RLTN

c/o Danske Regioner

Xxxxxxxxxxxx 00, Xxxxxxx 0000, 0000 Xxxxxxxxx X

Tlf. 00 00 00 00

OK-Nyt – Praksis nr. 032-23

Teknisk rettelse i overenskomst om Psykologbehandling

Overenskomstens parter på psykologområdet er blevet opmærksom på to mangler ved gennemskrivningen af seneste overenskomst, som blev sendt ud via OK-nyt i juli 2023. Overenskomsten fremsendes derfor i en udgave tilrettet pr. 1. september 2023.

Ændringerne vedrører § 15, stk. 1, hvor beløbet for minimumsafregning for 2023 er rettet til 175.000 kr., jf. tidligere indgået tillægsaftale herom, og § 20, stk. 4, hvor det er fastlagt, at psykologen kan opkræve udeblivel- sesgebyr ved afbud efter kl. 12 dagen inden konsultationen, jf. overens- komstaftale.

Har I behov for at trykke overenskomsten, kan forside rekvireres ved hen- vendelse til undertegnede.

03-10-2023

EMN-2023-00555

1656889

Xxxx Xxxx

Med venlig hilsen

Xxxx Xxxx Chefrådgiver

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

DANSK PSYKOLOG FORENING

OVERENSKOMST

om psykologbehandling

NYT = Nyt efter overenskomstens ikrafttræden

Alle priser er april 2023 pl medmindre andet fremgår.

_ Af 28-04-1995

Senest ændret ved aftale af 29. marts 2023 Anmærkning til § 15, stk. 1 er redigeret pr. 1. september 2023.

§ 20, stk. 4 er redigeret pr. 1. september 2023.

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAPITEL I. INDLEDENDE BESTEMMELSER 8

§ 1. Overenskomstens parter 8

KAPITEL II. OPGAVER FOR PSYKOLOGPRAKSIS 9

§ 2. Personkreds 9

§ 3. Konsultationstyper 10

§ 4. Konferenceydelser 11

§ 5. Konsultationers omfang og limitering 12

KAPITEL III. VILKÅR FOR PRAKSISDRIFT 14

§ 6. Ydelser, honorarer og tilskud 14

§ 7. Praksisplanlægning 17

§ 8. Tiltrædelse af overenskomsten, herunder nynedsættelse . 18

§ 9. Psykologer der kan tiltræde og virke under overenskomsten

......................................................................................................... 19

§ 10 Praksisformer 20

§ 11. Særligt om psykologvirksomhed i anpartsselskabsform 20

§ 12. Vilkår vedrørende praksis efter overenskomsten 21

§ 13 Tilgængelighed 23

§ 15. Minimumsafregning 24

§ 16. Omsætningsgrænse 25

§ 17. Orlov og vikar 25

§ 18. Flytning af klinik 26

§ 19. Fratrædelse af overenskomsten 27

KAPITEL IV. OPLYSNINGER OM SERVICE OG TILGÆNGELIGHED

............................................................................................................. 28

§ 20. Information til brug for valg af psykolog (Praksisdeklaration) . 28

§ 21. Oplysningspligt 30

§ 22. Valg af psykolog 30

PATIENTENS PLIGTER 30

§ 23. Legitimation 30

§ 24. Henvisning til psykolog 31

§ 25. Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00

KAPITEL V. KVALITET OG FAGLIG UDVIKLING 33

§ 26. Nationale kliniske retningslinjer og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen 33

§ 27. Ny kvalitetsmodel i psykologpraksis 33

§ 28. Styregruppe for kvalitetsmodel 34

§ 29. Enhed for kvalitet i psykologpraksis 34

§ 30. Kvalitetsnetværk 34

§ 31. Nationale kliniske retningslinjer 34

§ 32. Rapportering til nationale kliniske kvalitetsdatabaser 35

§ 33. Efteruddannelse 35

§ 34. Kvalitets- og efteruddannelsesfond for psykologhjælp 35

§ 35. Fondens finansiering 36

§ 36. Uddannelsesordning 36

KAPITEL VI. IT 38

§ 37. Anskaffelse og anvendelse af IT i psykologpraksis 38

§ 38. Digital dokumentboks 38

KAPITEL VII. ØKONOMI OG AFREGNING 39

§ 39. Regulering af honorarerne 39

§ 40. Generelle afregningsbestemmelser 39

§ 41. Elektronisk afregning 40

KAPITEL VIII. SAMARBEJDSBESTEMMELSER OG VEDLIGEHOLDELSE AF AFTALEN 42

§ 42. Det Faglige Bedømmelsesudvalg 42

§ 43. Regionale samarbejdsudvalg 42

§ 44. Samarbejdsudvalgets opgaver 43

§ 45. Landssamarbejdsudvalg 44

§ 46. Landssamarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser 44

§ 47. Opmand 45

§ 48. Opmandens opgaver 46

KAPITEL IX. VANDELSBESTEMMELSE OG ÆNDRING I AUTORISATION 47

§ 49. Landssamarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser i forbindelse med midlertidig og permanent autorisationsfratagelse samt i

forbindelse med oplysninger om strafbare forhold 47

§ 50. Midlertidig autorisationsfratagelse 48

§ 51. Permanent autorisationsfratagelse 48

§ 52. Dom med tidsbegrænset virksomhedsindskrænkning 49

§ 53. Dom med permanent virksomhedsindskrænkning 49

§ 54. Dom 50

§ 55. Anket dom 50

§ 56. Fratagelse af ydernummer i tilfælde af henholdsvis fratagelse eller fraskrivelse af autorisation eller frakendelse af retten til at udøve virksomhed som psykolog ved dom for strafbart forhold 51

KAPITEL X. KLAGEREGLER 53

§ 57. Klagereglernes omfang 53

§ 58. Fremsættelse af klager 53

§ 59. Behandling af klager 53

§ 60. Fællesregler for behandling af klager 54

§ 61. Afgørelse af klagesager og anke 54

KAPITEL XI. ØVRIGE AFTALER, IKRÆFTTRÆDELSE OG OPSIGELSE 55

§ 62. Aftaler vedrørende psykologhjælp 55

§ 63. Ikrafttræden og opsigelse 55

BILAG

BILAG 1. PROTOKOLLAT VEDRØRENDE OVERENSKOMSTENS ØKONOMI AF 29.03.2023 57

BILAG 2. EPIKRISE 59

BILAG 3. OMKOSTNINGS- OG INDTJENINGSUNDERSØGELSE 62

BILAG 4. OM VEDTÆGTER FOR PSYKOLOGANPARTSSELSKABER OG HOLDINGSELSKABER 63

BILAG 5. VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER TIL BRUGEN AF OVERENKOMSTENS YDELSER 65

BILAG 6. BEKENDTGØRELSE OM TILSKUD TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER 74

BILAG 7. SYSTEMATISK EFTERUDDANNELSE AF 29.03.2023 78

BILAG 8. RÅDGIVNINGSYDELSE PR. TELEFON ELLER PR. MAIL 83

BILAG 9. PROTOKOLLAT OM NY KVALITETSMODEL I PSYKOLOGPRAKSIS AF 29.03.2023 85

BILAG 10. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSESORDNING AF 29.03.2023 89

BILAG 11. YDELSESBESKRIVELSE FOR TVÆRSEKTORIELLE OG TVÆRFAGLIGE KONFERENCER AF 29.03.2023 95

KAPITEL I. INDLEDENDE BESTEMMELSER

§ 1. Overenskomstens parter

Stk. 1.

Denne overenskomst er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takst- nævn og Dansk Psykolog Forening. Overenskomsten omhandler psyko- logbehandling i henhold til bekendtgørelse om tilskud til psykologbehand- ling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper.

Stk. 2.

Psykologerne tilbyder psykologisk krisehjælp og behandling enten som supplement til medicinsk behandling eller som selvstændig behandling. Dette sker i samarbejde med patientens praktiserende læge.

Psykologer i primærsektoren har en vigtig rolle i det danske sundhedsvæ- sen. I sundhedsvæsenet er det vigtigt at sikre sammenhængende patient- forløb, og det er derfor væsentligt, at psykologerne indgår i et tæt samar- bejde med andre sundhedsfaglige aktører navnlig de alment praktiserende læger. Psykologbehandling sker efter henvisning fra den praktiserende læge, og psykologen sender ved behandlingens afslutning en epikrise til den praktiserende læge. På den måde sikres sammenhæng og kvalitet i lægens fortsatte behandling af patienten.

KAPITEL II. OPGAVER FOR PSYKOLOGPRAKSIS

§ 2. Personkreds

Stk. 1.

Gruppe 1- og gruppe 2-sikrede har i henhold til sundhedsloven ret til psy- kologbehandling med henvisning fra egen læge, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Berettiget til psykologhjælp efter denne overenskomst er følgende grupper i henhold til bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissek- toren for særligt udsatte persongrupper (se bilag 6):

1. røveri-, volds- og voldtægtsofre

2. trafik- og ulykkesofre

3. pårørende til alvorligt psykisk syge personer

4. personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom

5. pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom

6. pårørende ved dødsfald

7. personer, der har forsøgt selvmord

8. kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psyko- loghjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsendt til abortsamrådet

9. personer, der inden det fyldte 18. år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb

10. personer med let til moderat depression, der er fyldt 18 år,

11. personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, der er fyldt 18 år

Stk. 3.

Overenskomsten omfatter ikke personer, der kan modtage psykologbe- handling i forbindelse med et kriseterapeutisk beredskab ved større ulykker og katastrofer.

ANMÆRKNING TIL § 2, stk. 2

Ved dødsfald forstås tillige ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter ud- gangen af 19. graviditetsuge.

§ 3. Konsultationstyper

NYT

Stk. 1.

Den psykologiske behandling efter denne overenskomst gives i individuelle konsultationer, topersoners konsultationer, gruppekonsultationer, video- konsultationer, telefonkonsultationer eller som rådgivningskonsultationer via mail eller telefon.

Stk. 2.

Den psykologiske behandling kan gennemføres ved enten klientens fysi- ske fremmøde i psykologens klinik, pr. mail, telefon eller video.

Stk. 3.

Det regionale samarbejdsudvalg kan dispensere fra stk. 2, hvis en psykolog ansøger om at tilbyde gruppesamtaler fra en anden adresse. Ved dispensation bør der af samarbejdsudvalget lægges vægt på, at den adresse der benyttes, ikke ændrer på dækningen af psykologer, og at adressen har handicapegnede adgangsforhold, samt at lokalerne er egnede til formålet. Psykologen bør i en ansøg- ning beskrive forholdene.

VIDEOKONSULTATIONER

Stk. 4.

Videokonsultation kan gennemføres både som første, anden og efter- følgende konsultationer.

Stk. 5.

Videokonsultation skal tilbydes, hvis patienten ønsker det, og det er hensigtsmæssigt for den enkelte patient. Psykologen skal oplyse om denne mulighed, når der bestilles tid første gang.

Stk. 6.

Det er ikke et krav, at psykologen befinder sig på klinikadressen. Det er psykologens ansvar at sikre passende rammer for videokonsulta- tionen i rolige omgivelser, hvor fortroligheden kan sikres.

TELEFON- OG MAILKONSULTATIONER

Stk. 7.

Telefon- eller mailkonsultation skal være en del af psykologens tilbud til patienter i det omfang denne service kan kobles til psykologens ydelser, og er relevant ift. disse.

Stk. 8.

Telefonkonsultationer kan ydes som enten en kort rådgivningsydelse eller som en fuld konsultation. Mailkonsultation kan kun gennemføres som en rådgivningsydelse.

Stk. 9.

Der kan undtagelsesvist gennemføres konsultationer telefonisk, hvis patienten ønsker det, og såfremt psykologen finder det fagligt rele- vant. Telefonkonsultationer kan ikke bruges til første konsultation.

Stk. 10.

Rådgivningsydelsen aktiveres ved, at psykologen og klienten i forvejen af- taler konkret tidspunkt for rådgivningsydelsen. Ved mailkonsultation aftales klientens kontakttidspunkt og psykologens svartidspunkt, som dog senest skal falde to hverdage efter klientens aftalte mailkontakt medmindre andet aftales mellem klient og psykolog. Det er psykologens ansvar at underrette patienten om egenbetaling i forbindelse med telefon- eller mailkonsultation forud for ydelsen

Stk. 11.

Der honoreres ikke for:

 Tidsbestilling

 Psykologens afvisning af patientens anmodning om tlf.-/mailkonsulta- tion.

 Ydelsen kan ikke alene være af kort afklarende karakter, eksempelvis besvarelse af ja/nej spørgsmål

NOTE TIL § 3

For yderligere beskrivelse af rådgivningsydelsen se bilag 8.

ANMÆRKNING TIL § 3, stk. 2

Jf. § 13 kan behandlingen af mennesker med funktionsnedsættelser finde sted fra et andet lokale end det primære kliniklokale

§ 4. Konferenceydelser

**NYT**

Stk. 1.

For patienter i forløb hvor der viser sig behov for konferering mellem psykologen og sundhedsfagligt personale i regioner og/eller i prak- sissektoren kan der afregnes en situationsbestemt konferenceydelse, jf. bilag 11.

Stk. 2.

Målgruppen er patienter med en psykiske lidelse og samtidig soma- tisk sygdom, samt patienter med psykiske lidelser, som modtager be- handling i flere sektorer, og hvor der er klinisk grundlag for et koor- dinerende møde om patientens behandling.

Stk. 3.

Konferenceydelser skal være aftalt på forhånd.

§ 5. Konsultationers omfang og limitering

Stk. 1.

Individuelle konsultationer har en varighed på 45 - 60 minutter.

Stk. 2.

Konsultationer med to personer (topersoners konsultationer) har en varig- hed på 80 - 90 minutter.

Stk. 3.

Konsultationer med flere end to personer (gruppekonsultationer) har en va- righed på 105 - 120 minutter.

Stk. 4.

Der kan normalt kun gives én konsultation pr. sikret pr. dag i form af indivi- duel konsultation, topersoners konsultation eller gruppekonsultation.

Psykologen kan tilbyde sine klienter dobbeltkonsultationer, dvs. to sam- menhængende konsultationer i direkte forlængelse af hinanden i de til- fælde, hvor det er fagligt begrundet. I de tilfælde hvor psykologen finder dobbeltkonsultationer relevant, skal psykologen informere klienten om mu- ligheden og prisen inden dobbeltkonsultationens opstart.

Dobbeltkonsultationer kan også anvendes, hvis klienten ønsker det pga. lang rejseafstand, hvis klienten får en voldsom følelsesmæssig reaktion i forbindelse med behandlingen, eller hvis psykologen skønner, at der er brug for psykiatrisk indlæggelse af klienten.

Brug af dobbeltkonsultationer berører ikke overenskomstens krav omkring antallet af konsultationer og er således udgiftsneutral, da der alene er tale om den tidsmæssige fordeling af de op til 12 konsultationer. Ved brug af dobbeltkonsultationer anvendes de ydelseskoder for dobbeltkonsul- tation, jf. § 6.

Stk. 5.

Topersonerskonsultationer og gruppekonsultationer for minimum 3 perso- ner og maksimum 9 personer kan kun ydes til personer, som er omfattet af overenskomsten.

Stk. 6.

Der kan højst ydes tilskud til op til 12 konsultationer pr. sikret pr. behand- lingsforløb. Personer med let til moderat depression (persongruppe 10) og personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, (persongruppe 11) kan modtage tilskud til op til yderligere 12 behandlinger efter genhenvisning fra praktiserende læge.

Stk. 7.

Limiteringsmæssigt regnes en telefon-/mailkonsultation som 1/3 konsulta- tion. En patient kan maksimalt modtage 3 af denne type konsultationer pr. henvisning.

ANMÆRKNING TIL § 5

Iværksættelse af nyt behandlingsforløb:

Har en patient tidligere været henvist under en specifik henvisningskate- gori, kan der være tilfælde, hvor lægen igen har behov for at henvise inden for den samme kategori. Hvorvidt patienten har ret til et nyt behandlings- forløb, vil altid afhænge af den lægelige vurdering.

Overordnet gælder det, at patienten har ret til et nyt behandlingsforløb, hvis der er tale om en helt ny diagnose. Patienten vil også have ret til nyt be- handlingsforløb, hvis der er tale om samme diagnose men med nye ud- brud. Er der derimod tale om en forværring af sygdommen, vil patienten ikke have ret til et nyt behandlingsforløb.

I øvrigt henvises til fortolkningsbidrag vedtaget i Landssamarbejdsudval- get.

NOTE TIL § 5, stk. 6

Ved behov for genhenvisning fremsender psykologen en epikrise jf. § 12, stk. 5 til patientens praktiserende læge.

KAPITEL III. VILKÅR FOR PRAKSISDRIFT

§ 6. Ydelser, honorarer og tilskud

NYT

Stk. 1.

For følgende former for psykologbehandling er fastsat følgende ydelser og honorarer:

Tabel: Ydelsesnumre og honorarer, individuelle konsultationer

Henvis- ningsår- sag 1-9	Henvis- ningsår- sag 10 og 11	Veder- lagsfri forsøgs- ordning	Ydelse	Samlet ho- norar
0110	0210	0410	Konsultation, fremmøde	1.122,94
0111	0211	0411	Efterfølgende konsultation, fremmøde	936,36
0119	0219	0419	Videokonsultation	1.122,94
0174	0274	0474	Efterfølgende videokonsultation	936,36
0106	0206	0406	Telefonkonsultation	936,36
0106	0206	0406	Rådgivningsydelse pr. telefon eller mail	357,40
0112	-	-	Barn under 16 år med pårørende, 1. konsultation	1.218,98
0113	-	-	Barn under 16 år med pårørende, efterfølgende konsultation	1.078,53
-	0214	0414	Individuel konsultation, 1. konsultation uden ef- terfølgende forløb	1.122,94
-	0215	0415	Individuel konsultation 2. konsultation uden ef- terfølgende forløb	936,36
0118	0218	0418	Fejlhenvisning uden forløb	0
0141	0241	0441	Dobbeltkonsultation inkl. 1. konsultation (0110+0111)	2.059,30
0142	0242	0442	Dobbeltkonsultation – følgende konsultation (0111 + 0111)	1.872,72
0149	0249	0449	Dobbeltkonsultation video 1½ til 2 timer	1.872,72
0170	-	-	Børn under 16 år dobbeltkonsultation første og følgende	2.297,51
0171	-	-	Børn under 16 år dobbeltkonsultation følgende konsultation.	2.157,06

Tabel: Ydelsesnumre og honorarer, gruppekonsultationer

Henvis- ningsår- sag 1-9	Henvis- ningsår- sag 10 og 11	Veder- lagsfri for- søgsord- ning	Ydelse	Samlet hono- rar
0120	0220	0420	Gruppekonsultationer med 2 personer 1. konsultation pr. person	1.076,83
0121	0221	0421	Gruppekonsultationer med 2 personer 2. og efterfølgende konsultation pr. person	936,36
0150	0250	0450	Dobbeltkonsultation 2-personer 1. konsul- tation og efterfølgende	2.013,20
0151	0251	0451	Dobbeltkonsultation 2 personer, efterføl- gende	1.872,72
0123	0223	0423	Gruppekonsultation med 3-5 personer, 1. konsultation	925,26
0133	0233	0433	Gruppekonsultation med 3-5 personer, ef- terfølgende konsultation	804,52
0153	0253	0453	Dobbelt gruppekonsultation med 3-5 perso- ner, 1. konsultation og efterfølgende	1.729,78
0163	0263	0463	Dobbelt gruppekonsultation med 3-5 perso- ner, efterfølgende	1.609,04
0126	0226	0426	Gruppekonsultation med 6 eller flere perso- ner, 1. konsultation	832,73
0136	0236	0436	Gruppekonsultationer med 6 eller flere per- soner, efterfølgende konsultationer	724,07
0156	0256	0456	Dobbelt gruppekonsultation med 6 eller flere personer, 1. konsultation og efterføl- gende	1.556,80
0166	0266	0466	Dobbelt gruppekonsultation med 6 eller flere personer, efterfølgende	1.448,14

Tabel: Ydelsesnumre og honorarer, konfereringsydelser

Henvis- ningsår- sag 1-9

Henvis- ningsår- sag 10 -

Veder- lagsfri forsøgs-

ordning

Ydelse

Samlet hono- rar

0172

0272

0472

Tværsektoriel konference (modul 10 min)

202,50

0173

0273

0473

Udskrivningskonference (modul 10 min)

202,50

Stk. 2.

I forbindelse med de i stk. 1 nævnte konsultationer kan der ydes følgende typer tillæg:

Tillæg	Årsag 1-9	Årsag 10 og 11	Vederlagsfri forsøgsordning	Samlet hono- rar
Tillæg ved hjemmekonsulta- tion	2005	0205	0405	468,18
Tillæg til konsultation med tolk	0000	0000	0000	284,31
Behandling i sikredes hjem, afstanden er mellem psykolo- gens klinik og sikredes bopæl:
0-4 km.	6001	6201	-	158,62
4,1-8 km.	6002	6202	-	228,24
8,1-12 km.	6003	6203	-	302,44
12,1-16 km.	6004	6204	-	372,14
16,1-20 km.	6005	6205	-	444,09
Over 20,1 km.	6006	6206	-	444,09
Pr. påbegyndt km udover 20,1 km.	6007	6207	-	11,24

Udover de ovenstående afstandstillæg kan psykologen desuden hos pati- enten opkræve kørselsgodtgørelse efter statens regler.

Regionerne yder ikke tilskud til kørselsgodtgørelse.

ANMÆRKNING 1 TIL § 6, stk. 1

Honoraret inkluderer forberedelse, supervision, journalisering og anden sædvanlig opfølgning af konsultationen.

ANMÆRKNING 2 TIL § 6 stk. 1

En konsultation med et barn under 16 år, hvor der medvirker en pårørende, andrager i tidsmæssig henseende 45-60 minutter. Afgørelsen af hvorvidt der bør medvirke en pårørende, træffes af psykologen. Den henvisende læge skal således ikke ved udstedelse af henvisning tage stilling til spørgs- målet.

ANMÆRKNING 3 TIL § 6, stk. 1

Hvis en patient med let til moderat depression eller let til moderat angst får en genhenvisning til behandling, takseres den 1. konsultation i det nye be- handlingsforløb som en 1. konsultation, således at psykologen honoreres for det ekstra administrative arbejde ved en ny kontakt med lægen.

ANMÆRKNING TIL § 6, stk. 2

Psykologen kan rekvirere tolk til bistand ved konsultation. Det er en forud- sætning, at der anvendes tolke/tolkebureauer, der af den pågældende re- gion betragtes som kvalificeret, tilsvarende tolkebistand ved ydelse af læ- gehjælp og speciallægehjælp. Der udløses alene et tillægshonorar uanset, om der er tale om individuel konsultation under medvirken af en pårørende eller flerpersoners konsultation.

§ 7. Praksisplanlægning

Stk. 1.

Regionen udarbejder en plan for tilrettelæggelsen af det fremtidige psyko- logtilbud i regionen.

Stk. 2.

Praksisplanlægningen danner grundlag for regionens beslutning om bl.a. behandlingskapacitet, placering af ydernumre, udviklingen i samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og kvalitetsudvikling inden for rammerne i over- enskomstperioden.

Stk. 3.

Indskrænkning i antallet af ydernumre kan kun ske ved klinikindehaveres naturlige afgang eller i de tilfælde, hvor en klinikindehaver får frataget sit ydernummer som følge af manglende efterlevelse af overenskomstens be- stemmelser. Ved naturlig afgang forstås, at psykologens ejerforhold ophø- rer.

Stk. 4.

Som en del af grundlaget for praksisplanen udarbejder regionen en beskri- velse af eksisterende psykologtilbud i regionen.

NYT

Stk. 5.

I tilfælde hvor manglende besættelse af ydernumre ikke sikrer geo- grafisk lige adgang til psykologbehandling, kan behovet for satellit- praksis indgå i praksisplanlægningen.

Stk. 6.

Regionens udkast til praksisplan forelægges samarbejdsudvalget med henblik på bemærkninger hertil. Psykologerne i samarbejdsudvalget kan i givet fald fremsætte selvstændige bemærkninger til udkastet til praksis- plan. Bemærkningerne forelægges regionsrådet sammen med udkastet til praksisplan.

Stk. 7.

Den af regionsrådet vedtagne praksisplan fremsendes til samarbejdsud- valget og landssamarbejdsudvalget til orientering.

§ 8. Tiltrædelse af overenskomsten, herunder nynedsættelse

NYT

Stk. 1.

Overenskomsten kan tiltrædes i forbindelse med nynedsættelse og genbe- sættelse af ledige ydernumre.

Stk. 2.

Nynedsættelse kan finde sted i henhold til regional beslutning om opret- telse af ydernumre.

Stk. 3.

Såfremt der i en region er ledige ydernumre, indhenter Det Faglige Be- dømmelsesudvalg gennem opslag på Dansk Psykolog Forenings hjem- meside og nyhedsbreve samt i fagmagasinet anmodninger om tiltrædelse.

Stk. 4.

Ansøgning om tiltrædelse fremsendes til Dansk Psykolog Forening.

Det Faglige Bedømmelsesudvalg træffer afgørelse om, hvilke psyko- loger der er fagligt kvalificerede til at kunne virke under overenskom- sten.

Stk. 5.

Det Faglige Bedømmelsesudvalg sender kvalificerede ansøgere til den region, der søges om ydernummer i. Regionen skal orienteres om det samlede ansøgerfelt. Det Faglige Bedømmelsesudvalg sender af- slagsbegrundelser til ansøgere, der ikke er kvalificerede til at få et ydernummer.

Stk. 6.

Regionen tildeler ydernumre blandt ansøgerne svarende til antal op- slåede ydernumre. Der må ikke stilles krav til ansøgere end de i an- søgningsblanketten oplyste. Der skal vælges en kandidat til et op- slået ydernummer, hvis der er tilstrækkeligt med ansøgere. Tiltrædel- sen til overenskomsten får virkning fra den 1. i en måned, når regio- nen overfor psykologen og Dansk Psykolog Forening skriftligt har be- kræftet, at psykologen kan tiltræde overenskomsten. Tilmeldings- blankettens udformning aftales mellem overenskomstens parter.

Stk. 7.

Regionen sender afslagsbegrundelser til de ansøgere, der ikke tilde- les et ydernummer.

Stk. 8.

Psykologen skal kunne tage klienter i behandling hurtigst muligt fra den dag, hvor tiltrædelsen får virkning.

ANMÆRKNING TIL § 8.

Parterne er enige om, at ansøgningsprocessen skal søges digitalise- ret hurtigst muligt og gøres mere tilgængeligt for at understøtte at flere vil søge og at ledige ydernumre kan besættes hurtigst muligt. Indtil parterne melder en ny model ud fortsætter den nuværende ka- dence.

§ 9. Psykologer der kan tiltræde og virke under overenskomsten

NYT

Stk. 1.

Psykologer, der

a) Xxxx har ansættelse ved siden af overenskomsten i et omfang, der overstiger 15 timer ugentligt

b) er autoriserede af Psykolognævnet,

c) og som

besidder den nødvendige psykologfaglige kompetence, herunder erfa- ring med de af overenskomsten omfattede persongrupper, kan tiltræde og virke under overenskomsten.

Stk. 2.

Det Faglige Bedømmelsesudvalg og regionerne kan af hensyn til den geografiske fordeling af psykologer, jf. § 9, stk. 1 give en psykolog tilladelse til for en periode at tiltræde overenskomsten uanset det i § 11, stk. 1 litra a nævnte krav.

ANMÆRKNING til § 9, stk. 1, litra b

Uddannelsespsykologer kan varetage klientbehandling i henhold til overenskomsten og afregne på arbejdsgivers ydernummer i den pe- riode, hvor de indgår i et uddannelsesforløb og har ansættelse hos en ydernummerpsykolog. Dette forudsætter accept fra patienten.

§ 10 Praksisformer

Psykologpraksis kan tilrettelægges som enkeltmandspraksis, kompagni- skabspraksis eller anpartsselskab, evt. som holdingselskab, jf. dog § 11 og bilag 4. Disse tre praksisformer kan fungere i samarbejdspraksis.

a) Ved enkeltmandspraksis forstås: Psykologvirksomhed udøvet af enkelt- person uden fællesskab med andre psykologer om økonomi.

b) Ved kompagniskabspraksis forstås: Praksis, der drives af to eller flere psykologer med fællesskab om økonomi, lokaler og personale.

c) Ved anpartsselskaber forstås: At en eller flere psykologer ansættes i et anpartsselskab, der har til formål at udøve psykologvirksomhed, og hvis vedtægter er godkendt af Dansk Psykolog Forening.

d) Ved samarbejdspraksis forstås: Praksis, der drives i samarbejde mel- lem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller anparts- selskaber med et vist fællesskab om lokaler og/eller personale.

ANMÆRKNING TIL § 10

Det bør af klinikbetegnelsen tydeligt fremgå, at der er tale om psykolog- praksis f.eks. ved, at betegnelsen ”Psykolog/psykologerne” indgår i klinik- betegnelsen.

§ 11. Særligt om psykologvirksomhed i anpartsselskabsform

Stk. 1.

En psykolog, der ansættes i et anpartsselskab, der har til formål at udøve psykologvirksomhed, og hvis vedtægter er godkendt af Dansk Psykolog Forening, kan tiltræde overenskomsten jf. § 9.

Stk. 2.

Psykologer, der udøver psykologvirksomhed i selskabsform, er personligt forpligtede efter overenskomstens almindelige bestemmelser.

Stk. 3.

Vedtægterne for en psykologvirksomhed i selskabsform skal opfylde de i bilag 4 anførte krav.

Stk. 4.

Selskabet skal være uberettiget til at afkræve eller modtage honorarer, der baseres på overenskomsten, medmindre vedtægterne er godkendt af Dansk Psykolog Forening. Regionen har krav på tilbagebetaling af hono- rarer, der modtages i strid hermed.

§ 12. Vilkår vedrørende praksis efter overenskomsten

NYT

Stk. 1.

En psykolog, der tiltræder overenskomsten, har pligt til at yde psykolog- behandling til den i overenskomsten fastsatte betaling og på de ifølge overenskomsten i øvrigt gældende betingelser. Psykologen har pligt til at holde sig orienteret om overenskomstens bestemmelser og administration heraf.

Stk. 2.

Kun psykologer der er godkendt til at praktisere under overenskom- sten, må behandle klienter, der er henvist under overenskomsten, jf. dog anmærkning til § 9, stk. 1. litra b.

Stk. 3.

Psykologer har en faglig forpligtigelse til at sikre, at kun den målgruppe, som er inden for henvisningskriterierne, og som har gavn af tilbuddene, skal modtage behandling under ordningen. Afgøres det i en indledende samtale, at patienten ikke er omfattet af den pågældende henvisningsår- sag, registreres ydelsen ”fejlhenvisning uden forløb” med ydelsesnummer 0118 og 0218 og 0418, hvorved henvisningen bliver lukket. For henvis- ningsårsag 10 og 11 foretager psykologen senest ved anden konsultation en nærmere vurdering af, om klienten falder inden for henvisningskriteri- erne. Såfremt psykologen vurderer, at en klient falder uden for målgruppen, er psykologen forpligtet til at afvise at give behandling med yderligere of- fentligt tilskud. Dette gøres ved brug af fejlhenvisningsydelserne med ydel- sesnummer 0214, 0414, 0215 og 0415, hvorved henvisningen bliver lukket.

Stk. 4.

De til overenskomsten tilmeldte psykologer har pligt til at yde psykolog- hjælp til patienter inden for alle henvisningsårsager inden for en i forhold til patientens situation rimelig frist, efter at denne har henvendt sig til psyko- logen.

Stk. 5.

Det påhviler psykologen at drage omsorg for, at patientens egen læge un- derrettes ved psykologbehandlingens iværksættelse og afslutning. Når psykologbehandlingen afsluttes, sender psykologen uanset henvisningsår- sag en elektronisk epikrise med relevant information til patientens prakti- serende læge. Xxxxxxxxx udarbejdes i forbindelse med, at psykologen af- slutter en konsultation. Såfremt patienten skal genhenvises til psykologbe- handling, hvilket alene er muligt inden for henvisningsårsag 10 og 11, skal

begrundelsen for psykologens anbefalingen af dette fremgå af epikrisen. Alle epikriser skal følge den overenskomstgodkendte standard for epikriser samt den til enhver tid gældende MedCom-standard.

Stk. 6.

Psykologen er forpligtet til at sikre lige adgang til behandling i egen praksis for alle, som er berettiget til psykologhjælp efter denne overenskomst, jf. § 2.

Psykologen er således ansvarlig for, at der f.eks. er lige adgang for alle med hensyn til ventetid til behandling og lige adgang for alle med hensyn til omfang og kvalitet af behandlingstilbuddet.

Stk. 7.

Psykologen er ligeledes særligt ansvarlig for at orientere klienten om ram- merne i ordningen, herunder blandt andet antallet af konsultationer som en henvisning giver mulighed for i et forløb.

Stk. 8.

Psykologen er forpligtet til at foretage en selvstændig og individuel vurde- ring af den enkelte klients behandlingsbehov i overensstemmelse med de retningslinjer mv. som gælder for ordningen.

Psykologen er således særligt ansvarlig for at sikre, at behandlingsforløbet og antallet af konsultationer afholdes i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper, herunder særligt § 2, stk. 1.

Stk. 9.

Ved udveksling af klientinformation med klientens egen læge eller andre relevante tredje parter, skal psykologen sikre at have indhentet samtykke direkte fra klienten.

Stk. 10.

Psykologen oplyser patienter om relevante klagemuligheder og mu- ligheden for aktindsigt i egen journal.

Stk. 11.

I relation til serviceklager har psykologen og patienten begge et an- svar for at sikre, at kommunikationen forløber hensigtsmæssigt. Psy- kologen har dog som professionel part et særligt ansvar for at kom- munikere hensigtsmæssigt.

ANMÆRKNING TIL § 12, stk. 6

Hvis en klient, som er henvist til tilskudsberettiget eller vederlagsfri psykologbehandling, finder den oplyste ventetid til behandling for lang, skal psykologen oplyse klienten om, at der kan søges behand- lingsmuligheder hos andre psykologer under overenskomsten. Så- fremt klienten udtrykker ønske om i stedet at modtage behandling uden for overenskomsten og selv betale fuldt ud for behandlingen, skal klienten erklære sig indforstået med konsekvenserne heraf, in- den behandlingen iværksættes. Psykologen skal kunne dokumen- tere, at klienten har fået denne information.

ANMÆRKNING TIL § 12, stk. 8

Ingen psykologer eller dennes personale må uopfordret tilbyde en læ- gehenvist klient at komme hurtigere til mod privat betaling.

§ 13 Tilgængelighed

NYT

Stk. 1.

Psykologen kan kun praktisere efter overenskomsten fra én praksis- adresse. Klinikken skal indeholde et konsultationslokale, der udelukkende anvendes til praksis, og der skal i umiddelbar tilknytning hertil være adgang til toilet og håndvask.

Stk. 2.

Psykologen er forpligtet til regelmæssigt at yde psykologhjælp efter over- enskomsten på klinikadressen, jf. stk. 1.

Stk. 3.

I særlige tilfælde, hvor patientens helbredstilstand tilsiger det, kan psyko- logbehandlingen efter aftale mellem psykologen og den henvisende læge ydes i patientens hjem, hvis patienten er indforstået med det.

Stk. 4.

Alle psykologer skal tilbyde psykologbehandling til personer med fy- siske handicap.

Stk. 5.

Psykologerne skal tilstræbe, at deres konsultationers lokaler er til- gængelige for personer med handicap, og at der er handicapegnede toiletfaciliteter. Endvidere skal alle psykologer, hvor det er muligt, til- stræbe, at der er adgang til handicapparkering i nærheden af praksis.

Stk. 6.

Psykologer som ikke har handicapegnede adgangsforhold, skal til- byde konsultationer til personer med handicap fra et andet lokale, el- ler hvis patienten er indforstået med det, ved hjemmebesøg eller al- ternativt via videoopkobling.

§ 14 Satellitpraksis

NYT

Stk. 1.

Samarbejdsudvalget kan give dispensation til etablering af satellit- praksis. Satellitpraksis udgør alene et ekstra konsultationssted, og ikke en selvstændig praksis i forhold til overenskomsten. Almindelige regler om flytning og nedlæggelse af praksis gælder også for flytning og nedlæggelse af satellitpraksis, medmindre andet aftales.

Stk. 2.

Regionen kan stille lokaler til rådighed og afholde udgifter til loka- lerne, herunder klinikkens inventar, rengøring, el, vand, varme og in- ternetforbindelse mod et bidrag.

§ 15. Minimumsafregning

NYT

Stk. 1.

Regionen foretager én gang årligt en opgørelse over det samlede antal ydelser og udgifter fordelt på de enkelte psykologer i regionen. Hvis en psykolog, der har haft sit ydernummer i minimum 2 år, har en årlig afreg- ning med regionen under 177.188 kr. på den almene ordning, skal regi- onen høre psykologen med henblik på at belyse årsagen til denne lave afregning.

Stk. 2.

Den enkelte ydernummerpsykolog skal opfylde kravet til minimumsafreg- ning via sin egen behandlingsaktivitet eller godkendt vikar.

Stk. 3.

Såfremt det lave afregningsniveau ikke er begrundet i størrelsen af klient- grundlaget i området, manglende henvisninger fra områdets praktiserende læger eller psykologens personlige forhold så som længerevarende syg- dom eller barsel, kan regionen indstille til det regionale samarbejdsudvalg, at ydernummeret inddrages.

Stk. 4.

Ydernummeret kan kun inddrages, når der er enighed herom i det regio- nale samarbejdsudvalg. Hvis det regionale samarbejdsudvalg finder, at ydernummeret skal inddrages, skal sagen indbringes for Landssamar- bejdsudvalget jf. § 47. Er der ikke enighed i det regionale samarbejdsud- valg, indbringes sagen ligeledes for Landssamarbejdsudvalget, jf. § 47.

ANMÆRKNING TIL § 15, stk. 1

Bestemmelsen træder i kraft pr. 1. januar 2024. For 2023 gælder, at den samlede afregning med regionen som minimum skal udgøre

175.000 kr. for behandling af patienter på den almene og den på ve- derlagsfri ordning.

§ 16. Omsætningsgrænse

Stk. 1.

Psykologen kan maksimalt omsætte for 148.242 kroner (apr. 2023-pris- niveau) for den del af den årlige afregning med regionen, som vedrører den vederlagsfrie depressions- og angstbehandling (henvisningsårsag 10 og 11) for 18-24-årige. Omsætningsgrænsen følger kalenderåret.

Stk. 2.

Psykologen er forpligtet til at følge omsætningen i egen praksis set i forhold til omsætningsgrænsen samt at fordele aktiviteten ud over hele året.

Stk. 3.

I de tilfælde, hvor en psykolog har nået omsætningsgrænsen, skal psyko- logen orientere henviste borgere om, hvor pågældende kan søge behand- ling eller finde oplysninger herom.

§ 17. Orlov og vikar

NYT

Stk. 1.

Psykologer, der holder orlov på grund af graviditet, barsel, adoption, bør- nepasning, længerevarende sygdom eller tvingende familiemæssige årsa- ger, kan overdrage det overenskomstmæssige ansvar for klinikkens drift til en vikar. Orlov kan normalt ikke overstige 1 år. Samarbejdsudvalget kan dog godkende xxxxx ud over 1 år. Dansk Psykolog Forening påser, at vika- ren opfylder betingelserne i stk. 4. Dansk Psykolog Forening underretter regionen om antagelse af vikar.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget kan imødekomme anmodninger om orlov til uddan- nelse og egen eller ægtefælles udstationering. Orlov kan normalt ikke over- stige 1 år. Samarbejdsudvalget kan samtidig give tilladelse til, at det over- enskomstmæssige ansvar overdrages til en vikar.

Stk. 3.

Ansøgning om orlov efter stk. 1, 3. punktum og stk. 2 og om tilladelse til antagelse af vikar efter stk. 2 indsendes til samarbejdsudvalget, der nor- malt behandler ansøgningen inden 1 måned fra modtagelsen af ansøgnin- gen.

Stk. 4.

Vikaren skal opfylde de i § 9, stk. 1 litra a – c nævnte krav.

ANMÆRKNING TIL § 17, stk. 1

Ved tvingende familiemæssige årsager forstås f.eks. pleje af alvorligt syge eller døende nærtstående.

§ 18. Flytning af klinik

Stk. 1.

Flytning af klinik internt i regionen skal godkendes af regionens samar- bejdsudvalg. Samarbejdsudvalget godkender flytning af klinik, såfremt flyt- ningen ud fra en konkret vurdering ikke ændrer væsentligt ved den geogra- fiske fordeling af psykologer. Et afslag kan af psykologen indbringes for Landssamarbejdsudvalget, som alene har kompetence til at behandle for- malitetsindsigelser, herunder forholde sig til om afgørelsen er truffet på et sagligt grundlag. Landssamarbejdsudvalget kan således ikke træffe beslut- ning om flytning.

Stk. 2.

Såfremt klinikken ønskes flyttet til en anden region end den region, hvor klinikken var beliggende ved tiltrædelsen, fremsender psykologen en an- søgning herom til regionen. Anmodningen om flytning behandles som en anmodning om tiltrædelse af overenskomsten i den region, som klinikken ønskes flyttet til.

Stk. 3

Betinget flytning, dvs. flytning der er betinget af, at to ydernummerpsykolo- ger bytter klinikadresse, er ikke mulig.

§ 19. Fratrædelse af overenskomsten

Stk. 1.

Fratrædelse af overenskomsten sker ved skriftlig meddelelse til regionen med minimum 3 måneders varsel til udgangen af en måned.

Stk. 2.

Dødsboet efter en psykolog er berettiget til at ansætte en vikar i maksimalt et år fra dødsfaldet efter reglerne i § 17.

Stk. 3.

Såfremt der på tidspunktet for dødsfaldet er antaget en vikar i psykologens ydernummer, kan denne vikar ansættes af boet, jf. stk. 2. Ansættelsen kræ- ver ikke fornyet ansøgning hos Det Faglige Bedømmelsesudvalg.

Stk. 4.

Dødsboet efter psykologen meddeler snarest muligt efter dødsfaldet regi- onen, om boet ansætter en vikar samt varigheden af ansættelsesperioden, eller om praksis bringes til ophør.

KAPITEL IV. OPLYSNINGER OM SERVICE OG TILGÆNGELIGHED

§ 20. Information til brug for valg af psykolog (Praksisdeklaration)

Stk. 1.

Med henblik på at tilvejebringe uddybende information til brug for patien- tens valg af psykolog, er der for hver psykolog en praksisdeklaration, som er tilgængelig på xxxxxxx.xx.

Stk. 2.

Psykologen er forpligtet til at vedligeholde egne oplysninger i praksisdekla- rationen. Oplysningerne redigeres på xxxxxxx.xx, og der logges på med brug af digital signatur.

Stk. 3.

Psykologen skal tilbyde elektronisk tidsbestilling, som kan anvendes af kli- enter, der har haft første konsultation. Elektronisk tidsbestilling er et sup- plement til de eksisterende kontaktmuligheder.

NYT

Stk. 4.

I praksisdeklarationen vil følgende oplysninger fra regionens yderregister fremgå:

 praksisnavn, konsultationsadresse og telefonnummer

 navn, alder og køn på indehaver af klinikken. Psykologen skal selv oplyse:

 hvordan der kan opnås kontakt til psykologen, fx telefon, mail eller kontaktformular på hjemmeside.

 om adgang til anvendelse af elektronisk tidsbestilling for kendte patien- ter

 aktuelle konsultations- og telefontider

 evt. i hvilke tidsrum, hvor det er henholdsvis svært eller let at opnå tele- fonisk kontakt med klinikken

 at der kan opkræves gebyr ved udeblivelse eller ved afbud efter kl. 12

dagen inden konsultationen samt størrelsen på det eventuelle gebyr, jf.

§ 22.

 oplysning om ferie og længerevarende fravær, sygdom og kurser mv.

 om udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter tilgo- deser bevægelseshæmmede patienter

 parkeringsforhold, herunder om der er mulighed for handicap-parkering

 oplysninger om ikke-akut ventetid til 1. konsultation opdelt på hhv. den almene ordning og den vederlagsfrie ordning

 Psykologen skal oplyse inden for hvilke områder, psykologen har efter- uddannet sig og/eller specialiseret sig.

Praksis skal på praksisdeklarationen angive, hvorvidt nedenstående forhold er opfyldt i henhold til Bygningsreglementet:

 Niveaufri adgang/rampe til stueetage og til eventuel elevator eller trappestol

 Fast og plant areal foran ejendommens yderdør (min. 1,5x1,5 m.)

 Elevator med angivet størrelse

 Trappestol

 Min. Bredde på 0,77 m på fælles adgangsveje (herunder indgangs- parti)

 Min. Bredde på 0,77 m. på offentligt tilgængelige døre i klinikken, herunder dør til toilet

 Toilet anvendeligt for kørestolsbrugere

 Handicap p-plads i nærheden af klinikken.

Endvidere skal psykologen oplyse om eventuelle særlige arbejds- og inte- resseområder. Disse oplysninger skal vedligeholdes af den enkelte psyko- log.

Stk. 5.

Psykologen skal oplyse den skønnede, gennemsnitlige ventetid til første konsultation for ikke-akutte patienter opdelt på den almene ordning og den vederlagsfrie ordning. Ventetidsoplysningerne skal opdateres minimum hver anden måned.

ANMÆRKNING TIL § 20, stk. 4.

Hvis en patient ikke opnår kontakt med psykologen via de angivne kontakt- muligheder i psykologens praksisoplysning inden for den givne træffetid, skal psykologen normalt kontakte patienten næstfølgende hverdag efter patientens henvendelse, dog senest inden for to hverdage.

NYT

ANMÆRKNING TIL § 20, stk. 4

Psykologen kan angive fx ved mailautosvar og telefonsvarer, hvis kli- enten skal sende en mail eller benytte en kontaktformular for at blive kontaktet af psykologen.

§ 21. Oplysningspligt

Psykologen har pligt til at oplyse patienten om honorarer og afbudsregler inden behandlingens begyndelse.

§ 22. Valg af psykolog

Stk. 1.

Patienten kan frit vælge mellem de til overenskomsten tilmeldte psykolo- ger. Patienten kan desuden ændre valg af psykolog under behandlingsfor- løbet.

Stk. 2.

Psykologen kan, hvis særlige grunde taler herfor, afvise at behandle pati- enten. Det påhviler i så fald psykologen at sikre, at patienten henvises til anden psykolog.

ANMÆRKNING TIL § 22, STK.1.

Hvis patienten ændrer valg af psykolog under behandlingsforløbet, kan den nye psykolog taksere den første samtale med patienten som en 1. konsul- tation. Den i § 3, stk. 9 fastsatte limitering regnes fra den første konsultation i det samlede behandlingsforløb uanset skifte af psykolog undervejs i for- løbet.

PATIENTENS PLIGTER

§ 23. Legitimation

Stk. 1.

Enhver sikret, der søger psykologhjælp, skal over for psykologen legitimere sig som berettiget til den søgte behandling ved forevisning af gyldigt sund- hedskort.

Stk. 2.

Såfremt patienten ikke på den anførte måde legitimerer sig, er psykologen berettiget til at afkræve den pågældende betaling, som om den pågæl- dende ikke var berettiget til psykologhjælp efter overenskomsten.

§ 24. Henvisning til psykolog

Stk. 1.

Alment praktiserende læger, der praktiserer i henhold til Overenskomst om almen praksis, kan henvise til behandling ved psykolog efter denne over- enskomst. Henvisningen udfærdiges efter gældende Medcom-standard af- talt mellem overenskomstens parter og Praktiserende Lægers Organisa- tion (PLO).

Stk. 2.

Henvisning til behandling i henhold til § 2, stk. 1, punkt 1-8 kan ikke udste- des senere end 12 måneder efter begivenheden. Tidsgrænserne for, hvor- når en henvisning skal være udstedt, gælder således ikke for person- gruppe 9, 10 og 11. Som grundlag for henvisning og genhenvisning af per- songruppe 10 og 11 skal patienten opfylde kriterierne i bekendtgørelsens bilag (jf. bilag 6).

Stk. 3.

Såfremt den henvisende læge skønner, at patienten har behov for akut psykologhjælp, kan henvisning ske på anden måde. Der udstedes herefter snarest en henvisning.

Stk. 4.

En henvisning skal være hentet af psykologen på Henvisningshotellet in- den for tre måneder fra udstedelsen. I modsat fald betragtes henvisningen som forældet, og behandlingen af patienten vil ikke blive honoreret af regi- onen. 1. konsultation kan falde senere end en måned efter udstedelsen.

Stk. 5.

Patienten skal ved første henvendelse til psykologen kunne henvise til Henvisningshotellet, hvor psykologen skal kunne hente en elektronisk hen- visning fra den alment praktiserende læge.

§ 25. Ordensbestemmelse

Stk. 1.

Afbud fra patienten skal så vidt muligt meddeles psykologen dagen før den aftalte behandlingsdato.

Stk. 2.

Hvis patienten ikke melder afbud senest kl. 12 dagen inden konsultationen, kan psykologen pålægge patienten at betale et beløb, der svarer til patien- tens egen andel af honoraret. Ved gentagne udeblivelser kan der opkræ- ves to gange patientens andel.

KAPITEL V. KVALITET OG FAGLIG UDVIKLING

§ 26. Nationale kliniske retningslinjer og samarbejde med det øvrige sund- hedsvæsen.

Stk. 1.

Psykologer skal følge og holde sig opdaterede på nationale faglige og kli- niske retningslinjer som vedrører psykologpraksis. Endvidere er psykolo- gerne forpligtiget til at følge nationale og regionale aftaler om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, som involverer og har re- levans for psykologpraksis.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget drøfter implementeringen af sådanne aftaler, dels med henblik på at understøtte psykologernes kendskab til og efterlevelse heraf generelt, dels med henblik på om de opgaver, der følger af aftalerne, er dækket af overenskomsten.

§ 27. Ny kvalitetsmodel i psykologpraksis

**NYT**

Stk. 1.

Der er pr. 1. juli 2023 aftalt udvikling af en ny kvalitetsmodel i psyko- logpraksis.

Stk. 2.

Hovedelementerne i den nye kvalitetsmodel er:

En organisering, der understøtter netværksdannelse og dermed bi- drager til både læring, erfaringsudveksling og et sundt arbejdsmiljø. Anvendelse af velafprøvede strategier til kvalitetsudvikling for klinisk psykologpraksis.

Parametre, som understøtter faglighed af høj kvalitet, og som er rele- vante for det kliniske arbejde.

Datadrevet kvalitetsarbejde.

Stk. 3.

Modellen er ikke fastlagt en gang for alle, og det kan være hensigts- mæssigt at tilrettelægge en model for kvalitetsarbejdet, som er ska- lerbar, og som kan implementeres og udvikles løbende, afhængig af de erfaringer man gør sig.

NOTE TIL § 27

Modellen er beskrevet yderligere i bilag 9.

§ 28. Styregruppe for kvalitetsmodel

Der nedsættes en fælles styregruppe, som har til opgave at udstikke de overordnede rammer for og følge arbejdet med en kvalitetsmodel.

§ 29. Enhed for kvalitet i psykologpraksis

Der oprettes en Enhed for Kvalitet i regi af Dansk Psykolog Forening. Enheden sekretariatsbetjener Styregruppen i samspil med parternes sekretariat. Enheden har herudover til opgave at udvikle og udarbejde læringsmateriale til netværksmøderne samt oprette og vedligeholde hjemmeside med dette materiale. I enheden inkluderes sekretariats- medarbejdere, som har opgaver, der relaterer sig til kvalitetsarbejdet.

§ 30. Kvalitetsnetværk

Stk. 1.

Der etableres ca. 60 kvalitetsnetværk med ca. 12-15 psykologer i hvert, hvor de praktiserende psykologer arbejder med relevante kva- litetsparametre, som bidrager til erfaringsudveksling og videndeling mellem psykologerne med henblik på at understøtte en høj kvalitet i behandlingen af klienterne.

Stk. 2.

En psykolog skal senest ved udgangen af 2025 være registreret i et kvalitetsnetværk.

Stk. 3.

Kvalitetsnetværk kan undtagelsesvist opdeles i mindre enheder.

Stk. 4.

For hvert kvalitetsnetværk udpeger Dansk Psykolog Forening en ko- ordinator, der har til opgave at planlægge og indkalde kvalitetsnet- værket til møder minimum to gange årligt.

§ 31. Nationale kliniske retningslinjer

Stk. 1.

Psykologer skal følge og holde sig opdaterede på nationale faglige og kli- niske retningslinjer, som vedrører psykologpraksis. Endvidere er psykolo- gerne forpligtet til at følge nationale og regionale aftaler om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, som involverer og har re- levans for psykologpraksis.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget drøfter implementeringen af sådanne aftaler dels med henblik på at understøtte psykologernes kendskab til og efterlevelse heraf generelt, dels med henblik på om de opgaver, der følger af aftalerne, er dækket af overenskomsten.

§ 32. Rapportering til nationale kliniske kvalitetsdatabaser

Kvalitetsdatabasen vedrørende tilskudsordning til psykologbehandling i praksissektoren er at betragte som en national klinisk kvalitetsdatabase, og psykologen er forpligtiget til at indberette til den.

§ 33. Efteruddannelse

Stk. 1

Psykologen skal gennem kontinuerlig efteruddannelse vedligeholde og ud- vikle sine kompetencer på et højt fagligt niveau, således at kompetencerne til enhver tid er i overensstemmelse med de krav til opgavevaretagelsen, som følger af overenskomsten samt øvrig evidensbaseret viden med rele- vans for psykologpraksis.

NYT

Stk. 2.

Fra 1. juli 2020 skal psykologen, såfremt psykologen vil have udbetalt kursustilskud, registrere sine efteruddannelsesaktiviteter, jf. bilag 7 om systematisk efteruddannelse.

§ 34. Kvalitets- og efteruddannelsesfond for psykologhjælp

Stk. 1.

Fonden har til formål at understøtte kvalitetsudvikling i psykologpraksis samt give tilskud til supplerende efteruddannelsesaktiviteter til den eksiste- rende efteruddannelse for psykologer under overenskomsten.

Stk. 2.

Parterne udarbejder vedtægter for fonden.

Stk. 3.

Fondens bestyrelse består af to repræsentanter udpeget af Dansk Psyko- log Forening og to repræsentanter udpeget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Sekretariatsbetjeningen af fonden varetages af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening efter nærmere aftale parterne imellem. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har ansvaret for admini- strationen af fondens økonomi.

Stk. 4.

Fondens finansiering sker efter bestemmelserne i § 35.

Gennemførsel af aktiviteterne i fonden forudsætter, at de nødvendige mid- ler er til rådighed i fonden.

§ 35. Fondens finansiering

Fondens aktiviteter, herunder systematisk efteruddannelse, finansieres i indeværende overenskomstperiode gennem:

- Indbetaling fra regionerne på 2,68 mio. kr. årligt til systematisk efteruddan- nelse. Regionernes andel følger bloktilskudsnøglen i det pågældende år. Indbetalingen skal ske hvert år senest 1. januar. Endvidere sker finansie- ringen til systematisk efteruddannelse af fondens formue.

- Bodsindbetalinger tilkendt af Landssamarbejdsudvalget

§ 36. Uddannelsesordning

NYT

Stk. 1.

Der etableres en uddannelsesordning, som har til formål at under- støtte ikke-autoriserede psykologers uddannelses- og opkvalifice- ringsmuligheder og sikre overdragelse af praksisrelevant erfaring fra erfarne praktiserende psykologer til yngre psykologer.

Stk. 2.

Med henblik på at understøtte etableringen og implementeringen af ordningen oprettes et Uddannelsesråd bestående af 2-4 erfarne psy- kologer udpeget af Dansk Psykolog Forening og to repræsentanter udpeget af RLTN. Rådet sekretariatsbetjenes af Dansk Psykologfor- ening.

NOTE TIL § 36

Uddannelsesordningen er yderligere beskrevet i bilag 10.

KAPITEL VI. IT

§ 37. Anskaffelse og anvendelse af IT i psykologpraksis

Stk. 1.

Psykologer, der praktiserer efter denne overenskomst, skal have et sikkert og opdateret IT-system og en sikker og hurtig internetadgang, der er be- skyttet af firewall og antivirus-programmer. Psykologens IT-systemer skal understøtte relevant kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen efter de gældende officielle standarder, herunder MedComs, og kommunikatio- nen skal så vidt muligt foregå via det internetbaserede sundhedsdatanet.

Stk. 2.

Psykologen skal kunne modtage elektroniske henvisninger.

Stk. 3.

Minimum 75 procent af alle psykologer med ydernummer skal anvende elektronisk journalføring inden udgangen af 2017.

Stk. 4.

I løbet af overenskomstperioden gøres patientens epikrise tilgængelig for patienten selv på xxxxxxx.xx

§ 38. Digital dokumentboks

Al brevforsendelse mv. fra regionerne sker som elektronisk forsendelse.

KAPITEL VII. ØKONOMI OG AFREGNING

§ 39. Regulering af honorarerne

Stk. 1.

Honorarerne i § 6 er fastsat pr. 1. april 2023 prisniveau.

Stk. 2.

Omkostningsandelen af honorarerne reguleres:

 pr. 1. april med 40 procent af den procentvise stigning, der har været i nettoprisindekset fra juli året før til januar samme år og

 pr 1. oktober med 40 procent af den procentvise stigning, der har været i nettoprisindekset fra januar til juli samme år.

Nettoandelen af honorarerne og tilskud reguleres:

 pr. 1. april med 60 procent af den procentvise stigning, der har været i den særlige reguleringsprocent for regioner fra oktober året før til april samme år og

 pr. 1. oktober med 60 procent af den procentvise stigning, der har været i den særlige reguleringsprocent for regioner fra april til oktober samme år.

Stk. 3.

Den samlede reguleringsprocent efter stk. 2 angives med to decimaler.

Stk. 4.

Reguleringen efter stk. 2 finder sted den 1. april og 1. oktober og sker første gang den 1. oktober 2023.

Stk. 5.

De efter stk. 2 regulerede honorarer afrundes til 2 decimaler.

ANMÆRKNING TIL § 39:

Ved ændring i den særlige reguleringsordning for regioner og kommuner i forhold til forudsætningerne for bestemmelserne i denne paragraf, skal den i stk. 1-5 fastsatte regulering genforhandles, hvis en af parterne stiller krav herom.

§ 40. Generelle afregningsbestemmelser

Stk. 1.

Ved afregning betragtes regionens beregninger som gældende.

Stk. 2.

Psykologen er ansvarlig for selv at holde sig orienteret om de månedlige honorarspecifikationer.

Stk. 3.

Ved afvigelser mellem regionens beregninger og psykologens opgørelse, har begge parter krav på at få foretaget en nærmere opgørelse. Opgørel- sen skal så vidt muligt være afsluttet inden den følgende afregningsmåned.

Stk. 4.

Patienten betaler sin andel af honoraret direkte til psykologen.

Stk. 5.

En psykolog kan ikke kræve honorar for ydelser til sin nærmeste familie, fx ægtefælle, samlever, børn og lignende.

§ 41. Elektronisk afregning

Stk. 1.

Psykologen skal afregne elektronisk med den region, hvori ydernummer- klinikken ligger. Afregningen skal foregå efter gældende MedCom-stan- dard.

Stk. 2.

På den elektroniske afregningsblanket skal der fremgå patientens person- nummer, navn og adresse, regionsnummer, dato for ydelserne samt ydel- sernes antal og art. Desuden skal psykologens navn, klinikadresse, yder- nummer, dato for indsendelse af henvisning, det samlede honorar for kon- sultationen samt regionens tilskud til og patientens andel af honoraret fremgå. Af regningen skal endvidere, efter aftale mellem parterne, fremgå en række oplysninger til belysning af overenskomstens anvendelse mv. Hvor psykologpraksis drives i selskabsform jf. § 11, skal det fremgå af reg- ningen, hvilken psykolog der har behandlet patienten.

Stk. 3.

Ved udført behandling udleveres en blanket til patienten med det i stk. 2 nævnte indhold.

Stk. 4.

For hver måned indsender psykologen afregningsmateriale for de afholdte konsultationer inden den 10. i den efterfølgende måned til den region, hvor psykologen har klinik.

Stk. 5.

Udbetaling af tilgodehavende for afregningsmateriale indsendt inden den

10. i måneden skal være til psykologens rådighed inden månedens ud- gang. Beløbet indbetales til psykologens NemKonto, der er tilknyttet psy- kologens CVR- eller CPR-nummer. Hvor psykologens virksomhed drives i selskabsform jf. § 11 og bilag 4, sker indbetalingen til selskabets Nem- Konto.

Transport i psykologens tilgodehavende kan ikke finde sted.

KAPITEL VIII. SAMARBEJDSBESTEMMELSER OG VEDLIGEHOLDEL- SE AF AFTALEN

§ 42. Det Faglige Bedømmelsesudvalg

Stk. 1.

Dansk Psykolog Forening udpeger et antal medlemmer, der udgør Det Faglige Bedømmelsesudvalg. Medlemmerne udpeges for en periode svarende til overenskomstperioden.

Stk. 2.

Dansk Psykolog Forening fungerer som sekretariat for Det Faglige Bedøm- melsesudvalg.

Stk. 3.

Det Faglige Bedømmelsesudvalg fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 43. Regionale samarbejdsudvalg

Stk. 1.

I hver region nedsættes et samarbejdsudvalg bestående af 6 medlemmer.

Stk. 2.

Regionsrådet og kommunerne i regionen udpeger tilsammen 3 medlem- mer, hvoraf kommunerne i regionen udpeger 1 medlem, og regionen ud- peger 2 medlemmer. 3 af medlemmerne udpeges blandt psykologer i regi- onen af Dansk Psykolog Forening.

Stk. 3.

Samarbejdsudvalget holder møde 2 gange årligt og i øvrigt, når et af med- lemmerne stiller krav herom.

Stk. 4.

Udvalget kan kun træffe afgørelse, såfremt samtlige medlemmer er enige. I øvrige tilfælde skal sagen forelægges Landssamarbejdsudvalget. Afgø- relser om iværksættelse af sanktioner sker i henhold til § 44, stk. 8.

Stk. 5.

Spørgsmål af principiel karakter skal af samarbejdsudvalget forelægges Landssamarbejdsudvalget.

§ 44. Samarbejdsudvalgets opgaver

Stk. 1.

Samarbejdsudvalget behandler emner vedrørende overenskomsten i regi- onen.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget har til opgave at fremme arbejdet med kvalitetssik- ring, herunder ved iværksættelse af kvalitetsudviklingsprojekter. Samar- bejdsudvalget orienterer Landssamarbejdsudvalget om initiativer på kvali- tetsudviklingsområdet.

Stk. 3.

Samarbejdsudvalget drøfter et af regionen udarbejdet udkast til praksis- plan. Udkastet forelægges til godkendelse i regionen med samarbejdsud- valgets og eventuelt psykologernes særskilte bemærkninger, jf. § 7, stk. 6 (om praksisplanlægning)

Stk. 4.

Samarbejdsudvalget drøfter forhold med henblik på samordning mellem psykologerne og det øvrige sundhedsvæsen.

Stk. 5.

Samarbejdsudvalget behandler klager fra patienter og psykologer jf. Kapi- tel X. Klageregler.

Stk. 6.

Samarbejdsudvalget behandler indstillinger fra regionen om inddragelse af en psykologs ydernummer på baggrund af for lav afregning jf. § 15.

Stk. 7.

Samarbejdsudvalget behandler ansøgninger fra psykologer vedr. flytning af praksis internt i regionen.

Stk. 8.

Samarbejdsudvalget har ved en psykologs misligholdelse eller overtræ- delse af overenskomsten eller af lokale aftaler adgang til:

1. At tildele advarsel eller udtale misbilligelse

2. At indstille til Landssamarbejdsudvalget:

a) at psykologen skal betale/tilbagebetale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen;

b) at psykologen pålægges en bod, der stilles til rådighed enten for kvalitets- og efteruddannelsesfonden for psykologhjælp eller vel- gørende formål;

c) at psykologen udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.

Samarbejdsudvalgets afgørelser under punkt 1 sendes til Lands-samar- bejdsudvalget til orientering.

§ 45. Landssamarbejdsudvalg

Stk. 1.

Der nedsættes et landssamarbejdsudvalg bestående af 3 medlemmer ud- peget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og 3 medlemmer udpeget af Dansk Psykolog Forening.

Stk. 2.

Udvalget afholder møder efter behov. Der optages referat af udvalgets for- handlinger. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 3.

Regionernes Lønnings- og Takstnævns sekretariat og Dansk Psykolog Forening varetager i fællesskab sekretariatsfunktionen for Landssamar- bejdsudvalget. Sagsekspeditionen varetages af Regionernes Lønnings- og Takstnævns sekretariat.

§ 46. Landssamarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser

Stk. 1.

Udvalget behandler de efter Kapitel X. Klageregler, fremsatte klager og spørgsmål vedrørende overenskomstens forståelse og gennemførelse.

Stk. 2.

Til fremme af samarbejdet mellem parterne kan udvalget på eget initiativ foretage fornødne undersøgelser og udarbejde vejledning til forståelse og praktisering af overenskomstens bestemmelser.

Stk. 3.

Udvalget har, for så vidt det drejer sig om en region, beføjelse til:

a) at tildele eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af gen- tagelsesvirkning,

b) at pålægge regionen at efterbetale psykologen et af udvalget fastsat beløb,

c) at pålægge regionen en bod, der stilles til rådighed enten for kvalitets- og efteruddannelsesfonden for psykologhjælp eller velgørende formål.

Stk. 4.

Udvalget har, for så vidt det drejer sig om en psykolog, beføjelse til:

a) at tildele advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegi- velse af gentagelsesvirkning,

b) at beslutte, at psykologen skal tilbagebetale et af udvalget fastsat beløb til regionen,

c) at pålægge psykologen en bod, der stilles til rådighed enten for kvalitets- og efteruddannelsesfonden for psykologhjælp eller velgørende formål og

d) i grove tilfælde at udelukke en psykolog fra at praktisere efter overens- komsten for et af udvalget fastsat tidsrum

Beslutninger efter b. og c. kan af regionen gennemføres ved modregning i psykologens tilgodehavende hos regionen.

Stk. 5.

Udvalget kan bestemme, at en af dette afsagt kendelse skal offentliggøres på en nærmere angiven måde med eller uden navns nævnelse.

Stk. 6.

Såvel regioner som psykologer er pligtige at afgive oplysninger, der er nød- vendige for udvalgets virksomhed.

Stk. 7.

Sager, der behandles i henhold til Kapitel X. Klageregler, skal behandles som fortrolige. Offentliggørelse kan kun finde sted efter særlig vedtagelse.

Stk. 8.

Kan der ikke opnås enighed mellem udvalgets medlemmer i klagesager og i spørgsmål vedrørende overenskomstens forståelse og anvendelse, kan sagen af overenskomstens parter forelægges for opmand, jf. § 47.

§ 47. Opmand

Stk. 1.

Parterne udpeger en uafhængig opmand.

Stk. 2.

I tilfælde af uenighed mellem parterne om udpegning af opmand, udpeger Sundhedsministeren en opmand, der skal være dommer.

Stk. 3.

Udgifterne til opmandens virksomhed fordeles ligeligt mellem overenskom- stens parter.

Stk. 4.

Ved en sags behandling for opmand er sagens parter Regionernes Løn- nings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening.

§ 48. Opmandens opgaver

Stk. 1.

Sager om forståelse og anvendelse af overenskomsten samt klagesager, hvorom der ikke kan opnås enighed i Landssamarbejdsudvalget, kan af hver af overenskomstens parter indbringes for opmanden.

Stk. 2.

Såfremt parterne ønsker det, kan en sag forelægges mundtligt for opman- den.

Stk. 3.

Opmandens kendelse er bindende for parterne.

KAPITEL IX. VANDELSBESTEMMELSE OG ÆNDRING I AUTORISATION

§ 49. Landssamarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser i forbindelse med midlertidig og permanent autorisationsfratagelse samt i forbindelse med oplysninger om strafbare forhold.

Stk. 1.

Fratagelse af kapacitet kan alene ske gennem afgørelse i Landssamar- bejdsudvalget.

Stk. 2.

Landssamarbejdsudvalget behandler sager, der vedrører midlertidig og permanent autorisationsfratagelse samt sager efter straffeloven, som Landssamarbejdsudvalget eller parterne får kendskab til.

Stk. 3.

Forudsætningen for fratagelse af retten til at praktisere efter overenskom- sten er i disse tilfælde, at Landssamarbejdsudvalget eller parterne ved Rigsadvokatens eller Psykolognævnets indberetning eller via indhentelse af børneattest eller straffeattest får kendskab til sager, der er relevante at lægge til grund for overvejelser om fratagelse af kapacitet.

Stk. 4.

Såfremt parterne på anden vis får kendskab til sager, skal parterne rette henvendelse til Rigsadvokaten eller Psykolognævnet eller andre relevante instanser for afklaring vedrørende kompetence og handlemuligheder.

Stk. 5.

Landssamarbejdsudvalget kan gennem regionen anmode en psykolog, der virker under overenskomsten, om tilladelse til at indhente børne- eller straf- feattester. Psykologen er forpligtet til at udlevere børne- og straffeattester ved anmodning herom fra Landssamarbejdsudvalget. Manglende tilladelse fra psykologen til indhentelse af børne- eller straffeattester, eller såfremt attesten er uren, kan sanktioneres af Landssamarbejdsudvalget i form af fratagelse af ydernummer eller anden sanktion.

Stk. 6.

Landssamarbejdsudvalget kan udelukke en psykolog fra at praktisere efter overenskomsten midlertidigt eller permanent.

Stk. 7.

En psykolog som er blevet udelukket fra at praktisere efter overenskom- sten midlertidigt eller permanent, skal umiddelbart informere sine klienter herom.

§ 50. Midlertidig autorisationsfratagelse

Stk. 1.

Sager vedrørende fratagelse af ydernummer i forbindelse med midlertidig autorisationsfratagelse kan alene afgøres i Landssamarbejdsudvalget.

Stk. 2.

Landssamarbejdsudvalget foretager en konkret vurdering af sagen, og fra tidspunktet for midlertidig autorisationsfratagelse kan psykologen af Lands- samarbejdsudvalget i visse tilfælde gives mulighed for at drive sin praksis videre ved vikar indtil endelig afklaring omkring autorisationsfratagelse fo- religger. Muligheden for at drive praksis videre ved vikar afgøres af Lands- samarbejdsudvalget, der blandt andet ser på baggrunden for autorisations- fratagelse, klienthensyn, hensyn til ordningen med videre.

Stk. 3.

Såfremt psykologen har en vikar i hele eller dele af perioden, skal dette fremgå af xxxxxxx.xx.

Stk. 4.

En vikar skal opfylde de i § 9, stk. 1, litra a-c nævnte krav og skal være godkendt af Det Faglige Bedømmelsesudvalg.

§ 51. Permanent autorisationsfratagelse

Stk. 1.

Sager vedrørende fratagelse af ydernummer i forbindelse med permanent autorisationsfratagelse kan alene afgøres i Landssamarbejdsudvalget.

Stk. 2.

Så snart parterne har modtaget orientering om permanent autorisationsfra- tagelse fra Psykolognævnet foreligger der ikke længere mulighed for den pågældende psykolog at fortsætte med at praktisere under overenskom- sten, idet autorisation i sig selv er en forudsætning for at oppebære yder- nummer. I disse tilfælde foreligger der endvidere ikke mulighed for at ind- sætte vikar.

Stk. 3.

En psykolog, som er blevet udelukket fra at praktisere efter overenskom- sten permanent, skal umiddelbart informere sine klienter herom.

Stk. 4.

Partshøringsperioden i sager om fratagelsen af ydernummer på baggrund af permanent autorisationsfratagelse er 14 dage.

§ 52. Dom med tidsbegrænset virksomhedsindskrænkning

Stk. 1.

Sager vedrørende fratagelse af ydernummer i forbindelse med dom med tidsbegrænset virksomhedsindskrænkning kan alene afgøres i Landssam- arbejdsudvalget.

Stk. 2.

Landssamarbejdsudvalget foretager en konkret vurdering af sagen, og fra tidspunktet for endelig dom med tidsbegrænset virksomhedsindskrænk- ning kan Landssamarbejdsudvalget, indtil indskrænkelsen er overstået, i helt særlige tilfælde give psykologen mulighed for at drive sin praksis videre ved vikar. Muligheden for at drive praksis videre ved vikar afgøres af Landssamarbejdsudvalget, der blandt andet ser på baggrunden for autori- sationsfratagelse, klienthensyn, hensyn til ordningen med videre.

Stk. 3.

Såfremt psykologen har en vikar i hele eller dele af perioden, skal dette fremgå af xxxxxxx.xx.

Stk. 4.

En vikar skal opfylde de i § 9, stk. 1, litra a-c nævnte krav og skal være godkendt af Det Faglige Bedømmelsesudvalg.

§ 53. Dom med permanent virksomhedsindskrænkning

Stk. 1.

Sager vedrørende fratagelse af ydernummer i forbindelse med dom med permanent virksomhedsindskrænkning kan alene afgøres i Landssamar- bejdsudvalget.

Fra tidspunktet for endelig dom med permanent virksomhedsindskrænk- ning, kan Landssamarbejdsudvalget træffe afgørelse om, hvorvidt psyko- logen skal udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.

§ 54. Dom

Stk. 1.

Sager vedrørende fratagelse af ydernummer i forbindelse med dom kan alene afgøres i Landssamarbejdsudvalget.

Stk. 2.

Landssamarbejdsudvalget foretager en konkret vurdering af sagen, og fra tidspunktet for endelig dom kan Landssamarbejdsudvalget, indtil afgørelse fra Landssamarbejdsudvalget foreligger, i visse tilfælde give psykologen mulighed for at drive sin praksis videre ved vikar. Muligheden for at drive praksis videre ved vikar afgøres af Landssamarbejdsudvalget, der blandt andet ser på baggrunden for dommen, klienthensyn, hensyn til ordningen med videre.

Stk. 3.

Såfremt psykologen har en vikar i hele eller dele af perioden, skal dette fremgå af xxxxxxx.xx.

Stk. 4.

En vikar skal opfylde de i § 9, stk. 1, litra a-c nævnte krav og skal være godkendt af Det Faglige Bedømmelsesudvalg.

§ 55. Anket dom

Stk. 1.

Sager vedrørende fratagelse af ydernummer i forbindelse med anket dom kan alene afgøres i Landssamarbejdsudvalget.

Stk. 2.

Landssamarbejdsudvalget foretager en konkret vurdering af sagen, og fra tidspunktet, hvor en dom er blevet anket, kan Landssamarbejdsudvalget, indtil endelig dom foreligger, i visse tilfælde give psykologen mulighed for at drive sin praksis videre ved vikar. Muligheden for at drive praksis videre ved vikar afgøres af Landssamarbejdsudvalget, der blandt andet ser på baggrunden for dommen, klienthensyn, hensyn til ordningen med videre.

Stk. 3.

Såfremt psykologen har en vikar i hele eller dele af perioden, skal dette fremgå af xxxxxxx.xx

Stk. 4.

Fra tidspunktet for endelig dom, tages sagen op igen, og behandles ifølge

§§ 60, 61 og 62.

§ 56. Fratagelse af ydernummer i tilfælde af henholdsvis fratagelse eller fraskrivelse af autorisation eller frakendelse af retten til at udøve virksom- hed som psykolog ved dom for strafbart forhold.

Stk. 1.

I tilfælde af, at en psykolog fratages eller fraskriver sig sin autorisation, eller at en psykolog frakendes retten til at udøve virksomhed som psykolog ved dom for strafbart forhold, eller hvis parterne har indhentet relevant informa- tion via børneattest eller straffeattest hvis indhold kan medføre fratagelse af ydernummer, skal følgende procedure følges:

Stk. 2.

Så snart parterne eller Landssamarbejdsudvalget modtager underretning fra Psykolognævnet om fratagelse af autorisation eller bliver bekendt med fraskrivelse af autorisationen, orienteres overenskomstens parter om fra- skrivelsen. Det samme gælder underretning fra Rigsadvokaten om dom, eller hvis parterne har indhentet relevant information via børneattest eller straffeattest.

Stk. 3.

Fra tidspunktet for, at en psykolog er frataget sin autorisation eller har fra- skrevet sig sin autorisation, eller at en psykolog fået dom for strafbart for- hold, eller hvis parterne har indhentet relevant information via børneattest eller straffeattest, behandles sagen snarest i Landssamarbejdsudvalget med henblik på eventuelle konsekvenser ift. fratagelse af ydernummeret.

Stk. 4.

Landssamarbejdsudvalget foretager en konkret vurdering af sagen, og psykologen kan i perioden frem til afgørelse i Landssamarbejdsudvalget i visse tilfælde få tilladelse til at ansætte en vikar. Muligheden for at drive praksis videre ved vikar afgøres af Landssamarbejdsudvalget, hvor attest- indhold eller grundlaget for midlertidig autorisationsfratagelse eller dom, klienthensyn, hensyn til ordningen med videre, indgår i den konkrete vur- dering. Hvis psykologen ansætter en vikar, skal dette fremgå af sund- xxx.xx. Det skal bemærkes, at der ikke foreligger mulighed for indsættelse af vikar i forbindelse med behandling af sager om permanent autorisations- fratagelse.

Stk. 5.

Landssamarbejdsudvalget partshører psykologen om den påtænkte frata- gelse af ydernummer. Partshøringsfristen er tre uger.

Stk. 6.

Landssamarbejdsudvalget træffer derefter afgørelse om fratagelse af yder- nummer efter udløbet af partshøringsfristen.

KAPITEL X. KLAGEREGLER

§ 57. Klagereglernes omfang

Stk. 1.

Klagereglerne omfatter regioner, klienter og alle overenskomsttilmeldte psykologer.

Stk. 2.

Klagereglerne omfatter de forhold, der er omhandlet i overenskomsten, og forhold i forbindelse hermed.

ANMÆRKNING TIL § 50, STK. 2

I henhold til lov om psykologer indbringes klager over en autoriseret psy- kologs virksomhed for Psykolognævnet.

Stk. 3.

Klagereglerne omfatter de forhold, der er omhandlet i overenskomsten.

§ 58. Fremsættelse af klager

Stk. 1.

Klager fra klienter fremsættes over for regionen, hvor psykologen har sin praksis, enten direkte eller gennem kommunen.

Stk. 2.

Klager fra psykologer fremsættes over for Dansk Psykolog Forening.

Stk. 3.

Klager skal fremsættes skriftligt. Alle klager skal fremsættes inden for 6 uger efter, at det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til kla- gerens kundskab.

§ 59. Behandling af klager

Stk. 1.

Klagen forelægges den region, hvor psykologen har indgået aftale om ydernummer.

Stk. 2.

Regionen indhenter en udtalelse fra den part, der er klaget over, eller afgi- ver selv en udtalelse, såfremt det er regionen, der er klaget over. Endvidere informere regionen psykologen om den videre behandling. Såvel regionen, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening kan

dog afvise en klage som ubeføjet. Parterne skal i så fald orientere hinanden gensidigt herom.

Stk. 3.

En klage vedrørende en psykolog eller en region indbringes for regionens sam- arbejdsudvalg. Såfremt regionens samarbejdsudvalg afgørelse skal behandles i Landssamarbejdsudvalget, fremsendes klagen og de relevante sagsakter til Landssamarbejdsudvalget.

§ 60. Fællesregler for behandling af klager

Stk. 1.

Såfremt en klage ikke kan behandles under overenskomsten, oplyses klageren herom og vejledes med hensyn til andre klagemuligheder. Oplysning og vejled- ning tilkommer den part som oprindeligt modtager klagen.

Stk. 2

Parterne i klagesager er forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle sagen ved- rørende forhold til den, der har sagen til behandling.

Stk. 3.

Klagesager behandles som fortrolige.

Stk. 4.

I sager, der behandles efter dette kapitel, er parterne pligtige til at rette sig efter den trufne afgørelse.

§ 61. Afgørelse af klagesager og anke

Stk. 1.

Der kan kun træffes afgørelse i klagesager, når der er enighed om afgørel- sen i samarbejdsudvalget.

Stk. 2.

Er der ikke enighed i samarbejdsudvalget, indbringes sagen for Landssam- arbejdsudvalget til afgørelse. Når klagen indbringes for Landssamarbejds- udvalget, skal den være bilagt akter og relevante oplysninger om den kon- krete sag.

Stk. 3.

Samarbejdsudvalgets afgørelse kan inden 6 uger af klageren eller af ind- klagede ankes til Landssamarbejdsudvalget.

KAPITEL XI. ØVRIGE AFTALER, IKRÆFTTRÆDELSE OG OPSIGELSE

§ 62. Aftaler vedrørende psykologhjælp

Stk. 1.

Der kan lokalt indgås aftaler vedrørende psykologhjælp ud over denne overenskomst mellem regionen og Dansk Psykolog Forenings repræsen- tanter i regionen. Sådanne aftaler skal indsendes til overenskomstens par- ter til orientering.

Stk. 2.

Såfremt der indgås individuelle aftaler med en enkelt psykolog eller mindre grupper af psykologer, skal de(n) pågældende psykolog(er) underskrive af- talen som tredje part. Alle underskrifter skal være på aftalen, inden den/de fremsendes til overenskomstens parters orientering.

ANMÆRKNING til § 62:

De lokale parter må ikke indgå lokalaftaler, som er overenskomststridige. Parterne er enige om at udarbejde en vejledning til de lokale parter om rammerne for lokalaftaler, herunder også de økonomiske rammer. Denne ordning er en forsøgsordning i perioden. Hvorvidt ordningen skal gøres permanent, besluttes ved de kommende overenskomstforhandlinger.

§ 63. Ikrafttræden og opsigelse

NYT

Stk. 1.

Overenskomsten med de ændringer, der følger af aftalen af 29. marts 2023, træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2.

Overenskomsten kan af begge parter opsiges med mindst 3 måneders var- sel til ophør den 1. i en måned.

Stk. 3.

Næste forhandling af overenskomsten på uopsagt grundlag bør være gen- nemført til ikrafttræden den 1. juli 2026.

København, den 29. marts 2023

For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Xxxxx Xxxxxxx

/ Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxx

For DANSK PSYKOLOG FORENING

Xxx Xxxxxx Xxxxxxxxx

/ Xxx Xxxxxxxxx

BILAG 1. PROTOKOLLAT VEDRØRENDE OVERENSKOMSTENS ØKONOMI AF 29.03.2023

NYT

Parterne er enige om, at den samlede økonomiske ramme for udgifterne til psykologbehandling pr. 1. juli 2023 udgør 381,65 mio. kroner (apr. 2023- prisniveau). Rammen tillægges løn- og prisregulering af honorarerne i hen- hold til overenskomstens reguleringsbestemmelse.

Rammen opdeles i to selvstændige rammer og udgør pr. 1. juli 2023:

 Almen ordning (60% tilskud) henvisningsårsag 1-11: 300,98 mio. kroner

 Vederlagsfri ordning henvisningsårsag 10-11: 80,67 mio. kroner.

Parterne er enige om, at der for begge rammer skal tilstræbes en jævn fordeling af aktiviteten hen over året. De to rammer opgøres selvstændigt. Rammerne følger kalenderåret, og udgiftsudviklingen inden for de to ram- mer følges af parterne i månedlige opgørelser, der viser regionernes fakti- ske udgifter vurderet i forhold til de to rammer. Opgørelserne skal vise ud- gifter, antal patienter samt antal konsultationer.

Opgørelse af rammen for almen ordning

Overstiger udgifterne til den almene ordning den økonomiske ramme, er parterne enige om, at der med virkning fra 1. april, efter at opgørelsen fo- religger for det forudgående overenskomstår, sker en modregning i regu- leringsprocenten. Modregningen på rammen for den almene ordning skal give kompensation svarende til den konstaterede forskel mellem den af- talte ramme og de faktiske udgifter. Såfremt modregningen i regulerings- procenten ikke i tilstrækkeligt omfang kompenserer for rammeoverskridel- sen, nedsættes det regionale tilskud.

Ved overskridelse af den økonomiske ramme på mindre end 0,6 procent af den samlede ramme, iværksættes ikke modregning. Eventuelle overskri- delser af den økonomiske ramme det efterfølgende år på mindre end 0,6 procent undtages ikke fra modregningen.

Opgørelse af rammen for vederlagsfri ordning

Overstiger udgifterne til den vederlagsfrie ordning den økonomiske ramme, er parterne enige om, at der med virkning fra 1. april, efter at opgørelsen foreligger for det forudgående overenskomstår, sker en modregning i regu- leringsprocenten. Modregningen på rammen for henvisningsårsag 10-11 skal give kompensation svarende til den konstaterede forskel mellem den aftalte ramme og de faktiske udgifter, fratrukket den udgift, der vedrører

gruppen af patienter, som er fejlhenvist. Såfremt modregningen i regule- ringsprocenten ikke i tilstrækkeligt omfang kompenserer for rammeover- skridelsen, nedsættes det regionale tilskud.

I det særlige tilfælde, hvor udgifterne til den vederlagsfri ordning overstiger den økonomiske ramme, og udgifterne til den almene ordning ikke oversti- ger den økonomiske ramme, kan overskydende midler på den almene ord- ning anvendes til at dække en overskridelse af de afsatte midler på den vederlagsfri ordning. Der kan maksimalt anvendes 14 mio. kr. fra den al- mene ordning til at dække et merforbrug på den vederlagsfri ordning, dog under den forudsætning at de samlede udgifter til begge ordninger ikke må overstige de samlede økonomiske rammer.

BILAG 2. EPIKRISE

EPIKRISE

FRA PSYKOLOG TIL PRAKTISERENDE LÆGE

Blanket nr. Dato

Psykologens navn og klinikadresse (afsender) [fra system]

Lægens navn og klinikadresse (modtager) [fra system]

CPR nummer (klient) [fra system]

Henvisningsårsag

(klientkategori 1-11) [fra system]

Antal samtaler på denne henvisning [fra system]

Påbegyndt dato [fra system]

Afsluttet dato [fra system]

Samtykke (afkryds-

ning)

Klienten har givet samtykke til videregivelse af oplysninger [ ] Xxxxxxxx har ikke ønsket at give samtykke til videregivelse

af oplysninger om behandlingsforløb (resten af blanket sen- [ ]

des uudfyldt)

Behandlingsforløbet er afsluttet uden drøftelse af epikrise

(resten af blanket sendes uudfyldt) [ ]

Behandlingsevaluering (afkryds-

ning)

Tydelig bedring [ ]

Moderat (evt. en vis) bedring [ ]

Ubetydelig eller inden bedring [ ]

Forværring [ ]

Relevant (og nødvendig) information til egen læge1

(Fritekst felt, som psykologen skal udfylde)

Denne tekst skal indeholde relevante oplysninger til egen læge om eksempelvis interventionsform, fokuspunkter

1 Se eksempler på næste side

(problemstillinger), hensigt med behandlingen, samt anbefalinger til den videre behandling.

Genhenvisning – kun for klienter i kategori 10 og 11

Psykologen finder pga. nedenstående behov for genhenvis- [ ] ning af klienten

Baggrund for behovet for genhenvisning:

(Fritekst felt, som psykologen udfylder)

Eksempler på udfyldte fritekstfelter

Eksempel 1:

XX har haft et godt udbytte af behandlingen, som er afsluttet, da XX ikke længere er i risiko for at udvikle en vedvarede sorgreaktion, men er i gang med en normal sorgproces. Fokus har været på bearbejdelse af reaktioner i forbindelse med mors pludselige død, samt på strategier for hvordan XX kan tage vare på sig selv og benytte relevant netværk, når sorgen bliver for påtrængende og hun har svært ved daglige gøremål.

Eksempel 2:

Min behandling med XX er afsluttet. XX har haft et godt udbytte af behand- lingen, hvor fokus har været på de bagvedliggende faktorer for udløsning af depression, samt på strategier for stressreduktion mhp. forebyggelse af tilbagefald af depression. XXs depression var udløst af længerevarende stress/vedvarende belastning, hvorfor XX er sårbar over for ekstra belast- ninger.

Eksempel 3:

Hermed til orientering: XX har nu haft de konsultationer, det er muligt med tilskud fra den offentlige sygesikring. XX har profiteret af den psykotera- peutisk behandling, men har grundet sin situation og samlede problemstil- linger, herunder angst, fortsat brug for psykolog behandling. Vi har derfor talt om muligheden for at blive henvist til et længerevarende behandlings- forløb, som jeg hermed anbefaler.

Eksempel 4:

Hermed anbefales, at XX henvises til gruppebehandling som en forlæn- gelse af den individuelle behandling. XX og jeg har en god kontakt, XX har et godt udbytte af den individuelle psykoterapeutiske behandling med fokus på håndtering af angst. XX er nu nået til et punkt i behandlingen, hvor det kunne være godt at XX udfordres og afprøves i relation til andre menne- sker. Dvs. et behandlingstilbud, hvor hun kan arbejde med sin sociale angst direkte ift. andre mennesker. Herudover har fokus været på at støtte XX i

at kunne gennemføre det uddannelsesforløb, hun er begyndt på. Det er fortsat vigtigt at støtte ift. gennemførelse af uddannelsesforløbet, da den sociale angst her er et stort handicap.

Eksempel 5:

Til orientering: det psykologiske behandlingsforløb er hermed afsluttet, da XX har det godt og er fri af de angstsymptomer, som var årsagen til hen- visningen. XX har haft et godt udbytte af behandlingen, som primært har haft fokus på bearbejdelse af de belastende livsbegivenheder, som XX har oplevet og som var udløsende for angstsymptomerne, samt strategier for angsthåndtering.

Eksempel 6:

Hermed til orientering: XX og jeg har aktuelt ikke kontakt, da XX pt udredes neuropsykologisk. Hun har aktuelt ikke behov for flere psykologsamtaler hos mig, men er orienteret om, at hun kan henvende sig efter behov. Det er muligt, at der efterfølgende kan komme reaktioner, hvor det vil være relevant at genoptage behandlingen, eksempelvis angst, søvnforstyrrelser eller andre reaktioner som følge af overfaldet. De 3 samtaler, vi har haft, har haft et psykoedukativt fokus angående, hvad der er normale reaktioner i forbindelse med at blive overfaldet.

BILAG 3. OMKOSTNINGS- OG INDTJENINGSUNDERSØGELSE

Parterne er enige om at gennemføre en undersøgelse af indtjening og om- kostninger i psykologpraksis i overenskomstperioden. Grundlaget for un- dersøgelsen drøftes mellem parterne, og psykologerne er forpligtede til at deltage i undersøgelsen.

Undersøgelsen finansieres af kvalitets- og efteruddannelsesfonden med

200.000 kr.

BILAG 4. OM VEDTÆGTER FOR PSYKOLOGANPARTSSELSKABER OG HOLDINGSELSKABER

Dansk Psykolog Forening kan kun godkende vedtægter for psykologan- partsselskaber og holdingselskaber, der opfylder de neden for under pkt. 1

– 10 anførte krav. Ved et psykologanpartsselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at drive psykologvirksomhed og virksomhed, der er naturligt forbundet hermed. Ved et holdingselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at eje anparter i et psykologanpartsselskab. Såfremt andet ikke fremgår af de under pkt. 1 – 10 anførte krav til vedtæg- ter, gælder kravene både for psykologanpartsselskaber og holdingselska- ber.

1. Et psykologanpartsselskabs navn skal indeholde betegnelsen ”psyko- logselskabet … ApS” eller ”psykologerne … ApS”. Et holdingselskabs navn skal indeholde ”psykologholdingselskabet … ApS” eller ”psykolo- gen … Holding ApS”.

2. Et psykologanpartsselskabs formål skal beskrives som psykologvirk- somhed og virksomhed, der er naturligt forbundet hermed. Et holding- selskabs formål skal beskrives som at eje anparter i et psykologselskab.

3. I et holdingselskab skal anpartskapitalen ejes 100 % af en eller flere anpartshavere, der driver psykologvirksomhed, som ansat i det psyko- loganpartsselskab, som holdingselskabet ejer anparter i. I et psykolog- anpartsselskab skal over 50 % af anpartskapitalen, såvel efter beløb som efter stemmevægt, tilhøre et eller flere holdingselskaber og/eller anpartshavere, der udøver psykologvirksomhed som ansat i psykolog- anpartsselskabet, jf. stk. 1. Disse krav skal sikres ved de nødvendige indskrænkninger i anparternes omsættelighed.

4. Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen, respektive direktionen, såfremt sel- skabet ikke har en bestyrelse.

5. Selskabet skal ikke kunne tegnes, medmindre mindst én ansvarlig psy- kolog er med i tegningen.

6. Selskabets vedtægter og anpartshaverprotokol skal være tilgængelig for Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn samt vedkommende region, der til enhver tid skal kunne forlange atte- station fra selskabet om dets ejerforhold.

7. Selskabet skal respektere de ansatte psykologers personlige ansvar i medfør af stk. 2, og det skal fremhæves, at disse bestemmelser ingen indskrænkning gør i de forpligtelser, der måtte påhvile selskabet.

8. Anpartsselskabet skal såvel på brevpapir som ved skiltning angive samtlige psykologer, der udøver psykologvirksomhed i selskabet.

9. De ovenfor under pkt. 3 og 5 nævnte krav kan fraviges af selskabet i indtil 6 måneder, såfremt ansættelsesforholdet ophører på grund af

psykologens død eller upåregnelige sygdom. Såfremt der i selskabet findes stemmeløse B-anparter, kan der herudover indrømmes en frist på indtil 5 år til genoprettelse af det i pkt. 3 nævnte krav om kapitalbe- siddelse efter beløb.

BILAG 5. VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER TIL BRUGEN AF OVERENKOMSTENS YDELSER

Første samtale med klienter henvist inden for overenskomst om psykolog- behandling:

I det følgende fremlægges en rammebeskrivelse for formen og indholdet af den første samtale mellem klienter henvist inden for Overenskomst om psykologhjælp og en tilknyttet psykolog. Der er ikke tale om en normativ beskrivelse af krav, men om en vejledning i forhold til psykologen og en orientering i forhold til klienten.

Beskrivelsen af rammen for den første samtale er opdelt i 9 punkter. Der er tale om en ideel beskrivelse. Ofte vil forløbet for den første samtale ikke kunne gennemføres på denne strukturerede facon, fordi klientens krisere- aktioner kan fordre en mindre struktureret kontaktform. Det er vigtigt, at kontakten prioriteres, og at hensynet til strukturen afstemmes i forhold til klientens aktuelle krisetilstand. Psykologen må imidlertid tilstræbe, at man får berørt samtlige områder, selv om dette må ske i en anden rækkefølge eller ved, at områderne overlapper hinanden.

Klienter med let til moderat depression er henvist bl.a. på grundlag af en psykometrisk test. Denne klientgruppe er som udgangspunkt i regelmæs- sig kontakt med egen læge, især i den udstrækning klienten tillige medici- neres. For denne klientgruppe skal psykologen i særlig grad være opmærk- som på behovet for kontakt med klientens egen læge.

1. Faktuelle data

Psykologen skal tjekke følgende om klienten:

 Navn, adresse, telefon, mv.

 CPR-nr.

 Henvisningsårsag

 Eventuel fravigelse fra 6-måneders-reglen

 Overensstemmelse med sundhedskort

2. Etablering af kontakt

I denne fase påbegyndes etableringen af kontakten mellem klient og psy- kolog. Psykologen spørger til klientens oplevelser og reaktioner og iagtta- ger klientens emotionelle og kropslige udtryk. Psykologen tilstræber at skabe en varm og tryg kontakt med respekt for klientens person og klien- tens univers.

Psykologen er opmærksom på, om kontakten etableres, ikke kan opnås, eller om den forekommer ustabil. Såfremt kontakten vurderes som util- strækkelig, søger psykologen at udbygge denne. Psykologen er endelig opmærksom på fokus for samtalen, således at kontakten bliver etableret på basis af henvisningsårsagen.

3. Identifikation af kriseniveau

Psykologen danner sig her et indtryk af klientens habituelle funktionsniveau før krisen indtrådte, og gør sig bekendt med graden af livsindskrænkninger efter krisens start. Videre beskrives klientens aktuelle symptomer/klager uddybende, og problemets historik klarlægges på et indledende niveau.

 Psykologen danner sig et billede af de følelsesmæssige reaktioner, som klienten ikke har kunnet mestre uden professionel hjælp.

 Psykologen er opmærksom på klientens relationskompetence, evne til at reflektere over egen situation samt evne til at rumme den begi- venhed, der førte til henvendelsen.

 Psykologen gør sig endvidere begyndende overvejelser over forhol- det mellem personlighed og det oplevede traume og den faktiske hændelse. Det klarlægges, om klienten blot står fremmed over for egne krisereaktioner, eller om klienten har mistet kontrollen i forbin- delse med den pludselige forandring, der har medført en krise. End- videre spørger psykologen til tidligere psykiske traumer, disses håndtering, konkrete ressourcer eller mangel på samme.

Psykologen danner sig på baggrund af ovenstående et indtryk af krisens sværhedsgrad og endvidere et indtryk af eventuel selvmordsrisiko og iværksætter de foranstaltninger, som skønnes nødvendige i forhold til vur- deringen. Det tilstræbes, at alle foranstaltninger sker i forståelse med kli- enten, og at foranstaltningerne understøtter, at klienten selv tager ansvar for sit liv og sin situation.

4. Ressourcer og socialt netværk

I denne fase er det hensigten at få beskrevet klientens psykosociale vil- kår/problem med henblik på at afdække områder med ressourcer og/eller mangler på samme samt belastninger.

 Psykologen gør sig bekendt med klientens forhold i forbindelse med arbejde, familie, bolig, netværk, interesser/hobbies samt forhold i øv- rigt, der kan belyse klientens ressourcer.

 Psykologen gør sig endelig bekendt med, om klienten tidligere har haft (behandlings)kontakt til psykolog, psykiater eller anden behand- ler og i givet fald, hvad årsagen har været.

 Psykologen spørger til klientens forbrug af alkohol, medicin og even- tuelt narkotika.

5. Funktionsniveau for behandlingen

Psykologen gør sig her bekendt med, hvilke ressourcer klienten har for at kunne gennemgå behandlingen, ved f.eks. at spørge til klientens:

 koncentrationsevne,

 hukommelse,

 søvn og

 appetit.

Psykologen gør sig bekendt med klientens forventninger til behandlingen og drøfter dette med klienten.

Psykologen danner sig endvidere et indtryk af, hvilke eventuelle nødven- dige hjælpeforanstaltninger, der kan være passende, og drøfter dette med klienten (f.eks. henvendelse til de sociale myndigheder, eventuel sygemel- ding, somatisk udredning eller andet). Psykologen kan pege på det hen- sigtsmæssige i en eventuel medicinering og bede om lov til at drøfte dette med klientens læge eller opfordre klienten til selv at gøre dette. Psykologen skal i disse drøftelser være opmærksom på, hvor meget klienten i den ak- tuelle situation er i stand til at overskue og tage stilling til.

6. Behandlingsplan

Psykologen kan nu afgøre, hvilken form for behandling der kan gennemfø- res, og drøfter dette med klienten. Der udformes en form for ”behandlings- kontrakt”, hvori psykologen og klienten i fællesskab præciserer rammer, form og indhold af behandlingen, idet der også tages hensyn til de formelle betingelser (f. eks. limiteringen, særlig bevilling etc.).

I det omfang psykologen skønner, at en behandling ikke kan gennemføres, drøftes dette med klienten, og psykologen er behjælpelig med alternative muligheder.

7. Behandling

Psykologen anvender almindeligt anerkendte metoder inden for psykolog- behandling, som foreligger fagligt og videnskabeligt beskrevet.

8. Indtryk og vurdering

Næstsidste fase bliver, at psykologen danner sig et indtryk og en vurdering af klientens situation og tilstand i forhold til behandlingen, drøfter dette med klienten og afpasser næste aftale i forhold hertil, såfremt behandlingen skal fortsætte.

9. Ny aftale

Den første samtale afsluttes med en beslutning om et tidspunkt for en ny konsultation/samtale.

Begrundelse for deltagelse af pårørende ved samtaler med børn

De personkategorier i ordningen, som berettiger til henvisning, omfatter alle alvorlige sociale begivenheder, som på væsentlig vis kan ændre leve- vilkår for de berørte og specielt være meget indgribende i børns oplevelse af deres aktuelle såvel som fremtidige livssituation. F.eks. tab af pårørende (forældre, søskende eller bedsteforældre), udsættelse for vold eller seksu- elle overgreb, tilskadekomst i trafikken, konstatering af kronisk alvorlig syg- dom hos barnet selv eller hos pårørende.

Hensigten med samtalebehandlingen er således at hjælpe barnet til en be- arbejdning af oplevelser og psykiske traumer, der så vidt muligt kan føre til en genetablering af funktionsniveauet før begivenheden indtraf. For børns vedkommende er det endvidere væsentligt at yde støtten for at forebygge efterfølgende problemer og sikre fortsat sund udvikling emotionelt, kognitivt og socialt.

Behovet for deltagelse af pårørende ved samtaler med børn må derfor i hvert tilfælde bero på en konkret vurdering i forhold til begivenhedens art, som har begrundet henvisning, barnets alder, barnets almene robusthed, psykosociale situation og barnets skildrede symptomer og reaktioner, som konkret har begrundet behovet for psykologbehandling. F.eks. massive angstreaktioner, generel utryghed, tilbagevendende mareridt, fantaseren, klare psykosomatiske symptomer, tilbagetrækning eller isolation fra kam- merater, blokering, stærk labilitet eller udadreageren. Endvidere bør det indgå i overvejelserne, om barnet selv tilkendegiver behov for at medtage pårørende til samtalerne for at føle sig tryg eller motiveret for at modtage behandling. Erfaringsmæssigt er også mindre børn ofte efter de første kon- takter selv i stand til at give signaler om, hvorvidt og hvornår de kan eller ønsker at klare sig uden følgeskab.

Pårørende må forudsættes at have ressourcer til at være en værdifuld støtte til at hjælpe barnet i dets beretninger om det passerede, understøtte,

at de skildrede reaktioner og problemer bliver formuleret, og indgå i efter- bearbejdningen af det terapeutiske indhold og proces mellem samtalerne. Hvis den pårørende selv er meget opskræmt af barnets symptomer eller personligt stærkt krisepræget som følge af den konkrete begivenhed, kan dette vanskeliggøre barnets opnåelse af et frirum i samtalerne til at bear- bejde egne reaktioner. Dette aspekt må psykologen derfor søge afklaret i den indledende kontakt i forbindelse med behandlingsaftale eller i tilknyt- ning til den/de første samtale(r) herunder, om situationen kan begrunde deltagelse af anden relevant pårørende.

Definition på pårørende

Pårørende skal i denne sammenhæng primært defineres som:

 Forældremyndighedsindehaverne i forhold til barnet.

Hvis forældrene er alvorligt syge, er afgået ved døden eller på anden måde er ude af stand til at varetage deltagelse i barnets samtalebehandling, kan følgende komme på tale, hvis de træder i forældrenes sted med omsorgs- ansvar eller fungerer som værge for barnet:

 Bedsteforældre

 Plejeforældre

 Søskende

 Søskende til biologiske forældre.

Inddragelse af andre end forældremyndighedsindehaver stiller skærpede krav til samtykke og afklaring af formelle relationer/forpligtelser.

Gruppekonsultationer

Formålet med ordningen er at udnytte den terapeutiske fordel, der kan ligge i gruppebehandlingen.

Topersonerskonsultationer eller grupper på minimum 3 og maksimum 9 personer kan i henhold til § 3 stk. 7 henvises til konsultation i en gruppe. Grupper kan sammensættes på tværs af henvisningsårsag.

Gruppen kan suppleres med nye medlemmer undervejs, og gruppemed- lemmer kan derfor træde ind i og forlade gruppen på forskellige tidspunkter (slow-open-princippet).

Klienten har ret til at afbryde gruppebehandlingen og fortsætte i individuel behandling.

Der udarbejdes journal for hver klient individuelt efter reglerne herom.

Afgrænsninger af overenskomsten personkreds

Fortolkningsbidrag for afgrænsningen af overenskomstens personkreds er, at overenskomsten omfatter personer, som får problemer i forbindelse med en af de hændelser, der er beskrevet i overenskomsten og på den bag- grund får et behov for psykologhjælp. Nedenstående punkter omhandlende personkredsen henviser til overenskomstens § 2 stk. 1 pkt.1-11 og er frem- kommet på baggrund af konkrete sager behandlet på Landssamarbejds- udvalget.

1. Røveri-, volds- og voldtægtsofre

Det, at der tales om ofre, indebærer, at det er den person/de personer, som røveriet, volden eller voldtægten er gået ud over, der primært er berettigede til psykologhjælp. Derudover kan indirekte ofre være omfattet af overens- komsten. Ved indirekte ofre forstås personer, der uden at være det direkte offer for røveri, vold eller voldtægt, alligevel er involveret i episoden på en sådan måde, at de eksempelvis har været udsat for reel fare. Med reel fare menes reel legemlig såvel som psykisk fare for livskvalitet, udvikling og trivsel. For eksempel vil personer, der ikke er direkte omfattede af risiko for legemlig fare, men som har væsentlig emotionel tilknytning til implicerede parter, være omfattede, såfremt deres psykiske udvikling og trivsel bringes i reel fare/risiko i forbindelse med den pågældende hændelse. Ligeledes vil personer, der involverer sig som hjælpere eller i forbindelse med hæn- delsen udsættes for en trussel, være omfattet af overenskomsten. Derimod vil personer, der kommer til at overvære en episode som vidner eller tilsku- ere, ikke være omfattet af overenskomsten. Formuleringen udelukker også, at den, der er årsag til røveriet, volden eller voldtægten, omfattes af overenskomsten. Der kan dog være situationer, især i forbindelse med vold, hvor det kan være meget vanskeligt at afklare, hvem der er årsag til volden, og hvem der er offeret. I disse situationer må man lægge vægt på, om den henvisende skønner, at de pågældende er i en krise på baggrund af hændelsen, og derfor har et behov for psykologhjælp.

Den vold, der kan være udøvet, kan være af fysisk eller psykisk karak- ter. Der stilles ikke krav om, at der er tale om en vis grovhed i volden. I princippet kan selv en mild vold bringe en person i krise. Endelig stilles der ikke krav om, at der er rejst straffesag eller sket domfældelse af gernings- manden.

Vold i familien er også omfattet af overenskomsten. Man skal dog være opmærksom på, at henvisningen skal være udstedt senest 12 måneder efter den hændelse, der er årsag til henvisningen, fandt sted, hvorfor til- fælde, hvor volden har stået på gennem længere tid og kan betragtes som et element i et fast livsmønster, ikke vil være omfattet af overenskomsten.

For så vidt angår voldtægt vil personer, der har været udsat for forsøg på voldtægt, uanset formuleringen, også være berettiget til psykologhjælp ef- ter overenskomsten. Det kan i en sådan situation være tilfældigt, om over- grebet er beskrevet som forsøg på voldtægt eller andet seksuelt overgreb, og begrebet bør derfor ikke fortolkes for snævert.

2. Trafik- og ulykkesofre

Ved trafik- og ulykkesofre forstås den eller de direkte involverede samt in- direkte involverede, uden hensyntagen til, hvem der er årsag til ulykken.

Ved trafik forstås for eksempel bil, cykel, og gående trafik samt mindre pri- vatfly.

Ved ulykkesofre forstås alle andre former for ulykker end trafikulykker. Det kan være vanskeligt at fastlægge, hvornår der er tale om en ulykke og ikke bare et uheld, men dette må også ses i forhold til, om den pågældende på baggrund af oplevelsen får et behov for psykologhjælp. Således kan det objektive omfang af ulykken ikke være afgørende for, om den pågældende er omfattet af overenskomsten eller ej. Dog må helt banale uheld kunne udelukkes.

3 og 5. Pårørende til personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom og pårørende til alvorligt psykisk syge personer

Ved pårørende forstås den nærmeste familie, dvs. ægtefælle/samlever, forældre, søskende og børn. Stedforældre og halvsøskende vil også nor- malt være omfattet. Der vil derfor være situationer, hvor såvel biologiske forældre som stedforældre til det samme barn vil kunne modtage psyko- loghjælp efter overenskomsten. Svigerfamilie og familie længere ude, eller andre signifikante personer, vil normalt ikke være omfattet af overenskom- sten, men i det omfang der er tale om en betydningsfuld relation, vil de kunne være omfattet.

I begrebet "alvorligt psykisk syge" ligger, at der skal være tale om en psy- kisk sygdom, der har afgørende betydning for den pågældendes adfærd og relationer til omverden. Selve diagnosen er ikke afgørende, men der må ses på, om de konkrete følger af sygdommen er så omfattende og massive, at sygdommen må betegnes som alvorlig psykisk sygdom. Da selve diag- nosen ikke er afgørende, må der tages udgangspunkt i de faktiske om- stændigheder og de konkrete følger af sygdommen.

12-måneders grænsen for at få en henvisning til en pårørende til en person ramt af alvorlig psykisk sygdom er ikke begrænset til tidspunktet for diag- nosticering af den alvorligt psykisk syge. Beregningen af 12-måneders pe- rioden sker fra det tidspunkt, hvor der indtræder ændringer i den

henvisningsberettigedes adfærd som følge af at være pårørende til en al- vorligt psykisk syg.

4. Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom

“Alvorligt invaliderende sygdom” fortolkes ikke blot som sygdomme, der nødvendigvis straks invaliderer den pågældende alvorligt. Begrebet omfat- ter også alvorlige sygdomme, hvor det at diagnosen stilles, bringer den pågældende i en krise. Der kan derfor være tale om cancer, AIDS, blod- propper, leddegigt, såvel som fysisk meget invaliderende sygdomme som sklerose, muskelsvind osv.

Fristen ved henvisningstidspunktet må normalt regnes fra det tidspunkt, hvor sygdommen indtræder/diagnosen stilles, dvs. fra det tidspunkt, hvor den pågældende bliver bekendt med, at han/hun lider af den pågældende sygdom. Det forhold, at en person tidligere har haft f.eks. cancer/en blod- prop, udelukker ikke, at den pågældende er omfattet af ordningen ved et nyt tilfælde af cancer/blodprop, jvf. også bemærkningerne herom nedenfor.

Psykisk syge personer er omfattet af overenskomsten i det omfang, de har været ude for en af de i overenskomsten nævnte hændelser, idet psykisk sygdom i sig selv ikke er en alvorligt invaliderende sygdom i overenskom- stens forstand.

6. Pårørende ved dødsfald

Ved pårørende forstås den nærmeste familie, jfr. bemærkningerne herom under punkt 3 og 5.

Uanset der tales om dødsfald, vil også forældre til et dødfødt barn være omfattet af overenskomsten. Efter anmærkning ad § 2, stk. 1 i overens- komsten forstås ved dødsfald tillige ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter udgangen af 19. graviditetsuge.

7. Personer, der har forsøgt selvmord

Der er tale om en person, der har forsøgt at tage sit eget liv.

8. Xxxxxxx, der har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge

Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilla- delse til indgrebet er fremsendt til abortsamrådet.

9. Personer, der inden det fyldte 18. år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb

Henvisning til behandling er ikke omfattet af 6 og 12 måneders reglerne.

Henvisning til psykolog behandling kan ske gennem hele personens liv, blot skal hændelsen være sket i barndommen nærmere betegnet inden personens fyldte 18. år.

BILAG 6. BEKENDTGØRELSE OM TILSKUD TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER

**NYT**

I medfør af § 72 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 8. marts 2023, fastsættes:

§ 1. Gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer har, jf. § 2, ret til tilskud til behandling hos psykolog, hvis de

1) har været ofre for røveri, vold eller voldtægt,

2) har været ofre for trafikulykker eller andre ulykker,

3) er pårørende til alvorligt psykisk syge personer,

4) er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,

5) er pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,

6) er pårørende ved dødsfald,

7) har forsøgt selvmord,

8) har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge,

9) inden de er fyldt 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb,

10) har en let til moderat depression, jf. bilag 1, og på henvisningstids- punktet er fyldt 18 år, eller

11) lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, jf. bilag 1, og på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år.

§ 2. Tilskud til psykologbehandling til både gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer er betinget af, at behandlingen ydes af en psykolog, der har tilsluttet sig den gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening.

Stk. 2. Der skal foreligge en skriftlig eller en elektronisk henvisning fra en alment praktiserende læge, inden behandlingen påbegyndes. Hvis den henvisende læge skønner, at en person har behov for akut psykologbe- handling, kan henvisning ske på anden måde. Der udstedes herefter sna- rest skriftlig eller elektronisk henvisning. Henvisningen har kun gyldighed, hvis psykologen modtager den senest tre måneder efter udstedelsen.

Stk. 3. Lægehenvisningen til behandling i henhold til § 1, nr. 1 - 8, kan normalt ikke udstedes senere end 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen, indtrådte. Henvisning i henhold til § 1, nr. 1 - 8 kan dog ikke udstedes senere end 12 måneder efter begivenheden.

Stk. 4. Lægen kan henvise til psykologbehandling efter § 1, nr. 8, forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er sendt til abortsamrådet.

Stk. 5. For at en person kan henvises til psykologbehandling efter § 1, nr. 1 - 9, skal den alvorlige livsbegivenhed have forårsaget udvikling af en psykisk patologisk reaktion med moderat nedsat funktionsevne.

Stk. 6. Lægen kan kun henvise og evt. genhenvise personer, jf. de i § 1, nr. 1 - 11 nævnte persongrupper, såfremt personen opfylder kriterierne i bilag 1.

Stk. 7. Psykologen kan kun behandle personer, jf. de i § 1, nr. 1 - 11 nævnte persongrupper, såfremt personen opfylder kriterierne i bilag 1.

Stk. 8. Sundhedsstyrelsen udarbejder særskilt vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling.

§ 3. Tilskud ydes for indtil 12 konsultationer pr. behandlingsforløb. Dog kan personer omfattet af § 1, nr. 10 og 11, efter genhenvisning, jf. § 2, stk. 6, få tilskud for indtil 12 konsultationer yderligere.

Stk. 2. Tilskud kan ydes til individuelle konsultationer, to-personers kon- sultationer og gruppekonsultationer.

Stk. 3. De nærmere vilkår for ret til psykologbehandling er fastsat i overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening.

§ 4. Tilskud ydes endvidere til tværsektorielle konferencer mellem psy- kologen og sundhedsfagligt personale i regioner og i praksissektoren og til udskrivningskonferencer med psykiatrien.

§ 5. Tilskud til behandling hos psykolog ydes af Regionsrådet i den sik- redes bopælsregion.

Stk. 2. Regionsrådet yder et tilskud på 60 pct. af de i overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog For- ening fastsatte honorarer pr. konsultation, jf. dog stk. 4-5.

Stk. 3. Både gruppe 1- og gruppe 2-sikrede personer betaler deres egen andel af honoraret direkte til psykologen.

Stk. 4. For personer omfattet af § 1, nr. 6, yder regionsrådet et tilskud på yderligere 40 pct. af de i overenskomsten mellem Regionernes Løn- nings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening fastsatte honorarer pr. konsultation, når Patienterstatningen har truffet afgørelse om, at de på- gældende personer har ret til godtgørelse efter § 24 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Stk. 5. For personer fra 18 år til og med 24 år, som er omfattet af § 1, nr. 10 og 11, yder regionsrådet et tilskud på yderligere 40 pct. af de i overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening fastsatte honorarer pr. konsultation.

Stk. 6. Regionsrådet yder fuldt tilskud til tværsektorielle konferencer og udskrivningskonferencer med psykiatrien, jf. § 4.

§ 6. Personer, der har ret til ydelser i praksissektoren i medfør af EU- retten eller internationale aftaler, har under ophold her i landet ret til

tilskud til psykologbehandling på samme vilkår som gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer.

Stk. 2. Ved EU-retten eller internationale aftaler forstås Europa-Parla- mentets og Rådets forordning (EU) nr. 883/04 om koordinering af de soci- ale sikringsordninger og Rådets forordning (EU) nr. 987/09 om de nær- mere regler til gennemførelse af forordning (EU) nr. 883/04, Det blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af xxxxx XX (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen, Nordisk Konvention om So- cial Sikring og aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets med- lemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer, som ajourført ved afgørelse nr. 1/2012 af 31. marts 2012 fra Det Blandede Udvalg samt bilaterale sikringsaftaler.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. marts 2023.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1213 af 1. juni 2021 om tilskud til psykolog- behandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper ophæves.

Afgrænsning af persongrupper omfattet af § 1

Afgrænsning af persongruppe, som er omfattet af § 1, nr. 1-9:

For at personer, der som følge af en alvorlig livsbegivenhed er omfattet af ordningen, skal den praktiserende læge have diagnosticeret personen med en diagnose inden for F43 – Reaktioner på svær belastning, tilpas- ningsreaktioner (i henhold til ICD-10 klassifikationen).

Afgrænsning af persongruppe, som er omfattet af § 1, nr. 10:

Kriterier, der skal være opfyldt, for at personer med let til moderat depres- sion er omfattet af ordningen:

1) Personen skal være lægefagligt diagnostisk udredt i henhold til gæl- dende kliniske retningslinjer på området herunder skal der være foretaget en psykometrisk test.

2) Personens funktionsevne skal være nedsat i lettere til moderat grad pga. depressionen.

3) Personen vil ifølge en lægefaglig vurdering kunne profitere af behand- ling hos psykolog, og det vurderes, at behandling i almen praksis ikke vil kunne stå alene.

Afgrænsning af persongruppe, som er omfattet af § 1, nr. 11:

Kriterier, der skal være opfyldt, for at personer med let til moderat angst er omfattet af ordningen:

1) Personen skal være lægefagligt diagnostisk udredt i henhold til gæl- dende kliniske retningslinjer på området herunder bør der almindeligvis være foretaget en psykometrisk test.

2) Den praktiserende læge skal have diagnosticeret personen med en af nedenstående diagnoser (i henhold til ICD 10-klassifikationen):

F40. 0 Agorafobi – fobisk angst for at færdes alene (med og uden panik- angst)

F40. 1 Socialfobi – fobisk angst i sociale situationer F41. 0 Panikangst (moderat og svær)

F41. 1 Generaliseret angst

F41. 2 Lettere angst-depressionstilstand F41. 3 Anden blandet angsttilstand

F41. 8 Andre angsttilstande

F41. 9 Angsttilstand, uspecificeret

F42 Obsessiv-kompulsiv tilstand

3) Personens funktionsevne skal være nedsat i lettere til moderat grad pga. angsttilstanden.

4) Personen vil ifølge en lægefaglig vurdering kunne profitere af behand- ling hos psykolog, og det vurderes, at behandling i almen praksis ikke vil kunne stå alene.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet særskilt vejledning for personers ad- gang til tilskudsberettiget psykologbehandling.

BILAG 7. SYSTEMATISK EFTERUDDANNELSE AF 29.03.2023

**NYT**

Parterne er enige om at indføre nedenstående vedrørende efteruddan- nelse som bilag i overenskomsten.

Beslutningskompetence

Bestyrelsen for fonden beslutter emnerne omfattet af systematisk efterud- dannelse. Fondsbestyrelsen vil løbende kunne vurdere, om der opstår nye emner, der er relevante for systematisk efteruddannelse. Fondsbestyrel- sen vil ved enighed kunne inddrage nye relevante emner for systematisk efteruddannelse f.eks. ved ændringer i overenskomsten.

En enig bestyrelse udvælger de specifikke temaer eller underemner, som for en given periode skal udgøre den systematiske efteruddannelse.

Følgende temaer er udvalgt:

 Psykopatologi, diagnostik, udredning og behandlingstilrettelæggelse.

 Behandling af psykologordningens henvisningskategorier.

 Jura og overenskomst ift. samarbejde, udveksling og dialog med an- dre faggrupper.

De tre temaer er nedenfor udspecificeret i underemner i henhold til arbejds- gruppens rapport.

Tema: Psykopatologi, diagnostik, udredning og behandlingstilrettelæg- gelse

Diagnostik og differentialdiagnostik i forhold til overenskomstens henvis- ningskategorier.

Somatiske tilstande:

 Somatiske indikatorer på behandlingskrævende somatiske lidelser.

 Somatiske årsager til psykiske symptomer.

 Psykologiske problemers somatiske udtryk.

 Psykologiske følgevirkninger af somatiske sygdomme og behandling.

Casebaseret psykologisk udredning og behandlingstilrettelæggelse

 Case-baseret psykologisk udredning, herunder kortlægning af klien- tens psykosociale forhold, personlighedskarakteristika og psykologiske formuleringer.

 Individorienteret behandlingstilrettelæggelse på baggrund af en inte- gration af den bedste forskningsbaserede viden og klientens problem- stilling (herunder komorbiditet), personlighed, kulturbaggrund og præ- ferencer.

Tema: Behandling af psykologordningens henvisningskategorier

 Behandling af traumer og vedvarende sorglidelse, herunder akutind- sats (inklusive viden om problemstillingernes ætiologi og psykopato- logi).

 Behandling af depression (inklusive viden om problemstillingens ætio- logi og psykopatologi).

 Behandling af angst (inklusive viden om problemstillingens ætiologi og psykopatologi).

 Behandling af personer der har været udsat for seksuelle overgreb (in- klusive viden om problemstillingens ætiologi og psykopatologi).

 Behandling af personer der har forsøgt selvmord (inklusive viden om problemstillingens ætiologi og psykopatologi). Herunder vurdering af selvmordsrisiko.

Inddragelse af pårørende i behandlingen og rammer for behandling af grupper og par. Der skal henledes opmærksomhed på, at et kortere kursus på eksempelvis 2 dage kun kan give meget overordnede retningslinjer for inddragelse af pårørende og rammer for par- og gruppeterapi.

Tema: Jura og overenskomst ift. samarbejde, udveksling og dialog med andre faggrupper

 Hvordan relevant lovgivning håndteres etisk og psykologfagligt i rela- tion til opgaverne indenfor praksisoverenskomsten, fx psykologloven og bekendtgørelser (journalføring og opbevaring heraf, tavshedspligt, samtykke, udlevering af oplysninger m.v.) og persondataforordning samt viden om tilbud i den øvrige sundhedssektor.

Fondsbestyrelsen fastsætter desuden retningslinjer og godkendelseskrite- rier for den systematiske efteruddannelse.

Sekretariatet for fonden udarbejder forslag til retningslinjer og godkendel- seskriterier, som forelægges fondsbestyrelsen. Fonden sekretariatsbetje- nes af et sekretariat bestående af RTLN og Dansk Psykolog Forening.

For at et kursus kan godkendes til efteruddannelsesaktivitet, skal kurset leve op til de af fondsbestyrelsen fastsatte godkendelseskriterier. Ansøg- ningen behandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis en kursusudbyder ef- terfølgende viser sig at have afholdt et kursus, som de har medtaget under systematisk efteruddannelse, men som ikke lever op til de af fondsbesty- relsen gældende kriterier, kan fondsbestyrelsen udelukke dem for resten af overenskomstperioden eller længere afhængig af alvorligheden af over- trædelsen. Udelukkelsen kan få umiddelbar virkning, herunder også for planlagte kurser, der endnu ikke er afviklet, med pligt til at betale evt. på forhånd betalte kursusgebyrer blandt tilmeldte tilbage.

Parterne er enige om, at det i overenskomstperioden er frivilligt for den enkelte psykolog at deltage i den systematiske efteruddannelse.

Registrering og godkendelsesprocedurer

Parterne er enige om, at det er den enkelte ydernummerpsykolog som skal registrere og anmode om kursustilskud for den efteruddannelsesaktivitet, der søges om tilskud til.

Anmodning om kursustilskud sker i forbindelse med registrering af efterud- dannelsesaktiviteter i et dertil indrettet registreringsmodul. Her registrerer psykologen emne, kursusbevis og andre relevante oplysninger angående kurset i relation til de af fondens bestyrelse anviste retningslinjer.

Kursustilskud

Godkendte kurser registreres i et dertil indrettet registreringsmodul, som knyttes direkte til den enkelte psykolog og udløser kursustilskud.

Der kan max ydes kursustilskud for det antal dage, som psykologen har deltaget i efteruddannelses- eller kursusaktiviteter under ordningen. Der ydes pr. dag 1.500 kr. i kursustilskud i op til 2 dage pr. år.

Kursustilskuddet udbetales fra fonden, som administreres af Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Evalueringer

Det bestræbes, at den systematiske efteruddannelsesordning evalueres med afsæt i nedenstående.

Kursusevaluering:

Der udvikles et evalueringsskema/system, hvor psykologen efter delta- gelse i kursus og/eller konference foretager en vurdering af kurset og/eller konferencen, herunder tilfredshed med indhold og kvalitet. Det bestræbes, at psykologen i forbindelse med registreringen af kursusdeltagelse kan evaluere kurset.

Evaluering af systematisk efteruddannelse:

Modellen evalueres på baggrund af: 1) oversigt over registrerede kurser og emner, 2) antal registrerede kurser, 3) antal psykologer, der har deltaget i systematisk efteruddannelse, 4) antal registrerede kursustimer/dage, 5) deltagerevaluering af kurser, og 6) deltagerevaluering af konference.

Evalueringen skal foreligge senest 6 mdr. før overenskomstperiodens ud- løb, med mindre parterne bliver enige om en anden frist.

Fondsbestyrelsen beslutter nærmere retningslinjer om evaluering og kan beslutte sig for at ændre eller supplere evalueringen, såfremt ovenstående ikke er dækkende.

Evalueringen udarbejdes af sekretariatet for fonden og forelægges fondens bestyrelse til godkendelse. Evalueringen afleveres til overenskomstens parter forud for de kommende overenskomstforhandlinger jf. fristen oven- for.

Afvikling af faglig konference

Der afvikles udover den løbende systematiske efteruddannelse én faglig landsdækkende konference i løbet af den kommende overenskomstperi- ode finansieret af fonden.

En enig bestyrelse udvælger de specifikke temaer eller underemner, som den faglige konference skal centrere sig om.

Dansk Psykolog Forening står for udvikling af fagligt program samt tilveje- bringelse af rammer og registrering af deltagere. Budget og program skal godkendes af fondens bestyrelse.

Øvrige forhold

Sundhedsstyrelsen konstaterede i 2015, at efteruddannelsesaktiviteter skal understøtte, at de praktiserende psykologer vedligeholder og udvikler deres psykologfaglige kompetencer, færdigheder og viden knyttet til mål- gruppen. Parterne har derfor udviklet et koncept for systematisk efterud- dannelse for psykologer under overenskomsten, som skal understøtte, at psykologerne gennem supplerende efteruddannelse besidder de rette fær- digheder og kompetencer til at kunne behandle alle de målgrupper, der er omfattet af psykologordningen. Parterne konstaterer, at Sundhedsstyrel- sen ligeledes pegede på, at det på sigt kan være relevant at udvikle en formaliseret specialuddannelse i almen klinisk psykologi målrettet psykolo- ger i praksis. Parterne vurderer, at implementeringen af konceptet for sy- stematisk efteruddannelse for psykologer under overenskomsten, kan bi- drage med viden om behovet for og det nærmere indhold af en sådan spe- cialpsykologuddannelse.

Økonomi – systematisk efteruddannelse

Det vurderes, at der er behov for 1/3 stilling til administration af ordningen, herunder varetagelse af registreringsmodul. Der afsættes 250.000 kr. årligt hertil. Der er med ansøgningsgebyret om forhåndsgodkendelse afsat yder- ligere midler til at kompensere for en øget arbejdsbyrde.

	År 1	År 2	År 3
Administration i forbindelse med ansøg- ning og godkendelse	272.000 kr.	272.000 kr.	272.000 kr.
Kursustilskud	2.405.000 kr.	2.405.000 kr.	2.405.000 kr.
Samlet	2.677.000 kr.	2.677.000 kr.	2.677.000 kr.

Økonomi - konference

Fonden afsætter 1 mio. kr. til afvikling af denne konference. Beløbet finansieres af fonden.

BILAG 8. RÅDGIVNINGSYDELSE PR. TELEFON ELLER PR. MAIL

Parterne er enige om at indføre en rådgivningsydelse, som kan foregå pr. telefon eller pr. mail.

Rådgivning pr. telefon eller pr. mail er for klienter, der er i behandlingsforløb og altså har haft minimum 1. samtale. Formålet med ydelsen er at opnå mere flek- sible og bedre forløb for klienten, ligesom det kan give bedre kontaktmuligheder og kortere forløb. Rådgivningsydelsen kan understøtte forløbets behandlingsmål ved for eksempel at være støttende ift. mestringsstrategier og støtte klienten, så klienten bedre kan klare svære livsbegivenheder, som har været drøftet i behand- lingen. Der skal anvendes GDPR-sikrede løsninger i kommunikationen mellem klienten og psykologen ved brug af ydelsen.

Psykologen skal beskrive rammerne for ydelsen for klienten inden evt. ibrugtag- ning.

Rådgivningsydelsen aktiveres ved, at psykologen og klienten i forvejen aftaler konkret tidspunkt for telefonisk/mail-kontakt (rådgivningsydelsen), og hvor det konkrete tidspunkt for rådgivningsydelsen er placeret mellem to almindelige ses- sioner.

Der oprettes en ny ydelseskode for rådgivningsydelsen.

Ydelsens honorar fastsættes til 357,40 kr., hvoraf 40 % er egenbetaling. Det vur- deres, at ydelsen vil blive anvendt 1-3 gange i ca. 1/10 klientforløb.

Ydelse	Rådgivning pr. telefon eller pr. mail
Ny/eksisterende	Ny
Målgruppe/indikation	For klienter, der er i forløb. Psykologen kan vælge at tilbyde ydelsen, når psykologen vur- derer, at en telefon-/eller mailrådgivningsydelse kan støtte for- løbets behandlingsmål. Rådgivningsydelsen vil primært være relevant for længere kli- entforløb.
Undersøgelse/behandling	Her gives kort konkret rådgivning i direkte forlængelse af de problemstillinger, der har været arbejdet med i behandlingen.

Limitering

For psykologbehandling omfatter henvisningen 12 konsultationer. For en henvis- ning for angst- eller depressionsramte kan der gives en genhenvisning, som om- fatter yderligere 12 konsultationer.

Det samlede tidsforbrug pr. rådgivningsydelse, herunder forberedelse, rådgivnin- gen og journalisering, udgør op til 1/3 af en konsultation.

Såfremt der anvendes rådgivningsydelser på en henvisning, reduceres med 1 konsultation af det samlede antal konsultationer på henvisningen. Der indføres en limitering på op til 3 rådgivningsydelser pr. henvisning. Parterne følger brugen af ydelsen i overenskomstperioden.

Ved behov for en længere samtale kan der gives 2 ydelser i sammenhæng. Afgrænsning

Rådgivningsydelsen indebærer kort konkret rådgivning i direkte forlængelse af de problemstillinger, der har været arbejdet med i behandlingen.

Rådgivningsydelsen kan ikke anvendes ved opstart eller som planlagt afslutning af et forløb. Rådgivningsydelsen er ikke tidsbestilling. Ydelsen kan ikke være af kort afklarende karakter fx et ja/nej spørgsmål.

Rådgivningsydelsen kan alene bruges af klienter, der er i forløb og altså har haft

1. samtale.

Eksempler:

Fx en person, som er i behandling for angst, og hvor der er arbejdet med konkrete mestringsstrategier i behandlingen. Personen får øget angst, og der er længe til næste aftalte konsultation. Her er det muligt at aftale en rådgivningsydelse, hvor personen kan få hjælp til at benytte mestringsstrategierne og herved mestre ang- sten.

Fx en person, som er i behandling, som flytter i en kortere periode eller er ude at rejse, og der opstår vanskeligheder. Her kan der være brug for at etablere en kontakt via rådgivningsydelsen, hvor psykologen kan følge op og hjælpe med at stabilisere i forhold til problemstillinger, der har været arbejdet med i konsultatio- nerne.

Fx en person, som er alvorligt syg af kræft. I perioder hvor personen får somatisk behandling, som svækker vedkommende, kan rådgivningsydelser være en hjælp ift. konkrete problemer, som opstår og stabiliseres indtil næste aftale.

Fx en person, som er henvist på baggrund af en belastende livsbegivenhed. Her kan en rådgivningsydelse hjælpe til at følge op ift. at mestre konkrete situationer.

BILAG 9. PROTOKOLLAT OM NY KVALITETSMODEL I PSYKOLOGPRAKSIS AF 29.03.2023

**NYT**

Etablering af gruppe- og databaseret kvalitetsmodel

Patienterne skal møde en god kvalitet, når de behandles i sundhedsvæse- net, herunder i psykologpraksis. Overenskomsten skal være med til at un- derstøtte en høj og ensartet kvalitet, samt sikre at ressourcerne i sund- hedsvæsenet udnyttes effektivt. Derfor er arbejdet med systematisk kvali- tetsudvikling i psykologpraksis væsentligt.

Psykologpraksis har i den sidste overenskomstperiode arbejdet med og er blevet akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel. Den Danske Kvali- tetsmodel er nu afsluttet med akkrediteringen af de sidste praksisområder. Parterne er enige om, at det i den kommende overenskomstperiode er re- levant med nye former for kvalitetsarbejde.

Der er med akkrediteringsarbejdet gjort nogle erfaringer, som man i en fremtidig kvalitetsmodel kan inddrage med de nødvendige justeringer. Her- udover kan der skeles til de erfaringer, som flere af de andre dele af sund- hedsvæsenets praksissektor har gjort sig med, hvordan man kan organi- sere kvalitetsarbejdet og arbejde med kvalitetsparametre. Kvalitetsmodel- len har som formål, at man i arbejdet sikrer, at anvendte parametre er spe- cifikt relevante for klinisk psykologarbejde, og at man i organiseringen tager hensyn til de forhold, der gør sig gældende for psykologpraksis. Det er samtidig vigtigt, at en kvalitetsmodel sigter efter erfaringsudveksling og vi- dendeling mellem psykologerne.

Principper for kvalitetsmodellen er følgende:

 At understøtte høj kvalitet i psykologpraksis på en velafprøvet og ef- fektiv måde, som er relevant for det kliniske arbejde

 Understøtte ensartet høj kvalitet og den faglige udvikling i psykolog- praksis

 Bidrage til udvikling og dokumentation af den kliniske kvalitet i udred- ning og behandling

 Skabe værdi for patienterne

 Bidrage til videndeling

 Understøtte dialogen mellem klinikker/kvalitetsnetværk og regionerne i forhold til det regionale tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

 Sikre, at der i kvalitetsarbejdet er opmærksomhed på nationale kvali- tetsprogrammer og tendenser.

I tilrettelæggelsen af modellen skal der tages hensyn til de forhold, der gæl- der i psykologpraksis. Praktiserende psykologer arbejder meget ofte i små enheder, og konsultationerne har en karakter, som gør, at arbejdet/driften ikke kan sammenlignes med, hvad der foregår i kommuner, på hospitaler, lægepraksis m.m. Psykologerne foretager i deres arbejde individuelle og velbegrundede metodevalg, som baseres dels på forskning, psykologens kliniske erfaring, dels på klientens præferencer. Der er ikke i dag, inden for overenskomsten, formaliserede rum for psykologerne til at snakke faglige problemstillinger, som det kendes fra andre praksisområder.

Det kan være hensigtsmæssigt at tilrettelægge en model for kvalitetsarbej- det, som er skalerbar, og som kan implementeres og udvikles løbende af- hængig af de erfaringer, man gør sig.

Helt overordnet er hovedelementerne i en ny kvalitetsmodel:

 En organisering, der understøtter netværksdannelse og dermed bidra- ger til både læring, erfaringsudveksling og et sundt arbejdsmiljø.

 Anvendelse af velafprøvede strategier til kvalitetsudvikling for klinisk psykologpraksis.

 Parametre som understøtter faglighed af høj kvalitet, og som er rele- vante for det kliniske arbejde

 Datadrevet kvalitetsarbejde

Faglig og klinisk relevans

Psykologarbejde er en forskningsbaseret praksis, som hviler på viden om, hvad der virker for hvem. Kvalitetsarbejde i klinisk psykologpraksis er i dag typisk baseret på supervision, kollegial sparring, kursusaktivitet og opdate- ring gennem nyeste litteratur og data. Supervision, kollegial sparring, kur- susaktivitet samt litteratur- og dataarbejde kan tilrettelægges med sigte på alle dele af arbejdet, herunder bl.a. det kliniske indhold i samtalerne, me- toder og strategier i samtalerne, klientens funktionsniveau og progression, samt journalføring, etik, lovgivning, opdrag mv.

Det er helt essentielt for arbejdet med kvalitet, herunder kvalitetsarbejdet i de nye kvalitetsnetværk og udviklingen i psykologpraksis, at viden/data til- vejebringes og bruges aktivt i kvalitetsarbejdet i eks. Kvalitets-netværkene.

Datadrevet kvalitetsarbejde

Parterne besluttede ved overenskomstfornyelsen i 2016 at etablere en kli- nisk kvalitetsdatabase for psykologordningen. RKKP har nedsat en styre- gruppen, der pt. arbejder med etablering af databasen, herunder udvikling af fagligt relevante indikatorer. Det er oplagt, at en kommende model for kvalitetsarbejde i psykologpraksis kommer til at have en sammenhæng til den kliniske kvalitetsdatabase, der på sigt vil være en kilde til data over aktiviteten i den enkelte psykologpraksis.

Derudover kan det være hensigtsmæssigt at inddrage både selvgenerede data og mere kvalitative data. Dette vil blandt andet understøtte, at arbejdet med kvalitetsudvikling bliver mere praksisnært og vedkommende. Man kan vælge at inddrage andre former for data. En kilde til kvalitets-data kan f.eks. være systematisk egenkontrol af journaler, der kan danne baggrund for sparring om journalføring psykologerne imellem., f.eks. ved sammenligning af journalmateriale og patienternes oplevelse af psykologbehandlingen.

Parterne drøfter kvalitetsmodellen nærmere, for at det kan aftales hvilke elementer, der er relevante at basere data på. Således vil det være helt forskellige data, som er relevante for en model, der skal understøtte meto- deudvikling af praksis, overblik over praksisarbejdet, monitorering af kvali- tet hhv. monitorering af tilfredshed, ensartet journalføring, udvikling af etisk refleksion eller andet.

Organisering

Opstart

For at sikre, at rammerne for kvalitetsarbejdet får et både relevant og mo- tiverende indhold for psykologerne, tages der afsæt i det kvalitetsarbejde, som allerede foregår blandt de praktiserende psykologer

Lokale/regionale kvalitetsnetværk

Der etableres ca. 60 kvalitetsnetværk med ca. 12-15 psykologer i hvert, hvor de praktiserende psykologer arbejder med relevante kvalitetspara- metre, som bidrager til erfaringsudveksling og videndeling mellem psyko- logerne med henblik på at understøtte en høj kvalitet i behandlingen af kli- enterne. Kvalitetsnetværkene kan undtagelsesvist opdeles i mindre enhe- der.

Deltagerne i kvalitetsnetværkene planlægger selv møderne, og vælger, indhold, metode og form inden for den ramme, der etableres, samt om mø- derne afholdes fysisk eller virtuelt.

Modeller for sammensætning af kvalitetsnetværk skal tage hensyn til geo- grafi, metoder og psykologernes præferencer for samarbejde, således at kvalitetsnetværk bliver så effektive og attraktive som muligt. Alle praktise- rende psykologer skal være registreret i et kvalitetsnetværk senest ved ud- gangen af 2025, og de skal deltage i netværkets aktiviteter. For at net- værksarbejdet kan blive velfungerende stilles krav om jævnlig mødeaktivi- tet, svarende til minimum 2 møder om året.

Kvalitetsnetværkene skal understøtte det kliniske kvalitetsarbejde gennem psykologernes faglige sparring og fælles dialog eks. Ved supervision. Det kan dog også være relevant, at kvalitetsnetværk arbejder med

organisatorisk kvalitet herunder relevante elementer på baggrund af erfa- ringer fra andet kvalitetsarbejde.

Styregruppe

Parterne nedsætter en fælles styregruppe, som har til opgave at udstikke de overordnede rammer for og følge arbejdet med en kvalitetsmodel for psykologpraksis.

Enhed for kvalitet

Der oprettes en Enhed for Kvalitet i regi af Dansk Psykolog Forening. En- heden sekretariatsbetjener Styregruppen i samspil med parternes sekreta- riater. Enheden har herudover til opgave at udvikle og udarbejde lærings- materiale til netværksmøderne samt oprette og vedligeholde hjemmeside med dette materiale. I enheden inkluderes sekretariatsmedarbejdere, der har opgaver, der relaterer sig til kvalitetsarbejdet.

Faglige netværkskoordinatorer

DP udpeger for hver kvalitetsnetværk en koordinator, der har til opgave at planlægge og indkalde kvalitetsnetværket til møder minimum 2 gange år- ligt.

Opgaven omfatter:

 • Ansvar for dagsorden og et fælles mødegrundlag/materiale.

 • Planlægge kvalitetsnetværkets aktiviteter

 • Årlig status om kvalitetsnetværkets aktiviteter til Enheden for kvalitet.

 Derudover er koordinatoren kvalitetsnetværkets kontaktperson udad til ift. regioner og andre kvalitetsnetværk.

Økonomi

 Der afsættes 1,5 mio. kr. årligt til Enhed for Kvalitet og dennes arbejde

 Der afsættes 20.2 kr. pr. faglig netværkskoordinator pr. år.

 Der afsættes 1.518,75 kr. pr. psykolog pr. år til aktivitet i kvalitetsnet- værket, som blandt andet dækker leje af mødelokaler, mødeforplejning mm.

Kvalitetsarbejdet finansieres af Fonden.

BILAG 10. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSESORDNING AF 29.03.2023

**NYT**

1. Formål

Formål med etablering af en uddannelsesordning i tilknytning til den offent- lige psykologordning er:

 at understøtte ikke-autoriserede psykologers uddannelses- og opkvali- ficeringsmuligheder.

 at sikre større kendskab til og interesse for at blive praktiserende psy- kolog samt at understøtte et bredt funderet og velkvalificeret rekrutte- ringsgrundlag, når der slås nye ydernumre op.

 at bidrage til overdragelse af praksisrelevant erfaring fra erfarne prakti- serende psykologer til ikke-autoriserede psykologer.

 at understøtte et sammenhængende sundhedsvæsen ved at sikre, at flere psykologer – uanset senere arbejdssted - får erfaring for og indblik i arbejdet i psykologpraksis, herunder patientmålgruppen for psykolog- behandling i praksissektoren og klinikkernes daglige praksis.

2. Uddannelsesordningens dimensionering

Ordningen dimensioneres til 25 uddannelsespsykologer om året efter ind- fasning på 2 år (år 1 – 15; år 2 – 20; år 3 – 25). Ordningens dimensionering kan revurderes i forbindelse med evalueringen af ordningen.

Det tilstræbes så vidt muligt, at uddannelsesordningen har en geografisk udbredelse, der understøtter nuværende rekrutteringsudfordringer.

3. Krav og vilkår for uddannelsespsykologen

Uddannelsespsykologen skal have en titel, der kvalificerer til titlen som psykolog for at kunne komme i betragtning til en uddannelsesstilling under denne ordning.

4. Ansættelsesform og vilkår

Uddannelsespsykologen ansættes af ydernummerpsykologen med føl- gende vilkår.

 Ansættelsen sker med vilkår der, medmindre andet er angivet nedenfor, svarer til den regionale overenskomst2 (herefter lønoverenskomsten).

 Funktionærlovens regler om opsigelser er gældende, herunder regler om prøvetid.

 Ydernummerpsykologen har instruktionsbeføjelse over for uddannel- sespsykologen. Parterne aftaler nærmere, hvilke dele af lønoverens- komsten, der gøres gældende, bl.a. hvilken pensionsordning der skal indbetales til.

 Ansættelsesperiodens længde: 10-12 mdr.

 Ansættelsens omfang: 30-37 timer pr. uge. Arbejdstiden er inklusiv en halv times betalt frokost på arbejdsdage. Arbejdstid lægges mellem kl. 7-17.

 Løn inklusive pension: Uddannelsespsykologen indplaceres i henhold til anciennitet efter uddannelse på grundlønforløb i henhold § 5 i løn- overenskomsten (2022). Der udbetales løn forholdsmæssigt svarende til timetalLønnen reguleres i henhold til overenskomsten.

 Ferie: Svarende til ferielov og ferieaftale.

 Sygdom: Der er ret til løn under sygdom.

 Barsel: Der er ret til barsel efter de regler, der til enhver tid gælder for ansatte på regional overenskomst.

 Ved tvister mellem ydernummerpsykolog og uddannelsespsykologen søger ydernummerpsykologen arbejdsgiverrådgivning. Tvister mellem region og yder håndteres i samarbejdsudvalgsstrukturen eller mellem parterne.

 Ydernummerpsykologen skal som udgangspunkt være til stede i klinik- ken. Alternativt skal ydernummerpsykologen kunne kontaktes.

 DP udarbejder standardkontrakt og vejledning ift. arbejdsgiveransvar

5. Øvrige vilkår i uddannelsesordningen

Ovenstående ansættelsesmæssige vilkår suppleres af følgende vilkår i ud- dannelsesordningen. Hvis ikke andet angivet ved 37 timers arbejdsuger i 12 måneder.

 Ydernummerpsykologen honoreres med 9.618,75 kr. månedligt (okt. 22) for at yde supervision, samt med henblik på at dække udgifter til administration og etablering af arbejdsplads ved ansættelse af uddan- nelsespsykolog på 37 timer. Ved ansættelse på et lavere timeantal ned- justeres tutorhonoraret forholdsmæssigt.

2 Overenskomst for akademikere ansat i regionerne indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening blandt flere andre faglige organisationer.

 Uddannelsespsykologen skal have 150 timers supervision ved en fuld- tidsansættelse i 12 måneder.

 Supervisionen tilrettelægges som individuel, ekstern og evt. gruppe, så det så vidt muligt imødekommer Psykolognævnets retningslinjer herom.

 Antallet af konsultationer skal fordeles jævnt over året med en indfas- ning og udfasning. Antallet af konsultationer for uddannelsespsykolo- gen må ikke overstige 18 konsultationer pr. uge.

 Uddannelsespsykologens aktivitet i form af udførte ydelser skal kunne følges af de centrale parter.

 Uddannelsespsykologen skal mindst have 500 konsultationer og må max. have 600 konsultationer pr. år ved 37 timer pr. uge. Antallet af timer i opstartsperioden, mellemperioden og afslutningsfasen normeres nærmere.

 Ydelserne er honorarbærende iht. Overenskomst for psykologbehand- ling, og skal registreres, så der er gennemsigtighed om den aktivitet, som udføres af uddannelsespsykologen.

 Uddannelsespsykologen må ikke bruge sin arbejdstid på privat psyko- logbehandling.

 Der etableres en ordning i regi af Fonden, som dækker udgifter fx ifm. længerevarende sygdom og barsel hos uddannelsespsykologen. Fon- den kompenserer ydernummerpsykologen ift. forskellen mellem refu- sion og lønudbetaling i den periode, hvor uddannelsespsykologen er syg, på barsel m.v. iht. gældende overenskomstmæssige regler. Ord- ningen træder i kraft ved fravær udover en måned.

 Det uddannelsesmæssige indhold for uddannelsespsykologen i uddan- nelsesforløbet konkretiseres nærmere mellem parterne (f.eks. kursus, netværksaktivitet, besøg i det sammenhængende sundhedsvæsen, ud- vikling / produktion af kursusmateriale). Aktivitet afholdes indenfor ar- bejdstiden.

 Uddannelsespsykologen modtager et uddannelsesbevis ved gennem- ført forløb.

 Ansættelse af uddannelsespsykolog påvirker ikke ydernummerpsykolo- gens forpligtelser ift. minimumsafregning og omsætningsgrænse.

 Ordningen og dens finansiering træder i kraft 1. januar 2024.

 Ordningen evalueres årligt i ordningens første 3 år. Ordningen justeres løbende som følge af denne evaluering og efter aftale mellem parterne.

6. Etablering af uddannelsesråd og sekretariatsbetjening

Rådet består af to-fire erfarne psykologer udpeget af Dansk Psykolog For- ening og to repræsentanter fra RLTN. Rådet sekretariatsbetjenes af Dansk

Psykologforening. Det er rådets opgave at understøtte etableringen og im- plementeringen af ordningen. Herunder skal rådet

 Definere de faglige rammer for uddannelsesordningen, herunder ud- pege en række faglige områder, som uddannelsespsykologen skal gø- res bekendt med og etablere et curriculum for ordningen.

 Uddybe de øvrige vilkår i ordningen jf. afsnit 5.

 Understøtte etablering af relevant kursusaktivitet for henholdsvis yder- nummerpsykolog og uddannelsespsykolog.

 Beskrive den faglige ansvarsfordeling mellem ydernummerpsykolog og uddannelsespsykolog.

 Identificere hvilke klienter, der kan være en del af ordningen, herunder evt. anbefalinger ifm. opstart af forløb og personkreds

 Føre tilsyn med ordningen.

 Beskrive evt. forudsætninger til ydernummerpsykolog og uddannelses- psykolog for deltagelse i ordningen, herunder f.eks. erfaring med yder- nummer og evt. kursusaktiviteter. Såfremt ydernummerpsykologen har taget Dansk Psykolog Forenings Supervisoruddannelse er denne umid- delbart kvalificeret.

 Understøtte match af ydernummerpsykolog og uddannelsespsykolog ved opstart af et forløb eller ved behov for omfordeling af uddannelses- psykologer, f.eks. hvis uddannelsesforløb afbrydes.

 Så vidt muligt sikre en geografisk fordeling af uddannelsespladser, der er jævnt fordelt over regioner, og som vægter hensyn til områder i regi- onerne, hvor det er vanskeligt at rekruttere psykologer, således at ud- dannelsespladserne først og fremmest etableres udenfor de større byer.

 Fastlægge rammer for evaluering af ordningen.

 Fastsætte rammer for tildeling af uddannelsesbevis og tildeling af kur- susbevis.

Der skal være enighed i rådet om de beslutninger, som træffes om oven- nævnte forhold.

Der udarbejdes et kommissorium til rådet på baggrund af ovenstående ho- vedopgaver.

Medlemmer udpeget af Dansk Psykolog Forening modtager kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved mødedeltagelse i rådet sv.t. 1.012,50 kr. pr. time op til tre møder á op til tre timers varighed, dog fire møder i 2024, som er ordningens første år. Beløbet reguleres i henhold til Overenskomst om psykologbehandling. Der ydes kørselsgodtgørelse i henhold til overens- komstens regler (2019) om afstandstillæg § 4, stk. 3.

7. Fagligt indhold i ordningen

Erfaringer fra praksiskandidatordningen viser, at det er væsentligt at sikre det faglige indhold i ordningen. Klare rammer vil både sikre den psykolog- faglige overlevering af kompetencer, uddannelsespsykologens udbytte af forløbet samt klientens sikkerhed. Rådet skal udpege en række faglige om- råder, jf. afsnit 5, som uddannelsespsykologen skal gøres bekendt med, samt en række formaliserede krav til hvordan dette opnås, herunder et fæl- les curriculum for uddannelsespsykologerne og evt. uddannelsespsykolo- gerne i ordningen.

Områderne kan f.eks. spænde over:

 Det sammenhængende sundhedsvæsen

o Psykologordningen og det offentlige sundhedsvæsen

o Snitflader til og samarbejde med PPR og Psykiatri, herunder evt. besøgsordning

o Samarbejde med almen praksis

o Samarbejdet med regionen

o Praksiskonsulenternes rolle?

 Klientkontakt og etablering af behandlingsalliance

o Progression ift. klientkontakt og henvisningskategorier

o Første samtale

o Behandlingsforløb

 Praksisoverensomstens indhold og rammer

o Henvisningskategorier og behandlingstilgange

 Supervision

 Anamnese

 Journalisering

 Metodekendskab (overordnet)

 Etablering og drift af selvstændig virksomhed indenfor sundhedsvæse- net

Det er et krav, at uddannelsespsykologen får en bred introduktion til de målgrupper, som er en del af den offentlige psykologordning, jf. tilskudsbe- kendtgørelsen, og at der opnås kendskab med overenskomstens forskel- lige konsultationsformer.

8. Finansiering af ordningen

Ordningen finansieres af Kvalitets- og efteruddannelsesfonden for psyko- loghjælp.

Hvis uddannelsesordningen afvikles, aftales alternativ anvendelse af de af- talte fondsmidler mellem parterne.

BILAG 11. YDELSESBESKRIVELSE FOR TVÆRSEKTORIELLE OG TVÆRFAGLIGE KONFERENCER AF 29.03.2023

**NYT**

En del mennesker med psykiske lidelser har langvarige forløb, og modta- ger behandling og har kontakt i flere forskellige sektorer. Det er ofte i over- gangene mellem sektorer, og når der er flere samtidige indsatser, at syste- met bliver svært at navigere i.

Med henblik på at sikre sammenhæng mellem de forskellige behandlings- former og forløb, og for at fremme koordineringen mellem sundhedsprofes- sionelle, indgås aftale om to konferenceydelser. Der sikres dermed honor- armæssig understøttelse af møder mellem fx praktiserende psykolog, prak- tiserende læge, praktiserende psykiater eller personale i psykiatrien.

Målgruppe

Målgruppen er først og fremmest patienter med en psykisk lidelse og sam- tidig somatisk sygdom samt patienter med psykiske lidelser, som modtager behandling i flere sektorer, hvor der er et klinisk grundlag for et koordine- rende møde om patientens behandling. Det kan desuden være patienter som udskrives fra et forløb i psykiatrien.

En konference kan fx planlægges, hvis praktiserende læge har behov for konferering med psykologen ifm. beslutning om et videre behandlingsfor- løb. Dialog med psykiater kan være hensigtsmæssigt i de situationer hvor patienterne pga. ventetider i psykiatrien og speciallægepraksis går hos en praktiserende psykolog, samt fx hvis psykiateren ændrer klientens medici- nering.

Ydelse

En planlagt konference er et møde mellem praktiserende psykolog og an- dre sundhedsprofessionelle aktører på hospitaler, almen praksis eller spe- ciallægepraksis.

Nedenfor følger beskrivelser på to forskellige situationsbestemte konferen- ceydelser:

Ydelse

Tværsektoriel / tværfaglig konference

Målgruppe/indikation

For patienter i forløb, hvor der viser sig behov for konferering mel- lem psykologen og sundhedsfagligt personale i regioner og i prak- sissektoren. Mødet skal vedrøre en konkret patient, som søger be- handling/har kontakt i begge sektorer.

Baggrunden for behovet for en sådan konferering kan fx være:

	 I situationer hvor klienten/patienten er/har været i behand- ling hos psykologen, og hvor den psykiatriske afdeling har be- hov for psykologens faglige udtalelse/vurdering med henblik på at behandle klienten eller tilrettelægge klientens videre forløb.  Hvis praktiserende læge, praktiserende speciallæge eller sund- hedsfagligt personale i psykiatrien har brug for at drøfte be- handlingen af en patient.
Form	Tværsektoriel konference skal foregå pr. video, telefon eller ved fy- sisk fremmøde.
Forudsætninger	Det er en forudsætning for ydelsen, at den er aftalt på forhånd, og at den primært har et koordinerende formål. Der skal indhentes samtykke fra patienten. Det er at krav at udføre journalnotat.
Initiativ	Ydelsen kan afregnes hvor praktiserende læge, praktiserende spe- ciallæge, sundhedsfagligt personale i psykiatrien retter henven- delse til psykologen med spørgsmål om en konkret patient eller be- hov for drøftelse af behandlingsforløb hos en konkret patient.
Honorar	Ydelsen honoreres med 202,50 kr. pr. påbegyndt 10 min. (modul). Der må dog maksimalt afregnes for seks moduler. Afholdes konferencemødet eksternt kan der afregnes transport i henhold til overenskomstens bestemmelser om afstandstillæg. Hvis der af tekniske årsager ikke kan opnås videoforbindelse og konferencen derfor må fortsætte telefonisk kan der fortsat afreg- nes en ydelse.

Ydelse	Udskrivningskonference med psykiatrien
Målgruppe/indikation	For patienter i forløb, hvor der viser sig behov for konferering mel- lem psykologen og udskrivende læge eller andet sundhedsfagligt personale i psykiatrien, efter at patienten er udskrevet. Mødet skal vedrøre en konkret patient, som har været indlagt eller haft ambu- lant forløb i psykiatrien.
Form	Udskrivningskonferencen skal foregå pr. video eller ved fysisk frem- møde.
Forudsætninger	Det er en forudsætning for ydelsen, at den er aftalt på forhånd.

Der skal indhentes samtykke fra patienten.

Det er at krav at udføre journalnotat.

Initiativ

Ydelsen kan afregnes med initiativ fra enten psykologen eller psy- kiatrien.

Honorar

Ydelsen honoreres med 202,50 kr. pr. påbegyndt 10 min. (modul). Der må dog maksimalt afregnes for seks moduler.

Afholdes konferencemødet eksternt, kan der afregnes transport i henhold til overenskomstens bestemmelser om afstandstillæg.

Hvis der af tekniske årsager ikke kan opnås videoforbindelse og konferencen derfor må fortsætte telefonisk kan der fortsat afreg- nes en ydelse.

Document Metadata

Table of Contents

RLTN

Document Metadata

RLTN

RLTN

OK-Nyt – Praksis nr. 032-23

Teknisk rettelse i overenskomst om Psykologbehandling

**NYT** = Nyt efter overenskomstens ikrafttræden

§ 2. Personkreds 9

§ 3. Konsultationstyper 10

§ 4. Konferenceydelser 11

§ 5. Konsultationers omfang og limitering 12

§ 6. Ydelser, honorarer og tilskud 14

§ 8. Tiltrædelse af overenskomsten, herunder nynedsættelse . 18

§ 9. Psykologer der kan tiltræde og virke under overenskomsten

§ 12. Vilkår vedrørende praksis efter overenskomsten 21

§ 13 Tilgængelighed 23

§ 15. Minimumsafregning 24

§ 17. Orlov og vikar 25

§ 27. Ny kvalitetsmodel i psykologpraksis 33

§ 28. Styregruppe for kvalitetsmodel 34

§ 29. Enhed for kvalitet i psykologpraksis 34

§ 30. Kvalitetsnetværk 34

§ 36. Uddannelsesordning 36

§ 42. Det Faglige Bedømmelsesudvalg 42

§ 63. Ikrafttræden og opsigelse 55

BILAG

BILAG 1. PROTOKOLLAT VEDRØRENDE OVERENSKOMSTENS ØKONOMI AF 29.03.2023 57

BILAG 6. BEKENDTGØRELSE OM TILSKUD TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER 74

BILAG 7. SYSTEMATISK EFTERUDDANNELSE AF 29.03.2023 78

BILAG 9. PROTOKOLLAT OM NY KVALITETSMODEL I PSYKOLOGPRAKSIS AF 29.03.2023 85

BILAG 10. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSESORDNING AF 29.03.2023 89

BILAG 11. YDELSESBESKRIVELSE FOR TVÆRSEKTORIELLE OG TVÆRFAGLIGE KONFERENCER AF 29.03.2023 95

§ 2. Personkreds

§ 3. Konsultationstyper

**NYT**

VIDEOKONSULTATIONER

Videokonsultation kan gennemføres både som første, anden og efter- følgende konsultationer.

Videokonsultation skal tilbydes, hvis patienten ønsker det, og det er hensigtsmæssigt for den enkelte patient. Psykologen skal oplyse om denne mulighed, når der bestilles tid første gang.

Det er ikke et krav, at psykologen befinder sig på klinikadressen. Det er psykologens ansvar at sikre passende rammer for videokonsulta- tionen i rolige omgivelser, hvor fortroligheden kan sikres.

TELEFON- OG MAILKONSULTATIONER

Telefonkonsultationer kan ydes som enten en kort rådgivningsydelse eller som en fuld konsultation. Mailkonsultation kan kun gennemføres som en rådgivningsydelse.

Der kan undtagelsesvist gennemføres konsultationer telefonisk, hvis patienten ønsker det, og såfremt psykologen finder det fagligt rele- vant. Telefonkonsultationer kan ikke bruges til første konsultation.

Jf. § 13 kan behandlingen af mennesker med funktionsnedsættelser finde sted fra et andet lokale end det primære kliniklokale

§ 4. Konferenceydelser

For patienter i forløb hvor der viser sig behov for konferering mellem psykologen og sundhedsfagligt personale i regioner og/eller i prak- sissektoren kan der afregnes en situationsbestemt konferenceydelse, jf. bilag 11.

Målgruppen er patienter med en psykiske lidelse og samtidig soma- tisk sygdom, samt patienter med psykiske lidelser, som modtager be- handling i flere sektorer, og hvor der er klinisk grundlag for et koor- dinerende møde om patientens behandling.

Konferenceydelser skal være aftalt på forhånd.

§ 5. Konsultationers omfang og limitering

§ 6. Ydelser, honorarer og tilskud

**NYT**

**NYT**

I tilfælde hvor manglende besættelse af ydernumre ikke sikrer geo- grafisk lige adgang til psykologbehandling, kan behovet for satellit- praksis indgå i praksisplanlægningen.

§ 8. Tiltrædelse af overenskomsten, herunder nynedsættelse

**NYT**

Ansøgning om tiltrædelse fremsendes til Dansk Psykolog Forening.

Det Faglige Bedømmelsesudvalg træffer afgørelse om, hvilke psyko- loger der er fagligt kvalificerede til at kunne virke under overenskom- sten.

Det Faglige Bedømmelsesudvalg sender kvalificerede ansøgere til den region, der søges om ydernummer i. Regionen skal orienteres om det samlede ansøgerfelt. Det Faglige Bedømmelsesudvalg sender af- slagsbegrundelser til ansøgere, der ikke er kvalificerede til at få et ydernummer.

Regionen sender afslagsbegrundelser til de ansøgere, der ikke tilde- les et ydernummer.

Parterne er enige om, at ansøgningsprocessen skal søges digitalise- ret hurtigst muligt og gøres mere tilgængeligt for at understøtte at flere vil søge og at ledige ydernumre kan besættes hurtigst muligt. Indtil parterne melder en ny model ud fortsætter den nuværende ka- dence.

§ 9. Psykologer der kan tiltræde og virke under overenskomsten

**NYT**

Det Faglige Bedømmelsesudvalg og regionerne kan af hensyn til den geografiske fordeling af psykologer, jf. § 9, stk. 1 give en psykolog tilladelse til for en periode at tiltræde overenskomsten uanset det i § 11, stk. 1 litra a nævnte krav.

Uddannelsespsykologer kan varetage klientbehandling i henhold til overenskomsten og afregne på arbejdsgivers ydernummer i den pe- riode, hvor de indgår i et uddannelsesforløb og har ansættelse hos en ydernummerpsykolog. Dette forudsætter accept fra patienten.

§ 12. Vilkår vedrørende praksis efter overenskomsten

**NYT**

Kun psykologer der er godkendt til at praktisere under overenskom- sten, må behandle klienter, der er henvist under overenskomsten, jf. dog anmærkning til § 9, stk. 1. litra b.

Psykologen oplyser patienter om relevante klagemuligheder og mu- ligheden for aktindsigt i egen journal.

I relation til serviceklager har psykologen og patienten begge et an- svar for at sikre, at kommunikationen forløber hensigtsmæssigt. Psy- kologen har dog som professionel part et særligt ansvar for at kom- munikere hensigtsmæssigt.

Ingen psykologer eller dennes personale må uopfordret tilbyde en læ- gehenvist klient at komme hurtigere til mod privat betaling.

§ 13 Tilgængelighed

**NYT**

Alle psykologer skal tilbyde psykologbehandling til personer med fy- siske handicap.

Psykologerne skal tilstræbe, at deres konsultationers lokaler er til- gængelige for personer med handicap, og at der er handicapegnede toiletfaciliteter. Endvidere skal alle psykologer, hvor det er muligt, til- stræbe, at der er adgang til handicapparkering i nærheden af praksis.

Psykologer som ikke har handicapegnede adgangsforhold, skal til- byde konsultationer til personer med handicap fra et andet lokale, el- ler hvis patienten er indforstået med det, ved hjemmebesøg eller al- ternativt via videoopkobling.

§ 14 Satellitpraksis

**NYT**

Regionen kan stille lokaler til rådighed og afholde udgifter til loka- lerne, herunder klinikkens inventar, rengøring, el, vand, varme og in- ternetforbindelse mod et bidrag.

§ 15. Minimumsafregning

**NYT**

Bestemmelsen træder i kraft pr. 1. januar 2024. For 2023 gælder, at den samlede afregning med regionen som minimum skal udgøre

175.000 kr. for behandling af patienter på den almene og den på ve- derlagsfri ordning.

§ 17. Orlov og vikar

NYT = Nyt efter overenskomstens ikrafttræden

NYT

NYT

NYT

NYT

NYT

NYT

NYT

NYT

NYT

NYT

NYT

NYT

NYT

NYT

NYT

NYT