Forretningsbetingelser for NemID administrator for NemID til erhverv
Forretningsbetingelser for NemID administrator for NemID til erhverv
3 Administrator og Certifikater 3
3.1 Generelle krav til Kunden 3
3.2 Generelle krav til Administratoren 5
3.3 Udstedelse af NemID medarbejdersignaturer 5
3.4 Spærring af NemID medarbejdersignaturer 6
3.5 Udstedelse af virksomhedssignaturer og funktionssignaturer 6
3.6 Spærring af virksomheds- og funktionssignaturer 7
4.1 Bestilling af NemID medarbejdersignaturer 7
4.2 Bestilling af virksomheds- og funktionssignaturer 8
5 Erstatning og erstatningsbegrænsning 9
8 Ikrafttræden, ændring og ophør 10
1 Baggrund
Disse forretningsbetingelser fastlægger sammen med den tilhørende bestilling og Vil- kår for NemID til erhverv fra Nets DanID A/S, de samlede vilkår for Kundens registre- ring som NemID administrator og Nets DanID A/S’ efterfølgende levering af OCES - virksomhedscertifikater (virksomhedssignaturer), OCES-medarbejdercertifikater (NemID medarbejdersignaturer) og OCES-funktionscertifikater (funktionssignaturer) til Brugere tilknyttet Kunden. Forretningsbetingelserne er godkendt af Digitaliseringssty- relsen.
Den første person der får NemID-medarbejdersignatur hos Kunden, bliver automatisk NemID administrator (Administrator). Der er mulighed for at have flere Administrato- rer samtidigt. Kunden skal til hver en tid have udpeget mindst en NemID administra- tor. Administrator kan:
• Bestille NemID medarbejdersignatur hos Nets DanID A/S, der udsteder disse til personer tilknyttet Kunden. NemID medarbejdersignaturen vil indeholde Kundens CVR-nummer og eventuelt have tilknyttet medarbejderens CPR-nummer, og inde- haveren af NemID medarbejdersignaturen vil herefter kunne kommunikere på en sikker elektronisk måde og dokumentere sit tilhørsforhold til Kunden
• Bestille virksomhedssignaturer hos Nets DanID A/S. Nets DanID A/S udsteder disse til Kunden. En virksomhedssignatur sikrer, at Certifikatindehaveren er den virk- somhed, der fremgår af Certifikatet. En virksomhedssignatur repræsenterer selve virksomheden og ikke enkeltpersoner. Der knyttes derfor ingen personnavne til
Certifikatet, som alene indeholder Kundens/virksomhedens navn og én e-mail
adresse
• Bestille funktionssignaturer hos Nets DanID A/S. Nets DanID A/S udsteder disse til Kunden. En funktionssignatur sikrer, at den i Certifikatet angivne applikation, en- hed, proces eller service tilhører, benyttes eller kontrolleres af den virksomhed, der fremgår af Certifikatet
• Spærre og bestille genudstedelse af NemID medarbejdersignaturer, virksomheds- signaturer og funktionssignaturer (C ertifikater)
• Tilknytte rettigheder (attributter) til NemID medarbejdersignaturer via Nets Ret- tighedsstyring (Attributtjeneste), så medarbejderen opnår særlige rettigheder hos eksterne tjenesteudbydere, der anvender Nets Rettighedsstyring
• Registrere andre Administratorer i Kundens organisation.
2 Omfang og genstand
2.1.1 Formålet med disse forretningsbetingelser er at fastlægge betingelserne for Kundens registrering af Administrator hos Nets DanID A/S herunder oprettelse af en Admini- strator hos Kunden, betingelserne for Administratorens bestilling og Nets DanID A/S’ levering m.v. af Certifikater.
2.1.2 Kunden registrerer ved indgåelse af Aftalen en Administrator. De nærmere krav til Kundens forhold fremgår af forretningsbetingelsernes pkt. 3.
2.1.3 Nets DanID A/S leverer Certifikater til Kunden i overensstemmelse med forretningsbetingelsernes pkt. 4.
2.1.4 Parterne er forpligtet til at behandle alle oplysninger om personer i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler i Lov om behandling af personoplysninger. Oplysninger omfattet af denne lov, som er afgivet i henhold til Aftalen, må alene anvendes til udstedelse og administration af Certifikater.
3 Administrator og Certifikater
3.1.1 Kunden skal til enhver tid opfylde følgende krav:
a) Kunden skal anvende betryggende administrative og ledelsesmæssige procedurer til instruktion af Brugerne vedrørende Brugernes anvendelse af Certifikater. Kun- den har alene ansvaret for denne instruktion
b) Kunden skal til enhver tid anvende pålidelige systemer og produkter, i overens- stemmelse med gældende anbefalinger fra Nets DanID
c) Kunden skal sikre overholdelse af krav, der er eller måtte blive udstedt af Myndig- hederne vedrørende forhold af betydning for Kundens aktiviteter , disse forret- ningsbetingelser og i ”Vilkår for NemID til erhverv fra Nets DanID A/S”.
d) Den af Xxxxxx udpegede Administrator må ikke være straffet for forhold, der gør denne uegnet til at udføre hvervet som Administrator.
Kunden anses altid for uegnet til at opfylde sine forpligtelser , hvis Kunden eller tilknyt- tede Brugere har begået fejl, som de burde have indset ville få alvorlig betydning for de opgaver, en Administrator skal udføre.
Nets DanID er i øvrigt berettiget til at ophæve aftaleforholdet og spærre samtlige af de til virksomheden udstedte signaturer i følgende tilfælde :
e) Kunden ophører eller erklæres konkurs.
3.1.2 Kunden skal til enhver tid over for Nets DanID A/S have udpeget mindst én Administrator. Kunden kan have udpeget flere Administratorer samtidig.
3.1.3 Administrator skal være tilknyttet Kundens organisation men det er ikke en forudsætning, at Administrator er i et ansættelsesforhold hos Kunden. Ophører Administrators tilhørsforhold til Kundens organisation, skal Kunden spærre pågældende Administrators medarbejdersignatur.
3.1.4 Kunden skal indestå for Administrators identitet. Hvis Kunden ønsker, at der skal være sammenhæng mellem Administrators CPR-nummer og den pågældendes medarbejdersignatur, skal Kunden kontrollere , at der er sammenhæng imellem administrators navn og CPR-nummer fx ved at bede Administrator om at forevise billedlegitimation.
3.1.6 Nets DanID A/S vil ved Administratorens efterfølgende installation /aktivering af med- arbejdersignaturen indhente Administratorens samtykke til, at Nets DanID A/S må behandle CPR-nummeret i overensstemmelse med Certifikatpolitikkerne og lov om behandling af personoplysninger. Der indhentes ligeledes samtykke til at CPR-numme- ret videregives til og registreres i Digitaliseringsstyrelsens RID-tjeneste.
3.1.7 Kunden er ansvarlig for, at Kundens Administratorer og Brugere overholder de vilkår som Administrator henholdsvis Bruger er underlagt i henhold til disse Forretnings- betingelser og Vilkår for NemID til erhverv. Dette gælder uanset om Administratoren er udpeget af Kunden eller af en anden Administrator, jf. pkt. 3.2.1.
3.1.8 Beskyttelse af den Private nøgle med aktiveringskode kan fraviges i forbindelse med automatiseret anvendelse af virksomheds- og funktionssignaturer, såfremt installationen er sikret mod uautoriseret adgang. Kunden skal i givet fald påtage sig ansvaret herfor og skal kunne dokumentere sikringens beskaffenhed.
3.2 Generelle krav til Administratoren
3.2.1 Kunden har bemyndiget Administrator til at foretage alle dispositioner og aktiviteter omfattet af nærværende forretningsbetingelser. Administrator skal blandt andet bestille og spærre Certifikater i NemID selvbetjening til erhverv, ligesom Administrator kan udpege andre Administratorer for Kunden.
3.2.2 Administratoren skal til enhver tid efterleve Nets DanID A/S’ Vilkår for NemID til erhverv.
3.3 Udstedelse af NemID medarbejdersignaturer
3.3.1 Administratoren bestiller NemID medarbejdersignaturer hos Nets DanID A/S, der derefter i overensstemmelse med bestillingen udsteder signaturerne.
3.3.2 Ved bestillingen af en NemID medarbejdersignatur skal Administratoren give Nets DanID A/S de oplysninger om den kommende Bruger, som Nets DanID A/S via NemID selvbetjening til erhverv anmoder om, blandt andet om Xxxxxxxxx navn eller pseudonym, og eventuelt CPR-nummer, hvis dette ønskes tilknyttet medarbejdersignaturen.
3.3.3 Administratoren skal forud for bestillingen af en NemID medarbejdersignatur, sikre, at Brugeren er bekendt med Vilkår for NemID til erhverv fra Nets DanID A/S, og at Xxxxxxxx accepterer disse vilkår ved udstedelsen af medarbejdersignaturen.
3.3.4 Administratoren skal forud for bestillingen af en NemID medarbejdersignatur have sikret sig, at Brugeren er entydigt identificeret. Xxxxxxxx skal fremvise den nødven- dige dokumentation, så Xxxxxxxxx identitet og oplysninger entydigt bliver verificeret.
Såfremt Brugerens CPR-nummer skal tilknyttes signaturen, skal Administratoren ved bestillingen oplyse Brugerens CPR-nummer, samt verificere at CPR-nummeret tilhører Brugeren. Dette kan ske ved at Brugeren fremviser billedlegitimation. Brugers navn i medarbejdersignaturen skal svare til Brugerens navn i CPR-registret. Administrator foretager ligeledes verifikation af Brugerens navn og CPR-nummer i CPR-registret via NemID selvbetjening til erhverv.
3.3.6 Nets DanID A/S vil ved Brugerens efterfølgende installation/aktivering af medarbejdersignatur indhente Brugerens samtykke til, at Nets DanID A/S må behandle CPR-nummeret i overensstemmelse med Certifikatpolitikken og Lov om behandling af personoplysninger. Der indhentes ligeledes samtykke til at CPR- nummeret videregives til og registreres i Digitaliseringsstyrelsens RID-tjeneste.
3.3.7 Kunden indestår over for Nets DanID A/S for, at Brugeren har den identitet og er tilknyttet Kunden, som det fremgår af den registrering, som Administratoren foretager hos Nets DanID A/S.
Administratoren skal sikre, at oplysninger om Xxxxxxxx altid er opdateret. Ændringer af oplysninger foretages via NemID selvbetjening til erhverv.
3.3.8 Administratoren har ansvar for at tilknytte rettigheder (attributter) til medarbejdersig- naturer i det omfang eksterne tjenesteudbydere stiller disse til rådighed for Kunden via Nets rettighedsstyring. Tilknytning henholdsvis fratagelse af rettigheder hos eksterne tjenesteudbydere, der benytter Nets Rettighedsstyring, sker via NemID selvbetjening til erhverv.
3.4 Spærring af NemID medarbejdersignaturer
3.4.1 Administratoren skal spærre en NemID medarbejdersignatur straks efter at have modtaget anmodning herom fra Xxxxxxxx. Hvis forholdene tilsiger det, eller der er mistanke om, at en medarbejdersignatur er kompromitteret eller ikke længere er sikker, skal Administratoren af egen drift straks spærre medarbejdersignaturen.
3.4.2 Administratoren skal straks spærre Brugerens medarbejdersignatur, når Xxxxxxxx ikke længere er tilknyttet Kunden, eller når information i medarbejdersignaturen ikke længere stemmer overens med de faktiske forhold, hvorefter ny medarbejder signatur kan udstedes i overensstemmelse med de ændrede faktiske forhold.
3.5 Udstedelse af virksomhedssignaturer og funktionssignaturer
3.5.1 Administratoren bestiller for Kunden virksomheds- og funktionssignaturer hos Nets DanID A/S, der derefter i overensstemmelse med bestillingen udsteder signaturerne.
3.5.2 Ved bestillingen af en virksomheds- eller funktionssignatur skal Administratoren give Nets DanID A/S de oplysninger som Nets DanID A/S via NemID selvbetjening til erhverv anmoder om, blandt andet en teknisk kontaktperson for signaturen.
3.5.3 Kunden skal ved modtagelsen af en virksomheds- eller funktionssignatur sikre sig, at indholdet er i overensstemmelse med de faktiske forhold.
3.6 Spærring af virksomheds- og funktionssignaturer
3.6.1 Hvis forholdene tilsiger det, eller der er mistanke om, at en udstedt virksomheds- eller funktionssignatur er kompromitteret eller ikke længere er sikker, skal Administratoren af egen drift straks spærre signaturen.
3.6.2 Administratoren skal straks spærre virksomheds- eller funktionssignatur, når information i signaturen ikke længere stemmer overens med de faktiske forhold.
3.7.2 Såfremt der indtræder forhold, der kan have betydning for aftalen, skal Kunden straks give Nets DanID A/S skriftlig meddelelse herom.
4 Leverancer af signaturer
4.1 Bestilling af NemID medarbejdersignaturer
4.1.1 Når Nets DanID A/S har godkendt bestilling fra Kunden på oprettelse af Kundens første Administrator, sender Nets DanID A/S en Midlertidig adgangskode til den person, som Kunden har bemyndiget som Administrator. Administratoren anvender den Midlertidige adgangskode i forbindelse med installation/aktivering af sin NemID medarbejder - signatur.
4.1.2 Kundens bestillinger af NemID medarbejdersignaturer i henhold til Aftalen sker ved, at Administrator afgiver bestilling via NemID selvbetjening til erhverv.
4.1.3 NemID medarbejdersignaturer udstedes af Nets DanID A/S til Brugeren. Midlertidig adgangskode sendes af Nets DanID A/S direkte til Brugeren pr. post eller udleveres direkte til Brugeren af Administrator.
modtagelse registreres/logges, og at der periodisk foretages audits heraf af Xxxxxxx ledelse eller af en af ledelsen udpeget person (ikke administrator). Nets DanID A/S har til enhver tid ret til at bede Kunden om dokumentation for, at procedurerne følges, herunder gennemførte audits.
4.2 Bestilling af virksomheds- og funktionssignaturer
4.2.1 Kundens bestillinger af virksomheds- og funktionssignaturer i henhold til Aftalen sker ved, at Administrator afgiver bestilling via NemID selvbetjening til erhverv.
4.2.2 Virksomheds- og funktionssignaturer udstedes af Nets DanID A/S til Kunden. Midlertidig adgangskode præsenteres for Administrator direkte i NemID selvbetjening til erhverv, og velkomst e-mail med link til download af signaturen sendes til teknisk kontaktperson angivet af Administratoren ved bestillingen.
4.2.3 For anvendelse af en virksomheds- eller funktionssignatur gælder Vilkår for NemID til erhverv fra Nets DanID A/S.
4.3.1 Alle priser er i danske kroner. I priserne er inkluderet alle de ved leveringen gældende afgifter bortset fra moms. Ved ændring af gældende danske afgifter har Nets DanID ret til at regulere vederlaget med den økonomiske nettokonsekvens heraf.
4.3.2 Nets DanID kan sende fakturaer og kreditnotaer via Kundens e -Boks med mindre andet aftales mellem Kunden og Nets DanID eller fremgår af lovgivningen.
4.3.3 Vederlaget beregnes på grundlag af de til enhver tid gældende listepriser for Nets DanID A/S’ leverancer af de af forretningsbetingelserne omfattede ydelser, og som fremgår af Nets DanID A/S’ til enhver tid gældende Pris- og produktkatalog. De til enhver tid gældende priser er fastsat efter kontrakten mellem Nets DanID A/S og Digitaliseringsstyrelsen af 21. august 2008 og reguleres kun én gang årligt i henhold til nettoprisindekset.
4.3.4 Nets DanID A/S’ vederlag forfalder til betaling 30 dage efter Kundens modtagelse af
fyldestgørende faktura.
Ved betaling efter den betalingsfrist, der fremgår af Nets DanID A/S' faktura, forrentes det forfaldne beløb med rente efter renteloven fra forfaldsdagen til betaling sker.
5 Erstatning og erstatningsbegrænsning
5.1.1 Hver Part er erstatningsansvarlig for manglende opfyldelse af disse forretningsbetingelser efter dansk rets almindelige regler.
5.1.2 Nets DanID er endvidere erstatningsansvarlig over for Kunden og signaturmodtagere i henhold til punkt 6.4 i den gældende CP, medmindre Nets DanID A/S kan godtgøre ikke at have handlet uagtsomt eller forsætligt.
5.1.3 Nets DanID er ikke ansvarlig over for Kunden for driftstab, tabt avance eller andet indirekte tab, og Kunden kan kun kræve erstatning i anledning af en eller flere skadesbegivenheder inden for et år (1. januar - 31. december) med samlet DKK 50.000.
5.1.4 Såfremt Nets DanID A/S skal udrede erstatning til tredjemand som følge af erstatningsbegivenheder, der kan henføres til Kunden, herunder Administratoren, skal Kunden holde Nets DanID A/S skadesløs.
6 Force majeure
6.1.1 Ingen af Parterne skal i henhold til Aftalen anses for ansvarlig over for den anden Part, for så vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for Partens kontrol, og som Parten ikke ved indgåelsen af Aftalen burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet. Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der omfattes af 1. punktum, og som Nets DanID A/S ikke burde have undgået eller overvundet.
6.1.2 Force majeure ved forsinkelse kan højst gøres gældende med det antal Arbejdsdage, som force majeure situationen varer. Såfremt en tidsfrist for Nets DanID A/S udskydes på grund af force majeure, udskydes de betalinger, der knytter sig dertil, tilsvarende.
6.1.3 Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende Part uden ugrundet ophold har givet skriftlig meddelelse herom til den anden part.
7 Overdragelse
7.1.2 Kunden kan overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter Aftalen uden for de i punkt 7.1.1 angivne tilfælde med Nets skriftlige godkendelse. Godkendelse kan ikke afvises uden saglig begrundelse.
7.1.3 Nets DanID kan overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter Aftalen uden for de i punkt 7.1.1 angivne tilfælde med Digitaliseringsstyrelsens godkendelse. Såfremt Digitaliseringsstyrelsen godkender en overdragelse af OCES løsningen, skal Kunden respektere overdragelsen eller opsige aftalen i overensstemmelse med pkt. 8.1.1.
7.1.4 Såfremt overdragelse medfører at Kundens CVR-nummer ændres eller ophører skal Kunden spærre alle signaturer udstedt under det tidligere CVR-nummer.
8 Ikrafttræden, ændring og ophør
8.1.1 Disse forretningsbetingelser træder i kraft ved offentliggørelse på xxx.xxxxx0000.xxx/xxxxxxxxxx
Løbende ydelser i henhold til Aftalen kan opsiges af Nets DanID A/S, såfremt opsigelsen er saglig og ikke-diskriminerende. Opsigelse kan ske med 12 måneders varsel til udløb af et kvartal.
Aftalen ophører uden varsel senest samtidig med ophøret af den mellem Digitaliseringsstyrelsen og Nets DanID A/S indgåede kontrakt af 21. august 2008 vedrørende digital signatur (Hovedkontrakten). Hovedkontrakten ophører auto matisk
30. november 2015 med mindre Digitaliseringsstyrelsen vælger at udnytte en indbygget optionsbestemmelse, hvorefter Hovedkontrakten gælder i yderligere to gange et år, så Hovedkontrakten automatisk ophører enten 30. november 2016 eller
30. november 2017.
8.1.3 Nets DanID A/S kan efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen foretage generelle ændringer i disse forretningsbetingelser med virkning for Kunden med et varsel på
mindst seks måneder. Ændringer der ikke stiller Kunden ringere kan ske uden varsel.
Nets DanID A/S er forpligtet til at offentliggøre de ændrede forretningsbetingelser i NemID selvbetjening til erhverv, og angive hvori alle væsentlige ændringer består.
8.1.4 Såfremt en af Parterne væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til nærværende forretningsbetingelser, kan den anden part helt eller delvist ophæve Aftalen, ligesom Nets DanID A/S ensidigt kan spærre de i medfør af Aftalen udstedte signaturer.
Som væsentlig misligholdelse fra Kundens side anses altid, men ikke begrænset til:
• At Kunden eller tilknyttede Brugere har begået fejl, som de burde have indset ville få alvorlig betydning for de opgaver, en Administrator skal udføre, eller på anden måde anses for uegnet til at opfylde sine forpligtelser som Administrator, jf. pkt. 3.1.1
• Såfremt Kunden ikke er en Offentlig myndighed, og Kunden ikke opfylder kravene i pkt. 3.1.1 litra e) og f)
• Såfremt Xxxxxx ikke efterkommer en anmodning om fremsendelse af nærmere angiven dokumentation i henhold til pkt. 3.7.1
• Såfremt Xxxxxx ved behandling af Brugers CPR-nummer ikke sikrer sig entydig identifikation og samtykke fra Brugeren til afgivelse af CPR-nummer, jf. pkt. 3.1.5 og 3.3.5
• Såfremt Xxxxxx anvender direkte udlevering af Midlertidig adgangskode og ikke overholder forpligtelserne i pkt. 4.1.4
8.1.5 I tilfælde af Aftalens ophør – uanset årsagen hertil - opretholdes Nets DanID A/S’ forpligtelser i henhold til Aftalen over for Brugerne, så længe de af Nets DanID A/S udstedte medarbejdersignaturer fortsat kan anvendes af Brugerne.
9 Konflikter
Retsforholdet ifølge Xxxxxxx og disse forretningsbetingelser og fortolkning heraf afgøres efter dansk ret.
Parterne forpligter sig til at søge eventuelle uoverensstemmelser vedrørende Aftalen løst ved forhandling.
Såfremt der ikke ved forhandling kan opnås en løsning, kan tvisten indbringes for By- retten i København.
10 Definitioner
Ved:
Administrator forstås den fysiske person(er) hos Kunden, der er registreret hos Nets DanID som NemID administrator, og som af Kunden er bemyndiget til (1) at bestille NemID medarbejdersignaturer, virksomhedssignaturer og funktionssignaturer hos Nets DanID, (2) at spærre og ændre oplysninger for oprettede signaturer og (3) at udpege yderligere Administratorer over for Nets DanID blandt Brugerne (pkt. 3 gælder kun så- fremt Kunden har tilvalgt den pågældende funktionalitet i NemID selvbetjening til er- hverv).
Aftalen forstås den mellem Nets DanID og Kunden indgåede aftale om oprettelse af NemID administrator til udstedelse af NemID medarbejdersignaturer, virksomhedssig- naturer og funktionssignaturer med tilhørende Forretningsbetingelser og Vilkår for NemID til erhverv.
Arbejdsdag forstås mandag til fredag bortset fra helligdage, dagen efter Kr. Himmel- fartsdag, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.
Bruger forstås den fysiske person, som får udstedt en NemID medarbejdersignatur fra Nets DanID.
Certifikat(et) forstås en elektronisk attest, som angiver Certifikatindehaver/C ertifi- katholders offentlige nøgle sammen med supplerende information, og som entydigt knytter den offentlige nøgle til identifikation af Certifikatindehaver/Certifikatholder. Et Certifikat skal signeres af et certificeringscenter (C A), som derved bekræfter Certifika- tets gyldighed. Et Certifikat i denne aftale er et OCES-medarbejdercertifikat, et OCES- virksomhedscertifikat eller et OCES-funktionscertifikat.
Certifikatholder forstås den person, som i Certifikatet er identificeret som den rette Bruger af den private nøgle, hørende til den offentlige nøgle, der er givet i Certifikatet. ”Certifikatholder” anvendes, når der ikke er overensstemmelse mellem den person, som benytter Certifikatet, og den virksomhed, der har indgået aftale og fået udstedt
Certifikatet fra Nets DanID. Certifikatholder er benævnt Bruger i disse betingelser.
Certifikatindehaver forstås en fysisk person eller virksomhed, der indgår aftale med Nets DanID, og til hvem et OCES-certifikat bliver udstedt (enten et OCES-personcerti-
fikat, et OCES-medarbejdercertifikat, et OCES-virksomhedscertifikat eller et OCES- funktionscertifikat). Certifikatindehaver er benævnt Kunden i disse betingelser.
Certifikatpolitikker (CP) forstås de til enhver tid gældende versioner af de af Digita- liseringsstyrelsen udarbejdede Certifikatpolitikker for henholdsvis OCES -personcertifi- kater, OCES-medarbejdercertifikater, OCES-virksomhedscertifikater og OCES-funk- tionscertifikater. Certifikatpolitikkerne kan omfatte flere end de nævnte, og en samlet oversigt over disse kan til enhver tid findes på og downloades fra xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx
DanID A/S forstås Nets DanID A/S (C VR-nr. 30808460).
Kunden forstås den fysiske eller juridiske person, som Nets DanID A/S har indgået Af- talen med. Kunden er også Certifikatindehaver.
Midlertidig adgangskode forstås engangskode, der anvendes til den første installati- on af et Certifikat.
NemID forstås Nets DanID’ sikkerhedsløsning, som en Bruger, der har et OCES- certifikat, kan benytte til at logge på hos en Tjenesteudbyder og til at foretage hand- linger, herunder signere data digitalt.
OCES forstås Offentligt Certifikat til Elektronisk Service.
OCES CP forstås den Certifikatpolitik, som ejes og vedligeholdes af Digitaliseringssty- relsen for OCES-personcertifikater, OCES-medarbejdercertifikater, OCES- virksomhedscertifikater og OCES-funktionscertifikater.
OCES-funktionscertifikat forstås funktionssignaturer, der er bestilt af Administrato- ren, og som er udstedt af Nets DanID.
OCES-medarbejdercertifikat forstås NemID medarbejdersignaturer, der er bestilt af Administratoren, og som er udstedt af Nets DanID.
OCES-virksomhedscertifikat forstås virksomhedssignaturer, der er bestilt af Admi- nistratoren, og som er udstedt af Nets DanID.
Offentlig myndighed forstås de i bilag 2 til Vejledning om folkeregistrering anførte offentlige myndigheder (Vejledning 85 af 23. november 2006) bortset fra DR og DSB.
Offentlig nøgle forstås den unikke nøgle, der inkluderes i et Certifikat og benyttes til verifikation af den elektroniske underskrift.
Part eller Parterne forstås ud fra den konkrete sammenhæng Nets DanID eller Kun- de eller dem begge.
Pris- og produktkatalog forstås den til enhver tid gældende fortegnelse over produk- ter med dertil hørende pris. Pris- og produktkataloget findes på xxx.xxxx-xxxxx.xx.
Privat nøgle forstås den unikke nøgle, der benyttes til at fremstille en elektronisk un- derskrift og til at dekryptere elektroniske meddelelser.
Privat virksomhed forstås de i bilag 2 til Vejledning om folkeregistrering anførte pri- vate virksomheder (Vejledning 85 af 23. november 2006) bortset fra Danske Regioner, KL, Friskoler og private grundskoler, Xxxxx Xxxxx Copenhagen Business College samt Xxxxxxx.xx.
NemID selvbetjening til erhverv forstås den hjemmeside hos Nets DanID, hvor Administratoren kan oprette nye Certifikater eller nye Administratorer, og hvor Admi- nistratoren kan spærre og ændre oplysninger for oprettede Certifikater.
Signaturmodtager forstås en juridisk eller fysisk person, der modtager en digital sig- natur, som er dannet ved signering af data ved hjælp af et Certifikat fra en Certifikat- indehaver eller en Certifikatholder.
Tjenesteudbyder forstås en privat virksomhed eller offentlig myndighed, som tilby- der adgang til digitale services, også kaldet en "indholdstjeneste" eller en "selvbetje- ningsløsning”.
For øvrige termer som ikke er defineret i denne Aftale, men som er defineret i OCES CP'erne gælder definitionerne i OCES CP'erne.