BOLIG•NET GENERELLE HANDELSBETINGELSER
BOLIG•NET GENERELLE HANDELSBETINGELSER
1 ANVENDELSE
Nedenstående handelsbetingelser gælder for enhver aftale om abonnement hos BOLIG•NET A/S, CVR-nr. 27 35 25 29 (herefter kaldet „BOLIG•NET“), medmindre handelsbetingelserne konkret er fraveget ved skriftlig aftale mellem BOLIG•NET og en abonnent. Eventuelle afvigende bestemmelser i en abonnementsordre, acceptskri- velse eller lignende er kun gældende med BOLIG•NETs udtrykkelige og skriftlige accept.
BOLIG•NET er berettiget til med 1 måneds varsel at ændre abonnementsaftalen og installationen, såfremt dette er påkrævet af hensyn til trafik, drift og/eller tekniske forhold.
Kunden kan ikke overdrage BOLIG•NET’s tjeneste til tredjemand uden skriftligt samtykke fra BOLIG•NET. Et samtykke kan bl.a. gøres betinget af, at der sker betaling af BOLIG•NET’s tilgodehavende på overdragelses- tidspunktet. Hvis ejerskiftet ikke er godkendt og registreret af BOLIG•NET, hæfter den oprindelige kunde for betaling for ydelser og forbrug. BOLIG•NET er berettiget til som betingelse herfor at opkræve et gebyr.
2 KUNDEN
BOLIG•NET foretager en individuel godkendelse af kunden, hvor vi bl.a. tager hensyn til kreditværdighed. BO- LIG•NET er altid berettiget til at nægte aftaleindgåelse, samt ophæve eller foretage indskrænkninger i kundens tjenester.
Kunden skal være 18 år og myndig for at indgå aftale om tjenester fra BOLIG•NET. Personer under 18 år og personer, som ikke er myndige, kan indgå aftale om abonnement med forældrenes eller værgens underskrift, hvorefter pågældende indtræder i forpligtelserne i henhold til aftalen.
BOLIG•NET forbeholder sig ret til at afvise bestillinger på baggrund af manglende geografisk dækning eller tek- niske forhold for forbindelsen.
Aftalen om abonnement er først gældende fra det tidspunkt, hvor BOLIG•NET skriftligt har accepteret kundens tilmelding. Tilmeldingen kan ske såvel skriftligt som elektronisk vha. BOLIG•NET’s bestillingssystem. Etablering af kundeforholdet, er under de omstændigheder, som fremgår af forbrugeraftaleloven vedrørende fjernsalg, omfattet af en fortrydelses ret på 14 kalenderdage fra den dato, hvor aftalen bekræftes som værende endeligt indgået (via ordrebekræftelsen). Fortrydelsesretten forudsætter, at kunden ved bestilling ikke har valgt levering ”så hurtigt som muligt”, taget abonnementet og/eller eventuelle tillægsydelser/tillægstjenester i brug, og ligele- des ikke har brudt emballagens plombering. Såfremt kunden i forbindelse med aftaleindgåelsen har accepteret, at leveringen af tjenesten påbegyndes inden udløbet af fortrydelsesfristen, bortfalder fortrydelsesretten, når leve- ringen af tjenesten påbegyndes. Ønsker kunden at benytte fortrydelsesretten, skal dette ske inden de 14 dages udløb og ved at sende en e-mail til xxxx@xxxxxxxx.xx.
Kunden tildeles et brugernavn/kundenummer og kodeord, der skal anvendes til legitimation af kunden og oply- ses ved henvendelse. Nummeret er personligt og må ikke udleveres til uvedkommende. Kunden oprettes i BO- LIG•NET kundekartotek. Det oplyses i den forbindelse, at BOLIG•NET er dataansvarlig i henhold til Persondata- loven. BOLIG•NET registrerer kundens CPR, navn, adresse, telefonnummer, e-mail-adresse og abonnements- forbrug. Behandlingen af kundeoplysningerne er nødvendig for opfyldelse af abonnementsaftalen.
BOLIG•NET optager samtaler mellem kunden og BOLIG•NET som primært bruges til kvalitetskontrol. Ønsker kunden disse samtaler slettet, kan det ske ved henvendelse til BOLIG•NET.
BOLIG•NET benytter elektronisk kommunikation som den primære kommunikationsform. Det er kundens an- svar at opgive og vedligeholde oplysninger om en gyldig e-mail-adresse, som BOLIG•NET kan benytte til distri-
bution af informationer til kunden. Ved indgåelse af denne aftale accepterer kunden, at BOLIG•NET som ud- gangspunkt alene fremsender informationer og materiale elektronisk.
Enkeltmandsvirksomheder skal desuden oplyse CVR-nummer. BOLIG•NET kan endvidere kræve oplysning om fødselsdato. Er kunden en juridisk person/virksomhed, skal kunden ved aftaleindgåelsen afgive oplysning om virksomhedens navn, adresse, selskabsform og CVR-nummer. Kunden skal endvidere oplyse eventuel installati- onsadresse, hvortil betalingsopkrævninger og/eller meddelelser vedrørende abonnementet skal sendes.
Kunden skal efter BOLIG•NET’s anmodning dokumentere oplysningernes rigtighed. BOLIG•NET kan kræve bopælsattest og/eller billedlegitimation forevist, hvis det skønnes nødvendigt.
Oplysninger udleveret til kunden i forbindelse med oprettelse af abonnement, er personlige og må ikke videregi- ves til tredjepart. Xxxxxxxxxx disse personlige oplysninger, skal kunden straks kontakte BOLIG•NET hvorefter nyt password vil blive fremsendt.
Kunden bærer selv ansvaret ved misbrug af disse oplysninger. Kunden hæfter for alt forbrug på abonnementet. I tilfælde af tredjemands misbrug af kundens abonnement, påhviler det kunden at dokumentere dette. Ved mis- tanke om misbrug skal kunden straks underrette BOLIG•NET.
Materiale til og fra kundens elektroniske postkasse er personligt og fortroligt. BOLIG•NET er ikke berettiget til at læse eller på anden måde videregive nogen form for information til tredjemand omkring aktiviteter i relation til kundens abonnement. BOLIG•NET videregiver alene information, når dette kan kræves med henvisning til gyldig lovhjemmel af f.eks. myndigheder og domstole eller i tilfælde af lovovertrædelser.
3 KUNDENS FORPLIGTELSER
Kunden er forpligtet til at sikre en konkret og forsvarlig opbevaring og behandling af BOLIG•NET’s hardware og installationer hos kunden i en overensstemmelse med BOLIG•NET’s anvisninger, herunder sikre at BOLIG•NET
- og ingen uvedkommende – til enhver tid har adgang hertil. Kunden er forpligtet til at sikre, at BOLIG•NET’s hardware og installationer hos kunden er tilstrækkeligt forsikrede. Kunden er uberettiget til at foretage indgreb i BOLIG•NET’s hardware og installationer. Kunden er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler for hel eller delvis beskadigelse samt bortkomst af BOLIG•NET’s hardware og installationer hos kunden, og er forpligtet til at yde BOLIG•NET erstatning for tab som følge heraf.
Kunden er forpligtet til at informere BOLIG•NET om enhver ændring i kundens brug af abonnementet og/eller kundens virksomhed, herunder ny adresse, lokaliteter hvorfra abonnementet anvendes mv. Kunden er alene berettiget til at tilslutte udstyr til hardware og installationer, såfremt sådan tilslutning er forsvarlig og i overens- stemmelse med BOLIG•NET’s retningslinier og de af Telestyrelsen til enhver tid fastsatte bestemmelser herom. Kundens tilslutning af udstyr sker på eget ansvar.
Xxxxxx har pligt til straks at underrette BOLIG•NET om ændring i de oplysninger, der er givet i forbindelse med abonnementsaftalens indgåelse, herunder adresseændring og ændring af betalingsforhold m.v. Hvis kunden ikke giver oplysninger om ændring af adresse og betalingsforhold, er BOLIG•NET berettiget til at opkræve 50 kr. i gebyr for ændring heraf. Hvis kunden ikke meddeler flytning m.v. senest 1 måned før flyttedatoen, risikerer kunden, at kundens internettjeneste eller abonnement hos BOLIG•NET benyttes uberettiget af andre. Kunden hæfter for det forbrug, der måtte finde sted, indtil abonnementet opsiges ifølge gældende betingelser.
I den udstrækning BOLIG•NET’s hardware og installationer anbringes hos kunden, bevarer BOLIG•NET ejen- domsretten til disse, og kunden er straks ved ophør af abonnementsaftalen forpligtet til at returnere disse til BOLIG•NET. Kunden er uberettiget til at udøve tilbageholdsret i BOLIG•NET’s ejendele i forbindelse med even- tuelle krav på BOLIG•NET.
4 FEJL OG FEJLRETNING
Kunden er forpligtet til hurtigst muligt og inden for rimelig tid efter en fejl eller mangels konstatering, at rapportere sådanne fejl eller mangler til BOLIG•NET. I modsat fald fortaber kunden retten til at gøre fejlen eller manglen gældende over for BOLIG•NET.
Ved kundens rettidige rapportering af fejl eller mangler vil BOLIG•NET hurtigst muligt søge at afhjælpe sådanne inden for almindelig kontortid eller – hvis særlig supportaftale er indgået – uden for normal arbejdstid i henhold til sådan supportaftale. Ved fejlretning er kunden forpligtet til mod forevisning af legitimation og uden ugrundet ophold at give BOLIG•NET’s personale eller underleverandører adgang til at efterse kundens installation.
Fejlretning sker uden beregning, med mindre fejlen eller manglen skyldes forhold uden for BOLIG•NET’s kontrol og ansvar. I så fald forbeholder BOLIG•NET sig ret til at fakturere sit tidsforbrug i henhold til de til enhver tid gældende takster.
5 BETALING
Ved oprettelse af et abonnement betaler kunden et oprettelsesgebyr, som forfalder til betaling, når ydelsen er leveret. Ydelsen betragtes som leveret, når det leverede produkt er klar til ibrugtagning. I visse tilfælde opkræves oprettelsesgebyret forud for leverancen.
Betaling efter forbrug faktureres bagud, mens betaling af en eventuel fast abonnementsafgift og eventuelle sup- plerende tjenester, som bestilles separat, faktureres forud. Fakturering sker i henhold til gældende prisliste, der til enhver tid kan oplyses ved henvendelse til BOLIG•NET. Sidste rettidige betalingsdag fremgår af fakturaerne. BOLIG•NET kan dog vælge at overføre saldoen til næste måneds faktura.
Krav fra kundens side mod BOLIG•NET berettiger ikke kunden til at tilbageholde pligtige pengeydelser eller dele heraf eller foretage modregning. Kunden hæfter for betalingen for de ydelser, der leveres i henhold til abonne- mentsaftalen, også i de tilfælde hvor der er registreret en betaler, som er forskellig fra kunden.
Fakturaer som ikke betales via gemt betalingskort, kan blive pålagt et faktureringsgebyr. Uanset hvad, vil der på den første faktura ikke blive pålagt faktureringsgebyr. Herefter vil efterfølgende fakturaer blive opkrævet et faktu- reringsgebyr i henhold til gældende prisliste.
BOLIG•NET har ret til at ændre priser og vilkår på tjenesten. Såfremt ændringerne ikke er begunstigende for kunden, skal disse varsles med 1 måned før ikrafttrædelsen. Kunden kan ved et sådant varsel opsige aftalen med 1 måneds varsel, således at kunden har mulighed for at opsige aftale senest med virkning fra det tids- punkt, hvor ændringen træder i kraft. Dog kan kunden ikke opsige aftalen såfremt denne er bundet af en uopsi- gelighed.
Kunden hæfter ikke for betaling for ydelser, der måtte opstå som følge af fejl eller misbrug af kundens eget net, udstyr eller tilbehør, hvis det godtgøres, at fejlen eller misbruget kan henføres til forhold, som BOLIG•NET kend- te eller burde kende, og som BOLIG•NET ikke har orienteret om og/eller stillet rimelige og mulige foranstaltnin- ger til rådighed for at forhindre eller begrænse, og når det efter en samlet vurdering vil være urimeligt, at BO- LIG•NET gør krav gældende.
Ved betaling senere end sidste rettidige betalingsdag betales morarenter fra sidste rettidige betalingsdag til be- taling sker med den til enhver tid efter renteloven fastsatte rentesats. Ved fremsendelse af rykkerskrivelser i an- ledning af manglende betaling af forfaldne beløb er BOLIG•NET berettiget til at opkræve et rykkergebyr i hen- hold til Lov om renter ved forsinket betaling mv. (for tiden udgør gebyret 100 kr. inkl. moms).
BOLIG•NET er endvidere berettiget til at opkræve et gebyr i henhold til Lov om renter ved forsinket betaling mv. (for tiden udgør gebyret 100 kr. inkl. moms) for at anmode et autoriseret inkassobureau om at inddrive fordrin- gen på BOLIG•NET’s vegne. Ved inkassobureauets inddrivelse pålægges kunden tillige sædvanlige inkassoom- kostninger. Såfremt kunden fortsat ikke betaler eller indgår aftale eller forlig herom, overdrages sagen til retslig
inkasso ved advokat. Omkostninger til den retslige inkasso pålægges tillige kunden. BOLIG•NET er berettiget til at holde sin internettjeneste tilbage samt lukke for forbindelsen uden forudgående varsel, såfremt kunden er forsinket med betaling. Rettes det forhold, som gav anledning til tilbageholdelse af internettjenesterne, og beta- les eventuel forfalden gæld, genåbnes forbindelsen mod betaling af et gebyr på 250 kr. Hvis internetforbindelsen lukkes endeligt, skal der indgås en ny aftale om abonnement.
Hvis kunden er helt eller delvist forsinket med betaling i mere end 10 dage efter, at BOLIG•NET har fremsendt den 1. rykker, har BOLIG•NET ret til, med øjeblikkelig virkning, at bringe alle forbindelser og ydelser på kunde- forholdet til ophør samt lukke/spærre alle forbindelser og ydelser uden yderligere varsel. Ved lukning/spærring af forbindelser og ydelser vil der påløbe et gebyr på 250 kr.
Der gælder en kreditgrænse på kr. 2.000 for kundens forbrug af tjenester, medmindre parterne aftaler andet. Overstiger kundens udestående med BOLIG•NET den fastsatte kreditgrænse, har BOLIG•NET ret til at holde sin tjeneste tilbage. Nedbringes kreditgrænsen ikke inden 5 dage efter, at BOLIG•NET har anmodet kunden herom, har BOLIG•NET ret til med øjeblikkelig virkning at ophæve abonnementsaftalen og lukke for forbindel- sen. BOLIG•NET forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt at kræve indbetaling af depositum til sikkerhed for enhver kredit, hvis kundens økonomiske forhold eller trafikforbrug viser sig at være af en sådan beskaffenhed, at kunden må anses at ville være ude af stand til at opfylde aftalen i rette tid. Kreditgrænsen er alene en intern tabsbegrænsnings-foranstaltning, som kunden ikke kan støtte ret på.
6 OPHØR
Abonnementsaftalen er indgået med virkning for den i ordren aftalte startdato. Abonnementsaftalen er som ud- gangspunkt for kunden uopsigelig i 6 måneder fra startdato. Afvigelser heraf kan forekomme i de enkelte tjene- ster. Kunden kan med et varsel på mindst 1 måned til udgangen af en måned, skriftlig opsige aftalen til udgan- gen af bindingsperioden – gældende fra datoen for modtagelsen af opsigelsen. Efter bindingsperiodens udløb, kan kunden opsige aftalen med 1 måneds skriftligt varsel til udgangen af en måned.
BOLIG•NET kan altid opsige kunden med 1 måneds skriftligt varsel.
I tilfælde af kundens væsentlige misligholdelse af abonnementsaftalen er BOLIG•NET berettiget til uden yderlige- re varsel at ophæve abonnementsaftalen og hertil knyttede aftaler samt kræve sit tab og eventuelle udeståender betalt. Som væsentlig misligholdelse anses bl.a. kundens manglende betaling af forfaldne pengeydelser, kun- dens lovstridige handlinger eller undladelser ved brug af abonnementet samt overtrædelse af de til enhver tid gældende etiske regler for internettet, kundens misbrug af BOLIG•NET’s og/eller tredjemandsimmaterielle ret- tigheder, herunder ophavsret, mønsterret, patentret, brugsmodelret, varemærket mv., indgivelse af konkursbe- gæring mod kunden, anmeldelse om betalingsstandsning mv.
7 FRITAGELSE FOR ANSVAR OG ANSVARSBEGRÆNSNING
Kundens brug af abonnementet sker i enhver henseende på eget ansvar, og BOLIG•NET påtager sig intet an- svar for indholdet, det være sig rigtigheden, lovligheden, lødigheden mv., af de informationer, uanset hvor disse måtte befinde sig eller hidrøre fra, som kunden modtager fra eller afgiver til internettet.
Kunden påtager sig at friholde BOLIG•NET for enhver erstatning eller bøde BOLIG•NET måtte udrede som følge af kundens ulovlige eller ansvarspådragende handlinger eller undladelser ved brugen af internetadgangen. Her- under, men ikke begrænset til immaterielle krænkelser og strafbare handlinger og undladelser. BOLIG•NET påtager sig intet ansvar for afbrydelser, forsinkelser, forstyrrelser og manglende etableringer som skyldes forhold uden for BOLIG•NET’s kontrol, herunder, men ikke begrænset til krig, borgerkrig, ildsvåde, strejker, lockouter, naturkatastrofer, strømsvigt, offentlige restriktioner af drivkraft, aftale- og samarbejdspartneres forhold, lovind- greb eller tilsvarende offentlige indgreb.
BOLIG•NET er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler.
BOLIG•NET er ikke ansvarlig for drift og vedligeholdelse af net, som drives af andre operatører. Hvis der indtræ- der driftsforstyrrelser i det net, som BOLIG•NET disponerer over, er kunden berettiget til et forholdsmæssigt afslag i sin abonnementsafgift; der gives dog kun afslag, hvis beløbet overstiger 25 kr. Derudover har kunden ikke ret til yderligere erstatning eller kompensation.
BOLIG•NET er fritaget for ansvar for følger af manglende opfyldelse af BOLIG•NET‘s forpligtelser, hvis den manglende opfyldelse skyldes hindringer uden for BOLIG•NET‘s kontrol, og BOLIG•NET ikke på tidspunktet for aftalens indgåelse med rimelighed kunne forventes at have taget hindringen i betragtning.
Som grunde til fritagelse for ansvar anses bl.a. generelle konflikter på arbejdsmarkedet, lynnedslag, ildebrande, krig, myndighedsbestemmelser eller anden offentlig regulering, fejl i eksterne telefon- eller dataforbindelser, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed eller restriktioner for energi og anden tilsvarende omstæn- dighed. Er aftalens opfyldelse i væsentligt omfang forhindret i længere tid på grund af omstændigheder som nævnt ovenfor, har kunden ret til skriftligt at opsige abonnementsaftalen med øjeblikkelig virkning.
BOLIG•NET er alene ansvarlig over for kunden for tab forårsaget af afbrydelse, forsinkelse, forstyrrelse, mangel- fuld betjening, såfremt disse forhold kan henregnes til BOLIG•NET’s og/eller BOLIG•NET’s medarbejderes for- sætlige eller groft uagtsomme handlinger eller undladelser.
BOLIG•NET er under ingen omstændigheder ansvarlig for kundens driftstab, tidstab, avancetab, følgeskader, driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab, herunder tab af data, skade på andre ting og erstatningskrav fra tredjemand eller andre indirekte tab. BOLIG•NET bærer ikke ansvaret for tab som følge af uvedkommendes adgang til kundens datasystemer. BOLIG•NET’s eventuelle erstatningspligt er maksi- meret til en forholdsmæssig del af den af kunden senest betalte kvartalsvise abonnementsafgift svarende til den forholdsmæssige abonnementsafgift for det tidsrum hvor kunden har været ude af drift. BOLIG•NET er ikke ansvarlig for tab opstået som led i kundens udøvelse af næringsvirksomhed. Et eventuelt erstatningsansvar omfatter ikke tab, som ikke med rimelighed kunne forudses af BOLIG•NET.
BOLIG•NET‘s erstatningsansvar er begrænset til 10.000 kr. pr. år uanset omfanget af de skader, som måtte være indtrådt i løbet af året.
BOLIG•NET er ikke ansvarlig for eventuelle tilfælde af tredjemands uberettigede aflytning af ip-trafik, samtaler eller indbrud på kundens internet- eller telefoniforbindelse m.v.
8 MISLIGHOLDELSE M.V.
Gør kunden eller BOLIG•NET sig skyldig i væsentlig misligholdelse af abonnementsaftalen, og har den mislig- holdende part ikke afhjulpet misligholdelsen inden for rimelig tid, efter at den anden part skriftligt har anmodet herom, har den anden part ret til skriftligt at ophæve aftalen.
I tilfælde af kundens misligholdelse og manglende afhjælpning har BOLIG•NET ret til skriftligt at ophæve aftalen samt lukke for internettjenesten med øjeblikkelig virkning uden forudgående varsel. Dette er f.eks. gældende, hvis kunden kommer under konkurs, der er åbnet for forhandling om tvangsakkord for kunden, kunden har standset sine betalinger, eller kundens formueforhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at kunden må anses for at ville være ude af stand til at opfylde aftalen i rette tid.
Har kunden misligholdt aftalen, f.eks. ved ikke at opfylde sine betalingsforpligtelser, og har BOLIG•NET som følge heraf bragt abonnementsaftalen til ophør samt lukket for internetforbindelsen, kan kunden ikke indgå ny abonnementsaftale med BOLIG•NET, før forfaldne udeståender til BOLIG•NET er betalt.
Produkterne må ikke videresælges, benyttes uden for den husstand abonnementet er registreret til eller benyt- tes kommercielt. En sådan benyttelse eller forbrugsmønstre af lignende karakter vil være væsentlig misligholdel- se, og vil således berettige BOLIG•NET til at ophæve aftalen uden varsel.
9 KLAGER OG TVISTER
Klager indsendes til BOLIG•NET. Klager behandles af en undersøgelsesenhed, der er nedsat i medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester. BOLIG•NET træffer afgørelse i sagen senest 3 måneder efter klagens indgivelse.
Er kunden ikke enig i BOLIG•NET’s afgørelse, kan privat-abonnenten indbringe klagen for Teleankenævnet, Xxxxx Xxxxxxxx 00 st. 1358 København K. I specielle tilfælde, der kræver særlige undersøgelser, kan der gå op til 6 måneder, før der foreligger en afgørelse.
Eventuelle tvister afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole i Danmark, og hvor andet ikke følger rets- plejeloven, ved Sø- og Handelsretten i København.
Enhver tvist som måtte opstå mellem kunden og BOLIG•NET i forbindelse med en abonnementsaftale, herun- der tvist om fortolkningen af nærværende handelsbetingelser, skal afgøres efter dansk ret og hvor andet ikke følger af retsplejeloven, ved Sø- og Handelsretten i København.