SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER Nedenstående bestemmelser finder anvendelse i det omfang, de ikke er fraveget ved udtrykkelig aftale.
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
Nedenstående bestemmelser finder anvendelse i det omfang, de ikke er fraveget ved udtrykkelig aftale.
§ 1 TILBUD
Sælgers tilbud er bindende i 4 uger, medmindre andet er angivet
i tilbuddet. Leveringstid angivet i tilbud er dog kun bindende, såfremt accept modtages senest den 5. arbejdsdag efter tilbuddets
afgivelse.
Sælger forbeholder sig dækning for uforudseelige dokumenterede prisstigninger som følge af ændringer i skatter og afgifter.
Priser er ab sælgers virksomhed, medmindre andet er angivet i tilbud, og excl. sælgers transportemballage.
§ 2 LEVERING AF EMNER TIL BEHANDLING
Emner til behandling forudsættes af køber leveret på sælgers plads. Tidspunktet for levering af købers emner til sælger - og sælges levering til køber - aftales endeligt ved aftaleindgåelsen.
Sælger er ikke ansvarlig for forsinkelser, der skyldes forsinkelse ved købers levering af emnerne til sælger samt i tilfælde af force majeure, hvorved forstås bl.a. strejker, lockout, brand, hærværk i stort
omfang, krig,naturkatastrofer eller lignende hændelser samt force majeure hos sælgers underleverandører.
Det er købers ansvar at emner, som modtages til behandling, er
forsikret for brand, tyveri og vandskade, mens de er i sælgers varetægt. Kan køber ikke rettidigt levere emnerne til sælgers adresse, er køber forpligtet til straks at underrette sælger herom. Køber refunderer sælger dennes merudgifter, herunder ventetid som følge af forsinkelsen, medmindre der foreligger force majeure.
Såfremt køber undlader at modtage leverancen på den aftalte dag, opbevares de aftalte emner på sælgers virksomhed/lager
for købers regning og risiko. Skyldes købers forsinkede afhentning force majeure, kan sælger dog ikke rejse
krav over for køber som følge deraf. Dette forhold frigør dog ikke køber for betaling af købesummen til den aftalte tid.
§ 3 BETALING
Købesummen forfalder til betaling 15 dage efter leveringsdato, medmindre andet aftales.
”Betales købesum eller a contobegæring ikke på forfaldsdagen, tilskrives renter pr. påbegyndt måned med Rentelovens rentesats svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 7% p.a.”.
Sælger kan kræve bankgaranti, transport eller anden betryggende sikkerhed inden arbejdets udførelse.
§ 4 KVALITETSKRAV
Det er købers ansvar at oplyse korrisionsklasse, og hvor emnet skal anvendes.
Såfremt kvalitetskrav ikke på forhånd er aftalt ved henvisning til referenceemne eller beskrivelse forudsætter sælger, at emner er egnet til den aftalte behandling - herunder at et tilfredsstillende resultat er muligt at opnå.
Såfremt sælgers undersøgelser viser, at resultatet af aftalt behandling er usikkert, skal køber skriftligt erklære sig indforstået med ikke
at gøre mangelskrav gældende mod sælger såfremt køber alligevel ønsker emnerne behandlet som aftalt.
Såfremt der i udbudsmaterialet er angivet såvel udfaldskrav som behandlingsmetode, har behandlingsmetoden forrang ved uoverensstemmelser. Hvis intet andet er anført, udføres kvalitetskontrol i henhold til sælgers kvalitetsikringsprogram.
VEDRØRENDE ALUMINIUM, JERN OG STÅL
Medmindre andet oplyses, er tilbudet baseret på, at overfladen er klargjort til den aftalte overfladebehandling, herunder:
- at kanter er bearbejdet (afrundet, affaset).
- at alle svejsninger optræder uden afbrydelser og uden porehuller.
-at der i kanter ved svejsninger ikke, for korrosionsbeskyttelse, er væsentlige indbrændinger (sidekærv).
- at alle slagger, svejsesprøjt og skærespåner er fjernet.
- at emnerne er fri for ridser og klar til maling.
Der tages endvidere forbehold for fejl og skader ved overfladen, som først måtte vise sig efter forbehandling eller lakering.
VEDRØRENDE TRÆ
Medmindre andet oplyses, er tilbudet baseret på, at overfladen er klargjorttil den aftalte overfladebehandling, herunder:
-at emner skal såvel på flader, kanter og udfræsninger være færdigpudsede (ingen sav- og fræsespor m.m.), således at overfladen er
klar og egnet til grunding og/eller lakering.
-at emner skal ligeledes være rene, fri for snavs o.l., samt afblæst for slibe og fræsestøv.
-at relativ træfugtighed skal overholde 12% plus/minus 3% ved udvendige emner og 6% plus/minus 2% ved indvendige emner.
-at kvalitetskontrol udføres af sælger i det omfang, det udtrykkeligt er forlangt i udbudsmaterialet. Hvis intet andet er aftalt, udføres kvalitetskontrol i henhold til sælgers kvalitetsikringsprogram.
Der tages endvidere forbehold for fejl og skader ved overfladen, som først måtte vise sig efter grunding eller lakering.
§ 5 ANSVAR FOR MANGLER
Køber er forpligtet til straks ved varens modtagelse at undersøge denne, samt til straks at reklamere over synlige mangler. Såfremt der konstateres mangler, der kan lægges sælger til last, har sælger ret og pligt til at afhjælpe disse snarest muligt.
”Sælgers ansvar for skjulte mangler ophører 2 år efter arbejdets levering, jf. Købelovens § 54, stk. 1, jf. dog Købelovens § 54, stk. 2
om udvidetansvarsperiode til 5 år for så vidt angår byggematerialer”. Sælger er ansvarlig for fejl og mangler ved det leverede efter dansk rets almindelige regler.
Såfremt der måtte vise sig mangler ved det udførte arbejde, foretager sælger forsvarlig udbedring på stedet, eller fornyet behandling af nye emner leveret til sælger.
Sælger betaler værdien af overfladebehandling af de nye emner. Omkostningerne til demontage af emner - genmontage af nye emner dækkes ikke, og sælger har således på dette punkt begrænset sit ansvar.
Sælger er villig til at afgive tilbud med andre ansvarsbegrænsninger, såfremt det på forhånd er præcist aftalt, og sælger således har haft mulighed for at vurdere risikoen ved at påtage sig en større del af de samlede omkostninger.
Sælgers ansvar omfatter ikke indirekte tab som driftstab, avancetab, dagbøder m.v. samt eventuelle følgeomkostninger, herunder brug
af stillads, lifte, telte, varmekanoner m.m., hvor dette ikke har været indeholdt i sælgers entreprise.
§ 6 TVISTER
Tvister afgøres efter dansk ret og ved danske domstole.