VEDTÆGTER
Selvejende og Private institutioners Administrationsselskab
Jernbane Allé 54
2720 Vanløse
VEDTÆGTER
for
Det Selvejende Botilbud Østbækhjemmet 3
NAVN OG HJEMSTED
§ 1. Det selvejende botilbuds navn er Østbækhjemmet 3, (herefter kaldt botilbud)
Stk.2. Dens hjemsted er Varde Kommune, og beliggenheden er Xxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxx. Mat. Nr. 1 fa Østbæk by, Ølgod
FORMÅL OG GRUNDLAG
§ 2. Botilbuddet har til formål at virke som boenhed for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i henhold til serviceloven.
Stk.2. Botilbuddet hviler på grundlag af den evangelisk-lutherske folkekirkes bekendelses- skrifter og har til formål, at give beboerne de bedst mulige udviklingsbetingelser inden for rammerne af et kristent miljø.
KAPITAL
§ 3. Ved institutionens oprettelse udgør egenkapitalen kr. 0,-
DRIFT
§ 4. Institution skal drives under trygge forhold, således at dagligdagen præges af tillid, åbenhed og respekt for den enkelte persons værdi.
LEDELSE
§ 5. Den overordnede ledelse udøves af botilbuddets bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, og en leder, der under ansvar over for bestyrelsen varetager den pædagogiske og daglige, administrative ledelse og drift af botilbuddet.
BESTYRELSE
§ 6. Medlemmerne af bestyrelsen forpligter sig til aktivt at fremme botilbuddets formål. Stk.2. Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer med følgende sammensætning:
Spia – xxx.xxxx.xx – xxxx@xxxx.xx 13. august 2013
1 medlem vælges af og blandt beboernes pårørende 1 medlem vælges af IM´s lokalsamfund i Ølgod
1 medlem vælges af LM´s lokalsamfund i Ølgod 1 medlem vælges af institutionens personale
2-3 medlemmer vælges af de allerede udpegede medlemmer af bestyrelsen
Stk.3. For så vidt angår valget af medlemmet blandt beboernes pårørende, afholdes dette hvert andet år på et pårørendemøde. Botilbuddets bestyrelse skal 14 dage forinden valget informere pårørende om mødet og valget, samt opfordre de pårørende til at opstille, som bestyrelseskandidater. Disse opstilles alfabetisk og valget afholdes i årets første måneder.
Stk.4. Ved valg af pårørende kan der for hver pårørende afgives én stemme af beboer eller nærmeste pårørende.
Stk.5. For så vidt angår valg af bestyrelsesmedlemmer fra hhv. IM´s og LM´s lokalsamfund i Ølgod, skal dette ske ved valg hvert 2. år fra de respektive ledelser senest den 1. april.
Stk.6. For så vidt angår valget af bestyrelsesmedlem fra botilbuddets personale, skal dette ske hvert 2. år ved et personalemøde seneste den 1. april.
Stk.7. Valgperioden for alle medlemmer begynder den 1. maj. Genvalg kan finde sted. Stk.8. Offentliggørelse af valget skal ske umiddelbart efter valget.
BESTYRELSENS KONSTITUTION OG ARBEJDE
§ 7. Bestyrelsen konstituerer sig en gang årligt, senest den 1. maj med formand, næstformand, kasser, samt sekretær. I forbindelse med konstitueringen af bestyrelsen tilstræbes det, at nære pårørende ikke varetager formandshvervet.
Stk.2. Bestyrelsen kan selv fastsætte sin forretningsorden. Stk.3. Bestyrelsen er ulønnet.
Stk.4. Bestyrelsesmøder afholdes mindst 2 gange årligt, og når formanden finder det nødvendigt, eller når mindst halvdelen af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer eller revisor kræver det.
Stk.5. Bestyrelsen skal indkaldes skriftligt med en uges varsel og med angivelse af dagsorden.
Stk.6. Formanden / næstformanden leder møderne og drager omsorg for, at beslutningerne føres til referat, som godkendes og underskrives på førstkommende møde.
Stk.7. Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker ud over botilbuddets daglige ledelse og drift, kræver bestyrelsens tilslutning.
Stk.8. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer inkl. formand eller næstformand er til stede.
Stk.9. Bestyrelsens beslutninger træffes ved almindelig flertalsbeslutning, medmindre andet er bestemt i vedtægten. Ved stemmelighed er formandens, eller i dennes fravær næstformandens stemme afgørende.
Stk.10. Bestyrelsen er også beslutningsdygtig, når samtlige medlemmer er til stede, og enige om mødets afholdelse, uanset evt. manglende overholdelse af nævnte tidsfrist for indkaldelsen.
Stk.11. Ved ekstraordinære økonomiske beslutninger kræves tilsynsmyndighedens godkendelse.
Stk.12. Uopsættelige beslutninger kan tages af formand og næstformand i forening og medtages på først kommende bestyrelsesmøde.
Stk.13. Institutionens ledelse deltager i bestyrelsesmøder uden stemmeret.
Stk.14. Bestyrelsen påser, at institutions administrative, pædagogiske og økonomiske anliggender varetages under hensyntagen til botilbuddets formål og de bestemmelser, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.
Stk.15. Bestyrelsesarbejdet er i henhold til forvaltningsloven og straffeloven underlagt en almindelig tavshedspligt, der fortsætter efter bestyrelsesmedlemmet er udtrådt af bestyrelsen.
REGNSKABSÅR
§ 8. Botilbuddets regnskabsår følger kalenderåret. Budget indsendes senest d. 1.10 året før budgetåret. Det reviderede regnskabsår for det forgående år fremlægges inden den 1. april, og sendes til tilsynsenheden.
HÆFTELSE
§ 9. Botilbuddet hæfter med sin formue efter dansk rets almindelige regler for alle institutionens påhvilende gældsforpligtelser, dog skal klausuler på gaver til institutionen respekteres.
Stk.2. Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke for institutionens forpligtelser, ligesom hverken bestyrelsesmedlemmer eller nogen tilknyttet botilbuddet har nogen ejendomsret over botilbuddets tilhørende.
TEGNINGSRET
§10. Botilbuddet tegnes af formanden i forening med et bestyrelsesmedlem eller af næstformanden i forening med to bestyrelsesmedlemmer.
Stk.2. Ved dispositioner over fast ejendom, kan botilbuddet kun forpligtes af et flertal af bestyrelsens medlemmer, herunder formanden.
DEN DAGLIGE LEDELSE
§ 11. Bestyrelsen delegerer ansvaret for botilbuddets daglige drift til en ledelse, som enten ansættes af bestyrelsen eller indkøbes som kontraktbaseret serviceydelse af Østbækhjemmet.
Stk.2 Den daglige ledelse har ansvaret for den daglige drift og ledelse af botilbuddet samt at botilbuddet drives i overensstemmelse med den til enhver tids gældende lovgivning og evt. driftsaftaler med kommuner.
VEDTÆGSÆNDRING
§ 11. Ændring af disse vedtægter kræver tilslutning fra bestyrelsen ved kvalificeret flertal (2/3). Vedtægtsændringer skal godkendelse af tilsynsenheden.
OPLØSNING OG LIGNENDE
§ 12. I tilfælde af botilbuddets nedlæggelse, eller at det bliver umuligt at drive botilbuddet efter formålsbestemmelsen i § 2, kan bestyrelsen træffe beslutning om opløsning eller sammenlægning med en anden institution. Beslutningen kræver kvalificeret flertal (2/3) på to af hinanden følgende bestyrelsesmøder med mindst 14 dages og maksimalt 3 måneders mellemrum.
Stk.2. Ved botilbuddets nedlæggelse skal den dens formue være at anvende til et, af bestyrelsen vedtaget formål til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktion.
Bestyrelsen kan beslutte at bruge formuen til at oprette en lignende institution. Beslutningen skal godkendes af tilsynsenheden.
Disse vedtægter er vedtaget af bestyrelsen den 14. maj 2013:
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx formand næstformand
Xxxxx Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx Kvistgaard kasserer
Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
Godkendt af Varde Kommune den