Vedtægt for FrivilligVest
Vedtægt for FrivilligVest
§ 1 Organisationen
Foreningens navn er FrivilligVest og har hjemsted i Ringkøbing-Skjern Kommune. Adressen er Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, Xxxxxxxxxxx 0-0, 0000 Xxxxxx.
Foreningens virke er upolitisk og uafhængig af religiøse holdninger.
§ 2 Formål
FrivilligVests formål er at styrke og udvikle forenings-, ildsjæle- og frivillighedskultur både lokalt og nationalt. Foreningen skal indgå i et samarbejde mellem foreninger, borgere og den offentlige sektor. I samarbejdet ses foreninger og borgere som partnere og ressourcer til at skabe ny og forbedret velfærd, samt et styrket fællesskab. Foreningen skal bidrage med at udvikle og give rum til et aktivt medborgerskab. Dette sker bl.a. ved at
• Formidle frivillige, ulønnede jobs til organisationer ellerenkeltpersoner
• Iværksætte og yde støtte
• Udbyde uddannelse, kurser og foredrag
• Synliggøre og skabe sammenhæng i det frivillige arbejde
• Koordinere og arbejde tværgående
• Arbejde med mangfoldighed
• Der sker anerkendelse af det frivillige arbejde
• Medvirke til og støtte etablering af selvhjælpsgrupper.
§ 3 Repræsentantskabet
Repræsentantskabet består af foreninger, der arbejder med frivilligt arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune.
En forening (eller komite) er i denne forbindelse en lokalt funderet organisation, som tillige kan være baseret på en landsorganisation, bestående af en gruppe personer med et fælles mål, og hvor fællesskabet fungerer med en bestyrelse samt en vedtægt eller anden form for skriftlig aftale om organiseringen af det frivillige arbejde.
Foreningernes medlemmer kan via tilmelding deltage i repræsentantskabets møder, og hver forening har 1 stemme.
Tilmelding til repræsentantskabsmøderne skal ske senest 14 dage før repræsentantskabs-mødets afholdelse.
Tilmeldingen sker til FrivilligVest, Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, Xxxxxxxxxxx 0-0, 0000 Xxxxxx.
Forudsætningen for foreningens deltagelse i repræsentantskabsmøderne er, at foreningen er etableret og fremgår af en ”foreningsliste”, som foreningen skal være tilmeldt 1 måned før repræsentantskabsmødet. ”Foreningslisten” fremgår af FrivilligVests hjemmeside.
Tilmeldingen til ”foreningslisten” sker ved henvendelse til FrivilligVest.
§ 4 Repræsentantskabsmødet er FrivilligVests øverste myndighed
1. Det ordinære repræsentantskabsmøde afholdes hvert år inden udgangen af 1. kvartal. Der indkaldes via FrivilligVests hjemmeside. På indkaldelsen skal angives mødets dagsorden mindst indeholdende:
1. Valg af dirigent og udpegning af stemmetællere
2. Formandens beretning til godkendelse
3. Fremlæggelse og vedtagelse af mål- og handlingsplan for det kommende år
4. Fremlæggelse af regnskab og godkendelse heraf
5. Fremlæggelse af budget til godkendelse
6. Indkomne forslag
7. Valg til bestyrelse
8. Valg af 2 suppleanter
9. Valg af autoriseret revisor
10. Eventuelt
2. Indkaldelse til repræsentantskabsmødet sker senest 1 måned før dets afholdelse. Forslag som ønskes behandlet, skal skriftligt være formanden i hænde senest 14 dage inden mødet. Forslag skal offentliggøres på FrivilligVests hjemmeside senest 6 dage inden mødet.
3. Beslutninger på repræsentantskabsmødet træffes ved almindeligt stemmeflertal. Hvert stemmeberettiget medlem af repræsentantskabet har 1 stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Valg er skriftlige, hvis ét medlem forlanger det.
4. Den daglige leder er ansvarlig for, at der føres referat ved repræsentantskabets møder.
§ 5 Ekstraordinært repræsentantskabsmøde
§ 5. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal afholdes, når et flertal i bestyrelsen finder anledning hertil, eller mindst 1/3 af de stemmeberettigede i repræsentantskabet stiller skriftlig anmodning herom med angivelse af dagsorden.
2. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde indkaldes med mindst 14 dages varsel ved opslag på FrivilligVests hjemmeside, og skal afholdes senest 4 uger efter, at bestyrelsen har modtaget anmodning herom. Dagsordenen skal være vedlagt indkaldelsen og som minimum rumme punkterne 1, 6 og 10 fra det ordinære repræsentantskabsmøde.
3. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Valg skal foretages skriftligt, hvis 1 medlem forlanger det.
§ 6 Bestyrelsen
1. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, hvor repræsentantskabet vælger 6 medlemmer, hvor de 3 medlemmer vælges i lige år og 3 i ulige år. Alle er valgt for en 2-årigperiode.
Desuden vælges 2 suppleanter for 1 år.
Herudover udpeger Ringkøbing-Skjern Kommune en repræsentant til bestyrelsen.
Valgbare er alle, der har stemmeret.
I bestyrelsen skal der mindst være et bestyrelsesmedlem fra hvert af områderne idræt, social og kultur, hvis der opstilles en kandidat til bestyrelsen inden for hvert af de 3 områder.
2. Bestyrelsens formand og næstformand vælges blandt de 6 valgte medlemmer. Bestyrelsen holder møde mindst 4 gange årligt.
3. Foreningen tegnes af formand og næstformand i forening eller af formand/næstformand og daglig leder i forening.
4. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Ansatte og suppleanter kan deltage i møderne, men uden stemmeret.
5. Arbejdsområder og kompetencer:
• Forvalte foreningens økonomiske ressourcer
• Udarbejdelse af budgettet
• Regnskabet anbefales til godkendelse i Repræsentantskabet
• Ansætte og afskedige ledende personale, herunder fastsætter honorar i henhold til gældende overenskomster
• Udarbejdelse af strategi
• Fastlægge retningslinjerne for den daglige drift
• Skabe synlighed om det frivillige arbejde
• Sørge for koordination og tværgående samarbejde
6. På det ordinære repræsentantskabsmøde vedtages den af bestyrelsen udarbejdede mål- og handlingsplan for det kommende år. Mål- og handleplan skal give udtryk for de mål, som bestyrelsen har sat for kommende år og de aktiviteter, bestyrelsen har tænkt sig at sætte i værk for at opfylde målene. I formandsberetningen på det ordinære repræsentantskabsmøde skal indgå en redegørelse for bestyrelsens opfyldelse af mål- og handlingsplanen for det foregående år.
7. Ophører bestyrelsesmedlemmer med at repræsentere den medlemsforening, de er valgt for i valgperioden, indtræder suppleanten i dennes sted.
8. Formanden for bestyrelsen indkalder til bestyrelsesmøder, når formanden eller mindst to bestyrelsesmedlemmer ønsker det. Bestyrelsens møder indkaldes med mindst 1 ugesvarsel, og formanden er ansvarlig for, at der altid foreligger en skriftlig dagsorden mindst en uge forud for mødet.
Den daglige leder er ansvarlig for at der føres referat over bestyrelsesmøderne.
§ 7 Daglig leder
FrivilligVest ledes af en daglig leder med ansvar over for bestyrelsen.
2. Stillingsbeskrivelse med tilhørende kompetencer for daglig leder fastsættes og opdateres af bestyrelsen.
3. Den daglige leder udarbejder et udkast til årsbudget for foreningens drift og budgetter for de enkelte aktiviteter. Der udarbejdes tilsvarende regnskaber, så det sikres, at tilskudsgivernes regelsæt overholdes.
4. Den daglige leder udarbejder årsrapporten til forelæggelse i bestyrelsen til indstilling til godkendelse i repræsentantskabet.
§ 8 Vedtægtsændringer
Til ændring af nærværende vedtægter kræves, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget på repræsentantskabsmødet.
Hvis et sådant flertal ikke kan opnås, kan det ved simpelt flertal bestemmes, at der indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde, på hvilket det samme forslag kan vedtages, hvis halvdelen af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget.
§ 9 Regnskab
FrivilligVests regnskabsår er kalenderåret. Bestyrelsen udarbejder hvert år et årsregnskab, der revideres af den valgte autoriserede revisor.
2. Foreningen kan ikke stifte gæld.
3. Bestyrelsen er ansvarlig for, at de økonomiske midler anvendes i overensstemmelse med det formål og de betingelser, de er bevilget under.
4. Bestyrelsen indstiller budget og årsregnskab til godkendelse på repræsentantskabsmødet.
5. Regnskabet fremsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune.
§ 10 Opløsning
Beslutning om opløsning af FrivilligVest kan kun vedtages på et repræsentantskabsmøde, når mindst 3/4 af repræsentantskabets stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.
Hvis et sådant flertal ikke kan opnås, kan det ved simpelt flertal blandt de fremmødte bestemmes, at der inden 4 uger, med mindst 2 ugers varsel, skal indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor beslutning om opløsning af foreningen kan ske, når mindst halvdelen af de fremmødte stemmeberettigede stemmer herfor.
2. Ved ophør træffer bestyrelsen efter indstilling fra repræsentantskabsmødet bestemmelse om anvendelse af efterladte midler.
3. Foreningens midler skal anvendes til de formål, som nærværende vedtægt har ønsket at fremme.
4. Ringkøbing-Skjern Kommune skal godkende beslutninger om anvendelse af foreningens økonomiske midler.
§ 11 Vedtægtsgodkendelse
Repræsentantskabet har godkendt vedtægterne den / 2020.