VEDTÆGT FOR
VEDTÆGT FOR
ROSKILDE TEKNISKE SKOLE
Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål
§ 1
Stk. 1 Roskilde Tekniske Skole er en selvejende institution med hjemsted i Roskilde Kommune, Region Sjælland, og omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Penneo dokumentnøgle: 6OM1J-3608J-45S0S-PL4PB-3PUCF-64TP0
Institutionens CVR-nummer er 44053128. Institutionens navn samt senere ændringer heraf godkendes af børne- og undervisningsministeren.
Stk. 2 Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. gælder for bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved institutionen.
§ 2
Stk. 1 Institutionen er oprettet i 1840.
Institutionen blev 1. januar 2007 sammenlagt med Landbrugsskolen Sjælland.
Den 1. januar 2012 blev institutionens erhvervsakademiuddannelser udspaltet fra Roskilde Tekniske Skole til Erhvervsakademi Sjælland.
Den 1. januar 2013 blev institutionen sammenlagt med Fodterapeutskolen København.
§ 3
Stk. 1 Institutionens formål er i overensstemmelse med lovgivningen at udbyde erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og anden uddannelse og undervisning.
Institutionen udbyder erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser og tilgrænsende uddannelser inden for primært det tekniske- og landbrugsområdet samt eux og gymnasial uddannelse højere tekniske eksamen (htx).
Stk. 2 Institutionen kan i tilknytning til uddannelser, den er godkendt til at udbyde, jf. stk. 1, gennemføre indtægtsdækket virksomhed i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom og de regler herom, som er fastsat af børne- og undervisningsministeren.
Stk. 3 Institutionen kan i tilknytning til uddannelserne, jf. stk. 1 udvikle og gennemføre arbejdsmarkedspolitisk begrundede foranstaltninger.
Stk. 4 Institutionens formål er at drive kostafdelingsvirksomhed (skolehjem) omfattet af § 18, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 5 Institutionens formål er endvidere at drive skolelandbrug og gartneri.
Kapitel 2: Bestyrelsens sammensætning
§ 4
Stk. 1 Institutionen ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen to medlemmer uden stemmeret. Medlemmer med stemmeret skal være myndige.
Stk. 2 Bestyrelsen sammensættes således:
Penneo dokumentnøgle: 6OM1J-3608J-45S0S-PL4PB-3PUCF-64TP0
1) 10 udefrakommende medlemmer:
Arbejdsgiver udpeget
DI Dansk Industri (heraf en fra DI Byggeri) 2 medlemmer
TEKNIQ TEKNIQ Arbejdsgiverne 1 medlem
DAG Danske Anlægsgartnere 1 medlem
Arbejdstager udpeget
DM Dansk Metal 1 medlem
B&R Blik & Rørarbejderforbundet 1 medlem
3F Fagligt Fælles Forbund 1 medlem
DEF Dansk El-Forbund 1 medlem
Øvrige
Roskilde Byråd 1 medlem
Landbrugsskolen Sjælland (LSSJ) Repræsentantskabet for LSSJ 1 medlem
2) Elevudpeget 2 medlemmer
1 medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af elevrådet blandt deltagere i uddannelse ved institutionen. Elevrådet tager ved udpegningen stilling til hvilket medlem, som er fyldt 18 år, der har stemmeret.
3) Medarbejderudpeget 2 medlemmer
1 medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af og blandt institutionens medarbejdere. Medarbejderne tager ved udpegningen stilling til, hvilket medlem der har stemmeret.
Stk. 3 Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd.
Stk. 4 Medarbejdere og deltagere i uddannelse ved institutionen kan ikke efter stk. 2, nr. 1,
udpeges som udefrakommende medlemmer af bestyrelsen. Tilsvarende gælder ansatte i ledende stillinger eller ansatte i øvrigt i administrationen ved andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 5 Institutionens leder, jf.§ 15, der er bestyrelsens sekretær, deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.
§ 5
Stk. 1 Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme institutionens strategiske virke med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for uddannelserne.
Stk. 2 De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber samt uddannelseskvalitet.
§ 6
Stk. 1 Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år løbende fra førstkommende 1. maj efter, at valg til kommunalbestyrelser har været afholdt.
Stk. 2 Genudpegning kan finde sted.
Stk. 3 Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. § 5 stk. 7 og 8, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen øjeblikkeligt. Den udpegningsberettigede skal hurtigst muligt udpege et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden.
Stk. 4 Hvis en medarbejder eller en deltager i uddannelse ved institutionen ikke længere opfylder betingelserne for at blive udpeget som medlem af bestyrelsen, ophører medlemskabet øjeblikkeligt. Den udpegningsberettigede skal hurtigst muligt udpege et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden.
Kapitel 3: Bestyrelsens opgaver og ansvar
Penneo dokumentnøgle: 6OM1J-3608J-45S0S-PL4PB-3PUCF-64TP0
§ 7
Stk. 1 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen.
Stk. 2 Bestyrelsen fastlægger, efter indstilling fra lederen, institutionens målsætning og strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på kort og langt sigt, det årlige program for institutionens virksomhed samt godkender budget og regnskab.
Stk. 3 Bestyrelsen skal arbejde for, at institutionen optager undervisnings-, rådgivnings- og øvrige serviceaktiviteter, der muliggør, at behovet for erhvervsrettet grund- og efteruddannelse hos uddannelsessøgende og virksomheder tilgodeses i videst muligt omfang. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om institutionens udbud af kompetencegivende uddannelse samt om iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter som indtægtsdækket virksomhed og anden aktivitet inden for formålet, jf. § 3.
Stk. 4 Bestyrelsen udarbejder institutionens vedtægt.
§ 8
Stk. 1 Bestyrelsen er over for børne- og undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.
Stk. 2 Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for institutionens økonomiske forpligtelser.
For bestyrelsens medlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler.
§ 9
Stk. 1 Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål. Inden for dette formål og under de vilkår, der er fastlagt i lovgivningen eller i medfør af denne, disponerer bestyrelsen frit ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under ét.
Penneo dokumentnøgle: 6OM1J-3608J-45S0S-PL4PB-3PUCF-64TP0
Stk. 2 Institutionens midler anbringes med undtagelse af nødvendig kassebeholdning efter bestemmelserne i § 11, stk. 3 og 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 3 Alle værdipapirer tilhørende institutionen skal være noteret i institutionens navn.
§ 10
Stk. 1 Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens leder. Institutionens øvrige personale ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra lederen, jf. dog § 14, stk. 3.
Stk. 2 Bestyrelsen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.
§ 11
Stk. 1 Bestyrelsen udpeger institutionens interne revisor og foretager revisorskift under iagt- tagelse af § 26, stk.3, 2. pkt., og § 27 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 2 Bestyrelsen underretter Børne- og Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.
Kapitel 4: Bestyrelsens arbejde
§ 12
Stk. 1 Bestyrelsen vælger blandt de udefra kommende medlemmer, jf. § 4, stk.2 nr. 1 sin formand og næstformand.
Stk. 2 Formanden og i dennes fravær næstformanden indkalder til og leder bestyrelsens møder.
Der afholdes mindst 4 møder årligt. Møde skal endvidere afholdes, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav herom.
Stk. 3 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed, jf. dog stk. 4. I
tilfælde af stemmelighed er formandens og i dennes fravær næstformandens stemme afgørende.
Stk. 4 Til beslutning om ændring af vedtægten, om køb, salg, eller pantsætning af fast ejendom og om sammenlægning eller spaltning samt om nedlæggelse kræves, at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor.
Stk. 5 Bestyrelsens beslutninger optages i et referat, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening ført til referat.
§ 13
Stk. 1 Der kan ydes bestyrelsens medlemmer et særskilt vederlag efter de af Børne- og Undervisningsministeriet fastsatte regler herom.
Penneo dokumentnøgle: 6OM1J-3608J-45S0S-PL4PB-3PUCF-64TP0
Stk. 2 Bestyrelsesmedlemmernes rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet afholdes af institutionen efter reglerne om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i staten.
§ 14
Stk. 1 Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden og instrukser for sit virke. Forretningsordenen og instrukserne skal som minimum fastlægge:
1) Retningslinjer for arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og på den anden side institutionens leder, herunder med angivelse af muligheder for delegering.
2) Procedurer for stillingtagen til institutionens administration, herunder regnskabs- funktionen, den interne kontrol, it, organisering og budgettering, samt institutionens løn- og personalepolitik.
3) Procedure for fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af bestyrelsens opgaver samt for bestyrelsens drøftelser om bestyrelsens kompetenceprofil.
4) Procedure for opfølgning på planer, interne og eksterne evalueringer, rapporter om institutionens uddannelsesresultater, budgetter, rapporter om institutionens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme m.v.
5) Procedure for og indhold af revisionsprotokol m.v.
6) Procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret og herunder vurdering af budgettet og afvigelser herfra.
7) Procedure for fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision.
Stk. 2 Hvis bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg, skal rammerne for dets nedsættelse, sammensætning og funktion fastlægges i forretningsordenen. Forretningsudvalget kan ikke tillægges beslutningskompetence i spørgsmål, der henhører under bestyrelsens kompetence.
Stk. 3 Bestyrelsen kan bemyndige lederen til i et nærmere fastlagt omfang og under bestyrelsens
ansvar at udøve de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen, medmindre der er tale om konkrete handlepligter og lignende for bestyrelsen.
Kapitel 5: Institutionens daglige ledelse
§ 15
Stk. 1 Institutionens leder har den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for virksomheden over for bestyrelsen.
Stk. 2 Lederen skal efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen årligt til bestyrelsen afgive en skriftlig beretning om institutionens virksomhed i det forløbne år, forslag om det kommende års budget og planlægningen af institutionens uddannelser og tilknyttede aktiviteter.
Penneo dokumentnøgle: 6OM1J-3608J-45S0S-PL4PB-3PUCF-64TP0
Kapitel 6: Tegningsret
§ 16
Stk. 1 Institutionen tegnes af bestyrelsens formand og institutionens leder i forening eller af en af disse i forening med bestyrelsens næstformand.
Kapitel 7: Regnskab og revision
§ 17
Stk. 1 Institutionens regnskabsår er finansåret.
Stk. 2 Institutionens regnskaber revideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Børne- og undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem Rigsrevisionen og den i § 11 nævnte interne revisor.
Stk. 3 Ved regnskabsårets afslutning udarbejder institutionen i overensstemmelse med regler fastsat af børne- og undervisningsministeren en årsrapport. Institutionens regnskabsføring skal følge de regler, der er fastsat af børne- og undervisningsministeren, og en regnskabsinstruks godkendt af bestyrelsen.
Stk. 4 Årsrapporten underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsrapporten skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love, om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 7 og 8, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Kapitel 8: Formue og nedlæggelse
§ 18
Stk. 1 Tilbagekaldes børne- og undervisningsministerens godkendelse af den selvejende institution efter § 2 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, skal der ske en opløsning af institutionen.
Stk. 2 Beslutning om nedlæggelse af institutionen i andre tilfælde end angivet i stk. 1 kan kun træffes af et flertal, der omfatter mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen, og skal godkendes af børne- og undervisningsministeren, jf. 2, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 3 Ved institutionens nedlæggelse forestås likvidationen af et likvidationsudvalg på 3 medlemmer, der udpeges af bestyrelsen. Institutionens bestyrelse fungerer, indtil likvidationsudvalget er nedsat.
§ 19
Stk. 1 Der er foretaget en opgørelse af institutionens nettoformue, således
1) Roskilde Tekniske Skole pr. 31. december 1990. Beløbet udgør minus 7.160.545 kr.
2) Lyngby Landbrugsskole (senere sammenlagt med Høng Landbrugsskole til Landbrugsskolen Sjælland) pr. 31. december 1991. Beløbet udgør 16.416.537 kr.
Penneo dokumentnøgle: 6OM1J-3608J-45S0S-PL4PB-3PUCF-64TP0
3) Høng Landbrugsskole (senere sammenlagt med Lyngby Landbrugsskole til Landbrugsskolen Sjælland) pr. 31. december 1991. Beløbet udgør 29.650.870 kr.
4) Fodterapeutskolen København pr. 31. december 1994. Beløbet udgør 3.698.473 kr.
Stk. 2 Der foretages løbende en særskilt registrering af gaver, der gives i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom. Ved løsøre forstås inventar, udstyr, kunstgenstande og lignende.
Stk. 3 Nettoformuen, opgjort på likvidationstidspunktet, anvendes således:
1a) § 19, stk. 1, nr. 1, samt gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom, givet den 1. januar 1991 eller senere til Roskilde Tekniske Skole anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter godkendelse af Børne- og Undervisnings- ministeriet og efter samråd med kommunalbestyrelsen i Roskilde Kommune, jf. § 1, stk. 1.
1b) § 19, stk. 1, nr. 2-3. samt gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom, givet mellem den 1. januar 1992 og 2. oktober 2007 til Lyngby Landbrugsskole, Høng Landbrugsskole og Landbrugsskolen Sjælland anvendes til formål efter Børne- og Undervisningsministeriets godkendelse til undervisnings- og uddannelsesformål inden for landbrugsområdet, der er berettiget til tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet.
1c) §19, stk. 1, nr. 4, samt gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom, givet i perioden fra og med den 1. januar 1995 til og med den 31. december 2012 til Fodterapeutskolen København anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse.
2) Den resterende del af nettoformuen anvendes herefter til undervisnings- og uddannelsesformål efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse.
Stk. 4 Den del af nettoformuen, der er skænket som gaver, opgøres til den aktuelle handelsværdi med fradrag af værditilvækst som følge af offentligt finansierede forbedringer i form af ombygning, tilbygning eller lignende. Er der stillet særlige vilkår af gavegiver, skal disse så vidt muligt respekteres.
Kapitel 9: Ikrafttrædelse mv.
§ 20
Stk. 1 Denne vedtægt træder i kraft den 3. maj 2022.
Således vedtaget på bestyrelsesmøde den 3. maj 2022 i overensstemmelse med gældende vedtægts regler om vedtægtsændringer.
Penneo dokumentnøgle: 6OM1J-3608J-45S0S-PL4PB-3PUCF-64TP0
Xxxx Xxxx Xxxxxxx Xxx Xxxxxx Xxxxx
Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxx Xxxxxx
Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx
Xxxx Xxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxx
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx-Xxxxxxx
Penneo dokumentnøgle: 6OM1J-3608J-45S0S-PL4PB-3PUCF-64TP0
“Med min underskrift bekræfter jeg indholdet og alle datoer i dette dokument.”
Xxx Xxxxxx Xxxxx | Xxxx Xxxx Xxxxxxx |
Næstformand | Bestyrelsesformand |
Serienummer: PID:9208-2002-2-946669318963 | Serienummer: PID:9208-2002-2-363011341713 |
IP: 000.000.xxx.xxx | IP: 00.000.xxx.xxx |
2022-05-06 10:43:44 UTC | 2022-05-06 11:14:12 UTC |
Xxxxx Xxx Xxxxxx | Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx |
Bestyrelsesmedlem | Bestyrelsesmedlem |
Serienummer: PID:9208-2002-2-899408197777 | Serienummer: PID:9208-2002-2-956998727982 |
IP: 00.00.xxx.xxx | IP: 00.000.xxx.xxx |
2022-05-06 13:16:41 UTC | 2022-05-06 14:12:10 UTC |
Xxxxxx Xxxxxxxxxxx | Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxx-Xxxxxxx |
Bestyrelsesmedlem | Bestyrelsesmedlem |
Serienummer: PID:9208-2002-2-944191523316 | Serienummer: PID:9208-2002-2-720193517916 |
IP: 00.000.xxx.xxx | IP: 00.000.xxx.xxx |
2022-05-06 17:52:12 UTC | 2022-05-08 14:56:07 UTC |
Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx | Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx |
Bestyrelsesmedlem | Bestyrelsesmedlem |
Serienummer: d3952a96-d1cb-4b3c-84dd-4406bb478b6d | Serienummer: PID:9208-2002-2-131118636955 |
IP: 00.000.xxx.xxx | IP: 0.000.xxx.xxx |
2022-05-08 18:35:58 UTC | 2022-05-09 09:30:04 UTC |
Dette dokument er underskrevet digitalt via Xxxxxx.xxx. Signeringsbeviserne i dokumentet er sikret og valideret ved anvendelse af den matematiske hashværdi af det originale dokument. Dokumentet er låst for ændringer og tidsstemplet med et certifikat fra en betroet tredjepart. Alle kryptografiske signeringsbeviser er indlejret i denne PDF, i tilfælde af de skal anvendes til validering i fremtiden.
Sådan kan du sikre, at dokumentet er originalt
Dette dokument er beskyttet med et Adobe CDS certifikat. Når du åbner dokumentet
i Adobe Reader, kan du se, at dokumentet er certificeret af Penneo e-signature ser- vice <xxxxxx@xxxxxx.xxx>. Dette er din garanti for, at indholdet af dokumentet er uændret.
Du har mulighed for at efterprøve de kryptografiske signeringsbeviser indle- jret i dokumentet ved at anvende Penneos validator på følgende websted: xxxxx://xxxxxx.xxx/xxxxxxxx
Penneo dokumentnøgle: 6OM1J-3608J-45S0S-PL4PB-3PUCF-64TP0
“Med min underskrift bekræfter jeg indholdet og alle datoer i dette dokument.”
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx Bestyrelsesmedlem Serienummer: PID:9208-2002-2-348209748958 IP: 00.00.xxx.xxx 2022-05-09 14:48:52 UTC | Xxxx Xxxx Xxxxx Bestyrelsesmedlem Serienummer: PID:9208-2002-2-738093563407 IP: 0.000.xxx.xxx 2022-05-10 11:27:27 UTC |
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx (Ung under 18) | Xxxx Xxxxxx Xxxxxx |
Bestyrelsesmedlem | Bestyrelsesmedlem |
Serienummer: PID:9208-2002-2-072740907006 | Serienummer: fd11d141-cdbc-4cbf-b401-fc54a751b660 |
IP: 00.00.xxx.xxx | IP: 000.000.xxx.xxx |
2022-05-10 16:58:00 UTC | 2022-05-11 06:17:56 UTC |
Dette dokument er underskrevet digitalt via Xxxxxx.xxx. Signeringsbeviserne i dokumentet er sikret og valideret ved anvendelse af den matematiske hashværdi af det originale dokument. Dokumentet er låst for ændringer og tidsstemplet med et certifikat fra en betroet tredjepart. Alle kryptografiske signeringsbeviser er indlejret i denne PDF, i tilfælde af de skal anvendes til validering i fremtiden.
Sådan kan du sikre, at dokumentet er originalt
Dette dokument er beskyttet med et Adobe CDS certifikat. Når du åbner dokumentet
i Adobe Reader, kan du se, at dokumentet er certificeret af Penneo e-signature ser- vice <xxxxxx@xxxxxx.xxx>. Dette er din garanti for, at indholdet af dokumentet er uændret.
Du har mulighed for at efterprøve de kryptografiske signeringsbeviser indle- jret i dokumentet ved at anvende Penneos validator på følgende websted: xxxxx://xxxxxx.xxx/xxxxxxxx