Lokal arbejdstidsaftale
Lokal arbejdstidsaftale
indgået 26. januar 2021 mellem Vesthimmerlands Kommune,
Himmerlands Lærerkreds og Skolelederforeningen afdeling Vesthimmerland
Indhold
§ 2. Samarbejde på kommuneniveau 4
§ 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau 5
§ 4. Samarbejde på skoleniveau 6
§ 6. Arbejdstidens tilrettelæggelse 9
§ 9. Ændringer i løbet af normperioden 10
§ 11 Ansatte, der er fyldt 60 år 10
§ 11a Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år 10
§ 12 Opgørelse af arbejdstiden 11
§ 17 Tillæg for delt tjeneste 14
§ 18 Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv 15
§ 20 Ikrafttræden og opsigelse 15
§ 21 Fortolkning ved uenighed 16
Protokollat 1 – Hviletid og fridøgn 18
Bilag 1 - Rådgivningsmulighed 19
A20
Vesthimmerlands Kommune, Himmerlands Lærerkreds og Skolelederforeningen afdeling Vesthimmerland har indgået denne lokalaftale for derigennem at sikre et så lokalt og meningsgivende aftryk på arbejdstidsaftalen som muligt.
Der er et godt samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune, Himmerlands Lærerkreds og Skolelederforeningen afdeling Vesthimmerland, og det er dette udgangspunkt, der er fundamentet for implementering og vedligeholdelse af denne aftale.
De tre parter forpligter sig til at støtte hinanden i at værne om aftalens indhold, hvilket bl.a. gøres ved fortløbende at følge op på aftalens udmøntning.
Lokalaftalen er indgået med respekt for kerneopgaven, som i dagligdagen udføres ud fra folkeskolelovens lovbestemte rammer og den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, der i sin nuværende form er gældende i perioden 2020 – 2026.
En kerneopgave, der kan sammenfattes i: Undervisning af elever i grundskolen, så den enkelte elev opnår mest mulig læring, trivsel, dannelse og udvikling.
Udfoldelsen af lokalaftalen skal ske igennem dialog. Denne aftale hviler derfor på dialog som en kerneværdi i det daglige samarbejde mellem lærerne, mellem lærer og leder samt med folkeskolens øvrige professionelle faggrupper og samarbejdspartnere.
Afsættet for aftalen er følgende 7 punkter:
1. Vi har én samlet aftale, der afløser værdipapir og A20.
2. Vi har med denne aftale sat et Vesthimmerlandsk aftryk, der passer med de værdier og den kultur, der igennem en årrække er udviklet i vores skolevæsen.
3. Vi har indgået en aftale, der forbinder alle de kommunale skoler, med en overordnet ensartethed og rammesætning, men med hovedvægt på et lokalt råderum.
4. I A20 nævnes begreber som skriftlig redegørelse og skoleplan. I Vesthimmerland udarbejdes der en skriftlig redegørelse med udgangspunkt i 2022 udviklingsplanen og den kommende 2026 udviklingsplan.
Skoleplanen udarbejdes lokalt på den enkelte skole af skoleleder og TR. Skoleplanen har karakter af et lokalt papir, der afspejler de lokale rammer og løsninger, der allerede fungerer.
Dette skal sikre udfoldelsen af lokalaftalen i den lokale kontekst samt de værdier, der præger den enkelte skole.
I Vesthimmerland er vi enige om, at fokus er på det dialogbaserede samarbejde. Dette støttes via et årshjul der beskriver den overordnede ramme for dette samarbejde på hhv. skoleniveau og kommuneniveau samt mellem disse to niveauer.
5. Lærerens udøvelse af sin undervisning, forberedelse, tilknyttede opgaver og mødevirksomhed sker i gensidig respekt for – lærerens professionelle råderum.
Læreren udfolder sit professionelle råderum og sit virke som læringsleder i samarbejde med sine kolleger med en bevidsthed om, at skolens samlede virke er afhængigt af et gensidigt forpligtet samarbejde, hvor alle støtter og hjælper hinanden til at løse det samlede arbejde i skolen.
6. Denne lokalaftale er forankret i, at der lokalt etableres et gensidigt forpligtigende og stærkt samarbejde mellem skoleleder og tillidsrepræsentant.
7. Denne lokaleaftale er forankret i, at skoleleder og TR anvender denne lokalaftale i en helhed for den samlede lokale skole, hvor der indgår flere faggrupper og dermed professionelle fællesskaber.
§ 1 | Hvem er omfattet |
Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. på folkeskoler, Vestermarkskolen, Limfjordsskolen, CKU og UNGvesthimmerland i det omfang, det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation/DLF.
I aftalen anvendes betegnelsen ”lærer” for alle ansatte, der er omfattet af aftalen.
Ved betegnelsen ”kredsen” forstås den lokale kreds af Danmarks Lærerforening.
Lærere ansat på i CPP udarbejdes der en særskilt aftale/tillægsdokument for.
§ 2 | Samarbejde på kommuneniveau |
§ 2. Samarbejde på kommuneniveau
Stk. 1
Med udgangspunkt i kommunens overordnede udviklingsplan for det samlede skolevæsen udarbejder kommunen en skriftlig redegørelse til kredsen.
Redegørelsen indeholder:
- Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen.
- Kommunale beslutninger som har konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter, og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil.
Bemærkning
Kommunen beskriver, hvad der er indeholdt i undervisningstimetallet i § 5 i denne aftale.
Parterne er opmærksomme på, at undervisningstimetallet i kommunerne defineres med afsæt i lokale behov og forudsætninger og derfor ikke er umiddelbart sammenligneligt på tværs af kommunerne.
Redegørelsen sendes til skolerne efter samarbejdsmødet i stk. 2.
Stk. 2
Redegørelsen skal præsenteres ved et samarbejdsmøde mellem kommune og kreds med det formål, at parterne forud for kommunens endelige beslutning om ressourceudmeldingen har en kvalificeret drøftelse af prioriteringer af arbejdsopgaver. I drøftelsen indgår endvidere parternes fælles viden fra samarbejdet på tværs af kommune- og skoleniveau, jf. § 3.
Bemærkning
Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse som beskrevet i § 5 i denne aftale.
Samarbejdsmødet finder sted en gang årligt efter vedtagelsen af det kommunale budget og inden ressourceudmeldingen til skolerne. Det er forudsat, at kredsen har haft den fornødne tid til at forholde sig til redegørelsen forud for afholdelse af mødet.
§ 3 | Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau |
§ 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau
Stk. 1
Kommune og kreds samarbejder om at indhente fælles viden fra skoleledelser og tillidsrepræsentanter om, hvordan de arbejder med kommunens overordnede målsætninger samt erfaringer fra skolerne, som kan have betydning for kommunens prioritering af lærernes arbejdstid og de opgaver, som lærerne skal varetage det kommende skoleår.
Hvis enighed ikke kan opnås, gælder bestemmelserne i stk. 2.
Stk. 2
Kommune og kreds afholder i november og december måned et besøg på hver enkelt skole (eller en gruppering af skoler), der er omfattet af denne aftale, for at opsamle fælles viden og
erfaringer samt for at støtte implementeringen af aftalen jf. stk. 1. Mødedeltagerne er skole- og dagtilbudschefen, FTR i Himmerlands Lærerkreds og formanden for Skolelederforening afdeling Vesthimmerland. På skolen er mødedeltagerne skoleledelse samt tillidsrepræsentant og eventuelt AR.
Kommunen udarbejder på baggrund heraf, og forud for den kommunale redegørelse, jf. § 2, en opsamling af den indhentede viden. Kredsen inddrages i udarbejdelsen med henblik på at kvalificere opsamlingen, inden den færdiggøres af kommunen.
Opsamlingen indgår i drøftelsen på samarbejdsmødet, jf. § 2, stk. 2.
Bemærkning
Det er forudsat, at kredsen har den fornødne tid til at kvalificere opsamlingen.
§ 4 | Samarbejde på skoleniveau |
§ 4. Samarbejde på skoleniveau
Stk. 1 Grundlag for ledelsens prioriteringer Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke indsatsområder ledelse og lærere vil arbejde for lokalt i det kommende skoleår samt ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt, via foreløbigt forslag til skoleplan til tillidsrepræsentanten, udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer.
Bemærkning
Grundlaget skal give indblik i og forståelse for ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Der er ikke fastsat bestemte krav til hvordan grundlaget udformes.
Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.
Samarbejdet tilrettelægges under hensyntagen til den konkrete skolestruktur og organisering.
Stk. 2 Skoleplan
Ledelsen udarbejder på baggrund af drøftelsen et forslag til en skoleplan. Skoleplanen har karakter af et lokalt papir, der afspejler de lokale rammer og løsninger, der allerede fungerer. Dette skal sikre udfoldelsen af lokalaftalen i den lokale kontekst samt de værdier, der præger den enkelte skole. Kredsen kan udvides ved enighed mellem TR og skoleleder med f.eks. AR og øvrige medlemmer af den pædagogiske ledelse. Skoleplanen indeholder som minimum:
• De prioriterede indsatser det næste skoleår.
• Forventningsafstemning og beskrivelse af øvrige opgaver herunder tilstedeværelse, tilsyn med elever mm.
• Forventningsafstemning og beskrivelse af klasselæreropgaven,
der understøtter dialogen om opgaven i løbet af året.
• Mødetiden er som udgangspunkt i gennemsnit 32 timer om ugen med mindre andet aftales lokalt.
• Årshjul for møderække mellem TR og skolelederen.
• Tidsplan for skoleårets planlægning.
• Tidsplan for gennemgang af opgaveoversigten mellem lærer og skoleleder inden igangsætning og kort inde i det nye skoleår.
Klasselæreropgaven har fået et punkt for sig selv, da det anerkendes, at opgaven er særlig kompleks.
Stk. 3
Indgår i stk. 2
Stk. 4 Samarbejdsmøde
Målsætningerne og skoleplanen præsenteres i fællesskab af skoleledelsen og tillidsrepræsentanten for den samlede lærergruppe på et møde mellem skoleledelsen og lærerne med henblik på, at lærerne kan kvalificere målsætningerne og skoleplanen forud for, at ledelsen træffer endelig beslutning.
Bemærkning til § 4
Skoleplanen bidrager til en kvalificeret drøftelse af prioriteringerne af lærernes arbejdstid samt prioriteringernes eventuelle betydning for lærernes øvrige opgaver.
Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige og tilstrækkelige tid til samarbejdet, jf. også § 14, stk. 2 i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Tiden hertil fremgår af den kommunale aftale herom. Der henvises til lokalaftale mellem DLF og Vesthimmerlands Kommune pr. 28. oktober 2014.
§ 5 | Arbejdstid |
Arbejdstiden i et skoleår udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer inkl. ferie og helligdage, som falder på mandag til fredag. Arbejdstiden opgøres en gang årligt.
Et skoleår regnes fra 1. august til den 31. juli det efterfølgende år. Der afholdes ferie i uge 8 (uge 7 i Asylafdelingen i Holstebro), 42 samt ugerne 28, 29 og 30.
I denne aftale er der fastsat en fast årlig nettoarbejdsnorm på 1680 timer. Der er op til 210 arbejdsdage, fordelt på 200 dage med elever og op til 10 elevfrie dage. De 1680 timer fordeles med udgangspunkt
således – maksimalt 810 timers undervisning, mindst 400 timers forberedelse, ca. 400 timers øvrige opgaver og 70 timers elevfrie timer.
På voksenspecialundervisningsområdet er skoleåret fra 1. januar til 31. december fordelt på ca. 215 arbejdsdage, hvoraf ca. 212 er undervisningsdage.
På asylområdet er skoleåret fra 1. august til den 31. juli det efterfølgende år. Her er ca. 215 arbejdsdage, hvoraf ca. 212 er undervisningsdage.
På voksenspecialundervisningsområdet og asylområdet fordeles de elevfrie dage lokalt på områderne undervisning, forberedelse og øvrige opgaver.
Undervisning X ≤ 810 timer
Forberedelse X > 400 timer
Øvrige opgaver X >< 400 timer
Elevfrie dage X = 70 timer
Elevfrie dage
De 10 elevfridage placeres i udgangspunkt i ugen efter skoleårets afslutning og i ugen før skoleårets opstart med mindre andet aftales lokalt mellem skoleleder og TR.
• I alt 70 timer årligt.
• I kategorien hører udvikling, kurser, foredrag, forberedelse, overlevering,
afspadsering, fleks og andre opgaver i tilknytning til afslutning af skoleåret og opstart af nyt skoleår.
• Det er en kommunal forudsætning, at man kan indkalde lærerne 1-2 dage til fælles kommunale indsatser (kurser, foredrag, møder og lign.). Det tilstræbes, at forvaltningen udmelder dette inden 1. marts for det kommende skoleår.
Undervisning
Maksimalt 810 timers planlagt undervisning årligt.
• Overskridelse kan alene ske individuelt, såfremt der ligger en særlig faglig eller organisatorisk begrundelse til grund f.eks. børnehaveklasseleder, lejrskole, lærere, der er alene om at varetage et fag, og når leder og medarbejder er enige om prioriteringen. TR orienteres herom.
• Vi anvender det udvidede undervisningsbegreb, der bl.a. defineres som klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning samt ved alle aktiviteter sammen med eleven/eleverne, hvor der sker læring uanset organisering, herunder understøttende undervisning, skolefest, skolefodbold, elevsamtaler, lejrskole, målfastsættelse og evaluering sammen med elever. Listen er ikke udtømmende.
• For Vestermarkskolen, Limfjordsskolen og ungeafdelingen i Ardens vedkommende kan det maksimale undervisningstimetal udvides til maksimalt 850 timer, såfremt læreren har tilsyn med særligt pædagogisk sigte. Læreren vil således få undervisningstillæg for alle 850 timer jf. det udvidede undervisningsbegreb.
• Det gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne er ca. 740 timer på skoleniveau, ca. 700 timer på ungeafdelingen i Arden og Limfjordsskolen.
• Skolekonsulenterne i voksenspecialundervisningen yder op til ca. 720 timer som undervisning.
Bemærkning
Det anerkendes, at der på Limfjordsskolen og Ungeafdelingen i Arden er særlige forhold, der gør, at der her kan udarbejdes en lokal forståelse af tilsyn med særligt pædagogisk sigte.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Forberedelse
Minimum 400 timer samlet forberedelse årligt.
• En lærer kan i helt særlige tilfælde få mindre end de 400 timers forberedelse, f.eks. hvis læreren har et meget lavt undervisningstimetal, andre opgaver eller er i gang med en længerevarende uddannelse.
• En lærer kan få mere forberedelse ud fra parametre som f.eks. mange forskellige fag, mange årgange, nye fag, høj klassekvotient, store differentieringsbehov ol.
• Skemalægningen skal tilstræbe og tilgodese en sammenhængende og effektiv forberedelse.
• Her anvendes det udvidede forberedelsesbegreb, der defineres som individuel forberedelse til undervisning, øvrige opgaver og forberedelse til møder, fælles forberedelse samt faglig ajourføring, herunder læreren som læringsleder.
• Læreren tilrettelægger ud fra sin faglige dømmekraft denne pulje, og sikrer sig, at det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.
• Bemærkning
Forberedelsen planlægges ikke til at ligge i elevpauser, hvor læreren har undervisning før og efter elevpausen.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Øvrige opgaver
• Ca. 400 timer årligt alt afhængigt af, hvor mange timer der anvendes til undervisning og forberedelse.
• I kategorien hører egen pausetid, skole-hjem samtaler, statussamtaler, tilsyn med elever og
lokaler, afholdelse af møder, kompetenceudvikling, større øvrige opgaver som f.eks. koordinatorfunktioner, tillidshverv, klasselærerfunktioner og andre administrative opgaver. Listen er ikke udtømmende.
§ 6 | Arbejdstidens tilrettelæggelse |
§ 6. Arbejdstidens tilrettelæggelse Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, indenfor den daglige arbejdstid kl. 7.30-17.00. Den daglige centralt planlagte arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.
Arbejdstiden kan planlægges udenfor dette tidsrum. Det bør varsles i god tid, men kan ske med kort varsel.
Deltidsbeskæftigede, ansatte over 60 år med nedsat tid og lærere med nedsat tid grundet restbarsel bliver reduceret forholdsmæssigt i alle fire kategorier (undervisning, forberedelse, øvrige opgaver og elevfrie dage). 6 ferieuge reduceres forholdsmæssigt i de tre kategorier (undervisning, forberedelse og øvrige opgaver).
§ 7 | Opgaveoversigten |
Ledelsen udarbejder en opgaveoversigt, der angiver de opgaver, som læreren påtænkes at anvende sin arbejdstid på i normperioden indenfor de fire kategorier.
Opgaveoversigten og dialogen herom skal sikre, at den enkelte lærer får overblik over sine opgaver, og dermed får støtte til at arbejde helhedsorienteret med alle opgaverne.
Inden udarbejdelse af opgaveoversigten har skolelederen og læreren en dialog
herom. I begyndelsen af det nye skoleår er der igen dialog om opgaveoversigten.
I opgaveoversigten beskrives undervisningsopgaven for hvert fag/opgave for sig, mens forberedelse, øvrige opgaver og elevfrie dage fremstår som et samlet tal for hver kategori.
Tid til TR og AR fremgår dog særskilt under kategorien øvrige opgaver
Opgaveoversigten udleveres til læreren senest 5 uger før normperiodens begyndelse.
§ 8 | Forberedelse |
Se § 5
§ 9 | Ændringer i løbet af normperioden |
§ 9. Ændringer i løbet af normperioden Hvis der i løbet af normperioden opstår nye større opgaver eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, beslutter
lederen efter dialog med læreren, hvilken konsekvens den nye opgave/ændringen af opgaven har for lærerens samlede opgaver. Læreren orienteres skriftligt herom efterfølgende.
§ 10 | Nyuddannede lærere |
Ved opgavefordeling tages særligt hensyn til nyuddannede med henblik på at understøtte nyuddannedes mulighed for at få en god start på lærerlivet, eksempelvis
ved at begrænse tildelingen af antal fag og klasser. Denne udmøntning sker individuelt i dialog mellem leder og nyuddannet lærer. Nyuddannede lærere, er lærere med mindre end to års beskæftigelse som lærer.
§ 11 | Ansatte, der er fyldt 60 år |
§ 11 Ansatte, der er fyldt 60 år
Stk. 1 For lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder følgende:
a) For lærere, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsbeskæftigede. For deltidsansatte og ansatte frikøbt til organisationsarbejde reduceres de 175 timer forholdsmæssigt.
b) For lærere ved selvstændige kommunale institutioner for voksenspecialundervisning, der er
fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 21. min for hver 60 min. undervisning
Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisningen er placeret.
Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor læreren fylder 60 år.
Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.
§ 11a | Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år |
§ 11a Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år Lærere har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 bruttotimer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Læreren optjener fortsat fuld pensionsret i forhold til hidtidig beskæftigelsesgrad.
Deltidsbeskæftigede har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse, Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori læreren fylder 60 år.
§ 12 | Opgørelse af arbejdstiden |
§ 12 Opgørelse af arbejdstiden Den præsterede arbejdstid opgøres således:
1. Arbejdsdage medregnes med tiden mellem start- og sluttidspunkt for arbejdstiden. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og læreren står til rådighed for lederen og ikke må forlade arbejdsstedet.
I arbejdstiden medregnes også arbejdstimer, som ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Ledelse og TR aftaler den praktiske håndtering af, hvordan eventuel selvtilrettelagt tid medregnes i arbejdstidens opgørelse, herunder ved dage med ret til fravær.
Håndteringen kan f.eks. ske ved, at læreren registrerer arbejdstiden eller at læreren på forhånd meddeler, hvornår timerne præsteres.
Arbejdstimer, som er godkendt af ledelsen eller har været nødvendige af hensyn til en forsvarlig varetagelse af arbejdet, f.eks. tilfældig forlængelse af et forældremøde eller en akut opstået opgave i forbindelse med en elev, indgår i opgørelsen.
2. Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal arbejdstimer, læreren skulle have arbejdet den pågældende dag.
I det antal arbejdstimer, som læreren skulle have arbejdet den pågældende dag, medregnes også arbejdstimer, der ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen.
Såfremt intet andet er aftalt mellem ledelse og TR, medregnes den gennemsnitlige arbejdstid pr. anvendt arbejdsdag i normperioden.
3. Afviklede ferietimer medregnes.
4. Helligdage, som falder på mandag til fredag, medregnes med 7,4 timer pr. dag for fuldtidsbeskæftigede.
5. Afspadsering, som er afviklet i normperioden, medregnes.
6. Aldersreduktion medregnes.
7. Arbejdstimer, der er medgået til kombinationsbeskæftigelse i normperioden efter de herom fastsatte regler, medregnes.
8. Lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnatning), der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden med 14 arbejdstimer og 10 timers rådighedstjeneste pr. døgn. Udrejse- og hjemrejsedage medregnes ud fra konkret optælling, således at der først
medregnes op til 14 arbejdstimer og herefter medregnes op til 10 timer med rådighedstjeneste.
Rådighedstjeneste medregnes i arbejdstiden med 1/3 eller udbetales med sædvanlig timeløn gange 1/3 ved førstkommende lønudbetaling efter registrering.
Ved døgn forstås i denne sammenhæng kalenderdøgn, dvs. 24 timer fra døgnets begyndelse kl.
00.00 til det efterfølgende døgns begyndelse kl. 00.00. Rådighedstjeneste medregnes med 1/3 pr. døgn, uanset om læreren tilkaldes til effektiv tjeneste under rådighedstjenesten.
Rejsetid i forbindelse med lejrskoler, studieture m.v. (arrangementer med overnatning) medregnes efter ovenstående!
9. Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn. Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- som udland, men højst med 13 timer pr. døgn. Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden. Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyndelse.
10. Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer.
Ved »tilkald« forstås, at læreren skal møde op på arbejdsstedet.
11. Arbejdstimer, der er medgået til aftalt frikøb til organisationsarbejde, medregnes.
Arbejdstiden opgøres i timer og minutter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid.
Stk. 2
Skal der på grund af til- eller fratræden i løbet af skoleåret foretages en opgørelse af arbejdstiden, opgøres den i forhold til en normberegning på grundlag af 7,4 timer pr. kalenderdag i normperioden ekskl. lørdage og søndage samt ferie og helligdage, der falder på mandag til fredag i ansættelsesperioden.
Stk. 3
Lærere der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som eksaminator og censor ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, kan afregnes for opgaven på to måder:
a. Opgaven medregnes i arbejdstiden.
b. Opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven holdes uden for arbejdstidsopgørelsen. Timetaksten udgør 208,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time. Timetaksten er pensionsgivende for overenskomstansatte, dog undtaget overenskomstansatte lærere, som har ret til tjenestemandslignende pension.
§ 13 | Over- og merarbejde |
Stk. 1
Overarbejde kan kun finde sted efter aftale. Timerne godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.
Stk. 2
Deltidsbeskæftigedes arbejdstimer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse, godtgøres dog kun
med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn.
Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifikationsløn på udbetalingstidspunktet.
§ 14 | Afspadsering |
Stk. 1
Afspadsering skal gives i den efterfølgende normperiode (skoleår).
Afspadsering gives som sammenhængende tid af minimum 4 timers varighed, medmindre andet aftales mellem leder og lærer. Resttimer gives som sammenhængende tid. Kan afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet
overarbejdsbetaling ved den førstkommende lønudbetaling.
Stk. 2
Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 72 timer i forvejen.
Stk. 3
Hvis læreren er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.
§ 15 | Ulempegodtgørelse |
Stk. 1
For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelønnen inkl. faste tillæg.
Stk. 2
Ulempegodtgørelsen efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledelsen og den enkelte lærer konverteres til afspadsering.
Stk. 3
Hvis læreren er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.
Ulempetillægget ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i følgende tidsrum:
• Hverdage: Fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen).
• Weekender: Xxx xxxxxx kl. 00 til søndag kl. 24.
• Søgnehelligdage: Fra kl. 00 til kl. 24.
• Grundlovsdag: Fra kl. 12 til kl. 24.
• Juleaftensdag: Fra kl. 14 til kl. 24. Ulempetillægget udbetales uafhængigt af eventuel overarbejdsgodtgørelse efter de almindelige regler eller eventuel weekendgodtgørelse. Ulempetillæg udbetales efter afvikling ved den førstkommende lønudbetaling efter registrering, medmindre andet aftales.
§ 16 | Weekendgodtgørelse |
Stk. 1
Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct. og indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen efter § 12.
Stk. 2
Der ydes herudover tillæg efter § 15.
Stk. 3
Hvis læreren er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.
Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24.
Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage udløser et tillæg på 50 pct., uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltidsbeskæftigets ekstraarbejde inden
for fuldtidsnormen.
Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågældende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten).
Afspadseringen medregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering.
Hvis afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet kontant godtgørelse ved den efterfølgende lønudbetaling.
Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensation for mistede fridage eller godtgørelse for over- eller merarbejde.
Ved arbejde i weekenden ydes både ulempegodtgørelse efter § 15 og weekendgodtgørelse efter § 16.
§ 17 | Tillæg for delt tjeneste |
Stk.1
Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (31/3 2000-niveau) for den del af tjenesten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time.
Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mellemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11. Tillæg for delt tjeneste ydes for arbejde, der udføres efter ordre eller godkendt tjenestefordeling.
§ 18 | Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv. |
§ 18 Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv.
Stk. 1
Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse
Stk. 2
Afvikles arrangementer på lørdage, søndage og helligdage, ydes et ikke- pensionsgivende tillæg på 289,62 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag.
Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse.
§ 19 | Lokalaftaler |
Stk. 1
Se denne aftale!
Stk. 2
Hviletid og fridøgn. Se protokollat 1.
§ 20 | Ikrafttrædelsen og opsigelse |
§ 20 Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1
Aftalen gælder fra den 1. august 2021, dog således at følgende bestemmelser om samarbejde og planlægning gælder fra den
1. januar 2021 med henblik på, at alle dele af aftalen kan virke senest fra skoleåret 2021/2022:
Aftalen kan skriftligt opsiges af aftalens parter senest ved udgangen af et kalenderår. Dog er parterne enige om, at aftalen tidligst kan opsiges ved den førstkommende overenskomstfornyelse
efter OK21. Ved opsigelse af aftalen er parterne forpligtet til at drøfte mulighederne for at indgå en ny aftale. Ved opsigelse af aftalen, og i det tilfælde, hvor der ikke laves en ny decentral aftale, gælder de til enhver tid gældende centrale arbejdstidsaftaler.
Parterne er dog enige om at justeringer og tilpasning kan forekomme.
§ 21 | Fortolkning ved uenighed |
Ved uenighed om lokalaftalens fortolkning på skoleniveau afklares uenigheden i A20- udvalget, hvori der sidder repræsentanter fra kredsen, skolelederforeningen og forvaltningen. Uenighedsreferat, hvor den fælles uenighed er velbeskrevet, sendes derfor til såvel kreds som forvaltning.
Uenighedsreferatet bør som minimum indeholde de respektive tolkninger, begrundelser for disse tolkninger samt henvisning til hvilken paragraf og/eller bilag som uenigheden udspringer af. Processen
med behandling af en uenighed har ikke opsættende virkning, hvilket medfører, at skoleledelsens tolkning er gældende indtil der foreligger en afgørelse.
Ved uenighed om lokalaftalens fortolkning på kommuneniveau, afklares uenigheden ved inddragelse af de centrale parter.
Der henvises i øvrigt til bilag 1.
§ 22 | Hjemmel |
Denne lokalaftale er indgået med hjemmel i § 19 i Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne (50.32) samt Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler (04.82).
Aalestrup, den 26. januar 2021
Protokollat 1 | Hviletid og fridøgn |
Protokollat 1 – Hviletid og fridøgn
Stk. 1
Den daglige hvileperiode kan nedsættes fra 11 til 8 timer op til 12 gange pr. skoleår for den enkelte ansatte. Det kan lokalt aftales, at nedsættelsen kan ske op til 20 gange pr. skoleår.
Stk. 2
Delt tjeneste kan ikke overstige en sammenhængende periode på 12 timer, med mindre det aftales lokalt.
Stk. 3
Der kan lokalt indgås aftale om, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn.
Stk. 4
Under deltagelse i lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnatning) ses bort fra kravet om daglig hvileperiode. Såfremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 døgn mellem 2 fridøgn.
Bemærkning til protokollat
Såfremt den ansatte vælger ansættelse efter folkeskole- eller ungdomsskole- overenskomstens timelønsbestemmelse for ansættelse i ungdomsskolens fritidsundervisning, er denne ansættelse ikke omfattet af ovenstående begrænsninger.
I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fraviges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.
København, den 11. august 2020. For KL
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxx
For Lærernes Centralorganisation Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx
Bilag 1 | Rådgivningsmulighed |
Rådgivning ift. samarbejde på kommuneniveau
I tilfælde af, at samarbejdet på kommuneniveau i henhold til aftalens § 2, § 2a, eller § 3 ikke fungerer, kan hver af de lokale parter anmode om rådgivning hos de centrale parter til at forbedre samarbejdet. I rådgivningen indgår, at de centrale parter anviser mulige løsninger og/eller forslag til det lokale samarbejde med henblik på, at de lokale parter med udgangspunkt heri finder en løsning. De centrale parter bistår i fornødent omfang i de lokale drøftelser.
Bemærkning
Mulige løsninger og/eller forslag kan f.eks. udledes af de centrale parters fælles inspiration fra lokale erfaringer i kommuner eller på skoler, hvor samarbejdet anses for velfungerende. Rådgivningsmuligheden for sprogcentre og ungdomsskoler gælder alene § 2a, hvor de lokale parter er skoleledelsen/kommunen og den lokale repræsentant af Uddannelsesforbundet.
Samarbejde på skoleniveau
I tilfælde af, at samarbejdet på skoleniveau i henhold til § 4 ikke fungerer, bistår kommunen og den lokale kreds med at forbedre samarbejdet.
Bemærkning
Ledelse eller tillidsrepræsentanten kan hver især eller sammen rette henvendelse til kommune og kreds med henblik på bistand
Børne- og Skoleafdelingen
Børne og Arbejdsmarkedsforvaltningen Vesthimmerlands Kommune
Xxxxxx Xxxxxxxxx 0
9600 Aars
Telefon: 00 00 00 00 xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx
20