HANDELSBETINGELSER
HANDELSBETINGELSER
Følgende vilkår er pr. 16. november 2021 gældende hos SportLog Aps
§ 1: Gyldighed
1. Disse handelsbetingelser er gældende for alle ydelser leveret af SportLog ApS, CVR nr. 36 40 17 10 (herefter kaldt "SportLog") medmindre andet er skriftligt accepteret af SportLog.
2. Ydelser leveres i henhold til SportLog produktbeskrivelser på SportLog´s hjemmeside eller i kontrakt indgået mellem partnerne samt nedenstående betingelser.
§ 2: Fortrydelsesret
1. Kunden kan fortryde en bestilling i 14 dage efter oprettelse. Dette gælder dog ikke for domæner eller sites, som knytter sig til et bestemt domæne, eller hvor der er tale om udvikling af produkt der er påbegyndt, da der derved er tale om særtilpasset ydelser.
§ 3: Anvendelse
1. Det er ikke tilladt at anvende SportLog´s ydelser i forbindelse med ulovligt, pornografisk, ekstreme politiske holdninger eller anden kontroversielt materiale. Brud på dette medfører øjeblikkelig sletning af materialet og advarsel til brugeren. Gentagende brud medfører lukning af kontoen. Evt. resterende abonnement vil ikke blive godtgjort. SportLog er berettiget til at fakturere kunden for datatrafik brugt til at transportere materiale der ikke følger SportLog´s bestemmelser.
2. Ydelsen må på ingen måde anvendes til at udøve chikane.
3. Ydelsen må ikke anvendes til at udsende reklamer via email (spam) til modtagere, der ikke har accepteret dette.
4. Der må ikke reklameres for hjemmesider på SportLog´s servere ved udsendelse af emails uden modtagernes accept.
5. Ydelsen må på ingen måde anvendes til at opnå uautoriseret adgang til SportLog´s eller tredjeparts systemer.
6. Kunden er forpligtet til at holde sine applikationer opdateret, så de ikke kan misbruges af tredjepart.
7. Visse ydelser inkluderer fri trafik, hvorved der forstås, at der ikke betales yderligere for datatrafik til Internettet udover abonnementet. Derved forstås ikke at der gives uendelig trafik. Trafikmængden skal begrænse sig til et rimeligt omfang. Hvis mængden uforholdsmæssig stor, vil SportLog tage kontakt til kunden, for at afklare sagen.
8. Kundens applikationer der udføres på SportLog´s servere, må ikke optage en væsentlig del af serverens ressourcer af hensyn til de andre brugere. Sker dette, er SportLog berettiget til at stoppe applikationen med øjeblikkelig varsel og hindre fremtidig udførsel. Ved tilbagevendende højt ressourceforbrug henvises der til en dedikeret server.
§ 4: Abonnement
1. Abonnementsperioden er 3 måneder, medmindre andet er angivet.
2. Abonnement løber indtil det opsiges, af en af parterne i henhold til § 9.
§ 5: Betalingsbetingelser
1. Betalingsbetingelserne er som standard 14 dage netto. Faktura fremsendes pr. email eller EAN faktura.
2. Ved forfald sendes der rykkere med email. Hver rykker pålægges 100,- kr. i rykkergebyr. Dertil kommer renter i henhold til gældende lovgivning.
3. Kunden er forpligtet til altid at holde SportLog opdateret med kundens aktuelle post- og emailadresse, for at regninger og anden information kommer frem.
§ 6: Hemmeligholdelse
1. SportLog og kunden er forpligtede til at hemmeligholde de oplysninger, de hver især modtager eller erfarer vedrørende den anden parts virksomhed eller vedrørende den anden parts kunders virksomhed. Forpligtelsen omfatter enhver oplysning af kommerciel eller teknisk art.
2. SportLog og kunden forpligter sig endvidere til at pålægge de af deres medarbejdere, der måtte deltage i udførelsen af ydelsen, en tilsvarende forpligtigelse til hemmeligholdelse. SportLog og kunden forpligter sig yderligere til efter aftalens ophør ikke at benytte eller viderebringe de i § 7, stk. 1 nævnte oplysninger. Forpligtelsen gælder, så længe oplysningerne har karakter af erhvervshemmeligheder.
§ 7: Garanti og ansvar
1. SportLog er ikke erstatningsansvarlig for følgeskader, herunder driftstab, mistet avance og indirekte tab, kunden lider på grund af fejl ved udførte opgaver.
2. Der tages regelmæssigt backup af data lageret på SportLog´s servere. Denne backup bliver taget med henblik op at sikre driften i forbindelse med generelle problemer. Kunden kan dog mod betaling få genskabt individuelle data fra SportLog´s backup.
3. SportLog giver ingen garanti mod data tab. Det anbefales at kunden har sin egen fungerende backup.
4. SportLog erstatningsansvar begrænses til et beløb, som ikke kan overstige den årlige betaling for ydelsen, som har givet anledning til at kravet rejses.
§ 8: Misligholdelse
1. Såfremt en af parterne væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til disse betingelser, er den anden part berettiget til at ophæve aftalen uden varsel.
§ 9: Opsigelse
1. Kunden kan opsige aftalen med 1 månedsvarsel før en ny abonnementsperiode starter. Opsigelse skal meddeles skriftligt. Opsigelsen skal underskrives.
2. SportLog kan opsige aftalen skriftligt med en 3 måneders varsel. Evt. resterende abonnement vil blive refunderet.
3. Ved brud af SportLog´s betingelser kan aftalen opsiges med øjeblikkelig varsel af SportLog. Evt. resterende abonnement vil ikke blive godtgjort.
§ 10: Tvister
1. Enhver uenighed mellem parterne om forståelsen af aftalen og/eller disse betingelser som ikke kan løses i mindelighed, afgøres under anvendelse af dansk ret ved voldgift, medmindre den krænkede part måtte vælge de almindelige domstole i Danmark. En voldgiftssag skal føres i henhold til "Regler for behandling af sager ved Den almindelige voldgiftsret i Danmark".