Industriens

Dansk Industri og CO-industri er enige om, at i det omfang vagt- og portnerarbejdet ikke er omfattet af selvstændige overenskomster, lo- kalaftaler eller kutymer, vil medarbejdere inden for CO-industriom- rådet, som udfører vagt- og portnerarbejde, være omfattet af Indu- striens Overenskomst, herunder protokollatet vedrørende Industri- ens Pension.

Denne aftale ændrer ikke eventuelle individuelle ansættelsesaftaler, som måtte forefindes. Ved eventuelle misforhold mellem ansættel- sesaftalerne og Industriens Overenskomst kan spørgsmålet optages til forhandling organisationerne imellem.

København, den 30. maj 1994

Protokollat – Fortolkning – Hensigtserklæring ‌

Mellem Dansk Industri og CO-industri er der d.d. indgået følgende hensigtserklæring/aftale om fortolkning af Industriens Overens- komst.

I det omfang, der indgås overenskomstaftaler mellem Dansk Indu- stri og fagforbund, der ikke er tilsluttet CO-industri, med et indhold, der er identisk med Industriens Overenskomsts bestemmelser, er Dansk Industri indstillet på at behandle principielle uoverensstem- melser på disse områder med CO-industri vedrørende Industriens Overenskomsts bestemmelser, forinden de afgøres endeligt ved fag- lig voldgift eller i Arbejdsretten.

Ovennævnte forudsætter, at sagen kan drøftes mellem Dansk Indu- stri og CO-industri inden for de i den pågældende overenskomsts fagretlige regler fastsatte tidsfrister.

København, den 30. juni 1994

Overenskomstdækning – DI-virksomheder ‌

DANSK INDUSTRI

CO-industri

Att.: Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Søgade 12, 2

1790 København V.

26. oktober 1993

Overenskomstdækning af Dansk Industris medlemsvirksomheder

Ved skrivelse af 27. september har CO-industri rejst problemstillin- gen omkring Industriens Overenskomsts dækningsområde.

Som bekendt omfatter Dansk Industri mange forskellige brancheom- råder, hvoraf mange har dannet egentlige arbejdsgiverforeninger, og heriblandt er der en række, der fortsat er omfattet af selvstændige

DI-overenskomster med en række forbund, herunder såvel forbund, der er med i CO-industri, som forbund, der står uden for CO-indu- stri.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1993 blev sagen drøftet.

Der var ingen problemer på de gamle jernområder og heller ikke på det gamle plastområde.

På de gamle industrifagsområder kunne virksomheder eller arbejds- giverforeninger have valgt ikke at tiltræde Proces-metal- og Proces- eloverenskomsterne og derfor i realiteten være uden for en egentlig håndværkeroverenskomstdækning.

Det eneste sted, der i dag kan være problemer, er derfor gamle indu- strifagsområder, der ikke var dækket af Fællesoverenskomsten og som fortsat har egen overenskomst.

Men også på disse områder har vi tilkendegivet, senest i forbindelse med pensionsproblematikken, at Industriens Overenskomst er gæl- dende, medmindre der er konkrete holdepunkter for det modsatte gennem en bestående overenskomst, lokalaftaler eller kutymer.

På træområdet er der nu etableret en fælles overenskomst af de tidli- gere tre overenskomster. Det var tidligere meget få trævirksomhe- der, der gennem medlemskab af IAA (tidligere Foreningen af

Industrielle Reparationsværksteder i Jernindustrien) var dækket af CO-overenskomsten.

Træets Arbejdsgiverforening havde også tidligere undladt at tiltræde

»proceshåndværkeroverenskomsterne«.

På træområdet er der ansat håndværkere, men ikke i noget stort tal. På pensionsområdet er Industripension gældende også for træområ- det, så det giver ingen problemer.

På overenskomstområdet er vi enige med CO-industri i, at Industri- ens Overenskomst er gældende som udgangspunkt.

Når vi kun kan acceptere det som udgangspunkt, er det alene, fordi vi må respektere eventuelle lokalaftaler eller kutymer, der lokalt har løst problemet ved at behandle andre medarbejdergrupper, især smede, som overenskomstdækket af Træets Overenskomst.

Vi kender ikke omfanget af lokalaftaler eller eventuelle kutymer og er derfor nødt til at respektere dem, i det omfang de eksisterer.

CO-industri nævner to kriterier som sit udgangspunkt: A: Dansk Industri.

B: Eneste undtagelse.

Dansk Industri er enig i, at de to opstillede kriterier er udgangspunk- tet. Undtagelser er som ovenfor beskrevet. Undtagelsen vedrører alene gamle medlemmer fra før 19. april 1993.

Det er vor opfattelse, at problemet stort set kun eksisterer inden for træindustrien, hvor det næppe er særligt stort. Som et praktisk ek- sempel vil jeg dog nævne, at slibning af stemmejern, save m.v. på virksomheden er arbejde, der er omfattet af Træets Overenskomst, også selv om det konkret måtte blive udført af et medlem af Dansk Metalarbejderforbund eller Specialarbejderforbundet, men det er nok også det nærmeste, vi kan komme på problemet.

Egentlige reparationsmedarbejdere er derfor, medmindre der er klare beviser for det modsatte, gyldige lokalaftaler eller kutymer, omfattet af Industriens Overenskomst.

Vi håber, at der med denne lidt lange redegørelse er enighed mellem vore organisationer om problemet.

Med venlig hilsen Xxxxx Xxxxxxxxx

Protokollat – Anciennitet vikarbureauer ‌

Der er konstateret problemer med optjening af anciennitet hos vika- rer, der udsendes fra vikarbureauer, når disse også udsendes til vika- riater på virksomheder inden for DA-området, men uden for CO/DI- området.

Dansk Industri vil tage initiativ til at finde en løsning på disse pro- blemer i samarbejde med andre arbejdsgiverorganisationer med henblik på at sikre en ligelig anciennitetsoptjening for disse vikarer.

Parterne er herefter enige om, at overenskomsten, for så vidt angår vikarbureauer, skal fortolkes i overensstemmelse med protokollat af

20. februar 1995.

København, den 20. februar 1995

Fagretlige regler/Konflikter ‌

Protokollat – Varsling af arbejdsstandsninger i overenskomstperioden ‌

Set i lyset af de meget vidtrækkende konsekvenser, arbejdsstands- ninger kan have for hele eller dele af nærværende overenskomstom- råde, kan varsling af arbejdsstandsninger i overenskomstperioden alene ske efter vedtagelse i Dansk Industris eller CO-industris forret- ningsudvalg.

Vedtages det, at der skal udstedes varsel om arbejdsstandsning, skal spørgsmålet, der ligger til grund herfor, tages op til fornyet drøftelse mellem Dansk Industri og CO-industri, inden varsel kan udstedes. Denne drøftelse skal finde sted, senest 3 arbejdsdage efter organisa- tionsmødets afholdelse.

Ved arbejdsstandsninger forstås i denne sammenhæng henholdsvis strejke og lockout.

Der er udover den angivne frist på 3 arbejdsdage i andet afsnit ikke påtænkt nogen ændring af den praksis, der vedrører protokollat af

28. februar 1963, i forbindelse med nærværende sproglige moderni- sering heraf.

København, den 1. februar 2004

Arbejdstid ‌

Protokollat – Dobbeltbeskæftigelse ‌

Overenskomstparterne er enige om, at ansatte efter denne overens- komst, der er fuldtidsbeskæftigede, ikke samtidig bør have anden væsentlig lønnet beskæftigelse.

København, den 20. februar 1995

Protokollat – Holddrift ‌

Der er mellem CO-industri og Dansk Industri enighed om at inte- grere »Fællesordning for arbejde i holddrift« i Industriens Overens- komst.

I forbindelse med integrationen overføres samtidig gældende rets- praksis og fortolkning af holddriftsaftalen.

Overenskomstparterne er enige om specielt at fastslå, at nuværende

§ 1, stk. 2 i fællesordningen er ensbetydende med, at en virksomhed kan fastlægge en arbejdsplan (turnusplan), såfremt det ikke ved lo- kale forhandlinger lykkedes at tilvejebringe enighed om en sådan. Det er en forudsætning, at arbejdsplanen (turnusplanen) overholder de overenskomst- og lovmæssige krav, og at arbejdsplanen kan fast- lægges for f.eks. 1 år, samt at en virksomheds arbejdstid er uaf- hængig af de enkelte medarbejderes overenskomstmæssige arbejds- tid, idet driftstiden kun er begrænset af de i lovgivningen gældende betingelser.

Disse uddybende fortolkninger, der udspringer fra »Fællesordning for arbejde i holddrift«, forbliver gældende, selv om denne skulle mi- ste sit forudsatte grundlag.

København, den 20. februar 1995

Protokollat – Mobile og stationære platforme ‌

Overenskomstens bilag 9 (93-udgaven – i 2000-udgaven bilag 1, speciel del)

Retningslinjer for arbejde på mobile og stationære platforme

På et møde d.d. mellem nedenstående overenskomstparter er der opnået enighed om følgende, jf. Klima- og Energiministeriets be- kendtgørelse nr. 1509 af 15. december 2010:

Den daglige hvileperiode kan i begrænset omfang udskydes eller nedsættes til 8 timer.

Arbejdsperioden mellem 2 frihedsperioder kan forlænges i op til 28 døgn, såfremt den enkelte arbejdstager og ledelsen skriftligt træffer aftale herom.

Uforudsete forlængelser (force majeure o.l.) kan i nødvendigt om- fang disponeres af ledelsen.

Der kan lokalt træffes aftale om, at ferie og opsparede timer kan indgå i afviklingen af arbejds- og frihedsperioder, eksempelvis såle- des, at 14 dages arbejde efterfølges af 21 dages frihed i land.

København, den 28. september 1992

Protokollat – Ændringer af deltidsbestemmelsen i medfør af deltidsloven ‌

Parterne er enige om, at såfremt deltidsloven bortfalder, vil deltids- bestemmelsen i overenskomstens § 11 ved førstkommende overens- komstfornyelse blive ændret således, at den får samme ordlyd, som den havde i Industriens Overenskomst for 2000 –2004.

En sådan ændring får ikke virkning for allerede etablerede aftaler om deltid.

København, den 1. februar 2004

Protokollat – Fortolkningen af §§ 13, 14 og 15 ‌

Ved overenskomstforhandlingen 2017 er der gennemført en teknisk redigering af bestemmelserne om overarbejde, forskudt arbejdstid og skiftehold.

§ 13, stk. 10 – Forsømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæg- gelse

Parterne er enige om fortolkning af gældende retspraksis i voldgifts- kendelserne FV 9/9 2004 og FV 21/7 2006 vedrørende indhentelse af forsømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, herun- der:

• Når virksomheden har behov for at indhente et produktionstab efter en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, kan virksomhe- den uden dokumentation for nødvendigheden pålægge medarbej- derne at indhente den forsømte tid

• Hvis det efterfølgende godtgøres, at den overenskomststridige ar- bejdsnedlæggelse ikke medførte produktionstab, som det var nødvendigt at indhente ved overarbejde, skal der ydes tillægsbe- taling for overarbejde for de præsterede timer.

• Der kan kun, på de vilkår der gælder for indhentelse af forsømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, forlanges udført arbejde, ud over den enkeltes normale arbejdstid, for et antal ti- mer svarende til den forsømte tid, som den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse udgjorde for den enkelte.

• Der ydes ikke overtidsbetaling efter stk. 7 eller efter eventuelle lo- kale aftaler om betaling for overarbejde for nogen timer, før de forsømte timer er præsteret af medarbejderen ud over dennes normale arbejdstid inden for fristen, men virksomheden betaler den almindelige timeløn for de timer, hvor medarbejderen ind- henter forsømt tid, samt eventuelt tillæg for forskudt tid, skifte- hold eller udearbejde.

• Virksomheden kan varsle weekendarbejdere efter § 10 til at ind- hente forsømt tid på hverdage, uden at der foreligger lokal enig- hed.

• Sygdom og planlagt ferie suspenderer ikke fristen på 14 dage, og at 14-dages fristen i forbindelse med flere på hinanden følgende overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der står i systematisk

sammenhæng, ikke først begynder at løbe, når arbejdet genopta- ges efter den seneste af disse arbejdsnedlæggelser.

• Såfremt arbejdet nedlægges overenskomststridigt inden for 14- dages fristen, vil en sådan arbejdsnedlæggelse suspendere fristen.

Det er CO-industris opfattelse, at ovenstående fortolkningsbidrag ikke har relevans i en overenskomstbestemmelse, men kan anvendes i organisationernes respektive rådgivning.

I forbindelse med redigeringen er der konstateret følgende uoverens- stemmelser om fortolkningen af bestemmelserne. Parterne har be- sluttet at videreføre den hidtidige formulering og placering, idet der samtidig er enighed om, at dette ikke er udtryk for en enighed om disse fortolkningsuoverensstemmelser. Formuleringen og placerin- gen af teksten på disse fire punkter kan således ikke anvendes i for- tolkningen af bestemmelserne.

§ 13, stk. 10 – Forsømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæg- gelse

Der har ikke kunnet opnås enighed om hensigtsmæssigheden af at indføje ovenstående retspraksis i den redigerede tekst, hvorfor dette er udeladt.

§ 14, stk. 5 – Varsling af forskudt arbejdstid

Parterne er uenige om, hvorvidt manglende varsel ved etablering af forskudt arbejdstid, jf. § 14, stk. 5, sidste afsnit, skal betales udeluk- kende med overtidstillæg, jf. reglerne i § 13, stk. 7, i stedet for tillæg for forskudt arbejdstid i § 14, stk. 6, eller hvorvidt der både skal beta- les overtidstillæg og forskudttidstillæg for arbejde i den periode, der ikke er givet tilstrækkeligt varsel.

Idet parterne ikke har kunnet opnå enighed om ovenstående, er en tekst svarende til teksten i Industriens Overenskomst 2014-2017,

§ 14, stk. 3, anvendt i § 14, stk. 5, sidste afsnit.

§ 15, stk. 4 – Overarbejde ved skiftehold

Parterne er enige om, at arbejdstidsplaner kan udarbejdes efter 3 forskellige principper (faste uger, turnus og skifteholdsplan), og at der kan etableres overarbejde på indtil 3 timer pr. uge på alle 3 skift, forudsat at der er lokal enighed herom, jf. § 15, stk. 4.

Der er uenighed om, hvorvidt adgangen til at etablere overarbejde på alle 3 skift gælder for både faste uger, jf. stk. 4 a, turnus, jf. stk. 4 b og skifteholdsplan, jf. stk. 4 c, eller om adgangen udelukkende gæl- der for faste uger, jf. stk. 4 a.

Idet parterne ikke har kunnet opnå enighed om ovenstående, er tek- sten blevet indføjet i § 15, stk. 4 a om faste uger, da en tilsvarende tekst var placeret under § 15, stk. 4 a, i Industriens Overenskomst 2014-2017. Tekstens placering under faste uger i stk. 4 a er ikke ud- tryk for, at parterne er enige om, at der udelukkende kan etableres overarbejde på alle 3 skift alene for faste hold, jf. § 15, stk. 4 a.

§ 15, stk. 8, pkt. 5 – Inddragelse af vagtlistefridag

Parterne er enige om, at arbejde på en inddraget vagtlistefridag, jf.

§ 15, stk. 8. pkt. 5, betales med overenskomstmæssig ekstrabetaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag, jf. § 13, stk. 7, pkt. 2 b, samt det til tidspunktet svarende skifteholdstillæg.

Parterne er dog uenige om, arbejde på en inddraget vagtlistefridag, jf. § 15, stk. 8, pkt. 5, har karakter af overarbejde, jf. § 13, og således i det hele skal behandles som sådan, eller om der alene er tale om en betalingsregel, og arbejdet på en inddraget vagtlistefridag derfor ikke i det hele skal følge § 13.

København, den 12. februar 2017

Sygdom ‌

Beregning af gennemsnitsfortjeneste ‌

Organisationsudvalgsmøde den 30. maj 1994.

Systematisk forekommende tillæg ved beregning af

gennemsnitsfortjeneste, jf. § 23, stk. 1 og 3 (Industriens

Overenskomst 1993)

Der opnåedes enighed om følgende:

Ved systematisk forekommende tillæg forstås tillæg, der kommer til udbetaling til samtlige præsterede arbejdstimer, dog således at så- danne tillæg omfatter de situationer, i hvilke der udbetales et fast til- læg pr. time i en periode for en gene eller en ydelse og som udbeta- les, uanset om genen eller ydelsen forefindes eller præsteres for hver enkelt udbetalt time.

Til erstatning for tidligere formuleringer i Timandsudvalgsmøderefe- rat af 2/12 1991, pkt. 5, og Organisationsudvalgsmødereferat af 7/2 1994, pkt. 7, er der enighed om, at følgende tillæg indgår i bereg- ningsgrundlaget:

1. Arbejde på forskudt tid

2. Arbejde i holddrift

3. Bonusordninger

4. Pensionstillæg (der er endvidere enighed om, at sygeløn er pensi- onsbidragsberettiget).

5. Systematisk forekommende tillæg, jf. ovenfor.

Elementer der indgår i § 23-gennemsnitsberegning og overskudsdeling (Industriens Overenskomst 1993)

I det omfang, der udbetales overskudsdeling indgår denne i fuldt omfang i gennemsnitsberegningen. Herfra undtages alene de til- fælde, hvor der udbetales i form af aktier eller lignende.

Sygeløn – udlærlinge – § 23, stk. 1 og 3 (Industriens Over- enskomst 1993)

Der opnåedes enighed om følgende:

Ved tilskadekomst/sygdom, der indtræder umiddelbart efter udstået læretid, hvor den pågældende fortsætter som timelønnet medarbej- der i virksomheden, anvendes indtjeningen i det forudgående kvartal som beregningsgrundlag, uagtet der for en del af perioden kun har været udbetalt lærlingeløn.

Genansættelse inden for 9 måneder, jf. overenskomstens

§ 25, stk. 9, punkt 1 – sygeløn § 23, stk. 1 og 3

(Industriens Overenskomst 1993)

Der opnåedes enighed om følgende:

Som beregningsgrundlag for sygeløn anvendes sidst kendte hele kvartal for tidligere ansættelse i virksomheden.

Anm.

I 2007-udgaven § 38 og § 29.

Ansættelse og afskedigelse ‌

Midlertidig genansættelse ‌

(Organisationsudvalgsmøde den 7. februar 1994 og møde mellem DI og CO-industri den 4. maj 2005).

Midlertidig genansættelse i henhold til § 38 stk. 4, 2. pkt. medfører ikke generhvervelse af opsigelses- og feriefridagsanciennitet jf. § 38 stk. 4, 1. pkt. (Industriens Overenskomst 2007-2010)

Derimod genindtræder medarbejderen i tidligere opnået anciennitet i forhold til sygeløn og ret til frihed på barns første sygedag og barns hospitalsindlæggelse i henhold til § 38, stk. 4, 1. pkt.

For så vidt angår ret til pension og løn henvises til overenskomstens særlige regler herom.

Overenskomstparterne er enige om, at § 38, stk. 4, 2. pkt. (Industri- ens Overenskomst 2007-2010) kan anvendes mere end én gang, blot de enkelte midlertidige ansættelsesforhold sammenlagt ikke oversti- ger 120 dage, og at der ikke er tale om en omgåelse af opsigelsesreg- lerne, herunder rullende opsigelse.

Protokollat – Fælles forståelse af bestemmelsen om fratrædelsesgodtgørelse til timelønnede, jf. Industriens Overenskomst § 38, stk. 11 ‌

Overenskomstparterne har drøftet forståelsen og fortolkningen af bestemmelsen i Industriens Overenskomst § 38, stk. 11.

Parterne har på denne baggrund opnået enighed om følgende fælles forståelse:

Afsnit A

Medarbejdere, der ikke på fratrædelsestidspunktet oppebærer dag- penge som anført i Industriens Overenskomst § 38, stk. 11, har ret til fratrædelsesgodtgørelse, når følgende situationer foreligger:

1. Medarbejderen opfylder betingelserne i § 38, stk. 11, bortset fra, at vedkommende ikke de facto oppebærer dagpenge på fratrædel- sestidspunktet.

2. Baggrunden for, at medarbejderen ikke oppebærer dagpenge er, at denne på fratrædelsestidspunktet er

a. sygemeldt eller

b. afvikler ferie eller

c. er på plejeorlov bevilget efter servicelovens § 118 eller

d. deltager i et kursus omfattet af overenskomstens § 38, stk. 8, eller deltager i efteruddannelse og i den forbindelse modtager VEU- godtgørelse.

Medarbejderen opfylder samtlige betingelser i § 38, stk. 11, når syge- fraværet, ferien eller kursusdeltagelsen er afsluttet.

Afsnit B

Medarbejdere, der har fast bopæl uden for Danmark, kan være be- rettiget til fratrædelsesgodtgørelse i henhold til § 38, stk. 11, selvom de ikke oppebærer dagpenge.

Betingelsen om, at medarbejdere skal oppebære dagpenge for at være berettiget til fratrædelsesgodtgørelse, fraviges i følgende til- fælde:

Medarbejderen er på grund af gældende regler afskåret fra at være medlem af en dansk A-kasse og dermed ikke omfattet af de danske dagpengeregler.

Medarbejderen er eller har været medlem af en dansk A-kasse og ville på fratrædelsestidspunktet have oppebåret dagpenge, hvis med- arbejderen fortsat var bosat i Danmark og stod til rådighed for det danske arbejdsmarked, men medarbejderen oppebærer ikke dag- penge, alene fordi medarbejderen er vendt tilbage til sin bopæl uden for Danmark.

Medarbejderen har under ansættelsen ikke været medlem af en dansk A-kasse, men har under ansættelsen i Danmark været omfat- tet af en A-kasse eller en tilsvarende forsikringsordning i et andet EU-land og oppebærer forsikring svarende til danske dagpenge (A- kasse) i bopælslandet efter endt beskæftigelse i Danmark.

Medarbejderen skal opfylde de øvrige betingelser i § 38, stk. 11, for at modtage fratrædelsesgodtgørelsen.

Fratrædelsesgodtgørelsen beregnes med den dagpengesats, som medarbejderen ville have modtaget i Danmark.

København, den 6. juli 2011 Ændret ved OK 2020 og OK 2023

II. INDUSTRIENS FUNKTIONÆR- OVERENSKOMST ‌

Dækningsområde ‌

Protokollat – Butiksudsalg m.m.‌

Dækningsområdet for Funktionæroverenskomsten mellem Dansk Industri og CO-industri inden for HK’s område.

Mellem nedenstående parter er der enighed om, at den mellem DI og CO-industri indgåede Funktionæroverenskomst og dertil knyttede protokollater og aftaler er gældende for alle overenskomstdækkede medarbejdere inden for handels- og kontorområdet, jf. overens- komstens § 1, beskæftiget på virksomheder, hvis medlemsforhold er placeret i DI.

Verserende og fremtidige sager mellem overenskomstparterne eller mellem Dansk Industri og HK, herunder sager om tiltrædelse af overenskomst, jf. 50 pct. reglen, løses i overensstemmelse hermed.

For medarbejdere beskæftiget i butiksudsalg gælder tillige de til en- hver tid gældende bestemmelser om arbejdstid for butiksansatte, mindstebetaling for unge under 18 år og mindstebetaling i henhold til Landsoverenskomsten mellem DA/DH&S og HK eller tilsvarende overenskomst mellem DH&S og HK, p.t. Landsoverenskomstens § 3,

§ 5A og B og § 9, stk. 1, 3 og 4.

Såfremt Landsoverenskomsten eller tilsvarende overenskomst mel- lem DH&S og HK bortfalder på grund af konflikt, omfattes butiks- ansatte medarbejdere på Dansk Industris medlemsvirksomheder fortsat og indtil ny overenskomst indgås mellem/omfattende kon- fliktens parter af de indtil konfliktens start gældende bestemmelser, jf. ovenfor.

Der er endvidere enighed om, at eksisterende særoverenskomster in- den for handels- og kontorområdet indgået i Dansk Industris regi, gældende for enkeltvirksomheder eller grupper af virksomheder, fortsat er gældende.

København, den 22. maj 1996

Protokollat – Landsoverenskomsten m.m. Dækningsområdet for Funktionæroverenskomsten mellem Dansk Industri og CO-industri inden for HK’s område.‌

Mellem nedenstående parter er der enighed om, at den mellem DI og CO-industri indgåede Funktionæroverenskomst og dertil knyttede protokollater og aftaler er gældende for alle overenskomstdækkede medarbejdere inden for handels- og kontorområdet, jf. overenskom- stens § 1, beskæftiget på virksomheder, hvis medlemsforhold er pla- ceret i DI.

Verserende og fremtidige sager mellem overenskomstparterne eller mellem Dansk Industri og HK, herunder sager om tiltrædelse af overenskomst, jf. 50 pct. reglen, løses i overensstemmelse hermed.

Der er endvidere enighed om følgende:

a. Virksomheder, der før 1. marts 1995 ikke var omfattet af Lands- overenskomsten, men af en selvstændig overenskomst med HK indgået i DI-regi, omfattes fortsat af den selvstændige overens- komst.

b. Virksomheder, som før 1. marts 1995 var omfattet af Landsover- enskomsten med tillæg til overenskomsten indgået i DA-regi efter Landsoverenskomstens regler, omfattes fra 1. marts 1995 af Indu- striens Funktionæroverenskomst, dog således at nævnte tillæg til overenskomsten fortsat er gældende i det omfang, tillægget ikke indeholdes i Industriens Funktionæroverenskomst.

København, den 22. maj 1996

Protokollat – Behandling af ikrafttrædelsessager (50 pct.- reglen)‌

Parterne har aftalt, at parterne mødes en gang om måneden for at drøfte udvalgte verserende sager om ikrafttrædelse af Industriens Funktionæroverenskomst, jf. 50 pct.-reglen. Første møde afholdes i maj 2017. Møderne aftales for et halvt år ad gangen.

Denne aftale kan af begge parter opsiges til bortfald med 3 måneders varsel, dog tidligst til den 1. januar 2019.

Aftalen træder i kraft den 1. marts 2017

Protokollat – Udvalg om opdatering af uddannelses-‌

betegnelser i Industriens Funktionæroverenskomst § 1 Flere af de uddannelser, der er nævnt i Industriens Funktionærover- enskomst § 1, eksisterer ikke længere eller har ændret betegnelse, og det kan forventes, at uddannelser også fremover ændrer betegnelse.

Parterne har derfor opdateret uddannelsesbetegnelserne i Industri- ens Funktionæroverenskomst § 1.

Opdateringen ændrer ikke overenskomstens dækningsområde. Ar- bejdsfunktioner, der er omfattet af overenskomsten med henvisning til en uddannelse, der har ændret betegnelse, er fortsat omfattet af overenskomsten. Som bilag til overenskomsten optrykkes fremover en oversigt over såvel de hidtidige som opdaterede betegnelser for uddannelserne.

Hvis det konstateres, at en uddannelse har ændret indhold, drøftes det i tvivlstilfælde mellem parterne, om uddannelsen skal indgå i § 1.

Udvalget mødes i løbet af hver overenskomstperiode for at gen- nemgå og opdatere de uddannelser, som er nævnt i overenskomsten, samt i bilag 2 og bilag 3 (Uddannelseslister for professionsbachelo- rer). Udvalgets opdateringer indarbejdes i bilag 4. Hvis en af par- terne konstaterer væsentlige ændringer i uddannelsesbetegnelserne, mødes udvalget tillige i løbet af overenskomstperioden.

København, den 9. februar 2014

Protokollat – Multiple medlemsforhold m.m. Dækningsområdet for Funktionæroverenskomsten mellem Dansk Industri og CO-industri i virksomheder med medlemskab af flere ar- bejdsgiverforeninger (multiple).‌

Undertegnede parter har drøftet dækningsområdet for Funktionær- overenskomsten, jf. overenskomstens § 1, for virksomheder, der ud- over at være medlem af Dansk Industri også er medlem af andre ar- bejdsgiverforeninger, og er enige om følgende:

Indbetalinger for perioden 1. marts 1995 til 28. februar 1997 til pen- sion og uddannelsesfonde er gyldige i forhold til den overenskomst, der er indbetalt efter. Tilsvarende gælder alle øvrige overenskomst- mæssige forhold, uanset hvilke arbejdsgiverforeninger virksomhe- den er medlem af.

Med virkning fra 1. januar 1997 har virksomheder med medlemskab af Dansk Industri og andre arbejdsgiverforeninger (multiple) valgt organisationsmæssig placering vedrørende medlemskabet for funk- tionærer.

Såfremt virksomhedens valg af overenskomstbærende arbejdsgiver- forening pr. 1. januar 1997 medfører et skift fra én overenskomst til en anden, vil den forud for skiftet løbende overenskomst fortsætte til sit eget udløb, før den erstattes af anden overenskomst.

Virksomheder med medlemskab af Dansk Industri, der fra 1. marts 1995 til 28. februar 1997 har tiltrådt Funktionæroverenskomsten ved særskilt protokollat, er fortsat omfattet af Funktionæroverenskom- sten.

København, den 12. december 1996

Protokollat – Meddelelse om overenskomstforhold i DIDO Virksomheder, der optages i DI og som tidligere var medlem af DS Håndværk & Industri, hvor det fremgår af DIDO-meddelelsen, er DI og CO-industri enige om, at DIDO-meddelelsen er dokumentation for, at Industriens Funktionæroverenskomst § 1, stk. 2 og 3 er sat i kraft fra virksomhedens optagelse i DI.‌

Når det ikke fremgår af DIDO-meddelelsen, at virksomheden tidli- gere har været medlem af Tekniq Arbejdsgiverne, og hvor forbundet anser, der har været et medlemskab, gør forbundet gældende overfor DI, at Industriens Funktionæroverenskomst § 1, stk. 2 og 3 er sat i kraft fra virksomhedens optagelse i DI.

København, den 22. marts 2012

Arbejdstid ‌

Xxxx til arbejdsministeren – forhandling ‌

Xxxxxx af brev af 26. juni 1996 til Arbejdsministeriet:

”Selv om foranstående vilkår for oprettelse af overenskomst ikke er opfyldt, er forbundet forhandlingsberettiget for sine medlemmer over for virksomheder, der disponerer i strid med væsentlige prin- cipper i Landsoverenskomsten eller andre lignende uoverensstem- melser, f.eks. ved at aflønne under denne overenskomst, samt hvor der foreligger problemer vedrørende lovgivning om ansættelses- og arbejdsforhold. Forhandlingerne kan, hvis en af parterne ønsker det, føres videre til forhandling under hovedorganisationernes medvir- ken.”

Uddraget af brevet knytter sig til den af parterne foretagne imple- mentering af Arbejdstidsdirektivet, i hvilken forbindelse parterne ved brevet til Arbejdsministeriet anfører, på hvilken måde imple- menteringen af direktivet anses for gennemført for medarbejdere an- sat på virksomheder, hvor Funktionæroverenskomsten ikke på grund af den jf. overenskomstens § 1 gældende 50%-regel på HK’s område – er gældende for handels- og kontorområdet og/eller labo- rantområdet.

Løn/stillingsvurdering ‌

Stillingsvurderingssystem – indførelse af ‌

Vedrørende virksomheders indførelse af Dansk Industris stillings- vurderingssystem.

Der er mellem Dansk Industri og CO-industri enighed om, at DI/ IP’s stillingsvurderingssystem ikke er et lønsystem i henhold til over- enskomstens § 3, stk. 6. Lønfastsættelsen sker i overensstemmelse med de overenskomstmæssige bestemmelser herom.

Parterne er i øvrigt enige om, at systemet er velegnet til vurdering af behov for efteruddannelse af den enkelte medarbejder.

Parterne er enige om, at specialistkriteriet i den videre udvikling af systemet følges nøje.

For at sikre den fornødne åbenhed er parterne enige om gensidigt at informere hinanden om systemets udvikling.

I forbindelse med virksomheders indførelse af stillingsvurderingssy- stemet anbefaler parterne:

Indførelse af stillingsvurderingssystemet bør ske i samarbejde mel- lem virksomheden og medarbejderne. Det skal sikres, at der skabes størst muligt kendskab til systemet, dets anvendelsesmuligheder og metoder, ligesom det skal drøftes, på hvilken måde det er hensigten at anvende systemet i den enkelte virksomhed, samt hvilke mål der er herfor.

Det er naturligt, hvor tillidsrepræsentanter findes, at disse inddra- ges. Medarbejderne bør orienteres om eget pointtal og stillings- niveau i systemet, samt om antallet af medarbejdere på de enkelte stillingsniveauer, og endelig virksomhedens lønniveau på det enkelte stillingsniveau.

Ferie ‌

Protokollat – Ikke hævet feriegodtgørelse – Feriefond Under forhandlingerne om overenskomsten mellem Dansk Industri og CO-industri har DI givet udtryk for, at man ikke vil modsætte sig en bestemmelse om, at ikke hævet feriegodtgørelse indbetales til fe- rie- og rekreationsformål efter nærmere aftale, men har påpeget, at forudsætningen herfor vil være, at der foreligger en godkendelse ef- ter ferielovens § 34, stk. 2. DI medvirker gerne til opnåelse af en så- dan godkendelse.‌

Såfremt en sådan godkendelse opnås, tilføjes følgende afsnit til over- enskomstens § 12 – Ferie og frihed – in fine: Funktionæroverens- komst

»Xxxx udbetalt feriegodtgørelse indbetales til (navnet på den eventu- elle fond eller andet)«.

III. PENSIONSFORHOLD ‌

Industriens Overenskomst ‌

Protokollat – Etablering af pensionsordning ‌

1. Der etableres et holdingselskab med det formål at oprette og drive et eller flere pensionsforsikringsaktieselskaber.

2. Holdingselskabets aktiekapital, resp. ansvarlige lånekapital ejes med 30 pct. af Industriens Arbejdsgivere og 70 pct. af parterne i de to overenskomster (Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark samt Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark / Special- arbejderforbundet i Danmark).

3. Holdingselskabets bestyrelse består af et lige antal medlemmer. Arbejdstagersiden og Industriens Arbejdsgivere vælger hver halv- delen af bestyrelsen. Af bestyrelsens midte udpeges en formand og en næstformand.

Arbejdstagersiden vælger formanden, og Industriens Arbejdsgi- vere vælger næstformanden.

Det vedtægtsbestemmes, at ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

4. Det af parterne oprettede holdingselskab etablerer et 100 pct. ejet pensionsforsikringsaktieselskab (Industriens Pensionsforsikring A/S). Bestyrelsen vælges efter bestemmelserne i pkt. 3, og ved- tægter m.v. udarbejdes således, at reglerne i denne aftale gælder begge selskaber.

Der oprettes et repræsentantskab i pensionsforsikringsaktiesel- skabet. Repræsentantskabet består af delegerede valgt af og blandt forsikringstagerne. Repræsentantskabet vælger halvdelen af lønmodtagersidens medlemmer i pensionsforsikringsaktiesel- skabets bestyrelse.

Omkostningerne ved selskabernes stiftelse afholdes af overens- komstparterne efter ejerandele.

5. Det vedtægtsbestemmes, at investeringer i IA-medlemsvirksom- heder af en sådan art og størrelse, at de skal bestyrelsesgodken- des og ikke kan foretages af direktionen alene, kræver flertalsbe- slutning og tillige, at mindst en af Industriens Arbejdsgiveres be- styrelsesrepræsentanter stemmer for forslaget. Såfremt der ikke er enighed, skal pågældende virksomheds ansvarlige ledelse hø- res, hvis pensionsforsikringsaktieselskabets bestyrelse beslutter dette. Hvis forslaget skulle blive forelagt for pensionsforsikrings- aktieselskabets generalforsamling, kræver vedtagelsen enighed mellem holdingselskabets aktionærer.

Har man besluttet en sådan investering, kræver enhver form for stemmeafgivning på generalforsamlingen i det pågældende sel- skab samme majoritet i pensionsforsikringsaktieselskabet som ved nyinvestering.

6. Det vedtægtsbestemmes i begge selskaber, at vedtægtsændringer eller overdragelse af aktier til andre kun kan ske ved enighed mellem de stiftende overenskomstparter eller deres successorer i overenskomstmæssig forstand.

7. Pensionsforsikringsaktieselskabets kapital skal ved etableringen udgøre det nødvendige minimumsbeløb fastsat af Finanstilsynet. I det omfang, Finanstilsynet godkender dette, skal kapitalen til- vejebringes som ansvarlig lånekapital indbetalt i aktieforholdet, der ikke forrentes, men tilbagebetales efterhånden som Finanstil- synet godkender dette. Der skal ske størst mulig konsolidering, således at driftsplanen skal udarbejdes med maksimal rentemar- ginal godkendt af Finanstilsynet. Det vedtægtsbestemmes, at der ikke kan udbetales udbytte.

8. Selskabernes opløsning, salg eller fusion såvel nationalt som in- ternationalt kræver enighed mellem de stiftende overenskomst- parter eller deres successorer i overenskomstmæssig forstand.

9. Der er aftalt følgende vedrørende pensionens indhold:

a. Etableringstidspunkt 1. januar 1993.

b. Bidrag for perioden 1. januar 1993 til 1. januar 1994 andrager 0,9 pct. af den A-skattepligtige lønindkomst.

Lønmodtageren betaler 1/3 af pensionsbidraget – arbejdsgiveren 2/3. Der er for lønmodtageren adgang til at forøge egetbidraget.

Denne anmærkning erstatter teksten i pkt. 9 b, 1. afsnit: Ved overens- komstforhandlingerne 1992/93 aftaltes følgende: Bidrag for perioden

1. januar 1993 til 30. juni 1994 udgør 0,9% af den A-skattepligtige løn- indkomst. Bidraget forhøjes pr. 1. juli 1994 med 1,2% til i alt 2,1%.

c. Lønmodtagere med 9 måneders anciennitet (pr. 1. marts 2011 2 måneder) er omfattet af denne ordning fra deres fyldte 20. år. Anciennitetskravet bortfalder for lønmodtagere, der ved ansæt- telsen er omfattet af nærværende pensionsordning fra tidligere ansættelse inden for overenskomsternes område, eller fra deres tidligere ansættelsesforhold er omfattet af en anden arbejdsmar- kedspensionsordning.

d. Arbejdsgiveren indbetaler for hver lønudbetalingsperiode bidra- get til pensionsforsikringsselskabet efter dettes nærmere anvis- ninger.

e. Der gives tilsagn om, at der ved overenskomstforhandlingerne i 1993 og efterfølgende forhandlinger forhandles om pensions- bidraget.

f. Der er enighed om, at pensionsordningen etableres med et pensi- onsregulativ, der muliggør optagelse af alle lønmodtagere uden helbredserklæring omfattet af de mellem stifterne indgåede over- enskomster.

g. Pensionsordningens nærmere indhold aftales i det tekniske ud- valg, jf. pkt. 11.

Ordningens indhold baseres på parternes tidligere udvalgsrap- port (Kap. 3) om pensioner, og der er enighed om, at den kollek- tive forsikring gældende ved dødsfald og invaliditet kan ske ved gentegning i et andet selskab.

10. Optagelse af andre overenskomstområder – eller andre medar- bejdergrupper i IA-medlemsvirksomheder – under pensionsord- ningen besluttes i pensionsforsikringsaktieselskabets bestyrelse med tilslutning fra mindst 1 bestyrelsesmedlem valgt af Industri- ens Arbejdsgivere og mindst 1 bestyrelsesmedlem valgt af ar- bejdstagerne.

11. Der nedsættes et teknisk udvalg, som inden den 1. januar 1992 udarbejder forslag til vedtægter for ovennævnte selskaber samt

forslag til pensionsregulativ for pensionsordningen i overens- stemmelse med ovennævnte retningslinjer.

12. Vedtægterne skal godkendes af stifterne. Godkendelsen skal være sket senest 1. september 1992. Er godkendelse ikke sket inden dette tidspunkt, nedsættes der en forhandlingskommission på 5 personer med to fra Industriens Arbejdsgivere og to fra forbun- dene og med præsidenten for Sø- og Handelsretten som formand. I mangel af flertal i forhandlingskommissionen træffer forman- den afgørelse om indholdet af vedtægterne. Forhandlingskom- missionen skal afslutte sit arbejde senest 1. november 1992

13. Selskaberne skal virke for at sikre størst muligt pensionsafkast. Midlerne skal placeres, således at der tilsikres en betryggende sikkerhed og en opretholdelse af midlernes realværdi til gavn for dansk industri.

14. Pensionsaftalen er indgået mellem Industriens Arbejdsgivere, Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Dan- mark omfattende alle ansatte omfattet af Industriens Arbejdsgi- veres overenskomst med CO-Metal og Industriens Arbejdsgiveres overenskomst med SID/KAD (Fællesoverenskomsten) samt alle ansatte omfattet af tiltrædelsesoverenskomster til ovennævnte overenskomster.

København, den 15. februar 1991

Anm.

Protokollatteksten er den pr. 15. februar 1991 vedtagne bortset fra an- mærkning til pkt. 9 b.

Anm. til protokollat om etablering af pensionsordning:

Ifølge en ændring af lov om forsikringsvirksomhed m.v., vedtaget af Folketinget den 17. december 1992, udnævner industriministeren i fremtiden et medlem af bestyrelsen i livs- og pensionsforsikringsaktie- selskaber.

Med henblik på at bevare den hidtidige balance mellem parterne i be- styrelsen for Industriens Pension – således som det fremgår af de nu- gældende vedtægter og aktionæroverenskomst – er der enighed om, at der under hensyntagen til den af industriministeren udpegede

repræsentant og uden at ændre antallet af bestyrelsesmedlemmer fore- tages en tilpasning af vedtægter og aktionæroverenskomst, således at parternes hidtidige rettigheder bevares i det omfang det er teknisk og lovmæssigt muligt.

København, den 14. februar 1993

Protokollat – Håndtering af sager om manglende indbetaling og indberetning af pensionsbidrag ‌

På baggrund af overenskomstparternes gode erfaringer med et aftalt bodssystem, der er anvendt ved udenretsligt forlig i pensionssager, er der enighed om at indgå denne organisationsaftale.

Overenskomstparterne er endvidere enige om at fortsætte den an- vendte praksis, ligesom Industriens Pension følger en fastlagt ryk- kerprocedure, hvor fristen for rettidig indberetning og indbetaling af pensionsbidrag er den 10. i den efterfølgende måned, og hvor de in- den overlevering skønner, om der er forhold i sagen, der udsætter overleveringen.

Overleveres sagen til overenskomstparterne, tages en vurdering af, om der er undskyldelige forhold ved indberetningen og indbetalin- gen, hvis ikke betales en bod, der er fortsat pligt til at indbetale skyl- digt pensionsbidrag.

Sagerne behandles pr. korrespondance efter nedenstående retnings- linjer.

Bod ved forlig i almindelig rykkerprocedure.

a. Hvis CO-industri eller DI ikke opgør et efterbetalingskrav, udgør boden 2.470 kr. (1. marts 2024 – 2.560 kr., der i første gentagel- sestilfælde stiger til 4.970 kr. (1. marts 2024 – 5.140 kr. og i yder- ligere gentagelsestilfælde stiger til 8.080 kr. (1. marts 2024 –

8.350 kr.). Gentagelsestilfælde opgøres inden for en løbende peri- ode på 18 måneder.

b. Hvis CO-industri eller DI opgør et ubestridt efterbetalingskrav, udgør boden 20 pct. af efterbetalingskravet, dog mindst 1.550 kr. (1. marts 2023 – 1.610 kr.).

c. Bod ved forlig ved manglende efterlevelse af pligten til at oplyse fratrædelse, midlertidig lønophør, og medarbejdere, der ansættes i fleksjob til Industriens Pension håndteres således, at virksom- heder, der overleveres i rykkerprocedure, hvor der er tale om manglende efterlevelse, som udløser rykkerproceduren, udgør boden kr. 1.550 pr. rykkerskrivelse, uanset antal medarbejdere. Boden reguleres pr. 1. marts 2024 til kr. 1.610 pr. rykkerskrivelse.

d. Sager, i hvilke der ikke indgås forlig, kan videreføres til fælles- møde.

Bod ved fællesmøde

a. Hvis CO-industri eller DI ikke opgør et efterbetalingskrav, udgør boden 3.730 kr. (1. marts 2024 – 3.850 kr.), der i første gentagel- sestilfælde stiger til 6.830 kr. (1. marts 2024 – 7.070 kr.) og i yderligere gentagelsestilfælde stiger til 10.250 kr. (1. marts 2024

– 10.600 kr.). Gentagelsestilfælde opgøres inden for en løbende periode på 18 måneder.

b. Hvis CO-industri eller DI opgør et ubestridt efterbetalingskrav, udgør boden 25 pct. af efterbetalingskravet, dog mindst 2.470 kr. (1. marts 2024 – 2.560 kr.).

c. Bod ved forlig ved manglende efterlevelse af pligten til at oplyse fratrædelse, midlertidig lønophør, og medarbejdere, der ansættes i fleksjob til Industriens Pension håndteres således, at virksom- heder, der overleveres i rykkerprocedure, hvor der er tale om manglende efterlevelse, som udløser rykkerproceduren, udgør boden kr. 2.470 pr. rykkerskrivelse, uanset antal medarbejdere. Boden reguleres pr. 1. marts 2024 til kr. 2.560.

d. Sager, hvorom der ikke opnås enighed, kan videreføres ved Ar- bejdsretten.

Forligsprocedure.

CO-industri fremsender forlig til DI, hvori parterne pålægger virk- somheden inden 14 dage fra forligsdato at indberette og indbetale skyldigt pensionsbidrag og at indbetale bodsbeløbet inden for samme frist til CO-industri. Forliget kan rettidigt tiltrædes af DI in- den for 10 arbejdsdage fra afsendelsesdatoen ved fremsendelse af underskrevet forlig til CO-industri. Forliget er tiltrådt rettidigt, så- fremt det i underskrevet udgave afsendes fra DI på sidste dag i 10- dages perioden. Hvis det er nødvendigt at overskride fristen i kon- krete situationer, kan parterne aftale det.

Den skærpede rykkerprocedure.

Parterne er blevet enige om at suspendere den skærpede rykkerpro- cedure.

a. Virksomheder, der indtil 31. januar 2011 er kommet på den skær- pede rykkerprocedure, skal vedblive med at være på, og Industri- ens Pension vil hver måned fremsende en opdatering til

overenskomstparterne, således at det kan konstateres, om der sker gentagelser ud over de 4 første rykkere og overleveringen.

b. Industriens Pension fortsætter med at opsamle data måned for måned, således at den skærpede rykkerprocedure hurtigt kan sættes i kraft igen, hvis der sker en negativ udvikling i antallet af rykkere som følge af, at de enkelte virksomheder ikke indberetter og indbetaler rettidigt.

c. For at vurdere, om der sker en negativ udvikling, vil Industriens Pension hver måned fremsende en oversigt over antallet af ryk- kere opdelt på henholdsvis overenskomstkode 10.000 og 10.001.

d. Hvis der er konstateret en negativ udvikling hvert år ultimo fe- bruar, første gang i 2012, genoptages den skærpede rykkerproce- dure automatisk med overleveringer til overenskomstparterne den efterfølgende måned.

Særlig rykkerprocedure

Hvis en virksomhed får en 1. rykker fra IP således, at der inden for 24 måneder er tilsendt virksomheden fire 1. rykkere fra IP, ifalder virksomheden en bod for den fjerde rykker på 2.470 kr. (1. marts 2024 – 2.560 kr.). I første gentagelsestilfælde herefter stiger boden til 4.970 kr. (1. marts 2024 – 5.140 kr.) og i yderligere gentagelsestil-

fælde udgør boden 8.080 kr. (1. marts 2024 – 8.350 kr.).

Hvis virksomheden inden for en periode på 12 måneder ikke har be- talt til tiden efter 2. rykker, og sagen dermed er blevet overleveret til organisationerne, og virksomheden herefter modtager en 1. rykker, ifalder virksomheden en bod herfor på 2.470 kr. (1. marts 2024 –

2.560 kr.). I første gentagelsestilfælde herefter stiger boden til 4.970 kr. (1. marts 2024 – 5.140 kr.), og i yderligere gentagelsestilfælde ud- gør boden 8.080 kr. (1. marts 2024 – 8.350 kr.). Sager, hvorom der ikke opnås enighed, kan videreføres til fællesmøde.

Forligsprocedure

såfremt det i underskrevet udgave afsendes fra DI på sidste dag i 10- dages perioden. Hvis det er nødvendigt at overskride fristen i kon- krete situationer, kan parterne aftale det.

CO-industri afventer fremsendelse af begæring af fællesmøde til ef- ter udløbet af tiltrædelsesfristen på forliget.

Parterne er enige om, at det påhviler Industriens Pension at infor- mere virksomhederne om den bodsmæssige konsekvens af fortsat undladelse eller forsinkelse af indbetaling og/eller indberetning til IP. DI udarbejder et bilag, som IP skal anvende som led i rykkerpro- ceduren.

Fællesbestemmelser:

For at bodsniveauet ikke udhules af den almindelige pris- og lønud- vikling og dermed mister sin kraft, er der enighed om, at bodsbelø- bene i denne organisationsaftale reguleres ved overenskomstfornyel- serne med samme procentsatser som mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde i Industriens Overenskomst § 22

København, den 13. maj 2011 – (Bodssatserne er reguleret pr. 1. marts 2023)

Industriens Funktionæroverenskomst ‌

Protokollat – Fælles forståelse af IFO § 8, stk. 8, pkt. 8.1, litra i ”Pensionsordningen kan normalt ikke tilbagekøbes” Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at pensionsord- ningen normalt ikke kan tilbagekøbes. Der er dog en undtagelse, når der er tale om permanent emigration fra Danmark.‌

Det er et krav, at den nødvendige dokumentation herfor foreligger i form af en skriftlig bekræftelse på vedkommendes fulde skatteophør i Danmark, og datoen for skatteophøret er fastsat. Der kan ikke ud- betales før denne dato.

På Industriens Overenskomster, hvor arbejdsmarkedspensionsord- ningen er placeret i Industriens Pension og i Pension for Funktionæ- rer, sker tilbagekøb på anmodning fra medlemmer, ved emigration fra Danmark efter de i pensionsselskaberne vedtagne forsikringsbe- tingelser og en evt. fastlagt procedure.

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at de private pen- sionsselskaber behandler ansøgninger om tilbagekøb af firmapensi- onsordninger, når en pensionskunde ansøger herom, og de er be- hjælpelige med at fremskaffe den nødvendige dokumentation.

Inden der sker udbetaling af pensionsordningen til pensionskunden, skal der gives skriftlig meddelelse herom til CO-industri og Dansk Industri. Når CO-industri anmoder om det, skal den dokumentation, der ligger til grund for udbetalingen, sendes til CO-industri. Anmod- ningen har opsættende virkning for udbetalingen. Hvis dokumenta- tionen ikke er fyldestgørende, kan udbetalingen ikke ske på dette grundlag. Endvidere kan en af overenskomstparterne fratage pensi- onsselskabet retten til at behandle ansøgninger om tilbagekøb af fir- mapensionsordninger. I den situation overtager overenskomstpar- terne sagsbehandlingen.

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, når en arbejds- markedspensionsordning eller en firmapensionsordning bliver over- ført til en anden pensionsordning, kan der kun ske overførsel til en pensionsordning, hvor pensionsordningen normalt ikke kan tilbage- købes.

København, den 22. oktober 2014

Protokollat – Skift af pensionsleverandør i forbindelse med virksomhedsoverdragelse ‌

Der er ikke i Industriens Funktionæroverenskomst taget højde for firmapensionsordninger ved virksomhedsoverdragelse mellem to virksomheder, der er omfattet af Industriens Funktionæroverens- komster og således underlagt de samme regler for pension.

Der er enighed mellem parterne om, at de virksomhedsoverdragede medarbejdere kan skifte til erhververs firmapensionsordning fra det tidspunkt, hvor overdragelsen faktisk finder sted.

Erhverver orienterer i givet fald de virksomhedsoverdragede medar- bejdere herom.

Omkostningerne for skift må ikke på nogen måde pålignes medar- bejderne, og inden for to måneder efter skiftet/orienteringen kan den enkelte medarbejder vælge at skifte videre til PFF (overenskom- stens ordning). Medarbejderen beslutter selv, om depotet i den pen- sionsordning, som forlades, skal overføres til den nye ordning.

Det forudsættes, at erhververs ordning lever op til betingelserne i IFO § 8, stk. 8, pkt. 1.

Endvidere skal IFO § 8, stk. 8, pkt. 8.5 d og pkt. 8.5 f iagttages

I relation til virksomhedsoverdragede medarbejdere, omfattet af In- dustriens Overenskomst, kan medarbejderne ved overdragelsen alene overflyttes til Industriens Pension, selvom erhverver måtte have en protokolleret firmapensionsordning for sine medarbejdere, omfattet af Industriens Overenskomst.

København, den 25. maj 2015

Fælles Pensionsforhold – Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst ‌

Protokollat – Pension af ferietillæg ‌

Parterne er enige om, at ferietillæg til funktionærer og funktionær- lignende medarbejdere indgår i beregningsgrundlaget for pensions- bidrag i Industriens Overenskomst og Industriens Funktionærover- enskomst.

Arbejdsgivervejledningen fra Industriens Pension nævnt i anmærk- ningen til IO § 34, stk. 5 samt anmærkningen til IFO § 8, stk. 2 opda- teres i forhold hertil.

Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014. København, den 9. februar 2014

Protokollat – Diverse aftaler om pensionsmæssige forhold mv.‌

Nedennævnte parter er enige om følgende aftaler om pensionsfor- hold:

I relation til Industriens Overenskomst

1. Pensionsaftale ved tiltrædelsesoverenskomster

Den generelle pensionsaftale i Industriens Overenskomst er gæl- dende for tiltrædelsesaftaler og lokaloverenskomster med tilknyt- ning til området, således at der ikke for disse af forbundene kan aftales dispensationer for tilslutning til Industriens Pension.

2. Indbetaling og ikrafttrædelse af forsikringselementer

Siden oprettelsen i 1993 har det været og er et grundlæggende princip for pensionsordningen i Industriens Pension, at rettidig indberetning og indbetaling af første pensionsbidrag for en med- arbejder, der opfylder de fastsatte kriterier for at være omfattet af ordningen, er en betingelse for, at den obligatoriske forsikrings- del, herunder invalideforsikringen, træder i kraft for medarbejde- ren på det tidspunkt, hvor medarbejderen opfylder/opfyldte overenskomstens betingelser.

3. Overførsel af pensionsdepot fra Industriens Pension

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at når en ar- bejdsmarkedspensionsordning eller en firmapensionsordning bliver overført til en anden pensionsordning ved jobskifte, kan der kun ske overførsel til en anden obligatorisk pensionsordning, fx overenskomstbaserede eller firmapensionsordninger, der ikke er oprettet individuelt af den enkelte person, og hvor pensions- ordningen normalt ikke kan tilbagekøbes, så midlerne bliver i en pensionsordning.

Der kan dog ske overførsel til en privat ordning, hvis medlemmet er blevet selvstændig erhvervsdrivende og de sidste 12 måneder forud for overførslen ikke har haft arbejdsmarkedsbidragspligtig lønmodtagerindtægt på mere end 60.000 kr

I relation til Industriens Funktionæroverenskomst

4. Erhvervsevnetabserstatning og præmiefritagelse

En pensionsordning efter Industriens Funktionæroverenskomst eller en firmapensionsordning indgået efter Industriens Overens- komst § 48, stk. 5 kan indeholde vilkår om, at erstatningsydelser for tab af erhvervsevne skal tilfalde arbejdsgiveren, så længe den skadelidte er ansat hos den pågældende arbejdsgiver, og/eller præmiefritagelse for virksomheden.

Erhvervsevnetabserstatning

Det er en betingelse for, at virksomheden kan modtage erstatning fra pensionsordningen, at medarbejderen fortsat modtager fuld løn under sygdom fra virksomheden. Hvis medarbejderen fratræ- der, og lønnen dermed bortfalder, tilfalder erstatningen herefter medarbejderen.

Præmiefritagelse

Ved præmiefritagelse tilfalder lønmodtagerbidraget den ansatte, og arbejdsgiverbidraget tilfalder virksomheden. Hvis det samlede bidrag er udbetalt fra pensionsselskabet til virksomheden, efter- betaler virksomheden lønmodtagerandelen til medarbejderen.

Det er en betingelse for, at virksomheden kan modtage tilbagebe- taling/fritages for indbetaling af pensionsbidrag, at den forsik- ringsmæssige tilskrivning, som medarbejderens pensionsopspa- ring modtager, mindst svarer til, hvad der ville blive tilført pensi- onsordningen, såfremt der var blevet indbetalt almindelige pensi- onsbidrag til ordningen på grundlag af den udbetalte løn. Så- fremt medarbejderen dokumenterer, at dette ikke er tilfældet, skal virksomheden indbetale det manglende beløb til pensions- ordningen. Parterne opfordrer pensionsselskaberne til i givet fald at være behjælpelige med dette, og virksomheden skal i det om- fang, det er muligt, medvirke ved at fremkomme med oplysnin- ger, f.eks. lønsedler og beregninger.

I relation til både Industriens Overenskomst og Industri- ens Funktionæroverenskomst

5. Pension og fratrædelsesalder

Overenskomsternes regler om pension og alder i Industriens Funktionæroverenskomst og Industriens Overenskomst indebæ- rer ikke nogen indskrænkning i den enkelte virksomheds

dispositionsret med hensyn til at aftale eller fastsætte en bestemt alder som virksomhedens fratrædelsesalder.

6. Forsikringsordning for elever

Aftalen om visse forsikringsydelser til lærlinge og elever genfor- handles, såfremt det ikke er muligt at opnå dækning på væsent- ligt tilsvarende vilkår, eller såfremt dækning eller omkostninger måtte ændre sig væsentligt fra det aftalte.

7. Afregning af pension af feriegodtgørelse ved fratrædelse

Der beregnes pension af feriegodtgørelsen, når en medarbejder, der har haft ferie med løn, fratræder. Både arbejdsgiverens bi- drag og medarbejderens eget bidrag beregnes af den feriegodtgø- relse, der skal tilfalde medarbejderen, og indbetales til pensions- selskabet i forbindelse med afregning af sidste løn. Arbejdsgive- rens andel udredes af arbejdsgiveren ud over løn og feriegodtgø- relse. Parterne er enige om, at medarbejderens andel kan fradra- ges i feriegodtgørelsen inden endelig afregning af denne. Over- enskomstparterne er enige om at anbefale denne løsning.

8. Afregning af pension af sygeferiegodtgørelse

Der beregnes pension af sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til pension jf. Industriens Overenskomst § 34. Både arbejdsgiverens bidrag og medarbejderens eget bidrag be- regnes af sygeferiegodtgørelsen og indbetales til pensionsselska- bet.

Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren ud over sygefe- riepengene. Medarbejderens andel fradrages i feriegodtgørelsen inden endelig afregning af denne.

9. Pension af feriepenge omfattet af feriegarantiordning

Der beregnes pension af feriegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til pension jf. Industriens Overenskomst § 34 og Indu- striens Funktionæroverenskomst § 8.

Pension af feriegodtgørelse omfattet af feriegarantiordning be- regnes i takt med, at feriegodtgørelsen optjenes. Det er således

uden betydning, at feriegodtgørelsen først beskattes, når den ud- betales til medarbejderen

København, den 9. februar 2014 Ændret ved OK2020 og OK2023

Protokollat – Håndtering af sager om optrapnings- ordninger og firmapensionsordninger ‌

Med henblik på at sikre en entydig, rettidig og smidig sagsbehand- ling er parterne enige om nedenstående procedure i forbindelse med etablering af optrapningsordninger og videreførelse af firmapensi- onsordninger på Industriens Overenskomst og Industriens Funktio- næroverenskomst

Der henvises i øvrigt til Mødeplanaftalen, hvor den normale proce- dure i forbindelse med optrapnings- og firmapensionsordninger for virksomheder, der indmeldes i DIO I, beskrives.

1. Optrapningsordninger omfattende I-OK

a. Når en virksomhed indmeldes i DIO I, og virksomheden ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, meddeler DI ved optagelsen CO-industri herom i DIDO - medlemsdata med et B efter pensio- ner.

b. Såfremt der ikke i DIDO - medlemsdata er foretaget en sådan meddelelse, men virksomheden alligevel ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, kan dette rettidigt begæres af DI ved frem- sendelse af protokollat indenfor 2 måneder efter DIDO -med- lemsdata er tilgået CO-industri, mod at DI betaler et bodsmæs- sigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

c. Såfremt der i DIDO - medlemsdata er skrevet et B efter pensio- ner, udfærdiger DI protokollat herom. Protokollatet sendes til CO-industri, senest 2 måneder efter DIDO - medlemsdata er til- gået CO-industri.

d. Såfremt protokollaterne ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 1.c, meddeler CO-industri dette til DI i en ”optrapningsryk- ker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at gøre brug af pensi- onsoptrapning, kan det ske ved at protokolleringen, jf. pkt. 1c, sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af optrapnings- rykkeren i DI og mod, at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr.

5.500. I modsat fald bortfalder pensionsoptrapningen, og virk- somheden indbetaler eget overenskomstmæssige pensionsbidrag fra optagelsen i DI.

2. Firmapensionsordninger omfattende I-OK

a. Når en virksomhed indmeldes i DIO I, og virksomheden ønsker at videreføre en eksisterende firmapensionsordning, meddeler DI

ved optagelsen CO-industri herom i DIDO –medlemsdata med et A efter pensioner.

b. Såfremt der ikke i DIDO – medlemsdata er foretaget en sådan meddelelse, men virksomheden alligevel ønsker at videreføre fir- mapensionsordningen, kan dette rettidigt begæres af DI ved fremsendelse af protokollat, firmapensionsordningen og navneli- ste, inden for 2 måneder efter XXXX – medlemsdata er tilgået CO-industri, mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

c. Såfremt der i DIDO – medlemsdata er skrevet et A efter pensio- ner, udfærdiger DI protokollat herom. Protokollatet, firmapensi- onsordningen og navneliste sendes til CO-industri, senest 2 må- neder efter DIDO - medlemsdata er tilgået CO-industri.

d. Såfremt protokollatet, firmapensionsordningen og navneliste ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 2.c, meddeler CO-in- dustri dette til DI i en ”firmapensionsrykker”. Såfremt virksom- heden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at protokolleringen, jf. pkt. 2c, sker senest 14 dage ef- ter datoen for modtagelsen af firmapensionsrykkeren i DI, og mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige fir- mapensionsordningen jf. I-OK § 48, stk. 6 og ved udløb af opsi- gelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til Industriens Pen- sion.

3. Indeståelseserklæringer omfattende I-OK

a. Dokumentation for, at firmapensionsordningen opfylder de over- enskomstmæssige kriterier, kan ske ved erklæring fra pensions- forsikringsselskabet om, at ordningen opfylder overenskomstens bestemmelser, og at selskabet indestår herfor. En sådan indestå- elseserklæring skal tilgå CO-industri, senest 12 måneder efter at DIDO - medlemsdata er tilgået CO-industri.

b. Såfremt indeståelseserklæringen ikke er tilgået CO-industri retti- digt jf. pkt. 3.a, meddeler CO-industri dette til DI i en ”indeståel- sesrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at indeståelseserklæ- ring fremsendes til CO-industri senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af indeståelsesrykkeren i DI og mod betaling af et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapensionsordningen, jf.

§ 48, stk. 6 og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde med- arbejderne til Industriens Pension.

4. Optrapningsordninger omfattende I-FOK

a. Når en virksomhed indmeldes i DIO I, og virksomheden ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, meddeler DI ved optagelsen CO-industri herom i DIDO – medlemsdata med et C efter pensio- ner.

b. Optrapningsordningen, som nævnt i pkt. 4.a, gælder for hele Funktionæroverenskomstens dækningsområde, uanset om over- enskomsten aktuelt er i kraft for hele området eller ej. Såfremt overenskomsten efterfølgende træder i kraft for grupper omfattet af 50%-reglen enten derved, at 50%-reglen opfyldes, og dette konstateres af HK, eller derved at virksomheden frivilligt tiltræ- der Funktionæroverenskomsten for disse grupper, indtræder de pågældende medarbejdere i pensionsordningen på det niveau, optrapningsordningen er nået til på det pågældende tidspunkt.

c. Såfremt der ikke i DIDO – medlemsdata er foretaget en sådan meddelelse, men virksomheden alligevel ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, kan dette rettidigt begæres af DI ved frem- sendelse af protokollat, inden for 2 måneder efter DIDO – med- lemsdata er tilgået CO-industri, mod at DI betaler et bodsmæs- sigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

d. Såfremt der i DIDO - medlemsdata er skrevet et C efter pensio- ner, udfærdiger DI protokollat herom. Protokollatet sendes til CO-industri, senest 2 måneder efter DIDO – medlemsdata er til- gået CO-industri.

e. Såfremt protokollaterne ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 4.c, meddeler CO-industri dette til DI i en ”optrapningsryk- ker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at gøre brug af pensi- onsoptrapning, kan det ske ved, at protokolleringen, jf. pkt. 4c, sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af optrapnings- rykkeren i DI og mod, at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr.

5.500. I modsat fald bortfalder pensionsoptrapningen, og virk- somheden indbetaler eget overenskomstmæssige pensionsbidrag fra optagelsen i DI.

5. Firmapensionsordninger omfattende I-FOK

a. Når en virksomhed indmeldes i DIO I, og virksomheden ønsker at videreføre en eksisterende firmapensionsordning, meddeler DI

ved optagelsen CO-industri herom i DIDO – medlemsdata med et F efter pensioner.

b. Såfremt der ikke i DIDO – medlemsdata er foretaget en sådan meddelelse, men virksomheden alligevel ønsker at videreføre fir- mapensionsordningen, kan dette rettidigt begæres af DI, inden for 2 måneder efter XXXX – medlemsdata er tilgået CO-industri, mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500 til CO-indu- stri.

c. Såfremt der i DIDO – medlemsdata er skrevet et F efter pensio- ner, fremsender DI protokollat og firmapensionsordning til CO- industri, senest 2 måneder efter DIDO – medlemsdata er tilgået CO-industri.

d. Såfremt protokollaterne og firmapensionsordningen ikke er til- gået CO-industri rettidigt jf. pkt. 5.c, meddeler CO-industri dette til DI i en ”firmapensionsrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at fremsendelse af protokollat, jf. pkt. 5c, sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af firmapensionsrykkeren i DI og mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapensi- onsordningen og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til Pension For Funktionær (PFF). Opsigelsespe- rioden kan maksimalt have en varighed af 6 måneder, som orga- nisationerne i enighed kan forlænge til 12 måneder.

6. Indeståelseserklæringer omfattende I-FOK

b. Såfremt indeståelseserklæringen ikke er tilgået CO-industri retti- digt jf. pkt. 6.a, meddeler CO-industri dette til DI i en ”indeståel- sesrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at indeståelseserklæ- ring fremsendes til CO-industri senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af indeståelsesrykkeren i DI og mod betaling af et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapensionsordningen og

ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til PFF. Opsigelsesperioden kan maksimalt have en varighed af 6 måneder, som organisationerne i enighed kan forlænge til 12 må- neder.

7. Firmapensionsordninger omfattende I-FOK § 1 stk. 2a og/eller 2b og/eller 3

a. Når I-FOK § 1, stk. 2a, og/eller 2b og/eller 3 er sat i kraft, idet HK opfylder betingelserne i Bilag 1 på en virksomhed, der er medlem af DIO I, og virksomheden ønsker at videreføre en eksisterende firmapensionsordning, meddeler DI dette til CO-industri herom i protokollat A og/eller B. Omfatter firmapensionsordning ikke alle de medarbejdere, der overenskomstdækkes, når den træder i kraft, indbetaler virksomheden for de medarbejdere pensionsbi- draget til PFF fra tiltrædelsestidspunktet.

b. Såfremt der i protokollat A og/eller B er foretaget meddelelse herom, fremsender DI firmapensionsordningen til CO-industri senest 2 måneder efter endelig udveksling af protokollat A og/el- ler B mellem parterne.

c. Såfremt der ikke er foretaget en sådan meddelelse, men virksom- heden alligevel ønsker at videreføre firmapensionsordningen,

kan dette rettidigt begæres af DI, inden for 2 måneder efter XXXX

- medlemsdata er tilgået CO-industri, mod at DI betaler et bods- mæssigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

d. Såfremt firmapensionsordningen ikke er tilgået CO-industri retti- digt jf. pkt. 7.b, meddeler CO-industri dette til DI i en ”dokumen- tationsrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at videre- føre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at fremsendelse af firmapensionsordningen, jf. pkt. 7.b, sker senest 14 dage efter da- toen for modtagelsen af firmapensionsrykkeren i DI, og mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapensi- onsordningen og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til PFF. Opsigelsesperioden kan maksimalt have en varighed af 6 måneder, som organisationerne i enighed kan forlænge til 12 måneder.

8. Indeståelseserklæringer omfattende I-FOK § 1 stk. 2a og/eller 2b og/eller 3

a. Dokumentation for, at firmapensionsordningen opfylder de over- enskomstmæssige kriterier, kan ske ved erklæring fra

pensionsforsikringsselskabet om, at ordningen opfylder overens- komstens bestemmelser, og at selskabet indestår herfor. En så- dan indeståelseserklæring skal tilgå CO-industri senest 12 måne- der efter, at Industriens Funktionæroverenskomst er blevet gæl- dende.

b. Såfremt indeståelseserklæringen ikke er tilgået CO-industri retti- digt jf. pkt. 8.a, meddeler CO-industri dette til DI i en ”indeståel- sesrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at indeståelseserklæ- ring fremsendes til CO-industri senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af indeståelsesrykkeren i DI og mod betaling af et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapensionsordningen og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til PFF. Opsigelsesperioden kan maksimalt have en varighed af 6 måneder, som organisationerne i enighed kan forlænge til 12 må- neder.

I sager, hvor der indtræder samtidige og sammenlignelige hændelser vedrørende både Industriens Overenskomst og Industriens Funktio- næroverenskomst, jf. ovenfor, er parterne enige om, at der alene ud- løses én bodsmæssig betaling, der således dækker det samlede for- hold.

9. Udlevering af firmapensionsordning eller fremsende er- klæring med oplysninger

a. Udgangspunktet er, at firmapensionsordningen skal udleveres i forbindelse med protokollering af en firmapensionsordning, og dette protokollats pkt. 9 finder alene anvendelse på protokolla- tets punkt 7 – Firmapensionsordninger omfattende I-FOK § 1, stk. 2a og/eller 2b og/eller 3. I disse situationer kan DI frem- sende en erklæring fra virksomheden eller pensionsselskabet med de nedenfor nævnte oplysninger, der træder i stedet for en fremsendelse af firmapensionsordningen, jf. protokollatets

pkt. 7b.

b. Såfremt CO-industri finder, der er begrundet tvivl om rigtighe- den i de afgivne oplysninger, skal firmapensionsordningen inden for 14 dage sendes til CO-industri. Indenfor denne frist, kan DI begære spørgsmålet drøftet med henblik på en afklaring. Ved manglende afklaring skal firmapensionsordningen udleveres ved fristens udløb.

Følgende oplysninger skal afgives:

1. Hvilket pensionsselskab firmapensionsordningen er tegnet hos.

2. Dato for ikrafttrædelse af firmapensionsordningen.

3. Angivelse af den selskabsretslige dækning (aktuelle cvr-numre).

4. Arbejdsgiver- og arbejdstagerbidraget i procenter, oplyst både opdelt og i alt.

5. Hvornår pensionsbidraget senest skal indbetales.

6. Om firmapensionsordningen indeholder en ratepension, og/eller en livsvarig alderspension, og/eller en kapitalpension/aldersfor- sikring.

7. Hvilke forsikringsdækninger og sumudbetalinger firmapensions- ordningen indeholder.

8. Om firmapensionsordningen indeholder en mulighed for indivi- duel investering.

9. Med hvilket opsigelsesvarsel firmapensionsordningen kan opsi- ges.

10. Skift af firmapensionsleverandør

a. Parterne har drøftet løsninger af en række sager omkring inde- ståelseserklæringer, omhandlende tilbagekaldelse af indeståel- seserklæring, ikke orienteret om valg af overenskomstbasereret ordning, anticiperet tilbagekaldelsen af indeståelseserklæring, nedsættelse af varsel og valg foretaget før afgivelse, samt skift i utide af pensionsordning.

b. Der kan ved lokal enighed aftales et varsel på 6 måneder ved skift fra en firmapensionsordning til anden firmapensionsordning, før der foreligger en indeståelseserklæring. Varslet på de 6 måneder gælder fra modtagelsen af indeståelseserklæringen i CO-industri, og fra denne dato har medlemmerne 6 måneder til at vælge den overenskomstbaserede ordning. Dette kan ikke fraviges ved aftale lokalt. På forlangende fra CO-industri overfor DI, påhviler det virksomheden at dokumentere, at skiftet er aftalt ved lokal enig- hed, og medarbejdernes eventuelle overflytning af depot håndte- res jf. § 8, stk. 8.5.

c. Der søges at indgå udenretligt forlig i sager om indeståelseser- klæringer, hvori fristerne ikke er overholdt, samt når der modta- ges besked om tilbagekaldelse af indeståelseserklæringer, ligesom parterne vil have en afstemt kommunikation overfor virksomhe- derne, som løbende drøftes.

1. Der modtages en ny indeståelseserklæring, hvor fristen for skift ikke er overholdt.

Der er ikke sket indbetaling til nyt pensionsselskab. Fristen for skift forlænges til 12 måneder, gældende fra den dato, indeståel- seserklæringen blev modtaget i CO-industri, og der indbetales til nuværende pensionsselskab de næste 12 måneder. DI sender in- denfor 14 dage ”afstemt kommunikation med CO-industri” – brev til virksomheden, med kopi til CO-industri, som sender kopi til forbundene. Medarbejderne har 12 måneder fra den dato, hvor indeståelseserklæringen blev modtaget i CO-industri, til at vælge den overenskomstbaserede ordning, og depot kan overflyttes uden omkostninger for medarbejderne, jf. § 8, stk. 8.5.

2. Der modtages en ny indeståelseserklæring, hvor fristen for skift ikke er overholdt

Der er sket indbetaling til nyt pensionsselskab. Der er brud på overenskomsten, som søges forligt med bod og på følgende præ- misser: Overtagende pensionsselskab udsteder indeståelseser- klæring, der indestår fra første indberetningsperiodes start. Med- arbejderne har 12 måneder fra den dato, hvor indeståelseserklæ- ringen modtages i CO-industri, til at vælge den overenskomstba- serede ordning, og depot kan overflyttes uden omkostninger for medarbejderne, jf. § 8, stk. 8.5.

3. Der modtages meddelelse om tilbagekaldelse af indeståelseser- klæring bagudrettet

4. Der modtages meddelelse om tilbagekaldelse af indeståelseser- klæring fremadrettet, på bestemt dato

Det overtagende pensionsselskab fremsender ny indeståelseser- klæring, som indestår senest på samme dato for ophør af nuvæ- rende indeståelseserklæring. Der er brud på overenskomsten, som søges forligt med bod og på følgende præmisser: Medarbej- derne har 12 måneder fra den dato, hvor ny indeståelseserklæring indestår og er modtaget i CO-industri, til at vælge den overens- komstbaserede ordning, og depot kan overflyttes uden omkost- ninger for medarbejderne, jf. § 8, stk. 8.5. Kan det overtagende pensionsselskab ikke udstede en indeståelseserklæring, indbeta- les der fra først kommende forfaldsdato til den overenskomstba- serede ordning, og der betales ikke bod.

5. Der modtages meddelelse om, at tilbagekaldelse af indeståelses- erklæring ikke sker alligevel

Der er ikke sket indbetaling til nyt pensionsselskab. DI sender in- denfor 14 dage ”afstemt kommunikation med CO-industri” - brev til virksomheden, med kopi til CO-industri, som sender kopi ”af- stemt kommunikation” til forbundene.

Såfremt en sag ikke kan løses ved forlig mellem parterne, står det parterne frit at videreføre sagen for Arbejdsretten.

København, den 9. februar 2014

Protokollat – Omkostninger i firmapensionsordninger Overenskomstparterne, som har en fælles interesse i, at omkostnin- gerne til firmapensionsordningerne holdes på et passende lavt ni- veau, overvåger løbende omkostningsniveauet for firmapensionsord- ninger inden for overenskomstområderne.‌

En gang årligt afholdes mellem CO-industri og DI et omkostnings- møde, som udgangspunkt i maj, hvor parterne udveksler oplysnin- ger.

Overenskomstparterne har udviklet en model til fremskaffelse af et fælles datagrundlag, der tilvejebringer parterne et grundlag, hvorpå det kan vurderes, om omkostningerne i konkrete ordninger afviger væsentligt fra det almindelige omkostningsniveau hos udbyderen af firmapensionsordninger.

Såfremt det på mødet konstateres, at en eller flere ordninger giver anledning til at formode, at omkostningerne i ordningen afviger væ- sentligt fra det almindelige omkostningsniveau hos udbydere af fir- mapensionsordninger, kontakter DI virksomheden og/eller pensi- onsleverandøren med henblik på, at der inden måneden fra mødet fremsendes kommentarer, som overenskomstparterne herefter vur- derer.

Hvis parterne herefter er enige om, at omkostningsniveauet er væ- sentligt over det acceptable omkostningsniveau hos udbydere af fir- mapensionsordninger, gives virksomheden en frist på en måned til at meddele, hvorvidt:

• Omkostningerne inden udgangen af seks fulde måneder vil blive nedsat til et af virksomheden aftalt lavere, passende niveau, og dokumentation herfor vil blive fremsendt til parterne inden nævnte varsel, eller

• Ordningen er opsagt med det for ordningen gældende frigørelses- varsel (dokumentation vedlægges), således at der herefter vil ske indbetaling til den overenskomstbaserede pensionsordning eller en anden firmapensionsordning, jf. reglerne om skift af pensions- leverandør.

Hvis en virksomhed trods rykker herom ikke medvirker til belysning af sagen eller foretager ét af ovennævnte tiltag, fratager parterne med tre fulde måneders varsel virksomheden muligheden for, i en

periode på tre år, at benytte en firmapensionsordning til de overens- komstdækkede medarbejdere.

Hvis der ikke på mødet opnås enighed om, hvorvidt omkostningsni- veauet i en konkret virksomheds pensionsordning er på eller bliver nedsat til et acceptabelt niveau, behandles spørgsmålet på et organi- sationsmøde og i øvrigt efter overenskomstens fagretlige regler.

Organisationsaftalen er en forsøgsordning, der løber i indeværende overenskomstperiode. Hvis der ved udløb af denne er enighed om det, kan ordningen fortsætte, eventuelt med de ændringer, der opnås enighed om. I modsat fald udgår organisationsaftalen, og i IFO (2012-2014) § 8, stk. 4k genindsættes.

København, den 9. februar 2020 Forlænget ved OK 2023

Protokollat – Pensionsforhold for flexjobbere ‌

1. Pensionsforhold for medarbejdere, der ansættes i flexjob under Industriens Overenskomst, og som allerede er ansat under Indu- striens Overenskomst og er medlem af Industriens Pension

Aktive medlemmer og bidragsfrit dækkede medlemmer i Indu- striens Pension, som er optaget i Industriens Pension på almin- delige vilkår, og som efter optagelsen går over til at arbejde i et flexjob – stadig på Industriens Pensions område – har ret til samme ydelser, som gælder for alle andre medlemmer af Indu- striens Pension.

2. Pensionsforhold for medarbejdere, der ansættes i flexjob uden for dækningsområdet for Industriens Overenskomst

Aktive medlemmer og bidragsfrit dækkede medlemmer i Indu- striens Pension, som efter optagelsen i forbindelse med ansæt- telse i flexjob overgår til et andet overenskomstområde, eller som skifter fra ansættelse i flexjob fra Industriens Pensions område til flexjob under andet overenskomstområde, og som har fuld forsik- ringsdækning i Industriens Pension, bevarer medlemskabet af Industriens Pension.

Det er en forudsætning for, at medlemmet kan forblive pensions- dækket i Industriens Pension, at der er indgået aftale herom mel- lem Industriens Pension og det pensionsinstitut, hvor medlem- met efter overenskomstens almindelige bestemmelser skulle have haft pensionsordning.

3. Pensionsforhold for medarbejdere, der ansættes i flexjob under Industriens Overenskomst, og som har pensionsordning fra tidli- gere ansættelser

Personer, der bliver ansat i flexjob efter 1. januar 2003 på Indu- striens Pensions område, og som via tidligere ansættelse andet- steds har pensionsordning i et andet pensionsinstitut, bevarer pensionsordningen i dette pensionsinstitut med det bidrag, der til enhver tid er fastsat i overenskomsten på Industriens Pensions område.

Det er en forudsætning, at der er indgået aftale mellem Industri- ens Pension og det andet pensionsinstitut om, at flexjob beretti- ger til fortsættelse af pensionsordningen i det hidtidige pensions- institut. Er dette ikke tilfældet, optages det nye medlem i

Industriens Pension med en særlig pensionsordning for ansatte i flexjob, jf. pkt. 4.

4. Pensionsforhold for medarbejdere, der ansættes i flexjob omfat- tet af Industriens Overenskomst.

Personer, der bliver ansat i flexjob efter 1. januar 2003 på Indu- striens Pensions område, og som

• enten ikke før har haft en pensionsordning,

• eller som har en pensionsordning i et andet pensionsinstitut via tidligere ansættelse andetsteds, men hvor der ikke eksiste- rer nogen aftale mellem Industriens Pension og det andet pensionsinstitut om flexjobberes pensionsforhold,

• eller som har en pensionsordning i et andet pensionsinstitut via tidligere ansættelse andetsteds, men hvor medlemmet ikke ønsker at gøre brug af muligheden for at fortsætte som bidragsbetalende medlem i det andet pensionsinstitut, opta- ges i Industriens Pension, men med en særlig pensionsord- ning for ansatte i flexjob.

Med hensyn til pkt. 2 og 3, der involverer andre overenskomstområ- der og pensionsinstitutter, er parterne enige om, at ikrafttræden først kan ske, efterhånden som de nødvendige gensidige udveks- lingsaftaler er indgået, ligesom de skatte- og betalingsmæssige forhold skal være afklaret.

København, den 13. september 2002

Protokollat – Pensionsordninger omfattet af ‌

Pensionsbeskatningslovens § 53 A i forbindelse med udstationeringer for medarbejdere, der indbetaler pension til Industriens Pension

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at der i forbin- delse med aftale om arbejde i udlandet, jf. Industriens Overenskomst

§ 20, stk. 5, mellem virksomheden og den enkelte medarbejder skriftligt kan træffes aftale om at etablere pensionsordning i henhold til Pensionsbeskatningslovens (PBL) § 53 A med indbetaling til Indu- striens Pension, hvis medarbejderen skal være omfattet af pensions- ordningen i Industriens Pension.

Nærværende aftale betragtes således som en kollektiv aftale, der ikke ændrer ved overenskomstens dækningsområde, men giver Industri- ens Pension mulighed for, at medarbejdere på virksomheder, der har eller kommer til at have deres pensionsordning i Industriens Pen- sion, kan indbetale til en pensionsordning omfattet af PBL § 53 A i forbindelse med udstationering.

Det er en betingelse for anvendelsen af denne ordning, at virksomhe- den på vegne af medarbejderen, inden for en frist på 4 uger inden udstationeringen påbegyndes, giver besked til Industriens Pension om, at medarbejderen vil anvende ordningen.

Det er endvidere en betingelse, at medarbejderen ikke kan vælge pensionsordningen til eller fra i udstationeringsperioden.

København, den 22. oktober 2014

IV. FÆLLESBESTEMMELSER INDUSTRIENS OVERENSKOMST & INDUSTRIENS FUNKTIONÆR- OVERENSKOMST ‌

Samarbejde og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter ‌

Teknologi- og samarbejdsudvalg ‌

Aftale om oprettelse af Dansk Industris og CO-industris Teknologi- og samarbejdsudvalg.

Formål:

• Udvalget skal følge den teknologiske udvikling og støtte oplys- nings-, vejlednings- og udviklingsarbejde til fremme af samarbej- det i virksomhederne, herunder om anvendelse af ny teknologi.

• Udvalget skal desuden støtte oprettelsen af samarbejdsudvalg og vejlede dem i deres virksomhed.

• Udvalget skal være organ for behandling af uoverensstemmelser efter afsnit 6 i Samarbejdsaftalen.

Sammensætning:

• Udvalget sammensættes af fire repræsentanter udpeget af Dansk Industri og fire repræsentanter udpeget af CO-industri. Forman- den udpeges blandt Dansk Industris medlemmer, og næstfor- manden udpeges blandt CO-industris medlemmer.

• Til støtte for udvalgets arbejde oprettes et sekretariat med en konsulent fra henholdsvis Dansk Industri og CO-industri. Sekre- tariatets konsulenter indgår samtidig i et tæt samspil med Samar- bejdsnævnets sekretariat.

Sekretariatets opgaver:

• Ved behandling af uoverensstemmelser og påstande om brud på Samarbejdsaftalen aftales følgende procedure:

• Konsulenterne søger uoverensstemmelserne bilagt.

Såfremt det ikke lykkes at tilvejebringe enighed, kan hver af parterne indbringe sagen for udvalget, som søger sagen bilagt ved forhandling mellem de implicerede parter.

Hvor en forhandlingsløsning ikke er mulig, indbringer udvalget sa- gen for Samarbejdsnævnet.

Konsulenterne forbereder beslutningsgrundlag og formidler beslut- ninger for Teknologi- og samarbejdsudvalget.

Der udarbejdes kvartalsvise rapporter for udvalgets arbejde.

Økonomi:

Udgifter til den daglige drift og aftalte aktiviteter i øvrigt deles lige- ligt mellem Dansk Industri og CO-industri.

København, den 3. juni 1998

Protokollat – Tilføjelse til aftale om oprettelse af DI’s og CO-i’s Teknologi- og samarbejdsudvalg af 3. februar 1995 ‌

Dansk Industri og CO-industri er dags dato blevet enige om at tilføje nedenstående tekst til omtalte aftale, som vedlægges denne.

Teksten lyder:

Parterne, som har indgået aftalen om etablering af DI’s og CO-i’s Teknologi- og samarbejdsudvalg af 3. februar 1995, erklærer her- med, at de til enhver tid vil respektere de ændringer, der indarbejdes i Samarbejdsaftalen indgået mellem DA og LO, og herunder de æn- dringer, som er afstedkommet af implementeringen af direktiv 2002/14/EF i denne.

København, den 1. februar 2004

For Dansk Industri For CO-industri

Protokollat – Tillidsrepræsentanterne og det lokale samarbejde i industriens virksomheder ‌

Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomhe- derne er en væsentlig forudsætning for virksomhedernes produktivi- tet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklings- muligheder.

Den danske model bygger både på et professionelt og konstruktivt samarbejde mellem overenskomstparterne og på et velfungerende lokalt samarbejde mellem virksomhedsledere og tillidsrepræsentan- ter. Grundlaget for succes er ofte den decentrale aftalefastlæggelse og en samarbejdsproces i gensidig respekt og tillid.

Fælles indsats for valg af tillidsrepræsentant hvor en sådan ikke måtte findes ‌

Der er iværksat en fælles indsats for at få valgt tillidsrepræsentanter i de virksomheder, hvor der aktuelt ikke er valgt en tillidsrepræsen- tant.

Indsatsen skal tydeliggøre den række af fordele, der ligger i et struk- tureret og vedvarende lokalt samarbejde mellem en valgt tillidsre- præsentant og virksomhedens ledelse.

Den fælles indsats varetages af TekSam.

Protokollat – TekSam – Det sociale kapitel ‌

Parterne er enige om i regi af det mellem parterne etablerede Tek- Sam-udvalg at gennemføre fælles aktiviteter med det formål at øge kendskabet til og erfaringerne med overenskomsternes sociale kapi- tel.

København, den 22. januar 2000 (med ændring fra 2010).

Protokollat – Oplysning om genvalg af arbejdsmiljørepræsentanter ‌

Organisationerne er enige om, at ved genvalg af arbejdsmiljørepræ- sentanter følges samme procedure som ved genvalg af tillidsrepræ- sentanter, dvs. der skal ikke ske fornyet anmeldelse til Dansk Indu- stri ved genvalg.

Nærværende protokollat erstatter breve af henholdsvis 19. maj 1993 og 13. juli 1993.

København, den 3. juni 1998

Protokollat – Den grønne omstilling ‌

Virksomhederne står over for gennemgribende forandringer i forbin- delse med den grønne omstilling. Beslutningen om de nye, ambitiøse klimamål vil fastholde kravet for danske virksomheder om at an- vende nye teknologier samt udvikle og effektivisere produktionen.

Vi er i Danmark allerede anerkendt for vores erfaringer og globale førerrolle inden for grøn teknologi og grøn omstilling. Dansk Indu- stri og CO-industri er enige om, at den grønne omstilling rummer potentiale for fortsat styrkelse af virksomhedernes muligheder i et globalt marked.

For at virksomhederne i Danmark kan stå godt rustet til at udnytte mulighederne i den grønne omstilling, er det helt afgørende at vide- reudvikle virksomhedernes tilpasnings- og innovationsevne, herun- der blandt andet kompetence og løbende opkvalificering.

Dansk Industri og CO-industri er enige om, at sådanne mål kan un- derstøttes gennem et systematisk samarbejde mellem ansatte og le- delse på alle niveauer i virksomheden, og herunder er centrale ele- menter i en fremadrettet virksomhedspolitik. Dette gælder samar- bejdet om at nedbringe egne miljø- og klimabelastninger, og hvad virksomhederne kan gøre for at påvirke belastningerne i hele værdi- kæden og omverden via deres produkter og services.

Dansk Industri og CO-industri er i forlængelse heraf enige om, at den grønne omstilling er et centralt tema for TekSam i den kom- mende overenskomstperiode. Hermed fortsættes og udbygges Tek- Sams fokus de seneste år på teknologiforandringer som Industri 4.0 med automation, og de implikationer dette har for blandt andet nye kompetencer.

Det er afgørende for virksomhederne, at de får det bedst og bredest mulige grundlag for samarbejdet på virksomhederne om den grønne omstilling, og emnet bør fremover være et naturligt tilbagevendende tema for samarbejdsudvalgene. TekSam-udvalget vil derfor have særlig opmærksomhed på den grønne omstilling og herunder på, hvordan ansatte og ledere kan klædes på til samarbejdet på virksom- hederne om bæredygtighed.

TekSam-udvalget og samarbejdskonsulenttjenesten vil derfor i peri- oden i forbindelse med de virksomhedsrettede aktiviteter arbejde for at styrke det systematiske samarbejde på virksomheder mellem an- satte og ledelse om den grønne omstilling. Dette vil blandt andet

omfatte XxxXxxx årsdage, konsulenthjælp til samarbejdsudvalg og nyhedsbreve.

København, den 9. februar 2020

Fagretlige regler / konflikter ‌

Protokollat – Forståelsen af frister for fagretlig behandling i Industriens Overenskomst og Industriens ‌

Funktionæroverenskomst

Parterne er enige om – uanset de i overenskomsterne valgte formu- leringer – at fristens første dag er arbejdsdagen efter den begiven- hed, der udløser fristen, f.eks. modtagelsen af en begæring.

Arbejdsdage er ikke i denne forståelse lørdage, søndage, søgnehellig- dage eller overenskomstmæssige fridage (1. maj, grundlovsdag og 24. december).

Alle øvrige dage tælles som arbejdsdage, uanset organisationernes åbningsdage.

København, den 1. februar 2004

For Dansk Industri For CO-industri-

Protokollat – Organisationsansvar ‌

En organisation, der agter at gøre organisationsansvar gældende over for den modstående organisation, skal begære sagen behandlet i organisationsudvalget. Sagen skal da behandles, inden sagen doms- forhandles for Arbejdsretten.

Hvis den klagende part ikke begærer mødet i organisationsudvalget afholdt, bortfalder påstanden om organisationsansvar og kan ikke senere rejses på det i sagen omhandlede grundlag.

Parterne kan ad hoc indgå aftale om, at sager med påstand om orga- nisationsansvar kan behandles, uden at hele organisationsudvalget deltager. Det er afgørende, at begge parter er repræsenteret på et ni- veau, der kan tegne de to organisationer. Ligeledes deltager en re- præsentant fra det forbund, der har nedlagt påstand om organisati- onsansvar, eller som påstanden er nedlagt imod.

København, den 1. februar 2004 (med ændring fra 2007).

Protokollat – Afvikling af sager om chikane ‌

Mellem DI og CO-industri er der d.d. indgået aftale omkring afvik- ling af fagretlig behandling i tilknytning til den mellem organisatio- nerne indgåede ”Aftale om trivsel på arbejdet og et godt psykisk ar- bejdsmiljø” af 3. marts 2008. (opdateret 13. marts 2019)

Parterne er enige om, at man i relation til ovenstående aftale punkt 4.3, som lyder:

Såfremt der er tale om uoverensstemmelser af konkret karakter, for eksempel sager der drejer sig om enkeltpersoner, behandles sagen på sædvanlig vis efter de almindelige fagretlige regler i den rele- vante kollektive overenskomst.

gennemfører den fagretlige behandling i sager om krænkende hand- linger, herunder mobning og seksuel chikane, ved afholdelse af lokal forhandling, mæglingsmøde og derefter direkte ved en faglig vold- gift.

Denne hurtigere gennemførelse af fagretlig behandling sker på bag- grund af parternes ønske om, at disse ofte personfølsomme sager kan behandles hurtigt og skånsomt i det fagretlige system.

København, den 12. maj 2010 (med ændringer fra OK 2020)

Protokollat – Rammeaftale vedrørende chikane og vold på arbejdspladsen af 26. april 2007 ‌

DI og CO-industri har indgået nedenstående aftale med henblik på at foretage en delvis implementering af bestemmelserne i rammeaf- tale vedrørende chikane og vold på arbejdspladsen i begge de mellem parterne gældende overenskomster.

Parterne er i denne forbindelse enige om følgende:

• at de mellem parterne gældende overenskomster ikke strider mod indholdet af omtalte rammeaftale, og

• at protokollatet implementerer omtalte rammeaftales bestem- melser,

• at den del af rammeaftalen, der angår chikane, er implementeret ved den mellem parterne gældende aftale af 13. marts 2019 om trivsel på arbejdet og et godt psykisk arbejdsmiljø, og

• at den del af rammeaftalen, der angår fysisk vold, er et rent straf- feretligt tema, hvorfor parterne ikke foretager implementering heraf.

I relation til sidstnævnte er det parternes opfattelse, at det fagretlige system næppe rummer de fornødne strafferetlige garantier, der sik- rer en hensigtsmæssig behandling af sager om fysisk vold.

Samtidig hermed er der dog enighed mellem parterne om

• at de rent ansættelsesretlige aspekter af sager om fysisk vold på arbejdspladsen skal afgøres inden for rammen af det fagretlige system, og

• at fastsættelsen af politikker, der skal forebygge episoder, hvor vold indgår, er et anliggende, som skal behandles inden for ram- men af de Samarbejdsudvalg, der er etableret på medlemsvirk- somheder i DI.

København, den 16. januar 2009 (med ændringer fra OK 2020)

Protokollat – Fravigelsesordninger ‌

Protokollat om lokalaftaler efter Industriens Overenskomst § 8, stk. 7 og Industriens Funktionæroverenskomst § 23, stk. 7

På et møde den 20. maj 2010 drøftede nedennævnte parter en sprog- lig modernisering af Protokollat om forsøgsordninger af 13. decem- ber 2004.

Parterne er herefter enige om følgende, som træder i stedet for nævnte protokollat.

Overenskomstparterne har en fælles interesse i at kende til omfanget og indholdet af fravigelser af og supplementer til overenskomsterne i medfør af de ovennævnte overenskomstbestemmelser. Parterne un- derstøtter derfor i den daglige rådgivning og information overens- komstens bestemmelser om, at de lokale parter skal orientere over- enskomstparterne, når der indgås sådanne lokalaftaler. Parterne er enige om, at orienteringspligten ikke er en betingelse for lokalafta- lernes gyldighed.

Parterne forudsætter i forlængelse heraf, at overenskomsten er i kraft i fuldt omfang, hvis der ikke er modtaget orientering om en fra- vigende eller supplerende lokalaftale. Fagretlig behandling af uover- ensstemmelser vedrørende sådanne lokalaftaler kan alene finde sted efter forudgående orientering af overenskomstparterne.

Lokalaftaler af den nævnte karakter udveksles gensidigt, når organi- sationerne modtager orientering herom. Udvekslingen kan udeluk- kende betragtes som en orientering om aftalens eksistens og kan ikke betragtes som en accept af, at det forhold, som lokalaftalen om- handler, forudsætter en fravigende eller supplerende lokalaftale.

Såfremt en af overenskomstparterne måtte have bemærkninger til en modtaget forsøgsordning, underrettes den modstående organisation om disse bemærkninger.

København, den 1. juni 2010

Protokollat – Forum for afgørelse af sager efter Hovedaftalens § 4, stk. 3/Funktionærlovens § 2b i ‌

kombination med sager om urimelig afskedigelse efter Industriens Overenskomst og Industriens Funktionær-

overenskomst (sager rejst i henhold til overenskomsternes implementering af EU-direktiver)

I sager, hvor der fra forbundets side nedlægges påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse efter reglerne i Industriens Overens- komst eller Industriens Funktionæroverenskomst (overenskomster- nes implementering af EU-direktiver), og hvor rette forum for sa- gens afgørelse efter denne påstand er faglig voldgift, er parterne enige om, at den faglige voldgift tillige skal være forum for afgørelse af eventuelle påstande i samme sag om urimelig afskedigelse rejst ef- ter reglerne i Hovedaftalens § 4, stk. 3, og/eller Funktionærlovens

§ 2b.

Parterne er enige om, at der for disse sager altid skal afholdes et for- handlingsmøde efter de i Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst sædvanligt gældende regler.

Parterne bekræfter desuden, at skriftsvekslingen for disse sager føl- ger de i Industriens Overenskomst og Industriens Funktionærover- enskomst sædvanligt gældende regler for gennemførelse af faglig voldgift.

Ovenstående trådte i kraft den 22. maj 2014 og gøres med nærvæ- rende protokollat permanent.

Protokollat – Organisationsaftale om databeskyttelse ‌

DI og CO-industri er enige om, at bestemmelser i overenskomster og den sagsbehandling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behand- les i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), der finder anvendelse i Danmark fra den 25. maj 2018.

DI og CO-industri er enige om, at det ved gennemførelsen af Databe- skyttelsesforordningen skal sikres, at den nuværende praksis for ind- samling, opbevaring, behandling og udlevering af personoplysninger i henhold til de ansættelses- og arbejdsretlige forpligtelser kan fort- sætte.

København, den 9. februar 2020

Protokollat – Organisationsaftale om organisationernes rolle i forbindelse med den fagretlige behandling af ‌

uenigheder vedrørende lokale lønforhandlinger

Parterne er enige om, at løndannelsen i industriens overenskomster skal ske lokalt, og at både de lokale parter og overenskomstparterne har en fælles interesse i at understøtte mindstebetalingssystemet.

Hvis de lokale parter ønsker, at lønnen forhandles kollektivt, er over- enskomstparterne enige om, at dette er en naturlig model, der kan rummes af industriens overenskomster. Overenskomstparterne fin- der det hensigtsmæssigt, at der i givet fald indgås aftale herom efter reglerne i henholdsvis Industriens Overenskomst § 8 og Industriens Funktionæroverenskomst § 23.

Under lokale lønforhandlinger er de lokale parter forpligtede til at indgå i reelle forhandlinger, idet der hermed ikke stilles krav om for- handlingernes form, omfang og indhold eller til resultatet af for- handlingerne.

DI Overenskomst I og CO-industri skal ved fagretlig behandling af sager vedrørende lokale lønforhandlinger understøtte et roligt og godt samarbejde mellem de lokale parter og sørge for, at de lokale parter lever op til overenskomsternes regler og intentionerne med disse.

DI Overenskomst I og CO-industri kan forud for afvikling af mæg- lingsmøde efter Industriens Overenskomst § 49, stk. 2, og Industri- ens Funktionæroverenskomst § 24, stk. 2, opfordre de lokale parter til at genoptage de lokale lønforhandlinger og til at fremsende et fyl- destgørende referat fra de lokale lønforhandlinger, der belyser, hvilke elementer der har været drøftet.

Endvidere kan DI Overenskomst I og CO-industri opfordre virksom- heden til over for en på virksomheden valgt tillidsrepræsentant at re- degøre for virksomhedens produktivitet, konkurrenceevne, økono- miske situation og fremtidsudsigter, herunder bl.a. ordrebeholdning, markedssituation og produktionsforhold.

Uden at forpligte de lokale parter kan DI Overenskomst I og CO-in- dustri komme med forslag til tiltag, der med udgangspunkt i oven- stående kan medvirke til en lønforbedring for medarbejderne.

Hvor de lokale parter genoptager de lokale lønforhandlinger efter ovenstående regler, suspenderes fristen i Industriens Overenskomst

§ 49, stk. 2, litra f, og Industriens Funktionæroverenskomst § 24, stk. 2, litra e.

København, den 19. februar 2023

Uddannelse ‌

Uddannelsesfonde Bestyrelse ‌‌

Industriens Uddannelsesfond ledes af en bestyrelse på 10 medlem- mer – 5 repræsentanter fra arbejdsgiverside og 5 repræsentanter fra arbejdstagerside.

Opkrævning og administration

Overenskomstparterne etablerer en fælles opkrævning til Uddannel- sesfonden af 1973 og Industriens Uddannelsesfond. Opkrævningen kan henlægges til IP Service eller til anden institution efter parternes nærmere aftale. Regler for beregning/omregning, opkrævning og fordeling af bidragene samt administration i øvrigt fastlægges ligele- des nærmere ved særskilt aftale mellem parterne.

Fællesopkrævningen omfatter – hos medlemmer af Dansk Industri – de bidrag, der i Industriens Overenskomst og i Industriens Funktio- næroverenskomst er fastsat til de to fonde samt bidrag til Uddannel- sesfonden af 1973. For virksomheder uden for Dansk Industri, der gennem tiltrædelsesaftale eller lokaloverenskomst er forpligtet til at betale uddannelsesfondsbidrag, omfatter opkrævningen tillige et eventuelt fastsat administrationsbidrag.

Lokaloverenskomster og tiltrædelsesaftaler ‌

Der er mellem Dansk Industri og CO-industri samt de tilsluttede medlemsforbund enighed om, at der ikke inden for overenskomster- nes dækningsområde i fremtiden indgås overenskomster, der ikke omfatter pligt til at betale uddannelsesfondsbidrag samt eventuelt fastsat administrationsbidrag.

Ved afgrænsningen af dækningsområdet for nærværende aftale er parterne enige om, at lokale overenskomster, der i det væsentligste er afskrifter af Industriens Overenskomst eller Industriens Funktio- næroverenskomst, er omfattet. Parterne er ligeledes enige om, at landsdækkende og lokale tiltrædelsesaftaler, der tiltræder Industri- ens Overenskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst, er omfattet.

De enkelte forbund er forpligtede til – via CO-industri – til Dansk Industri at indberette alle indgåede overenskomster og tiltrædelses- aftaler. Indberetning skal ske senest ved udgangen af det kvartal, der følger efter det kvartal, hvor overenskomsten/aftalen er indgået.

København, den 22. januar 2000

For Dansk Industri For CO-industri

Tillægsprotokollat – Bidrag til Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond ‌

Protokollat nr. 10 fra overenskomstforhandlingerne 2014, med æn- dringer fra protokollat nr. 35, 2017, protokollat 46, 2020 og proto-

kollat nr. 57, 2023.

Overenskomstparterne har aftalt at forhøje bidraget til Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond til:

1.3.2020 65 øre

1.7.2023 75 øre

Denne stigning – såvel som de stigninger, der blev aftalt ved over- enskomstfornyelsen i 2014 – tilbageføres til de to overenskomstpar- ter i det omfang, midlerne er uforbrugte ved regnskabsårets afslut- ning, medmindre parterne træffer aftale om en anden anvendelse af midlerne.

København, den 5. marts 2014

Protokollat – Organisationaftale om Uddannelsesrepræsentant ‌

Overenskomstparterne ønsker, at der sker en styrkelse af det lokale arbejde med uddannelse ved, at tillidsrepræsentanten (-erne) ved lo- kal enighed mellem ledelse og tillidsrepræsentant kan udpege en ud- dannelsesrepræsentant for virksomheden. Uddannelsesrepræsen- tanten omfattes ikke af Industriens Overenskomst § 6 henholdsvis Industriens Funktionæroverenskomst § 21.

Der indsættes i Industriens Organisationsaftaler følgende nye orga- nisationsaftale:

Ved lokal enighed mellem ledelse og tillidsrepræsentanten (-erne) kan tillidsrepræsentanten (-erne) udpege en fælles uddannelsesre- præsentant på virksomheden.

Uddannelsesrepræsentanten kan bistå virksomhed og medarbejdere med uddannelse efter overenskomsternes bestemmelser, og herun- der være sparringspartner for virksomheden, medarbejdere og IKUF’s opsøgende konsulenter. Herudover kan uddannelsesrepræ- sentanten bistå virksomheden i at skabe overblik over, hvor der kan uddannes lærlinge og elever til at dække virksomhedens kompeten- cebehov.

København, den 19. februar 2023

Protokollat – Opsøgende uddannelseskonsulenttjeneste Overenskomstparterne har etableret en opsøgende uddannelseskon- sulenttjeneste, som finansieres med midler fra Industriens Kompe- tenceudviklingsfond (IKUF) og evt. xxxxx xxxxxx.‌

Konsulenttjenesten skal yde sparring omkring uddannelsesplanlæg- ning og hjælp med tilmelding til uddannelse og hjemtagning af støtte i form af lovregulerede løntabsgodtgørelser og støtte fra IKUF i for- bindelse med aftalt uddannelse.

Konsulenttjenesten udvider pr. 1. januar 2024 sit virkefelt, så det omfatter såvel pkt. 9 som 10 (fra 1. januar 2024) i Organisationsaf- tale – Industriens Kompetenceudviklingsfond. Konsulenttjenesten skal ikke være opsøgende omkring mulighederne for støtte til uddan- nelse i forbindelse midlertidig arbejdsmangel (pkt. 10 fra 1. januar 2024).

Yderligere skal konsulenttjenesten vejlede om virksomhedsrelevant efteruddannelse uden for støttemulighederne i IKUF. Desuden skal konsulenterne arbejde på at sikre en tættere koordinering mellem indsatsen på forskellige virksomheder, så der kan skabes grundlag for at samle hold og dermed sikre gennemførelse af aktivitet.

København, den 12. februar 2017

Ændret ved OK2023 ‌

Protokollat – Dokumentation for erhvervede kvalifikationer ‌

Parterne er enige om i overenskomstperioden at undersøge mulighe- derne for at fastsætte nærmere regler eller vejledninger for, at den enkelte medarbejder i forbindelse med afskedigelse eller jobskift på en administrativt enkel måde kan få den bedst mulige dokumenta- tion for erhvervede kvalifikationer.

København, den 22. marts 1998

Protokollat – Erhvervsrettet uddannelse ‌

Parterne er enige om, at grundlaget for fremtidens produktion og velfærd i Danmark er afhængigt af, om der kan tiltrækkes flere elever til industriens uddannelser. Det er desuden af afgørende betydning for industriens fremtidige konkurrencekraft, at de teknisk/merkan- tilt orienterede uddannelser på alle niveauer får en stærkere place- ring i det samlede uddannelsesbillede. De teknisk/merkantilt orien- terede erhvervsuddannelser danner ramme om en vital del af de kompetencer, som industrien skal betjene sig af i den fortsat sti- gende internationale konkurrence. Parterne er derfor enige om at ar- bejde for en løbende styrkelse af de tekniske/merkantile erhvervsret- tede uddannelsers faglighed. Det er parternes opfattelse, at de er- hvervsrettede uddannelser udgør et solidt kvalifikationsgrundlag for virksomhederne.

Parterne er enige om at forstærke indsatsen i medarbejdernes viden og kvalifikationer for at sikre industriens fremtidige konkurrence- kraft. Parterne er ligeledes enige om, at behovet for dygtige medar- bejdere med en erhvervsrettet uddannelse vil vokse i fremtiden. Par- terne er derfor også enige om at arbejde samlet for, at flere dygtige unge motiveres i gang med en erhvervsrettet uddannelse i industrien

– ikke mindst på de teknisk/merkantilt orienterede uddannelsesom- råder.

Rekrutteringsgrundlaget for industriens uddannelser gøres bredere, så flere af det voksende antal unge, som gennemfører en gymnasial uddannelse, efterfølgende får en erhvervsrettet uddannelse.

Flere af de dygtige medarbejdere i industrien, der som unge ikke fik en erhvervskompetencegivende uddannelse, videreuddannes f.eks. som voksenlærlinge eller gennem grundlæggende voksenundervis- ning.

Kravene til de erhvervsrettede uddannelsers teoretiske niveau vil stige i fremtiden. Derfor er parterne enige om at styrke indsatsen omkring de unges forberedelse herpå, men også at sikre en indret- ning af det erhvervsrettede uddannelsessystem, der matcher disse foranderlige krav til kvalifikationer og viden på arbejdsmarkedet.

Parterne er enige om, at

• Vekseluddannelsesprincippet er den bedste uddannelsesvej til at sikre uddannelse af dygtig faglært arbejdskraft i industrien

• Tilstedeværelsen af ledige praktikpladser er en vital motivation for at fastholde eleverne i deres lyst til at få en erhvervsrettet ud- dannelse

• Virksomhedernes rammer for at oprette praktikpladser gøres så fleksible som muligt.

Indsatsen for at vejlede de unge om uddannelses- og beskæftigelses- muligheder og for at skaffe flere praktikpladser skal derfor fortsættes i fremtiden.

Aflønningen til unge skal afspejle både de voksende krav til de unge i uddannelserne og nødvendigheden af at tiltrække flere unge til disse uddannelser.

København, den 1. februar 2004

For Dansk Industri For CO-industri

Protokollat – Kompetenceudvikling i virksomhederne Kompetenceudvikling udgør en vigtig del af virksomhedens persona- lepolitik. Kompetenceudvikling er vigtig både for at sikre virksomhe- dens behov for kompetente medarbejdere, der kan løse opgaverne nu og i fremtiden, og for at sikre den enkelte medarbejders værdi på arbejdsmarkedet.‌

Kompetenceudvikling skal ses i en bredere betydning end at deltage i formel grund-, efter- og videreuddannelse og indbefatter et øget fo- kus på de interne lærings- og udviklingsmuligheder på arbejdsplad- sen.

Parterne ønsker at styrke forudsætningerne for et samlet kompeten- celøft og forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne og den en- keltes beskæftigelsesmuligheder.

Parterne er enige om at søge at styrke uddannelsesarbejdet i virk- somheden. Dette kan ske ved at bruge overenskomstens muligheder og gøre uddannelsesarbejdet mere tilgængeligt for ledelse og medar- bejdere, bl.a. gennem et større fokus på uddannelsesplanlægning.

Parterne vil – for at understøtte ovenstående – gennem TekSam stille rådgivning til rådighed mhp. at gøre det lettere for virksomhe- der og medarbejdere at benytte de etablerede uddannelsestilbud, bl.a. de uddannelsestilbud, som er udviklet af parterne i fællesskab.

For at styrke uddannelsesarbejdet i virksomheden er der mulighed for bistand i form af besøg fra TekSams proceskonsulenter samt ad- gang til inspirationsmateriale på TekSams hjemmeside.

København, den 22. februar 2010 (ændret ved OK 2012)

(ændret ved OK 2014)

DIO 1 CO-industri

Protokollat – Adgang til IKUF-støtte ved afskedigelse ‌

Der er enighed om at øge muligheden for i forbindelse med afskedi- gelser at få frihed til uddannelse med støtte fra Industriens Kompe- tenceudviklingsfond (IKUF).

Der er endvidere enighed om, at parterne i overenskomstperioden kan hæve bidraget til Industriens Kompetenceudviklingsfond, hvis det er nødvendigt.

Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014. København, den 9. februar 2014

Protokollat – Støtte til danskuddannelse for voksne udlændinge ‌

Der er enighed om, at Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) kan yde støtte til danskuddannelse for voksne udlændinge på samme vilkår som øvrige aktiviteter støttes. Danskuddannelse for voksne udlændinge iht. Lov om danskuddannelse til voksne udlæn- dinge (lbk. 1010/2010) optages på positivlisten.

Så længe medarbejderen er omfattet af gratis adgang til danskud- dannelsestilbud fra kommunen, yder IKUF alene støtte til dækning af eventuelt løntab.

Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014. København, den 9. februar 2014

Protokollat – Støtte til screening til FVU- og ordblindeundervisning ‌

Der er enighed om, at Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) vil yde støtte til screening til FVU- og ordblindeundervisning, som gennemføres af godkendte udbydere af FVU- og ordblindeun- dervisning.

Der ydes støtte på de almindelige vilkår for tildeling af støtte til kom- petenceudvikling. Screening til FVU- og ordblindeundervisning op- tages på listen over kurser, som IKUF-sekretariatet administrativt kan tildele støtte til (positivlisten).

Bestemmelsen træder i kraft den 1. maj 2014. København, den 9. februar 2014

Organisationsaftale – Industriens Kompetenceudviklingsfond ‌

1. Formål

Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvik- ling af medarbejdernes kompetencer med henblik på at bevare og styrke virksomhedernes konkurrencekraft i en globaliseret økonomi. Det er ligeledes fondens formål at understøtte udvikling af medar- bejdernes kompetencer for at bevare og styrke disses beskæftigelses- muligheder.

Med henblik på en yderligere styrkelse af indsatsen på dette felt etableres Industriens Kompetenceudviklingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i selvvalgt kompetence- udvikling.

Parterne ønsker med denne aftale at skabe et dynamisk grundlag for anvendelse og administration af midler, som parterne aftaler at af- sætte efter Industriens Overenskomst § 47, stk. 1 og Industriens Funktionæroverenskomst § 25, stk. 7. Det er målet, at midlerne an- vendes til gavn for medarbejdernes beskæftigelsesmuligheder, såvel på kortere som på længere sigt. Samtidig skal industriens konkur- renceevne bedst muligt tilgodeses.

2. Frihed til uddannelse

Overenskomsternes nuværende rettigheder til frihed til uddannelse udbygges, så der gives ret til frihed til selvvalgt uddannelse, som er relevant for beskæftigelse inden for overenskomsternes dæknings- område. Der er mulighed for at uddanne sig inden for begge over- enskomsters område, uanset hvilken overenskomst medarbejderen er omfattet af. Det er en betingelse for at have ret til frihed til uddan- nelse, som ikke af virksomheden vurderes som relevant for virksom- heden, at medarbejderen kan opnå tilskud til denne uddannelse efter nedenstående regler om kompetenceudviklingsstøtte.

Medarbejdere har ret til 2 ugers frihed om året – placeret under for- nødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til efter- el- ler videreuddannelse, der er relevant

a. for beskæftigelse under dækningsområderne for Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, forudsat

at der er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, hvis medar- bejderen har 6 måneders anciennitet, eller

b. for virksomheden, hvis medarbejderen har 9 måneders ancienni- tet.

Friheden kan eksempelvis bruges til uddannelse på såvel grundlæg- gende som videregående niveau, almen såvel som faglig efter- og vi- dereuddannelse samt til deltagelse i realkompetencevurdering i of- fentligt regi og relevante private tilbud.

3. Økonomisk tilskud

a. Virksomheden betaler årligt 520 kr. pr. medarbejder omfattet af overenskomsten med virkning fra 1. april 2009.

b. Beregningsgrundlag. Bidraget beregnes på baggrund af det antal medarbejdere, der er omfattet af Industriens Overenskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst.

c. Medarbejdere under overenskomsterne kan ansøge om tilskud efter nedenstående regler. Midler kan tidligst uddeles fra 1. ja- nuar 2009.

4. Industriens Kompetenceudviklingsfond

a. Overenskomstens parter etablerer et sameje, som administrerer de efter pkt. 3 opgjorte bidrag. De nærmere retningslinjer herfor fastlægges i vedtægter, som parterne udarbejder i fællesskab in- den den 1.10.2007. Parterne repræsenteres ligeligt i fondens be- styrelse.

b. Fondens bestyrelse træffer nærmere beslutning om:

• administration og opkrævning af bidrag, som kan henlægges til Industriens Pension eller en anden administrator

• retningslinjer for uddeling, jf. pkt. d

• regnskab mv., idet fondens regnskaber skal underkastes revi- sion

• fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag, i det omfang denne opgave overdrages til arbejdsmarkedets parter.

Fondens bestyrelse kan yderligere fastlægge retningslinjer for af- rapportering fra kompetenceudviklingsstøtte administreret i virksomheden, som supplerer reglerne i pkt. 5.

c. Ansøgninger. Fondens midler kan søges af medarbejdere, som er ansat på en virksomhed under Industriens Overenskomst og/el- ler Industriens Funktionæroverenskomst, hvis virksomheden ikke har etableret egen kompetenceudviklingskonto mv. jf. pkt. 5.

Ansøgninger fremsendes gennem virksomheden, som attesterer, at ansættelsen er omfattet af Industriens Overenskomst eller In- dustriens Funktionæroverenskomst, og oplyser samtidig, hvad medarbejderens løn udgør.

d. Anvendelse. Kompetenceudviklingsfonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde tilskud til medarbejderes uddannel- sesaktiviteter, som er omhandlet i Industriens Overenskomst

§ 44, stk. 2 og § 45 samt Industriens Funktionæroverenskomst

§ 25, stk. 2 og stk. 5. Det er en betingelse for at være tilskudsbe- rettiget, at virksomheden ikke helt eller delvist betaler løn under uddannelsen. Midlerne kan anvendes til

• tilskud til eksterne udgifter ved uddannelse (kursusgebyr, kursusmaterialer, evt. transportudgifter m.v.),

• tilskud til delvis dækning af medarbejdernes løntab ved ud- dannelsen, dog højst et beløb, som med tillæg af evt. offentlig løntabsgodtgørelse udgør 85 pct. af lønnen beregnet, jf. IO

§ 29, stk. 2, 3. afsnit.

Medarbejdere på skiftehold efter IO § 15 modtager desuden et tillæg på 85 pct. af tillægget efter § 15, stk. 6.2 pr. fraværstime med skifteholdstillæg, efter nærmere retningslinjer, som fast- lægges af bestyrelsen.

Pr. 1. september 2023 erstattes ovenstående pkt. d med ne- denstående pkt. d. for uddannelsesforløb, der tildeles støtte og gennemføres efter denne dato:

d. Anvendelse. Kompetenceudviklingsfonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde tilskud til medarbejderes uddannel- sesaktiviteter, som er omhandlet i Industriens Overenskomst

§ 44, stk. 2 og § 45 samt Industriens Funktionæroverenskomst

§ 25, stk. 2 og stk. 5. Det er en betingelse for at være

Document Metadata

Table of Contents

Industriens

Document Metadata