MADE IN EUROPE
MADE IN EUROPE
Dansk
INDHOLD
2 FORORD
4 EUROPAS STÆRKE INDUSTRI FORSLAG 1
6 MERE TEKNOLOGI I EU-
PROGRAMMERNE
FORSLAG 2
8 SÆT TURBO PÅ DEN GRØNNE OMSTILLING I EU
FORSLAG 3
9 STYRK EUROPAS INDUSTRI MED FLERE HANDELSAFTALER
FORSLAG 4
12 SKAB STÆRKE ØKOSYSTEMER I EUROPAS INDUSTRIER
FORSLAG 5
14 SÆT KONKRETE MÅL FOR ROBOTTER OG DIGITALISERING
FORSLAG 6
16 GIV SKATTEMÆSSIGT INCITAMENT TIL AT FLYTTE PRODUKTION HJEM
FORORD
Europas industri er motoren for vækst, eksport og arbejdspladser. Det er yderst værdifuldt for os europæere. Det betyder nemlig, at millioner af europæere har
et arbejde at stå op til, og at vi har penge til at udvikle vores samfund.
Corona har ramt vores kontinent hårdt. I Dansk Metal har vi fra begyndelsen af
Coronakrisen opfordret til at hjælpe særligt Sydeuropa, så hjulene på det indre marked bliver holdt i gang. For vi er afhængige
af hinanden i Europa. Det ved man godt blandt industriens ansatte. Spørg bare vores tillidsrepræsentanter i Dansk Metal, hvor et overvældende flertal bakker op om EU’s indre marked og EU’s handelsaftaler.
2 DANSK METAL GRØN INDUSTRI
18
DANSK METALS MEDLEMMER KAN SE FORDELENE VED HANDEL
Nu er det så tid til at tage nye skridt i genopretningen af Europa. Det gælder for eksempel, når vi skal gøre vores produktion grønnere, når vi skal udvikle morgendagens teknologi, og når vi skal åbne døren ud mod verden og indgå nye
handelsaftaler. Lige præcis denne form for udvikling er nødvendig for den europæiske industri. Det skal sikre, at vi i fremtiden
står endnu stærkere i den globale konkurrence, og at der er ordentlige arbejdspladser til alle europæere.
I Dansk Metal ønsker vi at skabe de bedste betingelser for vores industri i Europa. I denne udgivelse har vi samlet seks forslag, der skal sætte industrien og industriens arbejdspladser forrest i fremtidens europapolitik. God læselyst!
XXXXX XXXXXX
GRØN INDUSTRI DANSK METAL 3
Forbundsformand Dansk Metal
EUROPAS STÆRKE INDUSTRI
Europas industri er stærk. Det er vi endnu en gang blevet mindet om
under coronakrisen. Og det er vigtigt, at industrien bliver ved med at være stærk. Industrien står nemlig for én ud af fem europæiske arbejdspladser. Derudover skaber hver industriarbejdsplads mindst én arbejdsplads i servicesektoren.
Industrien spiller en vigtig rolle i forhold til eksport. Fremstillingsindustrien står for hele otte ud af ti eksportkroner, som
Europa tjener. Europa nyder godt af handel med omverden. Og handel kommer
også de europæiske lønmodtagere til gavn. Tredive millioner europæiske
arbejdspladser er nemlig understøttet af EU’s eksport. Det er næsten hver syvende arbejdsplads. Det vidner om, at handel og en stærk industri går hånd i
hånd. Derfor er handelsaftalerne, som EU forhandler, vigtige. Vi må aldrig ende med at sidde alene på en tømmerflåde uden handelspartnere. Derfor er det afgørende for alle europæeres fremtid, at vi bliver ved med at åbne nye døre til resten af verden.
Industrien i Europa er hele tiden i udvikling. Det er noget af det, der gør den stærk og konkurrencedygtig. Ny teknologi kan være med til at øge produktiviteten og bidrage
til innovation af nye produkter. Når vi kigger ud i verden, må vi dog erkende, at vi skal prioritere teknologi endnu højere
i Europa. I hvert fald hvis vi skal holde trit med lande som Kina, Japan og USA.
For eksempel står Kina for mere end en tredjedel af tilvæksten i robotter på
verdensplan. Det er mere end Europa og USA tilsammen. I Europa skal vi gå forrest i at udvikle vores produktionsmåder for at sikre både vores konkurrenceevne og de
europæiske lønmodtageres arbejdspladser.
Men udvikling kommer ikke af sig selv. Heller ikke når det handler om den grønne omstilling af vores økonomi. Her kan industrien bidrage til en stor reduktion af Europas CO2-udledning. Mange europæere er ansat i brancher, der historisk har forurenet meget. Sådanne arbejdspladser skal overgå til at være fremtidens grønne arbejdspladser ved at igangsætte initiativer, der både sikrer disse arbejdspladsers overlevelse og den helt nødvendige grønne omstilling af kontinentet.
Europas industri er stærk. Og det er vigtigt for alle europæere, at den bliver ved med at være stærk.
4 DANSK METAL MADE IN EUROPE
GRØN INDUSTRI DANSK METAL 5
Mere teknologi i EU- programmerne
Flere europæiske lande er blandt de førende, når det gælder digital omstilling. Teknologisk lederskab medvirker til, at vi konkurrerer med resten af verden på at have de dygtigste medarbejdere og bedste maskiner i stedet for at konkurrere på lave lønninger. Teknologisk og digital omstilling er allerede i dag vigtige ingredienser
i en række EU-støtteprogrammer. Desværre halter vi i EU bagefter vores globale konkurrenter, når det gælder investeringer i forskning og udvikling.
Derfor foreslår Dansk Metal, at EU- programmerne i højere grad bliver målrettet teknologisk og digital omstilling for at sikre europæiske arbejdspladser og medarbejderes teknologiske kompetencer.
I dag har EU en målsætning om, at 3 pct. af BNP skal investeres i forskning og udvikling i 2020. Selvom mange lande ikke har nået 3 pct.-målsætningen, foreslår Dansk Metal, at EU arbejder
for, at 4 pct. af BNP går til forskning og udvikling i 2025. En ambitiøs målsætning er nødvendig for, at EU kan tage lederskab i konkurrencen om fremtidens teknologi.
6 DANSK METAL MADE IN EUROPE
1
INVESTERINGER I FORSKNING OG UDVIKLING SOM PROCENT AF BNP
3,5
3
2,5
2
1,5
1
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
EU-28 USA
Kina (u. Hong Kong) Japan
Kilde: Eurostat. Datasæt [rd_e_gerdtot]
MADE IN EUROPE DANSK METAL 7
Sæt turbo på den grønne omstilling i EU
Det haster med den helt nødvendige grønne omstilling af Europa. Kampen mod klimaforandringer er afgørende for både Danmark, Europa og verden. Europæisk lederskab kan være med til at trække andre lande i verden i den rigtige, grønne retning, så Europa skal, trods den aktuelle økonomiske krise, levere de rigtige og kloge svar på den grønne omstilling. Europa har allerede vedtaget ambitiøse klimamålsætninger. De skal følges op af konkrete initiativer.
Derfor foreslår Dansk Metal, at EU indfører en grøn grænseskat (Carbon Border Adjustment Tax). Den skal sikre, at der bliver sat en konkret, ekstra prislap på sorte produkter, og at grønne varer omvendt bliver tilgodeset. Det skal sikre,
at vi forbruger grønnere, og at europæiske arbejdspladser forbliver i Europa. Samtidig anbefaler Dansk Metal, at EU-landene koordinerer arbejdet med CO2-afgifter i fællesskab, så hele Europa sammen trækker Europa og verden i en grønnere retning.
8 DANSK METAL MADE IN EUROPE
2
Styrk Europas industri med flere handelsaftaler
Coronakrisen har vist, hvor afgørende eksporten er for Europas økonomi.
I Europa er både virksomheder, medarbejdere og skatteborgere afhængige af, at varer og mennesker kan krydse grænser på en ordentlig og fair måde.
Men resten af verden er også afhængig af Europa. EU er en af verdens største økonomier med en enorm købekraft.
Når andre store markeder som Kina og USA giver deres virksomheder fordelagtige konkurrencevilkår, skal vi i EU ikke bare acceptere at indgå i en unfair konkurrence, vi skal bruge redskaberne, vi har, til at presse på for ordentlige konkurrenceforhold. Der bør udarbejdes en europæisk strategi for at håndtere udenlandske subsidier, opkøb af virksomheder
og statsstøtte til virksomheder.
Men EU skal også sikre europæiske virksomheders overlevelse på det globale marked. Det kræver, at EU fastholder
sin position som den spiller, der sikrer gode og fair standarder for handel.
Her er handelsaftaler afgørende. EU og medlemslandene bør derfor hele tiden arbejde for at udvide antallet af handelsaftaler med tredjelande.
Handelsaftaler giver værdifulde relationer i resten af verden. De bidrager til både en endnu stærkere europæisk økonomi og vigtige europæiske arbejdspladser.
Med udsigten til økonomisk nedgang i Europa er behovet for at sætte turbo på nye handelsaftaler endnu mere afgørende. Selvom øget handel med resten af verden generelt kommer de
europæiske lønmodtagere til gavn, kan der være nogen, der bliver ramt negativt af den øgede konkurrence. Dem skal
vi naturligvis sikre gode muligheder for opkvalificering og omskoling.
Dansk Metal opfordrer derfor EU’s medlemslande til hurtigt at vedtage en handelsaftale med Mercosur-landene i Sydamerika. Alene denne handelsaftale kan spare europæiske virksomheder for dobbelt så meget told som aftalerne med Japan
og Canada tilsammen – samtidig med at aftalen indeholder ambitiøse kapitler om bæredygtighed og lønmodtagerrettigheder. Derudover opfordrer Dansk Metal til, at
EU speeder processen med at indgå nye handelsaftaler med andre lande op.
MADE IN EUROPE DANSK METAL 9
Mere teknologi i EU- programmerne
Sæt turbo på den grønne omstilling i EU
Styrk Europas industri med ftere handelsaftaler
Skab stærke økosystemer i
Europas industrier
Sæt konkrete mål for robotter og digitalisering
Giv skattemæssigt incitament til at ftytte
produktion hjem
Skab stærke økosystemer i Europas industrier
Europa-Kommissionen har peget på, at det er afgørende at skabe industrielle økosystemer i Europa. Visionen er helt rigtig, for det er netop afgørende at
sikre stærke, strategiske forsyningskæder og industrielle klynger i Europa,
som kan holde arbejdspladser og teknologi på europæiske hænder.
Sporene er allerede lagt for eksempelvis at styrke Europas muskler på batteriområdet. Dette industrielle økosystem er allerede udpeget som vigtigt for Europa. Men
det er afgørende, at EU hæver blikket og styrker en række af de øvrige, strategisk vigtige økosystemer. Det skal selvfølgelig ikke blot være selektiv
udpegning af enkelte sektorer, som skal støttes. Europa bør investere i nogle af de teknologier og tværgående områder, som ud fra strategiske betragtninger er vigtige for kontinentet og kan komme en bred vifte af andre sektorer til gavn.
Derfor foreslår Dansk Metal, at Europa styrker sit fokus på fremtidens vigtige forsyningskæder. Konkret bør Europa etablere industrielle økosystemer inden for klima, herunder særligt hydrogen og Power-to-X. Det samme bør for eksempel også gøres for økosystemet omkring kunstig intelligens, kvanteteknologi
og lægemiddelindustrien.
12 DANSK METAL MADE IN EUROPE
MADE IN EUROPEI DANSK METAL 13
Sæt konkrete mål for robotter og digitalisering
Dansk Metal mener, at teknologi, øget robotisering og digitalisering kan være med til at bibeholde arbejdspladser i Europa.
Kigger vi ud i verden, er tilvæksten af nye robotinstallationer i Kina steget markant i løbet af de seneste år. Selvom udviklingen i Europa også er positiv, går det meget langsommere. Europa-Kommissionen har
selv peget på teknologi og digital omstilling som afgørende for at sikre arbejdspladser
i Europa i forbindelse med EU’s industristrategi. Men der er brug for klare målsætninger for at få robotter og digitale løsninger ud i europæiske virksomheder.
Derfor foreslår Dansk Metal, at EU sætter et konkret måltal for, hvor mange robotter der i alt skal stå i europæiske virksomheder i industrien frem mod 2030, og hvor
stor en andel af verdens robotter, som skal være på europæiske hænder.
Tilsvarende mener Dansk Metal, at EU bør vedtage en målsætning for digitale teknologier i europæiske virksomheder. Det digitale intensitetsindeks viser,
at omkring 75 pct. af de europæiske virksomheder kun i lav grad har implementeret digitale teknologier. For at holde arbejdspladser i Europa og sikre den europæiske konkurrenceevne foreslår Dansk Metal, at EU
vedtager en målsætning om, at mindst 45 pct. af de europæiske virksomheder skal have en høj score på digitaliseringsindekset.
14 DANSK METAL MADE IN EUROPE
ÅRLIG TILVÆKST AF ROBOTTER
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
2008 2009 2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Europa USA
Asien/Australien
Kilde: International Federation of Robotics, ‘Executive Summary World Robotics 2019 Industrial Robots’
MADE IN EUROPE DANSK METAL 15
Giv skattemæssigt incitament til at flytte produktion hjem
Både i USA og Asien føres en aktiv politik for at bevare industriarbejdspladser.
Derfor foreslår Dansk Metal, at Europa- Kommissionen åbner mulighed for,
Det sker i erkendelse af, at det er helt afgørende at have industri og arbejdspladser på egne hænder.
Coronakrisen har akut aktualiseret behovet for, at denne erkendelse også finder fodfæste i Europa. I 2018 flyttede 2.849 virksomhedsaktiviteter ud af EU. Mange af aktiviteterne blev flyttet til Asien eller til andre ikke EU-lande.
I USA foreslog Kongressen i 2017 en såkaldt ‘Bring Home Jobs Act’. Forslaget gik ud på at give skattefradrag til virksomheder, der flytter produktion hjem til USA. En lignende ordning kan ikke indføres i EU
på grund af EU’s konkurrenceregler og statsstøtteregler. I forbindelse med den midlertidige lempelse af statsstøttereglerne er der dog et politisk vindue for at
skabe en ordning, hvor man giver virksomheder skattemæssigt incitament til at flytte produktion hjem til Europa.
at EU-lande kan give skattefradrag til virksomheder, som flytter produktion hjem til Europa. Dansk Metal har i tidligere publikationer foreslået en model, hvor virksomheder kan få et skattefradrag
på op til 20 pct. af omkostningerne, der er knyttet til at flytte produktion tilbage fra tredjelande til EU. Ordningen skal designes til gavn for både vækst, arbejdspladser og skattebetaling.
16 DANSK METAL
MADE IN EUROPE
6
HVOR FLYTTER EUROPÆISKE VIRKSOMHEDER DERES AKTIVITETER UD AF EU?
4%
6%
26%
11%
12%
15%
26%
I alt flyttede 2.849
europæiske virksomheder i 2018 hele eller dele af deres aktiviteter ud af EU. Med en virksomheds aktivitet menes for eksempel
produktion eller administration i en virksomhed.
Indien
Andre europæiske ikke EU-lande Kina (inkl. Hong Kong)
USA og Canada
Andre asiatiaske lande og Oceanisen Resten af verden
Central- og Sydamerika
Kilde: Eurostat. Datasæt [iss_18sodest]
Dansk Metals medlemmer kan se fordelene ved handel
HVOR ENIG ELLER UENIG ER DU I FØLGENDE UDSAGN: ‘ADGANGEN TIL EU’S INDRE MARKED ER SAMLET SET EN GEVINST FOR VIRKSOMHEDEN’, PCT.
7%
2%
2%
10%
52%
27%
Helt enig Delvist enig Hverken eller Delvist uenig Helt uenig Ved ikke
Kilde: Dansk Metals undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter, afsluttet maj 2020. 484 respondenter
18 DANSK METAL MADE IN EUROPE
HVOR ENIG ELLER UENIG ER DU I FØLGENDE UDSAGN: ‘EU BØR FØRE EN AKTIV POLITIK FOR AT INDGÅ FLERE HANDELSAFTALER’, PCT.
7%
3%
2%
11%
49%
28%
Helt enig Delvist enig Hverken eller Delvist uenig Helt uenig Ved ikke
Kilde: Dansk Metals undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter, afsluttet maj 2020. 481 respondenter.
MADE IN EUROPE DANSK METAL 19
MADE IN EUROPE – DANSK – SEPTEMBER 2020
DANSK METAL
Telefon 0000 0000 xxxxx@xxxxxxxxxx.xx xxxxxxxxxx.xx