Samfundsansvar 2019
Samfundsansvar 2019
Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar efter § 99 a.
Forretningsmodel
Sampension Livsforsikring A/S (Sampension Liv) er moderselskab i Sampension koncernen og ejet af overenskomstparterne på de overenskomstområder, hvor Sampension Liv er valgt som pensionsleve- randør. Koncernen består herudover af en række datterselskaber, hvoraf det væsentligste er Sampen- sion Administrationsselskab A/S (Sampension). Hertil kommer Arkitekternes Pensionskasse, Pensions- kassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger og ISP Pension. De fire finansielle virksomheder indgår i forsikringsadministrationsfællesskabet Sampension Administrationsselskab A/S, der varetager virksom- hedernes aktiviteter vedrørende pensions- og forsikringsadministration samt investeringsforvaltning.
Sampension Liv er et kundeejet pensionsselskab, der tilbyder arbejdsmarkedspensioner og firmapensioner på kommercielle vilkår. Selskabets vigtigste opgave er at sikre kunderne de bedst mulige pensioner. Derfor ligger fokus på det, som gør pensionsordningerne mere værd – lave omkostninger, gode afkast, fleksible produkter og kompetent rådgivning og kundeservice.
Sampension Liv har 284.000 kunder og er det tredjestørste pensionsselskab i Danmark målt på balancesum. Hovedparten af de forsikrede arbejder i kommunerne, staten eller regionerne.
Sampension Liv tegner også pensionsordninger for private virksomheder samt genforsikrer knap
18.000 tjenestemænds pension for størstedelen af landets kommuner.
Samfundsøkonomisk ansvarlig
Ud over at sikre pensionskundernes økonomiske sikkerhed er Sampension Liv på samfundsniveau – som en del af arbejdsmarkedspensionssystemet – med til at sikre en samfundsøkonomisk bæredygtig udvikling med en god balance mellem offentlige og arbejdsmarkedsforankrede ydelser. Arbejdsmar- kedspensionerne indskriver sig som en væsentlig grundpille i den danske model og har siden 1980’erne været medvirkende til den fortsatte udvikling af et sikkert og ansvarligt arbejdsmarked.
Den helt overordnede risiko ved Sampensions virke er, hvis Sampension ikke kan levere pensionsydel- ser og forsikringsdækninger i henhold til kundernes forventninger. Se i øvrigt en udførlig risikoanalyse i Sampension Livs årsrapport note 28.
Sampension har et ansvar for at forvalte pensionsordningen på en sådan måde, at kundernes interesser varetages bedst muligt. Det gør virksomheden ved at holde fokus på det væsentlige, som gør pensions- ordningen mere værd:
• Lave omkostninger
• Høje afkast
• Et fleksibelt pensionsprodukt
• Personlig kundeservice
• Helhedsorienterede rådgivningsværktøjer.
Det er også herigennem, at den bredere samfundsopgave løftes. Sampension Livs politik for samfunds- ansvar (Corporate Social Responsibility – CSR) er derfor tilrettelagt som et forretningsdrevet samfunds- ansvar, der realiseres gennem virksomhedens forretningsområder. Det er virksomhedens bærende for- mål at sikre gode pensionsordninger til kunderne, hvilket understreges af, at Sampension ikke udbeta- ler udbytte til ejerne, men hele overskuddet går til kundernes pensionsopsparing.
Ansvarlige investeringer
Sampension Livs formål på investeringsområdet er at skabe et højt langsigtet investeringsafkast til pensionsopsparerne, som kan have tillid til, at deres opsparing investeres med respekt for mennesker, miljø og internationalt anerkendte konventioner. Helt centrale emner i politikken for ansvarlige investe- ringer er overholdelse af menneskerettigheder (herunder arbejdstagerrettigheder), klima og miljø, god ledelse (governance), skattetransparens og våben.
Sampension Liv har siden 1998 haft en politik om ansvarlige investeringer, og den er løbende blevet udvidet med nye områder. Politikken er forankret i bestyrelserne for de virksomheder, som Sampen- sion Administrationsselskab A/S administrerer. De drøfter og beslutter mindst en gang årligt politik og retningslinjer for ansvarlige investeringer.
Politik baseret på internationale regler og principper
Politikken for ansvarlige investeringer er en integreret del af investeringsprocessen i Sampension. Det betyder, at investeringerne holdes op mod alle de regler og retningslinjer, som politikken omhandler.
Fundamentet i politikken er de 10 grundlæggende principper fra UN Global Compact om ansvarlig ad- færd for virksomheder inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption og OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd for institutionelle investorer, der betoner de institutionelle investorers bidrag til overholdelsen af OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber. Hertil kommer det FN-støttede PRI, Principles for Responsible Investment, som er seks principper om investorernes fokus på ansvarlighed i investeringsbeslutningerne og i forvaltningen af aktiverne.
Sampension følger også anbefalingerne om aktivt ejerskab fra komiteen for god selskabsledelse, som er nedsat af den danske regering. Sampension støtter op om klimaaftalen COP21, hvor fokus er på at holde den globale opvarmning under 2 grader, og har også i 2018 tilsluttet sig G20-landenes Task force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD) og vil blandt andet anvende TCFD’s anbefalede målemetode til at opgøre investeringsporteføljernes klimaaftryk.
Endelig er Sampension medlem af netværksorganisationer, der primært arbejder med at fremme klima- investeringer:
Climate Action 100+ – Sampension har, sammen med 373 investorer med værdier for over 235.000 mia. kr., tilsluttet sig det globale investornetværk for at sikre, at verdens største udledere af CO2 for- pligter sig til nye bæredygtige initiativer til at begrænse klimaforandringer.
IIGCC – Sampension bakker op om Institutional Investors Group on Climate Change, som er et europæ- isk baseret forum for institutionelle investorer, hvis formål det er at påvirke politiske beslutningstagere til at adressere de fremtidige klimaudfordringer bl.a. gennem lavere udledning af drivhusgasser.
CDP – Sampension er tilsluttet CDP (tidligere Carbon Disclosure Project), som er en global klimaorgani- sation, hvis formål det er at øge fokus på at skabe en langsigtet bæredygtig økonomi ved at påvirke selskaber og byer til at måle, rapportere og forstå deres miljømæssige påvirkning gennem udledning af drivhusgasser.
Dansif – Dansif er et dansk netværksforum for professionelle investorer og andre, der beskæftiger sig med ansvarlige investeringer. Målet er at udbrede og udveksle erfaringer samt facilitere en diversifice- ret debat på området. Sampension var med til at stifte Dansif.
TCFD - Sampension er tilsluttet sig Task force on Climate-related Financial Disclosures. Arbejdsgruppen under G20-landenes Financial Stability Board har udfærdiget anbefalinger for virksomheder og
finansielle aktører, med det formål at øge den finansielle stabilitet gennem større forståelse og indsigt i klimaforandringernes betydning for virksomheder og finansielle aktører.
Risikovurdering og fokus i 2019
Sampension fortsatte i 2019 det forbedrende dialogprogram, som vi sammen med Xxxxx Xxxxx i en år- række har arbejdet med overfor virksomhederne i vores børsnoterede aktieportefølje. Dialogen med virksomhederne har været fokuseret på udvalgte temaer, som bestyrelserne har godkendt, og formålet med dialogerne har været at forbedre virksomhedernes efterlevelse af egne ESG-politikker.
Forbedringsdialoger gennemføres under syv temaer:
• Klimaforandringer
o Klimaforandringer er en af de helt store globale udfordringer. Konsekvenserne af kli- maforandringer stiller virksomhederne overfor en række risici, som Sampension øn- sker, at virksomhederne er transparente omkring og i øvrigt søger at afhjælpe.
o Klima og miljø som tema understøtter elementer fra princip 7 fra UN Global Compact, kapitel 5 fra OECD’s guidelines for multinationale selskaber, samt FN’s verdensmål 3,7, 8 og 13
• Menneskerettigheder – herunder konfliktramte områder
o Ansvaret for at sikre og overholde menneskerettigheder ligger primært hos stater og regeringer, men virksomheder har også et ansvar for, at de i deres adfærd ikke hindrer eller besværliggør overholdelsen.
o Temaet understøtter princip 1 og 2 fra UN Global Compact, kapitel 3 fra OECD’s guide-
lines for multinationale selskaber og verdensmål 5,8 og 16.
• Arbejdstagerrettigheder
o Arbejdstagerrettigheder i hele virksomhedens forsynings- og leverandørkæde skal sik- res – også i globale forretningsmodeller, hvor varer i høj grad produceres og handles på tværs af landegrænser.
o Temaet understøtter princip 3-6 fra UN Global Compact, kapitel 4 fra OECD’s guide-
lines for multinationale selskaber og verdensmål 8, 10 og 16.
• Korruption og bestikkelse
o Korruption og bestikkelse leder til ineffektive økonomiske, sociale og politiske løsnin- ger. Virksomheder har et ansvar for ikke at deltage i korruption, at have klare politik- ker på området og at forankre kampen mod korruption i ledelsen af virksomheden.
o Temaet understøtter princip 10 fra UN Global Compact, kapitel 6 fra OECD’s guidelines
for multinationale selskaber og verdensmål 1, 8 og 16.
• Skattetransparens
o Ønsket om transparens i virksomhedernes skattebetalinger understøtter EU’s bestræ- belser på at reducere multinationale selskabers skatteunddragelse og skadelig skatte- konkurrence.
o Temaet er indført i 2018 og understøtter princip 2 fra UN Global Compact, kapitel 10
fra OECD’s guidelines for multinationale selskaber og verdensmål 1.
• Vandhåndtering
o Vand er en af verdens mest essentielle ressourcer, og mange virksomheders drift er afhængig af og påvirker lokalområdets vandforbrug.
o Temaet understøtter princip 7 og 8 fra Global Compact, kapitel 5 fra OECD’s guide-
lines for multinationale selskaber og verdensmål 6, 8 og 12.
• ESG Governance
o Virksomhedens håndtering af ESG-risici, herunder styrken i virksomhedens egen cor- porate governance, skal ske ved hjælp af politikker og interne processer for ESG-risici.
o Temaet understøtter principper bredt i UN Global Compact og OECD’s guidelines for
multinationale selskaber og verdensmål 13 og indirekte 5, 6, 8 og 10-15.
Dialogerne har understøttet det grundlæggende mål om langsigtet værdiskabelse til medlemmer og kunder ved at forbedre ”ESG-efternølere” i en mere ansvarlig og bæredygtig retning. Fra 2020 vil dia- logprogrammet være delt i to spor; ét nyt, hurtigt og kritisk spor hvor mulige brud på Sampensions po- litik for ansvarlige investeringer behandles og evt. resulterer i eksklusion. Og et forbedrende dialog- spor hvor Sampension fortsat søger at forbedre virksomhedernes arbejde med egne ESG-politikker og standarder.
De påbegyndte forbedringsdialoger i 2019 er søgt spredt geografisk og sektormæssigt på tværs af de syv temaer. Da en række dialoger blev startet i 2018 under temaet Skattetransparens, er ingen dialoger startet indenfor dette tema i 2019.
Siden 2016 er 155 af ud af 246 dialogforløb afsluttet, efter at målene er opfyldt, mens 91 dialoger er afsluttet uden at komme i mål. Succesraten er således 63 %, hvilket er et fald i forhold til 2018, hvor vi kom i mål med tre ud af fire dialoger. Faldet skyldes, at en række dialoger er afsluttet i løbet af 2019 som følge af den 3-års grænse, som vi i Sampension har fastsat som den maksimale tidsperiode for en dialog. Xxxxxx en dialog 3-års grænsen, afsluttes dialogen med status ”uden målopfyldelse”. Da for- målet er dialogen i sig selv og at presse på for politikændringer, medfører en dialog uden målopfyl- delse sjældent yderligere eskalering.
Måling af klimarisici
Formålet med at beregne den afledte udledning af klimagasser er at vise, hvor eksponeret porteføljen af børsnoterede aktier er overfor klimarelaterede finansielle risici, der er forbundet med CO2-udlednin- gen i virksomhederne. Disse beregninger er komplekse at foretage og ikke mindst fortolke, men de be- lyser, hvilken vej porteføljens eksponering mod klimarisici bevæger sig, når man sammenligner med tilsvarende tal fra tidligere år.
Sampension arbejder med tre grundlæggende beregninger af aktieporteføljens klimaaftryk, som hver især siger noget om, hvor stor udledningen er relativt til enten mængden af investerede midler, omsæt- ningen i virksomhederne og de enkelte investeringers vægt i porteføljen.
Finansieret udledning’ viser udledning pr. investeret mio. EUR, ’Carbon-intensitet’ viser den ejerandelsvægtede ud- ledning i forhold til den ejerandelsvægtede omsætning, ’Vægtet gennemsnitlig carbon-intensitet’ viser selskabets udledning i forhold til selskabets omsætning vægtet med, hvor stor en andel selskabet udgør af porteføljen. Mere forklaring på carbon-beregninger og fordele og ulemper kan findes på hjemmesiden og i den fulde klimarapport.
Benchmark er MSCI ACWI Kilde: ISS ESG
Det ses, at aktieporteføljens udledning er faldet i forhold til 2018. Faldet i de to beregninger, der viser noget om selskabernes evne til at producere udledningseffektivt er faldet mellem 11 % og 21 %. Dette skyldes bl.a. implementeringen af det første af flere klimainitiativer fra december 2019, hvor porteføl- jen af børsnoterede aktier blev optimeret for at mindske investeringerne i de mest CO2-intensive virk- somheder.
Andre resultater, som følge af denne optimering, har været, at andelen af omsætning fra grønne aktivi- teter i energisektoren er steget med 11 %, mens omsætningen fra kulaktiviteter faldt med 7 %. Samti- digt ligger ejerandelen af fossile reserver nu godt 20 % lavere end i verdensindekset.
Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at beregningerne om CO2-udledning udelukkende er historiske tal, og dermed ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af den fremtidige udledning fra selska- berne i porteføljen.
Ønskes et fremadskuende billede af porteføljens eksponering mod klimarelaterede risici, kan man se på porteføljens ’Energy Transition Score’, der udtrykker, hvor forberedte selskaberne i porteføljen er på overgangen til et lav-emissionssamfund.
Kilde: Xxxxx Xxxxx
Det ses først og fremmest, at verdensaktieindekset (benchmark) siden 2018 har oplevet en fremgang fra 35 til 37, hvilket betyder, at de børsnoterede selskaber i verden i gennemsnit har anlagt strategier, der i højere grad tager højde for overgangen til en verden, hvor udledningen af klimagasser skal være lavere. 100 er højeste score og svarer til en fuldstændig overgang til en klimaneutral økonomi.
Strategien for overgangen til lav-emissionssamfundet hos Sampensions portefølje af børsnoterede sel- skaber har været i en endnu bedre udvikling, og scoren er steget fra 34 til 38. Dermed forbedrer sel- skaberne i investeringsporteføljen sig mere end verdensindekset generelt, især fordi vi løbende klima- optimerer aktieporteføljen.
En anden måde at se fremad på er at vurdere, hvor gode selskaberne i aktieporteføljen er til at be- grænse udledningen af klimagasser i forhold til et 2-graders klimascenarie.
Kilde: ISS ESG
Sampension har investeret i ca. 1.200 aktier. I figuren ses det, at 24 % af selskaberne i porteføljen har en 2-graders strategi, hvilket er en stigning på 6 %-point siden 2018. Derudover har 34 % af selska- berne en klimastrategi, der af ISS ESG er vurderet som robust, mens 39 % af selskaberne enten ikke har en klimastrategi eller kun en svag klimastrategi. Det er selskaber i de to sidstnævnte kategorier, som er målet for Sampensions indsats på klimaområdet i den kommende tid.
For at belyse klimarisici i Sampensions investeringsportefølje yderligere giver Xxxxx Xxxxx os mulighed for at fokusere på nogle andre målepunkter, der giver et øjebliksbillede af porteføljen kontra, hvis vi havde investeret passivt i verdensaktieindekset.
Aktieporteføljens andel af selskaber, der understøtter den grønne omstilling i form af grønne produk- ter og ydelser er således 70 % højere end i verdensaktieindekset, mens eksponeringen mod selskaber, der driver kuludvinding, ligger omkring 75 % bedre end i verdensaktieindekset. Og hvad angår elforsy- ningsselskaber med kul i deres energimix og selskaber, hvor mere end 20 % af omsætningen stammer fra fossil energi ligger porteføljen omkring 20 % bedre.
Understøttelse af FN’s verdensmål
193 lande tiltrådte i 2015 de 17 verdensmål fra FN (Sustainable Development Goals – SDG) for at sætte fælles mål for det internationale samfund i retning af en mere bæredygtig verden i 2030.
Sampensions udgangspunkt at sørge for gode pensionsudbetalinger til sine medlemmer på ansvarlig vis. Således sikrer Sampension den langsigtede værdi af investeringerne og nedbringer risikoen ved at basere investeringsbeslutninger på informationer om selskabers arbejde med miljø og klima, sociale forhold og god selskabsledelse. Hvor Sampension gennem sine investeringer har et direkte ejerskab i virksomheder – eller finansierer deres forretningsdrift – udgør det aktive ejerskab i form af dialog og stemmeafgivelse et særligt vigtigt bidrag. Og det er her, Sampension i høj grad kan bidrage i forhold til FN’s verdensmål.
SDG-aftryk
Sampension erklærer sig enig i FN’s verdensmål og tilslutter sig disse. Sampension ser de 17 verdens- mål med 169 delmål og 232 indikatorer som en prisme, hvor igennem den eksisterende ansvarlige in- vesteringspolitik og konkrete investeringer kan betragtes. Vurdering af hvordan og i hvilket omfang Sampensions investeringer understøtter FN’s verdensmål, udgøres derfor af en kortlægning af de på- gældende virksomheders bidrag til verdensmålene gennem deres adfærd, produkter og ydelser. Ud- gangspunktet for analysen er investeringerne i børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer.
Som institutionel investor med en fastlagt investeringstilgang har Sampension investeringer i bestemte aktivklasser foretaget på en bestemt måde. For aktier er der fx en bred tilstedeværelse i globale aktier. Enkelte selskaber kan udelades som investeringsmulighed, hvis de pågældende selskaber overtræder de fastlagte normer eller retningslinjer.
Med en eksponering bredt i globale aktier kan en lang række af de selskaber, Sampension har investe- ret i, siges at understøtte de 17 verdensmål i en eller anden udstrækning gennem deres adfærd, pro- dukter og ydelser. Sampensions eksterne ESG-bureau – Xxxxx Xxxxx – er førende indenfor vurderingen af selskaber og deres bidrag til bæredygtighedsmålene. Hvorvidt en portefølje af investeringer bidrager til sociale og samfundsmæssige problemstillinger, er dog en kompleks og svær øvelse. Nedenstående SDG-undersøgelse er funderet på en grundig analyse af selskaberne og giver et holistisk billede af de- res bidrag til opnåelse af verdensmålene.
Verdensmålene er gensidigt afhængige og balancerer tre dimensioner af bæredygtig udvikling – økono- misk, socialt og miljø/klima. Udover at tage højde for et vist overlap mellem flere af målene, er det også nødvendigt at udskille de mål og delmål, som er relevante for den private sektor, og hvor denne kan spille en rolle. Virksomhederne vurderes på baggrund af, hvorvidt de finder muligheder, om de har ansvarlig adfærd, og om de mindsker og afhjælper skader. Og både de negative som de positive bidrag medtages i analysen. Når virksomhedernes samlede netto-påvirkning hver især skal vurderes sker det indenfor de to områder produkter/ydelser og adfærd, og på skalaen: Meget højt bidrag, Højt bidrag, Marginalt bidrag, Ugunstigt bidrag, Meget ugunstigt bidrag.
SDG-aftryk fra Sampensions børsnoterede aktieinvesteringer
45 % af selskaberne i Sampensions portefølje af børsnoterede aktier målt på andelen af det investerede beløb bidrager overordnet set enten højt (34 %) eller meget høj (12 %) til verdensmålene, hvilket er om- kring 7 %-point flere end i det sammenlignelige verdensaktieindeks. Topscorerne blandt selskaberne er: Novo Nordisk, Vestas, Weyerhaeuser, Gecina og McKesson.
SDG-aftryk fra Sampensions investeringer i kreditobligationer
77 % af selskaberne i Sampensions portefølje af kreditobligationer bidrager overordnet set højt, mens ingen vurderes at påvirke ’Meget positivt’, hvilket er omkring 39 %-point flere end i det sammenligne- lige verdensindeks. Topscorerne findes særligt blandt finansselskaber.
Retningslinjer for ansvarlige investeringer
Den ansvarlige investeringspolitik har tre fokusområder: Investeringernes sociale indvirkning, god sel- skabsledelse i virksomhederne og virksomhedernes miljø- og klimamæssige aftryk:
• Den sociale indvirkning handler især om menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettighe- der
• God selskabsledelse fokuserer på det ledelsesmæssige ansvar i virksomhederne, blandt andet bestyrelsens sammensætning, aflønning og dens opgaver og ansvar, herunder skattetranspa- rens
• Det miljø- og klimamæssige fokus er på virksomhedernes påvirkning af det nære miljø såvel som den bredere klimamæssige påvirkning som følge af virksomhedens aktiviteter.
Politikken omfatter alle typer investeringer:
• Unoterede aktier er underlagt de samme retningslinjer som børsnoterede aktier og vurderes på ansvarlighed i due diligence-processen sammen med selve investeringen. Sampensions investe- ringer i unoterede selskaber sker primært gennem fonde, der på tidspunktet for Sampensions investeringstilsagn endnu ikke har foretaget investeringer. Due diligence-processen har derfor til formål at sikre, at fondens investeringsretningslinjer og forvalterens praksis på ESG-området har en tilfredsstillende standard og er forenelige med Sampensions politikker på området.
• Hvad angår Sampensions direkte ejede ejendomme udlejes ikke til selskaber, der på tidspunk- tet for indgåelse af lejeaftalen figurerer på eksklusionslisten.
• For investeringer i kreditobligationer forvaltet internt i Sampension gælder, at der ikke investe- res i obligationer udstedt af virksomheder, som figurerer på eksklusionslisten.
• For obligationer forvaltet i eksterne fonde gælder, at Sampensions aktive ejerskab primært ud- øves i due diligence-processen forud for investeringstilsagnet. På samme måde som for unote- rede aktier skal due diligence-processen således sikre, at forvalterens retningslinjer og praksis har en tilfredsstillende standard og er forenelige med Sampensions politikker på området.
Sammenfattende investerer Sampension i virksomheder, der ikke anvender børnearbejde, respekterer ligestilling uanset køn, race og religion, respekterer den enkeltes ret til at oprette og være medlem af en lovlig fagforening, ikke gør brug af tvangsarbejde, modarbejder alle former for korruption, overhol- der den nationale miljølovgivning, herunder arbejdsmiljølovgivning, respekterer ILO’s konventioner omhandlende arbejdsmiljø, tilstræber et renere miljø og ikke producerer masseødelæggelsesvåben el- ler anti-personelminer.
I forhold til børsnoterede virksomheder har Sampension særligt fokus på governance og stiller en række krav til det ledelsesmæssige ansvar. Det handler om bestyrelsens sammensætning, opgaver og ansvar, om ledelsens aflønning, om risikostyring – herunder ESG-risikostyring, kommunikation, konkur- rence og beskatning.
Miljø- og klimamæssigt ansvarlige investeringer
Direktionen foranlediger, at der i investeringsprocessen inddrages hensyn til klimaforandringer i form af målsætningerne i FN’s ’Paris-aftale’ om en maksimal temperaturstigning på 2 grader – og tæt på 1,5 grader - i forhold til præindustrielt niveau.
Det skal tilstræbes, at den børsnoterede aktieporteføljes klimaaftryk løbende sænkes med henblik på at understøtte disse mål. Ligeledes er det en målsætning, at aktieporteføljens klimaaftryk til stadighed er mindre end det af bestyrelsen i retningslinjerne godkendte aktiebenchmark. Reduktionen af investe- ringsporteføljens klimaaftryk skal sammen med et fortsat fokus på det aktive ejerskab på klimaforan- dringsområdet bidrage til at sænke porteføljens klimarelaterede finansielle risici.
Direktionen foranlediger, at der screenes for opfyldelse af nedenstående krav til miljømæssigt ansvar- lig adfærd:
• Selskaberne overholder den nationale miljølovgivning, herunder arbejdsmiljølovgivningen, i hvert land, hvor selskabet opererer.
• Selskaberne tilstræber et renere miljø, blandt andet ved at støtte udvikling og udbredelse af miljøvenlige teknologier.
• Energiselskabers omsætning fra aktiviteter med kul og tjæresand andrager mindre end 30 % af selskabets totale omsætning.
• Selskabernes evne og villighed til at indgå i en transition til en lav-emissionsøkonomi.
Våben
Sampension investerer ikke i virksomheder, der er omfattet af internationale konventioner, som eksem- pelvis virksomheder der producerer klyngebomber, anti-personnel miner eller komponenter. der på no- gen måde er involveret i udvikling og spredning af masseødelæggelsesvåben (kerne-, biologiske og ke- miske våben).
Statsobligationer
Sampensions investeringer i statsobligationer foretages kun i stater, som ikke er udelukket pga. føl- gende faktorer:
• Staten eller nøglepersoner i staten er omfattet af internationale sanktioner og forbud fra FN og EU.
• Hvis der i landet foregår grove krænkelser af menneskerettigheder, og der ikke er indikationer om væsentlige forbedringer. Principperne herfor tager udgangspunkt i UN Guiding Principles on Business and Human Rights (UNGP). Sampension kan undlade eller udskyde en udeluk- kelse, hvis den skønnes at ville føre til en væsentligt forværret situation for den almindelige befolkning i staten.
Ovennævnte faktorer vil veje tungest i vurderingen af, hvorvidt Sampension ikke vil investere i det på- gældende lands statsobligationer. Følgende faktorer ud over menneskerettigheder kan efter en samlet vurdering medvirke til en udelukkelse, dog med mindre vægt:
• Niveau for korruption i staten, i den politiske ledelse og organisationer.
• Demokratisk niveau.
• Sikring af arbejdstagerrettigheder.
• Statens efterlevelse af miljøansvar.
• Ligestilling indenfor uddannelse og arbejdsmarked.
Ansvarlig skattepraksis
Sampension har igennem flere år haft en ansvarlig skattepolitik blandt andet med krav om, at de sel- skaber, vi investerer i, både lever op til skattelovgivningens intention og bogstav. I 2017 besluttede vi at gøre skattetransparens til et selvstændigt tema og arbejde for at få multinationale selskaber til at følge OECD’s retningslinjer og oplyse detaljeret om deres skatteforhold. Dermed udvidede vi den syste- matiske screening af skatteforhold til også at omfatte oplysningsforpligtelsen.
I lyset af skatteområdets stigende betydning for ansvarlige investeringer, er vi i gang med at indføre en ny og mere omfattende politik for ansvarlig skattepraksis, der rummer præcise retningslinjer for Sam- pension og de forvaltere, vi samarbejder med. Det er Sampensions holdning, at indsatsen på skatteom- rådet ikke bør begrænses til enkelte dele af investeringsuniverset, selvom mulighederne for at gøre vo- res indflydelse gældende er forskellige afhængig af investeringstypen. Politikken omfatter således hele Sampensions investeringsunivers. Det er der behov for, fordi skat er helt centralt for sammenhængs- kraften i samfundet i dag. Det gælder både i Danmark og internationalt og uanset, hvor udviklet staten er. Det gør ansvarlig skattepraksis til et meget vigtigt ESG-tema for Sampension.
Aktivt ejerskab
Sampension ønsker at påvirke de virksomheder, vi investerer i, for at sikre en langsigtet og ansvarlig værdiskabelse til pensionsopsparerne. Det kalder vi aktivt ejerskab og har følgende forløb for aktiepor- teføljen:
Overvågning: Sampension investerer i mange hundrede virksomheder. Disse overvåges for brud på Sampensions ansvarlige investeringspolitik i samarbejde med internationale og uafhængige
screeningsbureauer, som også holder investeringerne op mod deres egne ESG-databaser. Input fra
medlemmer og kunder, medier, NGO’er etc. indgår også i overvågninger.
Vurdering: Sampension vurderer investeringer ud fra to forskellige principper. Menes en virksomhed at have brudt vores standarder for ansvarlighed indledes en kritisk dialog. Er det Sampensions vurdering, at en virksomhed ikke i tilstrækkelig grad understøtter FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, ind- leder Sampension en forbedrende dialog med virksomheden.
Kritisk dialog: Ved et skønnet brud på Sampensions ansvarlige investeringspolitik søger vi først at ve- rificere bruddet. Ved et bekræftet brud går Sampension i kritisk dialog med virksomheden for at få den til at ændre adfærd. Hvis Sampension vurderer, at en kritisk dialog ikke fører til noget, kan virksomhe- den blive ekskluderet fra vores investeringsunivers, og aktierne sælges.
Forbedringsdialog: Bestyrelserne i Sampension har udvalgt en række ESG-temaer, indenfor hvilke vi søger at forbedre virksomhedernes adfærd. Hvad enten det drejer sig om klima, arbejdstagerrettighe- der, korruption eller skattetransparens mener vi, at en tålmodig men vedholdende indsats overfor virk- somhederne på langt sigt øger kvaliteten af vores aktieinvesteringer og dermed også giver en øget værdiskabelse. Det forbedrende dialogprogram vil tage udgangspunkt i verdensmålene for at under- støtte investerede selskabers deltagelse i en bæredygtig udvikling. Dialogerne indledes med udgangs- punkt i virksomhedernes potentiale til forbedring, og da fokus er på det tålmodige vedholdende ar- bejde med et ESG-tema vil de forbedrende dialoger derfor, i modsætning til de kritiske dialoger, som udgangspunkt ikke fører til eksklusion af selskabet.
Stemmeafgivelse: Sampension stemmer på generalforsamlinger i danske C25-selskaber samt på gene- ralforsamlinger i danske og udenlandske børsnoterede selskaber, hvor Sampensions ejer mere end 3 % af stemmerne. Afstemning er en yderligere måde at påvirke virksomheden i begge typer dialoger.
Eksklusion af selskaber
Sampension-fællesskabet havde ved udgangen af 2019 ekskluderet 79 børsnoterede selskaber. I løbet af året er canadiske Brookfield Asset Management-CLA udelukket fra Sampensions investeringsunivers, fordi de har opkøbt en virksomhed involveret i fremstilling af atomvåben. Den israelske bank Mizrahi- Tefahot er ekskluderet for brud på menneskerettigheder og overtrædelse af Sampensions politik for aktiviteter i konfliktramte områder. Endelig blev Saudi Arabian Oil Company ekskluderet, fordi det er majoritetsejet af den saudiske stat, som er på Sampensions landeeksklusionsliste.
Sampensions fokus på klimaforandringer og energitransition medfører, at en række selskaber kommer på eksklusionslisten i første kvartal 2020, fordi de har mere end 30 % af deres omsætning i kul og tjæ- resandsaktiviteter.
Eksklusionslisten ajourføres mindst hvert halve år. Den omhandler samtlige børsnoterede selskaber, hvor en investering har været gennemført eller overvejet gennemført og kan ses på hjemmesiden. Des- uden kan ses en liste over dialogaktiviteter fra 2019 og Sampensions aktiebeholdning.
Stemmeafgivelse og deltagelse på generalforsamlinger
Sampension har fra 2018 haft en systematisk stemmeafgivelse på danske selskaber i C25-indekset samt på selskaber, hvor Sampension har en ejerandel over 3 %. Hertil kommer selskaber, som Sampen- sion har haft utilfredsstillende kritisk dialog med eller ønsker at præge sammen med andre. Der er ind- gået en aftale med ISS ESG om analyseservice og anbefaling til stemmeafgivelse, men Sampension står selv for stemmeafgivelsen.
Sampension har i 2019 afgivet stemme på 30 generalforsamlinger fordelt over 27 selskaber. Størstede- len af disse dækker de førende danske C25 selskaber. Dertil kommer to afstemninger sammen med Climate Action 100+ (Exxon Mobil og BP Plc.) og en enkelt grundet ejerskab over 3 % (Boozt). Sampen- sions stemme har i de fleste tilfælde fulgt ISS ESG’s anbefaling om højere ansvarlighed.
Redegørelse vedrørende ’Anbefalinger om aktivt ejerskab’ fra Komitéen for God Selskabsledelse
Anbefaling Følger
1. POLITIK FOR AKTIVT EJERSKAB
DET ANBEFALES, at institutionelle investorer offentliggør en politik for aktivt ejerskab i forbindelse med aktieinvesteringer i danske børsnoterede selskaber.
Ja
2. OVERVÅGNING OG DIALOG
DET ANBEFALES, at institutionelle investorer overvåger og
er i dialog med de selskaber, de investerer i, under behørig Ja hensyntagen til investeringsstrategien og proportionalitet.
3. ESKALERING
DET ANBEFALES, at institutionelle investorer som en del af politikken for aktivt ejerskab fastlægger hvordan de kan eskalere deres aktive ejerskab udover den regelmæssige overvågning og dialog.
Ja
4. SAMARBEJDE MED ANDRE INVESTORER
DET ANBEFALES, at institutionelle investorer som en del af politikken for aktivt ejerskab forholder sig til, hvordan de
samarbejder med andre investorer med henblik på at opnå Ja
større effekt og gennemslagskraft.
5. STEMMEPOLITIK
DET ANBEFALES, at institutionelle investorer som en del af politikken for aktivt ejerskab vedtager en stemmepolitik og er villige til at oplyse, om og hvordan de har stemt.
Ja
6. INTERESSEKONFLIKTER
DET ANBEFALES, at politikken for aktivt ejerskab indeholder
en beskrivelse af, hvordan interessekonflikter i relation til Ja aktivt ejerskab identificeres og håndteres.
7. RAPPORTERING
DET ANBEFALES, at institutionelle investorer mindst én gang
årligt rapporterer om deres aktiviteter inden for aktivt Ja ejerskab, herunder stemmeaktivitet.
Sampension Livs ledelsesmæssige forhold
Aktionærer
Sampension Liv er ejet af overenskomstparterne på de overenskomstområder, hvor Sampension Liv er pensionsleverandør. Sampension Livs aktiekapital på 800.000 kr. er fordelt med den ene halvdel til løn- modtagerorganisationerne og den anden halvdel til arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationerne. Ak- tiekapitalen er fordelt på 800 aktier à 1.000 kr. Udbytte til aktionærerne kan i følge Sampension Livs vedtægter udgøre op til 5 %, dog maksimalt 40.000 kr. Der er ikke udbetalt udbytte siden 2011, da ak- tionærerne ønsker, at overskuddet kommer kunderne til gode.
Bestyrelse
Sampension Livs bestyrelse består af repræsentanter for aktionærerne, to bestyrelsesmedlemmer indstillet af bestyrelsen samt repræsentanter for koncernens medarbejdere. På ekstraordinært repræsentantmøde den 13. februar 2020 er Xxxx Xxxx Xxxxxxx valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Hun afløser Xxxxx Xxxx, som er udtrådt af bestyrelsen. Bestyrelsen har i 2019 afholdt fem møder og ét seminar.
Revisions- og risikoudvalg
I overensstemmelse med EU's og danske krav til revisionsudvalg i virksomheder af interesse for offent- ligheden har bestyrelsen i Sampension Liv nedsat et særskilt revisions- og risikoudvalg. Tidligere natio- nalbankdirektør Xxxxxx Xxxxxxx er formand for revisions- og risikoudvalget og lever gennem erhvervs- forløb og uddannelsesmæssig baggrund op til kvalifikationskravene i henhold til reglerne om revisions- udvalg. Xxxxxx Xxxxxxx lever op til kravene om uafhængighed. Udover Xxxxxx Xxxxxxx bestod revisions-
og risikoudvalget i 2018 af tre medlemmer udpeget af bestyrelsen: Xxxx Xxxxxxxx (bestyrelsesfor- mand), Xxx Xxxxxxxx (næstformand) og Xxxx Xxxxx Xxxxxx (bestyrelsesmedlem). Der har i 2019 været afholdt fire møder i revisions- og risikoudvalget.
Rammerne for revisions- og risikoudvalgets primære opgaver er at:
• overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen
• forberede bestyrelsens behandling og beslutning vedrørende risikodokumenter om selskabets ka- pital-, solvens- og operationelle forhold
• overvåge om risikostyringssystemer, interne kontrolsystemer og intern revision fungerer effektivt
• overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet mv.
• overvåge og kontrollere revisors uafhængighed.
Der er etableret en finansiel whistleblower-ordning, der sikrer, at ansatte i administrationsfællesskabet via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser og potentielle overtrædel- ser af den finansielle regulering begået af virksomheden. Indberetninger til whistleblower-ordningen går direkte til Kromann-Reumert, der varetager vores whistleblower ordning. Kromann-Reumert infor- merer herefter formanden for revisions- & risikoudvalget og den ansvarlige for compliancefunktionen. Der har ikke været indberetninger i 2019.
Risici og risikostyring
Den samlede styring af investeringsaktiver og livsforsikringshensættelser har til formål at sikre kunderne det størst mulige afkast og de bedst mulige forsikringsdækninger under behørig hensyntagen til risikoen. Målsætningen for styring af de kortsigtede risici er blandt andet, at investeringspolitikken og risikoafdækningen tilsammen skal sikre tilstrækkelige reserver til, at den solvensmæssige overdækning er komfortabel og til, at risikoen for ydelsesnedsættelse er begrænset.
Bestyrelsen har besluttet appetitten for de væsentligste risici i politikker og retningslinjer, og derved fastlagt et overordnet niveau for risikotagning og risikoafdækning. Der rapporteres løbende på overholdelse af de udstukne rammer, og som led i processen for vurdering af egen risiko og solvens tager bestyrelsen stilling til risikoprofilen samt overholdelse af risikoappetitten.
Forsikringsrisici
Gennemsnitsrentemiljø
Forsikringsrisici i gennemsnitsrentemiljøet omfatter risikoen for stigninger i levetid, ændringer i invali- dehyppighed, omskrivning til fripolice, tilbagekøb og pensioneringstidspunkt. De forskellige risikoele- menter analyseres løbende.
En forøgelse af levetiden vil betyde, at de løbende pensionsydelser skal udbetales over en længere årrække. I Sampension Liv opgøres livsforsikringshensættelserne i overensstemmelse med Finanstilsynets model for levetidsforudsætninger, der dels baseres på selskabets egne erfaringer og dels på Finanstilsynets benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer.
Markedsrentemiljø
Alle risikosummer dækkes for egen regning. Der er ikke indgået genforsikringskontrakter på pensionsforsikring. Risikosummen er forskellen mellem den opsparede reserve og den reserve, der skal afsættes til fremtidige betalinger ved invaliditet og død.
Selskabets risikostyring er uddybende beskrevet i Rapport om Xxxxxxx og Finansiel Situation – den så- kaldte SFCR. Rapporten er offentlig tilgængelig og kan findes på xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/Xxx- side/Om-Sampension/Finansiel-information/aarsrapporter/Rapport-om-solvens-og-finansiel-situation.
Udvalg for ansvarlige investeringer
Den ansvarlige investeringspolitik omfatter alle fire parter i administrationsfællesskabet. Bestyrelserne har nedsat et tværgående udvalg, der kvalificerer og indstiller til beslutninger på ESG-området. Udval- gets formål er at drøfte sociale, miljø- og selskabsmæssige overvejelser ved investeringsbeslutninger foretaget i de fire pensionsvirksomheder med henblik på at opnå enighed om de principper, der skal indgå i pensionsvirksomhedernes politik for ansvarlige investeringer.
Kundegruppebestyrelser og kontaktudvalg
Sampension har etableret kundegruppebestyrelser med repræsentanter for to områder med aftalepar- ter, hvor der træffes beslutning om ordningernes indhold inden for de fælles rammer, der er udstukket af Sampensions bestyrelse. Desuden drøftes Sampensions udvikling, investeringsstrategi og økonomi. Derudover er der for de fleste kundeområder etableret kontaktudvalg med henblik på at forberede og formidle ønsker til pensionsordningerne, samt at følge op på administration, rådgivning og kommuni- kation med områdets pensionskunder. Kontaktudvalget består af repræsentanter fra lønmodtagerorga- nisationerne og evt. fra arbejdsgivere eller arbejdsgiverorganisationerne bag pensionsordningerne.
Organisation og ledelse
Sampensions daglige ledelse udgøres af direktionen. Xxxxxx kommer fem direktørområder med ansvar for den daglige drift og udvikling, samt et direktionssekretariat. Nærmere beskrivelse af organisationen kan ses på xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxx.
Der er oprettet særlige funktioner for risikostyring, compliance, aktuar og intern audit, der bidrager til at sikre effektiv styring i Sampensions administrationsfælleskab. De ansvarlige for de pågældende afde- linger er udpeget som nøglepersoner og har en kontrollerende rolle i forhold til funktionernes arbejde.
Aflønning
Bestyrelserne i de finansielle virksomheder i administrationsfællesskabet har udformet lønpolitikker i overensstemmelse med EU's og danske krav. Aflønningsprincipperne har til formål at sikre, at ledelse og medarbejdere honoreres på en sådan måde, at virksomhedens forretningsmæssige og langsigtede strategiske mål understøttes bedst muligt.
Aflønningsforholdene afspejler og understøtter, at Sampension til stadighed formår at rekruttere og fastholde en kompetent og ansvarlig ledelse, der fremmer en sund og effektiv risikostyring og ikke mo- tiverer til at tage overdrevne risici. Aflønning af bestyrelse og direktion fremgår af årsrapporten.
Kønsmæssige sammensætning af ledelsen
Bestyrelsen
Bestyrelsen vil sammen med selskabets ejere arbejde for at fremme lige vilkår for mænd og kvinder i bestyrelsen, herunder at der, så vidt muligt, opstilles både kvindelige og mandlige kandidater med de fornødne kvalifikationer i rekrutteringsprocessen. Samtidig har bestyrelsen i Sampension Liv vedtaget en politik for mangfoldighed, der sætter fokus på at fremme diversitet i kvalifikationer og kompetencer i bred forstand blandt bestyrelsens medlemmer. Dette indgår i bestyrelsens selvevaluering med henblik på at sikre en dynamisk og bredt sammensat bestyrelse.
Bestyrelsen har med sin nuværende sammensætning opnået en ligelig fordeling mellem kønnene på 35,7 % / 64,2 % svarende til 5 kvinder og 9 mænd. Fordelingen er i overensstemmelse med Erhvervssty- relsens vejledning om, hvad der betragtes som en ligelig kønsfordeling i forhold til antallet af bestyrel- sesmedlemmer.
Øvrig ledelse
Bestyrelsen ønsker en ligelig kønsfordeling i ledende stillinger inkl. direktionen og har i Sampension Administrationsselskab A/S fastlagt et måltal på mindst 40 % for andelen af det underrepræsenterede køn for ledere med personaleansvar.
Direktører, chefer og teamledere med personaleansvar
Xxxxxxx | Xxxx | |||||
År | Antal personer | % af ledende stillinger | % af alle ansatte | Antal personer | % af ledende stillinger | % af alle ansatte |
2016 2017 | 7 personer 9 personer | 27 % 29 % | 52 % 50 % | 19 personer 22 personer | 73 % 71 % | 48 % 50 % |
2018 | 16 personer | 39 % | 49 % | 25 personer | 61 % | 51 % |
2019 | 17 personer | 40 % | 49 % | 26 personer | 60 % | 51 % |
Med en fordeling på 40 % kvindelige og 60 % mandlige ledere i 2019 har Sampension fået en balance i kønsfordelingen og opnået målsætningen.
På direktørniveau og i direktionen var der ingen kvindelige ledere i 2019. Der har tidligere været en re- præsentant fra det underrepræsenterede køn blandt direktørerne og dermed en fordeling på 80/20 %. Da det er en lille gruppe og med lav medarbejderomsætning, er gruppens fordeling meget påvirkelig overfor enkelte rekrutteringer, og det er vanskeligt at løfte andelen permanent. Der er dog udnævnt en kvindelig produktdirektør pr. 1 februar 2020.
Energiforbrug på Sampensions domicil
Sampension har kontinuerligt fokus på at optimere forbruget af energiressourcer både for at forbedre den økonomiske drift og nedsætte påvirkningen på omverdenen. De senere år har energiforbruget på Sampensions domicil ligget stabilt med få udsving. De mindre udsving skyldes primært vejrmæssige forhold, som har givet øget behov for henholdsvis køling og varme.
Primære forbrug af energi og vand for 2018 og 2019
Energiforbrug | Enhed | 2018 | 2019 |
Strøm | kWh | 1.085.128 | 1.057.580 |
Heraf købt | kWh | 939.034 | 911.217 |
Heraf egenproduktion | kWh | 146.094 | 146.363 |
Vand | M³ | 2.977 | 3.289 |
Varme | Gj | 2.574 | 2.509 |
Sampension har installeret solceller, som bidrager med egenproduktion af strøm. Siden etableringen i 2014 har solcellerne produceret 815.242 kWh og sparet miljøet for 465 tons CO2. Grundet den varme sommer i 2019 producerede Sampension nok strøm til at kunne sælge strøm videre.
Sampension forventer ikke markante reduktioner i strømforbruget. For 2020 er der planlagt følgende tiltag for at optimere energiforbruget:
• Der tilknyttes EMS (Energy Management System) til vores CTS (Central Tilstandskontrol og Sty- ring), som giver et øjebliksbillede af energiforbruget på de enkelte anlæg og forbedrer mulig- heden for at mindske forbrug.
• Stort fokus på energirigtige produkter ved indkøb.