Indhold
Årsrapportering 2020
Ydelsesaftale Skov & Landskab
Årsrapportering for ydelsesaftale indgået mellem
Miljø- og Fødevareministeriet Københavns Universitet
om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser
2020-2023
Indhold
2.2 Økonomisk afrapportering 2020 4
2.3 Skovens funktioner, økologi og drift 7
2.4 Skovens biodiversitet og habitater 7
2.6 Planlægning af landskab og byer 7
2.7 Friluftsliv, sundhed og naturturisme 7
3.1 Skovens funktioner, økologi og drift 9
3.2 Skovens biodiversitet og habitater 10
3.4 Planlægning af landskab og byer 11
3.5 Friluftsliv, sundhed og naturturisme 12
3.6 Status på udmøntning af de strategiske sigtelinjer 13
4.1 Synergi, internationale samarbejde og inddragelse af eksterne parter 13
4.1.1 Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed 13
4.1.2 Internationale samarbejder 14
4.1.3 Inddragelse og samarbejde med eksterne parter 14
5.1 Beskrivelse af procedurer for kvalitetssikring samt evt. nye tiltag 16
5.2 Kvalitet af bestillinger og leverancer 16
Bilag 1 Delregnskab og KU specifikation af regnskabsprincipper
Bilag 2 Arbejdsprogram 2020 – opgave status.
1. Indledning
Nærværende rapport udgør Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning’s (IGN) årsrapportering 2020 for ydelsesaftale Skov og landskab under rammeaftale KU indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) og Københavns Univer- sitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Formålet med denne årsrapportering er at give et overblik over den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som IGN leverer til MFVM inden for Skov og landskab i 2020.
Ydelserne i relation til Skov og landskab er målrettet følgende faglige indsatsområder:
A. Skovenes funktioner, økologi og drift
B. Skovens biodiversitet og habitater
C. Skovens produkter
D. Planlægning af landskaber og byer
E. Friluftsliv, sundhed og naturturisme
2. Økonomisk rapportering
Den økonomiske rapportering i årsrapporten er baseret på regnskabstal for 2020, som de kan trækkes ud af KU/IGN’s regnskabssystem. Som ved tidligere år (jf. Bilag 1, dokumentationsnotat) opgøres indsatsen fordelt til indsatsområder efter en opmærkning og bidragsandel for alle konteringsenheder (alias’) i regnskabssystemet. Indirekte omkostninger er henført til konkrete omkostninger ift. infrastruktur og administration (jf. Bilag 1, dokumentationsnotat). En samlet opgø- relse for alle konteringsenheder fremgår af Bilag 1 (delregnskab).
Tabel 1-4b opsummerer nedenstående en række økonomiske indikatorer for indsatsområderne i ydelsesaftalen, som de fremgår af økonomi systemet for regnskab 2020.
2.1 Opsummering
Generelt er økonomien for ydelsesaftalen skov og landskab parallel til de foregående års rapportering. Der er mindre forskydninger imellem indsatsområder, der afspejler variationer i indsats såvel som varierende succes rate i forhold til at hente andre bevillinger hjem til indsatsområderne.
Indtægter (tabel 1)
• MFVM rammebevilling (ekskl. særbevilling): Rammebevilling som afsat på Finansloven (§ 19.22.01.10. Almindelig virksomhed.
• MFVM særbevilling: Bevillinger fra MFVM udover rammebevillingen i medfør af politiske aftaler, som er på Finanslo-
ven eller aktstykke.
• MFVM tilkøb: Xxxxxx tildelt universitetet fra MFVM uden konkurrenceudsættelse
• MFVM Konkurrence: Xxxxxx tildelt universitetet efter konkurrenceudsættelse. For eksempel GUDP, MUDP, DANCEA, udbud og andre konkurrenceudsættelser.
• Andre indtægter (ekskl. universitetets midler): Xxxxxx fra andre finansieringskilder, herunder EU, Innovationsfonden
mv., som er relevante for ydelsesaftalen. Der medregnes ikke midler fra universitetet selv.
Note: Det har ikke for regnskaberne hidtil været muligt at opdele til hhv. MFVM tilkøb og konkurrence, hvorfor der samlet er rapporteret under MFVM konkurrence.
Omkostninger (tabel 2)
• Direkte omkostninger: Omfatter løn og driftsomkostninger
• Indirekte omkostninger: Omfatter OH på eksternt finansierede projekter samt ledelse og administration samt infra- struktur som bidrag til laboratorier, feltforsøg og GIS laboratorie. Se bilag 1 for beskrivelse af regnskabsmetode.
Anvendelse af MFVM's rammebevilling (tabel 4a og 4b):
• Rådgivning (inkl. overvågning og beredskab): Den rådgivning, der er aftalt på arbejdsprogrammet. Skovovervåg- ningen er rapporteret som monitorering.
• Forskning: Den resterende del af bevillingen, der udgør forskning.
Ovenstående skal svare til definitionerne anvendt i ydelsesaftalerne.
2.2 Økonomisk afrapportering 2020
Tabel 1. Indtægter 2020 (mio. kr.) | ||||
Indtægter (årets priser) | Indsatsområde | 2018 | 2019 | 2020 |
MFVM Rammebevilling (ekskl. særbevilling) | I alt | 11,7 | 11,8 | 12,0 |
Indsatsområde A | 4,4 | 4,5 | 4,6 | |
Indsatsområde B | 1,6 | 1,6 | 1,6 | |
Indsatsområde C | 2,1 | 2,1 | 2,1 | |
Indsatsområde D | 2,6 | 2,7 | 2,7 | |
Indsatsområde E | 0,9 | 0,9 | 0,9 | |
MFVM særbevilling | I alt | 4,3 | 4,3 | 4,3 |
Indsatsområde A | 3,7 | 3,7 | 3,7 | |
Indsatsområde B | 0,4 | 0,4 | 0,4 | |
Indsatsområde C | 0,1 | 0,1 | 0,1 | |
Indsatsområde D | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
Indsatsområde E | 0,1 | 0,1 | 0,1 | |
MFVM tilkøb | I alt | 0 | 0 | 0 |
Indsatsområde A | 0 | 0 | 0 | |
Indsatsområde B | 0 | 0 | 0 | |
Indsatsområde C | 0 | 0 | 0 | |
Indsatsområde D | 0 | 0 | 0 | |
Indsatsområde E | 0 | 0 | 0 | |
MFVM Bevilling i alt | I alt | 16,0 | 16,1 | 16,3 |
= MFVM Rammebevilling + MFVM Særbevilling | Indsatsområde A | 8,1 | 8,2 | 8,3 |
Indsatsområde B | 2,0 | 2,0 | 2,0 | |
Indsatsområde C | 2,2 | 2,2 | 2,2 | |
Indsatsområde D | 2,6 | 2,7 | 2,7 | |
Indsatsområde E | 1,0 | 1,0 | 1,0 | |
MFVM Konkurrence | I alt | 2,2 | 1,4 | 3,2 |
Indsatsområde A | 0,4 | 0,3 | 1,8 | |
Indsatsområde B | 0,3 | 0,6 | 0,6 | |
Indsatsområde C | 1,1 | 0,6 | 0,5 | |
Indsatsområde D | 0,2 | 0,0 | 0,3 | |
Indsatsområde E | 0,4 | 0,0 | 0,0 | |
Andre indtægter (ekskl. universitetets midler) | I alt | 27,4 | 26,3 | 30,8 |
Indsatsområde A | 10,6 | 13,4 | 13,5 | |
Indsatsområde B | 4,1 | 3,9 | 3,5 | |
Indsatsområde C | 5,3 | 3,0 | 4,5 | |
Indsatsområde D | 5,5 | 3,3 | 6,8 | |
Indsatsområde E | 1,8 | 2,8 | 2,5 | |
Indtægter i alt | I alt | 45,6 | 43,8 | 50,3 |
= MFVM Bevilling i alt + MFVM Konkurrence | Indsatsområde A | 19,1 | 21,8 | 23,6 |
+ Andre indtægter | Indsatsområde B | 6,4 | 6,5 | 6,1 |
Indsatsområde C | 8,6 | 5,8 | 7,3 | |
Indsatsområde D | 8,3 | 5,9 | 9,8 | |
Indsatsområde E | 3,2 | 3,8 | 3,5 | |
Gearingsfaktor | I alt | 2,5 | 2,3 | 2,8 |
= (Andre indtægter + MFVM konkurrence) | Indsatsområde A | 2,5 | 3,1 | 3,3 |
/ MFVM Rammebevilling | Indsatsområde B | 2,7 | 2,8 | 2,5 |
Tabel 1. Indtægter 2020 (mio. kr.) | ||||
Indtægter (årets priser) | Indsatsområde | 2018 | 2019 | 2020 |
Indsatsområde C | 3,0 | 1,7 | 2,4 | |
Indsatsområde D | 2,2 | 1,2 | 2,6 | |
Indsatsområde E | 2,3 | 3,0 | 2,7 | |
Der har i 2020 været en stigning i andre indtægter som følge af flere bevillinger inden for indsatsområderne.
Tabel 2. Omkostninger 2020 (mio. kr.) | ||||
Omkostninger (årets priser) | Indsatsområde | 2018 | 2019 | 2020 |
Direkte omk. I alt | I alt | 32,6 | 31,7 | 35,6 |
Indsatsområde A | 14,7 | 17,8 | 17,9 | |
Indsatsområde B | 4,8 | 4,9 | 4,4 | |
Indsatsområde C | 5,5 | 3,4 | 4,7 | |
Indsatsområde D | 5,6 | 2,8 | 6,4 | |
Indsatsområde E | 2,1 | 2,9 | 2,2 | |
Heraf MFVM bevilling | I alt | 6,9 | 6,8 | 6,9 |
Indsatsområde A | 2,8 | 2,6 | 2,6 | |
Indsatsområde B | 0,9 | 0,9 | 0,9 | |
Indsatsområde C | 1,3 | 1,2 | 1,2 | |
Indsatsområde D | 1,3 | 1,6 | 1,6 | |
Indsatsområde E | 0,5 | 0,6 | 0,5 | |
Indirekte omk. i alt | I alt | 14,2 | 13,4 | 12,4 |
* | - | - | - | - |
Omkostninger i alt | I alt | 46,8 | 45,1 | 48,0 |
= Direkte omk. + Indirekte omk. | Indsatsområde A | 21,7 | 25,0 | 23,8 |
Indsatsområde B | 6,0 | 6,1 | 5,3 | |
Indsatsområde C | 8,4 | 5,6 | 6,8 | |
Indsatsområde D | 7,6 | 4,7 | 9,0 | |
Indsatsområde E | 3,1 | 3,8 | 3,0 | |
Samlet overhead sats | I alt | 0,43 | 0,42 | 0,35 |
= Indirekte omk.i alt / Direkte omk i alt. | ||||
*Der er ikke foretaget en opdeling af de indirekte omkostninger i denne tabel, men der henvises til Bilag 1 for en beskri- velse af hvilke omkostninger der indgår i denne post. Dette både i dokumentationsnotat og i delregnskab. Det kan be- mærkes at indirekte omkostninger i relation til undervisning og forskning uden for de omfattede indsatsområder ikke er medtaget i denne opgørelse.
Tabel 3. Resultat 2020 (mio. kr.) | |||
2018 | 2019 | 2020 | |
Resultat i alt (årets priser) = Indtægter i alt – Omkostninger i alt | -1,2 | -1,3 | 2,3 |
Et negativt resultat angiver universitetets øvrige finansiering af området. | |||
I 2020 er det som følge af øget hjemtagning af øvrige midler lykkedes at få en balance på ydelsesaftalens samlede op- gørelse i modsætning til de tidligere år. Det er inden for de forventede udsving.
Tabel 4. Anvendelsen af MFVM’s Rammebevilling 2020 | ||||
Type | Indsatsområde | 2018 | 2019 | 2020 |
Rådgivning i alt | I alt | 6,3 | 7,2 | 7,3 |
Indsatsområde A | 2,8 | 3,3 | 3,4 | |
Indsatsområde B | 1,2 | 1,3 | 1,3 | |
Indsatsområde C | 1,3 | 1,5 | 1,5 | |
Indsatsområde D | 0,8 | 0,8 | 0,9 | |
Indsatsområde E | 0,2 | 0,2 | 0,2 | |
Heraf Monitorering | I alt | 2,0 | 2,0 | 2,1 |
(relevant for ydelsesaftalen for Luft, emissioner og risikovurdering, Natur og vand, Veterinær og Food) | Indsatsområde A | 1,1 | 1,1 | 1,2 |
Indsatsområde B | 0,3 | 0,3 | 0,3 | |
Indsatsområde C | 0,6 | 0,6 | 0,6 | |
Indsatsområde D | - | - | - | |
Indsatsområde E | - | - | ||
Heraf Beredskab | I alt | - | - | - |
(relevant for ydelsesaftalen for Veterinær og Food) | Indsatsområde A | - | - | - |
Indsatsområde B | - | - | - | |
Indsatsområde C | - | - | - | |
Indsatsområde D | - | - | - | |
Indsatsområde E | - | - | - | |
Forskning i alt | I alt | 5,4 | 4,6 | 4,7 |
Indsatsområde A | 1,6 | 1,2 | 1,2 | |
Indsatsområde B | 0,4 | 0,3 | 0,3 | |
Indsatsområde C | 0,8 | 0,6 | 0,6 | |
Indsatsområde D | 1,8 | 1,8 | 1,9 | |
Indsatsområde E | 0,7 | 0,7 | 0,7 | |
Anvendelse I alt | I alt | 11,7 | 11,8 | 12,0 |
= Rådgivning i alt + Forskning i alt | Indsatsområde A | 4,4 | 4,5 | 4,6 |
Indsatsområde B | 1,6 | 1,6 | 1,6 | |
Indsatsområde C | 2,1 | 2,1 | 2,1 | |
Indsatsområde D | 2,6 | 2,7 | 2,7 | |
Indsatsområde E | 0,9 | 0,9 | 0,9 | |
Forskningsandel i pct. | I alt | 46% | 39% | 39% |
= Forskning / Anvendelse i alt | Indsatsområde A | 36% | 26% | 26% |
Indsatsområde B | 25% | 17% | 17% | |
Indsatsområde C | 39% | 30% | 30% | |
Indsatsområde D | 68% | 68% | 68% | |
Indsatsområde E | 77% | 77% | 77% | |
Ingen væsentlige forskydninger. Opgørelsen i Tabel 4 er foretaget inkl. Indirekte omkostninger. For indsatsområde A-C er forskningsandel påvirket af medfinansiering af skovovervågning, der er angivet under monitorering og som reducerer midler til at opretholde forskningsområderne. Forskningsandel er aktuel gns. 30% for indsatsområde A-C og ville hvis ikke der var medfinansiering af skovovervågning være ca 50%. Data og resultater fra skovovervågningen indgår i direkte samspil med forskningen og den tilknyttede rådgivning, ligesom forskningen direkte giver input til den løbende udvikling af skovovervågningen.
Tabel 5. Anvendelsen af MFVM’s Rammebevilling 2020 | |||
Type | 2018 | 2019 | 2020 |
Rådgivning i alt | 6,3 | 7,2 | 7,3 |
Heraf direkte omk. | 3,8 | 4,1 | 4,2 |
Heraf indirekte omk. | 2,5 | 3,0 | 3,1 |
Forskning i alt | 5,4 | 4,6 | 4,7 |
Heraf direkte omk. | 3,0 | 2,7 | 2,7 |
Heraf indirekte omk. | 2,3 | 1,9 | 2,0 |
Anvendelse I alt | 11,7 | 11,8 | 12,0 |
Heraf direkte omk. | 6,9 | 6,8 | 6,9 |
Heraf indirekte omk. | 4,9 | 5,0 | 5,1 |
Overhead sats for MFVM-bevilling = Indirekte omk. / direkte omk. | 0,41 | 0,42 | 0,42 |
Der har siden den første udarbejdelse af Ydelsesaftaler efter servicegennemgangen i 2016/2017 været en forskydning mod øget rådgivning. Den direkte overhead sats er fastholdt i perioden.
2.3 Skovens funktioner, økologi og drift
Den øgede fokus på skovenes funktioner har resulteret i flere øvrige bevillinger end tidligere hvilket har øget aktiviteten inden for området. Dette forventes fastholdt i 2021.
2.4 Skovens biodiversitet og habitater
Området har fastholdt sin aktivitet. Forskningsandelen er meget lav for området.
2.5 Skovens produkter
Efter en lavere omsætning i 2019 er indsatsområdet på samme niveau som i 2018 igen.
2.6 Planlægning af landskab og byer
Efter en lavere omsætning i 2019 er indsatsområdet på samme niveau som i 2018 igen.
2.7 Friluftsliv, sundhed og naturturisme
Området har fastholdt sin aktivitet.
3. Faglig rapportering
Den faglige rapportering opsummerer den forskningsbaserede myndighedsbetjening, der er gennemført af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning i 2020 i henhold til ydelsesaftale Skov og landskab.
Ved en gennemgang af arbejdsprogrammerne er der foretaget en vurdering1 af de planlagte opgaver ud fra om:
1. Opgaven er gennemført
2. Opgaven er delvist gennemført
3. Opgaven er ikke gennemført
4. Ny opgave uden for arbejdsprogrammet (men inden for aftalen)
Nedenstående giver tabel 6 et overblik over antal opgaver i indsatsområderne for hver kategori. Arbejdsprogrammet ved- lægges som bilag med ovenstående farveangivelse på opgaveniveau.
Tabel 6. Planlagte og nye opgaver fordelt på indsatsområder (indsæt antal)
Indsatsområde | Gennem- ført (kate- gori 1) | Delvist gennem- ført (kate- gori 2) | Ikke gen- nemført (kategori 3) | Heraf ikke bestilt (ka- tegori 3) | Ny opgave (kategori 4) | Udgået | I alt |
Indsatsområde A | 11 | 1 | 1 | 0 | 0 | 0 | 13 |
Indsatsområde B | 4 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 4 |
Indsatsområde C | 4 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 5 |
Indsatsområde D | 6 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 11 |
Indsatsområde E | 4 | 3 | 0 | 0 | 0 | 0 | 7 |
Bemærk der at forskning inden for hvert indsatsområde er tildelt en linje og et nummer i AP2020. Disse indsatsområder er ikke talt med i ovenstående opgørelsen af opgaver.
I nedenstående afsnit opsummeres gennemgangen af arbejdsprogrammet i relation til indsatsområderne herunder opga- ver, som har været forsinket og/eller ikke er gennemført.
I 2020 kom der følgende opgaver ind via den gode bestilling.
- Bestilling d. 10. januar 2020, 7. februar leverede MST et opdateret sagsnotat udarbejdet af KU-IGN om kulstof- binding ved skovrejsning. Departementet rejste 24 spørgsmål til den første version af notatet. Bestilling #88299 (Departementet) – ikke via den gode bestilling. MST anmodes om kort at redegøre for, hvordan de 24 spørgs- mål er adresseret i sagsnotatet.
- Bestilling d. 19. marts 2020 Københavns Universitets samlede bidrag til notat om klimaeffekt af urørt skov. For- mål: at få et samlet bidrag fra Københavns Universitet om klimaeffekt af urørt skov.
- Bestilling: Vurdering af effekten af EU hasteforanstaltningerne mod Agrilus planipennis. Bestilling d. 1. maj 2020 frist d. 7. maj 2020 (opgave nr. 12)
- Muligheder for bekæmpelse af de store pileurt-arter. Bestilling den 10. februar 2020.
Ekstra opgaver som blev bestilt (tilkøbsaftale):
- Allonge til rammeaftale om Opsamling på klimaeffekt af urørt skov, Supplerende opgave til ydelsesaftalen skov og landskab (Indsatsområde B, ikke medtaget i opgørelsen af Arbejdsprogram 2020)
- Allonge til rammeaftale om Skovlandskaber. Allongen omfatter udførelse af opgave/projekt Skovlandskaber. Formålet er at videreudvikle begrebet skovlandskaber, fastlægge indikatorer for begrebet, og sammenfatte dette i et notat. (Indsatsområde A/D ny opgave, ikke medtaget i opgørelsen af Arbejdsprogram 2020.)
- Allonge til rammeaftale om biodiversitet ift. skovrejsning, i samarbejde med AU (DCA/DCE) samt KU/IFRO.
1 Ved halvårsrapportering vurderes det, hvad status for opgavernes forventes at være ved årets udgang. Det er derfor ikke status for opgaverne ved halvårsrapporteringens udfyldelse, der angives.
3.1 Skovens funktioner, økologi og drift
Forskningen er relateret til, og giver grundlag for, forskningsbaseret rådgivning i relation til udvikling af den bæredygtige forvaltning af skove med alt, hvad den indebærer: fra vedplanters genetiske ressourcer, frøkilder og provenienser til etablering og dyrkning af skov, træers vækst og fysiologi, skovdyrkningssystemer, skovens drift fra urørt skov og græs- ningsskov til forskellig intensitet af vedmasseudnyttelse, håndtering og risikovurdering af biotiske og abiotiske skader på træer og buske i skove og landskab samt forvaltning af jord, næringsstoffer og vand i skoven. Forskningen skal desuden understøtte ministeriets rolle som ressortministerium for skovbrugserhvervet.
I 2020 var der særlig fokus på rådgivningsopgaver i relation til følgende emner:
- Opgave 1:
o Bidrag til DCE virkemiddelkataloger for N og P, kapitler om ’skovrejsning’.
o Deltagelse i udredning om Naturpakkens klimaeffekt, aspekter vedr. jordens C-balance og drivhusgas- udveksling.
o Bidrag til notater vedr C binding ved skovrejsning.
o Forespørgsler vedr. klimarapportering.
o Kommentering og forhandling om bioaskebekendtgørelse og flere andre tilgrænsende bekendtgørelser med relation til flis.
- Opgave 4: Eksternt review af notat om asketoptørre til MST. ADB consequences Denmark 2019
- Opgave 5: Opdatering og vedligehold af xxxxxxxxxx.xx
- Opgave 6:
o Landbrug fylder lidt mindre, byer og natur vokser – Danmarks Statistik (MFVM: Id.: 4970058). Bestillin- gen er ikke kommet ind via den gode bestilling. VKJ sender svar d. 30.4.2020 som Pdf. Skov- areal_DGN_NFI_2011_2018_20200430.
o Høringssvar vedr. skovrejsning 2020 – sendt ind til LBST den 25.5.2020
o Høringssvar vedr. skovgræsning 2020 – sendt ind til LBST den 23.5.2020
- Opgave 10: Besigtigelse af Dronningens Bøge, Gribskov ved Xxxx Xxxxxxx.
- Opgave 11: Mails fra Xxxx Xxxxx Xxxx som dækker opgaven fra bl.a. den:
o 11.3.2020 ’Opfølgning vedr. askepragtbille til Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx (LBST)
o 4.3.2020 ’Bestilling: Vurdering af mulige foranstaltninger mod Xxxxxxxx planispennis efter fund ved Sankt Peterborg (LBST)
o 3.6.2020 ’Typografsituationen lige nu’ (sendt bl.a. til NST)
- Opgave 12: Xxxx X. Xxxxxxx skrevet op i ekspertgruppen under EPPO om mykologi
- Opgave 12: 5.5.2020 Besvarelse af henvendelse fra LBST vedr. vurdering af effekten af EU hasteforanstaltnin- gerne mod Agrilus planipennis
- Opgave 1 og 26:
o Spørgsmål om skovrejsning, kulstof og kvælstof fra Xxxxxx Xxxxxxxxxx den 27.8.2020, svar sendt af Xxxxxxx X. Xxxxxxxxx
o Spørgsmål om Skovrejsning: Sprøjtning/ikke sprøjtning og klimaeffekt i 2030. Svar fra Xxxxxx X. Xx- xxxxxxx til Xxxxxxx Xxxx den 7. september 2020
- Opgave 1-30.: Brev fra Xxx Xxxxxxxx vedr. udpegning af Xxxxxx X. Xxxxxxxxx som medlem i Skovrådet frem til d. 31.12.2020
Dertil udarbejdet notater/rapporter om bl.a.:
- Kulstofbinding ved skovrejsning 2020 / Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxx; Xxxx-Xxxxxx, Xxxxxx; Xxxxxxxxx, Xxxx; Xxxx- xxx, Xxxxxx Xxxxx / IGN Notat, maj 2020 / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 44 s. (opgave 9)
- Notat om genetisk tilpasning i småbladet lind og spidsløn. Vedr. brug af ikke-godkendte frø til skovrejsning. Fo- respørgsel fra LBST omkring polske frøkilder – svar fra Xxx Xxxxxx Xxxxxx den 2. november 2020. (opgave 4)
- Skovlandskaber – definition og datagrundlag / V.K. Xxxxxxxxx, X. Xxxxx & O.H. Caspersen / IGN Rap- port, april 2021 / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 31 s. ill. (relate- rede til opgave 30)
- Vedmasser og tilvækst i naturnært drevne skove / A.T. Nielsen & T. Xxxx-Xxxxxx / IGN Rapport, marts 2021 / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 12 s. ill. (opgave 3, 25 og 27)
- Fremskrivning af kulstof i skovene i periodeplanen / A.T. Nielsen & T. Xxxx-Xxxxxx / IGN Rapport, marts 2021. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 19 s. ill. (opgave 3, 25 og 27)
- Skovstatistik 2019 xxxxx://xxxxxx-xxxxx.xx.xx/xxxxxx/xxxxx/000000000/Xxxxxxx_Xxxxxxxxxxxxx_0000.xxx (opgave 18)
Opgaver, som blev forsinket og eller ikke gennemført:
- Opgave 2 – Opfølgning på tørkens langsigtede effekter. – Afventer de sidste opgørelser af forsøgsdata. IGN i kontakt med Xxxx Xxxxx vedr. opgave bestillingen. Notat forventes leveret i 2021.
3.2 Skovens biodiversitet og habitater
Skovenes biodiversitet og habitater er et højaktuelt emne både i den nationale politik, forskningsmæssigt og i internatio- nal sammenhæng. Der er derfor stor efterspørgsel på forskningsbaseret viden om skovens biodiversitet, forvaltning af habitater og samspillet mellem beskyttelsen af skovens biodiversitet og habitater og skovens forvaltning - drift og benyt- telse.
I 2020 var der særlig fokus på rådgivningsopgaver i relation til følgende emner:
- Opgave 21: Lavet som en tværgående projekt - Fløjgaard, C., Xxxxxxxxxxx, R.M., Xxxxxx, F.B., Xxxxxxx, K.K., Xxxxxxxx, L., Xxxxxxxx, N., Xxxxxxxxxx, B. & Xxxxxx, X. 2021. Biodiversitetseffekter af rewilding. Aarhus Universi- tet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 124 s. - Videnskabelig rapport nr. 425. xxxx://xxx0.xx.xx/xxx/XX000.xxx
- Opgave 19: Forespørgsel om slam-kompost forsøg ”Anlæg af kompost-slamforsøg på Ulborg statsskov-distrikt” svar fra Xxxxxx X. Xxxxxxxxx til NST (v. Xxxx Xxxxxxxx) den 8. september 2020.
Dertil udarbejdet notater/rapport om bl.a.:
- Opgave 19: Rapport Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov – Inspiration til tilskudsordninger i privat skov / I.K. Xxxxxxx, X.X. Buttenschøn, D.B. Xxxxxx, X. Xxxxxx-Xxxxx, F.E.K. Xxxxxx, X.X. Thomsen
& V.K. Xxxxxxxxx / IGN Rapport, august 2020 / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Køben- havns Universitet. 73 s. ill. (MST Id. Nr.: 1647444) den 2.9.2020. Opgaven blev bestilt under ad-hoc op- gaver i 2019 og løst i 2019/2020, hvorfor den afrapporteres her. Ressourceforbruget oversteg det afsatte budget.
- Opgave 20: Kvantificering/taksering af dødt ved / T. Xxxx-Xxxxxx, V.K. Xxxxxxxxx & A.T. Nielsen / IGN Rapport, marts 2021 / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 14 s. ill.
- Opgave 22: Bestilling fra MFVM om Muligheder for bekæmpelser af de store pileurt-arter. Notat sendt til MST den 17. september 2020. Publiceret her: Bekæmpelse af de store pileurter i Danmark / Xxxxxxx, Xxxxx. 27 s.
- Opgave 24: Svar fra Xxxxxx Xxxx-Xxxxxx den 28.8.2020 til Xxxxx Xxxxxxx MST om Udvikling af skovarealet de seneste 10 år (MST Id nr.: 1636896).
- Opgave 24: Elementer i notat om Kulstofbinding ved skovrejsning 2020 / Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxx; Xxxx-Xxxxxx, Xxxxxx; Xxxxxxxxx, Xxxx; Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxx / IGN Notat, maj 2020 / Institut for Geovidenskab og Naturfor- valtning, Københavns Universitet. 44 s.
- Opgave 26: Notat om klimaeffekt af urørt skov / Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx; Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxx; Xxxxxx, Xxxxxxx; Xxxxx, Xxxxx; Xxxxx, Xxxx Xxxxxx; Xxxxxxxx-Xxxxxxx, Xxxxx; Xxxxxxxxx, Xxxx; Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxx; Xxxxxxxxx, Xxx; Xxxx-Xxxxxx, Xxxxxx / Sagsnotat, maj 2020 / Københavns Universitet. 4 s.
- Opgave 26: Klimaeffekter af urørt skov og anden biodiversitetsskov 2020 / Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxx; Nord-Xxx- xxx, Xxxxxx / IGN Notat, marts 2020 / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 44 s. (opgave 26)
- Opgave 26: Opsamling på klimaeffekt af urørt skov / Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxx; Nord-Xxxxxx, Xxxxxx / Sagsnotat, marts 2021 / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 15 s.
- Opgave 26: Forskellige opfattelser om klimaeffekten af urørt skov / Xxxxxxxxx, Xxx; Xxxxxxxxx,
Xxxx; Xxxx-Xxxxxx, Xxxxxx; Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxxxx / Sagsnotat, marts 2021 / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 6 s.
3.3 Skovens produkter
Skoven leverer en række træbaserede produkter til samfundet, og der er brug for at drive udviklingen frem mod mere værdiskabende udnyttelse, så skovens biomasse på sigt kan bidrage til at forsyne samfundet med en stor del af de ma- terialer og den energi, som i øjeblikket fremskaffes fra fossile kilder. En integreret del af dette arbejde er identifikation af og udvikling af dyrkningssystemer, der tilgodeser hensynet til andre økosystemgoder og arealanvendelse, herunder nati- onal og internationale perspektiver. Forskningen vil give input til kulstofforvaltning og på økosystemforvaltning i relation til bæredygtighedskriterier for energi og produkter; bidrage til sagligt grundlag for politiske beslutninger på bioenergiområ- det; udvikle innovativ teknologi, der kan anvendes til effektiv og bæredygtig udnyttelse af biomasse til materialer og ener- gi; samt vedligeholde og udbygge teknologioverførsel til industrien gennem direkte samarbejde. Særlig vægt vil blive lagt på små og mellemstore virksomheder.
I 2020 var der særlig fokus på rådgivningsopgaver i relation til følgende emner:
- Høringssvar vedr. husdyrgødning bioask.
- Opgave 24 og 27:
o Ad hoc myndighedsbetjening – flere henvendelser om kulstofoptag og effekter på det danske LULUCF regnskab.
o Overlevelsesrater for skov (MFVM Id nr.: 5208780) d. 30.7.2020.
- Opgave 24: Spørgsmål fra MST om Udvikling af skovarealet de seneste 10 år (MST Id nr.: 1636896)
- Opgave 26: Dækkes under svar på diverse henvendelser om urørt skov/kulstof/skovrejsning mv.
Opgaver, som blev forsinket og eller ikke gennemført:
- Opgave 29: Træstrømme og bæredygtighed. Der er desværre kun afsat ressourcer til en indledende afklaring af opgaven. Delvist omfattet af opgaver for ENS, men kun en brøkdel. Dialog med træindustri om emnet.
- Opgave 30: Konkretisering af tværgående projekt stadig i proces.
3.4 Planlægning af landskab og byer
Forudsætningen for en hensigtsmæssig planlægning af byer og det åbne land er bl.a. viden om samspillet mellem men- neskers adfærd og det omgivende fysiske miljø samt indsigt i forskellige borgergruppers præferencer og handlinger, og hvordan planlægning kan gøres værdiskabende. Der er eksempelvis et stigende behov for analyser af landskabets funk- tioner og mulige samspil, lodsejeres udviklingsperspektiver og præferencer, de steds- bundne ressourcer og deres po- tentialer, klimatilpasning og hverdagsliv i byer, energibesparelse og byplanlægning samt bosætningsskabt bydannelse, havets og kystens betydning for friluftsaktiviteter, naturparkers potentiale samt barrierer for befolkningens friluftsliv.
Udviklingsmålet dækker udvikling, afprøvning og evaluering af nye teorier og metoder inden for planlægnings-, transfor- mations- og forvaltningspraksis for det urbane landskab såvel som det åbne land.
I 2020 var der særlig fokus på rådgivningsopgaver i relation til følgende emner:
- Opgave 33: Projekt for MST. vedr. miljøvenlig anlæg og drift af grønne områder er afsluttet og afrapporteret i 2019. Videnblade produceret i 2020: ’Forebyggelse et vigtigt supplement til pesticidfri bekæmpelse’, ’Kvalitets- krav en fordel i indsatsen mod ukrudt’, ’Overvejende positive erfaringer med sensorstyret ukrudtsbekæmpelse på belægninger’, ’Tilrettelæggelse af bekæmpelse på belægninger kræver kendskab til ukrudtet’, ’Øget renhold kan bruges mere i forebyggelsen af ukrudt’
- Opgave 36: Korte spørgsmål om bekæmpelse og deltagelse i Dialogforum om Plantebeskyttelsesmidler.
- Opgave 39: Der er udarbejdet bidrag fra bl.a.
o Byerne og det stigende havvand – Statusrapport 2019 / Xxx Xxxx og Xxxxxxx Xxxxxxxxx (red.) / IGN Rapport, januar 2020, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 21 s. ill. xxxxx://xxxxxx-xxxxx.xx.xx/xxxxxx/xxxxx/000000000/XxxxXxxxxxx_Xxxxxxxxxxxxx_0000.xxx
o Hvem skal betale? Bidragsmodeller for klimatilpasning i kystområder og vandoplande / O. Xxxx, X.X. Xxxxxxx, X. Xxxx-Xxxxxxxx, X. Vejre & H.T. Anker / IGN Rapport, marts 2021 / Institut for Geoviden- skab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 83 s. ill. xxxxx://xxxxxx-xxxxx.xx.xx/xxx- tal/files/258665669/IGN_Rapport_Bidragsmodeller_Klimatilpasning_Marts2021.pdf
o Klimatilpasning i det åbne land med henblik på at udvikle metoder til klimatilpasning der tager vide hensyn til det åbne lands biologiske og rekreative funktioner
- Ny opgave: Biodiversitet i lokal- og kommuneplanlægning, lovforberedende arbejde, Notat udarbejdet.
- Ny opgave: Planlægning og forvaltning af Storkøbenhavns grønne områder, lovforberedende arbejde, Notat udarbejdet.
Opgaver, som blev forsinket og eller ikke gennemført:
- Opgave 35: Om udvikling af landskabskaraktermetodens anvendelsesmuligheder. Opgave stammer helt tilbage fra 2018 og blev ikke gennemført pga.: utilstrækkelige ressourcer. Opgaven er således opgivet og taget ud af AP2020
- Opgave 37 og 38 – udgået af arbejdsprogram. Nye opgaver kom ind i stedet for.
3.5 Friluftsliv, sundhed og naturturisme
Udvikling af bæredygtige byer i Danmark og internationalt afhænger af nytænkning inden for en række processer og strukturer, sådan at ikkebæredygtige forhold i byen efterhånden kan udfases, samtidig med at byens sociale, kulturelle og økonomiske værdier bevares. Det er velkendt, at byens grønne områder har stor betydning for rekreation og udgør en afgørende faktor for den velfungerende by. I hvilken grad vegetation i samspil med design af byens rum og overflader kan reducere byens udfordringer, for eksempel i forhold til folkesygdomme, klimasårbarhed og tab af biodiversitet er til gengæld mindre kendt. Udforskningen af disse muligheder er i stor udvikling internationalt, hvor der tales om Ecosystem Services (økosystem- tjenester) og Naturebased Solutions. Med dette indsatsområde ønsker Skov & Landskab at inten- sivere udforskningen af dette område. Ud over at intensivere den byrelaterede indsats, fastholdes og udvikles den ikke- by relaterede friluftslivs- og naturturisme-forskning og videnopbygning (bl.a. i relation til de generelle friluftspolitiske pejle- mærker).
Forskningsområderne udforskes bl.a. gennem udvikling og afprøvning af forskellige koncepter for (evidens-baseret) de- sign af byrum og by overflader, hvor vegetationens bidrag i forhold til sundhed, rekreation, klimatilpasning og biodiversi- tet evalueres. Effekten af de forskellige designs vurderes (ofte interdisciplinært) gennem teoretiske analyser, observatio- ner, GIS-baserede modeller og feltmålinger, spørgeskemaer/interviewundersøgelser, fysiologiske målinger, workshops
m.v. Geodesign – hvor designprocesser understøttes af brug af bl.a. GIS og CAD – betragtes som et samlende koncept for en sådan udvikling af undervisning og forskning inden for området.
I 2020 var der særlig fokus på rådgivningsopgaver i relation til følgende emner:
- Opgave 41: Rådgivning og ad-hoc svar inden for feltet Natur, parker og friluftsliv.
o Udarbejdelse af ’Naturoplevelser og friluftsliv i nye skove – Inspirationskatalog’ xxxxx://xxxxxx-xx- xxx.xx.xx/xxxxxx/xxxxx/000000000/Xxxxxxxxxxxxxxx_xx_xxxxxxxxxxx_x_xxx_xxxxx_xxxxxxx_xxx0x.xxx,
o Oplæg ved temadag om Xxxxxxxx Xxxx 3. oktober ved Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx,
o Data vedr. ejerskab af skov og besøgstal
o Møde mellem NST og IGN 30/1-2020 vedr. behov for fremtidig viden, spredning af viden fra forskning til forvaltning etc.,
o Mail til NST 15. april vedr. spørgsmål ved undersøgelses af folks brug af naturen
- Opgave 42: Rådgivning og ad-hoc svar inden for feltet Natur, sundhed og design: Friluftsliv, sundhed og natur- turisme
o Flere mail korrespondancer med spørgsmål/svar til NST om emnet
- Opgave 44: Prioriteringsværktøj til etablering af skovrejsning i områder med begrænsede friluftsmuligheder
o Rapport om Naturoplevelser og Friluftsliv i nye skove xxxxx://xxxxxx-xxxxx.xx.xx/xxxxxx/xx- les/238428145/Naturoplevelser_og_friluftsliv_i_nye_skove_katalog_web3b.pdf
Opgave 48: Igangsat i Ydelsesaftalen for 2021 "National befolkningsundersøgelse af danskernes friluftsliv". Møde afholdt 16. sep. med IGN – MST vedr. muligheder for igangsætning af ny national undersøgelse om fri- luftsliv.
Opgaver, som blev forsinket og eller ikke gennemført:
- Opgave 43: Opgaven er pt. (april 2021) i intern kvalitetssikring. Forventes afleveret inden udgangen af maj, 2021
- Opgave 45: Opgave om undersøgelse af væsentligste faktorer, der har betydning for befolkningens færdsel i indhegninger løses efter aftale med NST som en integreret del af flg. to projekter:
o 1) "Græsning og friluftsliv - best practice for dialog, etablering og formidling" v. 15 Juni Fonden, og
o 2) "National befolkningsundersøgelse af danskernes friluftsliv" v. Ydelsesaftalen for 2021.
o Endelige resultater forventes i 2022.
Opgave 46: Efter aftale med MST er opgaven om hvordan og hvor meget nye stier bruges udskudt til endelig færdiggørelse i 2022. Udskydelsen skyldes COVID-19 situationen, som umuliggør at gennemføre opgavens planlagte publikumsmålinger under en "normal-situation"
3.6 Status på udmøntning af de strategiske sigtelinjer
I forbindelse med arbejdet med opdatering af ydelsesaftalen blev også de strategiske sigtelinjer gennemgået i chefgrup- pen. Gennemgangen af de strategiske sigtelinjer skete med afsæt i Miljø- og Fødevareministeriets overordnede fokus områder: Klima, fødevarer, skovbrug, natur og miljø samtidig med fokus på KU’s strategi med fokus på samarbejde og samfundsengagement samt kobling mellem forskning, undervisning og rekruttering.
Et samlet tema er grøn omstilling og klima, hvor landskaber, by og natur, land og skov leverer en lang række tjenester, som bidrager til den samlede bæredygtige udvikling og den grønne omstilling. Løsningerne på klimaudfordringerne vil inddrage en bred vifte af biobaserede løsninger. Det gælder fx: optag og lagring af CO2 i skov, som del af løsningerne med CCSU (carbon capture storage and use), klimatilpasning af byer og landskaber bl.a. ved at optage og tilbageholde regnvand og dermed reducere risikoen for oversvømmelser. I skov og landskab indgår indsatser for natur, biodiversitet og miljø der går på tværs af discipliner og indsatsområder inden for ydelsesaftalen og vil påvirke alle aspekter af skov og landskab.
I opdateringen af ydelsesaftalen er elementer af dette indarbejdet i selve beskrivelsen af sigtelinjer, i beskrivelsen af ind- satsområderne og i udmøntningen af arbejdsprogrammet. I 2020 var der fokus på sigtelinjer i forbindelse med bl.a.
MFVM’s arbejde med roadmaps ligesom det forventes at dette arbejde yderligere styrkes i 2021 dels gennem roadmap processer ift. bl.a. Innovationsfonden og gennem KU’s Green Solution Center.
4. Øvrige aktiviteter
4.1 Synergi, internationale samarbejde og inddragelse af eksterne parter
I relation til den forskningsbaserede myndighedsbetjening gennemfører KU en række øvrige aktiviteter, som danner grundlag for leverancer på højeste faglige niveau og formidling heraf til omverdenen. KU har også fokus på at udnytte synergieffekter på tværs af ydelsesaftalerne og inddrage tværfagligfaglighed i løsningen af specifikke opgaver. KU sam- arbejder med andre universiteter med det formål at udnytte komplementære kompetencer. KU samarbejder i tillæg hertil med eksterne parter både omkring konkrete opgaver og gennem udvalg, fora, paneler, m.v.
4.1.1 Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed
Der er igennem mange år opbygget en tæt sammenhæng mellem de forskellige indsatsområder og de forskellige faglig- heder der er repræsenteret i leveringen af viden inden for indsatsområderne. Dette gælder inden for ydelsesaftalen "Skov og landskab" hvor der arbejdes sammen på tværs af alle indsatsområderne. Det gælder også i forhold til ydelses- aftalen "ressource- og samfundsøkonomi", hvor der igennem det tidligere Center for Skov, Landskab og Planlægning blev etableret samarbejde mellem IGN og IFRO i forhold til økonomiske analyser og politik inden for skov og landskabs-
området. Der søges løbende muligheder for at inddrage KU's øvrige forskningsgrupper der arbejder med relaterede em- ner. Der er således et stort fagligt overlap og tværfaglighed i løsningen af indsatsområderne, hvilke resulterer i at en række fagligheder bidrager til 2 eller flere indsatsområder.
4.1.2 Internationale samarbejder
IGN deltager i en række faste internationale samarbejder inden for skov- og landskabsforskningen, herunder i:
- International Union of Forest Research Organisations (IUFRO)
- European Forest Institute (EFI)
- EFINORD - Bioeconomy
- Samnordisk Skovforskning (SNS - netværk og projekter, støttet af Nordisk Ministerråd)
- TEAK network
- Forest Technology Platform (FTP)
- World Agroforestry (ICRAF) / Center for International Forestry Research (CIFOR)
- Specifikke netværk (eks. Carisma, NFI-netværkene)
- The Association of European Schools of Planning (AESOP)
- IALE – International Association of Landscape Ecology
- Euphresco network (research on plant health)
IGN deltager i en lang række internationale projekter og faglige netværk bl.a. finansieret af EU's forskningspuljer.
Dertil har IGN tæt samarbejde med internationale universiteter, bl.a. Sveriges Lantbruks Universitet (SLU), Norske forsk- ningsgrupper (NBIO m.fl.), Finland (LUKE og Helsinki Universitet) samt en række universiteter i resten af Europa herun- der Cambridge (UK), INRAE (Frankrig), WSL (Schweitz), BOKU (Østrig), flere universiteter i Tyskland (München, Göttin- gen, Hamborg, Freiburg mv) såvel som stærke forskningsmiljøer i USA, herunder DUKE, og Brasilien.
IGN står som vært og medarrangør af flere internationale forsknings- og udviklingskonferencer inden for alle indsatsom- råder. I løbet af 2020 er en del af disse enten blevet udskudt eller omlagt til digitale konferencer som følge af Covid-19 pandemien. Se mere på instituttets hjemmeside xxxxx://xxx.xx.xx/.
4.1.3 Inddragelse og samarbejde med eksterne parter
IGN har et omfattende samarbejde med eksterne partnere, hvilke omfatter private lodsejere (skove, naturområder og landmænd) såvel som virksomheder og offentlige myndigheder (ministerier, styrelser, kommuner) og institutter.
4.2 Impact og rekruttering
De nuværende og fremtidige kompetencer inden for ydelsesaftalens faglige områder er afhængige af meritering, rekrut- tering og uddannelsesaktiviteter for de medarbejdere, der udfører forskning og udvikling inden for aftalens indsatsområ- der. IGN har en aktiv strategi for at sikre fastholdelse og rekruttering af personer med relevante kompetencer inden for instituttets områder. Fastholdelsesstrategier og fremtidig rekruttering er meget presset af de fortsat faldende bevilliger og gentagne tilpasningsrunder, særligt kombineret med det meget brede faglige felt.
På IGN er der en dyb integration mellem forskningen og udviklingen på alle indsatsområderne og den undervisning, der varetages på KU, herunder særligt IGN. Undervisningen på alle uddannelser inden for skov og landskabsområdet - fra EUD til PhD - har gavn af tværfagligheden og inspirationen fra forskningen i indsatsområderne. Således er der en direkte kobling mellem undervisningen af EUD'er i driftsteknologi og kriterier for bæredygtig udnyttelse biomasse fra skovene, herunder den forskning der knyttes hertil (indsatsområde A og C). Undervisningen i forvaltningen af de bynære skove af såvel Have- og Parkingeniører og Landskabsarkitekter bygger på forskning og udvikling inden for indsatsområderne A og D.
Fra studiestart 1. september 2020 startede 35 nye studerende på Eldrupgård i Jylland. Disse studerende modtager præ- cis samme uddannelse som deres medstuderende på Skovskolens sjællandske afdeling. Samlet er det en styrket rekrut- tering og uddannelse af personer til det samlede erhvervsområde.
Derudover arbejdes der på at styrke forskningsområdet med nye kurser på vej, samt opdatering af eksisterende kurser, særligt ift. forskningsområdet Biodiversitet og habitater og inden for skovenes produkter (herunder ’Biopolymerer og re- dox enzymer’ samt ’Bioressourcekemi og –teknologi’.) I 2021 forventes også forskningsområderne knyttet til bæredygtig skovdrift og skovdyrkning styrket.
I 2020 har der været øget fokus på synliggørelses af MSc og BSc projekter, som kan kobles til indsatsområderne. Dette arbejder fortsætter ind i 2021 og vil både styrke synlighed, impact og rekruttering af de yngre forskere. Der vil blive arbej- det for at styrke koblingen til praksis i de forskellige studenter projekter.
Gennem kurser, workshops, konferencer og efteruddannelser, herunder Master uddannelser (efter-videreuddannelse) og Summer University, er der en række af IGN's forskningsområder og viden fra arbejdet med indsatsområderne der kom- mer i spil i implementering i forvaltning og virksomheder, for medarbejdere og ledere.
5. Kvalitetssikring
I dette afsnit opsummeres universitetets arbejde med at udvikle og forbedre procedurer for kvalitetssikring af myndig- hedsbetjening. I tillæg hertil opsummeres universitets redegørelse for kvaliteten af bestillinger og leverancer, der er gen- nemført af IGN i 2020 i henhold til ydelsesaftalen Skov og landskab.
5.1 Beskrivelse af procedurer for kvalitetssikring samt evt. nye tiltag
IGN tager som resten af Københavns Universitet (KU) udgangspunkt i Danske Universiteters hvidbog om myndigheds- betjening på universiteterne. For forskningsbaseret myndighedsbetjening gælder, at den er underkastet samme princip- per som al anden forskning ved KU og dermed krav om god, dokumenterbar projektstyring, transparente faglige peer- review-processer, dokumentation, reproducerbarhed, sikring af data og analyseprocedurer, ansvarlighed, transparens om forfatterskaber og en række andre ting, jf. den nye Danish Code of Conduct for Research Integrity.
Den faglige kvalitetssikring har til formål at sikre forskningsbaseret rådgivning af høj faglig kvalitet. Som udgangspunkt sikres dette gennem fagfællebedømmelse internt og/eller eksternt. Opgavens omfang, karakter og tidsramme påvirker omfang af kvalitetssikring. Ved meget korte frister kan det vise sig, ikke at være muligt at løse opgaven med tilstrækkelig tid til kvalitetssikringen. I sådanne tilfælde afvises opgaven. Indsatsen i 2020 har fortsat været styrket fokus på fastlæg- gelse af opgaven fra starten af processen, og aftaler om kvalitetssikring og formidling.
Dokumenthåndtering og journalisering har til formål at dokumentere sagsgange og dokumenter med grundlag i bl.a. For- valtningsloven. Ved etablering af samarbejde sikres relevante og klare aftaler om opgaven, som grundlag for at af- stemme forventninger til rådgivningens produkt, herunder planlægning af kvalitetssikring og en plan for publicering ved starten af opgaven, der sikrer den nødvendige dialog med opdragsgiver om processen.
For at forbedre og dokumentere procedurer for kvalitetssikring af myndighedsbetjening er der udarbejdet en håndbog til kvalitetssikring af forskningsbaseret rådgivning på KU, som blev implementeret på SCIENCE i 2019 og hvor der løbende følges op på erfaringer og implementering. Det overordnede formål med kvalitetssikringen og vejledningen er at sikre, at den forskningsbaserede rådgivning opfylder kvalitetspolitikken, som bygger på, at universitetet:
• Leverer det, vi aftaler
• Leverer rådgivning med fuld integritet og armslængde
• Forbedrer vores kvalitet løbende.
5.2 Kvalitet af bestillinger og leverancer
Erfaring med bestilling af opgaver i løbet af 2020 har været overordnet positiv. Der er kommet flere opgaver ind via Forskningsbanken og ’den gode bestilling’ i førstehalvåret, så opgaverne er blevet bestilt i god tid.
Der er stadig øget fokus på kvalitetssikring i 2020, og det arbejde der blev lavet i 2019 på SCIENCE har været med til at understøtte den gode proces og påvirket arbejdet positivt. Der har været en bedre dialog med bestilleren, og bestillin- gerne har ydet skriftlighed i aftalerne.
Der har været en stor bevidsthed om at lave klare aftaler fra starten af projekterne, at sikre transparens i opgaveløsnin- gerne, dokumentation af kommunikation og faglig kvalitetssikring samt formidling af resultater af myndighedsbetjening.
I 2020 var der projekter, der blev forsinkede og/eller ikke gennemføret, hvilket blev delvis påvirket af Covid-19 og den manglende mulighed for at mødes fysisk. En del møder har dog vært afholdt digitalt, hvilket har givet nye muligheder, særligt for at samle folk på tværs af landet, selv for kortere møder. Erfaringer der vil blive ført videre også i 2021.
Som det blev rapporteret sidste år, opleves det at de bedste leverancer opnås hvor der er tilstrækkelig tid til afklaring og leverance, mens korte spørgsmål under ad-hoc gruppen bliver præget af de begrænsede ressourcer og tid til leverance.
Hvis der identificeres ændrede behov i forhold til det aftalte arbejdsprogram, enten fra MIM’s side eller fra IGN’s side, er der i 2020 blevet fundet veje til at aftale en opdateret prioritering mellem opgaver. Dette er blevet koordineret i Chefgrup- pen, for at sikre transparens om opgaver og ressourcer. Ændringer indføres i den løbende opdatering af Arbejdsprogram for 2020 således at de nu kan indgå i nærværende årsrapport. I 2021 vil der ligeledes være fokus på dette ved hvert Chefgruppemøde.