Regional FEA aftale mellem Region Sjælland og overlægeforeningen for overlæger og ledende overlæger om frivilligt ekstraarbejde (FEA) (33.04 og 22.04)
Regional FEA aftale mellem Region Sjælland og overlægeforeningen for overlæger og ledende overlæger om frivilligt ekstraarbejde (FEA) (33.04 og 22.04)
Aftalen er gældende fra 1. juni 2023
Aftalen
Region Sjælland indgår denne regionale FEA-aftale til brug lokalt på regionens arbejdsplad-
ser (somatiske sygehuse samt Psykiatrien), såfremt den lokale ledelse – efter forudgående godkendelse af den lokale sygehusledelse/psykiatriledelse – beslutter at anvende frivilligt eks- traarbejde.
FEA efter denne aftale kan anvendes til:
- Meraktivitet/pukkelafvikling som følge af ”udslag” i produktiviteten (f.eks. hjemtag af aktiviteter, kræftpakker, politiske prioriteringer, ventelisteaktivitet).
- Længerevarende ubalance mellem afdelingens ressourcesituation og aktivitet (eksem- pelvis ved længerevarende sygefravær, vakancer o.lign.)
Almindeligt merarbejde finder i øvrigt anvendelse som hidtil.
Det vurderes af afdelingsledelsen lokalt, hvorvidt situationen nødvendiggør, at aftalen tages i brug. Ud fra en konkret vurdering, blandt andet på baggrund af kompetencer, arbejdsmiljø og uddannelsesmæssige forhold, kan afdelingsledelsen vælge, at den enkelte læge ikke kan påtage sig de pågældende FEA-timer.
Når en overlæge eller ledende overlæge påtager sig frivillig ekstraarbejde, påtager lægen sig arbejde, der ikke kan honoreres indenfor rammerne i gældende overenskomster og aftaler. Det er således frivilligt for den enkelte medarbejder at deltage i aktiviteter i henhold til afta- len.
Overenskomstens arbejdstidsregler følges ikke, medmindre et vilkår er specifikt anført i den- ne aftale.
Aftalens formål
Hensigten med aftalen er en gennemskuelig og ensartet honorering af overlæger og ledende
overlæger ansat i Region Sjælland, når disse frivilligt præsterer meraktivitet fra 1. juni 2023.
Aftalen omfatter
Aftalen dækker overlæger inklusiv professorer ansat på et somatisk sygehus samt i Psyki-
atrien i Region Sjælland, der er omfattet af overenskomst for overlæger samt specialean- svarlige overlæger og ledende overlæger inklusiv professorer ansat jf. ”Aftale vedrø- rende lægelige chefer”.
Aftalen omfatter ikke timelønnede speciallægekonsulenter/tilkaldevikarer.
Aftalen omfatter endvidere ikke arbejde varetaget i Regionshuset, i en lægepraksis, Garanti- klinikken eller Præhospital Center.
Honorering og satser
Overlæger og ledende overlæger honoreres i forbindelse med FEA jf. denne aftale i Region
Sjælland med følgende timesatser.
Tidspunkt: | Honorering pr. time. (Nutidskroner og ik- ke pensionsgivende) | Grundbeløb (31.03.18) | Registrering i vagtplan: (Engangsydelser) |
Hverdage frem til kl. 18.00 (FEA FAS hverdag) | 1.025,84 kr. | 939,43 | TF-kode 425-7 |
Hverdage kl. 18.00 – 21.00 (FEA FAS Aften) | 1.282,30 kr. | 1.174,29 | TF-kode 425-8 |
Weekend/helligdage og hverdage efter kl. 21.00 (FEA FAS weekend hverd./helligdag.) | 1.384,88 kr. | 1.268,23 | TF-kode 425-9 |
FEA-honoreringen er ikke pensionsgivende, men indgår i den ferieberettigede løn.
Der ydes ikke vagthonorar i forbindelse med frivilligt ekstraarbejde eller nogen former for tillæg i øvrigt jf. overenskomsten eller forhåndsaftaler.
Der honoreres for alle timer, overlægen er til stede ift. frivilligt ekstraarbejde.
Timerne opgøres pr. påbegyndt halve time. Hvis en overlæge f.eks. i forlængelse af en dagtje- neste på en hverdag har præsteret 4,5 timers FEA mellem 15.30 til 20.00, så ydes 4,5 timers FEA i alt.
• Timerne fra 15.30 til 18.00 honoreres med 2,5 timer af 1.025,84 kr.
• Timerne fra 18.00 til 20.00 honoreres med 2 timer af 1.282,30 kr.
I øvrigt:
Der kompenseres ikke, hvis lægen ved at påtage sig frivilligt ekstraarbejde får flere vagter, end det følger af hyppighedsbestemmelserne i overenskomsten.
Timerne optjent ved frivillig meraktivitet indgår ikke i beregningen af arbejdstiden.
Parterne skal sammen sikre overholdelse af lovbestemte arbejdstidsreguleringer (hviletid, det ugentlige fridøgn og 48 timeres reglen). Overenskomstens bestemmelser om frihed og erstat- ningsfrihed finder ikke anvendelse.
FEA-timer kan således også placeres på det ugentlige fridøgn, uden at dette medfører kom- penserede fridøgn eller erstatningsfridage. Det vil sige, at der alene skal sikres et ugentligt fridøgn på 35 timer efter arbejdsmiljølovens bestemmelser.
Hvordan registreres meraktivitet
Timerne føres løbende i den afdeling hvor meraktiviteten foregår.
Hvis overlægen eller den ledende overlæge ikke er ansat i den pågældende afdeling i forvejen, men kommer fra en anden afdeling i Region Sjælland kontaktes Koncern HR, Løn (Næstved) forinden med henblik på at oprette ”lægen” i vagtplansystemet. Såfremt lægen er ansat i en anden afdeling i regionen, skal denne ansættes og tilknyttes som tilkaldevikar i den afdeling, hvor FEA præsteres.
Klausuler: Sygdom/aflysning/transport
Såfremt lægen pga. sygdom eller andet lovligt forfald ikke kan udføre meraktivitet, ydes ingen
honorering iht. denne aftale, idet der kun honoreres for faktisk præsteret tid/vagt. Hvis læ- gen bliver syg efter at være påbegyndt vagten, honoreres alene for præsterede timer.
Hvis afdelingen aflyser en planlagt FEA-vagt med kortere frist end 48 timer, honoreres med- arbejderen efter denne aftale.
Der ydes ikke transportgodtgørelse eller transporttid.
Det frivillige ekstraarbejde udbydes af den ansvarlige afdelingsledelse og der indgås aftale mellem afdelingsledelsen og den pågældende læge om opgaver, tidsrum mm.
Underskrift og tiltrædelse af aftalen
Aftalen har virkning fra 1. juni 2023.
Aftalen kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel. Aftalen erstatter alle eksisterende af- taler om frivilligt ekstraarbejde parterne imellem, som bortfalder uden yderligere varsel.
Ved enighed mellem parterne kan aftalen ændres uden forudgående opsigelse.
Dato:
06-06-2023
Dato: 6.06.2023
For FAS For Region Sjælland
Xxxxxxxx Xxxxxx, chefkonsulent
Chefkonsulent Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx