INDHOLDSFORTEGNELSE
Særlige betingelser (SB)
1
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Aftalegrundlaget 2
2. Kontraktperiode 2
3. Fast pris og dennes betaling 2
4. Dokumenter 2
5. Omfang af og ændringer i entreprisens omfang 3
6. Fejl i projektet 3
7. Regnefejl i entreprenørens tilbud 3
8. Overdragelse af rettigheder og forpligtelser 3
9. Sikkerhedsstillelse og forsikring 3
10. Ansvar 4
11. Arbejdsklausul……………………………………………. 4
12. Betalingsreduktion og bod 4
13. Entreprenørens fratagelse af arbejdet……………….. 4
14. Afleveringsforretning……………………………………. 4
Særlige betingelser (SB)
2
1. Aftalegrundlaget
Disse betingelser med tilhørende Vilkår for arbejdets udførelse (VLK) samt Til- buds- og afregningsgrundlag (TAG) er supplerende betingelser til ”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge – og anlægsvirksomhed AB92”
Hvor der i AB92 eller i disse betingelser skrives:
• ”bygherre” eller ”ordregiver” skal dette læses som ”Svendborg Kommune”
2. Kontraktperiode
Kontrakten kan påregnes indgået senest d. 1. juni 2015. Kontraktperioden vil væ- re fra d. 1. juni 2015 til d. 31. december 2018.
Hvis begge parter ønsker det, vil der være mulighed for forlængelse af kontrakten med indtil 2 år. En eventuel kontraktforlængelse aftales medio 2018.
3. Fast pris og dennes betaling
Arbejdet er udbudt til fat pris og tid med en fastprisperiode fra 1. juni 2015 til og med 31. december 2015.
Principperne for prisregulering og afregning fremgår af Tilbuds- og afregnings- grundlag (TAG)
4. Dokumenter
For entreprisen gælder følgende dokumenter i den angivne rækkefølge:
a) Tilbudslisten (TBL)
b) Disse Særlige betingelser (SB) med tilhørende Vilkår for arbejdets udførelse (VLK) samt Tilbuds- og afregningsgrundlag
c) Arbejdsklausul
d) Kort over kommunale veje
e) Bekendtgørelse nr. 801 om anvendelse af vejafmærkning, af 4. juli 2012, med efterfølgende ændringer af 14. juni 2013 samt tilhørende vejregelhåndbøger
f) Bekendtgørelse nr. 802 om Vejafmærkning, af 4. juli 2012, med efterfølgende ændringer af 7. marts 2013 og 14. juni 2013 samt tilhørende Vejregelhånd- bøger
g) Bekendtgørelse nr. 1129 om afmærkning af vejarbejder mv. af 18. september 2013, med tilhørende håndbog og tegninger
h) Vejregler for afmærkning på kørebanen, hæfte 0-7, juli 2006 til december 2012.
i) Almindelig arbejdsbeskrivelse for kørebaneafmærkning, juni 2010
j) Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning, juni 2010
k) Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirk- somhed, december 1992 (AB92)
l) De i Vilkår for arbejdets udførelse anførte normer, regler, standarder mv.
m) Europæiske standarder (EN), europæiske tekniske godkendelser (ETA), fæl- les tekniske specifikationer, Dansk Ingeniørforenings normer, forskrifter, vej-
Særlige betingelser (SB)
3
ledninger, anvisninger og betingelser, danske standarder (DS), alt med anfør- te ændringer, rettelser og fortolkninger
Det under punkt a-d nævnte materialer kan hentes på Svendborg Kommunes kø- berprofil, xxx.xxxxxxxxx.xx/xxxxx
5. Omfang af og ændringer i entreprisens omfang
Entreprisen omfatter genmarkering på alle kommunale veje i Svendborg Kommu- ne.
6. Fejl i projektet
Entreprenøren skal straks meddele ordregiver, såfremt han finder fejl eller uover- ensstemmelser i projektmaterialet. Fejl og uoverensstemmelser, som dokumente- res af entreprenøren, vil danne grundlag for en eventuel regulering af den tilbud- te pris i henhold til bestemmelserne i TAG. Fejl og uoverensstemmelser, der an- meldes inden den 1. juli 2015 vil blive reguleret med virkning fra entreprisens start. Fejl der anmeldes efter denne dato, vil blive reguleret med virkning fra an- meldelsesdatoen.
7. Regnefejl i entreprenørens tilbud
Ved regnefejl i entreprenørens tilbud skal tilbudslistens enhedspriser korrigeres på en måde, der kan godkendes af Svendborg Kommune, således at den rettede tilbudsliste er i overensstemmelse med den på tilbudslistens forside anførte sum.
8. Overdragelse af rettigheder og forpligtelser
Entreprenøren kan kun overdrage retten til betaling iht. aftalen til et anerkendt pengeinstitut.
Entreprenøren skal i forbindelse med tilbuddets antagelse meddele, hvilke even- tuelle underentreprenører der påtænkes anvendt. Senere udskiftning af underen- treprenører kræver ordregivers godkendelse.
9. Sikkerhedsstillelse og forsikring
Tilsagn fra bank eller lignende om sikkerhedsstillelse skal foreligge inden indgå- else af entreprisekontrakten. Sikkerhedsstillelsen skal udformes i overensstem- melse med standarddokumentet for sikkerhedsstillelse, som findes under bilag.
Sikkerhedsstillelsen skal udgøre 10 % af den tilbudte pris for et års arbejde.
Sikkerhedsstillelsen ophører 24 måneder efter afleveringen, medmindre ordregi- ver forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler.
Entreprenøren skal have tegnet de nødvendige ansvars- og skadesforsikringer med hensyn til uheld under arbejdet.
Særlige betingelser (SB)
4
10. Ansvar
Entreprenøren er ansvarlig for enhver skade som sker i forbindelse med arbej- dets udførelse. Overholder entreprenøren ikke sine forpligtelser, og opstår der af denne grund et erstatningsforpligtende forhold overfor tredjemand, er entreprenø- ren pligtig at holde ordregiver skadesløs, hvis ordregiver ved retssag eller på an- den måde måtte blive draget til ansvar.
11. Arbejdsklausul
Tjenesteyder skal overholde Svendborg Kommunes Arbejdsklausul vedrørende sikring af arbejdstagerrettigheder i forbindelse med arbejde udført for Svendborg Kommune. Klausulen kan ses på xxx.xxxxxxxxx.xx/xxxxx.
Tjenesteyder skal inden opstart af arbejdet, og efterfølgende ved enhver udskift- ning af underentreprenør give de i klausulens afsnit 1.2 givne oplysninger.
Sanktioner iht. klausulens afsnit 3 fastsættes til 3.000 kr. pr. dag.
12. Betalingsreduktion og bod
Deltidsfrister
For entreprenørens overskridelse af de i ”Vilkår for arbejdets udførelse”, eller de i arbejdsplanen eller under arbejdets aftalte tidsfrister, skal entreprenøren for hver påbegyndt uge betale en bod på 3000 kr. Dette gælder såvel start- som sluttids- frister.
Mangelfuldt arbejde
Ordregiver vil kunne kræve arbejde, som ikke er tilfredsstillende udført, udbedret af entreprenøren uden udgift for ordregiver. Såfremt entreprenøren ikke inden for 14 dage har udbedret arbejdet tilfredsstillende, kan ordregiver for entreprenørens regning få en anden entreprenør til at udbedre arbejdet.
Mangelfuld arbejdspladsafmærkning
Konstaterer ordregiver fejl/mangler ved ”afmærkning af vejarbejde” kan entrepre- nøren idømmes en bod på 3000 kr. og ordregiver kan yderligere omgående stop- pe arbejdet indtil afmærkningen er bragt i orden. En sådan standsning giver ikke ret til tidsfristforlængelse.
Mangelfuldt sikkerhedstøj
Såfremt en medarbejder ikke bærer korrekt sikkerhedstøj, klasse 3, synligt, vil tjenesteyder kunne idømme bod på 3000 kr. pr. gang det konstateres.
13. Entreprenørens fratagelse af arbejdet
Såfremt entreprenøren gentagne gange overskrider deltidsfrister eller krav til ar- bejdets udførelse, og er blevet pålagt bod for dette, kan ordregiver efter skriftligt påkrav ophæve entrepriseaftalen jf. AB92 § 40.
14. Afleveringsforretning
Der afholdes delafleveringsforretning hvert år når årets arbejder er udført og en- delig aflevering i løbet af december i det år, hvor entreprisen afsluttes den 31. december. Inden afleveringen gennemføres en mangelsgennemgang.
Særlige betingelser (SB)
5
Den i tilsynshåndbogen krævede dokumentation af arbejdets udførelse er en væ- sentlig del af arbejdet. Delaflevering og endelig aflevering kan derfor først afhol- des, når dokumentationen er færdig og overdraget til ordregiver.