angivelse af størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales til entreprenøren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre bygherren forinden over for Sorinskrivaranum har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om entreprenørens udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46.
Forsikring
§ 8. Bygherren tegner og betaler sædvanlig brand- og stormskadeforsikring fra arbejdets påbegyndelse, ind- til mangler, der er påvist ved afleveringen, er afhjul- pet. På entreprenørens anmodning skal denne og eventuelle underentreprenører medtages som sikrede på forsikringspolicen. Forsikringen skal omfatte samt- lige entreprenørers arbejde på den bygning eller det anlæg, entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller til- bygning skal forsikringen dække skade på arbejdet samt på den bygning eller det anlæg, der er genstand for om- eller tilbygning.
Stk. 2. Offentlige bygherrer kan kræve sig stillet som selvforsikrer.
Stk. 3. Entreprenøren og eventuelle underentreprenø- rer skal have sædvanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. Entreprenøren skal på anmodning dokumen- tere, at forsikringen er i kraft.
C. Entreprisens udførelse
Arbejdsplan og afsætning
§ 9. Entreprenøren skal snarest muligt i sam- arbejde med bygherren udarbejde en arbejdsplan.
Stk. 2. Bygherren lader foretage afsætninger af de be-stemmende hovedlinier og højder (koter), medens al øvrig afsætning foretages af entreprenøren.
Ískoyti
§ 9, stk. 2 Arbeiðstakarin hevur ábyrgd av at varðveita avsett fikspunkt og avsettar høvuðslinjur.
Entreprenørens ydelse
§ 10. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter § 15. Ma-terialer skal – for så vidt deres beskaffenhed ikke er anført – være af sædvanlig god kvalitet.
Stk. 2 Entreprenøren skal levere alle materialer og præstere alle fornødne biydelser til arbejdets færdig- gørelse.
Stk. 3. Materialer og andre leverancer, som er bestemt til indføjelse i arbejdet, skal leveres af entre- prenøren uden ejendomsforhold. Når de pågældende genstande er leveret på byggepladsen, tilhører de byg- herren.
Stk. 4. Materialer og andre leverancer til arbejdet skal være leveret med 5 års leverandøransvar for mang-ler ved leverancen, jf. dog § 36, stk. 3 nr. 2. Ansvars-perioden regnes fra afleveringen af arbejdet og begræn-ses således, at leverandørens ansvar ophører senest 6 år efter levering til lager eller videresalg. Leverandøren skal endvidere have anerkendt, dels at mangelskrav under de i § 5 stk. 5 nævnte omstændigheder skal kunne gøres gældende direkte mod leverandøren, dels at tvister vedrørende mangler ved en leverance kan be-handles ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirk-somhed.
Stk. 5. Entreprenøren kan undlade at opfylde be- stemmelserne i stk. 4, hvis dette vil medføre betydelig merudgift for ham eller væsentlig forsinkelse af arbejdet, eller det ved mindre omfattende arbejder vil være besværligt at kontrollere overholdelsen af besem- melsen. Bygherren skal ved væsentlige leverancer have meddelelse om undladelsen.
Broyting
§10, stk. 4. Voldgiftsretten verður broytt til Gerðarrættin.
Eru ávís fabrikat fyriskrivað í útbjóðing- artilfarinum, kunnu krøv ikki setast til hesi út yvir tey, ið veitarin stendur inni fyri.
Nýtt stk. 6
Serlig vetrar- og onnur tiltøk verða bert gjørd eftir avtalu við byggiharran og verða tá at rokna sum eykaarbeiðir. Arbeiðstakarin fær endur- goldnar skjalprógvaðar útreiðslur, ið hava staðist av, at arbeiðið hevur ligið stilt, um hetta er orsakað av, at nevndu tiltøk ikki eru gjørd.
Projektgennemgang, dokumentation og prøver
§ 11. Bygherren kan i udbudsmaterialet bestemme, at entreprenøren skal deltage i projektgennemgang. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om arten og omfanget af prøver og om den dokumentation for ar- bejdets udførelse, for udførte anlæg, for anvendte ma- terialers oprindelse og egenskaber og for udførte prø- ver, som entreprenøren skal afgive. Bestemmelser herom kan indgå i en udbudskontrolplan. Deltagelse i projektgennemgangen samt tilvejebringelse af doku- mentationen og prøverne er et led i entreprenørens ydelse.
Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets udførelse og ved afleveringen forlange yderligere prøver. Også i så- danne tilfælde skal entreprenøren stille fornødent mandskab til disposition ved prøvernes udtagning og undersøgelse. Hvis de yderligere prøver viser kon- traktmæssig ydelse, skal bygherren betale herfor som ekstraarbejde. I modsat fald skal entreprenøren betale bygherrens udgifter.
Stk. 3. Entreprenøren skal give bygherren og dennes tilsyn adgang til de arbejdspladser og produktionsste- der, hvor arbejdet udføres. Bygherren kan endvidere kræve de oplysninger, der er nødvendige til at be- dømme ydelsen.
Stk. 4. Xxxxxxxxx og dennes tilsyn kan under arbejdets gang kassere ikke kontraksmæssige arbejder eller materialer. Denne kassation skal ske så hurtigt som muligt.
Stk. 5. Entreprenøren skal løbende foretage opryd- ning og rømning og skal omgående fjerne kasserede materialer fra byggepladsen.
Arbejdets forringelse m.v.
Vedligeholdelse
§ 12. Forringes, ødelægges eller bortkommer arbejdet eller dele af dette inden afleveringen, skal entrepre- nøren for egen regning sørge for kontraktsmæssig ydelse, medmindre forholdet kan henføres til bygher- ren. Hvis bygherren leverer materialer til entreprenø- rens arbejde, gælder det samme vedrørende disse i ti- den fra entreprenørens modtagelse heraf og indtil ar- bejdets aflevering.
Stk. 2. Skader, som entreprenører forvolder på hinan-dens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende.
Stk. 3. Entreprenøren skal vedligeholde det udførte arbejde indtil afleveringen.
Stk. 4. For arbejder eller dele af disse, der tages i brug før afleveringen, gælder reglerne i stk. 1-3 indtil ibrug-tagningen.
Forhold til myndigheder
§ 13. Bygherren sørger for nødvendig godkendelse af projektet og afholder udgifterne herved.
Stk. 2. Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører selve arbejdets udførelse, og afholder ud-giften herved.
Xxxxxxxxx i arbejdet
§ 14. Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets art og omfang, når ændringen har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser. Entreprenøren har ret til at ud- føre sådanne ændringer, medmindre bygherren påvi- ser særlige forhold, der begrunder, at bygherren lader andre udføre arbejdet.
Stk. 2. Bygherrens krav om ændring skal fremsættes skriftligt. Det samme gælder parternes eventuelle krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af ændringen. Der træffes snarest skriftlig tillægsaftale om ændringen. Forhandlinger herom må ikke medføre forsinkelser af arbejdets ud- førelse.
Stk. 3. Vedrører ændringerne arbejder, hvorom der gælder enhedspriser, reguleres den aftalte entreprise- sum i overensstemmelse hermed, medmindre der træf- fes anden aftale, jf. stk. 2. Regulering efter enhedspri- ser skal dog kun ske, inden for +/- 15 pct. af entre- prisesummen og inden for +/- 100 pct. af de enkelte poster i tilbudslisten.
Stk. 4. Udover tilfældene nævnt i stk. 3, udføres æn- dringsarbejde som regningsarbejde, medmindre andet er aftalt.
Stk. 5. Ved formindskelse af arbejdets omfang skal en-treprenøren godskrive bygherren de udgifter, som spa-res eller burde have været sparet. Vedrører formind-skelsen arbejder, hvorom der gælder enhedspriser, jf. stk. 3, skal dette dog kun ske i det omfang, mindre-arbejdet medfører, at entreprisesummen formindskes med mere end 15 pct.
Uklarheder, hindringer eller lignende forhold
§ 15. Entreprenøren skal indhente bygherrens afgø- relse, hvis aftalen og dennes grundlag ikke yder til- strækkelig vejledning til udførelse af arbejdet.
Stk. 2. Finder entreprenøren, at arbejdet ikke kan ud- føres i overensstemmelse med den indgåede aftale, skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren og følge dennes anvisninger.
Stk. 3. Entreprenøren skal snarest muligt underrette bygherren, hvis der opstår forhold, som hindrer eller vanskeliggør arbejdet eller gør det nærliggende, at bygherren påføres ulempe eller tab, herunder pådra- ger sig ansvar over for tredjemand. Hvis der ikke er tid til at indhente bygherrens anvisninger, skal entrepre- nøren – mod fornøden forlængelse af tidsfrister og mod betaling herfor – bedst muligt træffe foranstalt- ninger for at undgå, at bygherren lider tab.
Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening eller andre hindrin- ger. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal for- anstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.
Stk. 5. Hvis der trods gennemførelse af sådanne for- undersøgelser, der er rimelige eller sædvanlige under hensyntagen til grundens karakter, beliggenhed og tid- ligere anvendelse, viser sig uforudsete forhold, som medfører offentlige påbud eller forbud, der hindrer ar- bejdets videreførelse eller gør denne urimelig byrde- fuld for bygherren, kan denne afbestille entreprisen mod godtgørelse til entreprenøren. Godtgørelsen om- fatter ikke entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at fuldføre arbejdet, men alene det øvrige tab, entreprenøren lider.
Ískoyti
§ 15, stk. 3. Vísir tað seg undir arbeiðinum, at umstøður eru, ið krevja bráðneyðuga hjálp, hevur byggiharrin – í arbeiðstakarans fráveru – rætt til at gera neyðugar ábøtur fyri arbeiðstakarans rokning.
Fortidsminder
§ 16. Entreprenøren skal drage omsorg for, at jord- faste fortidsminder ikke beskadiges, ændres eller flyt- tes.
Stk. 2. Entreprenøren skal straks anmelde fund af for-tidsminder til rigsantikvaren og bygherren, og arbej- det skal standses i det omfang, det berører fortidsmin-det.
Stk. 3. Entreprenøren skal sørge for, at genstande, der findes under arbejdet, afleveres til bygherren.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også ved fund af vrag og faste fortidsminder på havbunden.
Bygherrens tilsyn
§ 17. Ved bygherrens tilsyn forstås dennes byggele-delse, fagtilsyn eller andre tilsynsførende, særligt ud-peget af bygherren.
Stk. 2. Bygherren eller dennes tilsyn skal være til stede på arbejdspladsen eller kunne tilkaldes.
Stk. 3. Bygherrens tilsyn repræsenterer bygherren over for entreprenøren med hensyn til arbejdets tilret- telæggelse og udførelse. Tilsynet kan give og modtage meddelelser vedrørende arbejdet, godkende eller kas- sere materialer eller arbejder samt give anvisninger med hensyn til tilrettelæggelsen af de forskellige entre- prenørers arbejde i deres indbyrdes forhold.
Stk. 4. Tilsyn fra bygherrens side fritager ikke entre- prenøren for selv at føre kontrol.
Entreprenørens arbejdsledelse
§ 18. Entreprenøren skal lede arbejdet personligt eller ved en stedfortræder som repræsentant over for byg- herren og tilsynet med hensyn til arbejdets tilrettelæg- gelse og udførelse.
Stk. 2. Entreprenøren eller dennes stedfortræder skal være til stede på arbejdspladsen eller skal kunne til- kaldes.
Byggemøder
§ 19. Bygherren eller tilsynet indkalder til byggemøder og udarbejder mødereferater, der snarest muligt sen- des til de entreprenører, bygherren har kontraheret med.
Stk. 2. Entreprenøren skal selv eller ved sin stedfor- træder deltage i byggemøderne.
Stk. 3. På hvert byggemøde opgøres med angivelse af årsag det antal arbejdsdage - spilddage - hvor arbejdet helt eller delvis har ligget stille.
Samvirke med andre entreprenører
§ 20. Entreprenøren skal samvirke med andre entre- prenører på byggepladsen og i tide forhandle med til- synet, således at fejl og forsinkelser ved manglende samvirke mellem entreprenørerne undgås.
Tilkaldelse af bygherren og entreprenøren.
Parternes ophold i udlandet
§ 21. Bygherren og entreprenøren skal over for hin- anden angive, hvortil henvendelse kan ske, og hvorfra bygherren og dennes tilsyn, henholdsvis entreprenø- ren eller dennes stedfortræder, skal kunne tilkaldes.
Stk. 2. Hvis bygherren eller entreprenøren er bosat i udlandet, eller bosætter sig der efter aftalens indgå- else, skal den pågældende part opgive en person med bopæl eller hjemsted her i landet, der kan foretage økonomisk bindende dispositioner på partens vegne, mod hvem søgsmål kan rettes på partens vegne, og med hvem alle forhandlinger på den pågældende parts vegne kan føres med bindende virkning.
D. Bygherrens betalingsforpligtelse
Betaling
§ 22. Efter skriftlig anmodning til bygherren har entre- prenøren én gang hver måned ret til betaling for udført arbejde m.v. Bygherren skal senest 15 arbejdsdage fra modtagelse af anmodningen, jf. stk. 11, betale det be- løb, der på byggepladsen er ydet kontraktmæssige ar- bejder og materialer for.
Stk. 2. Entreprenøren kan – efter samme regler som anført i stk. 1 – tillige kræve betaling for materialer m.v., som er købt af entreprenøren og ikke er leveret på byggepladsen. Hvis bygherren kræver det, skal en- treprenøren stille sikkerhed for kontraktmæssig leve- ring, jf. § 6. Sikkerhedsstillelsens størrelse skal svare til den krævede betaling – inklusive moms – for de ikke leverede materialer.
Stk. 3. Betaling for materialer m.v. mere end 20 ar- bejdsdage før deres anvendelse på byggepladsen kan alene kræves, hvis der er oplyst herom i tilbudet.
Stk. 4. I stedet for betaling efter stk. 1 kan det aftales, at betaling skal ske efter en betalingsplan. Betalings-planen følger tidsplanen og fastsætter, til hvilke tids-punkter entreprisesummen eller dele deraf skal udbe-tales. Betalingsplanen kan i stedet angive, ved hvilke stadier og med hvilke beløb entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales. Betaling skal finde sted til de aftalte tidspunkter m.v., forudsat at det arbejde, be-talingen angår, er præsteret.
Stk. 5. Hvis der ved et ekstraarbejde ikke træffes aftale om tidspunktet for betaling, kan betaling kræves efter reglen i stk. 1.
Stk. 6. Hvis aftalen bestemmer, at entreprisesummen skal reguleres som følge af ændringer i indeks, over- enskomstmæssige arbejdslønninger, materialepriser m.v., finder reguleringen sted i forbindelse med beta- lingen for de dele af arbejdet, der berøres af ændringen. Reguleringen sker på grundlag af entreprenørens dokumenterede opgørelse.
Stk. 7. Efter afleveringen fremsender entreprenøren en endelig og fuldstændig opgørelse, herunder over til- godehavender for alle ekstraarbejder. Efter at bygher- ren har modtaget denne slutopgørelse, kan entrepre- nøren ikke fremkomme med yderligere krav – bortset fra sådanne, der er taget specificeret forbehold om i slutopgørelsen.
Ískoyti
§ 22, stk. 1. Um ongin postur er í út- bjóðingartilfarinum fyri innrættan av byggi- plássinum, skal við arbeiðsbyrjan útgjaldast 5% av tilboðsupphæddini, sum verður afturgoldið við, at 5% verða drigin frá hvørjari umbøn.
Broyting
§ 22, stk. 6. Lønar- og prísbroytingar, ið settar verða í gildi aftan á tilboðsdagin, verða avroknaðar kvartalsvís eftir nærri avtalu partanna millum eftir hóskandi vísitalsskipan ella grundað á skjalprógvaða uppgerð frá arbeiðstakaranum.
Stk. 8. Ved byggearbejder, herunder også grundmod- ningsarbejder, skal slutopgørelsen fremsendes til byg- herren senest 25 arbejdsdage efter afleveringen – for hovedentrepriser dog senest 35 arbejdsdage efter af- leveringen. Ved anlægsarbejder – bortset fra dem, der er nævnt i § 36, stk. 1 – er fristen for fremsendelse af slutopgørelse 60 arbejdsdage.
Stk. 9. Hvis slutopgørelsen ikke er kommet frem til bygherren inden udløbet af tidsrummet nævnt i stk. 8, kan denne skriftligt kræve opgørelsen fremsendt inden 10 arbejdsdage. Fremsendes opgørelsen herefter ikke til bygherren inden udløbet af denne frist, fortaber en- treprenøren krav på vederlag for ekstraarbejder, der udføres som regningsarbejder, samt for løn- og pris- stigninger.
Stk. 10. Entreprenørens slutopgørelse skal betales se- nest 15 arbejdsdage fra modtagelsen.
Stk. 11. Entreprenørens tilgodehavende forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats. Fristen i stk. 1 er løbedage.
Stk. 12. Finder bygherren, at et krævet beløb ikke er forfaldent, skal han straks give entreprenøren skriftlig meddelse herom.
Stk. 13. I tilfælde af uenighed om en opgørelse skal bygherren betale tilgodehavender, som parterne er enige om.
Stk. 14. Hvis der mellem parterne er uenighed om byg- herrens adgang til at holde betalinger tilbage eller fo- retage modregning i entreprenørens betalingskrav, finder reglerne i § 46 anvendelse, hvis en part begærer det.
Stk. 15. Hvis det er nødvendigt for at forhindre arbej- dets standsning, kan bygherren for entreprenørens regning udbetale arbejdsløn, som entreprenørens an- satte har til gode.
Entreprenørens ret til at standse arbejdet
§ 23. Hvis bygherren ikke har betalt forfaldne beløb ved betalingsfristens udløb, kan entreprenøren efter skriftlig varsel på 5 arbejdsdage standse arbejdet.
Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere straks standse ar-bejdet ved bygherrens konkurs eller betalingsstands-ning, eller hvis der åbnes forhandlinger om tvangsak-kord, eller bygherrens økonomiske forhold i øvrigt vi-ser sig at være sådanne, at denne må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betingelse, at bygherren ikke har stillet – eller på entreprenørens opfordring ikke straks stiller – betryg-gende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen.
E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse
Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse
§ 24. Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af
1) ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren, jf. § 14,
2) bygherrens forhold eller andens entreprenørs for- sinkelse,
3) forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand strej- ker, lock-out eller hærværk,
4) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejr- lig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når så- dant vejrlig forekommer i væsentligt større om- fang, end det er sædvanligt for den pågældende års-tid og egn, eller
5) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes en- treprenørens egne forhold.
Stk. 2. Entreprenøren skal dog søge forsinkelsen und-gået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.
Stk. 3. Anser entreprenøren sig berettiget til forlæn- gelse af en frist, skal bygherren snarest muligt under- rettes skriftligt. Entreprenøren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det på- beråbte forhold.
Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse
§ 25. Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende.
Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for for- sinkelse ikke rejses herudover.
Stk. 3. Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, opgøres bygherrens tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Ískoyti
§ 24, stk. 1. Um arbeiðið verður seinkað orsakað av tilfarsveiting, ið ikki er komin fram til tíðina, hóast arbeiðstakarin metir seg hava prógv fyri, at tilfarið er sett í ordra í góðari tíð, hevur arbeiðstakarin rætt til at samráðast við byggi- harran um eina møguliga leinging av tíðarfreistini.
Um arbeiðstakarin kann skjalprógva, at møguleikarnir fyri at útvega arbeiðsmegi í Føroyum eru munandi versnaðir síðani tilboðs- dagin, og at hann av hesum ávum hevur mist eitt so munandi tal av fólki, at tað má metast hava negativa ávirkan á arbeiðsgongdina, kann hann krevja tíðarfreistina longda, um hann samstundis kann vísa á, at hann hevur roynt at seta nýtt fólk í staðin uttan úrslit. Skjalprógvaðar eyka útreiðslur í sambandi við tíðarfreistleingingina verða endurgoldnar arbeiðstakaranum. Í serligum førum kann avtala gerast um, at arbeiðstakarin fær endurgjald fyri eyka útreiðslur í sambandi við útvegan av útlendskari arbeiðsmegi.
Ískoyti
§ 25, stk. 2. Verður arbeiðið seinkað í mun til ásettar tíðarfreistir, verður arbeiðstakarin at gjalda dagbót, sum nærri ásett í útbjóðingar- tilfarinum.
Bygherrens ret til tidsfristforlængelse
§ 26. Bygherren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af, at bygherren eller anden entreprenør udsættes for forholdene nævnt i § 24, stk. 1, nr. 3), 4) eller 5). Bygherren har samme ret ved ændringer som nævnt i § 24, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Bygherren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.
Stk. 3. Anser bygherren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal entreprenøren snarest muligt underrettes skriftligt. Bygherren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte for-hold.
Bygherrens hæftelse ved forsinkelse
§ 27. Entreprenøren har ret til erstatning for det lidte tab, hvis forsinkelsen skyldes
1) bygherrens forhold, jf. § 24, stk. 1, nr. 2, og denne har udvist fejl eller forsømmelse, eller
2) anden entreprenørs ansvarspådragende forsin- kelse, jf. § 25, stk. 1, eller anden aftaleparts an- svarspådragende forsinkelse.
Stk. 2. Entreprenøren har ret til godtgørelse, hvis årsa- gen til forsinkelsen kan henføres til
1) § 24, stk. 1, nr. 1, og nr. 5 eller
2) § 24, stk. 1, nr. 2, uden at være omfattet af nær- værende bestemmelses stk. 1 eller stk. 3.
Godtgørelsen udgør det tab, entreprenøren har lidt, dog uden entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden eller lignende videregående tab.
Stk. 3. Kan forsinkelsens årsag henføres til § 24, stk. 1, nr. 3, eller nr. 4, har entreprenøren hverken ret til er- statning eller til godtgørelse.
F. Arbejdets aflevering
Afleveringsforretningen
§ 28. Umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse skal entreprenøren give bygherren skriftlig meddelelse om tidspunktet herfor (færdigmelding). Bygherren ind- kalder derefter entreprenøren til en afleveringsforret- ning, der skal finde sted senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til bygherren, når afleveringsforretning har fundet sted, medmindre der ved denne er påvist væsentlige mangler. Er dette til- fældet, afholdes ny afleveringsforretning, når entre- prenøren har givet bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne er afhjulpet, jf. stk. 1.
Stk. 3. Indkalder bygherren ikke som anført i stk. 1 til afleveringsforretning, anses arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for færdiggø- relse. Tilsvarende gælder for ny afleveringsforretning som nævnt i stk. 2, 2. punktum.
Stk. 4. Omfatter arbejdet flere entrepriser, skal samt- lige entrepriser være færdiggjort, før bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. Det kan dog være aftalt eller fremgå af omstændighederne, at entrepri- ser eller dele af disse skal afleveres på forskellige tids- punkter, eller at byggeafsnit afleveres hver for sig.
Stk. 5. Ved anlægsarbejder – bortset fra dem, der er nævnt i § 36, stk. 1 – afleveres de enkelte entrepriser særskilt, medmindre andet er aftalt eller fremgår af omstændighederne.
Afleveringsprotokol
§ 29. Ved afleveringsforretningen udfærdiges et doku- ment (afleveringsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, på- peget af bygherren. I tilknytning hertil anføres entre- prenørens mulige bemærkninger. Parternes stillingta- gen til, om arbejdet er afleveret, skal fremgå af doku- mentet.
Stk. 2. Dokumentet underskrives af bygherren og en- treprenøren.
Stk. 3. Hvis en part ikke er repræsenteret ved afleve- ringsforretningen, kan denne gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underret- ning om afleveringsforretningens gennemførelse og om indholdet af afleveringsprotokollen.
G. Xxxxxxx ved arbejdet
Mangelsbegrebet
§ 30. Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter § 15, fo- religger der en mangel. Det samme gælder, hvis entre- prenøren ikke har leveret anden aftalt ydelse i forbin- delse med arbejdet.
Stk. 2. Hvis materialer ikke er som aftalt eller af sæd-vanlig god kvalitet, jf. § 10, stk. 1, foreligger der man-gler. Dette gælder dog ikke
1) når entreprenøren i tilfælde af frit materialevalg godtgør, at kontraktmæssige materialer ikke fin- des eller ikke kan skaffes på grund af krig, indfør- selsforbud eller lignende, eller
2) når bygherren har krævet anvendelse af bestemte materialer, og entreprenøren godtgør, at mulighe- den for at fremskaffe disse i kontraktmæssig stand må anses for udelukket ved forhold, som entrepre- nøren ved aftalens indgåelse ikke burde have taget i betragtning.
I tilfældene 1) og 2) skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren om opståede eller mulige hin- dringer, jf. § 15.
Stk. 3. Arbejdet skal i alle tilfælde have de egenskaber, som er tilsikret ifølge aftalen.
Stk. 4. Afleveringstidspunktet er afgørende for, om ar-bejdet lider af mangler, hvad enten disse på dette tids-punkt kan konstateres eller er skjulte.
Mangler påvist ved afleveringen
§ 31. Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen.
Stk. 2. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til af- hjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsæt- tes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene iøvrigt. Entreprenøren skal give byg- herren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjul- pet.
Stk. 3. Hvis bygherren efter udløbet af fristen nævnt i stk. 2 – eller efter at have modtaget entreprenørens meddelelse om, at afhjælpningen har fundet sted - mener, at manglerne ikke er afhjulpet, skal bygherren in-den 10 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenøren, hvilke mangler, der stadig påberåbes.
Stk. 4. Afhjælper entreprenøren herefter ikke straks de påviste mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i entreprisesummen, jf. § 34
.
Mangler påvist efter afleveringen
§ 32. Entreprenøren har i 5 år efter afleveringen pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter afle- veringen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 3.
Stk. 2. Bygherren kan kun påberåbe sig sådanne mangler, hvis entreprenøren har fået skriftlig medde- lelse herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget. Dette gælder dog ikke, hvis entreprenøren har gjort sig skyldig i groft uforsvarligt forhold.
Stk. 3. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til af- hjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsæt- tes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene iøvrigt. Entreprenøren skal give byg- herren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjul- pet. Afhjælpning af en mangel kan udskydes til fore- tagelse sammen med afhjælpning af eventuelle mang- ler, konstateret ved 1-års eftersynet, forudsat at mang- len ikke forværres derved, og at udskydelsen ikke medfører ulempe for bygherren.
Stk. 4. Foretager entreprenøren ikke inden udløbet af fristen nævnt i stk. 3 afhjælpning af de påberåbte mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i entreprise- summen, jf. § 34.
Stk. 5. Bygherren kan lade mangler udbedre for entreprenørens regning, når afhjælpning er uopsættelig, og entreprenøren ikke er i stand til umiddelbart at fore- tage afhjælpning. Det samme gælder, når bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke foretager afhjælpning på rette måde eller uden ufornødent ophold.
Bortfald af entreprenørens afhjælpningspligt m.v.
§ 33. Entreprenørens afhjælpningspligt og bygherrens adgang til at foretage udbedring for entreprenørens regning, jf. §§ 31 og 32, bortfalder, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til bygher- rens interesse i, at aftalen opfyldes. Bygherren bevarer dog i alle tilfælde retten til afslag, jf. § 34.
Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen
§ 34. Afhjælper entreprenøren ikke mangler som an-ført i § 31, stk. 4, og § 32, stk. 4, kan bygherren – i stedet for at lade manglerne udbedre for entreprenø- rens regning – kræve et afslag i entreprisesummen. Bygherren har endvidere ret til afslag i entreprisesum- men, hvis afhjælpning er umulig, samt i tilfældene nævnt i § 33.
Stk. 2. Afslaget beregnes som udgangspunkt som det beløb, det ville have kostet at afhjælpe manglerne.
Stk. 3. Hvis afhjælpning af mangler er umulig eller er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter, fast- sættes afslaget efter bygherrens valg skønsmæssigt el- ler på en af følgende måder:
1) enten som forskellen mellem den aftalte entreprise- sum og den entreprisesum, der måtte antages at være blevet aftalt, hvis der var indgået aftale om arbejdet i foreliggende stand,
2) eller som forskellen mellem det aftalte arbejdes værdi uden mangler og arbejdets værdi i den fore- liggende stand.
Stk. 4. Om bygherrens adgang til at hæve entrepriseaf- talen som følge af mangler gælder reglerne i § 40.
Entreprenørens ansvar for følgeskader
§ 35. Entreprenøren er erstatningsansvarlig for tab, der er en følge af mangler ved arbejdet, hvis mang- lerne skyldes fejl eller forsømmelse fra entreprenørens side, eller hvis manglerne angår egenskaber, som ifølge aftalen må anses for tilsikret.
Stk. 2. Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avan- cetab eller andet indirekte tab.
Mangelansvarets ophør
§ 36. Ved byggearbejder og anlægsarbejder i tilslut-ning hertil skal bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler fremsættes senest 5 år efter arbej-dets aflevering. Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenøren. Bestemmelserne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer finder ikke anvendelse i disse tilfælde.
Stk. 2. Bygherrens krav bevares dog for dele af arbej-det, for hvilke det gælder,
1) at entreprenøren har påtaget sig at indestå i læn- gere tid,
2) at det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvali- tetssikring har svigtet væsentligt, eller
3) at der foreligger groft uforsvarligt forhold fra entre-prenørens side.
Stk. 3. Ved anlægsarbejder – bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1 – ophører mangelansvaret efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i udbudsmaterialet. Hvis mangelansvaret herefter op- hører efter dansk rets almindelige regler, skal følgende gælde:
1) Reglen i § 6, stk. 4, om nedskrivning af sikker- heden ændres til, at sikkerheden ophører.
2) Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmel- sen i § 10, stk. 4, om leverandøransvar.
3) Tidsrummet for afhjælpningspligt og -ret, jf. § 32, stk. 1, ændres til 1 år.
4) Bestemmelsen i § 38 om 5-års eftersyn finder ikke anvendelse.
H. 1- og 5-års eftersyn
1-års eftersyn
§ 37. Bygherren indkalder entreprenøren til en gen- nemgang af arbejdet, som skal finde sted senest et år efter afleveringen.
5-års eftersyn
§ 38. Bygherren indkalder entreprenøren til en afslut-tende gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage før udløbet af en periode på 5 år efter afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 4.
Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som nævnt i stk. 1, kan entreprenøren indkalde bygherren til eftersynet. Indkaldelsen skal være skriftlig og ske med mindst 10 arbejdsdages varsel.
Fælles regler for eftersyn
§ 39. Indkaldelse til eftersyn ifølge §§ 37 og 38, stk. 1, skal være skriftlig og ske med højst 60 og mindst 15 – ved hovedentreprise dog mindst 20 – arbejdsdages varsel.
Stk. 2. I forbindelse med eftersyn udfærdiges et dokument (eftersynsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, på- peget af bygherren. I tilknytning hertil anføres entre- prenørens mulige bemærkninger.
Stk. 3. Dokumentet underskrives af bygherren og en- treprenøren.
Stk. 4. Hvis en part ikke er repræsenteret ved efter- synet, kan dette gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om efter- synets gennemførelse og om indholdet af eftersynspro- tokollen.
I. Særligt om ophævelse
Bygherrens hæveret
§ 40. Bygherren kan – efter skriftligt påkrav til entre- prenøren – hæve entrepriseaftalen
1) hvis der – uden ret til tidsfristsforlængelse – fore- ligger en væsentlig forsinkelse fra entreprenørens side med hensyn til arbejdets udførelse, og forsin- kelsen medfører betydelige ulemper for bygherren, eller
2) hvis der fra entreprenørens side i øvrigt foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af af- gørende betydning for bygherren, medmindre den- nes interesser er tilstrækkeligt tilgodeset på anden måde, f.eks. gennem adgangen til at standse udbe- talingerne eller ved stillet sikkerhed, eller
3) hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre arbejdet uden væsentlige mangler.
Entreprenørens hæveret
§ 41. Entreprenøren kan – efter skriftligt påkrav til bygherren – ved væsentlig forsinkelse hæve entreprise- aftalen i det tilfælde, der er nævnt i § 24, stk. 1, nr. 2), hvis bygherren ikke udfolder rimelige bestræbelser for at fremme arbejdet mest muligt.
Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere – efter skriftligt påkrav til bygherren – hæve entrepriseaftalen, hvis der fra bygherrens side foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende betydning for en- treprenøren. Aftalen kan dog ikke hæves, hvis entre- prenørens interesser er tilstrækkeligt tilgodeset gen- nem adgangen til at standse arbejdet eller ved stillet sikkerhed.
Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v.
§ 42. Ved en parts konkurs kan den anden part straks hæve aftalen, i det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder derfor.
Stk. 2. Hvis boet har ret til at indtræde i aftalen i med- før af konkurslovens regler, skal boet efter forespørg- sel inden for en frist på 5 arbejdsdage give meddelelse om, hvorvidt det vil indtræde.
Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder tillige ved en parts be- talingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandling om tvangsakkord, eller partens økonomiske forhold i øv- rigt viser sig at være således, at parten må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Hæ- veretten er dog betinget af, at parten ikke har stillet – eller på den andens parts opfordring ikke straks stiller
– betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. §§ 6 og 7.
Stk. 4. Er en part et aktie- eller et anpartsselskab, kan den anden part hæve entrepriseaftalen, hvis dette kræ- ves opløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bestem- melsen finder ikke anvendelse, hvis parten inden 10 arbejdsdage fra fremkomsten af et påkrav fra den anden part dokumenterer, at betingelserne for selska- bets opløsning ikke er til stede, eller hvis parten stiller fuldstændig sikkerhed for aftalens opfyldelse.
Stk. 5. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.
En parts død
§ 43. Dør en part, og boet behandles som gældsfra- gåelsesbo, finder bestemmelserne i § 42, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Ved anden bobehandlingsmåde end nævnt i stk. 1 er dødsboet og arvingerne berettiget til at indtræde i entrepriseaftalen, jf. dog stk. 3. Det samme gælder partens ægtefælde, der hensidder i uskiftet bo. Indtræ-delsesretten er betinget af, at der enten er eller bliver stillet betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. §§ 6 og 7.
Stk. 3. Ved entreprenørens død er indtrædelsesretten tillige betinget af, at der udpeges en leder af arbejdet, som bygherren ikke kan fremsætte berettigede indven- dinger imod. Er arbejdet af en sådan særlig karakter, at det som følge af entreprenørens død ikke kan for- ventes behørigt færdiggjort, kan indtræden ikke finde sted.
Stk. 4. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.
Fælles regler om ophævelse
§ 44. Ophævelse skal ske skriftligt.
Stk. 2. Samtidig med ophævelsen skal den part, der hæver aftalen, sørge for, at der skriftligt indkaldes til en registreringsforretning (stadeforretning), der skal afholdes hurtigst muligt. Medmindre andet aftales, af- holdes registreringsforretning dog tidligst 1 arbejds- dag efter indkaldelsesskrivelsens fremkomst.
Broyting
§ 42, stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen verður broytt til Skráseting Føroya.
Stk. 3. Ved registreringsforretningen skal der udfærdiges et dokument (registreringsprotokol), der beskriver omfang og kvalitet af det udførte arbejde. Dokumentet underskrives af parterne, medmindre registreringen foretages af en syns- og skønsmand udmeldt af Voldgiftsnævnet, jf. § 45.
Stk. 4. Hvis en part efter at være indvarslet ikke er repræsenteret ved registreringsforretningen, kan denne gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om registreringens gennem- førelse og om registreringsprotokollens indhold.
Stk. 5. Ved ophævelse fra bygherrens side er bygherren eller den, der færdiggør arbejdet på bygherrens vegne, berettiget til at benytte entreprenørens materialer og materiel, som befinder sig på pladsen, hvis fjernelse forinden arbejdets færdiggørelse vil påføre bygherren tab. Der ydes sædvanligt vederlag for anvendelsen.
Stk. 6. Ved ophævelse fra den ene parts side er den anden part ansvarlig for det lidte tab efter dansk rets almindelige regler.
Broyting
Stk. 3. Voldgiftsnævnet verður broytt til Sorin- skrivaranum.
Syn og skøn
J. Tvister
Broytingar
§ 45. Hvis der i tilfælde af uoverensstemmelser mellem parterne eller for at sikre bevisets stilling ønskes udmeldt syn og skøn, fremsættes begæring herom til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægs- virksomhed, København.
Stk. 2. Begæringen skal ved fremsættelsen være led- saget af
1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse og telefonnummer,
2) en skriftlig fremstilling, hvori gives en kort rede- gørelse for sagen, og som indeholder de spørgsmål, hvorom skønsmandens erklæring ønskes (skønste- maet),
3) de dokumenter, der er af betydning for sagen,
4) eventuel angivelse af de ønskede tekniske kvalifi- kationer hos skønsmanden og
5) angivelse af, om forretningen mod betaling af et særligt gebyr ønskes fremmet som hastesag.
Stk. 3. Der udmeldes i almindelighed én skønsmand. Hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning der- til, kan der udmeldes to, eller under ganske særlige omstændigheder flere skønsmænd. Der skal ved afgø- relsen heraf tages hensyn til parternes ønske.
Stk. 4. Nyt syn og skøn ved anden skønsmand kan kun finde sted, hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er an- ledning dertil. Hvis begæring om voldgiftsbehandling af tvisten er indgivet, jf. §47, tager Voldgiftsretten stil- ling til fremsatte begæringer om supplerende syn og skøn eller nyt syn og skøn ved samme eller anden skønsmand.
Stk. 5. Den eller de, der har fremsat begæring om skønsforetningen, hæfter for udgifterne herved, her- under skønsmandens honorar, der fastsættes af Vold- giftsnævnet. Hvis tvisten eller en del deraf indbringes for Voldgiftsretten, tages udgiften og dens nødvendig- hed i betragtning ved fastsættelsen af sagsomkostnin- ger. Voldgiftsretten fastsætter i så fald skønsmandens honorar.
Stk. 6. Når nærværende almindelige betingelser gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter (entre- prenører, leverandører), gælder bestemmelserne i stk. 1-5 også i det indbyrdes forhold mellem de pågældende parter.
Stk. 7. For syn og skøn gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
§ 45 stk. 1 Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, København, verður broytt til Sorinskrivaran.
§ 45, stk. 3. Voldgiftsnævnet verður broytt til Sorinskrivarin.
§ 45, stk. 4. Voldgiftsnævnet verður broytt til Sorinskrivarin. Voldgiftsretten verður broytt til Gerðarrætturin.
§ 45, stk. 5. Voldgiftsnævnet verður broytt til Sorinskrivarin. Voldgiftsretten verður broytt til Gerðarrætturin.
Sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed m.v.
§ 46. På en parts begæring kan Voldgiftsnævnet ud-pege en sagkyndig til at træffe beslutning om udbeta-ling af stillet sikkerhed, jf. § 6, stk. 7, og § 7, stk. 3, og om berettigelsen af at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i tilfælde af parternes uenighed som nævnt i § 22, stk. 14.
Stk. 2. Voldgiftsnævnet kan efter sagens karakter be- stemme, at beslutningen skal træffes af flere sagkyn- dige.
Stk. 3. Begæringen skal indeholde de oplysninger m.v. som fremgår af § 45, stk. 2. Kopi af begæringen frem- sendes samtidig til den anden part i entrepriseaftalen.
Stk. 4. Voldgiftsnævnet fastsætter en kort frist for modparten til at afgive et indlæg. Den sagkyndige kan
- hvor der er særlig anledning dertil – give parterne ad- gang til at fremkomme med yderligere et indlæg inden udløbet af en kort frist, som den sagkyndige fastsætter. Efter udløbet af fristen træffer den sagkyndige snarest muligt og inden 15 arbejdsdage beslutning om, i hvil- ket omfang udbetalingskravet skønnes begrundet, og hvem der skal betale udgifterne, herunder den sagkyn- diges honorar. Voldgiftsnævnet fastsætter størrelsen af honoraret.
Stk. 5. Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at udbe- taling til private bygherrer og til entreprenører betin- ges af sikkerhedsstillelse. Den sagkyndige træffer i så fald bestemmelse om sikkerhedens art og omfang og om betingelserne for dens udbetaling eller ophør. Ved begæring om udbetaling af bygherrens sikkerhedsstil- lelse kan den sagkyndige i særlige tilfælde endvidere henvise entreprenøren til at anlægge voldgiftssag efter
§ 47.
Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan Voldgiftsnævnet forlænge fristerne i stk. 4 med indtil 10 arbejdsdage.
Stk. 7. Beløb, der omfattes af beslutning om udbeta- ling af stillet sikkerhed, skal udbetales senest 3 ar- bejdsdage efter, at parterne og garanten har fået skrift- lig meddelelse om beslutningen.
Stk. 8. For behandling af sager om sagkyndig beslut- ning gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnæv- net for bygge- og anlægsvirksomhed.
Broytingar
§ 46, stk 1. Voldgiftsnævnet verður broytt til Sorinskrivarin
§ 46, stk. 2 Voldgiftsnævnet verður broytt til Sorinskrivarin
§ 46, stk. 4. Voldgiftsnævnet verður broytt til Sorinskrivarin
§ 46, stk. 6. Voldgiftsnævnet verður broytt til Sorinskrivarin
.
Voldgift
§47. Tvister mellem parterne afgøres af Voldgiftsret- ten for bygge- og anlægsvirksomhed, København, hvis afgørelser er endelige.
Stk. 2. Sag for Voldgiftsretten anlægges ved indleve- ring af klageskrift, der stiles til Voldgiftsnævnet.
Stk. 3. Klageskriftet skal indeholde:
1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse og telefonnummer,
2) klagerens påstand samt en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og
3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig. Dokumenterne skal være vedlagt.
Stk. 4. Voldgiftsretten består - jf. dog stk. 5 og 6 - dels af 1 medlem af Voldgiftsrettens præsidium, udpeget af præsidiets formand, dels af 2 sagkyndige, som efter sagens beskaffenhed udpeges af Voldgiftsnævnet for hvert enkelt tilfælde. Præsidiets formand kan be- stemme, at en af suppleanterne i dette skal fungere som voldgiftsrettens formand.
Stk. 5. Hvis en part begærer det, suppleres retten med yderligere 2 medlemmer af præsidiet eller dets supple- anter. De dermed forbundne merudgifter fordeles i forbindelse med Voldgiftsrettens afgørelse af spørgs- målet om sagsomkostninger. Det kan da bestemmes, at de udgifter, der er en følge af rettens supplering, skal udredes af den part, der har rejst krav herom, når ret- ten skønner, at det ikke var tilstrækkeligt begrundet at fremsætte kravet.
Stk. 6. Er parterne enige derom, kan Voldgiftsretten bestå alene af 1 medlem.
Broytingar
§47, stk. 1. Trætumál millum byggiharra og arbeiðstakara arbeiðinum viðvíkjandi verða løgd fyri gerðarrætt í Føroyum sambært »lov nr. 181 af 24.05.1972, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 460 af 09.09.1975, om voldgift«. Gerðarrætturin verður skipaður á tann hátt, at hvør parturin velur sín gerðardómara, og hesir báðir velja so í felag ástøðumannin. Kunnu teir ikki semjast um tað, verður ástøðumaðurin valdur av sorinskrivaranum. Tá ið annar parturin skrivliga hevur boðað mótpartinum frá, at hann hevur valt sín gerðardómara, og hvønn hann hevur valt, skal mótparturin í seinasta lagi
14 dagar aftaná velja sín gerðardómara. Ger hann ikki tað, eigur sorinskrivarin at velja annan gerðardómaran.
§ 47, stk. 2. Voldgiftsnævnet verður broytt til Sorinskrivarin. Voldgiftsretten verður broytt til Gerðarrætturin.
§ 47, stk. 4 fellir burtur.
§ 47, stk. 5 fellir burtur
§ 47, stk. 6. Voldgiftsretten verður broytt til Gerðarrætturin.
Stk. 7. For Voldgiftsrettens behandling af sagerne gæl- der de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. I øvrigt gælder lov om voldgift.
Stk. 8. Når nærværende almindelige betingelser gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter (entre-prenører, leverandører), gælder bestemmelserne i stk. 1-7 også i det indbyrdes forhold mellem de pågæl-dende parter.
§ 47, stk. 7. Voldgiftsrettens verður broytt til Gerðarrættarins.