NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
2022
DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM 4
SUNDHEDSAFTALEN SKAL LØFTE SUNDHEDSVÆSENET 6
– ARBEJDET MED NYE INDIKATORER
UDVIKLING I MÅL OG INDIKATORER 15
SÆRKAPITEL
INDIKATORER, DER OPDELES PÅ UDDANELSESNIVEAU
METODEOVERVEJELSER FOR OPDELING AF INDIKATORER PÅ UDDANNELSESNIVEAU
De nationale mål for sundhedsvæsenet sikrer en fælles retning for sundhedsvæsenet til gavn for patienterne sammen med de øvrige dele af Det Nationale Kvalitetsprogram.
Målene sætter fokus på kvalitet, sammenhæng i behandlingen, patientsikkerhed og flere sunde leveår. Regioner og kommuner arbejder målrettet på at omsætte målene til konkrete indsatser og målene er dermed et omdrejningspunkt for styring af sundhedsvæsenet.
I årets rapport ses hovedsageligt på udviklingen fra 2020 til 2021. Indikatorerne udvikler sig blandet i perioden, hvilket også skal ses i lyset af, at flere af indikatorerne er direkte eller indirekte påvirket af COVID-19 og overenskomstkonflikten på sygeplejerskeområdet i sommeren 2021 samt konsekvenserne heraf. Det betyder, at flere af tallene skal tolkes med varsomhed.
I denne statusrapport er temaet social ulighed i sundhed, som der sættes fokus på
i et særkapitel. Social ulighed i sundhed betegner, at sundhed og sygdom er systematisk skævt fordelt i samfundet set i relation til socioøkonomiske faktorer som indkomst, erhverv og uddannelsesniveau.
I særkapitlet er der fokus på forskelle mellem forskellige uddannelsesgrupper for en række indikatorer i de nationale mål. Opdelingen på uddannelsesniveau skal belyse omfanget af social ulighed inden for de udvalgte områder før, under og efter et sygdomsforløb. Fra og med i år indgår desuden tre nye faste indikatorer under det nationale mål Mere lighed og flere sunde leveår, som sætter fokus på vigtige forebyggelsesindsatser i forhold til fysisk aktivitet og mental sundhed, samt gode leveår, som et overordnet mål for befolkningens helbredstilstand.
Juni 2023
Xxxxxx Xxxxx
Indenrigs- og Sundhedsminister
Xxxxxx Xxxx
Formand for KL
Xxxxxx Xxxxxx
Formand for Danske Regioner
DE NATIONALE MÅL ER EN DEL AF DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM
Det Nationale Kvalitetsprogram skal understøtte en udvikling i sundhedsvæsenet, hvor der leveres bedre kvalitet i både behandling og rehabilitering med fokus på de resultater, der har betydning for borgeren.
De nationale mål for sundhedsvæsenet, og den lokale forankring heraf, er en central del af Det Nationale Kvalitetsprogram. Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om målene, der følges ved hjælp af en række udvalgte indikatorer i de årlige statusrapporter. Samtidig er det ved forankring af målene i den enkelte sygehus
afdeling, i de kommunale sundhedsindsatser og i praksis sektoren, at den konkrete udvikling skabes.
Det Nationale Kvalitetsprogram består desuden af blandt andet lærings og kvalitetsteams og det nationale ledelsesprogram. Dertil understøtter det nationale kvalitetsprogram også arbejdet med systematisk patientinddragelse.
Med økonomiaftalen for 2023 var der enighed om, at kvaliteten fortsat skal udvikles og styrkes til gavn for borgere og patienter. Dette skal blandt andet ske ved en udvikling af Det Nationale Kvalitetsprogram, hvor sundhedsvæsenets aktører skal navigere efter
fælles mål for kvalitet. Desuden skal der være styrket fokus på at understøtte det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Lærings- og kvalitetsteams
Et lærings og kvalitetsteam består af et nationalt netværk af klinikere, fagpersoner og ledere fra relevante afdelinger og enheder samt en ekspertgruppe, som skal understøtte, at der sker kvalitetsforbedringer på et udvalgt område, hvor kvaliteten ikke er tilfredsstillende, eller hvor der er uønsket variation i kvaliteten. Lærings og kvalitetsteams skal bidrage til, at de gode erfaringer med kvalitets forbedringer spredes hurtigere mellem fagpersoner
og medarbejdere til gavn for den enkelte borger. Flere lærings- og kvalitetsteams omfatter flere forskellige sektorer, og bidrager dermed til at understøtte kvaliteten i forløb, der går på tværs af sektorer.
Det er planen, at der løbende etableres nye lærings og kvalitetsteams, som hver især skal løbe i cirka to år. Der er gennemført forløb for fem lærings og kvalitetsteams, og der er tre igangværende lærings og kvalitetsteams om blandt andet tvang i psykiatrien. Aktuelt er der et lærings og kvalitetsteam i opstartsfasen om tværsek torielle patientforløb for ældre borgere med hoftenære lårbensbrud.
Det nationale ledelsesprogram
Det nationale ledelsesprogram har til formål at give ledere i sundhedsvæsenet kompetencer til at styrke forbedrings arbejdet i afdelingernes hverdag og på tværs af sektorer. Herudover er hensigten med ledelsesprogrammet at udbrede et fælles sprog og en fælles tilgang til kvalitets og forbedringsarbejdet. De første fire hold af ledere fra kommuner og regioner gennemførte ledelsesprogrammet i perioden 20172021.
Parterne bag programmet har i løbet af 2021 og 2022 udviklet en ny version af ledelsesprogrammet, hvor det tværsektorielle fokus er styrket, og antallet af deltagere er hævet betragteligt. Udover ledere fra kommuner og regioner deltager nu også læger fra almen praksis.
Et nyt element er også, at deltagerne er sat sammen i mindre teams ofte på tværs af sektorer, og i løbet af
programmet arbejder sammen om et konkret forbedrings initiativ. Første hold i den nye version havde opstart i september 2022.
Systematisk patientinddragelse
Det Nationale Kvalitetsprogram understøtter et styrket fokus på systematisk patientinddragelse – både lokalt og nationalt. Eksempelvis understøtter kvalitetsprogrammet arbejdet med at udbrede systematisk anvendelse af patientrapporterede oplysninger (PRO). PRO kan bruges i dialogen mellem borgere og det sundhedsfaglige personale til blandt andet at tilpasse indsatsen til den enkeltes behov og gøre borgeren til en aktiv medspiller, ligesom PRO også kan anvendes til kvalitetsopfølgning og udvikling. Derudover benyttes resultater fra Den
Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) til at følge udviklingen for det nationale mål om at øge patientinddragelsen.
SUNDHEDSAFTALEN SKAL LØFTE SUNDHEDSVÆSENET
Den brede politiske aftale om en sundhedsaftale i maj 2022 skal sikre en omstilling til et mere sammenhængen de, nært og stærkt sundhedsvæsen. Det indebærer blandt andet, at flere kan blive behandlet i eller tæt på hjemmet, en styrkelse af kvaliteten i den nære sundhedsindsats samt et stærkere samarbejde på tværs af sundheds væsenet. Eksempelvis skal det være med til at forhindre, at borgere bliver genindlagt på sygehuset kort tid efter udskrivelse, hvis det kunne være undgået, ligesom det også skal være med til at sikre, at sygehusene har tid
og kapacitet til de patienter, der har brug for indlæggelse og specialiseret behandling.
Som en del af aftalen er der aftalt etablering af en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, der skal sikre indførslen af kvalitetspakker med konkrete kvalitetskrav og anbefalinger til indsatsen. Foreløbigt er der planlagt
to kvalitetspakker målrettet henholdsvis de kommunale akutfunktioner samt patientrettede forebyggelsestilbud for borgere med kroniske sygdomme. For at understøtte de kommunale akutfunktioner skal det for eksempel sikres,
at kommunerne har direkte adgang til relevant faglig rådgivning fra akutsygehusets specialister.
Øvrige initiativer i sundhedsaftalen omfatter blandt andet nærhospitaler, flere læger til almen praksis og bedre lægedækning, styrket akutberedskab, bedre anvendelse af data og digitale løsninger samt nedsættelsen af kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, der skal komme med anbefalinger til, hvordan der kan sikres mere personale og mere tid til kerneopgaven.
Samtidig skal de nye formaliserede sundhedsklynger omkring akutsygehusene, der blev aftalt mellem den daværende regering (S), Danske Regioner og KL i 2021 og etableret i 2022, også bidrage til at sikre omstillingen og et tættere samarbejde på tværs af sektorer. Klyngerne har både et fagligt og et politisk niveau som inkluderer repræsentanter fra regioner, kommuner og almen praksis.
Som inspiration til de første møder i sundhedsklyngerne er der udarbejdet en datapakke til hver sundhedsklynge, som indeholder udvalgte nøgletal og visninger på tværs af klyngens kommuner, almen praksis og hospital. For at sikre, at sundhedsklyngerne kan arbejde databaseret på den lange bane, vil klyngernes sekretariater få adgang til det digitale værktøj Sundhedsdata på tværs, som giver adgang til relevante nationale sundhedsdata på aggregeret niveau på tværs af kommuner, regioner og almen praksis.
Aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL om udmøntning af aftalen
Den daværende regering (S), Danske Regioner og KL har
i juni 2022 indgået en udmøntningsaftale om implemente ring af sundhedsaftalen. Med aftalen er der blandt andet enighed om årligt at gøre status for udviklingen i de målsætninger, der er aftalt i sundhedsaftalen. Herunder skal der gøres status for følgende to målsætninger, der
er baseret på indikatorer i de nationale mål:
• Omfanget af sygehusaktivitet pr. borger med KOL og/ eller type 2-diabetes skal falde for at sikre, at borgere skal modtage en indsats tæt på og i eget hjem frem for på sygehuse.
• Andelen af akutte genindlæggelser skal nedbringes med 5 procent i 2026, 10 procent i 2030 og med
15 procent i 2035 for at sikre, at færre borgere skal opleve at blive genindlagt, når det kunne have været forebygget.
NATIONALE MÅL : BEDRE KVALITET, SAMMENHÆNG OG LIGHED I SUNDHEDSVÆSENET
BEDRE SAMMEN- HÆNGENDE PATIENT- FORLØB | STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER | FORBEDRET OVERLEVELSE OG PATIENT- SIKKERHED | BEHANDLING AF HØJ KVALITET | HURTIG UDREDNING OG BEHANDLING | ØGET PATIENT- INDDRAGELSE | MERE LIGHED OG FLERE SUNDE LEVEÅR | MERE EFFEKTIVT SUNDHEDS- VÆSEN |
INDIKATORER | |||||||
Akutte somatiske/ psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage Ventetid til genoptræning Somatiske/ psykiatriske færdigbehandlings dage på sygehuse Ajourførte medicinoplysninger (praktiserende læge) | Sygehusaktivitet pr. kroniker (KOL/diabetes) Forebyggelige sygehusophold blandt ældre Overbelægning på medicinske afdelinger Brug af antipsykotika ved patienter med demens | 5 års overlevelse efter kræft Hjertedødelighed Sundhedssektor erhvervede infektioner Overlevelse ved uventet hjertestop Indløste recepter på antibiotika i almen praksis Forbrug af opioider i almen praksis | Kvalitetsindikatorer fra Regionernes Kliniske Kvalitets udviklingsprogram (RKKP) Indlagte patienter i psykiatrien, der bæltefikseres | Ventetid til somatisk/ psykiatrisk behandling på sygehus Ventetid til kirurgisk behandling (operationer/ endoskopier) på sygehus Somatiske/ psykiatriske patienter udredt inden for 30 dage Kræftpakkeforløb gennemført inden for tiden | Patienttilfredshed (somatikken/ psykiatrien) Patientoplevet inddragelse (somatikken/ psykiatrien) | Middellevetid Daglig rygere i befolkningen Fastholdelse af somatiske/psykisk syge på arbejdsmarkedet Fuldført ungdoms uddannelse blandt unge med psykiske lidelser Overdødelighed ved psykisk sygdom Gode leveår, 16årige Fysisk aktivitet blandt skolebørn Lav mental sundhed blandt unge | Liggetid pr. indlæggelse |
REGIONALE / KOMMUNALE LOKALE DELMÅL | |||||||
* Indikatoren indgår uden tal.
– ARBEJDET MED NYE INDIKATORER FORTSÆTTER
Indikatorerne under de nationale mål udvikles løbende for at sikre, at de afspejler den ønskede retning for sundhedsvæsenet og værdien for den enkelte patient. Nogle indikatorer har en kortere tidsramme, hvilket betyder, at de løbende kan justeres eller udskiftes i takt
med, at der kommer fokus på nye områder samt kvaliteten af data bliver bedre. For at sikre en fokuseret indsats er det dog samtidig vigtigt, at det samlede antal indikatorer fortsat er overskueligt.
Ny model for kvalitetsindikatorer
I de nationale mål indføres en ny model for kvalitets indikatorer baseret på data fra Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Med den nye model følges udvalgte områder fra RKKP ved hjælp af indikatorer, der som udgangspunkt indgår i indikatoroversigten i tre
år. Hvert år udvælges et nyt område og indikatorer på baggrund af en vurdering af om der for eksempel er fundet kvalitetsudfordringer på området, samt om der er potentiale for forbedringer over en kortere årrække.
Fra i år følges området for hoftenære lårbensbrud ved hjælp af to indikatorer, der viser henholdsvis andelen af patienter, som dør inden for 30 dage efter operationsdato, samt andelen af patienter, der mobiliseres inden for
24 timer efter operationens start. I regionerne har der tidligere været etableret et lærings og kvalitetsteam på området, der viste en række potentialer for at skabe
vedvarende kvalitetsforbedringer. I forhold til tidlig mobilisering efter operationen er det en indsats som er vigtig at have fokus på, da patienter der ikke mobiliseres tidligt både er indlagt længere tid og har en højere risiko for død.
Ventetidsindikatorer
Ventetid til planlagt sygehusoperation og til psykiatrien indgik som indikatorer i de nationale mål for sundheds væsenet i 2019. Indikatorerne var ikke med i rapporten for 2021, fordi de ikke er opgjort siden starten af 2019 grundet omlægning af Landspatientregisteret fra LPR2 til LPR3. I det nye Landspatientregister (LPR3) er der opgjort to nye ventetidsindikatorer med nye opgørelsesmetoder:
• Ventetid til behandling på sygehus
• Ventetid til kirurgisk behandling (operationer/endoskopier) på sygehus
Ventetid til behandling på sygehus måler ventetiden fra patienten er endeligt udredt til patienten starter behandling. Såfremt patienten er udredt uden for syge
husvæsenet måles ventetiden fra patientens henvisning til behandling er modtaget på sygehuset. Indikatoren opgøres som en bagudrettet opgørelse. Det vil sige, at den måler ventetiden for patienter, som allerede er blevet behandlet. Ventetiden måles som den gennemsnitlige ventetid opgjort i dage. Indikatoren opgøres for somatik
xxx og psykiatrien. For somatikken opgøres ventetid til behandling samlet for medicinske og kirurgiske patienter. For psykiatrien opgøres den særskilt for voksne og for børn og unge.
Ventetid til kirurgisk behandling (operationer/endosko- pier) på sygehus opgør den gennemsnitlige ventetid
til kirurgisk behandling i antal dage. Indikatoren opgøres som et samlet tal for ventetid til al kirurgisk behandling på sygehusene.
Nye indikatorer
I år indgår tre nye forebyggelsesindikatorer i rapporten, som sætter fokus på relevante sundhedsfremmende indsatsområder og understøtter fokus på social ulighed i sundhed. Ulighedsperspektivet belyses i to af de tre nye indikatorer ved at opdele indikatorerne på familie socialgruppe, jf. afsnittet indikatorer, der opdeles på uddannelsesniveau eller familiesocialgruppe, side 40.
De nye indikatorer er:
• Forventede gode leveår for 16-årige
• Fysisk aktivitet blandt skolebørn
• Lav mental sundhed blandt unge
Forventede gode leveår
Forventede gode leveår belyser det forventede antal år, borgeren lever med et godt helbred og giver dermed indblik i kvaliteten af leveårene. Derved supplerer det opgørelsen af middellevetiden, som udelukkende måler på antallet af leveår. Gode leveår opgøres i de nationale
mål på baggrund af registerdata for befolkningens døde lighed og spørgeskemaoplysninger om befolkningens selvvurderede helbred fra Den Nationale Sundhedsprofil, jf. boks 1.1 Et godt leveår er defineret som et år med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Gode leveår i Den Nationale Sundhedsprofil opdateres hver fierde år. Det bemærkes, at selvvurderet helbred kan blive påvirket af ændringer i befolkningens forventning til et godt helbred over tid. For eksempel kan befolkningens forventninger til et godt helbred stige som følge af stigen de indkomst og bedre behandlingsmuligheder, hvilket
kan skævvride billedet af udviklingen over tid, jf. boks 1.
I rapporten er forventede gode leveår opgjort for 16årige. Gode leveår er et overordnet mål for den samlede hel bredstilstand. Indikatoren afspejler den samlede effekt
af sundhedsindsatser og behandlingstilbud med xxxxxx ning for den samlede helbredstilstand fra 16 år og resten af livet.
Boks 1
Fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred i Den Nationale Sundhedsprofil Indikatoren gode leveår er baseret på registerdata for dødelighed og spørgeskemaoplysninger om selvvurderet helbred fra Den Nationale Sundhedsprofil. Selvvurderet helbred er en persons egen samlede vurdering af sit eget helbred. Undersøgelser har vist, at der er en stærk sammenhæng mellem dårligt selvvurderet helbred, dødelighed samt øget risiko for forskellige kroniske sygdomme2. Selvvurderet helbred tager derudover højde for, at sygdom opleves forskelligt. For eksempel kan vurderingen af eget helbred være påvirket af udviklingen i helbredet gennem livet, kendskab til syge og dødelighed i familien samt eget helbred i forhold til jævnaldrende. Selvvurderet helbred er des uden påvirket af oplevelsen af egne ressourcer til at håndtere sin situation og muligheden for at få støtte og hjælp i éns netværk i tilfælde af sygdom.3
I internationale anbefalinger om gennemførslen af befolkningsundersøgelser fremhæves vigtigheden af at inkludere spørgsmål om selvvurderet helbred, da indikatoren giver et overordnet billede af befolkningens helbredsstatus.4,5
Over tid kan befolkningens forventninger til et godt helbred ændre sig og dermed kan det der skal til for, at man oplever at have et godt helbred også ændre sig. I takt med at flere og flere kan leve et aktivt liv med rejser og fysisk udfoldelse, kan disse aktiviteter blive opfattet som almindelige og som en forventelig del af et sundt liv. Tilsvarende kan oplevelsen af at være sund også variere mellem aldersgrupper eller på tværs af generationer. Eksempelvis har forskelle i fysisk sundhed målt ved begrænsninger i dagligdagen umiddelbart mindre betydning for livstilfredsheden i den ældre del af befolkningen end i den yngre del af befolkningen. Det kan blandt andet skyldes, at lidelser med betydning for det fysiske helbred er mere almindelige i den ældre del af befolkningen.6
6 Finansministeriet. Ulighedsredegørelsen, december 2021.
Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet forebygger tidlig død og en række sygdomme – for eksempel hjertekarsygdomme og type2 diabetes,7 og har derfor en lang række positive effekter på børns sundhed og trivsel. Fysisk aktivitet har også positive konsekvenser for indlæring og en række psyko sociale faktorer, for eksempel den generelle trivsel.8 Ligeledes viser undersøgelser, at problemer med helbred, sundhedsadfærd og trivsel i barn og ungdommen øger risikoen for sundheds og trivselsproblemer samt risikoen for uhensigtsmæssig sundhedsadfærd livet igennem.9
Fysisk aktivitet blandt skolebørn opgøres i de nationale mål ved hjælp af Skolebørnsundersøgelsen10, der måler andelen af skolebørn, som udfører minimum 60 minutters fysisk aktivitet med moderat til høj intensitet om dagen.
Aktivitetsniveauet indsamles ved hjælp af en bevægelses sensor (accelerometer), som sættes på kroppen og der med indsamler det reelle aktivitetsniveau i en længere periode. Skolebørnsundersøgelsens mål på minimum
60 minutters fysisk aktivitet med moderat til høj intensitet
om dagen ligger i forlængelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet for børn.11 Det bemærkes, at Skolebørnsundersøgelsen 2018 indeholder en mindre stikprøve, hvilket kan påvirke tallenes repræsentativitet, og resultaterne skal derfor fortolkes varsomt. Dog fore kommer der en høj svarprocent fra eleverne fra de del tagende skoler.
Mental sundhed blandt unge
God mental sundhed er en beskyttende faktor for helbredet og har betydning for livskvalitet, gode leveår samt risikoen for udvikling af sygdom.12, 13 Der ses en generel stigning i den danske befolkning i andelen med dårligt mentalt helbred, og den er særlig stor for unge.14 Lav mental sundhed blandt unge opgøres i de nationale mål ved hjælp af indikatoren fra Den Nationale Sundheds profil15, der opgør andelen af 1624årige med en lav score på den mentale helbredsskala. Indikatoren, der opdateres hver fierde år, spørger til mentalt helbred på baggrund af svarpersonens helbredstilstand inden for
de seneste fire uger.
7, 8 Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet: Håndbog om forebyggelse og behandling, 2018: side 3.
9, 10 Statens Institut for Folkesundhed. Skolebørnsundersøgelsen: hbsc, 2018: side 97.
11 Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet: Håndbog om forebyggelse og behandling, 2018: side 12.
12 Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke: Mental sundhed, 2018.
13 Statens Institut for Folkesundhed. Sundhedsstyrelsen. Social ulighed i sundhed og sygdom: Udviklingen i Danmark i perioden 20102017. SDU, 2020.
14, 15 Statens Institut for Folkesundhed & Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2021, 2022.
Udviklingsarbejde med nye datakilder på børne- og ungeområdet
Der er et arbejde i gang med udvikling af nye datakilder på børne og ungeområdet, som på sigt vil være relevante at gøre brug af i nationale mål for sundhedsvæsenet.
På voksenområdet er Den Nationale Sundhedsprofil16 og de nationale sundhedsregistre kilder til viden og statistiske opgørelser, som der arbejdes med lokalt, regionalt og nationalt.
Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har i en lang årrække monitoreret sundhed blandt børn i første leve år, blandt skolebørn og blandt unge på gymnasier og erhvervsskoler ved både registeropgørelser og spørge skemaundersøgelser. Tilsvarende findes andre monitore ringsundersøgelser fra for eksempel Børn og Ungeliv,
VIVE med videre, ligesom der findes indrapportering i nationale registre. Der er således mange forskellige datakilder, men der er på nuværende tidspunkt ikke
noget samlet overblik over, hvilke data om danske børn og unges sundhed, adfærd, trivsel og helbred, der er tilgængelige, samt hvilken type viden der indsamles.
På tværs af stat, kommuner og regioner – og i sam arbejde med Statens Institut for Folkesundhed – er forarbejdet med at lave en sundhedsprofil for børn og unge (0-15-årige) derfor blevet igangsat. Profilen skal bygge på relevante, eksisterende datakilder samt nye eller videreudviklede datakilder. Der arbejdes desuden med at etablere ”Børns Sundhed”, som er en database, der samler data fra sundhedsplejen, sygehusene og på sigt også almen praksis, hvilket vil give et mere samlet billede af børn og unges sundhed. Novo Nordisk Fonden har tildelt midler til projektet, som er et bredt samarbejde mellem Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), Danske Regioner, Statens Institut for Folkesund hed (SIF), Sundhedsdatastyrelsen, Databasen Børns Sundhed og KL.17
16 Statens Institut for Folkesundhed & Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2021, 2022.
17 Landsdækkende tværsektoriel database skal følge børn og unges sundhed (xx.xx).
ÆNDRINGER FOR INDIKATORER I ÅRETS STATUSRAPPORT
Brug af antipsykotika for patienter med demens
i definitionen af demens: G30* (Alzheimers sygdom), G31.0B (Picks sygdom), G31.8 (Anden degenerativ sygdom i nervesystemet), G31.8E (Lewy body sygdom), G31.9 (Degenerativ sygdom i nervesystemet UNS).
Ændringerne i definitionen af demens kan medføre
en stigning på op til 4 procent for det samlede antal af borgere med demens, sammenlignet med den tidligere definition, hvori ovenstående diagnoser ikke indgik.
Hjertedødelighed
Indikatoren for hjertedødelighed opskrives ikke længere på baggrund af en forholdsmæssig tildeling af døds årsager uden medicinske oplysninger. Tidligere blev dødsårsager uden medicinske oplysninger fordelt forholdsmæssigt på alle registrerede dødsårsager i Dødsårsagsregisteret. Det vurderes dog, at metoden er forbundet med nogen usikkerhed i forhold til indikatoren, da det ikke er muligt at fastslå, hvor stor en andel af dødsfald uden medicinske oplysninger, der omhandler hjertesygdomme. I 2020 var der cirka 2.400 dødsårsager uden medicinske oplysninger ud af cirka 54.000 dødsfald.
*G30 er inklusive alle de underliggende koder for Alzheimers sygdom.
UDVIKLING I MÅL OG INDIKATORER
DE ENKELTE MARKERINGER BETYDER:
Farvemarkeringen til venstre for tallet angiver udviklingen fra 2020 til 2021 for den enkelte region/kommune:
Positiv udvikling Uændret udvikling Negativ udvikling
1
2
123
Farvemarkeringen til højre for tallet angiver niveauet ift. landsgennemsnittet:
Bedre end landsgennemsnittet
På niveau med landsgennemsnittet Dårligere end landsgennemsnittet
Den gule markering er beregnet indenfor en ændring på +/ 1 pct. Dette betyder, at hvis udviklingen er plus/minus 1 pct. antages udviklingen at være uændret, og hvis forskellen fra landsgennemsnittet er plus/minus 1 pct. antages regionen/kommunen som værende på niveau med landsgennemsnittet.
Vi følger udviklingen i de nationale mål ved en trafiklys- markering. For hver region eller kommune er der angivet to farver per indikator. Farven til venstre angiver, hvordan den enkelte region eller kommune har udviklet sig i det foregående år, og farven til højre angiver, hvordan regionen eller kommunen placerer sig i forhold til lands gennemsnittet.
Danske Regioner understøtter regionernes forbedrings arbejde ved at udarbejde en version af nøgletallene for de nationale mål, som gør det muligt for den enkelte region at følge den løbende udvikling. Denne version findes på Danske Regioners hjemmeside.18
18 xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxogstyring/loebendenoegletalfordenationalemaalforsundhedsvaesenet.
I årets rapport følges udviklingen for indikatorerne primært fra 2020 til 2021. For hele landet bevæger 11 af indikatorerne sig den rigtige vej, 12 indikatorer er uændrede, mens de resterende 16 indikatorer bevæger sig den forkerte vej.
Udviklingen for indikatorer for hele landet fordelt på de otte nationale mål
Mål | Grønne | Gule | Røde |
Bedre sammenhængende patientforløb | 0 | 2 | 4 |
Styrket indsats for kronikere og ældre patienter | 1 | 0 | 3 |
Forbedret overlevelse og patientsikkerhed | 3 | 3 | 1 |
Behandling af høj kvalitet | 1 | 0 | 0 |
Hurtig udredning og behandling | 3 | 2 | 3 |
Øget patientinddragelse | 0 | 4 | 2 |
Mere lighed og flere sunde leveår | 3 | 1 | 2 |
Mere effektivt sundhedsvæsen | 0 | 0 | 1 |
Alle indikatorer | 11 | 12 | 16 |
Flere af indikatorerne i dette års statusrapport vil være direkte eller indirekte påvirket af COVID19 og/eller
overenskomstkonflikten på sygeplejerskeområde i det andet halvår 2021 og konsekvenserne heraf. Det er dog ikke muligt isoleret set at henføre udviklingen i tallene konkret til COVID19 og/eller sygeplejerskestrejken, og det er dermed ikke muligt at fastslå, i hvor høj grad tallene er påvirket af disse forhold.
Eksempelvis stiger antallet af somatiske færdigbehand lingsdage på sygehuse under målet om bedre sammen- hængende patientforløb fra 2020 til 2021, hvilket blandt andet kan ses i sammenhæng med strejken hos blandt andet udvalgte sygeplejersker i kommuner med kommu nale arbejdspladser udtaget til strejke, der kan have gjort det vanskeligere at hjemtage patienter i en periode. Indikatorer i relation til aktiviteten i sundhedsvæsenet kan også ses i sammenhæng med COVID19. Under COVID19 epidemien blev der foretaget en stor og nød vendig omstilling af aktiviteten i sundhedsvæsenet for
at sikre tilstrækkelig kapacitet til behandling af patienter med COVID19, der samtidig også betød en nedgang
i aktiviteten på flere områder.
For at sikre at sygehusene kunne foretage den nødven dige prioritering under COVID19, var udredningsretten for henholdsvis somatikken og psykiatrien, som fremgår under målet om Hurtig udredning og behandling, suspen deret i længere perioder på henholdsvis cirka 11 og 5 måneder. Indikatorerne for overholdelse af udrednings retten er påvirket heraf, og andelen af udredningsforløb, hvor udredningsretten er overholdt, var lavere end nor malt i perioden, hvor udredningsretten var suspenderet.
NATIONALE MÅL – FORDELT PÅ REGIONER
MÅL | INDIKATORER | HELE LANDET | NORDJYLLAND | MIDTJYLLAND | SYDDANMARK | HOVEDSTADEN | SJÆLLAND | |||||||
BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB | Akutte somatiske genindlæggelser indenfor 30 dage, pct. | 10,5 | 10,7 | 11,7 | 10,5 | 10,4 | 12,4 | |||||||
Akutte psykiatriske genindlæggelser indenfor 30 dage, pct. | 24,4 | 16,7 | 25,3 | 23,0 | 25,4 | 25,1 | ||||||||
Ventetid til genoptræning, median dage | 7 | 6 | 8 | 7 | 7 | 7 | ||||||||
Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehusene, dage pr. 1.000 borgere1 | 3,9 | 8,6 | 1,2 | 3,6 | 5,0 | 3,2 | ||||||||
Psykiatriske færdigbehandlingsdage på sygehusene, dage pr. 1.000 borgere | 3,3 | 1,3 | 2,7 | 2,2 | 4,6 | 4,5 | ||||||||
21,9 | 23,9 | 24,9 | 22,9 | 18,3 | 19,6 | |||||||||
STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER | Sygehusaktivitet for borgere med kronisk sygdom (med KOL og/eller type 2diabetes), kr.3 | 1.804 | 1.929 | 1.666 | 1.650 | 2.138 | 1.560 | |||||||
Forebyggelige akutte sygehusophold, antal pr. 1.000 ældre, som er 65 år eller ældre | 55,4 | 49,1 | 50,5 | 50,5 | 63,5 | 59,8 | ||||||||
0,44 | 1,66 | 0,16 | 0,00 | 0,01 | 1,27 | |||||||||
Andel ældre borgere med demens, som har købt antipsykotika, som er 65 år eller ældre, pct.5 | 19,9 | 16,6 | 20,5 | 20,0 | 21,2 | 17,8 | ||||||||
MÅL INDIKATORER HELE LANDET NORDJYLLAND MIDTJYLLAND SYDDANMARK HOVEDSTADEN SJÆLLAND
FORBEDRET OVERLEVELSE OG PATIENTSIKKERHED | 68 | 67 | 68 | 67 | 68 | 69 | |
Hjertedødelighed, dødsfald pr. 100.000 borgere (0000) | 000 | 00 | 000 | 000 | 00 | 112 | |
Sundhedssektorerhvervede infektioner | 6,8 | 5,8 | 5,4 | 7,6 | 7,7 | 6,2 | |
Sundhedssektorerhvervede infektioner | 53,8 | 42,7 | 49,4 | 50,7 | 57,8 | 64,5 | |
Andel patienter som overlever mindst 30 dage efter hjertestop, pct.B | 28 | 30 | 35 | 30 | 26 | 22 | |
Indløste recepter på antibiotika i almen praksis, antal pr. 1.000 borgere | 234 | 248 | 233 | 247 | 212 | 258 | |
Forbrug af opioider i almen praksis, antal pr. 1.000 tilmeldte i almen praksis (2020) | 9,3 | 10,2 | 8,9 | 11,0 | 7,0 | 12,2 | |
BEHANDLING AF HØJ KVALITET | Tidlig mobilisering efter operation for hoftenært lårbensbrud, pct.B, 8 | 81 | 91 | 89 | 84 | 78 | 64 |
Mortalitet efter operation for hoftenært lårbensbrud, pct.B, 9 | 10,8 | 10,2 | 10,3 | 11,7 | 11,5 | 9,5 | |
Indlagte personer i psykiatrien, der bæltefikseres, pct. | 4,4 | 5,5 | 5,1 | 5,7 | 3,0 | 3,7 | |
HURTIG UDREDNING OG BEHANDLING | Ventetid til behandling på sygehus (somatik), dage i gennemsnit4 | 36 | 38 | 38 | 40 | 29 | 34 |
Ventetid til behandling på sygehus (psykiatri, børn), dage i gennemsnit4 | 16 | 46 | 14 | 12 | 16 | 13 | |
Ventetid til behandling på sygehus (psykiatri, voksne), dage i gennemsnit4 | 22 | 16 | 28 | 22 | 22 | 17 | |
Ventetid til kirurgisk behandling (operation), dage i gennemsnit4 | 48 | 43 | 48 | 47 | 52 | 49 | |
Somatiske udredningsforløb, hvor udredningsretten er overholdt, andel af alle udredningsforløb, pct.10 | 77 | 84 | 72 | 72 | 85 | 74 | |
Psykiatriske udredningsforløb (børn og unge), hvor udredningsretten er overholdt, andel af alle udredningsforløb, pct.11 | 82 | 89 | 70 | 96 | 73 | 95 | |
Psykiatriske udredningsforløb (voksne), hvor udredningsretten er overholdt, andel af alle udredningsforløb, pct.11 | 87 | 97 | 79 | 83 | 97 | 95 | |
Pakkeforløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for kræft, pct. | 76 | 79 | 77 | 81 | 76 | 63 | |
MÅL INDIKATORER HELE LANDET NORDJYLLAND MIDTJYLLAND SYDDANMARK HOVEDSTADEN SJÆLLAND
ØGET PATIENT- INDDRAGELSE | Patientoplevet tilfredshed – patienter i somatikken (gennemsnitlig score 1-5)C | 4,28 | 4,29 | 4,32 | 4,29 | 4,26 | 4,15 |
Patientoplevet tilfredshed – patienter i psykiatrien, børn og unge (gennemsnitlig score 1-5)C | 4,02 | 4,27 | 4,09 | 4,03 | 3,91 | 4,06 | |
Patientoplevet tilfredshed – patienter i psykiatrien, voksne (gennemsnitlig score 1-5)C | 4,29 | 4,26 | 4,18 | 4,36 | 4,28 | 4,28 | |
Patientoplevet inddragelse – patienter i somatikken (gennemsnitlig score 1-5)C | 3,94 | 3,93 | 4,00 | 3,94 | 3,95 | 3,72 | |
Patientoplevet inddragelse – patienter i psykiatrien, børn og unge (gennemsnitlig score 1-5)C | 3,82 | 3,88 | 3,86 | 3,87 | 3,69 | 3,85 | |
Patientoplevet inddragelse – patienter i psykiatrien, voksne (gennemsnitlig score 1-5)C | 4,11 | 4,03 | 4,05 | 4,19 | 4,10 | 4,04 | |
MERE LIGHED OG FLERE SUNDE LEVEÅR | 81,5 | 81,3 | 82,0 | 81,7 | 81,5 | 80,6 | |
13,9 | 14,2 | 12,9 | 14,8 | 12,9 | 16,1 | ||
Fastholdelse af somatisk syge på arbejdsmarkedet, pct. (2020) | 76,3 | 75,2 | 74,2 | 74,4 | 78,8 | 16,1 | |
Fastholdelse af psykisk syge på arbejdsmarkedet, pct. (2020) | 58,9 | 54,7 | 57,3 | 59,9 | 60,1 | 58,2 | |
Fuldført ungdomsuddannelse blandt unge med psykiske lidelser, pct. (2017-2021)13 | 57,6 | 53,0 | 57,3 | 53,5 | 66,1 | 46,8 | |
Overdødelighed blandt borgere med udvalgte psykiske lidelse | 2,9 | 2,6 | 3,1 | 3,0 | 3,0 | 2,6 | |
54,5 | 54,2 | 55,2 | 54,3 | 54,8 | 52,9 | ||
25,6 | |||||||
Lav score på den mentale helbredsskala, 16-24 årige, pct.E, 12, 16 | 27,8 | 27,0 | 26,6 | 26,9 | 29,7 | 26,8 | |
MERE EFFEKTIVT SUNDHEDSVÆSEN | Gns. liggetid pr. indlæggelse, dage i gennemsnit | 4,3 | 4,6 | 4,2 | 4,3 | 4,1 | 4,4 |
NATIONALE MÅL – FORDELT PÅ KOMMUNER
REGION NORDJYLLAND | AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. | SOMATISKE FÆRDIG- BEHANDLINGSDAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE PR. | PSYKIATRISK FÆRDIG- BEHANDLINGSDAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE PR. | FOREBYGGELIGE AKUTTE SYGEHUS- OPHOLD, ANTAL PR. 1.000 ÆLDRE, SOM ER 65 ÅR ELLER ÆLDRE | ANDEL ÆLDRE BORGERE MED DEMENS, SOM HAR KØBT ANTIPSYKOTIKA | ||
BRØNDERSLEV | 9,1 | 14,5 | 7 | 1,5 | 2,0 | 51,1 | 16,1 |
FREDERIKSHAVN | 9,5 | 16,8 | ... | 0,6 | 1,3 | 52,9 | 18,2 |
HJØRRING | 9,8 | 17,9 | 3 | 9,0 | 1,0 | 52,9 | 18,9 |
JAMMERBUGT | 10,5 | 18,1 | 8 | 5,8 | 2,9 | 53,4 | 16,9 |
LÆSØ | 6,5 | ... | 4 | 6,7 | 0,0 | 34,4 | ... |
MARIAGERFJORD | 9,9 | 18,5 | 8 | 0,4 | 2,0 | 40,7 | 14,3 |
MORSØ | 12,5 | 12,2 | 8 | 0,8 | 0,6 | 61,6 | 15,3 |
REBILD | 10,1 | 16,6 | 8 | 0,9 | 2,2 | 51,6 | 20,4 |
THISTED | 11,8 | 11,1 | 7 | 0,8 | 0,7 | 55,1 | 17,8 |
VESTHIMMERLANDS | 12,7 | 15,0 | 7 | 1,8 | 2,5 | 48,5 | 12,4 |
AALBORG | 10,8 | 19,0 | 8 | 18,3 | 0,6 | 43,3 | 16,1 |
FORTSAT REGION NORDJYLLAND | FASTHOLDELSE AF SOMATISK SYGE PÅ ARBEJDSMARKEDET, PCT. (2020) | FASTHOLDELSE AF PSYKIATRISKE SYGE PÅ ARBEJDSMARKEDET, PCT. (2020) 19,22 | FULDFØRT UNGDOMSUDDANNELSE BLANDT UNGE MED PSYKISKE LIDELSER (2017-2021) 13,19 | ||||
BRØNDERSLEV | 81,2 | 13,7 | 76,6 | 50,0 | 44,1 | 54,3 | 28,7 |
FREDERIKSHAVN | 80,7 | 15,0 | 71,7 | 54,4 | 39,2 | 54,2 | 26,5 |
HJØRRING | 81,5 | 14,9 | 74,6 | 52,1 | 40,5 | 54,0 | 27,7 |
JAMMERBUGT | 81,2 | 16,0 | 71,9 | 48,3 | 39,0 | 54,8 | 18,1 |
LÆSØ | ... | 16,4 | 56,8 | ... | ... | ... | ... |
MARIAGERFJORD | 81,2 | 12,7 | 74,1 | 52,5 | 37,1 | 53,8 | 17,1 |
MORSØ | 80,1 | 16,9 | 76,3 | 47,6 | 31,4 | 53,9 | 29,2 |
REBILD | 81,4 | 13,4 | 77,0 | 44,7 | 38,6 | 55,2 | 24,8 |
THISTED | 80,3 | 15,5 | 75,8 | 46,8 | 36,3 | 55,2 | 25,0 |
VESTHIMMERLANDS | 80,9 | 15,5 | 73,9 | 47,3 | 40,1 | 53,1 | 30,2 |
AALBORG | 81,1 | 13,1 | 76,9 | 57,0 | 66,4 | 54,1 | 28,9 |
REGION MIDTJYLLAND | AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. | AKUTTE PSYKIATRISKE GENINDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, | SOMATISKE FÆRDIG- BEHANDLINGSDAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE PR. | PSYKIATRISK FÆRDIG- BEHANDLINGSDAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE PR. 1.000 BORGERE | FOREBYGGELIGE AKUTTE SYGEHUS- OPHOLD, ANTAL PR. 1.000 ÆLDRE, SOM ER 65 ÅR ELLER ÆLDRE | ANDEL ÆLDRE BORGERE MED DEMENS, SOM HAR KØBT ANTIPSYKOTIKA | |
FAVRSKOV | 10,6 | 19,3 | 8 | 0,1 | 0,1 | 53,8 | 28,8 |
HEDENSTED | 10,8 | 24,3 | 8 | 0,1 | 3,6 | 48,3 | 16,9 |
HERNING | 12,3 | 32,4 | ... | 0,3 | 6,6 | 45,7 | 21,7 |
HOLSTEBRO | 11,2 | 29,4 | 7 | 0,4 | 0,9 | 53,2 | 27,2 |
HORSENS | 12,6 | 27,4 | 8 | 0,2 | 0,9 | 56,0 | 14,1 |
IKAST-BRANDE | 11,9 | 31,9 | 8 | 1,1 | 1,1 | 54,3 | 30,5 |
LEMVIG | 10,5 | 19,7 | 7 | 9,3 | 0,2 | 54,8 | 28,1 |
NORDDJURS | 11,2 | 26,4 | 8 | 0,5 | 0,9 | 41,1 | 22,6 |
ODDER | 10,3 | 19,9 | 7 | 1,9 | 0,0 | 41,9 | 22,3 |
RANDERS | 11,1 | 27,3 | 7 | 0,2 | 3,6 | 55,6 | 22,1 |
RINGKØBING-SKJERN | 12,6 | 21,2 | 6 | 2,3 | 0,0 | 43,7 | 26,0 |
SAMSØ | 9,9 | ... | 8 | 0,0 | 0,0 | 46,0 | ... |
SILKEBORG | 12,8 | 32,3 | 8 | 2,7 | 1,4 | 59,6 | 20,1 |
SKANDERBORG | 11,3 | 18,2 | 9 | 2,9 | 2,6 | 44,9 | 17,1 |
SKIVE | 12,5 | 19,0 | 8 | 0,4 | 0,0 | 50,3 | 21,5 |
STRUER | 12,3 | 28,8 | ... | 0,0 | 0,4 | 50,1 | 22,0 |
SYDDJURS | 10,3 | 24,2 | 9 | 0,2 | 0,8 | 48,3 | 22,8 |
VIBORG | 12,7 | 30,1 | 10 | 0,3 | 5,7 | 53,5 | 19,8 |
AARHUS | 10,9 | 26,5 | ... | 1,2 | 4,0 | 48,4 | 16,1 |
22 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
123
Udvikling fra 2021 til 2022
Niveau ifl. landsgennemsnit
FORTSAT REGION MIDTJYLLAND | MIDDELLEVETID, | FASTHOLDELSE AF SOMATISK SYGE PÅ ARBEJDSMARKEDET, PCT. (2020) | FASTHOLDELSE AF PSYKIATRISKE SYGE PÅ ARBEJDSMARKEDET, PCT. (2020) 19,22 | FULDFØRT UNGDOMSUDDANNELSE BLANDT UNGE MED PSYKISKE LIDELSER (2017-2021) 13,19 | LAV SCORE PÅ DEN MENTALE HELBREDSSKALA, 16-24 ÅRIGE, | ||
FAVRSKOV | 81,9 | 11,0 | 73,3 | 64,7 | 45,0 | 56,3 | 20,3 |
HEDENSTED | 82,0 | 15,0 | 74,0 | 57,8 | 45,4 | 54,8 | 21,0 |
HERNING | 81,7 | 12,8 | 74,1 | 52,1 | 52,1 | 55,4 | 21,2 |
HOLSTEBRO | 82,1 | 13,4 | 71,8 | 51,9 | 52,3 | 55,2 | 19,0 |
HORSENS | 81,1 | 13,3 | 73,9 | 57,4 | 49,8 | 54,4 | 27,2 |
IKAST-BRANDE | 81,4 | 15,2 | 72,9 | 53,7 | 46,6 | 54,8 | 28,0 |
LEMVIG | 81,3 | 16,1 | 73,2 | 49,1 | 44,1 | 54,1 | 21,5 |
NORDDJURS | 80,3 | 16,6 | 71,0 | 53,5 | 43,2 | 54,1 | 26,6 |
ODDER | 83,1 | 12,6 | 72,1 | 57,3 | 47,1 | 56,6 | 27,6 |
RANDERS | 80,5 | 15,6 | 73,4 | 52,7 | 48,3 | 53,9 | 26,9 |
RINGKØBING-SKJERN | 81,9 | 14,0 | 74,4 | 46,9 | 44,5 | 55,8 | 24,8 |
SAMSØ | ... | 15,5 | 63,2 | ... | ... | ... | ... |
SILKEBORG | 81,9 | 11,5 | 76,1 | 51,5 | 46,3 | 56,0 | 24,9 |
SKANDERBORG | 82,6 | 10,8 | 75,1 | 59,1 | 42,5 | 56,7 | 30,0 |
SKIVE | 81,4 | 15,6 | 73,1 | 61,7 | 41,2 | 54,9 | 30,3 |
STRUER | 81,5 | 17,0 | 72,2 | 60,6 | 44,4 | 53,8 | 30,4 |
SYDDJURS | 81,6 | 13,4 | 70,7 | 57,0 | 40,2 | 54,7 | 29,0 |
VIBORG | 82,0 | 12,5 | 76,4 | 60,8 | 49,3 | 55,2 | 25,9 |
AARHUS | 81,8 | 11,1 | 76,0 | 57,1 | 72,9 | 55,3 | 28,7 |
23 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
123
Udvikling fra 2021 til 2022
Niveau ifl. landsgennemsnit
REGION SYDDANMARK | AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. | AKUTTE PSYKIATRISKE GENINDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, | SOMATISKE FÆRDIG- BEHANDLINGSDAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE PR. | PSYKIATRISK FÆRDIG- BEHANDLINGSDAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE PR. | FOREBYGGELIGE AKUTTE SYGEHUS- OPHOLD, ANTAL PR. 1.000 ÆLDRE, SOM ER 65 ÅR ELLER ÆLDRE | ANDEL ÆLDRE BORGERE MED DEMENS, SOM HAR KØBT ANTIPSYKOTIKA |
ASSENS | 10,8 | 16,8 | 10 | 18,1 | 0,1 | 56,9 | 12,2 |
BILLUND | 10,9 | 21,4 | 7 | 0,6 | 3,0 | 47,9 | 12,4 |
ESBJERG | 10,5 | 25,0 | 7 | 5,7 | 2,1 | 50,4 | 19,6 |
FANØ | 4,9 | ... | 6 | 0,6 | 0,0 | 34,2 | 23,5 |
FREDERICIA | 11,7 | 19,9 | 7 | 1,5 | 1,2 | 50,6 | 13,1 |
FAABORG-MIDTFYN | 10,3 | 15,1 | 7 | 1,2 | 2,5 | 52,9 | 16,0 |
HADERSLEV | 10,8 | 23,6 | 7 | 1,2 | 1,2 | 46,8 | 24,3 |
KERTEMINDE | 9,8 | 25,1 | 8 | 0,7 | 0,0 | 57,9 | 16,3 |
KOLDING | 10,6 | 28,9 | 10 | 0,7 | 1,9 | 51,1 | 15,7 |
LANGELAND | 11,4 | 27,5 | 7 | 2,1 | 22,7 | 62,2 | 18,7 |
MIDDELFART | 10,3 | 17,0 | 7 | 0,3 | 4,7 | 42,8 | 18,1 |
NORDFYNS | 9,1 | 25,9 | 2 | 11,8 | 0,7 | 52,6 | 17,4 |
NYBORG | 10,5 | 18,3 | 6 | 1,5 | 3,2 | 60,8 | 17,7 |
ODENSE | 9,5 | 26,1 | 7 | 2,6 | 1,5 | 52,6 | 19,3 |
SVENDBORG | 10,4 | 25,2 | 6 | 3,4 | 3,1 | 56,2 | 20,1 |
SØNDERBORG | 10,1 | 23,9 | ... | 1,4 | 1,4 | 47,7 | 29,4 |
TØNDER | 10,9 | 22,1 | 6 | 34,3 | 0,0 | 49,2 | 33,5 |
VARDE | 11,0 | 18,6 | 6 | 0,9 | 3,1 | 43,0 | 21,3 |
VEJEN | 9,2 | 13,1 | 7 | 0,1 | 0,0 | 46,4 | 17,1 |
VEJLE | 10,7 | 25,8 | 10 | 0,4 | 3,8 | 46,9 | 17,7 |
ÆRØ | 9,7 | 18,5 | 7 | 0,3 | 0,0 | 61,6 | 19,7 |
AABENRAA | 10,7 | 21,1 | 6 | 1,6 | 2,0 | 47,5 | 29,9 |
123
24 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
Udvikling fra 2021 til 2022
Niveau ifl. landsgennemsnit
FORTSAT REGION SYDDANMARK | MIDDELLEVETID, | FASTHOLDELSE AF SOMATISK SYGE PÅ ARBEJDSMARKEDET, PCT. (2020) | FASTHOLDELSE AF PSYKIATRISKE SYGE PÅ ARBEJDSMARKEDET, PCT. (2020) 19,22 | FULDFØRT UNGDOMSUDDANNELSE BLANDT UNGE MED PSYKISKE LIDELSER (2017-2021) 13,19 | LAV SCORE PÅ DEN MENTALE HELBREDSSKALA, 16-24 ÅRIGE, | ||
ASSENS | 81,3 | 16,2 | 70,2 | 62,8 | 42,1 | 53,0 | 29,5 |
BILLUND | 81,7 | 14,1 | 71,7 | 62,2 | 40,5 | 55,3 | 20,7 |
ESBJERG | 80,8 | 15,2 | 73,9 | 56,7 | 56,1 | 54,7 | 29,6 |
FANØ | ... | 13,8 | 63,5 | ... | ... | ... | ... |
FREDERICIA | 81,3 | 16,4 | 74,8 | 58,6 | 48,8 | 53,3 | 35,2 |
FAABORG-MIDTFYN | 81,4 | 15,6 | 75,2 | 53,2 | 44,7 | 54,1 | 27,9 |
XXXXXXXXX | 81,7 | 14,9 | 76,5 | 53,8 | 43,7 | 55,3 | 28,6 |
KERTEMINDE | 81,7 | 14,8 | 73,1 | 62,4 | 39,8 | 53,7 | 20,6 |
KOLDING | 81,7 | 14,3 | 75,1 | 60,7 | 53,6 | 54,2 | 23,6 |
LANGELAND | 80,0 | 18,2 | 63,0 | 54,4 | 46,3 | ... | ... |
MIDDELFART | 81,0 | 13,8 | 77,7 | 64,5 | 44,2 | 54,3 | 26,2 |
NORDFYNS | 81,3 | 17,1 | 71,7 | 55,4 | 38,7 | 54,1 | 20,8 |
NYBORG | 80,6 | 15,8 | 72,0 | 54,2 | 45,3 | 53,8 | 27,4 |
ODENSE | 81,2 | 12,6 | 74,4 | 62,4 | 70,3 | 53,3 | 30,8 |
SVENDBORG | 81,2 | 17,0 | 72,7 | 58,2 | 48,1 | 53,9 | 22,6 |
SØNDERBORG | 82,0 | 14,5 | 76,8 | 57,0 | 44,9 | 55,0 | 31,2 |
TØNDER | 80,8 | 18,3 | 70,6 | 58,9 | 39,4 | 54,0 | 22,9 |
VARDE | 81,8 | 13,9 | 73,0 | 57,0 | 45,2 | 56,2 | 16,0 |
VEJEN | 81,7 | 15,8 | 76,4 | 55,4 | 42,0 | 54,7 | 17,8 |
VEJLE | 81,5 | 13,3 | 74,8 | 60,3 | 48,5 | 55,0 | 26,6 |
ÆRØ | ... | 18,5 | 47,5 | ... | 49,9 | 53,9 | 22,7 |
AABENRAA | 81,0 | 16,1 | 78,4 | 58,6 | 46,3 | 53,8 | 20,0 |
123
25 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
Udvikling fra 2021 til 2022
Niveau ifl. landsgennemsnit
REGION HOVEDSTADEN | AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. | AKUTTE PSYKIATRISKE GENINDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, | SOMATISKE FÆRDIG- BEHANDLINGSDAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE PR. | PSYKIATRISK FÆRDIG- BEHANDLINGSDAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE PR. | FOREBYGGELIGE AKUTTE SYGEHUS- OPHOLD, ANTAL PR. 1.000 ÆLDRE, SOM ER 65 ÅR ELLER ÆLDRE | ANDEL ÆLDRE BORGERE MED DEMENS, SOM HAR KØBT ANTIPSYKOTIKA |
ALBERTSLUND | 10,6 | 25,6 | ... | 1,0 | 0,2 | 65,8 | 23,1 |
ALLERØD | 9,4 | 22,2 | 8 | 0,5 | 2,8 | 56,9 | 16,8 |
BALLERUP | 10,8 | 30,2 | 6 | 4,7 | 1,0 | 64,7 | 18,5 |
BORNHOLM | 9,4 | 20,4 | ... | 0,3 | 1,0 | 65,4 | 20,4 |
BRØNDBY | 10,0 | 28,9 | 6 | 1,9 | 1,7 | 68,2 | 23,6 |
DRAGØR | 5,5 | 25,3 | 6 | 0,9 | 0,0 | 60,2 | 16,9 |
EGEDAL | 9,8 | 28,1 | 9 | 3,4 | 1,7 | 55,5 | 20,0 |
FREDENSBORG | 10,4 | 19,7 | 2 | 11,4 | 3,2 | 58,1 | 20,3 |
FREDERIKSBERG | 10,0 | 19,0 | 4 | 0,4 | 3,1 | 63,5 | 21,0 |
FREDERIKSSUND | 10,8 | 28,8 | 7 | 4,8 | 3,9 | 63,6 | 25,3 |
FURESØ | 9,8 | 22,3 | ... | 1,9 | 5,3 | 57,6 | 24,0 |
GENTOFTE | 10,5 | 22,9 | 7 | 0,3 | 1,6 | 59,1 | 23,2 |
GLADSAXE | 11,2 | 26,6 | 5 | 3,6 | 1,5 | 63,4 | 21,2 |
GLOSTRUP | 11,4 | 32,6 | 7 | 16,4 | 10,8 | 64,9 | 26,3 |
GRIBSKOV | 10,3 | 18,8 | 7 | 7,6 | 0,3 | 57,4 | 19,1 |
HALSNÆS | 11,7 | 27,3 | 7 | 2,7 | 0,3 | 60,9 | 22,6 |
HELSINGØR | 10,6 | 24,8 | 6 | 9,4 | 3,8 | 67,1 | 19,6 |
HERLEV | 10,8 | 25,0 | 6 | 0,4 | 0,0 | 66,1 | 23,6 |
HILLERØD | 10,3 | 28,3 | 6 | 10,8 | 6,4 | 67,9 | 23,5 |
HVIDOVRE | 10,3 | 18,0 | 7 | 0,4 | 1,1 | 74,2 | 18,2 |
HØJE-TAASTRUP | 10,6 | 24,1 | 7 | 2,2 | 6,6 | 55,4 | 25,4 |
XXXXXXXX | 8,4 | 13,5 | 7 | 1,9 | 0,5 | 55,9 | 22,4 |
ISHØJ | 10,3 | 20,4 | 7 | 1,3 | 7,2 | 66,2 | 25,2 |
KØBENHAVN | 9,9 | 25,5 | 7 | 7,7 | 8,0 | 68,9 | 20,6 |
LYNGBY-TAARBÆK | 11,7 | 28,8 | 6 | 7,7 | 0,5 | 62,7 | 17,7 |
RUDERSDAL | 9,4 | 23,6 | 7 | 0,9 | 3,7 | 55,5 | 19,6 |
RØDOVRE | 10,9 | 24,0 | 7 | 1,8 | 3,9 | 65,1 | 24,0 |
TÅRNBY | 6,1 | 29,5 | 5 | 0,6 | 4,0 | 61,2 | 21,5 |
VALLENSBÆK | 9,8 | 41,8 | 7 | 1,3 | 1,3 | 45,1 | 20,7 |
26 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
123
Udvikling fra 2021 til 2022
Niveau ifl. landsgennemsnit
FORTSAT REGION HOVEDSTADEN | MIDDELLEVETID, | FASTHOLDELSE AF SOMATISK SYGE PÅ ARBEJDSMARKEDET, PCT. (2020) | FASTHOLDELSE AF PSYKIATRISKE SYGE PÅ ARBEJDSMARKEDET, PCT. (2020) 19,22 | FULDFØRT UNGDOMSUDDANNELSE BLANDT UNGE MED PSYKISKE LIDELSER (2017-2021) 13,19 | LAV SCORE PÅ DEN MENTALE HELBREDSSKALA, 16-24 ÅRIGE, | ||
ALBERTSLUND | 81,4 | 15,8 | 75,6 | 59,3 | 53,5 | 52,5 | 32,9 |
ALLERØD | 83,5 | 7,6 | 84,8 | 54,7 | 59,4 | 58,0 | 29,0 |
BALLERUP | 80,5 | 12,4 | 77,0 | 67,8 | 52,5 | 54,5 | 22,6 |
BORNHOLM | 79,7 | 15,5 | 73,5 | 50,9 | 36,1 | ... | ... |
BRØNDBY | 79,8 | 16,5 | 74,7 | 56,8 | 47,1 | 53,7 | 34,9 |
DRAGØR | 81,9 | 9,9 | 81,5 | 61,8 | 64,8 | 56,0 | 28,2 |
EGEDAL | 82,3 | 10,8 | 80,6 | 68,4 | 59,5 | 56,1 | 29,0 |
FREDENSBORG | 82,1 | 14,4 | 80,0 | 60,6 | 56,1 | 55,7 | 27,5 |
FREDERIKSBERG | 81,7 | 10,2 | 80,8 | 59,3 | 76,4 | 55,2 | 31,1 |
FREDERIKSSUND | 81,1 | 13,3 | 78,7 | 53,0 | 47,8 | 54,2 | 26,4 |
FURESØ | 83,1 | 8,8 | 81,0 | 59,0 | 45,9 | 57,2 | 28,5 |
GENTOFTE | 83,6 | 7,7 | 83,3 | 66,4 | 66,7 | 57,5 | 27,8 |
GLADSAXE | 80,9 | 13,0 | 78,6 | 61,9 | 59,3 | 55,2 | 27,5 |
GLOSTRUP | 81,1 | 14,6 | 79,9 | 64,3 | 61,1 | 53,0 | 28,5 |
GRIBSKOV | 81,6 | 14,6 | 80,4 | 58,2 | 42,8 | 53,2 | 24,8 |
HALSNÆS | 80,7 | 15,7 | 76,2 | 63,2 | 44,8 | 53,4 | 31,6 |
HELSINGØR | 81,5 | 14,1 | 76,4 | 57,0 | 47,8 | 53,4 | 29,0 |
XXXXXX | 79,8 | 14,0 | 77,8 | 56,9 | 59,0 | 53,6 | 36,0 |
HILLERØD | 82,0 | 11,9 | 79,1 | 64,1 | 52,0 | 55,6 | 33,3 |
HVIDOVRE | 80,7 | 15,1 | 78,2 | 59,2 | 56,4 | 53,4 | 28,7 |
HØJE-TAASTRUP | 80,8 | 14,1 | 76,9 | 62,2 | 55,5 | 52,9 | 31,1 |
HØRSHOLM | 83,5 | 8,6 | 80,2 | 62,6 | 59,5 | 56,0 | 24,2 |
ISHØJ | 80,1 | 18,9 | 76,9 | 67,8 | 53,2 | 52,4 | 26,8 |
KØBENHAVN | 80,0 | 13,8 | 77,8 | 59,1 | 76,0 | 54,4 | 31,2 |
LYNGBY-TAARBÆK | 82,8 | 9,0 | 82,7 | 60,6 | 72,7 | 55,7 | 30,5 |
RUDERSDAL | 83,7 | 7,8 | 82,0 | 59,6 | 61,2 | 56,1 | 23,6 |
RØDOVRE | 81,1 | 14,4 | 77,8 | 64,6 | 55,7 | 54,1 | 27,5 |
TÅRNBY | 80,4 | 16,3 | 77,1 | 60,1 | 49,9 | 54,2 | 27,7 |
VALLENSBÆK | 81,6 | 11,2 | 80,6 | 56,4 | 57,9 | 57,3 | 33,1 |
27 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
123
Udvikling fra 2021 til 2022
Niveau ifl. landsgennemsnit
REGION SJÆLLAND | AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. | AKUTTE PSYKIATRISKE GENINDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, | SOMATISKE FÆRDIG- BEHANDLINGSDAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE PR. | PSYKIATRISK FÆRDIG- BEHANDLINGSDAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE PR. | FOREBYGGELIGE AKUTTE SYGEHUS- OPHOLD, ANTAL PR. 1.000 ÆLDRE, SOM ER 65 ÅR ELLER ÆLDRE | ANDEL ÆLDRE BORGERE MED DEMENS, SOM HAR KØBT ANTIPSYKOTIKA | |
FAXE | 12,5 | 26,9 | 6 | 1,6 | 0,4 | 58,8 | 17,8 |
GREVE | 11,4 | 19,5 | 7 | 0,3 | 3,4 | 57,1 | 14,8 |
GULDBORGSUND | 12,8 | 29,3 | 7 | 5,4 | 0,7 | 64,2 | 15,9 |
HOLBÆK | 12,3 | 25,4 | ... | 5,4 | 4,8 | 60,2 | 21,7 |
KALUNDBORG | 12,0 | 14,5 | 6 | 2,9 | 1,7 | 55,2 | 22,9 |
KØGE | 12,4 | 24,3 | 7 | 0,6 | 0,3 | 69,0 | 14,9 |
LEJRE | 10,5 | 26,5 | ... | 0,6 | 0,2 | 54,5 | 15,3 |
LOLLAND | 12,8 | 29,3 | 6 | 3,5 | 0,0 | 65,0 | 22,5 |
NÆSTVED | 12,4 | 24,3 | 6 | 0,8 | 0,2 | 58,9 | 17,7 |
ODSHERRED | 12,2 | 36,3 | 11 | 2,6 | 3,6 | 61,7 | 17,1 |
RINGSTED | 12,8 | 14,6 | ... | 12,9 | 3,4 | 56,9 | 28,9 |
ROSKILDE | 12,3 | 23,5 | 8 | 0,2 | 14,8 | 52,2 | 13,2 |
SLAGELSE | 12,2 | 24,8 | 9 | 0,9 | 12,4 | 64,9 | 21,9 |
SOLRØD | 9,4 | 18,3 | ... | 0,3 | 0,0 | 57,6 | 15,6 |
SORØ | 12,0 | 30,1 | 6 | 2,1 | 9,7 | 53,1 | 15,0 |
STEVNS | 12,1 | 20,7 | 9 | 1,5 | 0,0 | 59,1 | 10,3 |
VORDINGBORG | 12,7 | 29,6 | ... | 16,9 | 6,2 | 58,9 | 17,7 |
HELE LANDET | 10,9 | 24,4 | 7 | 3,9 | 3,3 | 55,4 | 19,9 |
28 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
123
Udvikling fra 2021 til 2022
Niveau ifl. landsgennemsnit
FORTSAT REGION SJÆLLAND | MIDDELLEVETID, | FASTHOLDELSE AF SOMATISK SYGE PÅ ARBEJDSMARKEDET, PCT. (2020) | FASTHOLDELSE AF PSYKIATRISKE SYGE PÅ ARBEJDSMARKEDET, PCT. (2020) 19,22 | FULDFØRT UNGDOMSUDDANNELSE BLANDT UNGE MED PSYKISKE LIDELSER (2017-2021) 13,19 | LAV SCORE PÅ DEN MENTALE HELBREDSSKALA, 16-24 ÅRIGE, | ||
FAXE | 80,8 | 14,8 | 76,6 | 53,9 | 49,6 | ... | … |
GREVE | 81,7 | 10,3 | 76,9 | 66,6 | 50,0 | 55,3 | 22,8 |
GULDBORGSUND | 78,9 | 19,2 | 76,5 | 60,2 | 39,9 | ... | … |
HOLBÆK | 80,5 | 16,9 | 76,5 | 59,7 | 43,5 | 52,7 | 26,9 |
KALUNDBORG | 80,4 | 18,6 | 72,0 | 56,7 | 45,3 | ... | … |
KØGE | 81,1 | 13,7 | 80,2 | 56,1 | 52,2 | 52,8 | 26,4 |
LEJRE | 82,3 | 12,5 | 76,8 | 59,0 | 48,8 | 54,6 | 20,1 |
LOLLAND | 78,5 | 21,7 | 68,2 | 50,0 | 30,7 | ... | … |
NÆSTVED | 80,5 | 16,8 | 76,3 | 54,9 | 47,9 | 52,4 | 30,0 |
ODSHERRED | 80,1 | 16,4 | 75,1 | 51,3 | 33,4 | ... | … |
RINGSTED | 80,8 | 17,3 | 78,1 | 60,9 | 48,1 | 53,9 | 29,7 |
ROSKILDE | 81,5 | 12,9 | 77,7 | 65,2 | 60,3 | 56,1 | 24,6 |
SLAGELSE | 79,9 | 17,4 | 74,8 | 53,8 | 46,6 | 51,3 | 30,1 |
SOLRØD | 82,7 | 11,8 | 76,3 | 69,5 | 57,0 | 56,3 | 28,4 |
SORØ | 80,3 | 15,7 | 73,6 | 54,9 | 42,1 | ... | … |
STEVNS | 80,8 | 17,5 | 76,3 | 52,9 | 41,6 | ... | … |
VORDINGBORG | 79,4 | 19,3 | 74,9 | 49,9 | 44,9 | ... | … |
HELE LANDET | 81,5 | 13,9 | 76,3 | 60,7 | 57,6 | 54,5 | 27,8 |
29 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
123
Udvikling fra 2021 til 2022
Niveau ifl. landsgennemsnit
Kilder: Sundhedsdatastyrelsen A MedCom
C Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelse
E Den Nationale Sundhedsprofil
F Skolebørnsundersøgelsen
Anmærkninger:
Farvemarkørerne er beregnet pba. det antal decimaler, der er vist i oversigten. Indikatorbeskriv elser og datagrundlaget (inkl. længere tidsserier) kan findes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.
1 Opgørelsen for 2021 er påvirket af overens
komstkonflikten på sygeplejerskeområdet
i 2021 og konsekvenserne heraf.
3 Kun DRGsygehusforløb, hvor DRGværdien af forløbet er under 75.000 kr., er inkluderet
i opgørelsen. Sygehusaktiviteten var generelt påvirket af den særlige situation i sundheds væsenet under COVID19. Herunder er det også sandsynlig, at en generel nedsat samfunds aktivitet og bedre hygiejne resulterede i, at befolkningen generelt set fik færre infektions- sygdomme, herunder færre luftvejsinfektioner, og dermed færre indlæggelseskrævende forværringer af KOL.
sammenlignet med tidligere rapports afgræns ning af demens. Dette betyder ikke nødvendigvis en tilsvarende udvikling i andelen af borgere med demens, der køber antipsykotisk medicin.
at der på sygehusene kunne foretages den nødvendige prioritering under COVID19. Overholdelse af udredningsretten er endvidere påvirket af overenskomstkonflikten på syge- plejerskeområdet i 2021 og konsekvenserne heraf. I denne statusrapport anvendes tal for hele år, hvorimod forrige statusrapport anvendte kvartalstal.
I denne statusrapport anvendes tal for hele år, hvorimod forrige statusrapport anvendte kvartalstal.
12 Udviklingen fra 2017 til 2021.
17 Indikatoren for produktivitet på sygehuse indgår uden data i dette års rapport.
af genoptræningsplanen og afholdte ydelse relateret til planen. Det er samtidig konstateret, at der hos nogle af kommunerne er udfordringer
forbundet med indberetning af genoptrænings planer pga. mangelfulde dataleverancer fra systemleverandøren. Af hensyn til at mindske den statistiske usikkerhed indgår kun kommuner, hvor mindst 20 genoptræningsplaner kan kobles med tilsvarende ydelser i kommunen, og
hvor mindst 50 pct. af kommunens samlede genoptræningsplaner kan kobles med registrerede ydelser. Cellerne er markeret med ”...”, hvis de ikke efterlever disse to kriterier.
22 Raterne på kommuneniveau er opgjort som 2årige rater pga. få observationer.
LOKAL FORANKRING AF DE NATIONALE MÅL
Det kræver vedvarende politisk fokus og forankring hos ledelse og medarbejdere at integrere arbejdet med kvalitetsforbedringer i det daglige arbejde.
Den lokale forankring af de nationale mål på de enkelte sygehusafdelinger, i de kommunale sundhedsindsatser og i praksissektoren er helt central for at sikre et løft af kvaliteten for patienter og borgere. Her skal de nationale mål omsættes til konkrete lokale delmål og indsatser,
så de bliver en meningsfuld og integreret del af sundheds personalets arbejde. På den måde får personalet større frihed til at identificere de indsatser, der kan løfte kvalite ten for netop deres patienter og borgere.
De nationale mål og aktiv brug af data skaber synlighed og transparens på tværs af regioner og kommuner og danner derigennem basis for benchmarking og gensidig læring, hvilket er til gavn for patienter og borgere. Den aktive brug af data forudsættes også styrket gennem sundhedsklyngernes adgang til det digitale værktøj Sundhedsdata på tværs, der skal skabe større viden om fælles patientpopulationer gennem adgang til natio nale sundhedsdata på aggregeret niveau på tværs af kommuner, regioner og almen praksis.
LOKAL FORANKRING
MÅL
1
MÅL
2
MÅL
3
MÅL
4
MÅL
5
MÅL
6
MÅL
7
MÅL
8
INDIKATORER
LOKALE DELMÅL
LOKALE DELMÅL
LOKALE DELMÅL
LOKALE DELMÅL
LOKALE DELMÅL
LOKALE DELMÅL
LOKALE DELMÅL
LOKALE DELMÅL
REGIONER
KOMMUNER
SYGEHUS
SYGEHUS
HJEMMEPLEJEN
PLEJECENTRE
SYGEHUS
SUNDHEDSPLEJE
SYGEHUS
SYGEHUS
PRAKTISERENDE
PRAKTISERENDE LÆGE LÆGE
GENOP- TRÆNING
SOCIAL
PSYKIATRI
REGIONERNES OPFØLGNING PÅ MÅLENE
Hyppige drøftelser om udviklingen for målene
Danske Regioners bestyrelse har besluttet at drøfte udvikling og resultater for indikatorer for de otte nationale mål i hvert kvartal. Et af formålene med at forankre de nationale mål på det politiske niveau i regionerne er læring mellem regionerne og dialog om, hvor regionerne kan hjælpe hinanden frem mod bedre resultater eller målopfyldelse. Regionerne samarbejder blandt andet
om kræft og hjerteområdet i behandlingsfællesskaber, hvor kapacitet og viden udveksles på tværs, ligesom regionerne samarbejder om overholdelse af patient rettighederne. Derudover samarbejder regionerne om den generelle omstilling af sundhedsvæsenet, hvor der er fokus på at skabe sammenhæng og sikre, at borgerne kan få løst deres sundhedsbehov tættere på deres hjem.
Datadrevet forbedringsarbejde i regionerne
Alle regioner arbejder med datadrevet forbedrings arbejde, som betyder, at sygehuse og afdelinger har tilgængelig information om udvikling og resultater.
En vigtig del af dette er ledelsesinformation, som hospi talerne og afdelingerne kan handle på. Her har særligt overholdelse af patientrettigheder og kræftpakker været i fokus, eksempelvis med monitorering, ”early warning” systemer med videre.
Regionerne arbejder med indikatorerne for de nationale mål i deres ledelsesinformation, som anvendes til opfølgning på politisk og administrativt niveau i regionen og ligeledes på sygehuse og afdelinger. Regionerne
har oversat de nationale mål til KPI’er, som understøtter kvalitetsudvikling lokalt og centralt i regionerne. Data anvendes også i den løbende politiske prioritering samt til at følge udviklingen, afdække forbedringspotentialer og sikre en kontinuerlig udvikling af behandlingen.
FAKTA
Alle kvalitetsindikatorerne følges tværregionalt efter dette KPIkoncept.
Early warning lister giver
fx et overblik over patienter, der venter på udredning,
5-års kræftoverlevelse
(køns- og aldersstandardiseret)
75
70
65
Afstand fra bedste Seneste måling
Region Sjælland 69%
Region Hovedstaden 68%
hvor rød angiver, at vente tiden er overskredet, gul at patienten har ventet i
mere end 15 dage, og grøn at patienten har ventet
i mindre end 15 dage.
Region Midtjylland | 68% |
Region Nordjylland | 67% |
Region Syddanmark | 67% |
Hele landet | 68% |
60 -3 -2 1 0
55
Note:
Procentpoint
50
2008
2011 2014
2017 2020
Streg før prik = man henter ind på bedste. Prik før streg = man lægger afstand.
Udviklingen i indikatorerne følges ved hjælp af kurvediagrammet, jævnfør ovenstående figur. Pilen indikerer den ønskede udviklings- retning, og de fremhævede punkter angiver sammenligningstids punktet for den seneste måling. I anden del af figuren viser prik afstanden til ”den bedste”, mens stregen viser hvor meget man henter ind eller lægger afstand til bedste sammenlignet med sidste måling.
34 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
KOMMUNERNES OPFØLGNING PÅ MÅLENE
Der arbejdes med de nationale mål på mange niveauer Kommunerne arbejder med de nationale mål og tilhør ende indikatorer på såvel politisk, ledelsesmæssigt og fagligt niveau. De nationale mål danner afsæt for kom munens tværgående sundhedspolitik med dertilhørende sundhedspolitiske mål. De sundhedsaftaler, som region, kommune og almen praksis indgår hvert fierde år, danner desuden en vigtig ramme for arbejdet. Her sætter region erne, kommuner og almen praksis sammen mål for,
hvad de specifikt ønsker at arbejde med for at styrke sammenhæng og kvalitet. De 22 nye sundhedsklynger er en ny vigtig samarbejdsarena og drivkraft for arbejdet
med at styrke kvaliteten på tværs af sektorer for de fælles borgere blandt andet med afsæt i fælles datapakker udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen.
Forbedrings- og kvalitetsarbejdet i kommunerne
Lokalt på kommunernes plejehjem, sundhedscentre, hjemme(syge)pleje og akutpladser arbejdes der løbende systematisk med forbedringer og kvalitetsudvikling.
Det kan for eksempel ske med afsæt i særlige fokus områder blandt andet som følge af observationer, dialog med borgere og pårørende eller kvalitetsdata. På fore byggelsesområder arbejder alle kommuner for eksempel med rygning som indikator i det forebyggende arbejde. Kommunerne anvender data fra Den Nationale Sundheds profil, undersøgelser af danskernes rygevaner, unge- profilen samt den nationale rygestopdatabase.
På ældreområdet er 33 kommuner en del af Dansk Selskab for Patientsikkerheds projekt ”I sikre Hænder”, der arbejder med udbredelse af forbedringsmodellen på områder som for eksempel medicin, liggesår, fald og infektioner. Forbedringsmodellen er en enkel og anven
delig metode til at accelerere forandrings og forbedrings processer. Forbedringer forstås som ændringer i struk turer og processer, der medfører bedre kvalitet for patient en. Derudover arbejdes der i de enkelte kommuner med ledelsesinformation med afsæt i de delmål og indikatorer, som kommunen særligt har valgt at fokusere på.
Bedre kvalitetsdata
Kommunerne og KL arbejder aktuelt på en mere syste matisk anvendelse af data om borgernes sundhed og behandling. Det er afgørende for det videre arbejde med datadrevet kvalitetsudvikling. Derfor arbejder kommun erne og KL blandt andet med at strukturere og klassificere dokumentation på genoptræningsområdet og i forebyg gelsesindsatsen til mennesker med kronisk sygdom,
så disse data også kan anvendes som kvalitetsdata. Den fælleskommunale gateway er snart klar til deling af sundhedsdata mellem kommunerne, men også til andre aktører. Der er i sundhedsaftalen for 2022 afsat 1 mio. kr.
i 2023 og 2 mio. kr. årligt fra 20242028 til kommunernes arbejde med datakvalitet. KL har etableret en indsats for kvalitet i kommunerne (KIK) i KL’s Center for sundhed
og ældre. KIK skal gøre det lettere for kommunerne at arbejde med datadrevet kvalitet og forbedringer blandt andet gennem best practice.
35 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
– SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
I dette kapitel belyses social ulighed
i sundhed i relation til de nationale mål for sundhedsvæsenet.
36 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
Introduktion
Med social ulighed i sundhed ses der på, i hvor høj grad sundhed og sygdom er systematisk skævt fordelt i samfundet set i relation til socioøkonomiske faktorer.
Borgere med kortere uddannelse og lavere indkomst får sygdomme i en tidligere alder, har flere kroniske sygdom me, oplever dårligere livskvalitet og dør tidligere end andre grupper i befolkningen. Der er både forhold i og udenfor sundhedsvæsenet som kan medvirke til social ulighed i sundhed.19
I dette kapitel belyses social ulighed i sundhed i relation til de nationale mål for sundhedsvæsenet. Formålet er at sætte fokus på omfanget af social ulighed inden for udvalgte indikatorer og synliggøre hvor det kan være
relevant, at prioritere og målrette arbejdet med indsatser, der tager højde for borgere og patienters forskellige udgangspunkt og behov inden for forebyggelse, behand ling, rehabilitering og pleje på sundhedsområdet.20
Forskellige dimensioner for social ulighed i sundhed Der kan forekomme social ulighed i sundhed blandt befolkningsgrupper på forskellig vis i forbindelse med sygdom og behandlingsforløb. I Sundhedsstyrelsens rapport Social ulighed i sundhed og sygdom (2020)21
er den sociale ulighed i sundhed blandt andet belyst
ved at se på forskellen blandt uddannelsesgrupper opdelt i grundskole, erhvervsfaglig/gymnasial og videregående uddannelse i forhold til:
• Forekomst af udvalgte sygdomme
• Dødelighed fem år efter diagnose
• Tilbagevenden til beskæftigelse i årene efter diagnosticering
De tre nedslag kan bidrage til et styrket grundlag for indsatsen for at mindske social ulighed i sundhed – både før, under og efter et sygdomsforløb. Ulighed i forekom sten af sygdom kan for eksempel påvirkes af en tidlig og forebyggende indsats, der i høj grad sker uden for sund hedsvæsenet. I mødet med sundhedsvæsenet har et fokus på håndtering af patienter med forskellige vilkår og forudsætninger betydning for social ulighed i behandlings forløbet. Social ulighed i tilbagevenden til beskæftigelse efter et sygdomsforløb kan påvirkes af de forebyggende og rehabiliterende tiltag i det primære sundhedsvæsen, men også af en lang række forhold, der ligger udenfor sundhedsvæsenet.22
22 Kræftens Bekæmpelse, Hvidbog – Social ulighed i kræft i Danmark, 2019.
37 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
Tabel 1
Graden af social ulighed i forekomst og konsekvenser af sygdom mellem forskellige uddannelsesgrupper
Sygdom | Forekomst | Dødelighed | Tilbagevenden til beskæftigelse | |||
Kvinder | Mænd | Xxxxxxx | Xxxx | Xxxxxxx | Xxxx | |
M | L | M | M | H | H | |
Cerebrovaskulær sygdom (karsygdom i hjerne) | L | L | M | M | H | H |
Kronisk lungesygdom | H | H | L | L | H | M |
Brystkræft | L | M | H | |||
Lungekræft | H | H | L | L | H | H |
Tyk og endetarmskræft | L | L | L | L | H | H |
Anm.: Graden af social ulighed er opgjort på grundlag af størrelsen af odds ratio (OR) eller incidensratio (IRR) for forekomst, dødelighed og tilbagevenden til beskæftigelse for borgere med grundskole som højest fuldførte uddannelse i forhold til borgere med videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Der er lav grad af social ulighed når OR eller IRR er mellem 1,00 1,49 (95% CI). Der er moderat grad af social ulighed når værdien er mellem 1,502,00 (95% CI). Der er høj grad af social ulighed når værdien er >2,00. Ved en værdi på 1 er der ikke forskel i fx forekomst mellem uddannelsesgrupperne mens en værdi på 2 er udtryk for dobbelt så stor forekomst ved grundskoleniveau sammenlignet med videregående uddannelse.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen. Social ulighed i sundhed og sygdom: Udviklingen i Danmark i perioden 20102017. SDU, 2020.
23 Iskæmisk hjertesygdom: sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod og ilt.
I tabel 1 er graden af den sociale ulighed illustreret for udvalgte sygdomme. Graden af social ulighed er opgjort som lav (L), moderat (M) eller høj (H).
Graden af social ulighed i forhold til forekomst og dødelig hed varierer på tværs af de udvalgte sygdomme. Der er høj grad af social ulighed i tilbagevenden til beskæftigelse på tværs af sygdommene. Særkapitlet indeholder en opdeling af to nye indikatorer og seks eksisterende indikatorer i nationale mål på uddannelsesniveau eller familiesocialgruppe for at belyse omfanget af social ulighed i sundhed før, under og efter mødet med sund hedsvæsenet
38 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
Xxxxxx for at mindske social ulighed i sundhed på
nationalt, regionalt og kommunalt niveau
Dansk og international forskning peger på, at det er muligt at mindske social ulighed i sundhed, men det kræver interventioner på forskellige myndighedsniveauer og på tværs af områder.24 Nedenfor er beskrevet eksempler på, hvordan man kan arbejde med at reducere social ulighed i sundhed på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Nationalt niveau
Staten har ansvaret for den overordnede regulering og tilsynsfunktioner inden for sundhedsområdet. Indenrigs og Sundhedsministeriet fastlægger de overordnede rammer for varetagelsen af sundhedsområdet gennem lovgivning, som dækker regionernes, kommunernes og andre aktørers opgaver på sundhedsområdet. Staten har derfor gennem forskellige tiltag mulighed for at bidrage til at skabe rammerne for at mindske social ulighed
i sundhed.
Regionalt niveau
På regionalt niveau arbejdes der blandt andet med indsatser, der skal bidrage til, at den sociale ulighed i sundhed ikke forstærkes i mødet med sygehusvæsenet. For eksempel ved at hospitalerne og praksissektoren tilpasser indsatsen til borgere med størst behov samt understøtter adgangen til sundhedsydelser i alle områder af Danmark. Herunder har regionerne en særlig støttende rolle i forhold til borgere, der ikke selv kontakter sund hedsvæsenet ved behov.
Kommunalt niveau
På kommunalt niveau arbejdes der blandt andet med at etablere sunde rammer og forebyggelsestilbud til borgere, som er i særlig risiko for udvikling af sygdom eller lever med kronisk sygdom med henblik på at reducere social ulighed i sundhed. Herudover arbejder kommunerne
med forebyggende indsatser målrettet at mindske social ulighed i sundhed blandt børn for eksempel gennem sundhedsplejeordningen og i dagtilbud.
24 Sundhedsstyrelsen, Københavns Universitet. Indsatser mod ulighed i sundhed, 2020.
39 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
INDIKATORER, DER OPDELES PÅ UDDANELSESNIVEAU ELLER FAMILIESOCIALGRUPPE
I årets rapport opdeles udvalgte indikatorer på uddan nelsesniveau eller familiesocialgruppe med henblik på at belyse omfanget af social ulighed i sundhed inden for udvalgte områder. Indikatorerne er udvalgt ud fra, at de repræsenterer forskellige tidspunkter i et sygdomsforløb
– før, under og efter et sygdomsforløb. Tabel 2 opsumme rer, hvilke indikatorer der repræsenterer før et sygdoms forløb som risikofaktorer for sygdom, under et sygdoms forløb som behandling i sygehusvæsenet og efter et sygdomsforløb som konsekvenser af sygdom.
Af de tre nye faste indikatorer opdeles to af indikatorerne på familiesocialgruppe. Til at belyse social ulighed i sundhed ud fra et sundhedsfremmende perspektiv opdeles indikatorerne fysisk aktivitet blandt skolebørn og mental velbefindende blandt skolebørn på familie socialgruppe. En opdeling af indikatorerne på familie socialgruppe, kan være med til at belyse forskelle på baggrund af forældres socialgruppe.
Det bemærkes, at den nye indikator lav score på den mentale helbredsskala for 16-24-årige som indgår i den faste indikatoroversigt ikke opdeles på forældres uddannelsesniveau. Det har ikke været muligt, da der
ikke er oplysninger herom i Den Nationale Sundhedsprofil, hvorfor indikatoren mental velbefindende blandt skole- børn fra Skolebørnsundersøgelsen25 i stedet opdeles
på familiesocialgruppe.
25 Statens Institut for Folkesundhed. Skolebørnsundersøgelsen: hbsc, 2018.
Det bemærkes endvidere, at den tredje nye indikator gode leveår for 16-årige ikke opdeles på uddannelses niveau, da der ikke indgår oplysninger om forældres uddannelsesniveau i Den Nationale Sundhedsprofil.
Aspekter af social ulighed i sundhed | Indikatorer |
Overordnet | – Middellevetid. |
Risikofaktorer for sygdom | – Daglige rygere i befolkningen. – Fysisk aktivitet blandt skolebørn. – Mental velbefindende blandt skolebørn. |
Behandling i sygehusvæsenet | – Overholdelse af udredningsretten for somatiske patienter, som er 30 år eller ældre. – Overholdelse af udredningsretten for psykiatriske patienter, som er 30 år eller ældre. |
Konsekvenser af sygdom | – Akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage. – Akutte psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage. |
Tabel 2
Aspekter af social ulighed i sundhed for udvalgte indikatorer, der opdeles på uddannelsesniveau eller familiesocialgruppe
40 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
METODEOVERVEJELSER FOR OPDELING AF INDIKATORER
PÅ UDDANNELSESNIVEAU ELLER FAMILIESOCIALGRUPPE
I dette afsnit beskrives metodeovervejelser for valg af uddannelsesniveau eller familiesocialgruppe som mål til at belyse social ulighed i sundhed for udvalgte indikatorer.
For at belyse forskelle mellem forskellige samfunds grupper opdeles udvalgte indikatorer på uddannelses niveau eller familiesocialgruppe. Uddannelsesniveau er valgt fordi uddannelsesniveau er korreleret med indkomst, helbred og sundhedsadfærd, og fordi der sker få ændrin ger i uddannelsesniveauet efter en person er fyldt 30 år, hvorimod for eksempel indkomst i højere grad kan variere år for år.
Årsagssammenhængen mellem uddannelse og sundhed er kompleks, og det er ikke entydigt, i hvilket omfang der er en kausal sammenhæng mellem uddannelsesniveau og sundhed. Uddannelsesniveau formodes at have en påvirkning på helbredet via blandt andet sundheds adfærd, økonomiske forhold, arbejdsvilkår med videre, ligesom der vil være en række andre faktorer, som påvirker helbredet i et livsforløb. Det kan eksempelvis være miljøet under opvæksten, der i sig selv kan have betydning for sundhedsadfærd, og som kan påvirke både helbred og uddannelsesniveau.26 Det er ikke ambitionen at afdække årsagssammenhænge i denne rapport, og
forskellene mellem befolkningsgrupper med forskelligt uddannelsesniveau vil ikke blive italesat som forskelle alene forårsaget af uddannelsesniveau.27
I denne rapport er det valgt at opdele en række indika torer efter befolkningens højest fuldførte uddannelses niveau. Når der opdeles på uddannelsesniveau afgrænses til personer, som er 30 år eller ældre, da de fleste personer på 30 år eller derover har færdiggjort deres uddannelse, hvormed der sker få ændringer i uddannel sesniveau efter en person er fyldt 30 år. For indikatorer, der omfatter personer under 30 år opdeles på familie socialgrupper, da personer under 30 år oftere er i gang med en uddannelse. Det betyder, at de endnu ikke har nået deres endeligt fuldførte uddannelsesniveau. For de nye indikatorer vedrørende fysisk aktivitet og lav mental sundhed er der ikke oplysninger om forældres højest fuldførte uddannelsesniveau i henholdsvis Den Nationale Sundhedsprofil28 og Skolebørnsundersøgelsen29, hvorfor indikatorerne opdeles på familiesocialgruppe i stedet.
Jævnfør forrige afsnit, da indikatoren lav score på den mentale helbredsskala for 16-24-årige fra Den Nationale Sundhedsprofil ikke opdeles på uddannelsesniveau opdeles indikatoren mental velbefindende blandt skole- børn fra Skolebørnsundersøgelsen på familiesocialgruppe i stedet for.
26 Finansministeriet. Ulighedsredegørelsen: december 2021: side 132
29 Statens Institut for Folkesundhed. Skolebørnsundersøgelsen: hbsc, 2018.
41 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
Familiesocialgruppe opgøres på baggrund af familiens sociale og økonomisk position som for eksempel familiens materielle, økonomiske og uddannelsesmæssige ressour cer, position på arbejdsmarkedet og indflydelse på egne vilkår.30 Familiesocialgrupperne opdeles i henholdsvis lav, mellem og høj socialgruppe.31
Udfordringer med sammenligninger over tid Sammenlignes indikatorer opdelt på uddannelsesniveau over tid skal man være varsom på grund af sammensæt ningseffekter. Det vil sige, når en indikator opdeles på uddannelsesniveau og følges over tid kan uddannelses grupperne variere i størrelse. Eksempelvis er andelen af ufaglærte i de yngre aldersgrupper i befolkningen mindre end andelen af ufaglærte i de ældre aldersgrupper i befolkningen. Det skyldes den generelle stigning i uddan nelsesniveau i befolkningen over tid. Det kan medføre,
at den resterende gruppe af ufaglærte i højere grad har sociale og helbredsmæssige udfordringer, som både medfører at de ikke får en uddannelse og påvirker deres levetid og helbred. Når det generelle uddannelsesniveau stiger over tid, så færre er ufaglærte og forskellen mellem ufaglærte og personer med en uddannelse bliver større,
kan det se ud som uligheden stiger, selvom den større forskel alene skyldes, at der indgår færre i gruppen af ufaglærte.32
Det bemærkes, at i denne rapport opdeles udvalgte indikatorer på uddannelsesniveau for 2021 eller senest tilgængeligt år, og giver dermed et øjebliksbillede af omfanget af social ulighed i sundhed for indikatorerne, og dermed følges indikatorer på uddannelsesniveau ikke over tid.
30 Statens Institut for Folkesundhed. Skolebørnsundersøgelsen: hbsc, 2018: side 26.
31 Lav: ikkefaglærte arbejdere og overførselsindkomst.
Mellem: mindre selvstændige og mellemfunktionærer samt underordnede funktionærer og faglærte arbejdere.
Høj: akademikere, store selvstændige og topfunktionærer, personer med mellemlang videregående uddannelse, større selvstændige og højere funktionærer.
32 Finansministeriet. Ulighedsredegørelsen: december, 2021.
42 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
– INDIKATORER OPDELT PÅ UDDANNELSNIVEAU
ELLER FAMILIESOCIALGRUPPE
På de følgende sider fremgår de udvalgte indikatorer opdelt på uddannelsesniveau eller familiesocialgruppe, som repræsenterer forskellige dimensioner af social ulighed
i sundhed og sundhedsvæsenet – før, under og efter et sygdomsforløb.
43 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
OVERORDNET
Middellevetid, landsplan
Opgørelsen tyder på, at der er forskel i middellevetiden for både 50årige mænd og kvinder i forhold til uddan nelsesniveau. 50årige kvinder med en videregående uddannelse lever i gennemsnit 4,4 år længere end
50årige kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau. For 50årige mænd med en videre gående uddannelse er middellevetiden 5,5 år højere sammenlignet med 50årige mænd med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau.
Figur 1
Middellevetid for 50-årige kvinder
fordelt på uddannelsesniveau, hele landet
Figur 1.1
Middellevetid for 50-årige mænd
fordelt på uddannelsesniveau, hele landet
År
90
År
90
85
85
80
80
75
75
70
70
65
65
60
60
55
81,7
84,5
86,1
55 78,0
80,9
83,5
50 50
Grundskole Erhvervsfaglig Videregående
uddannelse uddannelse
Middellevetid for 50-årige kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig Videregående uddannelse uddannelse
Middellevetid for 50-årige mænd
Anm.: Personer, som er 50 år eller ældre med ukendt uddannelse og gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau indgår ikke. Videregående uddannelser omfatter kort mellem og lang videregående uddannelse.
Kilde: Beregninger på lovmodellens datagrundlag og Landspatientregisteret. Ulighedsredegørelsen, Finansministeriet, 2021.
44 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM
Daglige rygere i befolkningen
Opgørelsen tyder på, at der er forskel i andelen af daglige rygere blandt personer, som er over 30 år eller ældre i forhold til uddannelsesniveau, både på landsplan og inden for hver region. For hovedparten af kommunerne ser
der også ud til at være social ulighed i andelen af daglige rygere blandt personer, som er over 30 år eller ældre.
Andelen, der ryger dagligt på landsplan, udgør
28,8 procent af borgere med grundskole og 9,3 procent af borgere med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Dermed er der en forskel på
19,5 procentpoint mellem borgere med grundskole og videregående uddannelse som højest fuldførte uddan nelsesniveau.
Figur 2
Andel, der ryger dagligt, som er 30 år eller ældre, fordelt på uddannelsesniveau, hele landet, 2021
%
35
30
25
20
15
10
5 28,8
0
Grundskole
17,6
9,3
Erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uddannelsesniveau
Tabel 3
Andel, der ryger dagligt, som er 30 år eller ældre, fordelt på uddannelsesniveau, regioner, 2021
Region | Grundskole | Erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse | Videregående uddannelse |
Hovedstaden | 29,0 | 18,6 | 8,7 |
Midtjylland | 29,1 | 16,3 | 8,4 |
Nordjylland | 27,0 | 16,7 | 10,2 |
Syddanmark | 28,0 | 17,4 | 10,2 |
Sjælland | 31,4 | 18,9 | 10,2 |
Anm.: N: 133.277
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed & Sundhedsstyrelsen.
Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2021, 2022.
45 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
Tabel 4
Andel, der ryger dagligt, som er 30 år eller ældre, fordelt på uddannelsesniveau, kommuner, 2021
Kommuner | Grundskole | Erhvervs- faglig/gymnasial uddannelse | Videre- gående uddannelse | Kommuner | Grundskole | Erhvervs- faglig/gymnasial uddannelse | Videre- gående uddannelse | Kommuner | Grundskole | Erhvervs- faglig/gymnasial uddannelse | Videre- gående uddannelse | ||
Aabenraa | 35,9 | 17,3 | 10,5 | Helsingør | | 18,5 | 7,5 | LyngbyTaarbæk | | 15,3 | 5,8 | ||
Aalborg | 27,7 | 16,4 | 9,2 | Herlev | | 18,9 | 7,4 | Læsø | | | 15 | ||
Aarhus | 36,7 | 16,6 | 7,9 | Herning | 14,7 | 16,7 | 8,3 | Mariagerfiord | 29,6 | 14,4 | 8,4 | ||
Albertslund | 24,7 | 17,7 | 8,1 | Hillerød | | 13,1 | 8,3 | Middelfart | 33,1 | 16,7 | 10,3 | ||
Allerød | | 12,1 | 4,6 | Hjørring | 22,2 | 18,6 | 10,9 | Morsø | 25,8 | 18,0 | 14,9 | ||
Assens | 35,9 | 18,1 | 11,8 | Holbæk | | 20,4 | 11,4 | Norddjurs | 36,7 | 13,8 | 10 | ||
Ballerup | 27,3 | 15,1 | 7,0 | Skive | 32,3 | 16,8 | 10,6 | Nordfyns | 20,3 | 21,1 | 12,2 | ||
Billund | 22,5 | 16,3 | 8,7 | Slagelse | 31,3 | 15,3 | 14,1 | Nyborg | 26,0 | 18,7 | 11,0 | ||
Bornholm | 8,7 | 34,7 | 17 | Solrød | | 14,8 | 7,3 | Næstved | 32,9 | 19,0 | 11,5 | ||
Brøndby | 21,1 | 9,4 | 26,8 | Sorø | 32,5 | 20,1 | 9,1 | Odder | 22,3 | 18,7 | 7,6 | ||
Brønderslev | 26,8 | 15,5 | 12,1 | Stevns | | 20,1 | 11,9 | Odense | 28,2 | 15,3 | 10,6 | ||
Dragør | | 13,9 | 6,7 | Struer | 36 | 17,8 | 10,5 | Odsherred | 36,4 | 16,6 | 12,0 | ||
Egedal | | 11,7 | 7,4 | Svendborg | 24,8 | 19,1 | 11,9 | Randers | 33,1 | 16,8 | 10,0 | ||
Esbjerg | 30,0 | 17,9 | 9,8 | Syddjurs | 38 | 15,7 | 7,7 | Rebild | | 18,2 | 9,9 | ||
FaaborgMidtfyn | 25,9 | 15,1 | 12,8 | Sønderborg | 31,7 | 17,7 | 8,5 | RingkøbingSkjern | 28,8 | 16,1 | 11,7 | ||
Fanø | | 20,4 | 13,6 | Thisted | 30,2 | 15,6 | 13,1 | Ringsted | 26,4 | 17,8 | 10,4 | ||
Favrskov | | 15,9 | 5,7 | Holstebro | 20,6 | 16,5 | 9,5 | Roskilde | | 18,7 | 6,1 | ||
Faxe | 20,8 | 16,8 | 11,3 | Horsens | 23,7 | 15,8 | 10,1 | Rudersdal | | 17,7 | 4,4 | ||
Fredensborg | | 22,2 | 9,3 | Hvidovre | | 18,1 | 10,9 | Rødovre | 23,7 | 18,4 | 10,6 | ||
Fredericia | 28,2 | 20,8 | 8,7 | HøjeTaastrup | 40,7 | 19,6 | 7,5 | Samsø | | 18,5 | 9,8 | ||
Frederiksberg | 45,6 | 14,9 | 8,1 | Hørsholm | | 15,9 | 5,6 | Silkeborg | 29,3 | 14,4 | 6,9 | ||
Frederikshavn | 19,6 | 18,2 | 11,2 | Ikast-Brande | 23,6 | 19,4 | 8,9 | Skanderborg | 20,0 | 12,8 | 7,4 | ||
Frederikssund | | 16,3 | 9,1 | Ishøj | 33,7 | 16,6 | 16,6 | Tårnby | 34,5 | 16,5 | 13,1 | ||
Furesø | | 14,1 | 5,7 | Jammerbugt | | 17,5 | 10,8 | Tønder | 28,7 | 21,6 | 13,1 | ||
Gentofte | | 14,1 | 5,7 | Kalundborg | | 21,8 | 9,8 | Vallensbæk | | 17,1 | 7,3 | ||
Gladsaxe | | 24,7 | 8,5 | Kerteminde | 16,4 | 16,3 | 9,9 | Varde | 32,6 | 13,5 | 9,1 | ||
Glostrup | 18,4 | 20,4 | 10,9 | Kolding | 29,8 | 19,8 | 8,2 | Vejen | 31,0 | 15,8 | 9,4 | ||
Greve | | 13,6 | 7,1 | København | 32,3 | 23,6 | 10,3 | Vejle | 22,5 | 16,8 | 8,8 | ||
Xxxxxxxx | | 14,0 | 11,2 | Køge | | 18,3 | 8,8 | Vesthimmerlands | 27,0 | 15,0 | 10,5 | ||
Guldborgsund | | 22,8 | 13,3 | Langeland | 31,7 | 19,5 | 17,3 | Viborg | | 16,9 | 7,0 | ||
Haderslev | 23,6 | 17,1 | 11,2 | Lejre | 30,6 | 13,7 | 8,4 | Vordingborg | 30,5 | 25,6 | 11,2 | ||
Halsnæs | | 16,7 | 13,5 | Lemvig | | 17,3 | 11,5 | Ærø | 30,3 | 19,4 | 15,2 | ||
Hedensted | | 18,2 | 9,4 | Lolland | 42,0 | 21,8 | 16,9 |
Anm.: Aldersjusteret procenter er ikke beregnet, hvis mindre end 5 personer i en uddannelsesgruppe.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed & Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2021, 2022.
46 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
Figur 3
Andel med mindst 60 minutters daglig moderat til høj intensitet fysisk aktivitet blandt 11-, 13- og 15-årige fordelt på familiesocialgruppe, hele landet, 2018
%
30
25
20
15
10
5
17,5
23,4
27,4
0
Lav
Mellem
Høj
Familiesocialgruppe
Fysisk aktivitet blandt skolebørn
Opgørelsen tyder på, at der er forskel i fysisk aktivitet blandt skolebørn på landsplan. Således at flere skolebørn som indgår i en høj familiesocialgruppe33, det vil sige, som har forældre med en høj uddannelse, er fysisk aktive med moderat til høj intensitet 60 minutter dagligt i forhold til skolebørn som indgår i en lav familiesocialgruppe. 27,4 procent af skolebørn, der indgår i en høj familiesocial gruppe, er fysisk aktive med moderat til høj intensitet
60 minutter dagligt. For skolebørn der indgår i en mellem familiesocialgruppe er andelen 23,4 procent og for skole børn i en lav familiesocialgruppe er andelen 17,5 procent. Der ses dermed en forskel på 9,9 procentpoint mellem børn i en høj og lav familiesocialgruppe.
Anm.: N: 1282.
Kilde: National monitorering med objektive målinger, Skolebørnsundersøgelsen, Statens Institut for Folkesundhed, 2018.
Lav: ikkefaglærte og overførselsindkomst.
Mellem: mindre selvstændige og mellemfunktionærer samt underordnede funktionærer og faglærte arbejdere.
Høj: akademikere, store selvstændige og topfunktionærer, personer med mellemlang videregående uddannelse, større selvstændige og højere funktionærer.
47 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
Figur 4
Andel med høj score på mentalt velbefindende blandt 13- og 15-årige fordelt på familiesocialgruppe, hele landet, 2018
%
25
20
15
10
5
20,7 21,4 21,6
0
Lav Mellem Høj Familiesocialgruppe
Mentalt velbefindende blandt skolebørn
Opgørelsen tyder ikke på, at der er forskel i skolebørns mentale velbefindende i forhold til deres familiesocial gruppe på landsplan. Der en forskel på 0,9 procentpoint mellem børn i en høj og lav familiesocialgruppe. 21,6 procent af 13 og 15årige skolebørn, der indgår i en høj familiesocialgruppe, scorer højt på mental velbefindende. For skolebørn der indgår i en mellem familiesocialgruppe er andelen 21,4 procent og for skolebørn i en lav familie socialgruppe er andelen 20,7 procent.
Mentalt velbefindende er en overordnet indikator for mental sundhed. Der ses social ulighed i nogle af de mere specifikke indikatorer i Skolebørnsundersøgelsen som vedrører blandt andet deltagelse i fællesskaber og op levelsen af ensomhed, fortrolig kontakt til voksne og tro på egne evner blandt skolebørn.
Anm.: N: 3020.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Skolebørnsundersøgelsen: hbsc, 2018.
48 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
BEHANDLING I SYGEHUSVÆSENET
Boks 2
Retten til hurtig udredning
En patient, der er henvist til sygehus, har ret til at blive udredt inden for 30 dage, såfremt det er fagligt muligt. Hvis sygehuset ikke kan udrede patienten inden 30 dage, skal patienten henvises til et andet sygehus. At blive udredt på sygehuset, betyder, at patienten undersøges for, hvad patienten eventuelt fejler. En udredning kan bestå af samtaler med sundhedsfagligt personale, kliniske undersøgelser, observationer og forskellige diagnostiske undersøg elser som scanning, røntgen eller blodprøver. Formålet er at afklare, om der behov for behandling.
Hvis ikke det er muligt at blive udredt inden for 30 dage, skal sygehuset udarbejde en udredningsplan for det videre udredningsforløb.
Overholdelse af udredningsretten, retten til hurtig udredning på sygehuse.
Kilde: Indenrigs og Sundhedsministieret & xxxxxxx.xx.
49 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
Overholdelse af udredningsretten for somatiske patienter, som er 30 år eller ældre
Opgørelsen tyder ikke på, at der er forskel i overholdelse af udredningsretten mellem uddannelsesgrupper for somatiske patienter, som er 30 år eller ældre, på lands plan og inden for hver region. Andelen, hvor udrednings
retten er overholdt, udgør 78 procent af borgere med grundskole og 78 procent af borgere med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Der ingen forskel mellem borgere med grundskole, erhvervsfaglig/ gymnasial eller videregående uddannelse.
Figur 5
Andel af somatiske patienter, som er 30 år eller ældre, hvor udrednings- retten er overholdt fordelt på uddannelsesniveau, hele landet, 2021
%
90
85
80
75
70
30
65
60
55 78 78 78
50
Grundskole Erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Familiesocialgruppe
Tabel 5
Andel af somatiske patienter, som er 30 år eller ældre, hvor udredningsretten er overholdt fordelt på uddannelsesniveau, regioner, 2021
Region | Grundskole | Erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse | Videregående uddannelse |
Hovedstaden | 87 | 87 | 86 |
Midtjylland | 75 | 75 | 74 |
Nordjylland | 85 | 84 | 84 |
Syddanmark | 73 | 72 | 72 |
Sjælland | 75 | 75 | 74 |
Kilde: Landspatientregisteret pr. 10. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen.
50 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
Overholdelse af udredningsretten for psykiatriske patienter, som er 30 år eller ældre
Opgørelsen tyder ikke på, at der er forskel i overholdelse af udredningsretten mellem uddannelsesgrupper for psykiatriske patienter, som er 30 år eller ældre, på landsplan og inden for hver region. Andelen hvor
udredningsretten er overholdt udgør 87 procent af borgere med grundskole og 88 procent af borgere med videregående uddannelse som højest fuldførte uddan nelse på landsplan. Dermed er der en forskel på 1 procent point mellem borgere med grundskole og videregående uddannelse på landsplan.
Figur 6
Andel af psykiatriske patienter, som er 30 år eller ældre, hvor udrednings- retten er overholdt fordelt på uddannelsesniveau, hele landet, 2021
%
100
90
80
70
60
50
40
30
30
20
10
0
87
87
88
Grundskole Erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Familiesocialgruppe
Tabel 6
Andel af psykiatriske patienter, som er 30 år eller ældre, hvor udredningsretten er overholdt fordelt på uddannelsesniveau, regioner, 2021
Region | Grundskole | Erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse | Videregående uddannelse |
Hovedstaden | 97 | 96 | 96 |
Midtjylland | 82 | 82 | 81 |
Nordjylland | 97 | 97 | 97 |
Syddanmark | 81 | 83 | 84 |
Sjælland | 95 | 94 | 94 |
Kilde: Landspatientregisteret pr. 10. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen.
51 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
KONSEKVENSER AF SYGDOM
Akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage Opgørelsen tyder på, at der er forskel mellem uddannel sesgrupper i andelen af akutte somatiske genindlæggel ser inden for 30 dage, for borgere som er 30 år eller ældre, på landsplan og inden for hver region. På landsplan har borgere med grundskole som højest fuldførte uddan nelse en større andel af somatiske akutte genindlæggel ser end de øvrige uddannelsesgrupper med en andel på 13,3 procent. For borgere med en videregående uddan
nelse som højest fuldførte uddannelse er andelen 9,7 procent. Der er dermed en forskel på 3,6 procentpoint mellem borgere med grundskole og videregående uddan nelse som højest fuldførte uddannelse. For hovedparten af kommunerne ser der også ud til at være forskel uddan nelsesgrupperne imellem i andelen af akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage. Det bemærkes, at uddannelsesniveau muligvis kan have betydning for helbredstilstanden blandt borgere der genindlægges.
Figur 7
Andel af akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage blandt borgere, som er 30 år eller ældre, fordelt på uddannelsesniveau, hele landet, 2021
%
14 12
10
8
6
4
2
13,3
11,0
9,7
0
Grundskole
Erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uddannelsesniveau
Tabel 7
Andel af akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage blandt borgere, som er 30 år eller ældre, regioner, 2021
Region | Grundskole | Erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse | Videregående uddannelse |
Hovedstaden | 12,7 | 10,5 | 9,8 |
Midtjylland | 14,0 | 12,1 | 10,2 |
Nordjylland | 12,8 | 10,3 | 9,5 |
Syddanmark | 13,0 | 10,6 | 9,3 |
Sjælland | 15,0 | 12,4 | 10,5 |
Anm.: Andelen af genindlæggelser er beregnet som andelen af indlæggelser, der efterfølges af en akut genindlæggelse inden for 30 dage.
Kilde: Landspatientregisteret pr 10.marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen.
52 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
Tabel 8
Andel af akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage blandt borgere, som er 30 år eller ældre, kommuner, 2021
Kommuner | Grundskole | Erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse | Videregående uddannelse | Kommuner | Grundskole | Erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse | Videregående uddannelse | Kommuner | Grundskole | Erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse | Videregående uddannelse | ||
Albertslund | 12,5 | 11,6 | 10,1 | Hillerød | 12,6 | 10,8 | 8,6 | Rebild | 11,2 | 9,8 | 9,0 | ||
Allerød | 10,8 | 10,1 | 7,4 | Hjørring | 10,6 | 9,1 | 6,9 | Ringkø bingSkjern | 13,7 | 12,0 | 10,8 | ||
Assens | 12,4 | 11,3 | 10,9 | Holbæk | 14,1 | 11,3 | 9,6 | ||||||
Ballerup | 12,2 | 11,8 | 10,0 | Holstebro | 10,0 | 12 | 9,4 | Ringsted | 16,5 | 11,2 | 11,8 | ||
Billund | 13,5 | 10,9 | 7,2 | Horsens | 16,5 | 13,9 | 11,1 | Roskilde | 14,7 | 12,2 | 10,5 | ||
Bornholm | 11,9 | 9,4 | 8,0 | Hvidovre | 12,5 | 10,6 | 9,8 | Rudersdal | 12,0 | 10,0 | 10,6 | ||
Brøndby | 9,8 | 9,2 | 9,8 | HøjeTaastrup | 14,9 | 9,2 | 8,0 | Rødovre | 14,5 | 9,2 | 10,8 | ||
Brønderslev | 12,1 | 8,2 | 7,2 | Hørsholm | 11,6 | 8,5 | 8,1 | Samsø | 11,9 | 14,6 | 6,7 | ||
Dragør | 4,0 | 4,5 | 5,3 | Ikast-Brande | 11,3 | 12,3 | 13,5 | Silkeborg | 15,7 | 13,9 | 10,1 | ||
Egedal | 12,7 | 9,9 | 9,8 | Ishøj | 11,9 | 8,7 | 10,7 | Skanderborg | 14,3 | 12,3 | 9,3 | ||
Esbjerg | 11,5 | 10,8 | 9,5 | Jammerbugt | 12,5 | 10,3 | 7,2 | Skive | 13,8 | 13,6 | 8,6 | ||
Fanø | | 7,9 | 6,0 | Kalundborg | 14,1 | 12,9 | 9,3 | Slagelse | 13,7 | 11,5 | 11,2 | ||
Favrskov | 12,0 | 10,0 | 10,6 | Kerteminde | 9,7 | 9,8 | 10,9 | Solrød | 11,8 | 9,6 | 7,7 | ||
Faxe | 15,2 | 12,4 | 8,4 | Kolding | 14,1 | 10,0 | 8,3 | Sorø | 14,4 | 12,0 | 12,1 | ||
Fredensborg | 15,0 | 9,4 | 10,0 | København | 12,1 | 10,1 | 9,7 | Stevns | 14,3 | 12,1 | 8,4 | ||
Fredericia | 15,8 | 9,4 | 8,5 | Køge | 13,5 | 13,7 | 9,8 | Struer | 12,7 | 12,4 | 11,3 | ||
Frederiksberg | 12,4 | 11 | 9,1 | Langeland | 8,9 | 13,1 | 6,9 | Svendborg | 12,0 | 11,5 | 9,6 | ||
Frederikshavn | 10,0 | 8,4 | 8,4 | Lejre | 12,8 | 8,9 | 9,3 | Syddjurs | 9,6 | 11,4 | 9,9 | ||
Frederikssund | 13,7 | 9,9 | 10,5 | Lemvig | 9,8 | 11,2 | 4,9 | Sønderborg | 11,4 | 10,3 | 9,1 | ||
Furesø | 10,9 | 9,2 | 9,5 | Lolland | 15,7 | 13,0 | 11,3 | Thisted | 11,8 | 12,0 | 11,1 | ||
FaaborgMidtfyn | 11,4 | 11,6 | 9,6 | LyngbyTaarbæk | 14,1 | 14,0 | 10,2 | Tønder | 14,6 | 8,1 | 7,9 | ||
Gentofte | 13,4 | 10,2 | 9,8 | Læsø | 4,7 | 6,6 | | Tårnby | 5,3 | 4,6 | 5,8 | ||
Gladsaxe | 13,8 | 12,3 | 10,4 | Mariagerfiord | 12,7 | 8,2 | 10,7 | Vallensbæk | 8,7 | 10,4 | 10,6 | ||
Glostrup | 12,3 | 11,3 | 11,4 | Middelfart | 13,2 | 10,7 | 10,1 | Varde | 14,1 | 10,4 | 6,8 | ||
Greve | 13,8 | 12,6 | 8,7 | Morsø | 15,6 | 11,7 | 9,7 | Vejen | 11,4 | 9,7 | 7,7 | ||
Gribskov | 12,0 | 10,9 | 8,6 | Norddjurs | 13,0 | 11,6 | 9,4 | Vejle | 12,7 | 10,2 | 9,6 | ||
Guldborgsund | 16,5 | 12,8 | 10,5 | Nordfyns | 10,7 | 8,8 | 8,2 | Vesthimmerlands | 16,9 | 11,5 | 8,8 | ||
Haderslev | 13,4 | 11,4 | 11,3 | Nyborg | 13,5 | 10,2 | 10,1 | Viborg | 15,0 | 12,9 | 11,3 | ||
Halsnæs | 13,3 | 10,7 | 8,8 | Næstved | 13,7 | 12,6 | 11,1 | Vordingborg | 15,9 | 12,2 | 10,4 | ||
Hedensted | 13,8 | 10,7 | 8,9 | Odder | 12,1 | 12,5 | 8,4 | Ærø | 8,9 | 11,4 | 8,4 | ||
Helsingør | 14,4 | 11,1 | 8,2 | Odense | 13,5 | 8,7 | 7,8 | Aabenraa | 11,8 | 11,8 | 9,9 | ||
Herlev | 13,5 | 11,1 | 9,4 | Odsherred | 13,7 | 10,4 | 10,2 | Aalborg | 13,2 | 10,5 | 9,6 | ||
Herning | 15,3 | 11,2 | 9,3 | Randers | 13,4 | 10,2 | 9,2 | Aarhus | 13,6 | 11,0 | 10,0 |
Anm.: Andelen af genindlæggelser er beregnet som andelen af indlæggelser, der efterfølges af en akut genindlæggelse inden for 30 dage.
Kilde: Landspatientregisteret pr 10. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen.
53 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
Akutte psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage Opgørelsen tyder på, at der er forskel mellem uddannel sesgrupper i andelen af akutte psykiatriske genindlæg gelser inden for 30 dage for borgere, som er 30 år eller ældre, på landsplan og inden for fire af regionerne. Borge re med grundskole som højest fuldførte uddannelse har en større andel af psykiatriske akutte genindlæggelser end borgere med et højere uddannelsesniveau. På lands plan genindlægges 26,3 procent af borgere med grund skole som højest fuldførte uddannelse og 19,7 procent af
borgere med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Dermed er der en forskel på 6,7 procentpoint mellem borgere med grundskole og videre gående uddannelse som højest fuldførte uddannelse. For kommunerne ses der ikke et entydigt mønster for, hvilken uddannelsesgruppe, der har den mindste andel af akutte psykiatriske genindlæggelser. Det bemærkes, at uddan nelsesniveau muligvis kan have betydning for helbredstil standen blandt borgere der genindlægges.
Figur 8
Andel af akutte psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage blandt borgere, som er 30 år eller ældre, hele landet, 2021
%
30
25
20
15
10
5 26,3
0
Grundskole
22,5
19,7
Erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse
Videregående uddannelse
Uddannelsesniveau
Tabel 9
Andel af akutte psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage blandt borgere, som er 30 år eller ældre, regioner, 2021
Region | Grundskole | Erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse | Videregående uddannelse |
Hovedstaden | 27,2 | 25,5 | 23,2 |
Midtjylland | 28,0 | 22,7 | 16,8 |
Nordjylland | 16,8 | 15,2 | 18,2 |
Syddanmark | 25,1 | 18,0 | 16,7 |
Sjælland | 27,2 | 23,1 | 15,5 |
Anm.: Andelen af er beregnet som andelen af indlæggelser, der efterfølges af en akut genindlæggelse inden for 30 dage.
Kilde: Landspatientregisteret pr 10. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen.
54 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
Tabel 10
Andel af akutte psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage blandt borgere, som er 30 år eller ældre, kommuner, 2018-2021
Kommuner | Grundskole | Erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse | Videregående uddannelse | Kommuner | Grundskole | Erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse | Videregående uddannelse | Kommuner | Grundskole | Erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse | Videregående uddannelse | ||
Albertslund | 35,0 | 15,5 | 20,7 | Hillerød | 26,3 | 27,1 | 25,4 | Rebild | 17,8 | 5,4 | 17,3 | ||
Allerød | 25,0 | 7,0 | 31,7 | Hjørring | 16,2 | 14,1 | 12,0 | Ringkø bingSkjern | 25,1 | 16,3 | 9,0 | ||
Assens | 18,3 | 15,6 | 12,5 | Holbæk | 27,8 | 21,4 | 18,9 | ||||||
Ballerup | 25,9 | 29,1 | 21,4 | Holstebro | 30,9 | 30,8 | 21,4 | Ringsted | 16,6 | 18,3 | 17,4 | ||
Billund | 27,1 | 27,4 | 17,5 | Horsens | 28,3 | 20,3 | 12,1 | Roskilde | 28,8 | 16,2 | 18,1 | ||
Bornholm | 20,1 | 9,5 | 18,5 | Hvidovre | 24,0 | 19,8 | 14,6 | Rudersdal | 24,0 | 22,0 | 19,0 | ||
Brøndby | 30,4 | 20,1 | 17,9 | HøjeTaastrup | 31,8 | 22,2 | 28,8 | Rødovre | 21,4 | 20,8 | 12,2 | ||
Brønderslev | 17,6 | 9,6 | 13,1 | Hørsholm | 10,2 | 23,4 | 15,2 | Samsø | 7,6 | ||||
Dragør | 30,6 | 18,8 | 36,8 | Ikast-Brande | 24,0 | 25,1 | 14,6 | Silkeborg | 29,6 | 25,0 | 25,7 | ||
Egedal | 39,6 | 20,1 | 18,4 | Ishøj | 22,4 | 21,6 | 10,3 | Skanderborg | 19,6 | 17,4 | 16,8 | ||
Esbjerg | 27,6 | 18,8 | 22,9 | Jammerbugt | 16,0 | 16,9 | 11,6 | Skive | 14,5 | 13,2 | 6,4 | ||
Fanø | 15,8 | Kalundborg | 18,9 | 14,5 | 11,6 | Slagelse | 26,0 | 23,0 | 14,2 | ||||
Xxxxxxxx | 29,6 | 16,1 | 33,7 | Kerteminde | 33,9 | 9,2 | 16,0 | Solrød | 38,0 | 14,6 | 14,5 | ||
Faxe | 29,5 | 18,5 | 11,2 | Kolding | 27,0 | 17,7 | 16,7 | Sorø | 30,1 | 24,6 | 15,7 | ||
Fredensborg | 34,0 | 19,8 | 14,6 | København | 28,0 | 22,9 | 21,3 | Stevns | 8,6 | 18,0 | 9,1 | ||
Fredericia | 19,3 | 18,7 | 21,2 | Køge | 25,4 | 21,8 | 16,3 | Struer | 24,1 | 14,2 | 14,8 | ||
Frederiksberg | 23,8 | 19,5 | 19,7 | Langeland | 21,3 | 24,5 | 13,6 | Svendborg | 28,1 | 18,4 | 20,5 | ||
Frederikshavn | 16,6 | 10,0 | 20,6 | Lejre | 27,1 | 25,4 | 17,9 | Syddjurs | 22,8 | 13,4 | 18,4 | ||
Frederikssund | 24,5 | 30,0 | 18,0 | Lemvig | 16,4 | 19,0 | 13,3 | Sønderborg | 26,7 | 22,7 | 17,2 | ||
Furesø | 13,6 | 26,2 | 16,5 | Lolland | 31,4 | 19,5 | 17,3 | Thisted | 15,8 | 10,6 | 12,6 | ||
FaaborgMidtfyn | 19,8 | 21,5 | 12,4 | LyngbyTaarbæk | 33,7 | 30,2 | 16,3 | Tønder | 17,8 | 11,2 | 7,7 | ||
Gentofte | 24,5 | 24,2 | 21,4 | Læsø | Tårnby | 33,2 | 24,6 | 9,3 | |||||
Gladsaxe | 28,7 | 24,0 | 27,7 | Mariagerfiord | 23,5 | 18,1 | 15,6 | Vallensbæk | 21,1 | 19,6 | 19,6 | ||
Glostrup | 32,6 | 34,2 | 28,6 | Middelfart | 32,3 | 23,2 | 14,9 | Varde | 14,4 | 12,2 | 17,6 | ||
Greve | 18,8 | 15,2 | 20,8 | Morsø | 16,3 | 7,4 | Vejen | 12,9 | 12,6 | 12,0 | |||
Gribskov | 26,4 | 18,9 | 14,9 | Norddjurs | 29,4 | 20,9 | 26,5 | Vejle | 25,2 | 20,5 | 21,6 | ||
Guldborgsund | 24,7 | 21,2 | 19,8 | Nordfyns | 20,0 | 13,8 | 20,0 | Vesthimmerlands | 15,9 | 11,2 | 9,0 | ||
Haderslev | 23,5 | 20,3 | 27,1 | Nyborg | 14,0 | 20,8 | 15,7 | Viborg | 33,6 | 16,7 | 10,9 | ||
Halsnæs | 16,4 | 19,4 | 23,3 | Næstved | 20,1 | 20,0 | 17,9 | Vordingborg | 30,1 | 26,9 | 17,3 | ||
Hedensted | 19,9 | 18,8 | 11,6 | Odder | 22,8 | 8,9 | 5,9 | Ærø | 13,2 | 36,5 | |||
Helsingør | 30,3 | 22,0 | 19,8 | Odense | 26,6 | 18,6 | 20,3 | Aabenraa | 28,8 | 19,9 | 9,1 | ||
Herlev | 20,5 | 20,4 | 32,3 | Odsherred | 33,8 | 24,6 | 17,4 | Aalborg | 18,8 | 18,7 | 17,3 | ||
Herning | 32,1 | 19,6 | 11,8 | Randers | 27,1 | 19,6 | 15,6 | Aarhus | 29,6 | 25,8 | 20,5 |
Anm.: Andelen af genindlæggelser er beregnet som andelen af indlæggelser, der efterfølges af en akut genindlæggelse inden for 30 dage.
Kilde: Landspatientregisteret pr 10. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen.
55 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
– CASES
56 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
1
AARHUS KOMMUNE ARBEJDER MED FREMSKUDT SUNDHEDSINDSATS I UDSATTE BOLIGOMRÅDER FOR AT FREMME LIGHED I SUNDHED
I udsatte boligområder er den generelle sund- hedstilstand dårligere sammenlignet med baggrundsbefolkningen og flere er udfordret på deres sundhedsadfærd.
For at reducere den sociale og geografiske ulighed
i sundhed rykker Aarhus Kommune ud i boligområderne og leverer sundhedstilbud tæt på borgernes hverdag.
I en række udsatte boligområder i Aarhus er Folke- sundhed Aarhus – som er en del af Aarhus Kommune og tilbyder gratis sundhedstilbud til borgere og pårør ende – til stede med fremskudte sundheds og trivsels medarbejdere, der har fast base i boligområderne sammen med boligforeningerne og de boligsociale helhedsplaner.
Målet med indsatsen er at reducere den sociale og geografiske ulighed i sundhed gennem lokale sundheds fremmende initiativer. Indsatsen skal understøtte, at flere borgere får redskaber til at tage vare på egen sundhed og trivsel.
I den fremskudte sundhedsindsats arbejdes der med opsøgende indsatser i forhold til de målgrupper, der er særligt udfordret på deres sundhed og trivsel. Der gen nemføres sundheds og trivselssamtaler med fokus på brobygning til relevante sundhedstilbud og fællesskaber i og uden for boligområdet. Herudover udvikles nye sundhedstilbud med udgangspunkt i borgernes behov og de muligheder, der er lokalt. Det er eksempelvis
træningsaktiviteter, morgenmadscaféer, havefællesskaber, cykelkurser og familiekurser med fokus på sundhed og trivsel.
Der er generelt et stort fokus på at integrere sundheds tilbuddene med andre initiativer som for eksempel familie indsatser, beskæftigelsesindsatser og foreningsaktiviteter, så der hele tiden arbejdes på tværs af kommunale indsat ser, boligforening/boligsocial indsats og civilsamfund.
Den sociale og geografiske ulighed i sundhed reduceres ikke alene ved, at vi rykker ud, men også ved, at vi rykker sammen, så borgerne oplever sammenhængende og helhedsorienterede indsatser omkring hele deres livs situation.
57 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
2
SAMARBEJDE PÅ VESTEGNEN OG SYDAMAGER
I FORHOLD TIL UNGES SUNDHED
Ti kommuner er på tværs af Vestegnen og
Xxxxxxxxx gået sammen om en tiårig indsats om unges mentale og fysiske sundhed og om en røgfri generation 2030.
Med indsatsen Klar livet – uden røg og rusmidler ønsker kommunerne at styrke de unges muligheder for at gen nemføre en uddannelse og leve det liv, de gerne vil.
Det skal blandt andet ske gennem samarbejde med ungdomsuddannelser, frivillige organisationer og for eninger samt fælles indsatser på tværs af kommunale forvaltningsområder.
I forhold til målet om en røgfri generation 2030 betyder samarbejdet blandt andet, at rygestoprådgivere fra kom munerne samarbejder om at hjælpe uddannelsesinstitu tionerne med implementering af tobaks og nikotinfri skoledag. De unge kan få en kort samtale med en råd giver på skolen, de kan deltage i et stopforløb i en af de ti kommuner og de kan få et gratis rådgivningsforløb hos Stoplinien. Herudover kan skolernes ledelse og lærere få hjælp og sparring om, hvordan tobaks og nikotinfri skoledag bedst muligt kan håndteres.
Indsatsen i forhold til mental sundhed fokuserer på, at viden om unges sundhed deles på tværs af kommunerne og forvaltningsområder. Fælles forståelse om unges sundhed og trivsel skal bl.a. bruges til at tune driften og udvikle bæredygtige løsninger, som kan understøtte og styrke børn og unges deltagelse i positive fællesskaber, fysiske sundhed og tryghed. Alle ti kommuner har tegnet abonnement med BørnUngeLiv og bruger data fra Unge profilundersøgelsen til at prioritere indsatser. Dette sker i dialog på tværs fagforvaltninger, med de politiske udvalg og med de unge. Kommunerne har forskellige indsatsom råder afhængig af lokale udfordringer. Et fælles indsats
område for de ti kommuner er at styrke brobygningen mellem ungdomsuddannelserne og kommunernes tilbud til unge. Desuden kan elever på FGU og andre ungdoms uddannelser få en samtale om sundhed med en uddannet rådgiver.
Det er svært at adskille effekten af indsatsen for en røgfri generation 2030 og den samlede nationale indsats på området. Det ses dog, at rygning blandt unge mellem
14 og 19 år er blevet mindre udbredt, og samtidig er unge førstegangsrygere blevet ældre. Unge i alderen mellem 14 til 17 år ryger samtidig markant mindre end de 18 til 19årige. Til gengæld ses en stigning i brug af tobak og nikotin produkter. Sundhedsprofilen for Region Hoved- staden viser, at 17 procent af de unge mænd mellem 1624 år bruger tobak og nikotinprodukter.
58 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
3
FLERE I FÆLLESSKABER – NYE VEJE UD AF ENSOMHED OG IND I FÆLLESSKABER I SILKEBORG KOMMUNE
Flere i Fællesskaber (FIF) er et fireårigt forsknings- og udviklingsprojekt, som har til formål:
• At mindske ensomhed og fremme trivsel hos borgere i Silkeborg Kommune – med særlig fokus på unge (13-30 år) og ældre (65 år eller ældre).
• At evaluere indsatserne og undersøge, hvad der virker og ikke virker, og at udbrede resultaterne herfra.
Projektet er igangsat juni 2020 og er baseret på et partnerskab, hvor repræsentanter fra erhvervslivet, civilsamfundet, vidensmiljøer og fonde er gået sammen i bestræbelserne på at løse ensomhedsproblematikken i Silkeborg Kommune. Partnerskabet bag Flere i Fælles- skaber består aktuelt af 26 partnere som for eksempel DEFACTUM, Jyske Bank, kommunens folkekirker og Ældre Sagen og der er løbende ny tilslutning til partner skabet.
I projektperioden er der blandt andet etableret en ny brobygningsfunktion – Fællesskabsguiden. Fællesskabs guiden hjælper borgere med inspiration og håndholdt guidning til et lokalt fællesskab. Over 300 borgere er foreløbigt kommet over i et fællesskab med hjælp fra Fællesskabsguiden.
Der er ydermere igangsat en række indsatser, som alle har til formål at sikre, at der er tilbud til mennesker, som oplever ensomhed. Eksempelvis et mødested for ensom me unge, netværk for enlige seniorer og mentorordning for unge i samarbejde med erhvervslivet. Der er ligeledes skabt øget opmærksomhed på ensomhedsproblematik ken via partnerskabsmøder, en massiv kampagneindsats og aktivering af lokal presse.
Projektet har også afdækket ensomhed, social isolation, foreningsdeltagelse, mental sundhed, kendskab til indsat ser og andre lokale forhold via en baselineundersøgelse, som evalueres i august/september 2024. Ydermere er litteraturstudiet ”Interventioner, som kan aKjælpe ensom- hed” udarbejdet. Studiet tager udgangspunkt i 136 natio nale og internationale forskningsundersøgelser af ensom hedsindsatser. Formålet er at identificere, vurdere og sammenfatte viden om effekten af interventioner, der har til formål at afhjælpe ensomhed.
Partnerskabet har herudover vist mange eksempler på, at det i praksis er lykkedes at løfte ensomhedsdagsordenen og engagere aktører på tværs af kommune, erhvervsliv, civilsamfund, vidensmiljøer og fonde.
59 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
4
Tidlig Forebyggelse er et tilbud i Skive Kommune, der skal forebygge og bremse faldende trivsel hos børn, unge, familier og kommende familier
i kommunen. Xxxx, unge, familier samt kommende forældre kan henvende sig med alle former for trivselsudfordringer.
SKIVE KOMMUNE SÆTTER TIDLIGT IND OVERFOR MISTRIVSEL
Tidligere har det været vanskeligt at finde frem til de rette tilbud til borgere med lettere trivselsproblematikker. Det drejer sig både om, at borgerne skal kunne finde indgangen til kommunernes (og samarbejdspartnernes) vifte af tilbud og medarbejdernes kendskab til de mange forskellige tilbud. Det har medvirket til, at borgerne først har fået et relevant tilbud på et senere og noget mere kritisk tidspunkt i forhold til problemernes udvikling.
Tilbuddet består i, at unge, familier med børn og kom mende forældre hurtigt kan henvises til relevante tilbud og få hjælp uden visitation. En forebyggelseskoordinator fra kommunen guider og henviser hurtigt til målrettede tilbud gennem korte og professionelle forløb. Dermed
er der med tilbuddet skabt én indgang for borgere og fagpersoner, når det omhandler faldende trivsel for børn og unge.
Den helt store styrke ved Tidlig Forebyggelse er, at hele Familieafdelingen og behandlingssystemet i kommunen stilles til rådighed for en målgruppe, det normalt ikke er tilgængeligt for. Således bygger tilbuddet på al den viden, erfaring og evidens, som det kommunale system i forvejen rummer.
Hvert forløb bliver tilrettelagt individuelt, og de forskellige tilbud kan kombineres med hinanden. Således er der eksempler på støtte til familier, hvor barnet får hjælp fra sundhedsplejen, mens forældrene tilbydes et forløb med en familiebehandler. Der gives op til fem sessioner uden visitation, og man kan også blive tilbudt specielle indsat ser til afgrænsede problemstillinger.
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
KL’s Trivselslineal
KL’s Trivselslineal anvendes til at afklare målgruppen og spore udvikling. Indsatsen tilbyder støtte fra forskellige sektioner i kommunens Familieafdeling: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), sundhedsplejen, skole og dagtilbud, socialrådgivere og medarbejdere på Familie centeret. Indsatsen er desuden præsenteret for flere samarbejdspartnere, således indgår Tidlig Forebyggelse i et ligeværdigt samarbejde med kommunale, private, offentlige og frivillige tilbud om målgruppen. Et eksempel på dette er, at der i forbindelse med et forløb med pro fessionelle fra kommunens Familiecenter henvises til
et gruppetilbud i den lokale afdeling af Mødrehjælpen. Tilsammen giver det borgeren et stærkere grundlag for selvstændighed og trivsel fremadrettet.
Tidlig Forebyggelse startede i maj 2021. Herefter er der løbende blevet udviklet og evalueret på tilbuddet, således at det kontinuerligt tilpasses de udfordringer, som borger ne i Skive Kommune oplever. Gennem tilbuddet har Skive Kommune formået at løfte både den mentale og fysiske trivsel hos dem, der har modtaget indsatsen i 87 procent af forløbene. I de sidste 13 procent af tilfældene er der blevet lavet en underretning, så borgerne, grundet udfor dringernes kompleksitet, har kunne modtage et længere varende forløb.
Tidlig Forebyggelse fik en andenplads ved KL’s Forebyg gelsespris 2022.
60 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
5
KØBENHAVNERE FÅR
RYGESTOPRÅDGIVNING
Københavns Kommune gik i 2019 sammen med de øvrige kommuner
i regionen om en samarbejdsaftale med Region Hovedstaden
om en systematisk indsats for at mindske tobaks- forbruget blandt borgere
i regionen.
Rygning er den risikofaktor, som har størst betydning for sygdom og dødelighed i Danmark. Herudover har rygning stor betydning for uligheden i dødelighed, da andelen, der ryger, falder med stigende uddannelsesniveau.
Aftalen sikrer, at alle rygere, som har kontakt til et soma tisk eller psykiatrisk hospital i Region Hovedstaden og har et ønske om et rygestop, henvises til rygestopforløb i deres hjemkommune. Det styrkede samarbejde tager afsæt i en plan for styrkelse af forebyggelsesområdet
i Region Hovedstaden, som skal sikre en systematisk og styrket indsats på forebyggelsesområdet.
Metoden til systematisk henvisning af borgere, ”Very Brief Advice” (VBA), har tre enkle trin til at finde ud af, om en borger ønsker at blive kontaktet af en rygestop rådgiver med henblik på tilmelding til et rygestopforløb:
1. Der spørges ind til rygestatus.
2. Der rådgives om, at den bedste rygestopmetode er en kombination af rådgivning og rygestopmedicin.
3. For interesserede sendes en digital henvisning til bopælskommune, som rådgiver borgeren og eventuelt tilmelder til rygestopforløb.
Baggrunden for indførsel af henvisningsmetoden er, at tre ud af fire, der ryger, gerne vil stoppe, og 42 procent af dagligrygere ønsker hjælp til at blive røgfri.
Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse udgav i 2022 en evalueringsrapport om implementering af
henvisningsmetoden for 20202021. Rapporten viser, at:
– 74 procent af de henviste borgere har fået kontakt med Københavns Kommunes rygestoprådgivere
(50 procent tilmeldt rygestopforløb)
– 24 procent har fået tilsendt information om rygestop
– 17 procent fik individuel rådgivning (ved Stoplinien)
– 5 procent er stoppet selv
– 3 procent var ikke interesseret i rådgivning
– 1 procent er henvist til KOL forløb.
Evalueringen anbefaler en styrket implementering af henvisningsmetoden på hospitalerne, hvis alle borgere, som har et ønske om at blive røgfri og er tilknyttet
et somatisk eller psykiatrisk hospital, skal henvises til et rygestopforløb i deres hjemkommune.
Henvisninger fra hospitaler vil også fremover være
en vigtig del af den samlede rekruttering som led i ryge stopindsatsen, ligesom Københavns Kommune også fortsat foretager selvstændig rekruttering af deltagerne på rygestopkurserne.
Link: Evaluering af implementering af VBA
61 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
6
REGION NORDJYLLAND
– REGIONSDÆKKENDE CENTER FOR PATIENTSTØTTE
Center for Patientstøtte er etableret i Region Nordjylland i 2021 og skal rumme patienter med stor kompleksitet
– både helbredsmæssigt, socialt og kulturelt.
Centeret rækker ud til svage og sårbare borgere og tager især hånd om dem, som ikke har et stærkt netværk og nære pårørende.
Formålet med Center for Patientstøtte er at sikre, at borgere med komplekse problemstillinger, der har behov for forløbskoordinering, får et godt patientforløb på tværs af sektorer, således at de opnår optimal kvalitet og udbytte af de sundhedstilbud, der tilbydes. Funktionerne i Center for Patientstøtte skal være med til at sikre, at
patienter får lige adgang til sundhed, uanset deres sociale vilkår, individuelle forudsætninger og ressourcer.
Center for Patientstøtte har samlet regionens patient støttende tiltag, deriblandt også brobyggerfunktionerne. I samarbejdet indgår både somatikken og psykiatrien fra Aalborg Universitetshospital samt Regionshospital Nordjylland.
På Aalborg Universitetshospital er der ansat fire bro- byggersygeplejersker fordelt på matriklerne i Aalborg, Hobro og Thisted, indgået samarbejdsaftale med Psykia trien i forhold til kontaktpunkter og målgrupper, ansat en midlertidig fuldtidsmedarbejder i en børnebrobygger funktion på Børne- og Ungeafdelingen samt aftalt intern henvisning og kontakt for faglig sparring mellem funktio nerne i Center for Patientstøtte inden for området for rehabilitering og socialt udsatte borgere under Special sektoren.
På Regionshospital Nordjylland er brobygningskonceptet udmøntet via en generelt involverende måde med henblik på at styrke en brobygningskultur, der er integreret i det ordinære sundhedsfaglige arbejde.
De fire brobyggersygeplejersker får kontakten til sårbare patienter i såvel somatikken og psykiatrien ved at være til stede i akutmodtagelsen samt via hospitalsinterne henvisninger. Sygeplejerskerne hjælper patienterne til
at få et bedre overblik over deres sygdomsforløb og kan eventuelt bistå med at opsøge tilbud, som patienterne måske ikke er klar over findes. Brobyggersygeplejer- skerne har desuden et tæt samarbejde med patienternes læge og hjemkommune. Da funktionen er under opbyg ning, er der for nuværende kun tal for aktiviteten omkring brobyggerfunktionen på Aalborg Universitetshospital.
I 2021 blev der henvist 444 patienter og gennemført i alt
3.045 samtaler.
62 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
7
REGION MIDTJYLLAND
– FÆLLES GRAVID TEAM
Region Midtjylland og de midtjyske kom- muner har indgået en samarbejdsaftale om etablering af ”Fælles gravid team”, som er målrettet sårbare gravide.
Målgruppen for indsatsen er gravide med flere sammen faldende problemstillinger af sundhedsmæssig, psykolo gisk og/eller social karakter, og som derfor har behov
for både sundhedsfaglige og socialfaglige tilbud. Konkret kan der være tale om gravide/par, som ikke har socialt netværk, er socialt belastede eller som har belastende psykiske lidelser.
Sårbare gravide bruger mange ressourcer på at have relationer til forskellige professionelle aktører. ”Fælles gravid team” skal gøre det mere enkelt for den sårbare gravide ved at skabe én indgang for familien. Ligeledes er det de samme fagfolk, der følger familien over en periode og dermed skaber kontinuitet i det faglige arbejde om den enkelte familie.
Målet med indsatsen er, at en tidlig, forebyggende, tværfaglig og tværsektoriel indsats er med til at styrke forældrekompetencerne, forebygge skader på barnets udvikling og dermed skabe et godt fundament for barnets videre trivsel.
Det fælles team består af jordemoder, sundhedsplejerske, socialrådgiver, praktiserende læge og andre relevante fagpersoner. Teamet besidder således specialistkompe tencer i forhold til både sociale og sundhedsfaglige problemstillinger og har til opgave sammen med familien at afklare relevante problemstillinger og tilrettelægge
en samlet plan for forløbet på tværs af sektorerne.
Det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde indebærer, at flere fagpersoner, med udgangspunkt i hver deres faglige ekspertise, arbejder helhedsorienteret med fælles ansvar og kontinuerligt koordinerer og justerer indsatsen med udgangspunkt i familiens situation og behov.
63 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
8
YXXO XIOLK XIYXZYIIOXIO OXYIOXOIU YXXO XIOLK XIY XZY IIOXIOO1OO XXY IOXOIU YXXO XIOLK XIYXZYIIOXIOO1 XXYIOXO UYXXO XIOLK XIYXZY !!
?
REGION SYDDANMARK
– KOMMUNIKATIONSKURSUS
Alle medarbejdere med patientkontakt i
Region Syddanmark skal over de kommende år gennemføre et tredages kommunikationskursus for at blive endnu bedre til at kommunikere med patienter med forskellig social status.
At forstå, acceptere og håndtere den information, man som patient i sundhedsvæsenet modtager, er ikke lige nemt for alle. Undersøgelser viser, at patienters evne til at forstå, huske og håndtere viden i sundhedsvæsenet, er afhængig af patientens sociale status. Samtidig er den viden og information patienterne selv bidrager med til behandling, opsporing og diagnosticering også afhængig af social status. Når sundhedsprofessionelle skal stille
en diagnose eller forklare en behandling, skal patienterne kunne forstå, hvad der bliver sagt, og de skal opleve
en god dialog, så de føler sig velinformerede og xxxxxx. Det kræver tydelig og nærværende kommunikation, og det stiller krav til de sundhedsprofessionelles evner til at lytte og forstå.
Kurset tager udgangspunkt i en evidensbaseret og prak sisrelevant kommunikationsmodel, som kan bruges
til at skabe struktur i samtaler med patienter og pårøren de. Samtidig bygger kurset videre på de gode erfaringer fra projektet ”Klar tale med patienterne” fra Sygehus Lillebælt, som i en årrække har haft succes med at tilbyde kurser med afsæt i modellen.
Der uddannes cirka 240 lokale undervisere, så hvert enkelt sygehus har undervisere, der kan uddanne og træne kollegaerne i den gode patientsamtale. I alt skal omkring 10.00012.000 af regionens sundhedsprofes sionelle gennemgå kurset. I første omgang er det primært
læger, sygeplejersker og social og sundhedsassistenter, men også jordemødre, fysio og ergoterapeuter, psyko loger og tilsvarende medarbejdere, som har længere patientkontakt, skal gennemgå kurset.
Der er planlagt en evaluering med løbende dataindsam ling over de næste år, som har til formål at afdække, om kommunikationskurserne har en positiv effekt på bedre patientoplevet kvalitet i forhold til inddragelse og kommu nikation, og hvorvidt medarbejdere i højere grad anvender patientcentreret kommunikation.
64 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
9
REGION HOVEDSTADEN – BEHANDLINGSANSVAR 72 TIMER EFTER HOSPITALSBEHANDLING
For at forbedre over- gangene for de mest sårbare patienter har Region Hovedstaden
i 2022 indgået en aftale med PLO-Hovedstaden og de 29 kommuner
i regionen om udvidet behandlingsansvar.
Målgruppen for aftalen er en særlig gruppe borgere, som har behov for kommunal sygepleje efter udskrivelse fra et hospital, og hvor der kan være behov for en ekstra opmærksomhed fra både region og kommune. Det er forventningen, at målgruppen overvejende er sårbare
ældre borgere, men borgere på bosteder med kommunal sygepleje, vil også været omfattet af aftalen.
Den nye ordning indebærer, at den udskrivende hospitals afdeling beholder behandlingsansvaret for færdigbehand lede patienter, der udskrives til den kommunale sygepleje, i tre døgn efter udskrivelsen. De færdigbehandlede patienter har ikke længere behov for behandling på hospitalet, men en del patienter vil dog fortsat have behov for pleje og/eller støtte efter afsluttet hospitalsbehandling.
Formålet med det udvidede behandlingsansvar er at skabe en tryg overgang fra behandlingen på hospitalet. Aftalen skal sikre høj faglig kvalitet, patientsikkerhed og sammenhæng i forløb for de borgere, der har behov for kommunal sygepleje efter udskrivelse. Desuden skal aftalen understøtte, at hospitalerne, herunder særligt den udskrivende afdeling, tager et større ansvar for det sam lede patientforløb, og det skal være let for kommuner, almen praksis og Akuttelefonen 1813 at få relevant læge faglig rådgivning og vejledning på hospitalerne.
Med øget kvalitet og tilgængelighed i samarbejdet mellem hospital og kommune i de første døgn efter udskrivelsen samt adgang til udvidet lægekontakt på hospitalet, vil akutte genindlæggelser i en række tilfælde kunne fore
bygges eller varetages mere hensigtsmæssigt. Samtidig vil det systematiserede samarbejde omkring disse patien ter mellem hospital, kommune og almen praksis også kunne understøtte sikkerhed og tryghed for patienterne.
Aftalen trådte i kraft 1. februar 2022 og de foreløbige resultater peger på, at der er tilfredshed med aftalen både hos hospitaler, kommuner og almen praksis. Evalueringen af ordningen kan tidligst igangsættes i 2023,
når ordningen er fuldt implementeret.
7 2
65 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
10
REGION SJÆLLAND
– DIABETESBUSSEN
Diabetesbussen har siden juni 2020 kørt ud til sårbare patienter med diabetes, som er
tilknyttet Fusionsklinikken
i Region Sjælland.
Fusionsklinikken er et tilbud til patienter, der lider af både psykisk sygdom og diabetes, hvor behandlingstilbuddene er integreret med hinanden, så patienten oplever at få tilbudt én sammenhængende indsats.
Diabetesbussen er udstyret som et moderne diabetes ambulatorium med mulighed for at få foretaget samme screeninger, som normalt hører til en diabeteskontrol på hospitalet, deriblandt fotografering af øjne, blod og
urinprøver, ligesom der kan foretages måling af kolesterol, blodsukker og blodtryk.
Formålet med diabetesbussen er at skabe et målrettet tiltag til sårbare mennesker med diabetes, som i dag ikke støttes tilstrækkeligt af den eksisterende diabetesindsats. Diabetesbussen er et initiativ, som skal sikre mere lighed i sundhed ved at give dem, der har størst behov, mest støtte.
For udsatte og sårbare personer med diabetes kan det være svært at overskue de årlige diabetesundersøgelser. Det kan derfor ende med, at de sårbare patienter ude bliver fra disse undersøgelser. Patienterne i Diabetesbus sen har ofte svært ved at manøvrere i sundhedsvæsenet, og Diabetesbussens personale har derfor også ekstra opmærksomhed på, at der efter undersøgelserne i Diabetesbussen skal følges op i forhold til det videre forløb.
Diabetesbussen er forankret i Fusionsklinikken i Psykia trien Vest i tæt samarbejde med Steno Diabetes Center Sjælland. Projektet er udviklet og tilpasset i regi af medi cinsk afdeling på Nykøbing Falster Sygehus. Diabetes bussen er blevet taget godt imod, og det er på sigt planen at udvide til andre områder inden for psykiatrien.
Diabetesbussen er et femårigt projekt med forventet afslutning i 2024, og ved projektets afslutning skal Dia betesbussen evalueres med henblik på at overgå til drift.
66 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET . 2023, 1. UDGAVE . UDGIVET AF INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET, DANSKE REGIONER OG KL ELEKTRONISK PUBLIKATION ISBN: 978-87-7601-418-6 . DESIGN: BGRAPHIC . FOTO: COLOURBOX