Udskriftsdato: 4. oktober 2024
Udskriftsdato: 4. oktober 2024
CIR nr 9293 af 27/06/2008 (Historisk)
Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social og sundhedsuddannelser (herunder SOSUskoler)
Ministerium: Finansministeriet
Journalnummer: Finansministeriet, Personalestyrelsen, x.xx. 0733119
Senere ændringer til forskriften
CIR nr 9895 af 12/11/2009
Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)
1. Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Lærernes Centralorganisation har med virkning fra 1. april 2008 indgået vedlagte organisationsaftale for ledere og lærere ved institutio- ner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Organisationsaftalen supplerer og/eller fraviger den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II (COII), Lærernes Centralorganisation (LC), og Overenskomstansattes Centralorganisation (OC).
2. Organisationsaftalen træder i kraft 1. april 2008. En række bestemmelser har dog først virkning fra et senere tidspunkt, som det fremgår af nedenstående oversigt.
Alle lønninger og tillæg i organisationsaftalen er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1997, med mindre andet er anført.
Følgende bestemmelser har tidligst virkning fra 1. august 2008: Arbejdstidsbestemmelserne for lærerne, jf. §§ 8-22.
Følgende ændringer har virkning fra 1. oktober 2008:
Pensionsbidraget for lærere under Statstjenestemændenes Centralorganisation II´s forhandlingsområde forhøjes til 17,3 pct. pr. 1. oktober 2008.
Følgende ændringer har virkning fra 1. april 2009:
Til lærere på basisløntrin 1 og 2 forhøjes det pensionsgivende undervisningstillæg på kr. 8.300 til kr. 15.500.
Til lærere på basisløntrin 3 forhøjes det pensionsgivende undervisningstillæg på kr. 11.200 til kr. 17.500.
3. For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, nu opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført forrest i cirkulæret under ”Generelle bemærkninger”. Placeringen af bemærkningerne i tilknytning til de enkelte bestemmelser har samme retlige status som hvis cirkulærebemærkningerne havde været placeret samlet.
4. Cirkulæret træder i kraft 1. april 2008.
Samtidig ophæves cirkulære af 27. april 2007 (Xxxxx.xx 051-07)om regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
Arbejdstidsbestemmelserne efter hidtidige administrationsgrundlag videreføres dog indtil tidligst den 31. juli 2008.
Personalestyrelsen, den 27. juni 2008
P.m.v., E.B., Xxxxx xxxxxxxxx
Organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udby- der de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Organisationsaftalen supplerer og/eller fraviger den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II (COII), Lærernes Centralorganisation (LC), og Overenskomstansattes Centralorganisation (OC).
Følgende bestemmelser i fællesoverenskomsten finder dog ikke anvendelse:
§ 7, stk. 1 og 2 om pensionsbidrag Bestemmelser om timelønnede
Kapitel 1. Organisationsaftalens område
§ 1. Organisationsaftalens område
Organisationsaftalen omfatter ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ud- byder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, bortset fra ansatte lærere, der er omfattet af overenskomst for akademikere i staten.
Stk. 2. Organisationsaftalen omfatter endvidere lærere, der underviser ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ved andre statslige og selvejende institutioner.
Cirkulærebemærkninger til § 1:
På det tekniske og administrative område respekterer organisationsaftalen allerede gældende overens- komster.
Kapitel 2. Løn og pensionsbestemmelser
§ 2. Lønsystemet for lærere
Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel.
Stk. 2. Lønsystemet er etableret i henhold til den til enhver tid gældende rammeaftale om nye løn- systemer, for tiden rammeaftale om nye lønsystemer af 19. november 2003 (Xxxxx.xx. 076-03), hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet må være nævnt i denne aftale.
Stk. 3. Alle basislønninger og tillæg er angivet i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997).
§ 3. Basisløn for lærere
Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel, jf. § 4.
Stk. 2. Basislønnen for lærere afhænger af anciennitet, jf. § 6.
Stk. 3. Til basisløn provins er henført kommuner i stedtillægsområde II, III og Iv. Til basisløn hovedstad er henført kommuner i stedtillægsområde v og vI.
Basisløn | Basisløn Provins | Basisløn Hovedstad |
1 | kr. 217.600 | kr. 226.200 |
2 | kr. 232.600 | kr. 239.400 |
3 | kr. 253.300 | kr. 257.200 |
Cirkulærebemærkninger til § 3:
Stedtillægsinddelingen følger stedtillægsinddelingen for tjenestemænd, for tiden bilag 1b i aftale af 7. december 2007 om ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning pr. 1. januar 2007.
Stk. 4. Basisløntrinnene er 4-årige.
§ 4. Tillæg til lærere
Der er mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Lærernes Central- organisation aftalt kvalifikations- og funktionstillæg til lærere, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Til lærere på basisløntrin 1 og 2 ydes et pensionsgivende undervisningstillæg på kr. 8.300 årligt. Tillægget forhøjes til kr. 15.500 pr. 1. april 2009.
Stk.3. Til lærere på basisløntrin 3 ydes et pensionsgivende undervisningstillæg på kr. 11.200 årligt. Til- lægget forhøjes til kr. 17.500 pr. 1. april 2009.
Stk. 4. Der kan lokalt aftales funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn efter reglerne i den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer.
§ 5. Lønanciennitet
ved ansættelsen indplaceres den ansatte på basislønskalaens 1. trin, med mindre den pågældende opnår anciennitet efter stk. 2 eller stk. 3, eller i øvrigt efter fællesoverenskomsten.
Stk.2. Anciennitet beregnes på grundlag af lærerens grunduddannelse, jf. den nuværende fællesoverens- komst § 4, stk. 2.
Stk. 3. Anciennitet for ansatte med en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse beregnes efter den nuværende fællesoverenskomst § 4, stk. 4.
Cirkulærebemærkninger til § 5:
Fællesoverenskomstens bestemmelser om lønanciennitet finder anvendelse i øvrigt.
Der kan ikke tillægges anciennitet for den del af beskæftigelsen, der er en ansættelsesbetingelse, jf. kapitel 3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, for tiden lbk. nr. 1518 af 13. december 2007.
§ 6. Løn til ledere
Øverste leder af selvstændige social- og sundhedsskoler klassificeres som følger: Under 300 årselever:Lønramme 36
300 års elever og derover:Lønramme 37
Stk. 2. Der kan herudover ydes tillæg og engangsvederlag for merarbejde, særlig indsats og resultatløn efter den til enhver tid gældende aftale om chefløn.
Stk. 3. Øvrige ledere klassificeres efter den til enhver tid gældende aftale om klassificering af nyoprette- de lederstillinger ved erhvervsskolerne (for tiden Xxxxx.xx. 035-95) og har vilkår efter den til enhver tid gældende aftale om lønsystem for ledere ved erhvervsskoler (for tiden Perst. nr. 016-04).
§ 7. Pension
Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag af den aftalte basisløn samt varige og midlertidige tillæg med mindre andet er aftalt. For øverste leder indbetales pensionsbidrag af den pensionsgivende løn på det pågældende skalatrin og af tillæg som aftales pensionsgivende efter aftalen om chefløn.
Stk. 2. For ansatte under Statstjenestemændenes Centralorganisation II’s forhandlingsområde indbetaler ansættelsesmyndigheden et pensionsbidrag på 16,3 pct. af de pensionsgivende løndele. Pensionsbidraget forhøjes til 17,3 pct. af de pensionsgivende løndele pr. 1. oktober 2008.
Stk. 3. For ansatte under Lærernes Centralorganisations forhandlingsområde indbetaler ansættelsesmyn- digheden et pensionsbidrag på 17,3 pct. af de pensionsgivende løndele.
Stk. 4. De ansattes egetbidrag anses at udgøre 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.
Stk. 5. Allerede ansatte lærere fra ´93-gruppen bevarer den personlige ordning om forhøjet pensionsbi- drag på 2,5 pct.
Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidraget til pensionskasser som angivet i bilag I.
Kapitel 3. Arbejdstid
§ 8. Arbejdstid for lærere
Arbejdstiden udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer årligt inkl. xxxxx og fridage svarende til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Stk.2. Lærerens tid til forberedelse og øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen beregnes på grundlag af antallet af undervisningstimer og tid til mundtlig eksamen på lærerens tjenesteliste. Læreren tilrettelægger selv forberedelse mv., efter § 11, stk. 5 og individuel tid efter § 11, stk. 6, og det er forudsat, at der anvendes den fornødne tid hertil.
Stk.3. En undervisningstime udgør 60 minutter.
§ 9. Arbejdsbeskrivelse
Lærerne varetager de opgaver, som ligger inden for skolens virksomhedsområde.
Cirkulærebemærkninger til § 9:
Lærerens opgaver fremgår af bilag A
§ 10. Undervisning
ved undervisning forstås en planlagt fremadskridende og specifikt forberedt indsats, der sigter mod at tilstedeværende elever når de mål, der er sat for uddannelsen. Lærerne underviser og medvirker ved mundtlig eksamen (som eksaminator og censor) i det eller de fag, hvorom der ved ansættelsen er truffet aftale, og i øvrigt i fag eller emner, som læreren er kvalificeret til.
Stk.2. Lektionslængden fastsættes af ledelsen. Lektionslængden bør normalt ikke være mindre end 30 minutter.
§ 11. Forberedelse mv. af undervisning
Undervisningslektion og mundtlige eksamener indregnes i arbejdstidsopgørelsen med et antal minutter, der aftales lokalt. I minuttallet indregnes tid til forberedelse mv., og til pauser.
Stk. 2. ved fastsættelsen af forberedelsestiden kan der tages hensyn til særligt belastende undervisnings- former, f.eks. undervisning på meget store hold og lignende.
Stk. 3. ved fastsættelsen af den gennemsnitlige forberedelsestid er der taget højde for, at lærerens arbejde i rimeligt omfang omfatter bedømmelse af egne elevers skriftlige eksamensopgaver.
Stk. 4. Hvis der ikke er et rimeligt forhold mellem antallet af undervisningstimer og den arbejdsmæng- de, en lærer pålægges med skriftlig eksamen, kan der efter § 11, stk. 2 indgås konkret aftale om yderligere tid til dette arbejde, også selv om der i øvrigt ikke er indgået lokalaftale om forberedelsestiden.
Stk. 5. Hvis der ikke indgås aftale, jf. § 11, stk. 1 indregnes for hver 60 minutters undervisning 51,3 minutter til forberedelse mv. for undervisning på:
Grundforløbet Hovedforløb:
Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent
Stk. 6. Udover forberedelse efter stk. 5 afsættes til individuel og fælles forberedelse 22 minutter i en samlet pulje, som fordeles til lærerne efter aftale mellem skolernes ledelse og tillidsrepræsentanten. Op- nås der ikke enighed følges processen i § 22.
Stk. 7. Lærere med et betydeligt undervisningsomfang kan have behov for at løse en del af de opgaver, som er dækket af forberedelsestiden, i tidsmæssig sammenhæng. Arbejdet kan derfor tilrettelægges således, at en del af den tid, der er afsat til forberedelse m.m., samles i perioder af mindst 2 sammenhæn- gende dage (mandag-fredag), hvor der ikke er planlagt anden tjeneste eller enkeltvis i forbindelse med søgnehelligdage. Placeringen af dagene fastsættes af skolens ledelse efter drøftelse med læreren.
Stk. 8. Såfremt lærerne varetager undervisning ud over uddannelsesordningen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (f.eks., efteruddannelse og/eller andre pædagogisk/administrative opga- ver end de ovenfor nævnte) tilpasses forberedelsestiden og tiden til andre opgaver til undervisningens niveau. Forberedelsestiden fastsættes af skolelederen efter drøftelse med de involverede lærere og deres tillidsrepræsentant(-er).
Cirkulærebemærkninger til § 11:
Hvor det er relevant, kan der indgås aftale efter § 4, stk. 4 om tillæg.
§ 12. Arbejdstilrettelæggelse
Der udarbejdes en arbejdsplan for læreren. I arbejdsplanen fastlægges undervisningstimernes placering samt mødetider. Arbejdsplanen udarbejdes således, at læreren til stadighed er orienteret om undervisnin- gens og andre planlagte opgavers placering normalt mindst 4 uger i forvejen.
Stk. 2. Planlægningen af arbejdstiden sker i samarbejde mellem skolens ledelse og lærerne, og der tages hensyn til lærerens muligheder for at tilrettelægge undervisningen mv., pædagogisk forsvarligt. Det forudsættes, at der er et hensigtsmæssigt forhold mellem tildelte opgaver og den tid, læreren har til rådighed til varetagelsen af det tillagte arbejde.
Stk.3. Der skal ved udarbejdelsen af arbejdsplanen tages hensyn til, at læreren får mulighed for at forbe- rede de opgaver uden for undervisningen, hvor forberedelse er nødvendig for løsning af opgaven. Det forudsættes, at det samlede arbejde med de tildelte opgaver kan løses inden for den hertil afsatte tid.
Stk. 4. Lærerens arbejde udføres på eller uden for skolen efter ledelsens anvisning.
Stk. 5. Tjenesten tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag. ved tjeneste på lørdage, søndage eller søgnehelligdage gives et tilsvarende antal erstatningsfridage.
Stk. 6. En lærer kan efter aftale frivilligt påtage sig kortvarig tjeneste på en fridag, uden at denne betragtes som bortfaldet. I sådanne tilfælde ydes der læreren en betaling beregnet efter satsen for overar- bejdsbetaling på udbetalingstidspunktet.
§ 13. Rejser og fravær
rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 13 timer pr. døgn, med mindre andet aftales lokalt. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige bestemmelser for opgørelsen af tjenestetid.
Stk. 2. ved tjeneste uden for de faste arbejdssteder medregnes transporttiden til og fra arbejdsstederne som arbejdstid. Arbejdsfri perioder uden for de faste arbejdssteder på indtil 2 timer medregnes som arbejdstid. Såfremt en arbejdsfri periode uden for de faste arbejdssteder er af længere varighed end 2 timer, men ikke overstiger 6 timer, medregnes hele perioden med 1/3 af tiden.
Stk. 3. Arbejdsdage, hvor læreren er fraværende på grund af sygdom eller andet lovligt forfald, indgår i arbejdstidsopgørelsen med den planlagte arbejdstid. Hvis der ikke er planlagt nogen arbejdstid, regnes med 7,4 time pr. dag og for ansatte på nedsat tid eller plustid et forholdsmæssigt timetal.
Stk. 4. Feriedage og søgnehelligdage indgår i arbejdstidsopgørelsen med 7,4 time pr. dag for fuldtidsan- satte og for ansatte på nedsat eller plustid et forholdsmæssigt timetal.
§ 14. Maksimalt undervisningstimetal
Der indgås lokalt aftale om maksimering af undervisningsomfanget, som kun kan fraviges med accept fra den pågældende lærer. Indgås der ikke aftale lokalt, finder de i stk. 2 til 4 nævnte bestemmelser anvendelse.
Stk. 2. Skal en lærer undervise mere end 23,5 timer i en uge, kan dette alene ske efter aftale med den pågældende lærer.
Stk. 3. For lærere, der beskæftiges med fuldtidsundervisning, dvs. undervisning, hvor læreren varetager undervisning af samme gruppe elever, og hvor undervisningen udgør 25 timer eller mere i en uge, gælder dog følgende:
Skolen kan ikke uden lærerens accept pålægge læreren fuldtidsundervisning i mere end 2 på hinanden følgende uger.
Summen af timer i forbindelse med fuldtidsundervisning må ikke uden lærerens accept udgøre mere end 70,5 timer over 3 på hinanden sammenhængende uger.
Stk. 4. Hvor summen af undervisningstimer over en 3 ugers sammenhængende periode udgør mere end 70,5 timer, udløses et tillæg på kr. 56.00 pr. time. Samme uge kan kun udløse tillæg til en gang.
§ 15. Andre opgaver
Skolens ledelse fastlægger tidsforbruget til andre opgaver, jf. bilag A, og særlige hverv. Der kan eventuelt indgås lokal aftale om disse arbejdsopgavers medregning i arbejdstiden efter bestemmelserne i § 20.
§ 16. Overarbejde
Hvis arbejdets omfang inden for 1 år overstiger den fastsatte arbejdstid for fuldtidsansatte, jf. § 8, stk. 1, (fuldtid) eller § 19, stk. 3, (plustid) godtgøres den overskydende tid med frihed af samme varighed som det præsterede overarbejde med et tillæg på 50 pct.
Cirkulærebemærkninger til § 16:
Skolen fastsætter, hvorvidt arbejdets omfang inden for 1 år beregnes på baggrund af kalenderår eller skoleår. Ved omlægning til andet opgørelsesår foretages en forholdsmæssig beregning af normen i forhold til det antal måneder opgørelsesåret varer (eks. 7/12).
Stk. 2. For deltidsbeskæftigede gælder, at timer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigel- se, jf. § 8, stk. 1, godtgøres kun med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn.
Stk. 3. For overarbejde, det ikke er muligt at afspadsere, ydes der pr. arbejdstime 1/1924 af den pågældende lærers årsløn på udbetalingstidspunktet med et tillæg af 50 pct.
Stk. 4. Hvis en lærer i en afgrænset periode inden for undervisningsåret varetager arbejdsopgaver udover den planlagte norm, kan det aftales, at honorering herfor sker ved periodens afslutning.
§ 17. Godtgørelser
For hver undervisningstime læreren underviser ud over 21 timer om ugen betales et tillæg på 30,00 kr. beregnet pr. påbegyndt halve time.
Stk. 2. For hver undervisningstime læreren underviser ud over 660 timer om året betales et tillæg på 85,00 kr. pr. time beregnet pr. påbegyndt halve time.
§ 18. Særlige bestemmelser for lærere med nedsat arbejdstid
For lærere med nedsat arbejdstid ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid.
Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 1:
For lærere med nedsat arbejdstid medregnes sygedage mv., og søgnehelligdage i arbejdstidsopgørelsen med et forholdsmæssigt timetal.
Stk. 2. Eventuel merbeskæftigelse af midlertidig karakter godtgøres med frihed af samme varighed eller normal timeløn.
Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 2:
Det er forudsat, at der ved merbeskæftigelse af fastere karakter foretages en ændring af lærerens beskæftigelsesgrad og en heraf følgende ændring af lønudbetalingen.
Såfremt arbejdets samlede omfang ved arbejdsårets udløb har oversteget den fastsatte arbejdstid for fuldtidsansatte, anvendes bestemmelserne om overarbejde i § 16.
§ 19. Plustid
For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-7, kan bringes i anvendelse på arbejdspladsen, skal der ind- gås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den/de respektive tillidsrepræsentant(er) om, at ordningen iværksættes. Hvis der for en personalegruppe ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhandlingsberettigede organisation. Iværksættelsesaftalen skal indeholde en opsigelsesbestemmelse.
Cirkulærebemærkninger til § 19 stk. 1:
Vilkårene for plustidsansættelse fremgår af bestemmelserne i organisationsaftalen og skal derfor ikke fastlægges i iværksættelsesaftalen, der alene skal bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsord- ningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads. Ved eventuel bortfald af iværksættelsesaftalen, løber allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle indhold indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel arbejdstid, der er højere end den i § 8 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid).
Cirkulærebemærkninger til § 19, stk. 2:
Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger således på frivillighed.
Stk. 3. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennemsnitlig 42 timer om ugen.
Stk. 4. ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt.
Cirkulærebemærkninger til § 19, stk. 4:
Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage.
Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb eller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.
Stk. 5. Af den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse, indbetaler ansættelsesmyn- digheden sædvanligt pensionsbidrag af hele den forhøjede løn.
Stk. 6. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættelsesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, med mindre andet aftales.
Cirkulærebemærkninger til § 19, stk. 6:
Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåelse af plustidsaftalen.
Stk. 7. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende – uanset et eventuelt aftalt længere varsel – ret til at vende tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestidspunktet.
Cirkulærebemærkninger til § 19, stk. 7:
Arbejdsdirektoratet har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge.
Det er derfor aftalt, at en ansat, der afskediges uansøgt, kan vælge at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før sin fratræden – uanset om den individuelle plus-tidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel.
§ 20. Lokale aftaler
De omtalte lokale aftaler indgås mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten (-erne).
Stk. 2. Aftalerne skal være skriftlige. De indgås for mindst et år, og kan opsiges af hver af parterne med mindst 8 ugers varsel til udløbet af et undervisningsår, med mindre andet aftales. Opsigelsen skal være skriftlig.
§ 21. Interessetvist – arbejdstid
ved uenighed om indgåelse af en lokal aftale i henhold til § 11, stk. 6 føres der hurtigst muligt en forhandling mellem forstander/leder og tillidsrepræsentanten på skolen med henblik på at bilægge tvisten.
Stk. 2. Bilægges tvisten ikke kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra Undervisningsministeriet og COII/LC. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 3 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Stk. 3. ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og COII/LC. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 3 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Cirkulærebemærkninger til stk. 1:
Hvis tvisteløsningssystemet ikke virker efter hensigten, er parterne enige om at drøfte problematikken med henblik på at aftale de nødvendige ændringer.
§ 22. Arbejdstid for ledere
Ledere er ansat uden højeste arbejdstid.
Stk. 2. Xxxxxx, bortset fra ledere i egentlige chefstillinger, er omfattet af bestemmelserne om plustid, jf.
§ 19.
§ 23. Overgangsordning for lærere, der er ansat før den 1. april 2008
Ansatte, der var ansat før 1. april 2008, overgår med virkning fra 1. april 2008 til denne overenskomst.
Stk. 2. Den ansatte indplaceres i basislønsystemet på grundlag af den opnåede anciennitet pr. 1. april 2008 med de pr. 31. marts 2008 gældende lønninger.
Stk. 3. Såfremt den ansatte opnår en løn inklusiv centralt aftalte tillæg og inklusiv eventuelle kvalifikati- onstillæg, der aftales i forbindelse med indplaceringen, der er lavere end den hidtidige faste løn, udlignes forskellen som et personligt pensionsgivende kvalifikationstillæg (udligningstillæg). ved beregningen af kvalifikationstillægget (udligningstillægget) ses bort fra funktionstillæg, der videreføres. Hidtidige midlertidige tillæg opretholdes som midlertidige tillæg i den aftalte periode.
§ 24. Overgangsordning for ledere, der er ansat før den 1. april 2008
Ansatte ledere, der var ansat før 1. april 2008, overgår med virkning fra 1. april 2008 til denne overenskomst.
Stk. 2. ved overenskomstens ikrafttræden indplaceres allerede ansatte ledere i henhold til § 6.
Stk. 3. Såfremt den ansatte opnår en løn inklusiv centralt aftalte tillæg og inklusiv kvalifikationstillæg, der aftales i forbindelse med indplaceringen, der er lavere end den hidtidige faste løn, udlignes forskellen som et personligt pensionsgivende kvalifikationstillæg (udligningstillæg). ved beregningen af kvalifikati- onstillægget (udligningstillægget) ses bort fra funktionstillæg, der videreføres.
Kapitel 4. Ikrafttræden mv.
§ 25. Ikrafttrædelse mv.
Organisationsaftalen træder i kraft den 1. april 2008.
Stk. 2. Arbejdstidsbestemmelserne for lærerne træder tidligst i kraft den 1. august 2008 og skal senest være trådt i kraft den 1. januar 2009.
Cirkulærebemærkninger til § 25:
Arbejdstidsbestemmelserne efter hidtidige administrationsgrundlag videreføres indtil ikrafttræden af arbejdstidsbestemmelserne efter denne aftale. Det er skolen, der fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet af arbejdstidsbestemmelserne. Det kan afhænge af skolens planlægning. Hvis skolen planlægger i forhold til et skoleår, kan arbejdstidsbestemmelserne træde i kraft den 1. august 2008. Hvis skolen planlægger i forhold til et kalenderår, kan arbejdstidsbestemmelserne træde i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 3. Aftalen kan opsiges af hver af parterne med 3 måneder varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2011.
København, den 27. juni 2008 | |
Statstjenestemændenes Centralorganisation II Xxxxx Xxxxx Lærernes Centralorganisation Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx | Finansministeriet X.x.x. X.X. Xxxxxx Xxxxxxxxx |
Bilag A
Lærernes arbejdsopgaver
Opgaver i tilknytning til undervisningen.
Læreren varetager individuelt eller i samarbejde med andre planlægning, tilrettelæggelse, forberedelse og efterbehandling af undervisning, herunder faglig vejledning af eleverne, samt i tilknytning hertil udarbejdelse af opgaver og rettelse og bedømmelse af besvarelser. ved faglig vejledning tænkes der på spontane, ikke tilrettelagte situationer, f.eks. i umiddelbar tilknytning til undervisningen.
Lærerne varetager visse administrative funktioner i forbindelse med undervisningen, f.eks. fremmødere- gistrering.
Lærerne medvirker ved evaluering af eleverne, herunder ved bedømmelse af egne elevers skriftlige eksamensopgaver og ved forberedelse og efterbehandling af prøver og eksamen i øvrigt af egne elever.
Lærerne følger – og medvirker eventuelt i – den pædagogiske, teoretiske og praktiske udvikling inden for den enkeltes fag, inden for uddannelsen som helhed, inden for det arbejdsområde, uddannelsen retter sig mod, samt inden for områder, der i øvrigt hører til skolens opgaver.
Andre opgaver (eksempler).
Lærerne varetager kontakt til praktiksteder, herunder aftaler om studiepraktik/punktpraktik.
Lærerne medvirker ved forberedelse og gennemførelse af standpunktsbedømmelse af elevernes prakti- kuddannelse.
Lærerne samarbejder med praktikvejlederne og personalet på praktikstederne.
Lærerne deltager i pædagogisk og tværfagligt samarbejde inden for skolen og skolerne imellem. Dette arbejde betragtes som en kollektiv forpligtelse og forudsættes i givet fald tilrettelagt på lærernes initiativ.
Lærerne kan varetage anden undervisning mv., herunder Pædagogisk Grunduddannelse (PGU). Lærerne kan varetage administrative og ledelsesmæssige opgaver efter ledelsens anvisning.
Lærerne kan deltage i forsøgs- og udviklingsarbejde, som er led i skolens virksomhed.
Bilag 1
Oversigt over forhandlingsberettigede organisationer og pensionskasser Statstjenestemændenes Centralorganisation II:
Forhandlingsberettiget orga- nisation | Grunduddannelse | Pensionskasse |
Dansk Sygeplejeråd | Professionsbachelor i sygepleje eller radiografi | Pensionskassen for Sygeplejer- sker |
Danske Afspændingspædago- ger | Professionsbachelor i afspæn- dingspædagogik | PFA Pension |
Danske Bioanalytikere | Professionsbachelorud-dannel- se til Bioanalytiker | Pensionskassen for Bioanalyti- kere |
Ergoterapeutforeningen | Professionsbachelorud- dannelse til Ergoterapeut | Pensionskassen for Ergotera- peuter og Fysioterapeuter |
Danske Fysioterapeuter | Professionsbachelorud- dannelse til Fysioterapeut Professionsbacheloruddannelse til afspændingspædagog | Pensionskassen for Ergotera- peuter og Fysioterapeuter PFA Pension |
Farmakonomforeningen | Farmakonom | Pensionskassen for Farmakono- mer |
Dansk Tandplejerforening | KvU som tandplejer | PFA Pension |
Dansk Socialrådgiverforening | Professionsbachelorud- dannelse til socialrådgiver | Pensionskassen for Socialrådgi- vere og socialpædagoger |
Lærernes Centralorganisation:
Forhandlingsberettiget orga- nisation | Grunduddannelse | Pensionskasse |
Danmarks Lærerforening | Professionsbachelor som lærer i folkeskolen Professionsbachelorud- dannelse i ernæring og sundhed. Professionsbachelor i textile fag og formidling. Øvrige uddannelser. | Lærernes Pensionskasse Lærernes Pensionskasse Lærernes Pensionskasse |
Øvrige uddannelser. | Lærernes Pensionskasse | |
Socialpædagogernes Landsfor- bund | Professionsbacheloruddannelse til pædagog. | Pensionskassen for Socialrådgi- vere og socialpædagoger |