Generelle salgs & leveringsbetingelser
Generelle salgs & leveringsbetingelser
Xxxx & Xxxxxxxxx A/S
Generelle salgs- og leveringsbetingelser, januar 2017
Disse generelle salgs- og leveringsbetingelser (”Leveringsbetingelser”) gælder for alle leverancer af serviceydelser og/eller produkter (”Serviceydelser”) fra leveret af Kemp & Xxxxxxxxx A/S (”Xxxx & Xxxxxxxxx ”) til enhver kunde (”Køber”).
Leveringsbetingelserne skal være gensidigt bindende i forholdet mellem Xxxx & Xxxxxxxxx samt Køber, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt. Det er Køber, der skal bevise, at andet end disse Leveringsbetingelser er aftalt. Kemp & Lauritzen er ikke bundet af vilkår fremsat af Køber, der afviger fra Leveringsbetingelserne, medmindre sådanne vilkår er aftalt skriftligt mellem parterne. Dette gælder uanset om Xxxx & Xxxxxxxxx gør indsigelse overfor sådanne vilkår fra Købers side.
1. Ordrebekræftelse
Tilbud fra Xxxx & Xxxxxxxxx er først accepteret, når Køber skriftligt - herunder elektronisk - har accepteret tilbuddet fra Xxxx & Lauritzen.
I mangel af en skriftlig accept af et tilbud vil ethvert arbejde være at anse som udført i regning på baggrund af nærværende Leveringsbetingelser. Udførelse af arbejde på tilkald og uden forudgående korrespondance vil være reguleret af disse Leveringsbetingelser.
Det forudsættes ved alle prisangivelser at installationer, og andet Kemp & Lauritzen skal tilgå for at levere sine ydelser, er frit tilgængelige.
2. Levering og risikoens overgang
Serviceydelserne overdrages til Køber i takt med at de leveres, og Køber overtager risikoen herfor, når de er tilført Køber. Ved produktleverancer sker levering i overensstemmelse med Incoterms 2010 Ex work/ab fabrik.
3. Leveringstider og forsinkelse
Leveringstiden er fastsat af Xxxx & Xxxxxxxxx efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved aftalens indgåelse.
Ved overskridelse af aftalte tidsfrister vil Xxxx & Lauritzen aldrig kunne sanktioneres med erstatningskrav efter dansk ret. Der kan alene ske sanktionering ved forsinkelse, hvis konkrete afleveringsfrister skriftligt er aftalt og eneste sanktionsmulighed vil være en dagbod, der ligeledes skriftligt skal være aftalt. Køber kan således ikke gøre andre forsinkelsessanktioneringer end nævnte dagbod gældende overfor Xxxx & Xxxxxxxxx.
Såfremt forsinkelse ved levering skyldes at Kemp & Lauritzen er i en situation som angivet i pkt. 15 udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer, idet såvel Xxxx & Lauritzen som Køber dog skal være berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen for leverancen har varet i mere end 3 måneder, uanset om forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid. Kemp & Lauritzen skal i ovennævnte tilfælde - uden ugrundet ophold - meddele Køber om ændringer i leveringstiden.
4. Priser
Priser for Serviceydelser er angivet eksklusiv moms og/eller andre afgifter.
Kemp & Xxxxxxxxx forbeholder sig ret til uden varsel at regulere de aftalte priser for ikke-leverede Serviceydelser i tilfælde af valutakursændringer, prisforhøjelser fra underleverandører, materialeprisstigninger, ændringer i arbejdslønninger, statsindgreb eller lignende forhold.
5. Betalingsvilkår
Betaling for Serviceydelser er 14 dage netto.
Betaling skal altid ske senest ved angivet forfaldsdato på faktura.
Fra forfaldstid beregnes rente med 2 % pr. måned. Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav overfor Xxxx & Lauritzen, som ikke er skriftligt anerkendt af Xxxx & Xxxxxxxxx.
6. Produktinformation
Enhver produktinformation – uanset om den hidrører fra Kemp & Lauritzen eller en af Kemp & Lauritzens leverandører eller underentreprenører – herunder information om vægt, dimensioner, kapacitet eller andre tekniske data i katalog, beskrivelse, prospekt, annonce m.v., er at betragte som orienterende, og er kun forpligtende i det omfang, Kemp & Lauritzen udtrykkeligt henviser hertil i tilbud og/eller ordrebekræftelse. Specifikke krav fra Køber er kun bindende i det omfang, de er skriftligt bekræftet af Xxxx & Lauritzen.
Der leveres kun kvalitetssikringsmateriale, datablade og anden dokumentation for Serviceydelsen, hvis det skriftligt er aftalt eller følger af ufravigelige lovkrav.
7. Beskyttet og fortrolig information
Enhver form for information, som ikke er offentlig tilgængelig, herunder tegninger og tekniske dokumenter, overdraget af Xxxx & Lauritzen til Køber skal forblive Kemp & Xxxxxxxxxx ejendom og skal behandles fortroligt af Køber.
8. Ændringer
Xxxx & Xxxxxxxxx forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i sine Serviceydelser, såfremt dette kan ske uden væsentligt at ændre aftalte tekniske specifikationer.
9. Mangler og reparation
Ved modtagelsen af en Serviceydelse har Køber en forpligtelse til at foretage en grundig undersøgelse af det leverede, og såfremt der konstateres eller burde være konstateret fejl eller mangler ved ydelsen, skal Køber omgående og senest inden 7 dage fra levering jf. ovenfor punkt 3 foretage reklamation for at denne er rettidig.
Ved rettidig reklamation forpligter Kemp & Lauritzen sig til efter eget valg at reparere eller omlevere Serviceydelser, der viser sig at være mangelfulde på leveringstidspunktet pga. fabrikations-, konstruktions- eller materialefejl.
Har Køber ikke inden maksimalt 12 måneder efter levering påberåbt sig en mangel ved Serviceydelsen overfor Kemp & Lauritzen, kan Køber ikke senere gøre den gældende, uanset hvornår den måtte være konstateret.
Indgreb i Serviceydelser leveret af Xxxx & Lauritzen uden Kemp & Xxxxxxxxxx skriftlige samtykke medfører bortfald af Kemp & Xxxxxxxxxx hæftelse for samme ydelse, med mindre Køber kan bevise, at indgrebet intet har at gøre med det givne forhold, som der reklameres over.
For opretholdelse af Kemp & Lauritzens ansvar skal selskabet forestå servicering af leverede anlæg.
10. Ejendomsforbehold
Kemp & Xxxxxxxxx forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til produkter leveret i forbindelse med Serviceydelsen indtil disse af Køber er fuldt betalt. Såfremt Produktet er solgt med henblik på senere at blive indbygget i/eller sammenføres med andre genstande, omfattes leverede produkter ikke af ejendomsforbeholdet, når indbygningen eller sammenføjningen har fundet sted.
Ved omdannelse eller bearbejdning af produkter opretholdes ejendomsforbeholdet således, at produkterne omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand i et omfang svarende til den værdi, produkterne repræsenterede ved salget.
11. Transport af rettigheder og pligter
Xxxx & Xxxxxxxxx er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand. Køber er ikke berettiget hertil, medmindre der foreligger accept heraf fra Xxxx & Xxxxxxxxx.
12. Produktansvar
Kemp & Xxxxxxxxx er ikke ansvarlig for skader forvoldt af et produkt på fast ejendom eller løsøre, der indtræder, mens produktet er i Købers besiddelse.
Kemp & Lauritzen er heller ikke ansvarlig for skader på produkter, der er fremstillet af Køber, eller på produkter, hvori produkter fremstillet af Køber indgår. I den udstrækning Xxxx & Xxxxxxxxx måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand for sådanne skader, er Køber forpligtet til at holde Kemp & Lauritzen skadesløs.
Køber er endvidere forpligtet til at lade sig medinddrage ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler krav rejst imod Kemp & Xxxxxxxxx på grundlag af en sådan skade. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar for sådanne skader, skal denne part straks underrette den anden skriftligt herom.
13. Følgeskader/Indirekte tab
Kemp & Lauritzen er ikke ansvarlig over for Køber for nogen form for følgeskader eller indirekte tab, som måtte udspringe af eller være koblet til en Serviceydelse herunder produkter leveret i forbindelse med Serviceydelsen.
Indirekte tab omfatter, men er ikke begrænset til, produktionsafbrydelse, tab af profit, tab af goodwill eller tab af data.
14. Reklamationer
Krav vedrørende mangler, forsinkelse, produktansvar eller andre krav om erstatning skal fremsættes skriftligt til Xxxx & Lauritzen uden ugrundet ophold.
Reklamationer fremsat mere end 8 dage efter de er eller burde være konstateret anses som for sent fremførte.
15. Force majeure
Kemp & Lauritzen er berettiget til at annullere ordrer eller udskyde aftalt levering af Serviceydelser, og er i øvrigt fri for ansvar for enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, der ligger uden for Kemp & Lauritzens rimelige kontrolmuligheder, såsom oprør, uroligheder, krig, terrorisme, brand, offentlige forskrifter, strejke, lockout, mangel på transportmidler, vareknaphed, sygdom eller forsinkelse ved eller mangler ved leverancer fra leverandør, uheld i produktion eller afprøvning, eller manglende energiforsyning. Samtlige Købers beføjelser suspenderes eller bortfalder i sådanne tilfælde. Køber kan hverken i tilfælde af annullering eller udskudt effektuering kræve skadeserstatning eller fremsætte noget krav i øvrigt mod Xxxx & Xxxxxxxxx.
16. Tvister
Eventuelle tvister mellem parterne, som udspringer af eller i relation til en købsaftale, som reguleres af Leveringsbetingelserne, afgøres efter dansk ret med undtagelse af internationale lovvalgs- og værnetingsbestemmelser. Enhver tvist som ikke kan løses i mindelighed, skal indbringes for retten ved Kemp & Xxxxxxxxxx hjemting.
Hvis en eller flere bestemmelser i disse salgs- og leveringsbetingelser måtte blive tilsidesat, vil de øvrige forblive opretholdt som grundlag for Parternes aftale.