Lærlingebestemmelser, side 164
Lærlingebestemmelser, side 164
Træ- og Møbeloverenskomsten
1. marts 2017 – 1. marts 2020
Overenskomst mellem
DI Overenskomst 1 for Træ- og Møbelindustrien og
3F – Fagligt Fælles Forbund
INDHOLDSFORTEGNELSE
Kapitel A. Arbejdstid
§ 1. Den normale arbejdstid 7
§ 2. Varierende ugentlige arbejdstid og flextid 8
§ 3. Forskudt arbejdstid 9
§ 4. Weekendarbejde 10
§ 5. Midlertidig forkortelse af arbejdstiden (Arbejdsfordeling) 12
§ 6. Arbejde på deltid 13
§ 7. Skifteholdsarbejde 15
Kapitel B. Timeløn
§ 8. Minimallønssatser/ungarbejderlønninger 25
§ 9. Personlig timeløn 25
§ 10. Løn ved nedsat arbejdsevne 26
Kapitel C. Overarbejde
§ 11. Definition af overarbejde 27
§ 12. Tillæg for overarbejde 27
§ 13. Varsling af overarbejde 28
§ 14. Opgørelse af overarbejde 28
§ 15. Begrænsning af overarbejde 29
§ 16. Afspadsering af overarbejde 29
§ 17. Dispensation for afspadsering 29
Kapitel D. Dagpenge, sygdom, ulykke, fødsel, forsørgertabsydelse
§ 18. Dagpenge – barselsorlov 31
§ 19. Sygdom 32
§ 19 A. Frihed ved børns
sygdom/hospitalsindlæggelse/Børneomsorgsdage 34
§ 20. Ulykke 35
§ 21. Forsørgertabsydelse 35
Kapitel E. Produktivitetsfremmende lønsystemer
§ 22. Produktivitetsfremmende lønsystemer, bonus, akkord m.v. 36
§ 23. Retningslinjer for produktionstillægsordninger 36
§ 24. Retningslinjer for akkord og prislister 37
§ 25. Forskud på akkordløn 38
§ 26. Erstatning for ventetid 38
§ 27. Særlige bestemmelser for polsterområde 38
§ 28. Lokalaftaler mellem arbejdsgiveren og arbejdstagerne 39
Kapitel F. Ferie- og feriegodtgørelse
§ 29. Ferieåret 41
§ 30. Feriens lægning 41
§ 31. Feriegodtgørelse 43
§ 32. Sygdom og ulykkestilfælde 44
§ 33. Feriekortordningen 44
§ 34. Garanti for feriepenge 45
§ 35. Pligten til at holde ferie 46
§ 36. Særlige forhold 46
Kapitel G. Fritvalgs Lønkonto
§ 37. Fritvalgs Lønkonto 47
Kapitel H. Opsigelsesbestemmelser
§ 38. Skriftlig opsigelse 51
§ 39. Opsigelsesvarsler 51
§ 40. Anciennitetsregler 54
§ 41. Opsigelse under sygdom 55
§ 41 A. Opsigelse under sygdom ved afskedigelser af større
omfang 56
§ 42. Opsigelse i forbindelse med ferie 56
§ 43. Overtrædelse af varselsbestemmelserne 56
§ 44. Bortfald af varslingspligten 56
§ 45. Særlige forhold 57
Kapitel I. Tillidsrepræsentantbestemmelser
§ 46. Valg af tillidsrepræsentant 58
§ 47. Tillidsrepræsentantens uddannelse 60
§ 48. Tillidsrepræsentantens opgaver 61
§ 49. Møder med ledelsen 63
§ 50. Afskedigelse af tillidsrepræsentant m.v 64
§ 51. Fællestillidsrepræsentant 65
§ 52. Stedfortræder for tillidsrepræsentant 66
Kapitel J. Fagretlige regler
§ 53. Lokale forhandlinger 67
§ 54. Mæglingsmøde 67
§ 55. Organisationsmøde 69
§ 56. Faglig voldgift 69
§ 57. Forhandlingsmøde 72
§ 58. Organisationsudvalgsmøde 72
Kapitel K. Øvrige bestemmelser
§ 59. Uheld, fabriksstandsning m.v. 74
§ 60. Lønudbetaling 74
§ 61. Feriefridage 75
§ 62. DA/LO Udviklingsfond 76
§ 63. Træets Uddannelses- og Udviklingsfond 76
§ 64. Selvvalgt uddannelse 77
§ 65. Lærlinges uddannelse 78
§ 66. Funktionærlignende ansættelse 78
§ 67. Arbejdskontrakter, ansættelsesaftaler, vejpenge ved udearbejde og rejsearbejde i udlandet 78
§ 68. Nyoptagne virksomheder 80
§ 69. Uddannelse 82
§ 70. Arbejdsmarkedspension 83
§ 71. Særlig regel for møbelsnedkerarbejdet 84
§ 72. Vikarer 84
§ 73. Ikrafttrædelsesdatoer 85
Kapitel L. Særlige bestemmelser for ikke permanente arbejdspladser
§ 74. Akkord 86
§ 75. Ventetid 92
§ 76. Skurforhold 93
§ 77. Værktøj 93
§ 78. Kørepenge – Transportgodtgørelse 94
§ 79. Smuds- og vandbygningstillæg 97
§ 80. Vinterbyggeri 97
§ 81. Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde 102
§ 82. Tillæg for overarbejde 102
§ 83. Uge- og dagsedler 103
§ 84. Opsigelsesregler 103
§ 85. Overdragelse af arbejde 105
§ 86. Tillidsrepræsentantregler 105
§ 87. Arbejdsmiljørepræsentanter 108
Kapitel M. Overenskomstens varighed og opsigelse
§ 88. Overenskomstens opsigelse gældende for alle overens- komstens bestemmelser 109
BILAG:
Bilag 1 Uddannelse og lærlinge 111
Bilag 2 EU-arbejdsdirektiv 112
Bilag 3 Dispensationer for hviletid og fridøgn 117
Bilag 4 EU-direktiv om børn og unge 118
Bilag 5 Varsling i forbindelse med afskedigelser i større omfang 122
Bilag 6 Ansættelsesaftale 127
Bilag 7 Funktionærlignende ansættelse 128
Bilag 8 Udenlandske arbejderes løn- og ansættelsesforhold
ved udførelse af arbejde i Danmark 134
Bilag 9 Arbejde i Tyskland 137
Bilag 10 Arbejde i udlandet 138
Bilag 11 Forældreorlov (EU-implementering) 143
Bilag 12 Deltidsarbejde (EU-implementering) 144
Bilag 13 Tidsbegrænset ansættelse 147
Bilag 14 Organisationsaftale - Fornyelsesaftalens fortolkning 148
Bilag 15 Aftaleimplementering af ligelønsloven m.v. 149
Bilag 16 Ferieoverførsel 152
Bilag 17 Det lokale samarbejde 153
Bilag 18 Prislister 154
Bilag 19 Ordforklaring til § 74 Akkordbestemmelse 156
Bilag 20 Pensionsmæssige optrapningsordninger 158
Bilag 21 Udgift til skolehjem 159
Bilag 22 Afklaring af anvendelse af vikararbejde, Vikarbureauer 160
Bilag 23 Systematisk overarbejde 162
Lærlingebestemmelser 164
§ 1. Område 165
§ 2. Uddannelsesforløb 165
§ 3. Ændring af læretiden 166
§ 4. Uddannelsesaftalen 166
§ 5. Mødepligt under skoleophold 166
§ 6. Lønninger 167
§ 7. Refusion af udbetalt løn under skoleophold 168
§ 8. Befordringsgodtgørelse 168
§ 9. Ferie 169
§ 10. Uddannelse i fritid med støtte 170
§ 11. Overarbejde 171
§ 12. Pension og forsikringsydelser 171
§ 13. Løn under sygdom 172
§ 14. Barselsløn 172
§ 15. Virksomhedslukning 172
§ 16. Farligt arbejde 172
§ 17. Undervisningsmateriale 173
§ 18. Arbejdstøj 173
§ 19. Anciennitet 173
§ 20. Særlige bestemmelser for ikke permanente arbejds-
pladser 173
§ 21. Fagretlige regler 174
Stikordsregister 175
Parterne er enige om at overenskomsten er en områdeoverenskomst.
Så længe denne overenskomst står ved magt må ingen af de undertegnede organisationer eller disses medlemmer, enten enkeltvis eller flere i forening, forsøge på ved noget som helst middel, åbent eller skjult, at modarbejde dens bestemmelser eller fremtvinge nogen forandring deri.
Parterne er enige om, at hvor lovgivningen fremover måtte gribe ind i parternes bestemmelser og deraf affødte rettigheder, er parterne forpligtet til positivt at medvirke til, at det oprindelige aftaleforhold genoprettes i det omfang, det er teknisk og lovmæssigt muligt.
Afgørelse, der ikke er truffet i regi af parterne, har ikke præjudikatsværdi.
Organisationerne er enige om, at respekten for overenskomstens overholdelse - fredspligten - er en grundlæggende forudsætning for overenskomstsystemets bevarelse.
Kapitel A.
Arbejdstid
§ 1. Den normale arbejdstid
Stk. 1. Arbejdstid
Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge ved almindeligt dagsarbejde på skifteholdenes daghold og ved forskudt arbejdstid.
Varierende ugentlig arbejdstid lægges i henhold til § 2.
Den normale arbejdstid skal lægges mellem kl. 06:00 og kl. 18:00.
Den ugentlige arbejdstid reduceres forholdsmæssigt med 1/5, når en søgnehelligdag, feriedag eller overenskomstmæssig fridag falder på en af ugens fem første hverdage.
Når den ugentlige arbejdstid er fordelt på 5 dage, kan ingen arbejdsdag være under 6 timer, med mindre andet aftales lokalt.
Arbejdsdøgnet regnes fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste dag, eller fra kl. 06:00 til kl. 06:00 med mindre andet aftales.
Ved bestemmelsen af, hvorledes den daglige og ugentlige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbejderne høres. I tilfælde af meningsforskel blandt medarbejderne indbyrdes skal der hurtigst muligt foretages afstemning blandt samtlige de af den omhandlede arbejdstid berørte medarbejdere, og de ved afstemningen tilkendegivne flertalsønsker er 3Fs medlemmer pligtige at rette sig efter.
Hver af parterne kan kræve, at der på normale arbejdsdage skal være pauser af indtil 45 minutters varighed i alt. Ingen af disse pauser kan være af mindre end 15 minutters varighed. Tilsiges en medarbejder til at arbejde i spisepausen, og denne derved udskydes ud over ½ time, betales der:
Pr. 1.3.2017 kr. 25,60
Pr. 1.3.2018 kr. 26,00
Pr. 1.3.2019 kr. 26,45
Dersom arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at efterkomme medarbejdernes ønske, fastsætter arbejdsgiveren arbejdstiden under hensyn til virksomhedens tarv og kan iværksætte den med 14 dages varsel.
Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til de fagretlige regler for manglende hensyntagen, der ikke skønnes tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.
Stk. 2. EU-direktiver
Parterne er omfattet af organisationsaftale om implementering af EU- arbejdstidsdirektiv, protokollat om dispensation for hviletid og fridøgn, EU- direktiv om børn og unge samt EU-direktiv om deltidsarbejde.
Aftalerne er optrykt henholdsvis som Bilag 2, 3, 4 og 12.
§ 2. Varierende ugentlig arbejdstid og flextid
Stk. 1. Varierende ugentlig arbejdstid
a) Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere lægges med varierende ugentlige arbejdstider, blot den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer pr. uge over en 12 måneders periode.
b) De lokale parter fastlægger rammerne for de varierende ugentlige arbejdstider. Manglende enighed herom kan gøres til genstand for fagretlig behandling sluttende med et organisationsmøde.
c) Aftaler om arbejdstidens placering træffes med den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere, jf. dog pkt. b.
d) Timer udover 37 timer pr. uge kan afvikles som hele fridage efter aftale med den enkelte medarbejder. Der kan aftales lønmæssig opsparing til anvendelse ved de pågældende fritimer. Ved en periodes afslutning kan eventuelt over- eller underskud af timer aftales afviklet inden for maksimalt 6 måneder.
e) Ved nyansættelser i en periode med et lavere timetal end gennemsnittet, kan der for en periode etableres en lønudjævning.
f) Overarbejde eller forskudt tid i forbindelse med den varierende daglige arbejdstid betales i henhold til overenskomstens §§ 3 og 12.
g) Aftaler i henhold til denne bestemmelse kan opsiges med 2 måneders varsel til en periodes udløb i henhold til § 28.
h) Overskud/underskud af arbejdstiden skal afvikles inden fratræden.
Stk. 2. Flextid
Under forudsætning af lokal enighed er der adgang til at træffe aftale om flextid. Aftaler herom kan træffes med enten den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere.
Flextiden skal lægges inden for tidsrummet kl. 06:00 til kl. 18:00, men kan dog også etableres på skiftehold.
Den daglige arbejdstid bør normalt ikke være under 6 timer i virksomheder med 5 dages uge.
Begæring om indførelse af flextid kan ikke gøres til genstand for fagretlig behandling.
§ 3. Forskudt arbejdstid
Stk. 1. Etablering af forskudt arbejdstid
Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 06:00 til kl. 18:00.
Stk. 2. Xxxxxxxx for arbejde på forskudt arbejdstid
1) Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 06:00 og kl. 18:00 for så vidt bestemmelserne i stk. 3 og stk. 4 er opfyldt.
2) Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18:00, men dog påbegyndes inden kl. 24:00, betales følgende tillæg:
Fra kl. 18:00 til kl. 22:00
Pr. 1.3.2017 kr. 32,95 pr. time
Pr. 1.3.2018 kr. 33,50 pr. time
Pr. 1.3.2019 kr. 34,05 pr. time
Fra kl. 22:00 til kl. 06:00
Pr. 1.3.2017 kr. 37,65 pr. time
Pr. 1.3.2018 kr. 38,25 pr. time
Pr. 1.3.2019 kr. 38,85 pr. time
Ved arbejde på forskudt arbejdstid, der påbegyndes kl. 24:00 eller derefter, betales indtil kl. 06:00 følgende tillæg:
Pr. 1.3.2017 kr. 48,85 pr. time
Pr. 1.3.2018 kr. 49,65 pr. time
Pr. 1.3.2019 kr. 50,45 pr. time
Stk. 3. Xxxxxxxx til forskudt arbejdstid
Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, betales indtil varslets udløb overarbejdstillæg efter reglerne i § 12 for den tid, der falder uden for virksomhedens normale arbejdstid.
Stk. 4. Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid
Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid, betales medarbejderen for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst 1 uge, med de i § 12 nævnte overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Stk. 5. Overarbejde ved forskudt arbejdstid
Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales der under sådant arbejde – foruden det i § 3, stk. 2 nævnte tillæg – de i § 12 fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstid.
§ 4. Weekendarbejde
Stk. 1. Lokalaftale
Hvor der er behov for en udvidelse af den ugentlige arbejdstid, kan denne etableres gennem en lokalaftale om weekendarbejde.
Stk. 2. Anden beskæftigelse
Weekendarbejdere må ikke have anden lønnet beskæftigelse. Der kan ikke oppebæres supplerende understøttelse.
Stk. 3. Arbejdsplan
Weekendarbejde tilrettelægges i en forud aftalt arbejdsplan med et eller flere hold. Af arbejdsplanen skal fremgå, hvilke dage der er arbejdsfri.
Den ugentlige arbejdstid er 24 timer, der normalt placeres på lørdage og søndage med 12 timer hver dag.
Overarbejde på hverdage kan undtagelsesvis udføres under forudsætning af lokal enighed herom.
Stk. 4. Fridage og feriedage
Weekendarbejde afbrydes ved afvikling af ferie, som ved fuld beskæftigelse udgør 5 uger á 24 timer. Forholdsmæssig arbejdsfrihed svarende til antallet af feriefridage, søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage i det pågældende ferieår, kan aftales indlagt i arbejdsplanen. Sker dette ikke, kan de placeres efter samme regler som gælder for restferie.
Der omregnes forholdsmæssigt, således at 24 timers weekendarbejde svarer til den normale ugentlige arbejdstid på 37 timer. En arbejdsfri weekenddag på 12 timer svarer derfor til 2½ feriefridag, søgnehelligdag eller overenskomstmæssig fridag.
Ovennævnte fridage betales med den enkelte medarbejders gennemsnitlige timefortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbejdet de pågældende dage. For søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage betales beløbet af den enkelte medarbejders Fritvalgs Lønkonto.
Stk. 5. Betaling
Weekendarbejde betales med løn svarende til, hvad der i øvrigt er aftalt for det pågældende arbejdsområde i virksomheden. Der betales for 24 timer/uge med tillæg i.h.t. overenskomstens § 12. Påbegyndes arbejdet før lørdag kl. 06.00, må betalingerne ikke forringes herved.
ATP-bidrag beregnes som fuldt bidrag.
Stk. 6. Betaling ved sygdom
Ved beregning af sygedagpenge benyttes sygedagpengelovens beregningsmodel, således at 24 timers weekendarbejde svarer til den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde.
Stk. 7. Ophør af weekendarbejde
En weekendarbejder kan alene beskæftiges i hele uger, hvorfor weekendarbejde alene kan bringes til ophør på samme tidspunkt i ugen, som weekendarbejdet blev påbegyndt.
Stk. 8. Overgang til skiftehold eller daghold
I tilfælde af medarbejdermangel, ordremangel, kapacitetstilpasningsproblemer
m.v. kan de ansatte overgå til normalt skifteholdsarbejde eller daghold.
Stk. 9. Overenskomstforhold
Hvor intet andet er nævnt, er overenskomstens bestemmelser gældende.
Stk. 10. Faglig organisation
Organisationerne er enige om det naturlige i, at weekendarbejderne er medlemmer af den samme faglige organisation, som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere.
§ 5. Midlertidig forkortelse af arbejdstiden (Arbejdsfordeling)
Stk. 1. Tilrettelæggelse af arbejdsfordeling
Når det er nødvendigt på grund af mangel på arbejde, kan arbejdsgiveren med tilslutning af medarbejderne midlertidigt indskrænke arbejdstiden. Dette må dog varsles 14 dage forud, og kan kun gives for 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder og skal godkendes af organisationerne. I helt særlige tilfælde kan organisationerne dispensere.
Overarbejde inden for de seneste 13 uger skal afspadseres, inden en medarbejder kan påbegynde midlertidig forkortelse af arbejdstiden.
Den forkortede arbejdstid skal tilrettelægges således, at der arbejdes mindst 2 dage pr. uge i gennemsnit – fortrinsvis med hele uger med arbejde og hele uger med ledighed.
Stk. 2. Periode
Den enkelte periode i forbindelse med en arbejdsfordelingsordning kan ikke være af længere varighed end én uge (5 arbejdsdage på virksomheder med dagholdsarbejde, indtil 7 arbejdsdage på virksomheder på skiftehold).
Stk. 3. Ansættelse/afskedigelse
Under forkortet arbejdstid må forøget arbejdskraft ikke antages, herfra dog undtaget de medarbejdere – eller erstatning for disse – som er fratrådt under den forkortede arbejdstid.
Under den forkortede arbejdstid bortfalder medarbejderens pligt til at afgive opsigelsesvarsel ved fratræden.
Afskedigelse begrundet i medarbejderens egne forhold kan foretages under arbejdsfordelingen.
Afskedigelse af medarbejdere i andre afdelinger, som ikke er berørt af arbejdsfordelingen, kan ske efter gældende regler.
Ved afskedigelse af medarbejdere, der er omfattet af arbejdsfordelingen, indgår kun arbejdsdage i opsigelsesvarslet.
Stk. 4. Ændringer/ophør
Arbejdsfordelingsordninger kan kun ændres eller bringes til ophør med mindst 1 uges varsel.
Stk. 5. Hasteordre
Hvor uventede hasteordrer gør det nødvendigt at overgå til fuld arbejdstid kan dette dog ske med 2 arbejdsdages varsel.
Stk. 6. Overarbejde
Den i medfør af en ordning gældende arbejdstid bestemmer den for den enkelte medarbejder normale arbejdstid. Tilsiges en medarbejder til arbejde ud over det efter ordningen for medarbejderen planlagte, betragtes dette som overarbejde og betales som sådant.
Stk. 7. Afgrænsning
Reduceret ugentlig arbejdstid (arbejdsfordeling) kan med rimelig driftsmæssig begrundelse indføres for én eller flere afdelinger af en virksomhed uden nødvendigvis at berøre arbejdstid m.v. i andre afdelinger af samme virksomhed.
Stk. 8. Pligt til overarbejde
Arbejdsfordelingsordninger på én eller flere afdelinger af en virksomhed udelukker ikke nødvendigheden af og pligten til i givet fald at udføre overarbejde i andre afdelinger.
Stk. 9. Uddannelse
Forinden en arbejdsfordeling iværksættes, drøfter de lokale parter muligheden for at benytte situationen til efter- og videreuddannelse.
Medarbejderen tages ud af fordelingen, når denne skal deltage i kursus planlagt forud for en arbejdsfordeling.
Ved deltagelse i kurser planlagt under arbejdsfordelingen kan en medarbejder tilsvarende tages ud af fordelingen.
§ 6. Arbejde på deltid
Uanset bestemmelserne om den normale ugentlige og daglige arbejdstid kan medarbejdere beskæftiges ved deltidsarbejde på følgende betingelser:
Stk. 1. Fastlæggelse af arbejdstid
Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gennemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved almindeligt dagarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdenes dagarbejde (34 timer/uge ved
skifteholdenes aften- og natarbejde). I øvrigt følges bestemmelsen i § 1.
Stk. 2. Ændring af arbejdstid
Ændring af arbejdstiden (længde og placering) kan kun ske med 4 kalenderugers varsel.
Stk. 3. Placering af arbejdstid
Deltidsarbejde kan normalt ikke placeres på lørdage og søndage. Deltidsarbejdere kan dog deltage på skifteholdsarbejde og forskudt tid.
Reglerne i § 2, stk. 1 og stk. 2, § 3 og § 7 anvendes ved fastlæggelse af varierende ugentlig arbejdstid, flextid, forskudt arbejdstid og skiftehold.
Stk. 4. Minimum arbejdstid
Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lignende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Stk. 5. Afskedigelse
Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og i stedet for disse medarbejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejderen har anmodet om at arbejde på deltid.
Stk. 6. Aflønning
Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindelige gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke ydes de omhandlede medarbejdere nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.
Stk. 7. Overarbejde
Arbejdes der ud over det mellem parterne fastsatte antal timer, ydes der herfor overenskomstmæssig overtidsbetaling.
Stk. 8. Opsigelsesbestemmelser
De i § 39 anførte opsigelsesvarsler er ligeledes gældende for deltidsmedarbejdere.
Stk. 9. Faglig organisation
Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede er medlemmer af den samme faglige organisation som de øvrige på virksomheden beskæftigede medarbejdere.
§ 7 Skifteholdsarbejde
Stk. 1. Anvendelse af skifteholdsarbejde
1.1
Skifteholdsarbejde er en af flere måder, som man kan tilrettelægge udvidet driftstid på.
1.2
Ved skifteholdsarbejde kan arbejdstiden placeres inden for hele døgnet, på alle ugens dage, hele året.
1.3
Skifteholdsarbejdere har forskellige daglige arbejdstider og arbejder efter en arbejdstidsplan.
Stk. 2. Forudsætninger for skifteholdsarbejde
2.1
Skifteholdsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige daglige arbejdstider efter en forud aftalt arbejdstidsplan, jf. stk. 3.6.
2.2
Arbejdstidsplaner kan udarbejdes på følgende grundlag:
1) Arbejdstidsplaner udarbejdes på baggrund af principper, der er lokal enighed om.
2) Arbejdstidsplaner udarbejdes ved lokal enighed.
3) Hvor der ikke kan opnås enighed om en arbejdstidsplan, kan virksomheden fastlægge en arbejdstidsplan, efter bestemmelserne i protokollat af 20. februar 1995 ”Holddrift”.
2.3
En medarbejder, hvis arbejdstid er fastlagt i en arbejdstidsplan med faste uger, i turnus eller efter skifteholdsplan, jf. stk. 3.6, betragtes som skifteholdsarbejder.
Stk. 3. Placering af arbejdstid ved skifteholdsarbejde
3.1
I forbindelse med skifteholdsarbejde regnes døgnet fra kl. 06.00 til kl. 06.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skriftligt aftalt.
3.2
Skifteholdsarbejdere har forskellige daglige arbejdstider og arbejder i hold med skiftende arbejdstider. Der kan dog arbejdes på faste arbejdstider (faste hold) på alle 3 skift, såfremt der er enighed herom.
3.3
Ved tilrettelægning af arbejdstidsplanen skal der på bedst mulig måde gives skifteholdsarbejdere weekendfrihed.
3.4
Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte skifteholdsarbejders overenskomstmæssige arbejdstid.
3.5
Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens drift kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem.
3.6
Arbejdstiden fastlægges i en arbejdstidsplan, der indeholder en oversigt over de enkelte vagters placering. Arbejdstidsplanen kan udformes efter 3 forskellige principper:
a) Faste uger: kombination af hele uger med fast ugentlig arbejdstid på enten 1., 2. eller 3. skift, der gentages løbende.
b) Turnus: kombination af vagter på enten 1., 2. eller 3. skift, der gentages løbende over en turnusperiode.
c) Skifteholdsplan: kombination af vagter på enten 1., 2. eller 3. skift, der fastlægges for en given kalenderperiode.
Stk. 4. Normal arbejdstid ved skifteholdsarbejde
4.1
Den normale arbejdstid ved skifteholdsarbejde er afhængig af, hvilket af de tre principper for fastlæggelse af arbejdstiden der anvendes:
a) Faste uger: Ved en arbejdstidsplan med hele uger med fast ugentlig arbejdstid på enten 1., 2. eller 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid:
1. 37 timer for den enkelte skifteholdsarbejder ved arbejde på 1. skift,
2. 34 timer for den enkelte skifteholdsarbejder ved arbejde på 2. eller
3. skift.
Den enkelte skifteholdsarbejders arbejdstid skal løbende reduceres med 1/5 af ugenormen, når en søgnehelligdag, feriedag eller overenskomstmæssig fridag falder på en af ugens første fem dage.
Der kan etableres overarbejde på indtil 3 timer pr. uge på alle tre skift, forudsat at der er lokal enighed herom.
b) Turnus: Ved en arbejdstidsplan med en kombination af vagter på enten 1., 2. eller 3. skift er den gennemsnitlige normale ugentlige arbejdstid i hver enkelt turnusperiode
1. 35 timer ved en kombination af vagter på 1., 2. og 3. skift.
2. 35,5 timer ved en kombination af 1. og 2. skift og en kombination af 1. og 3. skift.
3. 34 timer ved en kombination af vagter på 2. og 3. skift.
Xxxxx ud over de anførte gennemsnit i den enkelte uge lægges som hele fridage i turnusperioden.
Den enkelte skifteholdsarbejders arbejdstid skal løbende reduceres med 1/5 af ugenormen, når en søgnehelligdag, feriedag eller overenskomstmæssig fridag falder på en af ugens første fem dage.
c) Skifteholdsplan: Ved en arbejdstidsplan med en kombination af vagter på enten 1., 2. eller 3. skift er den gennemsnitlige normale ugentlige arbejdstid i hvert enkelt kalenderperioden, arbejdstidsplanen er udarbejdet for
1. 35 timer ved en kombination af vagter på 1., 2. og 3. skift.
2. 35,5 timer ved en kombination af .1. og 2. skift og en kombination af
1. og 3. skift.
3. 34 timer ved en kombination af vagter på 2. og 3. skift.
Xxxxx ud over de anførte gennemsnit i den enkelte uge lægges som hele fridage i den kalenderperiode, arbejdstidsplanen er udarbejdet for.
Den enkelte skifteholdsarbejders samlede arbejdstid i arbejdstidsplanen reduceres med 1/5 af den gennemsnitlige ugenorm for hver søgnehelligdag, feriedag eller overenskomstmæssig fridag, der falder på en af ugens første fem dage i hele den kalenderperiode, arbejdstidsplanen er udarbejdet for.
Stk. 5. Etablering af og overgang til skifteholdsarbejde
5.1
Der kan etableres skifteholdsarbejde for hele virksomheden, enkelte afdelinger eller enkelte produktionsområder. Et hold kan bestå af en eller flere skifteholdsarbejdere.
5.2
Der kan etableres skifteholdsarbejde for et bestemt arbejde, der hidtil er udført efter reglerne om forskudt tid efter § 3, men ikke ensidigt lade et bestemt arbejde, der er etableret som skifteholdsarbejde, afløse af hold på forskudt tid efter § 3.
5.3
Ved etablering af skifteholdsarbejde skal medarbejderne gives mindst 5 x 24 timers varsel (alle kalenderdage indgår).
Samme varsel skal gives til medarbejdere, der ikke er skifteholdsarbejdere, men som overføres til skiftehold.
5.4
Xxxxxxx skal ikke gives til nyansatte medarbejdere, som antages til skiftehold.
For medarbejdere, der allerede er skifteholdsarbejdere, skal ændringer i arbejdstiden ske efter stk. 7.
5.5
Såfremt varslet ikke er givet, betales ind til varslets udløb med tillæg svarende til sædvanlige overarbejdstillæg, efter reglerne i § 12 for den tid, der ligger uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. Hvis en sådan ikke findes for alle, anvendes den enkelte skifteholdsarbejders eller afdelings normale dagarbejdstid. Der er tale om en betalingsregel, som træder i stedet for betaling af skifteholdstillæg, men arbejdet er ikke overarbejde.
5.6 Varighed
Hvis en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på skiftehold ud over 3 døgn, betales som ved manglende varsel, jf. stk. 5.5.
Stk. 6. Tillægsbetaling for skifteholdsarbejde
6.1
Der henvises til stk. 7 for en nærmere beskrivelse af de begreber, der anvendes i stk. 6.
6.2
Skifteholdsarbejde betales med følgende | 1.3.2017 | 1.3.2018 | 1.3.2020 |
Tillæg 1 pr. time | 40,20 | 40,85 | 41,50 |
Tillæg 2 pr. time | 86,05 | 87,45 | 88,85 |
Tillæg 3 pr. time | 86,35 | 87,75 | 89,15 |
Tillæg 4 pr. time | 27,10 | 27,50 | 27,95 |
Tillæg 5 pr. gang | 215,50 | 218,95 | 222,45 |
6.3
Hverdage fra kl. 18.00 til kl. 06.00 med undtagelse af lørdage: Tillæg 1. Fra lørdag kl. 14.00 til søndagsdøgnets afslutning: Tillæg 2.
Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage: Tillæg 2.
Der skal ikke herudover ydes betaling i henhold til § 12 for den normale planlagte arbejdstid.
6.4
Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbegyndes og afsluttes indtil 8 timer tidligere end anført. På denne måde kan der med samme tillægsbetalinger gives fri fredag aften/nat i stedet for søndag aften/nat. Afsluttes f.eks. betalingen for søndagsdøgnet søndag aften kl. 22.00, betales Tillæg 1 fra dette tidspunkt til mandag kl. 06.00. Som følge heraf betales Tillæg 2 fra lørdag kl.
06.00 til søndag kl. 22.00.
6.5 Overarbejde
Ved overarbejde på tidspunkter, hvor der ydes skifteholdstillæg (Tillæg 1 eller 2, jf. ovenfor), betales foruden overtidstillæg det til tidspunktet svarende skifteholdstillæg.
6.6 Arbejde på eller forskydning af fridage
Ved søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage skal arbejdstiden reduceres, således at der ved skiftehold med faste uger eller turnus, jf. stk. 4.1
a. og b., gives en erstatningsfridag på en anden arbejdsdag, eller ved at reducere arbejdstiden i en given skifteholdsplan, jf. stk. 4.1 c.
Hvis erstatningsfridagen ikke kan gives, skal der foruden overtidsbetaling og Tillæg 2, for arbejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra tillæg pr. time: Tillæg 3.
Hvis der skal arbejdes på eller ske forskydning af vagtlistefridage, skal dette betales efter reglerne i stk. 8.5.
6.7 Ekstra fridage
Under forudsætning af lokal enighed kan der træffes aftale om, at op til 40% af Tillæg 1 og 2 kan indsættes på skifteholdsarbejderens Fritvalgs Lønkonto og anvendes som løn i forbindelse med ekstra fridage.
Stk. 7. Ændring af fastlagt arbejdstid ved skifteholdsarbejde
Den fastlagte arbejdstid kan ændres på flere måder:
a. Afbrydelse. Et eller flere hold (ikke enkeltpersoner på disse) afslutter arbejdet i den indeværende arbejdstidsplan, så der enten ikke arbejdes efter skifteholdreglerne mere, eller den hidtidige arbejdstidsplan erstattes af en anden arbejdstidsplan.
b. Omlægning. Et eller flere hold (ikke enkeltpersoner på disse) får ændret placeringen af arbejdstiden i den indeværende arbejdstidsplan inden for rammerne (dvs. uændret normtid) af denne.
c. Overflytning. En eller flere skifteholdsarbejdere får ændret placeringen af sin arbejdstid til de arbejdstider, der gælder for et andet hold end det, skifteholdsarbejderen hidtil var på.
d. Akut overflytning. Overflytning på grund af akutte hændelser. Ved akutte hændelser forstås hændelser, som ikke er normalt forekommende, og som ikke kan forudses mindst 5 x 24 timer forinden, herunder akut opstået sygdom, andre medarbejderes udeblivelse uden aftale, lastning og losning af skibe og havari på tekniske installationer, som har afgørende indflydelse på produktionen.
e. Forskydning af vagtlistefridag. En eller flere skifteholdsarbejdere eller hold får inden for en periode på op til 4 uger ændret placeringen af en planlagt vagtlistefridag til en dag, der efter arbejdstidsplanen skulle have været arbejdet.
f. Inddragelse af vagtlistefridag. En eller flere skifteholdsarbejdere eller hold får inddraget en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, uden at der gives en anden fridag i stedet.
Ved disse ændringer kan der være krav om varsel, opgørelse af arbejdstiden og tillæg, jf. stk. 8 og følgende oversigt.
Ændring | Varsel | Opgørelse | Tillæg | |
A | Afbrydelse | Ja | Ja | Nej* |
B | Omlægning | Ja | Ja | Nej* |
C | Overflytning | Ja | Ja | Nej* |
D | Akut overflytning | Nej | Ja | Ja |
E | Forskydning | Nej | Nej | Ja |
F | Inddragelse | Nej | Nej | Ja |
*Hvis varslet er overholdt.
Stk. 8. Varsel, opgørelse og tillæg ved ændring af fastlagt arbejdstid
8.1 Varsel
Ændringer efter stk. 7, a), b) og c) skal varsles med mindst 5 x 24 timers varsel (alle kalenderdage indgår). Ændringer efter stk. 7, d) og e) bør varsles i så god tid som muligt.
Ændringer kan varsles uanset grundlaget for arbejdstidsplanen, jf. stk. 2.
Hvis arbejdstiden skal ændres inden varslets udløb, betales de skifteholdsarbejdere, der har krav på varsel, med tillæg svarende til sædvanlige overarbejdstillæg, for den tid, der ligger uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. Hvis en sådan ikke findes for alle, anvendes den enkelte medarbejders (eller afdelings/gruppes) normale dagarbejdstid. Der er tale om en betalingsregel, som træder i stedet for betaling af skifteholdstillæg, men arbejdet er ikke overarbejde.
8.2 Opgørelse af arbejdstiden
Ved ændringer efter stk. 7.1, a, b, c og d, skal arbejdstiden opgøres individuelt for hver enkelt skifteholdsarbejder i den lønperiode, ændringen sker i.
Opgørelsen foretages ved:
1. at sammentælle de arbejdstimer, der faktisk er blevet arbejdet i den lønningsperiode, hvor ændringer får virkning, og
2. sammenholde denne antal med den overenskomstmæssige normtid, jf. stk. 4, dvs. efter evt. reduktion, for denne lønningsperiode.
Hvis opgørelsen af arbejdstiden viser, at skifteholdsarbejderen har arbejdet mere end den overenskomstmæssige normtid i lønningsperioden, skal der betales med et tillæg svarende til sædvanlig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser for de overskydende timer. De lave satser bruges kun en gang i hver opgørelse.
Hvis opgørelsen viser, at skifteholdsarbejderen har arbejdet mindre end den overenskomstmæssige normtid i lønningsperioden, skal der for dette antal timer betales sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg.
Egentlige overarbejdstimer indgår ikke i opgørelsen. Timer, der af anden grund betales med tillæg svarende til overtidsbetaling, indgår i opgørelsen.
8.3 Opgørelse af arbejdstiden ved afskedigelse
Hvis en skifteholdsarbejder afskediges uden egen skyld, skal der ligeledes efter stk. 8.2 ske en opgørelse af den lønningsperiode, hvor skifteholdsarbejderen fratræder.
Den overenskomstmæssige normtid i den lønperiode, hvor skifteholdsarbejderen fratræder, beregnes ved at gange det antal hverdage på ugens 5 første dage (mandag-fredag), der er i opsigelsesvarslet, med 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige overenskomstmæssige normtid, jf. stk. 4.
8.4 Akut overflytning
Skifteholdsarbejdere, der på grund af akutte hændelser, jf. stk. 7 d, får afbrudt eller omlagt deres skifteholdsarbejde eller overflyttes til et andet hold, har ikke krav på 5 x 24 timers varsel.
Ved overflytning som følge af akutte hændelser betales et engangsbeløb, jf. stk. 6.2, Tillæg 5.
Eksisterende lokale ordninger kan ikke forringes ved denne bestemmelse.
8.5 Forskydning og inddragelse af vagtlistefridag
Vagtlistefridage kan forskydes, uden at dette er led i en omlægning af en arbejdstidsplan, dog højst i en periode på 4 uger, medmindre andet aftales lokalt. Forskydes en vagtlistefridag, betales pr. time: Tillæg 4.
Vagtlistefridage, der falder på en hverdag, kan inddrages, uden at skifteholdsarbejderen får en anden fridag i stedet. Xxxxxxxx for arbejde på denne dag sker med overenskomstmæssig ekstra betaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag, jf. § 12, stk. 3, samt det til tidspunktet svarende skifteholdstillæg (Tillæg 1 eller 2).
Tillæg 3 ydes, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, der falder på en af ugens fem første hverdage, og der ikke kan gives en erstatningsfridag. Tillægget betales ud over overtidsbetaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag, jf. § 12, stk. 3, for det antal timer, arbejdstiden skulle have været reduceret med, jf. stk. 3.
Stk. 9. Lokalaftaler
Ud over de i denne paragraf nævnte bestemmelser er der adgang til at indgå lokalaftaler under hensyntagen til virksomhedernes særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt og sker i henhold til § 28.
Stk. 10. Helbredskontrol ved natarbejde
I Træ- og Møbeloverenskomstens bilag 2, pkt. 9 – Organisationsaftale om implementering af EU-Arbejdstidsdirektiv har overenskomstparterne aftalt regler om, at natarbejdere skal tilbydes en virksomhedsbetalt helbredskontrol, inden de påbegynder beskæftigelse som natarbejder, og at medarbejdere, der efter samme bilags pkt. 2.3 og 2.4 bliver klassificeret som natarbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højst 2 år. Bilagets punkt 9, indeholder desuden regler om, hvornår og hvordan helbredskontrollen skal gennemføres.
Kapitel B. Timeløn
§ 8. Minimallønssatser/ungarbejderlønninger
Stk. 1. Minimallønssatser
For medarbejdere over 18 år er minimallønssatsen følgende beløb pr. time:
Pr. 1.3.2017 kr. 115,65
Pr. 1.3.2018 kr. 117,65
Pr. 1.3.2019 kr. 119,65
Stk. 2. Ungarbejderlønninger
For hjælpearbejdere under 18 år er minimallønssatsen følgende beløb pr. time:
Pr. 1.3.2017 kr. 70,60
Pr. 1.3.2018 kr. 71,75
Pr. 1.3.2019 kr. 72,90
§ 9. Personlig timeløn
Stk. 1. Forhandlingsparterne
Timelønnen for de dygtige eller mere betroede medarbejdere ordnes i hvert enkelt tilfælde mellem arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og medarbejderne uden indblanding fra organisationerne eller deres medlemmers side.
Stk. 2. Tidligere løn
Den timeløn, en medarbejder har opnået hos en arbejdsgiver, må ikke af nogen af parterne gøres til norm for, hvad en anden senere antagen medarbejder skal have i timeløn for udøvelse af det samme arbejde, ligesom den timeløn, en medarbejder har oppebåret på sin sidste arbejdsplads, ikke må være norm for dennes antagelsesløn på anden arbejdsplads.
Stk. 3. Misforhold
Parterne er enige om, at i tilfælde, hvor misforhold på disse områder – under hensyntagen til de foreliggende forhold – skønnes at være til stede, har begge organisationer påtaleret over for hinanden i overensstemmelse med regler for behandling af faglig strid.
Anmærkning
På den enkelte virksomhed kan forhandlinger om lønændringer højst finde sted én gang i hvert overenskomstår.
§ 10. Løn ved nedsat arbejdsevne
Stk. 1. Løn og arbejdstid
For medarbejdere, som ikke er i besiddelse af almindelig arbejdsevne, kan indgås aftaler om løn og arbejdstid, der fraviger de efter nærværende overenskomst gældende regler.
Stk. 2. Godkendelse
Tillidsrepræsentanten, eller hvis der ikke måtte være en sådan, lokalafdelingen skal underrettes om sådanne aftaler og der kan rejses påtale for misbrug af denne bestemmelse efter regler for faglig strid.
Kapitel C.
Overarbejde
§ 11. Definition af overarbejde
Stk. 1. Overarbejde
Som overarbejde betragtes alt arbejde udført uden for den normale arbejdstid.
Stk. 2. Systematisk overarbejde
I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, jf.
§ 2, stk. 1, kan virksomheden varsle systematisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag, og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejders normale arbejdstid.
Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.
Systematisk overarbejde skal – medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.
Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer.
Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.
Anmærkning:
Se bilag 23 forståelse af systematisk overarbejde.
§ 12. Tillæg for overarbejde
Stk. 1. Overarbejde
For arbejde, der fordres udført uden for den normale arbejdstid, gives følgende tillæg, der beregnes af den personlige timeløn:
Stk. 2. Satser - Hverdage
For den første klokketime 50 %
For den anden klokketime 50 %
Heraf kan én klokketime lægges forud for den normale arbejdstid. For alle øvrige overarbejdstimer 100 %
Stk. 3. Arbejdsfrie dage
På arbejdsfrie dage betales 100 % for alle timer, dog mindst for 4 timer.
Stk. 4. Søn- og ”helligdage”
På søn- og helligdage betales 100 % for alle timer, indtil normal daglig arbejdstids begyndelse den efterfølgende hverdag, dog mindst for 4 timer. Som ”helligdage” regnes: Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag,
2. påskedag, 2. pinsedag, St. Bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, 1. og 2. juledag, Grundlovsdag, 1. maj samt 24. december.
§ 13. Varsling af overarbejde
Når overarbejde udover 1 time ønskes udført, skal dette meddeles dagen før.
Hvis en sådan meddelelse ikke gives, betales der medarbejderen for manglende varsel en personlig timeløn.
§ 14. Opgørelse af overarbejde
Stk. 1. Forsømt tid
Ved opgørelse af overarbejde fradrages den til spisning og hvile medgåede tid, ligesom også forsømt tid af den normale ugentlige arbejdstid fradrages overarbejdstiden, med mindre forsømmelsen har fundet sted af en af medarbejderen utilregnelig grund, som med en passende frist er anmeldt til arbejdsgiveren.
En overenskomststridig arbejdsnedlæggelse betragtes som forsømt tid fra dennes start.
Når den forsømte tid hidrører fra en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, ydes ikke overtidsbetaling for nogen timer før de forsømte timer er præsteret af medarbejderen udover dennes normale arbejdstid. Udførelse af de manglende timer kan varsles af arbejdsgiveren efter reglen i § 13 til udførelser inden for 14 dage efter, at arbejdet er genoptaget efter den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse.
Stk. 2. Fradrag
Fradrag i overarbejdstiden foretages i sådanne tilfælde primært i de overarbejdstimer, for hvilke der ydes laveste overtidssats.
Stk. 3. Betaling af pauser
I de tilfælde, hvor der ydes overarbejde ud over 1 time pr. dag, gives der vedkommende medarbejdere ¼ times spisetid uden fradrag i timelønnen. Denne spisepause kan kræves placeret forud for overarbejdets påbegyndelse.
Denne regel gælder ikke for overarbejde på dage, der normalt er arbejdsfrie.
§ 15. Begrænsning af overarbejde
Omfanget af overarbejde bør som regel ordnes mellem arbejdsgiverens repræsentant og den enkelte medarbejder personligt under hensyn til vedkommende arbejdssteds særlige forhold, idet dog den enkelte medarbejder ikke må udføre mere overarbejde end 10 timer i 3 på hinanden følgende uger og maksimalt 5 timer i én uge.
§ 16. Afspadsering af overarbejde
Stk. 1. Gældende for afspadsering, der ikke hidrører fra systematisk overarbejde, jf. § 11, stk. 2
Når tvingende grunde foranlediger det, kan virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentant i alt give tilladelse til udførelse af overarbejde ud over 10 timer i 3 på hinanden følgende uger og maksimalt 5 timer i en uge, men dette overarbejde skal da afspadseres inden for 2 måneder efter dets udførelse.
Stk. 2. Sygdom og afspadsering gældende for § 11, stk. 1 og 2
Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering, forudsat medarbejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på eventuelle efterfølgende afspadseringsdage.
§ 17. Dispensation for afspadsering
Stk. 1. Manglende arbejdskraft
Hvis afspadsering i henhold til foranstående ikke kan finde sted inden for den fastsatte frist, enten fordi egnet arbejdskraft inden for faget ikke kan fremskaffes, eller fordi virksomhedens kapacitet er udnyttet fuldt ud, kan afspadsering udskydes eller, såfremt organisationerne enes om at give dispensation, helt bortfalde.
Stk. 2. Ansøgning om dispensation
Såfremt overarbejde – udover de anførte 10 timer – ønskes fritaget for
afspadsering, skal parterne omgående indsende ligelydende ansøgning til såvel Træ- og Møbelindustrien som til 3F om dispensation for afspadsering, idet en sådan ansøgning dog i intet tilfælde må være hindrende for overarbejdets påbegyndelse og udførelse.
Stk. 3. Organisationernes dispensation
Dispensationsansøgningen, der underskrives af begge lokale parter, skal være organisationerne i hænde senest 3 dage efter det udvidede overarbejdes påbegyndelse, således at der umiddelbart herefter mellem organisationerne kan træffes afgørelse om dispensation.
Stk. 4. Lokale parters dispensation
På virksomheder, hvor der er valgt tillidsrepræsentant, beslutter de lokale parter, om præsteret overarbejde skal afspadseres.
Hvor sådanne aftaler træffes, skal tillidsrepræsentanten informeres i hver lønperiode om overarbejdets omfang.
Kapitel D.
Dagpenge, sygdom, ulykke, fødsel, forsørgertabsydelse
Dagpenge ved sygdom, ulykke og fødsel ydes i henhold til lov nr. 262 af 7. juni 1972 om dagpenge med senere ændringer.
§ 18. Dagpenge – barselsorlov
Stk. 1. Barselsorlov
Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejderen, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders anciennitet, løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov/barselsorlov).
Til adoptanter udbetales løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse.
Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden.
Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Under de 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensionsbidrag jf. § 70.
Stk. 2. Fædreorlov
Under samme betingelser som i stk. 1 betales der i indtil 2 uger løn under ”fædreorlov”.
Stk. 3. Forældreorlov
For børn for hvilke der påbegyndes forældreorlov den 1. juli 2017 eller senere, gælder nedenstående regler:
Arbejdsgiveren yder endvidere løn under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.
De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Lønnen svarer til den løn den pågældende ville have oppebåret i perioden.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
For børn, for hvilke der påbegyndes forældreorlov før den 1. juli 2017 gælder nedenstående regler:
Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.
Betalingen i disse 13 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog max. 145,- kr. pr. time.
De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
§ 19. Sygdom
Stk. 1. Sygeløn
a) Til medarbejdere med mere end 6 måneders anciennitet yder arbejdsgiveren indtil 9 uger ved rettidig anmeldt og dokumenteret sygdom en betaling svarende til det indtægtstab den pågældende har lidt dog maksimalt:
Pr. 1.3.2017 kr. 144,85 pr. time
Pr. 1.3.2018 kr. 146,50 pr. time
Pr. 1.3.2019 kr. 148,15 pr. time
b) Det lidte tab opgøres, som det vedkommende ville have oppebåret den pågældende periode. Dvs. personlig løn plus faste påregnelige tillæg, eksempelvis skifteholdstillæg og forskudttillæg og tillæg efter § 22. For medarbejdere, hvor det aktuelle tab ikke umiddelbart kan opgøres – f.eks. ved enkeltmandsakkorder – kan der ved beregningen af sygelønnen tages udgangspunkt i gennemsnitsfortjenesten i sidst afsluttede kvartal.
Der beregnes fritvalgsbidrag for perioden, hvor arbejdsgiveren betaler sygeløn i henhold til § 19, stk. 1, a.
Om sygeferiegodtgørelse se § 32 og om fritvalgsbidrag se § 37.
c) Sygeløn ydes for den første fraværsdag uanset om dette er en hel eller delvis fraværsdag.
d) Personer, der har indgået en godkendt aftale i henhold til Sygedagpengelovens § 56 (kronisk syge) er undtaget fra sygelønsordningen for så vidt angår den sygdom, aftalen vedrører.
e) For personer, der skal indgå i arbejdsfordeling, betales efter sygelønsordningen, såfremt sygemeldingen er sket inden den dag, hvor meddelelse om iværksættelse af arbejdsfordelingen sker.
f) Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophører og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven.
I de tilfælde hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.
Stk. 2. Tilbagefald
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode.
§ 19 A. Frihed ved børns sygdom/hospitalsindlæggelse/Børneomsorgsdage
Stk. 1. Børns sygdom
Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge hjemmeværende barn/børn under 14 år. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og barnets første hele sygedag.
Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.
Der ydes betaling med overenskomstens minimallønsats.
Stk. 2. Børns hospitalsindlæggelse
a) Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
b) Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
c) Kun ophold på hospitalet, der medfører overnatning, betragtes som indlæggelse og derved omfattet af bestemmelserne.
d) Der ydes betaling som under sygdom, jf. § 19, stk. 1.
e) I det omfang virksomheden ikke er berettiget til refusion fra kommunen, ydes refusion af lønudgifterne fra Industriens Barselsfond.
Anmærkning til stk. 2
Ved ordet "nødvendig" i ovenstående bestemmelser forstås: Et brev fra hospitalet om, at hospitalet anbefaler eller henstiller, at én af barnets forældre indlægges eller opholder sig sammen med barnet på hospitalet, er tilstrækkelig til at dokumentere nødvendigheden. En egentlig lægeerklæring
er ikke påkrævet. Med virkning fra 1. maj 2017, gælder friheden også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.
Stk. 3. Børneomsorgsdage
(Med virkning fra 1. maj 2017)
Medarbejdere og ansatte under uddannelse, der har ret til at holde barns første sygedag og har mindst 9 måneders anciennitet, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto, jf. § 37.
§ 20. Ulykke
Indtræffer under arbejdets gang ulykkestilfælde, der bevirker, at den tilskadekomne må søge lægebehandling og må forlade sit arbejde betales i indtil 5 uger en betaling svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt.
Der sker ingen afkortning i lønnen, den dag ulykken indtræder.
Efter 5 ugers fravær yder arbejdsgiveren i yderligere maksimalt 4 uger fuld løn eksklusiv genetillæg.
§ 21. Forsørgertabsydelse
Dør en medarbejder i ansættelsestiden som følge af en arbejdsulykke i virksomheden, tilkommer der medarbejderens ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem medarbejderen har forsørgelsespligt, 4, 8 eller 12 ugers løn, når medarbejderen ved dødsfaldet har haft ansættelse i virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.
Kapitel E.
Produktivitetsfremmende lønsystemer
§ 22. Produktivitetsfremmende lønsystemer, bonus, akkord m.v.
Såfremt en af parterne ønsker det, skal der optages forhandlinger om indførelse af produktivitetsfremmende lønsystemer efter reglerne for faglig strid (Kapitel J).
Organisationernes konsulenter kan tilkaldes. Såfremt konsulenterne tilkaldes og det ikke lykkes at opnå enighed, udarbejder lønkonsulenterne en teknisk rapport, som parterne kan lægge til grund for en videre fagretlig behandling.
For industrialiseret produktion kan uoverensstemmelser ikke føres videre til faglig voldgift, men som sidste instans forelægges på et organisationsudvalgsmøde.
Organisationerne har indsigelsesret imod indgåede lokalaftaler herom. Såfremt denne indsigelsesret gøres gældende senest 21 dage efter aftalens indgåelse, betragtes aftalen som bortfaldet.
Kan der ikke opnås et resultat, som medfører en aftale om et produktivitetsfremmende lønsystem, er grundlaget akkord, såfremt man er enige herom i henhold til § 24.
Betalingsgrundlaget for produktionstillægsordninger, bonusordninger, akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer, kan højst ændres en gang pr. overenskomstår.
§ 23. Retningslinjer for produktionstillægsordninger
Stk. 1. Fast lønandel
Den faste lønandel kan aftales som:
a) den for hver enkelt deltagende medarbejder gældende personlige timeløn, eller
b) en fast lønandel, fælles for alle uafhængig af de personlige timelønninger, dog fastsat inden for rammerne af de gældende personlige timelønninger.
Stk. 2. Præstationstillægget
Præstationstillægget ydes ud over den faste betaling pr. time og præstationstillægget er uafhængigt af ændringer i den faste lønandel som følge af almindelig overenskomstmæssige tidlønstillæg.
Stk. 3. Ordningens omfang
Produktionstillægsordningen kan aftales for samtlige en virksomheds medarbejdere, for grupper af medarbejdere og i individuelle tilfælde.
Stk. 4. Opsigelse
Opsigelse af en produktionstillægsordning skal ske under iagttagelse af reglerne for opsigelse af lokalaftaler, jf. § 28, stk. 2 og 3.
Stk. 5. Aflønning ved bortfald
Opnås der ikke enighed om en ny produktionstillægsordning, aflønnes de pågældende medarbejdere med ordningens faste lønandel + halvdelen af det gennemsnitlige produktionstillæg inden for de sidste 12 uger, dog i intet tilfælde under den personlige timeløn.
Stk. 6. Ingen automatik
De forhøjede minimallønssatser får ingen virkning for eksisterende produktionstillægsordninger.
§ 24. Retningslinjer for akkord og prislister
Stk. 1. Akkord for industrialiseret produktion
a) På virksomheder med industrialiseret produktion finder prisliste for bygningssnedkerarbejde og tømrerarbejde ikke anvendelse.
b) Xxxxxxxx fastsættes gennem fri forhandling mellem arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og den eller de medarbejdere, hvem den pågældende akkord tilbydes.
c) På virksomheder, hvor der ikke tidligere har været indført akkord og enighed ikke kan opnås om akkordaftale, udføres arbejdet på timeløn.
Timelønnen på et arbejdssted må være påvirket af, om der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord.
d) På virksomheder, hvor der gennem aftaler arbejdes på akkord og en ny akkord tilbydes, men enighed ikke opnås, udføres arbejdet på gennemsnitsakkordfortjeneste, taget fra forudgående kvartal ÷ 10 %, dog aldrig under den personlige timeløn.
e) Xxxxxxxx, der er opsagt i henhold til § 28 og hvor der ikke er opnået enighed om nye akkordaftaler, aflønnes de pågældende medarbejdere med akkordgennemsnitsfortjenesten taget fra forudgående kvartal
÷ 10 %, dog aldrig under den personlige timeløn.
Stk. 2. Akkord for ikke industrialiseret produktion
a) Der betales efter prisliste for bygningssnedkerarbejde og for ikke prissat arbejde kan der akkorderes.
b) Ved akkordering fremsættes forslaget skriftligt og modparten skal i løbet af 10 dage svare skriftligt.
c) Uoverensstemmelser herom behandles i henhold til regler for faglig strid.
§ 25. Forskud på akkordløn
For akkordarbejde får enhver medarbejder som forskud udbetalt sin timeløn. Eventuelt overskud udbetales så vidt muligt på lønningsdagen i den uge, i hvilken akkordarbejdet er opgjort.
§ 26. Erstatning for ventetid
Når en medarbejder under igangværende akkord må vente på rettidigt begærede materialer, uden at dette er foranlediget ved medarbejderens eget eller dennes arbejdskammeraters forhold, betales – under forudsætning af forudgående meddelelse herom til værkføreren – den derved tabte tid med den pågældende medarbejders gennemsnitlige akkordfortjeneste i det forudgående kvartal. Nævnte regler gælder alene kortvarige stop, maksimalt til arbejdstidens ophør den pågældende dag. Medarbejderen er pligtig til at udføre andet arbejde i ventetiden.
§ 27. Særlige bestemmelser for polsterområdet
Stk. 1. Akkordgennemsnit
Enhver medarbejder skal, når medarbejderen kræver det eller når dennes arbejdsgiver kræver det, have sin personlige timeløn fastsat efter vedkommendes gennemsnitlige akkordfortjeneste ÷ 10 %, taget fra forudgående kvartal, dog aldrig under den personlige timeløn.
Stk. 2. Løn ved genansættelse
Når en medarbejder genoptager arbejde på samme virksomhed efter fravær på højst 90 dage på grund af afskedigelse, aflønnes vedkommende med sin sidste oppebårne timeløn, dog under hensyn til eventuelle i mellemtiden foretagne generelle lønændringer.
Stk. 3. Påbegyndt tid
Generelt for timelønninger gælder, at for hver påbegyndt 1/4 time betales som 1/4.
Stk. 4. Afbrydelse i akkord
Såfremt en medarbejder ved enkeltstyksfabrikation på værkstedsarbejde afbrydes i et påbegyndt akkordarbejde, betales afbrydelsen med:
Pr. 1.3.2017 kr. 42,65
Pr. 1.3.2018 kr. 43,35
Pr. 1.3.2019 kr. 44,05
Såfremt en medarbejder ved seriefabrikation afbrydes i et påbegyndt akkordarbejde, betales afbrydelsen med:
Pr. 1.3.2017 kr. 28,50
Pr. 1.3.2018 kr. 28,95
Pr. 1.3.2019 kr. 29,40
§ 28. Lokalaftaler mellem arbejdsgiveren og arbejdstagerne
Stk. 1. Opsigelsesvarsel - generelt
Lokalaftaler, kutymer eller reglementer samt aftaler om løn, tillæg til løn, akkord og bonussystemer kan opsiges af begge parter med 2 måneders varsel til den 1. i en måned, med mindre aftale om længere varsel er/bliver truffet.
Stk. 2. Opsigelsesvarsel - produktionstillægsordninger
Opsigelse af lokale aftaler om produktionstillægsordninger, som er indgået i henhold til § 23, kan opsiges af begge parter med et varsel af 6 afregningsperioder – dog højst 12 uger til en afregningsperiodes udgang, dog eventuelt under hensyntagen til et kvartals udgang, jf. § 23, stk. 4 og 5.
Stk. 3. Opsigende part
I tilfælde af opsigelse i henhold til stk. 1 og 2 er det den opsigende parts pligt at foranledige lokale forhandlinger afholdt, og for så vidt enighed ikke opnås, da at lade sager behandle ved mæglingsmøde eventuelt organisationsmøde. Begæring om fagretlig behandling skal være den modstående organisation i hænde inden for den i stk. 1 angivne opsigelsesfrister, jf. regler for behandling af faglig strid Kapitel J.
Stk. 4. Udløbsdato
Parterne er ikke løst fra den opsagte lokalaftale, kutyme eller reglement, før disse almindelige regler er iagttaget, selvom udløbsdatoen er passeret.
Stk. 5. Fravigelse af overenskomsten
Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomstens kapitler A, C, I, § 61 og § 69. Sådanne lokalaftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler. Lokalaftalerne skal sendes til organisationerne til orientering.
Der kan i forbindelse med aftaler om udvidet arbejdstid efter denne bestemmelse endvidere aftales, at pensionsopsparing, jf. § 70, bidrag til Fritvalgs Lønkontoen, jf. § 37 samt feriegodtgørelse jf. overenskomstens § 31 og bilag 7, pkt. 6, kan der konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbejder for så vidt angår de timer, der ligger ud over den i § 1, stk. 1 og § 7, stk. 4 nævnte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Varierende ugentlig arbejdstid efter § 2, stk. 1 eller overarbejde efter § 12 betragtes ikke som udvidet arbejdstid i denne sammenhæng.
Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.
Stk. 6. Information
Ved indgåelse af lokale aftaler, der væsentlig ændrer løn og arbejdsforhold, informerer arbejdsgiveren de berørte medarbejdere i fornødent omfang.
Kapitel F.
Ferie og feriegodtgørelse
Idet ferieloven med dertil hørende administrative bestemmelser i øvrigt er gældende, er parterne enige om, at nedenstående regler træder i kraft i stedet for ferielovens bestemmelser.
§ 29. Ferieåret
Ferieåret regnes fra 1. maj til 30. april. Det tidsmæssige grundlag for beregning af feriegodtgørelsen – optjeningsperioden – er kalenderåret.
§ 30. Feriens lægning
Stk. 1. Feriens fastsættelse - kollektiv
Den fulde ferie udgør 25 dage (5 arbejdsuger), hvoraf mindst 15 dage skal falde i tiden mellem 1. maj og 30. september og i forbindelse med 4 weekender.
Tidspunktet for sommerferien fastsættes ved forhandling inden 31. december mellem arbejdsgiver og medarbejdere under hensyn til den enkelte virksomheds tarv.
Stk. 2. Feriens fastsættelse - individuel
Individuel ferie kan placeres i tiden mellem 1. maj og 31. oktober og forudsættes i så fald fastsat senest 1. marts.
Stk. 3. Ferielukning
Hvor virksomhedens drift gør det nødvendigt, iværksættes ferien ved lukning af denne, men ellers iværksættes ferien ved, at der successivt gives medarbejderne ferie.
Stk. 4. Nedsat ferielængde
I virksomheder, hvor ferien iværksættes successivt, kan en medarbejder, der ikke har været beskæftiget hele året, kræve feriedagenes antal nedsat i forhold til den mindre feriebetaling.
Stk. 5. Manglende optjent ferie
Holder virksomheden lukket under ferien, kan medarbejderen ikke kræve særlig godtgørelse ud over den feriegodtgørelse, der tilkommer medarbejderen efter foranstående bestemmelser.
Stk. 6. Restferie
Den resterende ferie, der ikke er bundet til en bestemt periode, gives samlet mellem 2 weekender (se dog stk. 8) eller som enkeltstående feriedage efter aftale. I sådanne tilfælde betales feriegodtgørelsen for disse dage sammen med lønudbetalingen for den pågældende periode. Ferien anses ikke for afbrudt af mellemliggende søgnehelligdage.
Stk. 7. Fastsættelse af restferie
Tidspunktet for den resterende ferie fastsættes under hensyntagen til den enkelte virksomheds tarv efter forhandling med medarbejderne og med mindst 1 måneds varsel.
Stk. 8. Undtagelse
Hvis ferien holdes i umiddelbar tilknytning til påske eller jul, eller den omfatter mindre end 5 dage, bortfalder bestemmelsen om, at ferien skal holdes mellem 2 weekender.
Stk. 9. Julelukning
Holdes en virksomhed lukket på hverdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren bestemme, at lønmodtageren holder ferie disse dage i det omfang, lønmodtageren er berettiget til mere end 15 dage. Træffer arbejdsgiveren ikke en sådan bestemmelse, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før jul.
Stk. 10. Værnepligt
Under aftjening af værnepligt kan tidligere indtjent ferie deles og gives uden for det i første afsnit angivne tidsrum.
Stk. 11. Ferie i hele uger
Såfremt ferie afvikles i hele uger ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.
Stk. 12. Ferie i timer
Under forudsætning af lokal enighed kan feriedage omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret på samme måde som feriefridage, jf. Træ- og Møbeloverenskomstens § 61, b. Dette ændrer ikke gældende regler om ret til suppleringsferie. Hvis ferie afvikles i timer, skal disse gives i hele dage, med mindre der er tale om resttimer, som udgør mindre end en hel arbejdsdag for medarbejderen.
Stk. 13. Overførsel af ferie
Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage kan overføres til det efterfølgende ferieår.
Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage, og senest i 2. ferieår efter, at ferie overføres, skal al ferie afholdes.
Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden d. 30. september efter ferieårets udløb. Parterne anbefaler, at den som Træ- og Møbeloverenskomstens Bilag 16 optrykte aftale anvendes.
Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og arbejdsgiveren desuden træffe aftale om, at ferien overføres til det følgende ferieår. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås efter de samme regler som ovenfor.
Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder inden al ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for feriedage, ud over 25 i forbindelse med fratræden, af arbejdsgiveren.
Ved overførsel af ferie skal arbejdsgiveren inden d. 30. september efter ferieårets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.
Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i et opsigelsesvarsel med mindre ferien i medfør af aftale jf. ovenfor er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.
§ 31. Feriegodtgørelse
Stk. 1. Feriegodtgørelse
Feriegodtgørelsen udgør 12,5 % af den udbetalte arbejdsløn inklusive overarbejds- og skifteholdstillæg.
Stk. 2. Særligt for polsterområdet
Af feriegodtgørelsen – for tiden 12,5 % af den ferieberettigede løn – beregnes
3 % som påføres feriekortet.
Beløbet tillægges pr. 31. december eller ved medarbejderens fratræden i optjeningsåret.
§ 32. Sygdom og ulykkestilfælde
Stk. 1. Sygeferiegodtgørelse
For medarbejdere der modtager sygeløn i henhold til § 19 og 20 ydes sygeferiegodtgørelse fra 1. sygetime beregnet af den udbetalte løn. Efter denne periode beregnes sygeferiegodtgørelse på grundlag af medarbejderens løn de sidste 4 uger før fraværet jf. Ferieloven.
For medarbejdere der ikke er berettiget til løn under sygdom i henhold til § 19 og 20 ydes der under medarbejderens fravær sygeferiegodtgørelse fra
2. sygedag beregnet på grund af lønmodtagerens løn de sidste 4 uger før fraværet.
Stk. 2. Dokumentation
Arbejdsgiveren kan kræve, at en lønmodtager dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst i virksomheden.
Stk. 3. Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukning
Under forudsætning af lokal enighed gælder følgende:
Såfremt en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under kollektiv ferielukning, genoptager medarbejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som påbegyndt på tidspunktet for raskmeldingen. Den ferie, som pågældende medarbejder har været forhindret i at afholde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, med mindre andet aftales.
§ 33. Feriekortordningen
Stk. 1. Feriekort – fratrådte medarbejdere
Medarbejdere, der fratræder i ferieåret, får senest efter udløbet af optjeningsåret udleveret et af organisationerne godkendt feriekort, hvorpå er anført medarbejderens navn, samt den i optjeningsåret indtjente løn og feriepenge. Feriekortet skal tillige indeholde oplysninger om arbejdsperioden.
Stk. 2. Feriespecifikation
For øvrige medarbejdere fremgår oplysninger om ferie-, hellig- og overenskomstmæssige fridage af lønsedlen, jf. § 60, stk. 2.
Stk. 3. Udbetalingstidspunkt
En medarbejder kan kræve feriegodtgørelse udbetalt eller tilsendt på den sidste lønudbetaling, der ligger mindst 14 dage før feriens afholdelse.
Fratrådte medarbejdere kan kræve feriegodtgørelse udbetalt eller tilsendt mindst 14 dage før feriens afholdelse mod indlevering eller indsendelse af det af den pågældende virksomhed udleverede feriekort i behørig udfyldt stand.
Bevis for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved attestation af feriekortet eventuelt elektronisk. Attestationen sker til enhver tid efter samme regler som ferielovens regler for attestation af feriekontobeviser.
Medarbejderen attesterer feriekortet med anførsel af feriedage samt dato for feriens begyndelse. Såfremt medarbejderen modtager ydelser fra en a- kasse eller en kommune, skal a-kassen eller kommunen attestere kortet, når medarbejderen holder ferie.
Stk. 4. Udbetaling af feriegodtgørelse, uden at ferien holdes
Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til medarbejderen ved ferieårets begyndelse af arbejdsgiveren, uanset om ferie holdes, når beløbet er 1.500 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.
§ 34. Garanti for feriepenge
Stk. 1. Feriepengegaranti
DIO 1 garanterer for deres medlemmers udbetaling af feriegodtgørelsen.
I tilfælde af manglende betalingsevne betaler arbejdsgiverforeningen forlods skyldige feriepengebeløb mod transport i medarbejderens anerkendte krav, mod virksomheden eller dennes konkursbo.
Organisationerne er enige om, at feriekortordningen benyttes af de af forbundenes medlemmer, der er beskæftiget på virksomheder under DIO 1. Såfremt enkelte virksomheder skulle ønske at benytte FerieKonto, er organisationerne dog enige i, at dette kan finde sted. I givet fald skal virksomheden skriftligt orientere medarbejderne herom, forud for overgangen til FerieKonto. Ved eventuel tilbagevenden til Feriekortordningen skal medarbejderne orienteres på samme måde.
Stk. 2. Fagretlig behandling
Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommende medarbejders løn og i mangel af ydelse, på samme måde som arbejdsløn, kan gøres til genstand for retsforfølgning over for den pågældende arbejdsgiver.
Tvistigheder, der måtte opstå som følge af foranstående regler, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid.
§ 35. Pligten til at holde ferie
Stk. 1. Feriepligt
Betalt ferie skal under fortabelse af ferieretten for det følgende år benyttes som ferie, og medarbejderen må ikke i ferien påtage sig andet arbejde.
Stk. 2. Forældelse
Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg forældes, hvis det ikke rejses over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter ferieårets udløb.
Stk. 3. Passivitet
Hvis arbejdsgiveren ikke efterkommer kravet, forældes det, med mindre lønmodtageren senest 30. november efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, ved fagretlig behandling, ved politianmeldelse eller ved at rette henvendelse til direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.
Er kravet forældet tilfalder beløbet forbundets feriefond.
§ 36. Særlige forhold
Stk. 1. Dødsfald
I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo. Ferieberettigede, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, overgang til at være selvstændig næringsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet og fængsling eller anden tvangsanbringelse har været afskåret fra at holde ferie i ferieperioden, har ret til efter ferieperiodens udløb og inden ferieårets udgang at få feriegodtgørelsen udbetalt, uden at ferie holdes.
Stk. 2. Uhævet feriegodtgørelse
Feriegodtgørelse, som ikke er hævet jf. § 35, stk. 2 og 3, indbetales til forbundets feriefond.
Kapitel G.
Fritvalgs Lønkonto
Som ”helligdage” regnes: Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag,
2. påskedag, 2. pinsedag, St. bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, 1. og 2. juledag, Grundlovsdag, 1. maj samt den 24. december.
§ 37. Fritvalgs Lønkonto
Stk. 1. Særlig opsparing
Virksomheden indbetaler på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto en særlig opsparing af den ferieberettigede løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg:
Pr. 1.3.2017 2,7 %
Pr. 1.3.2018 3,4 %
Pr. 1.3.2019 4,0 %
Stk. 2. Feriefridage – valg af
a) Medarbejdere, der pr. 1. maj har ret til feriefridage, skal inden den 1. april hvert år vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene i det kommende ferieår, mod i stedet i denne periode løbende at få afsat yderligere 0,5 % af den ferieberettigede løn pr. fravalgt feriefridag. Hvis alle fem feriefridage fravælges, afsættes der således yderligere i alt 2,5 %. Det antal feriefridage som ønskes afholdt, afvikles og betales efter de nugældende regler i § 61, Feriefridage.
b) Nyansatte medarbejdere, der efter 9 måneders ansættelse opnår ret til feriefridage kan vælge, om en eller flere af de fem feriefridage ønskes afholdt efter nugældende regler. Det antal feriefridage, som ikke ønskes afholdt, indbetales til Fritvalgs Lønkontoen med beløbet pr. ubrugt feriefridag i § 61, e. For efterfølgende ferieår kan medarbejderen vælge efter stk. 2 a.
c) En medarbejder, som har fravalgt en eller flere feriefridage, og derefter har sammenhængende fravær over 3 måneder som følge af sygdom eller tilskadekomst, kan rejse krav om et supplement til Fritvalgs Lønkontoen. Medarbejderen skal rejse kravet inden 3 uger efter ferieårets udløb.
Supplementet udgør:
Forskellen mellem den del af Fritvalgs Lønkontoen, som stammer fra fravalgte feriefridage og værdien af feriefridagene, hvis disse ikke var blevet fravalgt, men i stedet var blevet afregnet som ikke afholdte feriefridage efter Træ- og Møbeloverenskomstens § 61 e.
Stk. 3. Opsparing
For alle medarbejdere, der ikke får løn på søgnehelligdage, henlægges opsparingen på 4,0 % af den ferieberettigede løn til Fritvalgs Lønkontoen.
Stk. 4. Pension
På virksomheder, hvor der for medarbejdere omfattet af overenskomstens pensionsordning er aftalt et højere pensionsbidrag end 12 %, kan virksomheden og medarbejderen aftale at indbetale det ekstra beløb til Fritvalgs Lønkontoen i stedet for til pensionsordningen.
Stk. 5. Ekstrabetaling
Medarbejderen kan vælge mellem følgende:
a) Løn i forbindelse med fritid:
Alle medarbejdere kan vælge dette element.
Når medarbejderen holder fri i forbindelse med ferie, søgnehelligdage, feriefridage, overenskomstmæssige fridage jf. indledning til kapitel G eller børneomsorgsdage jf. § 19 A, stk. 3, kan medarbejderen vælge at få udbetalt et beløb fra sin konto.
Medarbejderen vælger selv, hvor stor udbetalingen skal være, idet der dog aldrig kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende medarbejders opsparingskonto.
Virksomheden fastsætter passende procedure og frister for administrationen.
De lokale parter kan indgå aftaler om udbetaling, herunder aftale, at der udbetales beløb uden at medarbejderen holder fri. Der kan dog ikke indgås lokalaftaler om, at indeståendet på Fritvalgs Lønkontoen udbetales løbende sammen med den øvrige løn.
b) Pension:
For at kunne vælge pensionselementet skal medarbejderen i forvejen være omfattet af en arbejdsmarkedspension i henhold til overenskomsten.
Medarbejderen skal senest den 1. april hvert år oplyse om, hvor stor en andel af opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen, der ønskes afsat til pension igennem det kommende ferieår.
Når der vælges pension, indbetales den aftalte andel til pensionsselskabet og dermed ikke til Fritvalgs Lønkontoen. Indbetaling af pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.
Stk. 6. Restopsparing på Fritvalgs Lønkontoen
Hvis der er overskud på Fritvalgs Lønkontoen ved ferieårets udløb, videreføres beløbet til udbetaling i det efterfølgende ferieår.
Stk. 7. Fratrædelse
Ved fratrædelse opgøres Fritvalgs Lønkontoen og evt. overskud udbetales sammen med sidste lønudbetaling fra virksomheden.
En medarbejder, der fratræder, kan alternativt vælge at få overført restsaldoen til sit feriekort, således at saldoen tillægges feriepengene.
Stk. 8. Feriegodtgørelse - ferietillæg
Opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen indeholder feriegodtgørelse samt ferietillæg af opsparingen.
Stk. 9. Seniorordning
Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder for medarbejderen.
I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til Fritvalgs Lønkontoen til finansiering af seniorfridage.
Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pensionsbidrag jf. § 70. Det konverterede pensionsbidrag indsættes ligeledes på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto.
a) Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke- afholdte feriefridage, jf. § 61, litra e og akkumulere denne. Værdien heraf kan komme til udbetaling i forbindelse med afholdelse af yderligere seniorfridage.
Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange feriefridage, som det opsparede beløb svarer til jf. betalingen nedenfor.
Ved afholdelse af seniorfridage reduceres Fritvalgs Lønkontoen med et beløb svarende til løn under sygdom.
b) Medmindre andet aftales, skal medarbejderen senest 1. april give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfridage i det kommende ferieår, og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget, medarbejderen ønsker at konvertere til løn. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at holde det kommende ferieår. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. april meddele virksomheden om, der ønskes ændringer for det kommende ferieår.
c) Ved seniorordningens første år, sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
d) Placeringen af seniorfridage sker medmindre andet aftales efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage jf. § 61, litra d.
e) Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en arbejdstidsreduktion i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.
f) Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid, kan det konverterede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen.
Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.
Anmærkning:
Bestemmelsen træder i kraft 1. marts 2017, dog således, at medarbejdere tidligst kan holde seniorfridage i ferieåret 2017-2018.
Kapitel H. Opsigelsesbestemmelser
§ 38. Skriftlig opsigelse
Ved opsigelse er parterne forpligtet til at afgive skriftlig opsigelse. Skriftlighed er en betingelse for, at en opsigelse kan betragtes som afgivet.
Opsigelsen skal være dateret og indeholde oplysning om sidste arbejdsdag og være underskrevet.
Modtagelsen af opsigelsen skal bekræftes ved modpartens underskrift.
Virksomhederne udleverer de af organisationerne udformede blanketter til brug ved opsigelse.
§ 39. Opsigelsesvarsler
Stk. 1. Opsigelse fra arbejdsgiverside
For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt har været beskæftiget på samme virksomhed i nævnte tidsrum, der regnes fra
vedkommendes fyldte 16 arbejdsgiverside: | år, | gælder | følgende opsigelsesfrister fra |
Efter 8 ugers beskæftigelse Efter 1 års beskæftigelse Efter 3 års beskæftigelse Efter 5 års beskæftigelse | 5 arbejdsdage 15 arbejdsdage 25 arbejdsdage 35 arbejdsdage |
Ved opsigelse regnes altid med fratrædelse til en kalenderuges udgang.
Stk. 2. Opsigelse fra medarbejderside
Efter 8 kalenderugers beskæftigelse skal medarbejdere ved fratræden afgive varsel på mindst 5 arbejdsdage.
Stk. 3. Tidsbegrænset ansættelse
Medarbejdere, som er fratrådt virksomheden med det gældende varsel, kan efter varslingsperiodens udløb genansættes til en tidsbegrænset ansættelse, som ikke må have en længere varighed end 10 kalenderuger. En sådan genansættelse kan ske to gange inden for 15 måneder, og evt. i forlængelse af hinanden. Der skal således i en sådan situation ikke på ny gives opsigelsesvarsel, jf. stk. 1.
Stk. 4. Uddannelse i forbindelse med afskedigelse
a) Medarbejdere, som afskediges med opsigelsesvarsel efter § 39, stk. 1, på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold - til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.
b) Medarbejdere, der har været ubrudt ansat i virksomheden i mindst 3 år og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er berettiget til at deltage i et relevant kursus. Kursets varighed kan højst andrage 2 uger og udgifterne til kursusdeltagelse og eventuelt løntab i kursusperioden dækkes af arbejdsgiveren i det omfang udgifterne ikke dækkes af det offentlige eller fra anden side. Såfremt kursusdeltagelsen ikke kan finde sted i opsigelsesperioden, er den pågældende på tilsvarende vilkår berettiget til kursusdeltagelse inden for 56 dage efter fratrædelse, hvis den pågældende fortsat er arbejdssøgende. Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der ved tidligere fratræden fra samme virksomhed har været omfattet af denne bestemmelse, er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige.
c) Herudover har medarbejdere, som afskediges af ovennævnte årsager (b.), og som har mindst 6 måneders anciennitet i virksomheden, ret til yderligere en uges frihed i opsigelsesperioden med tilskud efter reglerne i § 69, 4. afsnit. Medarbejderen har endvidere ret til efter samme bestemmelse at benytte ikke-forbrugt frihed med støtte fra TMKF i op til to uger, jf. § 69, 5. afsnit.
Stk. 5. Afskedigelser i større omfang
Parterne er omfattet af aftale om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser i større omfang.
Aftalen er optrykt som bilag 5.
Stk. 6. Fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere med længere anciennitet
Pkt. 1.
Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale
henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der beregnes efter pkt. 2.
Pkt. 2.
Den særlige fratrædelsesgodtgørelse udgør et beløb svarende til forskellen mellem det til enhver tid gældende dagpengebeløb pr. måned og lønnen med fradrag af 15 %. Fratrædelsesgodtgørelsen kan minimum udgøre kr. 2.500 pr. måned og maksimum kr. 15.000 pr. måned. Lønnen opgøres pr. måned på baggrund af medarbejderens personlige løn, som tillægges fritvalgsbidrag beregnet af den personlige løn. Pensionsbidraget indgår ikke i beregningsgrundlaget eller tillægges den beregnede godtgørelse.
Pkt. 3.
Bestemmelsen i pkt. 1 finder ikke anvendelse såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge.
Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.
Pkt. 4.
Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til pkt. 1, og i forbindelse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i pkt. 1 er opfyldte i relation til den nye ansættelse.
Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en anden end 37 timer, f.eks. på deltid eller skiftehold, ændres forholdstallet tilsvarende.
Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i forbindelse med hjemsendelse. Dette gælder uanset, hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens forpligtelse efter bestemmelsen.
§ 40. Anciennitetsregler
Som afbrydelse af ancienniteten regnes ikke:
Stk. 1. Fortsat anciennitet
Sygdom, der omgående skal meddeles virksomheden, indkaldelse til fortsat militærtjeneste, uddannelse efter § 69, barselshvile i henhold til gældende lov, afbrydelse af arbejdet hidrørende fra maskinstandsning, materialemangel, arbejdsmangel eller lignende, såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når dette tilbydes.
Stk. 2. Ledighedsperiode
Ved en ledighedsperiode på over 14 dage grundet på arbejdsmangel tæller kun de første 14 dage med i anciennitetsberegningen.
Stk. 3. Fraværsperiode
Ved en fraværsperiode på grund af sygdom og tilskadekomst tæller de første 4 måneder med i anciennitetsberegningen. Ved militærtjeneste dog kun 3 måneder.
Stk. 4. Genindtrædelse i anciennitet
Medarbejdere, som opsiges i henhold til § 39 eller som afbrydes i arbejdet, jf. nærværende bestemmelser, men genoptager arbejdet, når dette tilbydes dem inden for et tidsrum af 15 måneder, genindtræder i tidligere på virksomheden opnået anciennitet. Såfremt medarbejderen dokumenterer ikke at have haft arbejde i fraværsperioden inden for et tidsrum af indtil 2 år, ændres ovenstående ”15 måneder” til ”2 år”.
Stk. 5. Overførsel af anciennitet fra vikarbureau (Gældende fra 1. maj 2017)
Såfremt en vikarbureauvikar har arbejdet i mindst 3 måneder på brugervirksomheden medregnes ancienniteten fra den seneste vikarperiode i følgende tilfælde: (uanset § 72, 7. afsnit, 1. bullit) hvis denne fastansættes i direkte forlængelse af vikararbejdet eller hvis vikararbejdet på brugervirksomheden ophører på grund af arbejdsmangel og
vikarbureauvikaren fastansættes inden 10 arbejdsdage fra ophøret. Ovennævnte gælder dog ikke tidsbegrænset ansættelse i henhold til § 39. stk. 3.
§ 41. Opsigelse under sygdom
Stk. 1. 4 måneders periode
Medarbejdere, der i henhold til bestemmelserne i § 39 har krav på opsigelsesvarsel, kan ikke under dokumenteret sygdom opsiges inden for de første 4 måneder af den periode, hvor de på grund af sygdom er arbejdsudygtige.
Stk. 2. Delvist fravær
Ved opgørelsen af 4 måneders uarbejdsdygtighed i stk. 1 medregnes såvel fravær på fuld tid som delvist fravær.
Stk. 3. Ansættelsens ophør
Efter udløbet af denne periode betragtes ansættelsesforholdet som ophørt uden nærmere varsel, med mindre parterne udtrykkeligt træffer anden aftale. Medarbejderen orienteres skriftligt i forbindelse med ansættelsens ophør.
Indgås der en aftale om delvis genoptagelse, ophører ansættelsesforholdet ikke uden varsel, som angivet i § 41, stk. 3.
Stk. 4. Undtagelse
Stk. 1 og 3 gælder ikke for tillidsrepræsentanter.
Stk. 5. Opsigelse før sygdom
Opsigelse afgivet før sygdommens indtræden fortsætter til udløb efter de i § 39 angivne frister.
Sygedage ligestilles med arbejdsdage.
Anmærkning
Er en fuldtidsansat medarbejder kun delvis uarbejdsdygtig som følge af sygdom, kan der træffes aftale om, at den pågældende medarbejder arbejder på deltid. Indgås der en sådan aftale, ophører ansættelsesforholdet ikke uden varsel som angivet i overenskomstens § 41, stk. 3. Aftalen om arbejde på deltid kan imidlertid bringes til ophør fra dag til dag.
§ 41 A. Opsigelse under sygdom ved afskedigelser af større omfang
Ved afskedigelser af større omfang kan opsigelse finde sted under sygdom. Det er dog en forudsætning, at afskedigelserne er omfattet af Bilag 5 - Varsling
m.v. i forbindelse med afskedigelser i større omfang, eller at afskedigelserne sker i forbindelse med virksomhedslukning således, som de er defineret i § 46, stk. 3. ”Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk afgrænset enhed.”
Opsigelse kan ikke ske til fratræden i den periode, hvori medarbejderen oppebærer sygeløn jf. § 19 og § 20.
§ 42. Opsigelse i forbindelse med ferie
Feriedage regnes ikke med i opsigelsesvarslet.
§ 43. Overtrædelse af varselsbestemmelserne
Stk. 1. Utilregnelig grund
Såfremt en medarbejder, som ifølge foranstående har krav på en opsigelsesfrist, afskediges af en af vedkommende utilregnelig grund og uden den tilkommende opsigelsesfrist, skal virksomheden erlægge en godtgørelse svarende til pågældende medarbejders gennemsnitlige fortjeneste for det antal dage, som overtrædelsen andrager.
Stk. 2. Medarbejderens varsel
Såfremt en medarbejder forlader virksomheden uden at give mindst 5 arbejdsdages varsel, skal medarbejderen erlægge en godtgørelse til virksomheden svarende til vedkommendes timeløn for det antal dage, overtrædelsen andrager.
Stk. 3. Organisationsgaranti
Organisationerne garanterer for de respektive medlemmers erlæggelse af godtgørelse. Dog er kravet overfor forbundet betinget af, at medarbejderen har 1 års medlemskab i dette.
§ 44. Bortfald af varslingspligten
Opsigelsesfristen bortfalder i tilfælde af strejke, lockout eller anden pågældende part utilregnelig grund.
§ 45. Særlige forhold
Det er en selvfølge, at medarbejderen under den løbende opsigelse skal fortsætte arbejdet på sædvanlig måde, dog skal medarbejderen have lejlighed til at søge anden plads, men bør så vidt muligt forud træffe aftale herom med arbejdslederen. Uanset medarbejderens pligt til at give opsigelsesvarsel bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe overenskomst om, at medarbejderen straks kan fratræde arbejdet, hvis medarbejderen beviser, at der er tilbudt denne en fast plads eller lignende, der nødvendiggør, at opsigelsesfristen ikke kan overholdes.
Om opsigelse af tillidsrepræsentanter, se § 50.
Kapitel I. Tillidsrepræsentantbestemmelser
§ 46. Valg af tillidsrepræsentant
Stk. 1. Valg
For hver virksomhed - for større virksomheders vedkommende normalt inden for hver afdeling - vælger de der beskæftigede medarbejdere af deres midte en tillidsrepræsentant.
Stk. 2. Skriftlig afstemning
Valg af tillidsrepræsentant foretages ved skriftlig afstemning af og blandt de medarbejdere, der på valgtidspunktet er beskæftiget i virksomheden eller den pågældende afdeling. Ungarbejdere har valgret, men er ikke valgbare.
Valget betragtes kun som gyldigt, når over halvdelen af medarbejderne har stemt på den pågældende.
Stk. 3. Anciennitet
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere, som er fyldt 18 år, som er omfattet af nærværende overenskomst, og som har arbejdet mindst 9 måneder i de sidste 2 år på den pågældende virksomhed. Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk afgrænset enhed.
Hvor sådanne medarbejdere ikke findes i et antal af mere end 4, suppleres der med de medlemmer, der har arbejdet længst på virksomheden.
Lærlinge kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Lærlinge herunder voksenlærlinge har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.
En tillidsrepræsentant, der efter den 1. maj 2017 indgår uddannelsesaftale med virksomheden efter Erhvervsuddannelsesloven (voksenlærling), kan fortsætte med at være tillidsrepræsentant. Det er dog en forudsætning, at tillidsrepræsentanten i eventuelle praktikperioder arbejder sammen med sit valggrundlag.
Stk. 4. Undtagelser
Ved lokal enighed kan der aftales andre muligheder for valg af tillidsrepræsentant end de i stk. 1, 2, 3 og 5 anførte.
En sådan lokalaftale indgås i henhold til bestemmelser om lokalaftale (§ 28).
Stk. 5. Flere faggrupper
Hvis en eller flere faggrupper har valgt tillidsrepræsentant, kan faggrupper med færre end 6 medarbejdere vælge at indgå i en anden faggruppe ved valg af tillidsrepræsentant, hvis der er enighed mellem faggrupperne.
Stk. 6. Godkendelse af valg
Valget er først gyldigt, når det er godkendt af forbundet og meddelt til Træ- og Møbelindustrien. Tillidsrepræsentantbeskyttelsen indtræder, når valget har fundet sted, dog under forudsætning af, at virksomheden senest dagen efter valget modtager skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt. Modtages den skriftlige meddelelse senere, indtræder beskyttelsen først på dette tidspunkt.
Stk. 7. Begrænsning af antal
Hvis særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillidsrepræsentanter for hver enkelt afdeling, kan Træ- og Møbelindustrien kræve fagretlig behandling med det formål at forenkle og dermed effektivisere de lokale forhandlinger og søge eventuelt generende faggrænser fjernet.
Stk. 8. Indsigelse
Hvis Træ- og Møbelindustrien måtte anse et tillidsrepræsentantvalg for at være foretaget i strid med overenskomsten, har Træ- og Møbelindustrien ret til at påtale valget over for forbundet.
Træ- og Møbelindustrien skal senest 3 uger efter at have modtaget meddelelse fra forbundet om valget benytte sin påtaleret. I så fald betragtes sagen først som afgjort, når den fagretlige behandling er afsluttet.
Den fagretlige behandling skal ske inden for fristerne i Kapitel J.
Nyoptagne virksomheder skal oplyse Træ- og Møbelindustrien om valgte tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Disse oplysninger videregives til forbundet.
Stk. 9. Udvidelse af xxxxx
Hvor medarbejderne på en virksomhed anser sig berettiget til at udvide antallet af tillidsrepræsentanter jf. ovennævnte, kan et valg ikke gyldigt etableres inden virksomhedens ledelse skriftligt er blevet informeret xxxxx, og denne senest inden 3 arbejdsdage skriftligt overfor den eksisterende tillidsrepræsentant har tilkendegivet, at man ønsker udvidelsen fagretligt behandlet.
Den fagretlige behandling skal herefter rejses af Træ- og Møbelindustrien over for 3F i overensstemmelse med de fagretlige regler, jf. § 46, stk. 8.
Stk. 10. Talsrepræsentant
På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan medarbejderne ved afgivelse af fuldmagt bemyndige en kollega (talsrepræsentant) til i konkrete anliggender at indgå og opsige lokalaftaler med ledelsen.
Talsrepræsentanten skal være medlem af 3F og have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af de medarbejdere, der udgør valggrundlaget.
Hvor der ikke er valgt en talsrepræsentant, jf. ovenfor, kan lokalaftaler dog indgås eller opsiges, således som det hidtil har været praktiseret mellem virksomheden og medarbejderne.
Stk. 11. Faglig klub
Hvis medarbejderne slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentanten være formand.
Såfremt der mellem medarbejderne træffes aftaler vedrørende arbejdet eller andre forhold på virksomheden, må de ikke stride mod bestående overenskomster.
§ 47. Tillidsrepræsentantens uddannelse
Stk. 1. Frihed til uddannelse
Tillidsrepræsentanten har ret til arbejdsfrihed i indtil 20 arbejdsdage pr. år i forbindelse med deltagelse i de af fagorganisationen arrangerede kurser. Deltagelsen i kurser af 1 uges varighed eller mere skal varsles snarest muligt med mindst 3 ugers varsel.
Korterevarende kurser skal varsles med mindst 1 uge.
Stk. 2. Xxxxxx for nyvalgte tillidsrepræsentanter
Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes et af overenskomstparterne udbudt uddannelses- og samarbejdsprogram af 2 gange 2 dages varighed. Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i et sådant forløb inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt.
Arbejdsgiveren yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens deltagelse en betaling herfor svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt.
Stk. 3 Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter
En medarbejder, der efter 1. maj 2017 ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.
Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræsentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.
Medarbejderen modtager løn efter § 20, 2. afsnit (ulykke, fuld løn ekskl. genetillæg). Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.
Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra TMKF efter TMKF’s regler.
§ 48. Tillidsrepræsentantens opgaver
Stk. 1. Samarbejdet
Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på virksomheden at fremme et roligt og godt samarbejde.
Stk. 2. Valggrundlag
Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, der udgør valggrundlaget samt den/de tilsluttede medarbejdere, jf. § 46, stk. 5. Ved lokale forhandlinger skal såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen være bemyndiget til at indgå bindende aftaler for samtlige medarbejdere.
Tillidsrepræsentanten er alene forpligtet til at forelægge (individuelle) klager, henstillinger og forslag fra medlemmer af 3F. Lokale forhandlinger og håndhævelse af overenskomsten m.v. (de kollektive rettigheder) sker fortsat for samtlige medarbejdere.
Stk. 3. Lokalafdelingens deltagelse
Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henvendelse til ledelsen en tilfredsstillende ordning, kan tillidsrepræsentanten frit anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret og afvente resultatet af organisationernes behandling af sagen.
Stk. 4. Lokalafdelingens adgang
Efter forudgående henvendelse kan en repræsentant fra den lokale afdeling komme på virksomheden og drøfte lokale forhold med ledelsen. Der henvises i øvrigt til overenskomstens § 53, stk. 2.
Stk. 5. Ansættelser og afskedigelser
Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret i henhold til de fagretlige regler ved eventuelt forekommende urimeligheder ved ansættelser og afskedigelser.
Stk. 6. Underrettelsespligt
Når tillidsrepræsentanten for at udføre sit hverv må forlade sit arbejde, skal vedkommende forudgående underrette ledelsen.
Stk. 7. Arbejdsmiljøspørgsmål
På virksomheder, hvor arbejdsmiljøorganisation ikke er påbudt, kan tillidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til virksomheden vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.
På virksomheder med arbejdsmiljøorganisation bør spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø indbringes til behandling mellem organisationerne.
Hvor arbejdsmiljøudvalg findes, skal klager i første omgang behandles i dette. Hvis der ikke findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om organisationsmæssig behandling. Begæringen skal være ledsaget af et referat af behandlingen i arbejdsmiljøorganisationen. Tillidsrepræsentanten/erne for det omhandlede område skal orienteres om begæringen.
Stk. 8. Lønstatistik
Virksomheden er pligtig til at udarbejde og udlevere årslønstatistikken. Herunder lønniveau og lønudvikling.
Kvartalsvise lønstatistikker udleveres til tillidsrepræsentanten/erne, såfremt der er lokal enighed herom.
Stk. 9. Ligeløn
Der henvises til Bilag 15.
Stk. 10. IT-faciliteter
Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige adgang til IT-faciliteter, herunder Internet.
§ 49. Møder med ledelsen
Stk. 1. Samarbejdsudvalg
Organisationerne er enige om, at medarbejderne og ledelsen samarbejder på den enkelte virksomhed for at modernisere virksomheden og fremme produktionen.
Hvor samarbejdsudvalg i henhold til den til enhver tid gældende samarbejdsaftale mellem hovedorganisationerne - uanset årsag - ikke er oprettet, har ledelsen efter opfordring fra tillidsrepræsentanten pligt til 6 gange årligt at tilkalde tillidsrepræsentanten for at drøfte produktionstekniske og lignende forhold og herunder give oplysninger om udsigterne for virksomhedens økonomi og de fremtidige beskæftigelsesforhold i virksomheden. Ekstraordinært møde kan afholdes, når en af parterne anmoder herom med angivelse af de spørgsmål, som ønskes behandlet.
Stk. 2. SU-møder - løn
For møder i henhold til Samarbejdsaftalen, de i stk. 1 nævnte møder og møder indkaldt af ledelsen, samt når ledelsen i øvrigt lægger beslag på tillidsrepræsentanten i spørgsmål, der angår virksomheden og medarbejderne, betales der fuld løn samt overtidsbetaling for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejdstid.
Stk. 3. Aflønning af tillidsrepræsentant
Hvis der lokalt er truffet aftale med en tillidsrepræsentant/fælles- tillidsrepræsentant om hel eller delvis aflønning, overføres aftalen på efterfølgeren, medmindre ny aftale træffes.
Lokale aftaler herom kan opsiges i henhold til § 28.
§ 50. Afskedigelse af tillidsrepræsentant m.v.
Stk. 1. Tvingende årsager
Afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på 5 måneder.
Hvis en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel.
Stk. 2. Arbejdsmangel
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til stk. 1. Tillidsrepræsentanten har i sådanne tilfælde krav på 56 dages opsigelsesvarsel, medmindre vedkommende i henhold til § 39, hvis regler vedkommende i øvrigt er underkastet, har krav på længere varsel.
Stk. 3. Fagretlig behandling
Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 1 til at opsige en tillidsrepræsentant, skal vedkommende rette henvendelse til Træ- og Møbelindustrien, der herefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for fagretlig behandling.
Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 14 kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.
Hvis der ikke opnås enighed på mæglingsmødet, og virksomheden ønsker sagen videreført, eller der på mæglingsmødet opnås enighed om afskedigelsen, skal der på mødet afleveres en formel opsigelse til tillidsrepræsentanten. I begge situationer regnes opsigelsesvarslet fra datoen for mæglingsmødets afholdelse.
Stk. 4. Afskedigelsens berettigelse
Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke afbrydes i varselsperioden, før afskedigelsens berettigelse er prøvet ved fagretlig behandling.
Stk. 5. Fremskyndelse af fagretlig behandling
Organisationerne er enige om, at fagretlig behandling af afskedigelse af tillidsrepræsentanter i tilfælde af arbejdsmangel fremskyndes mest muligt, således at den fagretlige behandling så vidt muligt afsluttes inden varselsperiodens udløb.
Stk. 6. Bortfald af valggrundlag
En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal af medarbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis medarbejderantallet i en periode af 3 måneder har været mindre end 6, og ledelsen skriftligt tilkendegiver, at man ikke ønsker tillidsrepræsentantstillingen opretholdt.
Stk. 7. Fratrådte tillidsrepræsentanter
En medarbejder, der efter den 1. maj 2017 ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst 1 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over medarbejderens individuelle varsel, hvis medarbejderen opsiges inden for 1 år efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet.
Anmærkning:
For funktionærlignende ansættelser efter bilag 5, er parterne enige om, at man med det forlængede opsigelsesvarsel fraviger Funktionærlovens § 2 om, at funktionæren fratræder ved en måneds udgang, og at dette er til gunst for medarbejderen.
Reglen i stk. 7 gælder alene for fratrådte tillidsrepræsentanter.
Stk. 8. Tillidsvalgte
For:
1. arbejdsmiljørepræsentanter
2. medlemmer af Europæiske Samarbejdsudvalg, ansat i Danmark, og
3. medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter gælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter, bortset fra stk. 7.
Stk. 9. Orlov
Ved retsbestemt orlov i henhold til gældende lovgivning bevarer medarbejdervalgte repræsentanter deres tillidsposter.
§ 51. Fællestillidsrepræsentant
Stk. 1. Valg
På virksomheder, hvor der er valgt flere tillidsrepræsentanter, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen.
Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant.
Stk. 2. Fællestillidsrepræsentantens opgaver
Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det.
Stk. 3. Flere afdelinger
På virksomheder med flere afdelinger i samme by, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger.
§ 52. Stedfortræder for tillidsrepræsentant
Stk. 1. Stedfortræder
Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med ledelsen udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En stedfortræder har i den periode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, hvis vedkommende opfylder betingelserne i § 46, stk. 3.
Stk.2. Udvidet drift
Ved udvidet drift kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor vedkommende ikke arbejder, og som omfatter mindst 10 medlemmer af forbundet, gennemføre valg af en talsmand som på tillidsrepræsentantens vegne kan søge eventuelle uoverensstemmelser løst og om nødvendigt viderebringe sagen til tillidsrepræsentanten. Meddelelse om navnet på en sådan talsmand skal straks meddeles ledelsen.
Ved afskedigelse af en sådan talsmand har denne uanset anciennitet krav på 20 ugers opsigelse.
Kapitel J. Fagretlige regler
§ 53. Lokale forhandlinger
Stk. 1. Lokale forhandlinger
Såfremt der på en virksomhed opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverensstemmelsen søges bilagt ved lokale forhandlinger mellem parterne på virksomheden. Sådanne forhandlinger skal påbegyndes og afsluttes så hurtigt som muligt.
Stk. 2. Lokalafdelingens deltagelse
Såfremt tillidsrepræsentanten har behov herfor, eller der ikke er valgt tillidsrepræsentant på virksomheden, kan en repræsentant fra den eller de lokale afdelinger efter aftale med virksomhedens ledelse tilkaldes til den lokale forhandling.
Stk. 3. Bindende aftaler
Repræsentanterne for de lokale parter skal være bemyndiget til at indgå bindende aftaler.
Stk. 4. Ikke valgt tillidsrepræsentant
Såfremt der opstår en faglig uoverensstemmelse af individuel karakter på virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan den medarbejder uoverensstemmelsen vedrører, anmode en repræsentant fra den lokale 3F-afdeling om at bistå sig under den lokale forhandling.
Stk. 5. Referat – lokal forhandling
Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.
Stk. 6. Ligeløn
Der henvises til Bilag 15.
§ 54. Mæglingsmøde
Stk. 1. Uenighed – lokal forhandling
Kan der ikke opnås enighed ved den lokale forhandling, kan de respektive organisationer begære mægling i sagen.
Stk. 2. Mæglingsbegæring
Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af begæringen. Referatet fra den lokale forhandling skal vedlægges.
Organisationerne er enige om, at denne regel kun under særlige omstændigheder vil kunne fraviges.
Stk. 3. Tidsfrist – lokalaftaler m.v.
For så vidt mæglingsmøde er begæret i medfør af bestemmelserne i overenskomstens § 28 vedrørende opsigelse af lokale aftaler, kutymer eller reglementer, skal begæring om mæglingsmødets afholdelse være den modstående organisation i hænde inden for de i § 28 angivne opsigelsesfrister.
Stk. 4. Mødets afholdelse
Mæglingsmødet skal så vidt muligt holdes på den virksomhed, hvor uoverensstemmelsen er opstået.
Stk. 5. Tidsfrist for afholdelse
Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 3 uger efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation.
Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.
Sager om bortvisning
I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 1 uge efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmindre andet aftales.
Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.
I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/eller et forhandlingsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden omberammelse af den faglige voldgift.
Stk. 6. Mæglingsrepræsentanter
Ved mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand af organisationernes mæglingsrepræsentanter, der herefter ved direkte indbyrdes forhandlinger søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.
Stk. 7. Referat - mæglingsmøde
Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.
§ 55. Organisationsmøde
Stk. 1. Uenighed - mæglingsmøde
Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive organisationer begære sagen videreført ved et organisationsmøde.
Stk. 2. Organisationsmødebegæring
Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisation senest 2 uger efter mæglingsmødets afholdelse.
Stk. 3. Organisationsmødets afholdelse
Organisationsmøderne afholdes i DIO 1’s mødelokaler hurtigst muligt og senest inden 3 uger efter begæringens modtagelse i den modstående organisation.
Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.
Stk. 4. Organisationsmøderepræsentanter
På organisationsmødet deltager mindst to repræsentanter fra hver af parterne, hvoraf den ene leder forhandlingen for sin organisation.
Mæglingsrepræsentanterne i den pågældende sag kan normalt ikke lede forhandlingerne.
De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i organisationsmødet, med mindre ganske særlige omstændigheder foreligger.
Plenarmøde skal afholdes, såfremt en af parterne anmoder herom.
Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.
§ 56. Faglig voldgift
Stk. 1. Faglig voldgift
Såfremt der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling er opnået enighed om en løsning, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller aftale, kan den henvises til afgørelse ved faglig voldgift, såfremt en af parterne fremsætter begæring herom.
Stk. 2. Tidsfrist – faglig voldgift
Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 2 uger efter mæglingsmødets/organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift.
Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.
Stk. 3. Voldgiftsretten
Voldgiftsretten består af 5 medlemmer:
1 formand/opmand og 2 repræsentanter fra hver af parterne.
Stk. 4. Opmand
Organisationerne anmoder i fællesskab en opmand uden for deres kreds om at påtage sig hvervet som formand for voldgiftsretten.
Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en formand/opmand, skal de snarest anmode Arbejdsretten om at udpege en sådan. I henvendelsen skal det oplyses, hvilke personer der ved forhandlingerne mellem organisationerne har været bragt i forslag.
Stk. 5. Tidspunkt for voldgift
Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet for mødet fastsættes ved forhandling mellem retsformanden og organisationerne.
Stk. 6. Tidsfrist - klageskrift
Senest 30 arbejdsdage før retsmødet fremsender klageren til modparten og retsformanden et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt.
Klageskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde inden kl. 16.00 senest 29 hele arbejdsdage – eksklusive lørdage – før retsmødet.
Påberåber en organisation sig forsinkelse med klageskriftet i en faglig voldgift, skal dette meddeles modparten snarest muligt og senest kl. 16.00 på fristdagen og anden frist kan eventuelt aftales ved enighed herom.
Er klageskriftet ikke modtaget rettidigt, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rejses igen.
Stk. 7. Tidsfrist - svarskrift
Den indklagede organisation skal snarest og senest 20 arbejdsdage før retsmødet til den klagende organisation og retsformanden fremsende sit svarskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt.
Svarskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde inden kl. 16.00 senest 19 hele arbejdsdage – eksklusive lørdage – før retsmødet.
Påberåber en organisation sig forsinkelse med svarskriftet i en faglig voldgift, skal dette meddeles modparten snarest muligt og senest kl. 16.00 på fristdagen og anden frist kan eventuelt aftales ved enighed herom.
Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplysninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling.
Replik og duplik kan udveksles og skal i så fald være modparten i hænde senest henholdsvis 15 arbejdsdage (replik) og 12 arbejdsdage (duplik) før retsmødet.
Replik og duplik anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde inden kl. 16.00 senest hhv. 14 og 11 hele arbejdsdage – eksklusive lørdage – før retsmødet.
Hvis en af organisationerne ønsker at foretage afhøringer, skal det i klage- eller svarskriftet angives, hvem der ønskes afhørt.
Såfremt der på retsmødet fremkommer materiale, som en af parterne – trods protest – ønsker at fremlægge, afgør retsformanden, hvorvidt materialet skal indgå i vurderingen af sagen.
Stk. 8. Procedør
Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.
Stk. 9. Forretningsgang
Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og forretningsorden, som ikke fremgår af nærværende regler.
I afstemning herom deltager formanden, og alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal.
Stk. 10. Kendelse
Opnås der ikke under voteringen flertal for en afgørelse, skal retsformanden som opmand alene afgøre sagen i en motiveret kendelse, i hvilken om nødvendigt også spørgsmålet om rettens kompetence afgøres.
Opmanden er i sin kendelse begrænset til at træffe en afgørelse, der ligger inden for de nedlagte påstande og inden for de øvrige retsmedlemmers votering.
§ 57. Forhandlingsmøde
Såfremt en uoverensstemmelse rettidigt er begæret videreført til faglig voldgift eller til Afskedigelsesnævnet i henhold til Hovedaftalens § 4, kan der, når det begæres af den ene part, afholdes et forhandlingsmøde mellem de organisationer, der er part i sagen.
Ved uoverensstemmelser, der har udløst beslutning om udstedelse af strejke- eller lockoutvarsel, skal et begæret forhandlingsmøde afholdes.
Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.
§ 58. Organisationsudvalgsmøde
Stk. 1. Organisationsudvalg
Uoverensstemmelser af principiel karakter mellem organisationerne vedrørende forståelse af overenskomsten og dermed ligestillede aftaler kan direkte forhandles af et af organisationerne bemyndiget udvalg.
Organisationsudvalgsmøde kan begæres af en af overenskomstparterne.
Stk. 2. Principielle afgørelser
Såfremt en af overenskomstparterne skønner, at en afgørelse i en lokal uoverensstemmelse vil kunne få principiel betydning for hele overenskomstområdet, kan uoverensstemmelsen begæres behandlet ved et organisationsudvalgsmøde.
Hvis begæring ikke kan tiltrædes, betragtes henvendelsen som en mæglingsbegæring.
Stk. 3. Referat - Organisationsudvalgsmøde
Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.
Stk. 4. Arbejdsfred
Såfremt en virksomhed eller medarbejderne vurderer, at der er risiko for arbejdsuro, skal der på begæring af DIO 1 eller 3F omgående optages drøftelser (konfliktmøder) mellem overenskomstparterne og de lokale parter.
Drøftelserne har til formål at vurdere baggrunden for uoverensstemmelsen.
Hvis DIO 1 eller 3F anser det for formålstjenligt, skal organisationerne på begæring hurtigst muligt og senest inden for 5 arbejdsdage træde sammen (opfølgningsmøder) – så vidt muligt på virksomheden. Nærværende bestemmelse ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende behandling af overenskomststridige konflikter, jf. Hovedaftalens bestemmelser herom.
Anmærkning
Ved organisationer forstås de organisationer, der direkte har medunderskrevet nærværende overenskomst.
Kapitel K.
Øvrige bestemmelser
§ 59. Uheld, fabriksstandsning m.v.
Indtræder der uforudsete uheld, der forårsager en standsning af fabrikken, kan medarbejderne ikke afkortes i lønnen for den dag, standsningen indtræder, men skal være forpligtet til at udføre andet forefaldende arbejde inden for virksomhedens område. I forhold til medarbejderne på holddrift gælder tilsvarende analog regel.
§ 60. Lønudbetaling
Stk. 1. Lønningsperiode
Lønningsperioden er to på hinanden følgende kalenderuger. Den normale lønudbetalingsdag er den først følgende torsdag. Kalenderugen går fra og med mandag til og med søndag.
Udbetales lønnen kontant sker dette i arbejdstiden.
Der er adgang til at træffe lokale aftaler om lønudbetaling ved overførsel til bank eller sparekasse på checkkonto eller på anfordring.
Stk. 2. Lønseddel
I forbindelse med hver lønudbetaling udleverer virksomheden til hver enkelt medarbejder en fyldestgørende lønspecifikation, som udover de almindelige lønbehandlingsoplysninger skal indeholde alle oplysninger om optjent feriegodtgørelse og optjente og afholdte ferie-, hellig- og overenskomstmæssige fridage.
Stk. 3. Elektroniske dokumenter
Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.
Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
Stk. 4. Fratrådte medarbejdere
Fratrædende medarbejderes tilgodehavende løn tilsendes den først følgende normale lønudbetalingsdag.
Stk. 5. Månedsvis lønudbetaling
Lønnen kan omlægges til månedsvis lønudbetaling.
Såfremt arbejdsgiveren ønsker at omlægge lønudbetaling skal medarbejderne høres. Såfremt arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at efterkomme medarbejdernes ønske, fastsætter arbejdsgiveren lønudbetalingen under hensyn til virksomhedens tarv. Udbetalingen kan omlægges med 2 måneders varsel.
Den månedlige løn overføres til konto i et pengeinstitut, og er til medarbejderens rådighed senest sidste bankdag i måneden.
I forbindelse med overgang til månedsvis lønudbetaling fra 14 dages lønudbetaling, udbetaler virksomheden en 14 dages løn aconto i overgangsfasen.
Aconto beløbet afregnes over de følgende 2 år ved løntræk, dog trækkes det resterende beløb i sidste løn, hvis medarbejderen fratræder.
Stk. 6. Regnskabsaflæggelse
Arbejdsgiveren er, hvor det er fornødent af hensynet til virksomhedens tarv, berettiget til at forlange aflagt regnskab over den til hvert arbejde medgående tid. Misbrug af denne berettigelse kan påtales af forbundet og behandles efter regler for behandling af faglig strid.
§ 61. Feriefridage
a) Medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder, har ret til 5 feriefridage indenfor et ferieår.
b) Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret.
c) Feriefridagene betales som ved sygdom.
d) Feriefridagene placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen.
e) Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
Kompensation for ikke-afholdte feriefridage indgår i den ferieberettigede løn. Der skal ikke beregnes arbejdsmarkedspension af kompensationen.
f) Der kan uanset jobskifte kun holdes fem feriefridage i hvert ferieår.
Anmærkning
Feriefridagsbestemmelserne indgår i Fritvalgs Lønkontoen § 37.
§ 62. DA/LO Udviklingsfond
Til den mellem Hovedorganisationerne oprettede uddannelsesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 42 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i henhold til hovedorganisationernes bestemmelse. Pr. 1. januar 2018 hæves bidraget til 45 øre pr. præsteret arbejdstime.
Administrationsbidrag - tiltrædelsesoverenskomst
For de arbejdsgivere, hvor overenskomsten ikke er direkte gældende, fastlægger Træets Uddannelses- og Udviklingsfonds bestyrelse et administrationsbidrag som et procenttillæg til det opkrævede uddannelsesbidrag.
§ 63. Træets Uddannelses- og Udviklingsfond
Stk. 1. Økonomi
Til de af parterne etablerede uddannelsesfonde betaler arbejdsgiveren for de på virksomheden ansatte medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten:
Pr. 1. 3. 2017 – 58,5 øre pr. time
Pr. 1. 3. 2018 – 63,5 øre pr. time
Af beløbet anvendes 20 øre til vederlag til tillidsrepræsentanter samt uddannelse af nyvalgte tillidsrepræsentanter, videreudvikling og uddannelse til gavn for samarbejdet mellem virksomhederne og tillidsrepræsentanterne. Der henvises til Bilag 17.
Betalingsforpligtelsen er uafhængig af, om overenskomsten er direkte gældende eller gjort gældende ved en tiltrædelsesoverenskomst.
Stk. 2. Administrationsbidrag - tiltrædelsesoverenskomst
For de arbejdsgivere, hvor overenskomsten ikke er direkte gældende, fastlægger Træets Uddannelses- og Udviklingsfonds bestyrelse et administrationsbidrag som et procenttillæg til det opkrævede uddannelsesbidrag.
§ 64. Selvvalgt uddannelse
Stk. 1. Økonomisk tilskud
a) Virksomheden betaler årligt 520,00 kr. pr. medarbejder omfattet af overenskomsten.
b) Beregningsgrundlag. Bidraget beregnes på baggrund af pensionsgivende lønsum.
c) Beløbet indbetales til Træets Uddannelses- og Udviklingsfond.
d) Beløbene kan omregnes og opkræves som en procentsats af den pensionsgivende løn.
Stk. 2. Løntab - tilskud
Medarbejderen kan ansøge Træets Uddannelses- og Udviklingsfond om støtte til uddannelse omfattet af § 69. Der kan således ikke ydes støtte til uddannelse, hvorunder medarbejderen helt eller delvis modtager løn.
Tilskud til delvis dækning af medarbejdernes løntab ved den selvvalgte uddannelse, er højest et beløb, som med tillæg af evt. offentlig løntabsgodtgørelse udgør 85 % af den pensionsgivende løn.
Stk. 3. Uddannelsesudvalg - virksomhed
Virksomheder som har mere end 100 medarbejdere omfattet af Træ- og Møbeloverenskomsten og har et uddannelsesudvalg kan etablere en udviklingsfond i virksomheden efter nærmere retningslinjer fastsat af Træets Uddannelses- og Udviklingsfond.
Stk. 4. Administrationsbidrag - tiltrædelsesoverenskomst
For de arbejdsgivere, hvor overenskomsten ikke er direkte gældende, fastlægger Træets Uddannelses- og Udviklingsfonds bestyrelse et administrationsbidrag som et procenttillæg til det opkrævede uddannelsesbidrag.
§ 65. Lærlinges uddannelse
Ingen af parterne må vedtage bestemmelser, der kan modarbejde lærlinges antagelse, uddannelse og dygtiggørelse i deres fag. Om lærlingelønninger m.v., se fra side 164.
§ 66. Funktionærlignende ansættelse
Der kan indføres funktionærlignende ansættelsesforhold efter retningslinjer i Bilag 7.
§ 67. Arbejdskontrakter, ansættelsesaftaler, vejpenge ved udearbejde og rejsearbejde i udlandet
Stk. 1. Arbejdskontrakter
Eventuelle arbejdskontrakter må ikke være i strid med nærværende overenskomst og træder ud af kraft i tilfælde af anerkendt strejke eller lockout, uden at arbejdskontrakter behøver at indeholde bestemmelser herom.
Stk. 2. Ansættelsesaftaler
Ved ansættelsesaftaler af medarbejdere ud over 1 måned med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal der udarbejdes en ansættelsesaftale. Denne udleveres senest 1 måned efter ansættelsesforholdets påbegyndelse.
Ansættelsesaftalen skal indeholde mindst samme oplysninger som fremhævet i ansættelsesaftalen i Bilag 6.
Ved ændringer af de i Bilag 6 fremhævede oplysninger, skal der hurtigst muligt, og senest 1 måned efter at ændringen er trådt i kraft, gives skriftlig oplysning til medarbejderen herom.
Parterne anbefaler, at den som Bilag 6 optrykte ansættelseskontrakt anvendes.
Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i forbindelse med udløbet af de i stk. 1, stk. 2 eller anmærkningen anførte tidsfrister, kan arbejdsgiveren pålægges at udrede en bod. Overtrædelse skal påtales overfor arbejdsgiveren. Er det påtalte forhold ikke bragt i orden inden 5 arbejdsdage, skal der herefter skriftligt rejses sag overfor DIO 1/Træ- og Møbelindustrien. Hvis mangler ved ansættelseskontrakten er rettet inden 5 arbejdsdage fra modtagelsen i DIO 1/Træ- og Møbelindustrien, kan arbejdsgiveren ikke pålægges at udrede en bod, med mindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesaftaler.
Arbejdstageren skal i alle tilfælde have udleveret ovennævnte oplysninger om ansættelsesforholdet senest 15 dage efter, at kravet er rejst.
Stk. 3. Rejsearbejde i udlandet
Når medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn- og arbejdsvilkår, befordring*, den valuta, hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter eller naturalier under opholdet, herunder kost og logi, varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen samt vilkår ved eventuel efterfølgende fortsættelse af ansættelse i Danmark.
*Ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokal transport. Der henvises til Bilag 10.
Stk. 4. Vejpenge ved udearbejde for medarbejdere på permanente arbejdspladser
Organisationerne forstår udearbejde som midlertidigt arbejde udenfor det/den værksted/virksomhed eller den arbejdsplads, hvor medarbejderen er antaget og er enige om, at medarbejderen er frit stillet med hensyn spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderen vil stille eget køretøj til rådighed for virksomheden.
Kørsel uden for arbejdstid
a) Når det forlanges, at en medarbejder midlertidigt efter ovenstående definition skal være på fremmed arbejdssted fra arbejdstidens begyndelse og til dens slutning betales køretid over 10 km. med personlig timeløn.
Køretid beregnes som den forbrugte tid til kørslen for korteste afstand mellem medarbejderens bopæl eller virksomhedens adresse til arbejdspladsen, idet afstanden reduceres med 10 km. Køretiden aftales forud for arbejdets udførelse.
b) Såfremt eget befordringsmiddel benyttes betales kørepenge pr. km frem og tilbage. Beløbet udgør den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel over 20.000 kr. pr. år, pt. kr. 1,93 pr. kørt kilometer. Der betales kørepenge for korteste afstand mellem medarbejderens bopæl eller virksomhedens værksted til arbejdspladsen, idet afstanden reduceres med 10 km.
c) Ved samkørsel betales passagererne i henhold til punkt a). Der træffes aftale om kørerute og tidspunkt, således at opsamling er hensigtsmæssig for den enkelte forud for arbejdets udførelse.
Kørsel i arbejdstiden
a) Når medarbejderen, inden for arbejdstiden, benytter eget køretøj i virksomheden, ydes der medarbejderen herfor en godtgørelse pr. kørt kilometer svarende til svarende til statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel under 20.000 km. Pr. år pt. kr. 3,53 pr. kørt kilometer.
b) Betaling for færge og brobillet samt motorvejsafgifter betales af virksomheden.
§ 68. Nyoptagne virksomheder
Virksomheder, som ved deres optagelse i Træ- og Møbelindustrien har overenskomst med 3F eller med forbundets lokale afdelinger, omfattes uden opsigelse af sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra og med den efter optagelsen nærmest følgende 1. marts.
Stk. 1 Pension
Optrapningsordning af pensionsbidrag
Nyoptagne medlemmer af DIO 1, der forinden indmeldelsen i DIO 1 ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for nærværende overenskomst, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således:
Senest fra tidspunktet for DIO 1’s meddelelse til 3F om virksomhedens optagelse i DIO 1 skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 20 % af de overenskomstmæssige bidrag.
Senest 1 år efter skal bidragene | udgøre | mindst | 40 | % | af | de |
overenskomstmæssige bidrag. | ||||||
Senest 2 år efter skal bidragene | udgøre | mindst | 60 | % | af | de |
overenskomstmæssige bidrag. | ||||||
Senest 3 år efter skal bidragene | udgøre | mindst | 80 | % | af | de |
overenskomstmæssige bidrag. |
Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.
Protokollering af firmapensionsordning
Nyoptagne medlemmer af DIO 1, der forinden indmeldelsen for medarbejdere inden for dækningsområdet for Træ- og Møbeloverenskomsten har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelsestidspunktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til Industriens Pension efter overenskomstens pensionsregler.
Firmapensionsordningens videreførelse skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO 1 og 3F efter begæring fra DIO 1.
Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomstmæssige bidrag til Industriens Pension.
Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virksomhedens indmeldelse i DIO 1. For disse medarbejdere foretages indbetaling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til Industriens Pension.
Det er en forudsætning for videreførelse af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud for DIO 1’s meddelelse til 3F om virksomhedens optagelse i DIO 1.
Stk. 2. Optrapning af bidrag til Fritvalgs Lønkonto
Nyoptagne medlemmer af DIO 1 kan kræve, at bidraget til Fritvalgs Lønkontoen, jf. § 37, stk. 1 fastsættes således:
Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til 3F om virksomhedens optagelse i DIO 1 skal virksomheden indbetale 25 % af det overenskomstmæssige bidrag som fastsat i § 37, stk. 1.
Senest 1 år efter skal indbetalingen udgøre mindst 50 % af det overenskomstmæssige bidrag.
Senest 2 år efter skal indbetalingen udgøre mindst 75 % af det overenskomstmæssige bidrag.
Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.
Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til medarbejdernes Fritvalgs Lønkonto.
Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO
1 og 3F efter begæring fra DIO 1, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.
§ 69. Uddannelse
Stk. 1
Organisationerne er enige om, at virksomhedernes medarbejdere bør have adgang til den fornødne efter- og videreuddannelse med det formål at øge arbejdsstyrkens faglige kvalifikationer og tilpasning til den teknologiske udvikling.
På denne baggrund opfordres virksomhederne og medarbejderne til at foretage en uddannelsesplanlægning på basis af branchens kursusudbud.
Kompetenceudvikling udgør en vigtig del af virksomhedens personalepolitik. Kompetenceudvikling er vigtig både for at sikre virksomhedens behov for kompetente medarbejdere, der kan løse opgaverne nu og i fremtiden, og for at sikre den enkelte medarbejders værdi på arbejdsmarkedet.
Kompetenceudvikling skal ses i en bredere betydning end at deltage i formel grund-, efter- og videreuddannelse og indbefatter et øget fokus på de interne lærings- og udviklingsmuligheder på arbejdspladsen.
Stk. 2
Den enkelte medarbejder har ret til 2 ugers frihed om året - placeret under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold - til efter- eller videreuddannelse, der er relevant for beskæftigelse under dækningsområdet for Træ- og Møbeloverenskomsten, forudsat at der efter § 64 er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, hvis medarbejderen har 6 måneders anciennitet, regnet efter § 39.
Stk. 3
Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse, jf. stk. 2, fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først.
Det gælder dog ikke, hvis medarbejderen er i opsagt stilling, medmindre virksomhed og medarbejder før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelsen.
Stk. 4
Ved lokal enighed kan virksomheden søge støtte i Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond til aftalt uddannelse. En medarbejder kan på dette grundlag med virksomheden aftale en uddannelsesplan, hvori indgår ikke forbrugt uddannelse efter stk. 1. Planen skal aftales og indsendes til xxx.xxxx.xx efter reglerne i Organisationsaftale om Træets uddannelses- og Udviklingsfond.
Støtte kan søges for medarbejdere med 12 måneders anciennitet i virksomheden, eventuel læretid indgår ikke heri. Støtte til aftalt uddannelse træder i stedet for støtte til selvvalgt uddannelse i de kalenderår, uddannelsesplanen løber over.
Medarbejderen modtager løn efter § 20, 2. afsnit under uddannelsen, idet der dog ved indgåelsen af en uddannelsesaftale under Erhvervsuddannelses- loven betales løn i henhold til § 8, jf. lærlingebestemmelserne § 6, stk. 1.
Støtte efter denne bestemmelse kan søges fra den 1. september 2017 og indtil udløbet af overenskomstperioden 2017-2020, jf. § 88, medmindre overenskomstparterne beslutter en senere dato.
Stk. 5
I tilfælde, hvor medarbejderen deltager i en af virksomheden pålagt uddannelse/kursusdeltagelse, betales dette med vedkommendes normale løn.
Eventuel godtgørelse tilfalder virksomheden.
§ 70. Arbejdsmarkedspension
Der skal betales pensionsbidrag for medarbejdere, der er fyldt 18 år og som har 2 måneders anciennitet. I de to måneders anciennitet indgår anciennitet fra tidligere ansættelser inden for de sidste 2 år, hvor medarbejderen har arbejdet under en overenskomst, som giver ret og pligt til medlemskab af Industriens Pension.
Såfremt medarbejderen på ansættelsestidspunktet er omfattet af Industriens Pension eller anden arbejdsmarkedspension fra en tidligere ansættelse – herunder tjenestemandspension eller tilsvarende lignende ordning – skal der betales pensionsbidrag fra ansættelsens start.
Pensionsbidraget udgør mindst:
Arb.giver | Arb.tager | I alt | |
Pr. 1. juli 2009 | 8,0 % | 4,0 % | 12,0 % |
Pensionsbidrag under barselsorlov:
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør:
Arb.giverbidrag kr. pr. time / kr. pr. måned | Arbejdstagerbidrag kr. pr. time / kr. pr. måned | Samlet bidrag kr. pr. time / kr. pr. måned | |
Pr. 1. juli 2014 | 8,50 / 1.360,00 | 4,25 / 680,00 | 12,75 / 2.040,00 |
§ 71. Særlig regel for møbelsnedkerarbejdet
Ved blandet arbejde, møbel-, trævare- og modelarbejde m.m. tillægger mesteren værktøj og bænk.
Skal svenden under sådanne forhold selv tillægge værktøj undtagen fællesværktøj – herunder blandt andet savfile og bor – gives der herfor en erstatning på pr. arbejdstime:
Pr. 1.3.2017 kr. 1,55
Pr. 1.3.2018 kr. 1,60
Pr. 1.3.2019 kr. 1,65
§ 72. Vikarer
Træ- og Møbelindustrien og 3F er enige om, at overenskomsten er en områdeoverenskomst.
En konsekvens heraf er, at vikarer der udfører arbejde på virksomheden for dennes regning og risiko, og som er underlagt virksomhedens ledelsesret, er omfattet af overenskomsten.
Benytter virksomheden vikarer, er disse som konsekvens heraf omfattet af overenskomstens bestemmelser, herunder lokalaftaler for det pågældende arbejde.
Rekvirentvirksomheden har pligt til forud for vikarens arbejde på virksomheden at oplyse vikarbureauet om eventuelle gældende lokalaftaler.
På anmodning fra rekvirentvirksomhedens tillidsrepræsentant skal rekvirentvirksomheden informere denne om, hvilke lokalaftaler og kutymer virksomheden har oplyst skal overholdes, for de arbejdsfunktioner vikarerne udfører på virksomheden.
Uoverensstemmelser kan behandles fagretligt.
Dette skal forstås med de forbehold, der følger af, at vikarens job er midlertidigt, og at vikaren i større eller mindre omfang udfører arbejde på virksomheder, der er omfattet af andre overenskomster end overenskomsten mellem TMI og 3F, samt at vikaren ikke er ansat på rekvirentvirksomheden, men hos vikarbureauet.
Dette betyder bl.a.:
• Hvert ansættelsesforhold betragtes som et selvstændigt forhold, og der akkumuleres ikke anciennitet.
• Hvis vikaren er omfattet af en anden arbejdsmarkedspensionsordning, skal der ikke indbetales arbejdsmarkedspension til Industriens Pension.
• Al personaleadministration, lønudbetaling, sygefravær, ferie, Fritvalgs Lønkonto m.v. administreres af vikarbureauet efter vikarbureauets regler.
Virksomheden skal inden for rimelig tid – hvis tillidsrepræsentanten kræver det – oplyse om antallet af vikarer i aktuel ansættelse samt skønnet omfang af fremtidige vikaransættelser.
Lokalaftaler
Der kan på den enkelte virksomhed indgås lokalaftaler om brug af vikarer der helt eller delvis fastsætter andre regler.
Sådanne lokalaftaler indgås efter reglerne i overenskomstens § 28.
§ 73. Ikrafttrædelsesdatoer
Ændringer i overenskomsten, herunder satsændringer, har virkning fra begyndelsen af den lønperiode, hvori den aftalte ikrafttrædelsesdato indgår.
Kapitel L.
Særlige bestemmelser for ikke permanente arbejdspladser
Overenskomstens øvrige bestemmelser er gældende, hvor der ikke i dette afsnit er særlige bestemmelser for ikke permanente arbejdspladser.
Overenskomstens Kapitel L er dækkende for fagområder på bygnings- området bl.a. tømrer-, snedker-, alu-facade-, glarmester- og gulvlæggerarbejde.
§ 74. Akkord
Stk. 1. Akkordgrundlag
Såfremt en af parterne ønsker det, udføres alt nyt tømrer- og bygningssnedkerarbejde, samt gulvlæggerarbejde, i akkord, og betales efter de til enhver tid mellem Dansk Byggeri og 3F gældende prislister samt tilhørende bestemmelser.
For glarmesterarbejder gælder prislisten som den foreligger aftalt med Glarmesterlauget og 3F, glarmesterprislistens afsnit 71, gruppe 4 er kun 1.1. ”bygningsarbejder” gældende.
Undtaget fra prislisterne er inventararbejde (forretningslokaler, banker o.lign.) samt møbelarbejde og industrielt værkstedsarbejde.
Stk. 2 a. Indgåelse af akkord
Akkordens omfang fastlægges skriftligt, og underskrives af begge parter, før arbejdet påbegyndes, såfremt en af parterne ønsker dette.
På tildelingen henvises, så vidt muligt til daterede udleverede tegninger og beskrivelser.
En eventuel uenighed om en tildeling, kan fagretlig behandles, men påvirker ikke parternes ret til at arbejde på akkord.
Stk. 2 b. Opmålte akkordregnskaber
Det er parternes ret løbende under arbejdets gang, eller ved arbejdets afslutning at lade den samlede mængde af arbejde opmåle efter gældende prislister.
Akkordregnskabet skal indeholde oplysninger om prislistens positions numre, mængde og pris.
Afleverede akkordregnskaber skal være underskrevet og forsynet med afleverings dato.
Modtageren skal kvittere for modtagelsen af regnskaberne.
Hvis der mellem parterne er udvekslet regnskaber baseret på organisationernes prislister, akkorderingssedler, eller kritik heraf, betragtes arbejdet som værende udført i akkord.
Stk. 2 c. Akkordaftaler som bygger på standardpriser eller slumpakkorder m.v.
Såfremt en af parterne ønsker at indgå en akkordaftale som bygger på standardpriser eller en slumpakkord, fremsættes forslag hertil - baseret på akkordregnskaber udarbejdet med baggrund i organisationernes prislister og/eller akkorderingsforslag - skriftligt til modparten, inden halvdelen af arbejdet, der forhandles om, er udført.
Hvis parterne inden halvdelen af arbejdet er udført ikke har fremsat forslag til standardpris eller slumpakkord udføres arbejdet ikke i akkord.
Modparten kvitterer for modtagelsen og skal i løbet af 10 arbejdsdage svare skriftligt på forslaget.
Modtagelsesdagen regnes ikke med i ovennævnte tidsfrist.
Herefter forhandles forslag og svar mellem parterne. Svares der ikke inden for den nævnte frist, er forslaget gældende.
Akkordaftale om en standardpris eller slumpakkord skal for at være gældende, være skriftlig, og underskrevet af begge parter.
Opnås der ikke enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til regler for behandling af faglig strid.
Hvis der mellem virksomheden og medarbejderne opstår uenighed, når parterne har udvekslet akkordforslag, som bygger på standardpriser eller slumpakkorder m.v. skal der ved mægling mellem parterne fremlægges et regnskab baseret på prislisterne, udarbejdet af medarbejdersiden og virksomhedens beregningsgrundlag. Som lægges til grund for løsning af striden.
Stk. 2 d. Akkordering
Hvis en af parterne ønsker det, kan der for akkordarbejde, som ikke kan udledes af de mellem organisationerne aftalte prislister, indgås akkorderingsaftale.
Forslag herom fremsættes skriftligt til modparten, under arbejdets gang, der i løbet af 5 arbejdsdage skal svare skriftligt på forslaget, hvorefter forslag og svar forhandles mellem parterne. Parterne er pligtige til at kvittere for modtagelsen.
Svares der ikke inden for de nævnte 5 arbejdsdage, betragtes forslaget som godkendt. Modtagelsesdagen regnes ikke med i ovennævnte tidsfrist.
Opnås der ikke enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til regler for behandling af faglig strid.
Begæring herom skal ske inden 2 måneder efter, at modparten har modtaget kravet.
Stk. 2 e. Lokalaftaler
Ved akkordarbejde kan der, for arbejde der helt eller delvist ikke kan udledes af de mellem organisationerne aftalte prislister, indgås en lokalaftale mellem virksomheden og medarbejderne.
En lokalaftale skal for at være gældende, være skriftlig, og underskrevet af begge parter.
Parterne som har indgået aftalen kan gensidigt opsige lokalaftalen i henhold til § 28.
Stk. 2 f. Skriftlige meddelelser
Når en besked til et arbejdshold vedrørende arbejdsforholdene er givet skriftligt til tillidsrepræsentanten / medarbejderens repræsentant, betragtes den dermed som værende bragt til arbejdsholdets kundskab. Tillidsrepræsentanten / medarbejderens repræsentant er forpligtet til at give beskeden videre til arbejdsholdet.
Stk. 2 g. Reparationsarbejder
Det er en forudsætning, at adgang til akkord ikke lægger hindringer i vejen for reparationsarbejders udførelse på sædvanlig måde, og medarbejdere, der arbejder i akkord, kan ikke vægre sig ved at afbryde akkorden for at udføre reparationsarbejde.
Man bør dog tage rimelige hensyn til, at det ikke altid bliver de samme medarbejdere, der tages ud af akkorden.
Stk. 2 h. Andre forudsætninger end prislistens
Hvor der ved akkordarbejde fremstilles væg-, og/eller tagkassetter eller lignende konstruktioner under andre forudsætninger end beskrevet i prislisternes generelle og særlige bestemmelser, aftaler de lokale parter, forud for arbejdets begyndelse fradragets størrelse i hvert enkelt tilfælde efter besigtigelse af forholdene på arbejdspladsen.
En forudsætning for at der skal ydes fradrag, er at der stilles hjælpemidler til rådighed, som er anderledes end de hjælpemidler der stilles til rådighed på en byggeplads.
Stk. 2 i. Ikke præstationsafhængig løn
Der kan mellem virksomhed og medarbejder indgås en aftale om at arbejdet udføres på en ikke præstationsafhængig løn.
Stk. 3 a. Bindende aftaler
En akkord mellem virksomheden og medarbejderne er gensidigt bindende.
Stk. 3 b. Afskedigelse af medarbejder i akkord
En virksomhed kan ikke uden påviselig grund afskedige medarbejdere, før arbejdet er fuldført. Sker dette, skal medarbejderen have akkordbeløbet fuldt udbetalt.
Stk. 3 c. Bortgang i akkord
Såfremt en medarbejder forlader en akkord, hvor 2 eller flere deltager, vil et eventuelt overskud, udover det udbetalte, tilfalde den eller de øvrige deltagere i akkorden.
Stk. 3 d. Kritik af arbejdet ved bortgang i akkord
For det arbejde der ved bortgangen i akkorden, ikke overtages af tilbageværende svende i akkorden, og som ikke er kritiseret efter § 74, stk. 7, pkt. 1, 2 eller 3, har virksomheden ret til at kritisere efter bestemmelsen i § 74, stk. 7, pkt. 4 og 5.
Stk. 3 e. Akkord i underskud
Virksomheden har ret til at afregne akkorden, såfremt virksomheden har dokumenteret, at på opgørelsestidspunktet er medarbejdernes indtjening pr. time mindre end minimallønnen. Herefter er parterne frigjort.
Stk. 3 f. Akkordens afslutning
Såfremt ikke andet aftales, ophører ansættelsesforholdet uden opsigelsesvarsel, når akkorden er afsluttet.
Stk. 3 g. Op- og nedmanding af akkord
Virksomheden eller dennes repræsentant kan, når det skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt, forøge eller reducere antallet af øvrige i akkorden beskæftigede medarbejdere.
Tillidsrepræsentanten/medarbejderens repræsentant kan ikke selvstændigt antage eller afskedige, men har påtaleret, hvis denne mener, at der sættes for mange eller for få medarbejdere på akkorden.
Hvis enighed ikke opnås, kan spørgsmålet fagretligt behandles ved mæglingsmøde afholdt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæring.
Stk. 4 a. Akkordudbetaling
Under forudsætning af, at beløbet er tjent, fastsættes udbetalingen i akkord til:
Pr. 1.3.2017 kr. 135,50 pr. time
Pr. 1.3.2018 kr. 137,50 pr. time
Pr. 1.3.2019 kr. 139,50 pr. time
Stk. 4 b. Forskud
Medarbejderne er berettiget til hver lønningsdag at få indtil 85 % af det bevisligt fortjente akkordoverskud udbetalt.
Begæring om forskud på akkorden må være fremsendt 5 arbejdsdage før lønningsdagen.
Der udbetales ikke forskud på akkorder, hvis varighed er mindre end 3 uger.
Stk. 5 a. Akkordopgørelse
Akkordopgørelser skal indeholde den aftalte akkordsum, opgørelse over akkorderinger, opgørelse over timeforbrug og udbetalte acontobeløb samt være forsynet med fordeling pr. medarbejder.
Akkordopgørelsen underskrives og dateres med indleveringsdato af den medarbejder, der har deltaget i akkorden. Underskrift og indlevering kan dog ved fuldmagt overdrages til anden person.
Akkordopgørelser skal være virksomheden i hænde senest 15 arbejdsdage, efter akkorden er afsluttet. Overholdes indleveringsfristen ikke, er krav om akkordafregning for sent fremsendt.
Stk. 5. b Kritik af akkordregnskaber/akkordopgørelser
Kritik af indleveret akkordregnskab/akkordopgørelser, skal være afleveret senest 10 arbejdsdage efter regnskabets / akkordopgørelsens modtagelse. Kritikken skal være skriftlig og indeholde en specifikation over de posteringer, der kritiseres, og skal udvise det beløb, der er til udbetaling.
Kritikken rettes til akkordholderen, der har underskrevet regnskabet / akkordopgørelsen.
Kritikfristerne er også gældende for akkordregnskaber / akkordopgørelser udarbejdet af virksomheden.
Stk. 5 c. Udbetaling af akkordoverskud hvorom der er enighed
Udbetaling af overskud, hvorom der er enighed, skal finde sted førstkommende lønudbetalingsdag efter den uge, hvor kritikfristen udløber.
Stk. 5 d. Akkordoverskud hvorom der er uenighed
Er der uoverensstemmelse om akkordregnskabet/akkordopgørelsens rigtighed henvises de omstridte poster til afgørelse efter Regler for behandling af faglig strid. Skriftlig begæring herom skal ske inden 2 måneder efter, at akkordregnskabet/akkordopgørelsen blev afleveret.
Overholdes fristen ikke, er akkordregnskabet/akkordopgørelsen betalbart efter virksomhedens kritik.
Stk. 6. Anbefalet skrivelse/afleveringsattest eller elektronisk aflevering
Pkt. 1. Kan et forslag til akkordregnskab, en akkordaftale, en akkorderingsseddel, eller en akkordopgørelse eller kritik af disse ikke afleveres personligt, kan det ske ved anbefalet skrivelse-
/afleveringsattest, afsendt indenfor de ovennævnte frister. Poststemplets dato er gældende. Overholdes kritikfristen ikke, er kravet betalbart efter pålydende.
Pkt. 2. Ved fremsendelse af elektroniske oplysninger, betragtes disse som modtaget, når modtageren har fremsendt elektronisk kvittering til afsenderen.
Såfremt at denne kvittering ikke modtages, skal oplysningerne fremsendes efter pkt. 1 for at kritikfristerne er gældende.
Stk. 7. Kritik af arbejde i akkord
Pkt. 1. Virksomheden kan kritisere arbejdet under arbejdets gang.
Pkt. 2. Såfremt medarbejderen under igangværende akkord skriftligt afleverer hele eller dele af den tildelte akkord til virksomheden, skal virksomheden senest 10 arbejdsdage herefter kritisere arbejdet.
Pkt. 3. Såfremt der ikke er aftalt at ansættelsesforholdet fortsætter, skal medarbejderen senest 2 arbejdsdage forud for akkordens afslutning, advisere virksomheden om tidspunkt for akkordens afslutning, så parterne kan aftale tidspunkt for kritik/gennemgang af det udførte arbejde. Virksomhedens mulighed for kritik af akkordarbejdet ophører derved når ansættelsesforholdet er ophørt.
Pkt. 4. Hvis ikke akkordarbejdet er kritiseret af virksomheden efter pkt. 1, 2 eller 3, skal virksomheden senest 10 dage efter aflevering af ugesedlerne hvori de sidste akkordtimer indgår, aflevere kritik af arbejdet.
Pkt. 5. I alle tilfælde skal virksomhedens kritik være skriftlig, og afleveres til akkordholderen/tillidsrepræsentant.
Stk. 8 a. Lærlinges deltagelse i akkord
Ved akkordopgørelse fradrages den faktiske akkordudbetaling inkl. evt. forskuds- og acontoudbetaling.
Stk. 8 b. Lærlinges deltagelse
Når lærlinge deltager i medarbejdernes akkord, fradrages, i medarbejdernes akkordopgørelse, lærlingens timeløn samt følgende tillægsbeløb pr. time:
Tillægsbeløb | ||
1. Lønperiode, variabel | pr. time kr. | 1,00 |
2. Lønperiode, 52 uger | pr. time kr. | 2,25 |
3. Lønperiode, 52 uger | pr. time kr. | 3,75 |
4. Lønperiode, 52 uger | pr. time kr. | 5,00 |
Stk. 8 c. Voksenlærlinges deltagelse
Hvor voksenlærlinge deltager i medarbejdernes akkorder, træffes lokalt aftale om deres udbetalingers modregning, der dog maksimalt kan udgøre fagets mindstebetaling.
Stk. 8 d. Akkord
Elever har ikke en selvstændig akkord ret.
§ 75. Ventetid
Stk. 1. Materialemangel
Må en medarbejder i akkord vente på materialer, beslag eller lignende, skal virksomheden, dersom intet andet arbejde anvises medarbejderen, betale ventetiden med den gældende lønsats, jf. § 8.
Dog skal medarbejderen skriftligt give virksomheden 24 timers frist (lør-, søn- og helligdagstimer medregnes ikke i tidsfristen) til at skaffe de manglende materialer til veje. Ventetiden skal opgøres hver uge. Sker dette
ikke, er fordringen bortfaldet. Betalingen for ventetiden udbetales førstkommende lønudbetalingsdag.
Stk. 2. Vejrligsstop
I tilfælde, hvor arbejdet på grund af vejrliget må indstilles eller ikke kan påbegyndes ved normal arbejdstids begyndelse, er medarbejderne forpligtet til at forblive på arbejdsstedet, med mindre andet aftales.
I perioden, indtil vejret bedres, kan virksomheden anvise andet arbejde og medarbejderne må ikke vægre sig mod at udføre et sådant anvist arbejde, indtil det afbrudte arbejde kan genoptages.
Såfremt det ikke er muligt at anvise andet arbejde, betales ventetiden med den gældende lønsats, jf. § 8.
Xxx andet arbejde ikke anvises, har virksomheden ret til at hjemsende medarbejderne, der ikke kan beskæftiges.
Medarbejderne skal i forbindelse med vejrligsstop kontakte virksomheden.
§ 76. Skurforhold
Stk. 1. Skurbestemmelser
Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, som indgår i nærværende overenskomstforhold.
Stk. 2. Skurpenge
Såfremt arbejdsgiveren på en arbejdsplads på grund af pladsforholdene ikke kan opføre skur eller stille andet passende opholdsrum til rådighed, betales en erstatning på kr. 41,00 pr. mand pr. dag.
Ovennævnte betaling for manglende skur eller andet passende opholdsrum kan dog ikke kræves ved udførelse af servicearbejde af mindre varighed. Skure skal være i forskriftsmæssig stand ved arbejdspladsens etablering. Mindre mangler og mindre skader skal skriftligt påtales over for mesteren. Såfremt sådanne skader ikke er afhjulpet inden for 5 arbejdsdage, betales skurpenge fra den dag, kravet er rejst.
Såfremt skur ikke er etableret, jf. gældende bekendtgørelse betales en erstatning på kr. 98,60 pr. 1. marts 2017, kr. 100,20 og pr. 1. marts 2018, kr. 101,80 pr. 1. marts 2019 pr. mand pr. dag fra tidspunktet for den skriftlige påtale.
§ 77. Værktøj
Stk. 1. Brand eller tyveri
Virksomheden dækker ved brand eller tyveri af medarbejderens, på arbejdspladsen beroende værktøj, dog max. kr. 6.000,00, såfremt værktøjet er opbevaret i aflåst rum, container eller firmabil.
Der dækkes kun, såfremt der er synligt tegn på indbrud og indgivet politianmeldelse.
Ved dækning fra forsikring kan der ikke forekomme dobbelt dækning.
Stk. 2. Fællesværktøj
Hvor fællesværktøj og el- eller luftværktøj benyttes, kan virksomheden, når værktøjet udleveres, forlange en underskrift af medarbejderne for det udleverede værktøj, og medarbejderne har pligt til efter endt brug eller ved arbejdstids ophør at anbringe dette på et af virksomheden anvist sted.
Stk. 3. Ansvar
For bevislig skødesløs behandling af udleveret værktøj kan vedkommende medarbejdere gøres ansvarlig.
Stk. 4. Afstand
Afstanden mellem benyttelsesstedet og opbevaringsstedet bør højst udgøre 100 meter ad nærmeste gangbare vej.
§ 78. Kørepenge – Transportgodtgørelse
Stk. 1. Uden for arbejdstid
Betaling af kørepenge og/eller køretid forudsætter, at transporten foregår uden for den aftalte arbejdstid.
Stk. 2. Ansat på værksted
Kørepenge- og køretidsbetaling betales ikke, når medarbejderen er ansat til eller efter aftale fast beskæftiget på værksted, servicearbejde i en virksomhed eller institution, eller har udgangspunkt fra virksomhedens værksted.
Stk. 3. Kørepenge
Kørepenge betales pr. km. frem og tilbage. Beløbet udgør den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordring over
20.000 km. pr. år, p.t. 1,93 kr.
Der betales kørepenge for korteste afstand mellem medarbejderens bopæl eller virksomhedens værksted til arbejdspladsen, idet afstanden reduceres med 10 km.
Stk. 4. Køretid
Køretid over 10 km. Betales med kr. 0,85 pr. km. frem og tilbage.
Køretid beregnes som korteste afstand mellem medarbejderens bopæl eller virksomhedens værksted til arbejdspladsen, idet afstanden reduceres med 10 km.
Stk. 5. Overnatning
Pkt. 1. Såfremt at virksomheden udsender medarbejderen til en arbejdsplads der ligger mere end 110 km fra medarbejderens bopæl, har medarbejderen ret til at få dækket dokumenteret udgifter til kost og logi på et hotel, kro eller lignende af rimelig standard det pågældende sted.
Pkt. 2. Medarbejder og virksomheden kan ved lokal enighed i stedet for bestemmelsen i stk. 1 aftale at virksomheden udbetaler diæter efter statens takster, der p.t. udgør:
Kost Logi
2017
365,25,
209,00
2018-19
og derved er det medarbejderen, der selv sørger for kost og logi.
Pkt. 3. Medarbejder og virksomheden kan ved lokal enighed i stedet for bestemmelsen i pkt. 1 og 2 aftale, at virksomheden sørge for kost og logi.
Pkt. 4. Virksomheden skal i alle tilfælde, hvor overnatning finder sted, betale udepenge til småfornødenheder med den til enhver tid gældende sats efter statens takster vedrørende skattefri godtgørelse, p.t. kr. 121,75.
Stk. 6. Transportgodtgørelsen fra medarbejdernes opholdssted og til arbejdspladsen
Medarbejderen har krav på ud og hjemrejse, en gang ugentligt med betaling af rejsegodtgørelse med satsen i § 78 stk. 3. Der skal betales for afstanden mellem arbejdspladsen og medarbejdernes bopæl, uden frizone.
Transporten gælder til nærmeste grænsegang.
Stk. 7. Fortolkning af hotel, kro eller lignende
Parterne er enige om, at ved begrebet ”eller lignende” forstås:
a) Motel
b) Ferielejlighed/lejlighed
c) Sommerhus
d) Vandrehjem
e) Boligcontainer/campingvogn med toilet/bad/køkken faciliteter
Ovennævnte a-e er under forudsætning af:
• At hver enkelt medarbejder overnatter i et soverum for sig selv
• At der i forbindelse med opstilling af boligcontainere etableres fælles opholdsområde.
• At ved overnatning på byggepladsen eller på tilstødende arealer til byggepladsen skal beboelsesområdet være adskilt fra byggepladsen, og velfærdsforanstaltningerne som beskrevet i § 76 kan ikke indgå i beboelsesområdet.
• At virksomheden betaler for rengøring mindst 1 gang pr. uge
• At opstillingen foregår under iagttagelse af myndighedernes
• godkendelse
• At reglerne kan fagretligt behandles
Stk. 8. Samkørsel
Hvor der lokalt træffes aftale om samkørsel, og hvis virksomheden stiller transportmiddel til rådighed, betales føreren af transportmidlet for samtlige km. kr. 1,35 pr. km.
Passagererne betales i henhold til pkt. 4.
Der træffes aftale om kørerute og tidspunkt, således at opsamling er hensigtsmæssig for den enkelte.
Stk. 9. Kørsel i arbejdstiden
Når medarbejderne, inden for arbejdstiden, benytter eget køretøj i virksomheden, ydes der medarbejderne herfor en godtgørelse pr. kørt km., der følger den til enhver tid gældende sats, efter statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel. Organisationerne er i øvrigt enige om, at den enkelte medarbejder er frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvor vidt medarbejderen vil stille sit motorkøretøj til rådighed for virksomheden.
Stk. 10. Færge- og brobillet
Betaling for færge- eller brobillet samt motorvejsafgifter betales af virksomheden.
§ 79. Smuds- og vandbygningstillæg
Stk. 1. Vandbygningstillæg
For den del af vandbygningsarbejde, som udføres i eller ud over vandet (altså ikke i tørlagt grube eller hvor forholdene kan sidestilles hermed, f.eks. udføres oven på tæt forskalling over vandet), ydes på grund af de hermed forbundne gener, derunder tab af eget værktøj, for så vidt arbejdet udføres i timeløn, et tillæg pr. time, heraf undtaget dog udlægning af mindre badehuse:
Pr. 1.3.2017 kr. 8,55
Pr. 1.3.2018 kr. 8,65
Pr. 1.3.2019 kr. 8,80
Stk. 2. Smudstillæg
For tagpap, tjære- og karboliniumsarbejde, rydning af brandtomt, samt imprægnering eller andet i tilsvarende grad tilsmudsende arbejde, betales et tillæg pr. time.
Pr. 1.3.2017 kr. 12,10
Pr. 1.3.2018 kr. 12,30
Pr. 1.3.2019 kr. 12,50
§ 80. Vinterbyggeri
Generelt
For at medarbejdere i tiden fra 1. oktober til 30. april kan udnytte arbejdstiden fuldt ud til produktiv virksomhed, gennemføres vinterforanstaltninger på følgende grundlag:
- Bekendtgørelse nr. 995 af 6. oktober 2006 om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts.
- Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder efter lov om arbejdsmiljø § 11, stk. 2 (inddækninger) og § 12, stk. 1, (stationære arbejdssteder).
- Ved mindre byggerier af mere end 3 arbejdsdages varighed, der udføres i perioden fra 1. oktober til 30. april, gennemføres tilsvarende vinterforanstaltninger, med mindre det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt.
Ved gennemførelse af vinterforanstaltninger skelnes der mellem:
a) Årstids- og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger (ikke overens- komstmæssige vinterforanstaltninger).
• Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger skal udføres på grundlag af de angivelser i projektet, der som hovedregel skal udarbejdes af bygherren.
• Årstidsbestemte vinterforanstaltninger skal udføres på grundlag af virksomhedens angivelser.
Når det af projektbeskrivelsen/byggepladsplanen fremgår eller burde fremgå, at der skal gennemføres vinterforanstaltninger, skal medarbejderne være villige til mod betaling at udføre, vedligeholde og eventuelt fjerne såvel de angivne foranstaltninger som andre årstidsbestemte vinterforanstaltninger, jf. listen over årstids- og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger i kapitel 2 i vejledningen til vinterbekendtgørelsen, samt byggepladsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, efter virksomhedens anvisninger. Medarbejdernes pligter gælder også årstids- og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, der ikke fremgår af projektbeskrivelsen/byggepladsplanen fordi arbejdet gennemføres i henhold til forsøgsordningen i vinterbekendtgørelsens § 4.
Virksomheden leverer de nødvendige materialer og materiel til gennemførelse af de anviste vinterforanstaltninger.
b) Overenskomstmæssige vinterforanstaltninger, det vil sige foranstaltninger, der er aftalt mellem de respektive overenskomstparter.
Disse vinterforanstaltninger udgør de under de enkelte fagområder angivne foranstaltninger, medmindre:
1. de i projektbeskrivelsen/byggepladsplanen for vedkommende arbejde indeholdte krav til foranstaltninger for vinterbyggeri gør efternævnte foranstaltninger overflødige, eller
2. det godtgøres, at forhold, som virksomheden ikke råder over, gør det umuligt at gennemføre en eller flere af foranstaltningerne, eller
3. der mellem virksomheden og de ved vedkommende arbejde beskæftigede medarbejdere opnås enighed om, at en eller flere af foranstaltningerne kan undværes i det foreliggende tilfælde, dog således, at en sådan aftale ikke strider mod bygherrens angivelse vedrørende ansvaret for udførelse af foranstaltningerne.
Hvor der udføres arbejdsoperationer på samme sted i længere tid, jf. byggepladsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, etableres der på virksomhedens foranledning foranstaltninger til beskyttelse mod vejrliget, såsom etablering af egnet telt eller halvtag eller henlæggelse af arbejdet til bygning eller skur så vidt muligt med dagslystilgang, medmindre det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt.
I egne arbejdsområder etablerer virksomheden kunstig belysning, hvor dette er nødvendigt for en forsvarlig udførelse af arbejdet.
Virksomheden drager omsorg for at sikre egen vandforsyning mod følgerne af frost, hvor det er nødvendigt for en forsvarlig udførelse af arbejdet.
Medarbejderne har pligt til at udvise størst mulig omhu med beskyttelsesmaterialer, -materiel og lysforanstaltninger.
Velfærdsmæssige foranstaltninger
Hvor flytbare læskærme, jf. byggepladsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, leveres på virksomhedens foranledning, sørger medarbejderne selv og uden betaling for opstilling samt flytning af disse ved samme arbejdssted. Hvor læskærme er til væsentlig gene for arbejdets gang, kan medarbejderne forlange opstilling undladt.
Beskyttelse af materialer
Virksomheden skal stille fornødent afdækningsmateriale til rådighed og sørge for afdækning af egne materialer. De materialer, der anvendes til det daglige arbejde, og som er afdækket, er medarbejderne pligtige til at afdække og tildække uden særlig betaling.
Snerydning
Ved stationære arbejdssteder, jf. byggepladsbekendtgørelsens § 12, stk.
1 er medarbejderne pligtige til under arbejdets gang, at holde disse ryddet uden særlig betaling.
Fagretlig behandling
Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende de overenskomstmæssige vinterforanstaltninger (b) samt alle betalingsspørgsmål (a+b) behandles på sædvanlig måde i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig Strid. Omfanget af vinterforanstaltninger (a) kan ikke behandles efter de fagretlige regler.