Salgs- og leveringsbetingelser – Erhverv
Salgs- og leveringsbetingelser – Erhverv
Nærværende salgs- og leveringbetingelser (i det følgende kaldet ”Betingelserne”) gælder for alle tilbud, ordrer, salg og leverancer foretaget hos WhiteAway A/S (i det følgende kaldet ”WA”) til WAs kunde (i det følgende kaldet ”Køber”). WA og Køber er i det følgende samlet kaldet ”Parterne” og hver for sig ”Part”.
Betingelserne udgørsammen med ordrebekræftelse det samlede aftalegrundlag. Betingelserne er bindende mellem Parterne, hvorfor Køber opfordres til at gennemlæse disse grundigt og gøre sig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som Betingelserne er udtryk for.
Betingelserne tilsidesætter alle aftaler mellem WA og Køber, og betingelser udarbejdet og fremsendt af Køber, medmindre andet fremgår af den af WA fremsendte ordrebekræftelse eller efter skriftlig aftale. Ændringer og tillæg til Betingelserne er kun gældende, hvis Parterne har aftalt disse skriftligt.
Bestilling, pris og betaling
Der er først indgået en bindende aftale mellem Køber og WA, når Køber har modtaget en endelig ordrebekræftelse. WA er ikke forpligtet til at acceptere en ordre og forbeholder sig retten til at afvise eller annullere en ordre.
Prisen for varerne følger WAs gældende prisliste på tidspunkt hvor WA bekræfter ordren. Annoncerede priser er angivet eksklusiv moms, miljøbidrag, fragt og eventuelle øvrige afgifter og skatter. Der tages udtrykkeligt forbehold for forkert angivne priser, udsolgte varer, tastefejl, trykfejl og anden fejlskrift, samt eventuelle priskorrektioner fra WAs leverandører.
Xxxxxxxx skal ske når varen er til stillet til rådighed for Køber, forudsat der ikke skriftligt er aftalt andet. For varer der købes på kredit, skal betaling ske på forfaldsdagen, som angivet i fakturaen. Alle udestående fakturaer og tilgodehavender betragtes automatisk som forfaldne, dersom der sker betalingsmisligholdelse med én enkelt faktura. WA forbeholder sig retten til at anmode om en kreditvurdering hos et anerkendt kreditoplysningsbureau, samt til at validere oplysninger om leveringsadresse, kreditkortindehaver mv.
Betaling kan ske via bankoverførsel og med følgende betalingskort: Dankort og Visa-Dankort, Visa Electron, Mastercard og Eurocard, American Express og JCB/VISA-kort udstedt i udlandet, samt via bankoverførsel og EAN. Køberen kan ikke modregne i WAs betalingskrav.
Alle inddrivelsesomkostninger, som påløber WA, herunder omkostninger i forbindelse med tilbagetagelse af varer eller krav om samme, vil blive pålagt Køber.
Reklamation over forsinkelse, mangler mv. fritager ikke Køber fra betaling ved forfaldstid.
Ejendomsforbehold
Ejendomsretten til varer overgår først fra WA til Køber, når købesummen, herunder fragtomkostninger m.m., er erlagt til fulde. Betaling af købesummen med veksel eller gældsbevis anses ikke som retmæssig betaling, før fuld indfrielse har fundet sted.
Køber skal bistå WA med at afdække og sikre, at ejendomsforbeholdet opfylder eventuelle
ufravigelige krav i lovgivningen.
Levering
Varerne vil blive leveret på den i ordrebekræftelsen angivne dato. Hvis Køber efter at have modtaget en endelig ordrebekræftelse ønsker at tilføje eller foretage ændringer i sin ordre, skal meddelelse gives til WA med minimum 3 dages varsel. WA forbeholder sig i så fald retten til at fastslå en ny leveringstermin.
Undlader Køber at modtage et eller flere varer, hvorom der er indgået en leveringsaftale mellem WA og Køber, har WA ret til at hæve eller fastholde den pågældende levering. Endvidere er WA berettiget til at sælge eller fjerne varerne for Købers risiko og regning samt kræve erstatning.
Ved projektordre er genleveringsprisen angivet i det konkrete projekttilbud.
Standardlevering sker til den af Køber oplyste adresse i Danmark (Færøerne og Grønland er ikke omfattet). WA er berettiget til at vælge transportmiddel og transportrute forudsat Køber ikke - i tilstrækkelig god tid - giver meddelelse om, hvilken forsendelsesmåde Køber ønsker at anvende. I sådanne tilfælde betaler Køber for eventuelle forøgede omkostninger.
Standardlevering sker til den i ordren angivne adresse på gadeplan. Særlige leveringsbehov, som
indbæring, montering osv. kan aftales særskilt mod merbetaling.
Leveringen sker i henhold til DAP på den angivne leveringsadresse på ordrebekræftelsen,
medmindre andet er aftalt.
Bliver WA opmærksom på, at den aftalte leveringsdato ikke kan overholdes, vil WA informere Køber
herom uden ugrundet ophold.
Levering senest 8 dage efter den aftalte leveringsdato betragtes ikke som forsinkelse.
Såfremt WA ikke har leveret til aftalt tid, vil WA bestræbe sig på bedste vis til at tilbyde et erstatningsprodukt med samme væsentlig features og specifikationer. Efter 8 dage regnet fra aftalt leveringstidspunkt, er Køber berettiget til skriftligt at hæve aftalen og kræve allerede erlagt købesum tilbagebetalt. Køberen har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering.
Uanset om Køber vælger at fastholde eller hæve købet, kan Køber i tilfælde af WAs forsinkelse ikke kræve godtgørelser eller erstatning, herunder for driftstab, avancetab, merudgifter til dækningskøb eller andre økonomiske følgetab, som er indtrådt hos Køber eller tredjemand som følge af forsinkelsen.
Ved afgivelse af projektordre og bør køber afgive denne så tidligt som muligt, dog senest på den i tilbuddet angivne seneste bestillingsdato, for at tilsikre høj leveringssikkerhed.
Reklamation, annullering og garanti
Køber har som standard 2 års reklamationsret, ved B2C produkter som bruges i almindelig husholdning. Producentens reklamation og garantiprocedure er gældende.
Køber har pligt til at undersøge varer ved modtagelsen. Dersom fejl og mangler, som er opdaget eller burde have været opdaget, ikke straks - og senest 1 hverdag efter modtagelsen - meddeles skriftligt til WA, fortaber Køber retten til at gøre indsigelse gældende overfor WA. Ved modtagelse af varer hvor emballagen er skadet, skal dette anføres på fragtbrevet ellers er modtagelsen på eget ansvar.
WA har ret til at annullere udestående ordre eller standse leveringen øjeblikkeligt i tilfælde hvor (ikke udtømmende opremsning):
• Et forfaldent beløb i henhold til faktura ikke betales rettidigt
• Køber er insolvent
• Køber væsentligt har misligholdt købsaftalen
• Købet er foretaget af en konkurrerende virksomhed
• Hvor en købspris åbenlyst er fejlagtigt angivet
Såfremt en vare er omfattet af en fabriksgaranti, kan denne alene gøres gældende mod udstederen
af denne garanti og ikke mod WA.
Returbetingelser
Varer i komplet ubrudt emballage kan tages retur indenfor 1 måned fra leveringsdatoen mod et gebyr på 30% af oprindelig fakturapris samt omkostning til retur fragt. Dette er kun gældende for produkter fra WAs standard sortiment. Udgående produkter og special bestillinger som ikke er i WAs standard lagersortiment, tages kun retur mod forudgående aftale og accept fra WA. Produkter fra projektordre tages kun retur mod forudgående aftale og accept fra WA.
WA forbeholder sig retten til ikke at acceptere en forespørgsel om returvarer. Hvis WA vælger at acceptere en returforespørgsel, må returvaren ikke være beskadiget, desuden må varen ikke have været installeret og skal være i original ubrudt emballage. Dersom disse betingelser er opfyldt, vil der blive udstedt en kreditnota for varen fraregnet omkostninger til transport og 30 % returgebyr af fakturaprisen som betales af Køber.
Mod forudgående aftale og accept fra WA kan enkeltstående produkter fra WAs lagersortiment tages retur i brudt emballage, dog kun hvis produktet ikke har været i brug/tilsluttet. Dersom disse betingelser er opfyldt, vil der blive udstedt en kreditnota for varen fraregnet omkostninger til transport og 50 % returgebyr af fakturaprisen som betales af Køber.
Kreditnotaen udstedes først når WA har godkendt produktets stand er jf. aftalen.
Generel ansvarsbegrænsning
WA fraskriver sig ethvert ansvar for indirekte tab eller følgetab overfor Køber, herunder men ikke begrænset til driftstab, indtægtstab, mistede besparelser, tab eller beskadigelse af data, goodwill, forretningshemmeligheder eller omdømme. WAs ansvar begrænses endvidere i enhver henseende til maksimalt at udgøre værdien af de bestilte varer.
Produktansvar
WA er over for Køber alene ansvarlig for skade på personer eller ting, der er forvoldt af varerne, hvis det kan dokumenteres, at varen var defekt på leveringstidspunktet, og at der er årsagssammenhæng mellem den skete skade og pågældende defekt.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af Parterne om erstatningsansvar i henhold til reglerne om produktansvar, skal denne Part straks underrette den anden part herom. Parterne er gensidigt forpligtede til at lade sig sagsøge/medinddrage ved den domstol/voldgift, som behandler et sådant erstatningskrav. Det indbyrdes forhold mellem WA og Køber afgøres dog altid i henhold til punkt nærværende afsnit om produktansvar.
Får WA kendskab til eller begrundet mistanke om, at en varer er sundhedsskadelig, er WA forpligtet til at tilbagekalde de berørte varer. Køber er i så fald forpligtet til at samarbejde med WA om tilbagekaldelsen af varerne.
WAs ansvar for Købers meromkostninger, der skyldes tilbagekaldelsen af varer, er begrænset til den del af købesummen, der angår de berørte varer.
Force Majeure
WA er uden ansvar for manglende opfyldelse af WAs forpligtelser i henhold til Parternes aftale, når den manglende opfyldelse skyldes forhold, som er uden for WAs rimelige kontrol, og som er egnet til at hindre WA i opfyldelsen. Af sådanne forhold kan f.eks. nævnes krig, optøjer, terrorisme, pandemi, landsdækkende sygdomsudbrud, indre uroligheder, regeringsindgreb, indgreb af lokale myndigheder, strejke, blokade eller lockout hos WA eller dennes kontrahenter, eksport- eller importforbud, naturkatastrofer, dårlige vejrforhold, brand, maskinnedbrud, sabotage, hærværk samt mangel på arbejdskraft, råvarer eller energi.
Ovennævnte bestemmelse gælder uanset om opfyldelseshindringerne berører WA direkte, eller om opfyldelseshindring blot berører en af WA udpeget underleverandør eller transportør.
Lovvalg og værneting
Ved enhver tvist, herunder tvist om manglende betaling af købesummen, er WAs hjemting værneting
for begge Parter. Fortolkning af Betingelserne samt udfyldning heraf skal alene ske efter dansk ret. Eventuelt ugyldighed eller tilsidesættelse af én eller flere af bestemmelserne i Betingelserne berører ikke gyldigheden af øvrige bestemmelser i Betingelserne.
Persondata
WA opbevarer og håndtere persondata jf. gældende lovgivning. De til enhver tid opdaterede procedure kan ses på denne webside: xxxxx://xxx.xxxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxxx/
.
Kontaktoplysninger
WhiteAway A/S
CVR-nummer 29780595
Xxxxxxxxxxx 00
8240 Risskov
E-mail: X0X@xxxxxxxxx.xxx Xxx.xx. 00000000