Vilkår for Skolelederforeningens repræsentantskab, hovedbestyrelse, formandskab og sekretariatschef
Vilkår for Skolelederforeningens repræsentantskab, hovedbestyrelse, formandskab og sekretariatschef
Frikøb, honorar og tillæg for hovedbestyrelse
Ved ordinære nyvalg tiltræder hovedbestyrelsesmedlemmer (HB-medlemmer) den 1. april i lige år. For hovedbestyrelsesmedlemmer kan der for honorering vælges mellem 2 modeller:
A: Frikøb og honorar
Skolelederforeningen ansøger de valgtes arbejdsgivere om 20% frikøb jfr. gældende regler om frikøb til organisationsarbejde. (uden pensionsalder optjening for kommunale tjenestemænd – her vil sekretariatet indbetale 22 % til en supplerende pensionsordning). Skolelederforeningen vil dermed pr. regning og via dokumentation (lønseddel) betale kommunen for de 20 pct. frikøb og pension (for overenskomstansatte og tjenestemænd i den lukkede gruppe). Der vil blive ansøgt om frikøb for et skoleår ad gangen (1.8.-31.7.) Da funktionsperioden er fra 1.4.-31.3. vil HB-medlemmer med delvis frikøb det første valgår arbejde uden frikøb i perioden fra 1.4.-31.7. Det sidste funktions-år vil frikøbet til gengæld blive udbetalt frem til 31.7.
Herudover ydes et honorar for at sidde i hovedbestyrelsen. Honorar er et ikke pensionsgivende honorar (ureguleret aktuelt niveau) på kr. 2.600,- pr. måned (kr. 31.200 årligt).
B: Honorar
HB-medlemmet kan i stedet for frikøb inkl. pension få udbetalt et større honorar. HB-medlemmet indgår dermed en aftale med Skolelederforeningen om udbetaling af et særligt månedligt ikke pensionsgivende honorar (ureguleret aktuelt niveau) på kr. 6.000,- (årligt kr. 72.000).
Hovedbestyrelsen kan i konkrete ekstraordinære tilfælde tildeles yderligere honorar i forhold til ansvar samt ift. opgavens karakter og omfang.
Frikøb, honorar og tillæg for formandskab:
Formand og næstformand er valgt for 3 år og tiltræder efter valg den 1. april.
Frikøb:
For formand og næstformand vil der blive ansøgt om frikøb for valgperioden tillagt 4 måneder. Frikøbets størrelse bestemmes af Skolelederforeningens repræsentantskab, og udgør for formand og næstformand: 100 %.
Honorar:
• Er formandskabet tjenestemænd i den lukkede gruppe udgør honoraret for formanden løntrin 53, og løntrin 52 for næstformanden. Honorar gøres pensionsgivende efter gældende regler.
• Er formand og/eller næstformand derimod ikke tjenestemænd i den lukkede gruppe søges om frikøb uden løn, men med tilbagegangsret til en stilling i kommunen. Såfremt formand og/eller næstformand frikøbes uden løn honoreres formandskabet således:
o Formanden med en månedsløn på 63.000 kr. (ureguleret aktuelt niveau.) tillagt en pension på 17,3%.
o Næstformanden honoreres med en månedsløn på 59.000 kr. (ureguleret aktuelt niveau) tillagt en pension på 17,3%.
Formanden ydes tillige et årligt honorar på kr. 104.678,52 (2015) for at sidde i DLF’s hovedstyrelse.
Ved arbejde i eksterne repræsentationer relateret til foreningen tilfalder evt. honorar Skolelederforeningen.
Frikøb og honorar ved mistillidsvotum:
Såfremt Skolelederforeningens repræsentantskab udtaler mistillid til foreningens hovedbestyrelse, fratræder denne i overensstemmelse med de bestemmelser, der er angivet i vedtægternes § 10.
HB-medlemmernes resterende frikøbsperiode afklares ved forhandling med pågældendes arbejdsgiver. Honorarer udbetales indtil HB-medlemmet fratræder hovedbestyrelsen.
Frikøb og honorar ydes som udgangspunkt i overensstemmelse med afsnittene om Xxxxxx og Honorar til en nyvalgt Hovedbestyrelse, der er valgt som følge af et mistillidsvotum.
Frikøb og honorar ved fratræden midt i valgperiode.
HB-medlemmets resterende frikøbsperiode afklares ved forhandling med pågældendes arbejdsgiver. Honorarer udbetales indtil HB-medlemmet fratræder hovedbestyrelsen.
Boligforhold for formand /næstformand
Såfremt geografiske eller tidsmæssige forhold nødvendiggør at fast ophold i København er nødvendigt for at varetage hvervet som formand eller næstformand, skal sekretariatet anvise en bolig i nødvendigt omfang. Foreningen dækker omkostningen til bolig.
Diæter
For formandskab og hovedbestyrelse kan der udbetales diæter i forbindelse med rejse for foreningen. Ved
udbetaling af diæter skal SKAT’s regler og takster følges.
Repræsentation
Foreningen dækker formandskabets og hovedbestyrelsens omkostninger i forbindelse med repræsentation. Herunder forstås omkostninger ift. eksterne partnere – det være sig til måltider, restaurantbesøg, drikkevarer, gaver og opmærksomheder for eksterne partner. Der skal være et rimeligt og passende forhold mellem anledningen og de hermed forbundne omkostninger.
Xxxxx fra foreningen til formandskab og hovedbestyrelse
I forbindelse med omtanke og anerkendelse kan foreningen give gaver til formandskab og hovedbestyrelse. Det kan eksempelvis være tale om gaver i forbindelse med jul, længerevarende sygdom eller fratræder.
SKAT’s regler og takster skal følges.
Løn
Den normale ansættelsesmyndighed udbetaler den sædvanlige løn, herunder særlig feriegodtgørelse. Skolelederforeningen refunderer ansættelsesmyndighedens udgifter hertil efter nærmere aftale.
Derudover udbetaler Skolelederforeningen differencen mellem ”den sædvanlige løn” og den løn,
Skolelederforeningens repræsentantskab beslutter for den pågældende tillidspost.
Pension, tjenestemænd i den lukkede gruppe
Skolelederforeningen betaler den statslige pensionsstyrelse refusionsbeløb til bevarelse af pensionsoptjening for tjenestemandsansatte svarende til pågældendes beskæftigelsesgrad.
Derudover indbetales til et selvvalgt pensionsselskab supplerende pension af det beløb, Skolelederforeningen udbetaler som løn.
Pension, kommunale tjenestemænd
For kommunale tjenestemænd der ønsker 20 % frikøb uden pensionsalder optjening indbetaler Skolelederforeningen 22 % af frikøbsbeløbet til en supplerende pensionsordning.
Pension, overenskomstansatte
Den normale ansættelsesmyndighed indbetaler pension jfr. gældende overenskomst for pågældende. Skolelederforeningen refunderer ansættelsesmyndigheden for pensionsudgiften.
Derudover indbetales til et selvvalgt pensionsselskab supplerende pension af det beløb, Skolelederforeningen udbetaler som løn.
Øvrige vilkår
Fuldtidsfrikøbte medlemmer af Skolelederforeningens hovedbestyrelse følger i øvrigt samme vilkår som den overenskomst, de normalt er omfattet af.
Dog gælder:
• Særlig feriegodtgørelse udgør 2,5 % af den løndel, der betales af Skolelederforeningen.
• Der ydes 5 dages ekstraordinær ferie pr. funktionsår.
Suppleanter
Suppleanter, der indtræder i Hovedbestyrelsen, følger som udgangspunkt reglerne i afsnittene om Frikøb, honorar og tillæg.
Fratrædelsesordning for formand / næstformand
Ved fratræden fra foreningens politiske poster ydes løn1 skoleåret ud.
Ved fratræden i forbindelse med valg til posten på repræsentantskabsmøde samt fratræden i forbindelse med sygdom ydes følgende godtgørelser:
• Formanden: en godtgørelse svarende til to måneders løn pr. valgperiode.
• Næstformanden: en godtgørelse svarende til 1 måneds løn pr. valgperiode.
Der kan maksimalt optjenes godtgørelse i 3 valgperioder. Godtgørelsen ydes ikke i forbindelse med skift af tillidspost. Godtgørelsen udbetales umiddelbart i tilknytning til fratrædelsen.
1 Den del af lønnen, der udgøres af differencen mellem ansættelsesmyndighedens løn og Skolelederforeningens.
Overnatning
Ved overnatning i forbindelse med foreningsarrangement eller som foreningens repræsentant aftales nærmere med sekretariatet.
Godtgørelse af befordring
Befordring til og fra møder i embedes medfør, ydes der refusion af transport, svarende til den billigst mulige transportform. Det betyder som udgangspunkt: At standardbilletter er udgangspunktet. Kørsel i egen bil kan ske, såfremt det tidsmæssigt er besparende eller ved lejligheder, hvor flere møder er påkrævet.
Dog skal tidsforbruget tages med i betragtning, ligesom muligheden for at arbejde under transporten kan have betydning for valg af transportform.
Transport i egen bil godtgøres med SKAT’s ”høje sats” (2017= 3,53 kr./km.) og er skattefri.
Ved flyrejser betalt af Skolelederforeningen forventes at evt. bonus-points om muligt tilfalder Skolelederforeningen.
Vilkår for sekretariatschef
Sekretariatschefens vilkår er aftalt mellem SAKS /Skolelederforeningen og PDK. Derudover gælder efter ½ års ansættelse:
Ved uansøgt afsked, der ikke skyldes væsentlig misligholdelse af stillingen, ydes en godtgørelse svarende til
½ års løn ud over opsigelsesperioden.