Bisagervej i Spentrup
Bisagervej i Spentrup
Bisagervej er en fortsættelse af et veletableret parcelhuskvarter beliggende på den modsatte side af Birke Allé. Her er der gode udenoms arealer, og udstykningen ligger tæt på skole, børnehave, idrætshal og indkøbsmuligheder.
Grundene på Bisagervej er omfattet af lokalplan nr. 535 - Boligområde ved Høgshøj, Spentrup og der henvises generelt hertil.
Bestemmelser Bestemmelser for området fremgår af lokalplan nr. 535, ’Boligområde ved Høgshøj, Spentrup, og der henvises generelt hertil.
Ifølge lokalplanens § 3, stk. 4 må de arealer, der er vist som delområde 4, ikke udstykkes til bebyggelse, men udlægges som fælles opholdsareal/rekreativt område for bebyggelsen, stier og støjvold.
Lokalplanen er vedlagt salgsmaterialet som bilag.
Anvendelse og bebyggelse m.v.
Ifølge lokalplanen kan grundene kun anvendes til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.
Delområde 2 – åben-lav bebyggelse:
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom, må ikke overstige 35 %. I delområde 2 skal der etableres to parkeringspladser indenfor egen matrikel, hvoraf den ene kan være beliggende i carport eller garage.
Delområde 3 – tæt-lav bebyggelse:
Bebyggelsesprocenten i delområde 3 må ikke overstige 40 % for området som helhed. Bebyggelse i delområde 3 skal opføres som lavenergi bebyggelse i form af rækkehuse og lignende.
I delområde 3 skal der etableres en fælles parkeringsplads på ca. 800 m². Der skal anlægges 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
Øvrige bestemmelser Bebyggelse skal placeres inden for de på kortbilag 2 viste byggelinjer, 2,5 m fra skel. Bygningshøjden er maksimalt 8,5 m og må opføres i op til 2 etager – dog må facadehøjden ikke overstige 6 m målt fra eksisterende
terræn. Terrænregulering på mere end +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn må ikke finde sted.
Intet punkt af ydervæg eller tag på garager, carporte, udhuse og lignende småbygninger må overstige et højdegrænseplan på 2,5 m over eksisterende terræn eller fastsat niveauplan i skel til nabo.
Taghældninger må ikke overstige 50 %.
Til facader og tage må der ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer med et glanstal over 30, herunder glaserede og engoberede tegl. Undtaget herfra er tagvinduer, solceller og lignende energibesparende anlæg.
Antenner og paraboler skal opsættes, så de ses mindst muligt fra de omgivende veje og ikke generer de omkringboende. Maksimal diameter på antenner og paraboler er 1 m.
Byrådet kan tillade, at der på ejendommen drives sådanne virksomheder, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder, jf. lokalplanens § 3, stk. 6, såfremt
• at virksomheden drives af beboer på den pågældende ejendom,
• at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres,
• at virksomhed ikke medfører ulempe for de omkringboende, og
• at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom.
Skiltning og reklamering skal overholde Randers Kommunes skiltepolitik. Der må ikke skiltes eller reklameres på ejendommenes ubebyggede arealer.
Ledninger i området skal fremføres nedgravede som jordkabler, og el opvarmning indenfor lokalplanområdet må ikke etableres.
Hække og hegn i skel mod nabo, sti eller vej skal etableres som levende hegn og kan suppleres med let trådhegn på den indvendige side. Hække
og hegn skal placeres på egen grund, mindst 30 cm fra skel mod vej, sti og fælles friarealer.
De fælles delarealer skal fremstå beplantet med græs og et minimum af befæstet areal. Beplantning skal ske i overensstemmelse med en af Randers Kommune godkendt beplantningsplan. Der må ikke plantes arter, der er uønskede i den danske natur, jævnfør Naturstyrelsens liste over invasive arter.
Fortidsminder Museum Østjylland har frigivet etape 1 området (Bisagervej) til bebyggel- se. Skulle der mod forventning fremkomme arkæologiske genstande og anlæg i forbindelse med byggeriet, så skal arbejdet straks standses og fundet skal meldes til Museum Østjylland.
Museet vil så foretage en besigtigelse og vurdere, om fortidsmindet skal udgraves. Hvis der skal foretages yderligere arkæologisk undersøgelse, skal denne ikke bekostes af bygherre.
Forundersøgelsesrapport MOE 00253 – Bisagervej kan ses på xxx.xxxxxxx.xx i salgs mappen på udstykningen.
Bundforhold | Grundene sælges uden ansvar for kommunen for bundforhold, hvorfor køber opfordres til for egen regning at lade jordbunden undersøge yderligere. Normal fundering omfatter fundering ned til 0,9 m under grundens naturlige terræn. Der gives ikke refusion for normalt funderingsarbejde. Til normalt funderingsarbejde regnes endvidere: a) udskiftning af fyld, muld, moseaflejringer (tørv, gytje o. lign.) til 1 meter under den solgte grunds terræn på salgstidspunktet, b) ekstra funderingsdybde for at imødegå gener fra udtørring af udtørringsfølsomme aflejringer, |
c) fundaments forstærkning (armering, betonforstærkning, jordudskiftning, forøgelse af fundaments bredde o.lign.) på grund af svag eller uensartet bæreevne i aflejringer som i øvrigt betegnes som bæredygtige (sædvanligvis senglaciale eller ældre aflejringer) eller på grund af tungt byggeri eller punktbelastninger. Der ydes således ikke refusion som følge af, at i øvrigt bæredygtige aflejringer har styrke- eller deformations egenskaber, som ikke lever op til konkrete projektkrav. Kommunen kan tilbyde at tilbagekøbe grunden, hvis købers geotekniske undersøgelser viser, at købers projekt ikke eller kun med meget store ekstraudgifter kan realiseres. Hvis køber efter overtagelsen får ukendte og væsentlige problemer med ekstrafundering vil kommunen kunne tilbyde et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Beløbets størrelse fastsættes som et anslået værditab køber lider ved at have købt en grund med en ukendt væsentlig mangel og er således ikke forbundet med den faktiske udgift til ekstrafundering (udover 90 cm) af købers konkrete projekt. Kravet skal rettes mod kommunen inden 4 måneder efter overtagelsesdagen. Der er kun tale om ekstrafundering, når dybden gennemsnitligt er større end 90 cm regnet fra grundens naturlige terræn. Udgifter til jordbundsundersøgelser refunderes af kommunen, hvis kommunen hæver handlen. | |
Skelpæle | Køber skal kontrollere, at grundens skelpæle er i behold ved købers overtagelse af grunden. Senest 4 dage fra overtagelsesdagen skal køber anmelde manglende eller beskadigede skelpæle til kommunen, ellers henligger retablering af disse for købers regning. Køber skal herudover sikre sig, at dennes entreprenører ikke kører hen over de andre parceller, de grønne områder eller de anlagte stier. |
Byggemodning | Randers Kommune har afholdt udgifterne til udstykning og byggemodning af grundene. |
Bebyggelsen vejbetjenes fra Birke Allé. Stamvejen Bisagervej etableres med fortov i begge sider i en samlet bredde af 10 m. Boligvejen Bisagervej etableres med fortov og rabat med et samlet vejudlæg på 8 m. Alle veje i lokalplanområdet udlægges som private fælles veje, hvis drift og vedligeholdelse bliver pålagt en grundejerforening.
Kommunen udfører kun vintertjeneste i begrænset omfang, maksimalt svarende til kommunens vintervej klasse III. Dette ophører når mere end halvdelen af grundene er solgt. Derefter overtager grundejerne selv ansvaret for vintertjenesten.
Grundejer skal selv anlægge overkørsel. Overkørslens placering skal forlods godkendes af kommunen. Skulle dette medføre et ønske fra køber om flytning af master, skabe, træer m.v. dækkes disse udgifter ligeledes af grundejeren. Overkørslens bredde må ikke overstige 6 m, og der må kun etableres én overkørsel pr. bolig.
Når en væsentlig del af grundene er bebygget, vil vejene i området blive færdiggjort. Kørebanen belægges med asfaltslidlag og afgrænses med kantsten. Rabatterne reguleres med muld og tilsås med græs.
Overfladevand fra tage, belægninger i indkørsler, indgange, terrasser, samt andre belagte arealer må ikke afledes ud på veje og stier i eller udenfor lokalplanområdet. Derimod skal overfladevandet ledes i de enkelte parcellers eget afløbssystem ved sætning af punktriste eller risterender og føres gennem et sandfang inden vandet ledes til parcellens egen stikledning.
Ved terrænregulering af parcellerne skal det sikres af de enkelte grundejere, at der ikke ledes overfladevand til naboer, grønne områder, vandløb med videre.
Ved terrænreguleringer skal der om nødvendigt sættes støttemure, så terrænreguleringen ikke går ud over egen parcel ligesom at støttemure
m.m. skal placeres på egen parcel. Dette gælder både mod naboer, veje, stier, grønne områder m.v.
Ved plantning af hække skal disse plantes minimum 30 cm inde på egen parcel mod veje, fællesarealer og stier.
Der er i lokalplanens kortbilag 2 reserveret et areal til en tunnel, der fører under Birke Allé. Om en sådan tunnel etableres vil afhænge af trafikudviklingen i området, og der er ingen tidsramme herfor.
Hybridnet/Kabel | EnergiMidt Fibernet, TDC og YouSee har forberedt til nedlægning af kabler i området. På baggrund af kundegrundlaget beslutter udbyderne ensidigt, hvorvidt de ønsker at forsyne området. |
Grundejerforening | Når grundene i det væsentlige er bebygget (ca. 75 %), eller når byrådet kræver det, er ejerne af grundene pligtige til at stifte en grundejerforening i lokalplanområdet. |
Grundejerforeningen har pligt til at tage skøde på de fælles opholdsarealer indenfor lokalplanens område, efterhånden som disse arealer anlægges af Randers Kommune. Grundejerforeningen har pligt til at forestå drift og vedligeholdelse af de ovennævnte arealer samt boligveje og stiarealer, jævnfør lokalplanens § 11, stk. 3.
Der er til salgsmaterialet vedlagt udkast til vedtægter for grundejerforeningen.
Betalinger udover købesummen
Købesummen dækker - ud over selve grunden - anlæg af veje, stier og fællesarealer (grov planeres og tilsås med græs).
Pris- og matrikeloversigt er vedlagt salgsmaterialet som findes på hjemmesiden.
Udover købesummen opkræver kommunen desuden følgende tilslutningsafgifter inklusive moms på overtagelsesdagen pr. boligenhed:
tilslutningsbidrag til kloak: 59.630,81 kr. tilslutningsbidrag til el: 14.050 kr. tilslutningsbidrag til vand: 25.687,50 kr.
I alt opkræves: 99.368,31 kr. (inkl. moms).
De ovenstående priser er lig den udgift, som Randers Kommune har haft i forbindelse med byggemodningen, og derfor uafhængig af de forskellige forsyningsselskabers nu gældende priser.
Tinglysningsafgifter:
Køber betaler tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af skøde. Tinglysningsafgifter udgør kr. 1.660 (standardgebyr til tinglysningsretten)
+ 0,6 % af købesummen (købesummen fraregnet tilslutningsafgifter)
Tinglysningsafgift fremgår på købsaftalens forside, og opkræves sammen med restkøbesummen.
Kloak I tilslutningsbidraget er indeholdt fremførelse af kloakstikledninger ca. 1 meter ind på grunden afsluttet med skelbrønde.
Køber skal udover købesummen betale udgifterne ved ledningsføringer fra skelbrønde over selve grunden til den påtænkte bebyggelse.
Varmeforsyning Der er individuel opvarmning af bebyggelse i udstykningsområdet.
Der er forbud mod installation af oliefyr og naturgas.
El og vand | Sælger har afholdt udgifterne til tilslutningsafgift til el og vand, og udgiften opkræves samtidigt med købesummen. Generelt gælder, at køber ud over købesummen skal betale udgifterne ved ledningsføringer fra stik i vejen samt ledningsføringer over selve grunden til den påtænkte bebyggelse. |
Servitutter | Randers Kommune har lyst følgende servitut på alle grunde i udstykningen. |
24.03.2014 – Dok. vedr. byggepligt, videresalg, vedligeholdelse:
1. Forbud mod videresalg i ubebygget stand
Ejendommene må ikke videresælges i ubebygget tilstand, uden Randers Kommunes godkendelse.
2. Byggepligt og tilbagekøbsret
Ejeren af den enkelte ejendom forpligter sig til senest halvandet år efter overtagelsesdagen at påbegynde byggeriet på ejendommen. Byggeriet skal være fuldført i rimelig tid herefter. Såfremt bebyggelse ikke er påbegyndt senest halvandet år efter overtagelsesdagen og fuldført indenfor rimelig tid herefter, eller køberen ønsker at afhænde grunden i ubebygget stand, har sælger tilbagekøbsret til den oprindelige købspris uden tillæg af renter eller andet og med fradrag af de af kommunen afholdte stempeludgifter vedrørende såvel salg som tilbagekøb.
3. Grundens vedligeholdelse
Grundens areal skal vedligeholdes i fornødent omfang fra overtagelsestidspunktet, således at naboejendomme ikke påføres væsentlige gener fra ejendommens beplantning (frøspredning fra ukrudtsplanter, skygge eller grådighed fra bevoksning m.v.). Endvidere må grunden ikke benyttes til henlæggelse af affald, og der må ikke forefindes oplag, der ikke vedrører ejendommens lovlige anvendelse. Nærværende bestemmelse vedrørende grundens vedligeholdelse er gældende for den til enhver tid værende ejer af ejendommen.
4. Vintervedligeholdelse
Kommunen udfører kun vintertjeneste i begrænset omfang, maksimalt svarende til kommunens vintervej klasse III. Dette ophører når mere end halvdelen af grundene er solgt. Derefter overtager grundejerne selv ansvaret for vintertjenesten.
5. Påtaleret
Påtaleret vedrørende overholdelse af nærværende deklaration har Randers Byråd. Alle spørgsmål vedrørende deklarationens fortolkning afgøres af Byrådet. Byrådet kan indrømmes mindre lempelser og afvigelser, som findes foreneligt med områdets karakter og som ikke kan være væsentligt generende for de omboende.
Andre servitutter:
02.02.1998 – Dok. om luftfartshindringer over 25 m.
Handlens berigtigelse
Overtagelsesdagen fastsættes efter aftale mellem køber og sælger og kan aftales til mellem 1-6 måneder fra indgåelse af købsaftale.
Ved handlens indgåelse betales et depositum på 30.000 kr. pr. grund. Restkøbesummen betales kontant på overtagelsesdagen. Samtidigt hermed betales tilslutnings- og tinglysningsafgifter.
Køber betaler tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af skøde. Tinglysningsafgifter udgør kr. 1.660 (standardgebyr til tinglysningsretten)
+ 0,6 % af købesummen (købesummen fraregnet tilslutningsafgifter)
Tinglysningsafgift fremgår på købsaftalens forside, og opkræves sammen med restkøbesummen.
Udvikling, Miljø og Teknik - Sekretariatet red. nov. 2019
S
i d e 1
1
a f 1