Contract

KL	Lærernes Centralorganisation SAG-2023-02530
Tid:	Den 1. marts 2024, kl. 17.00
Sted:	KL
Emne:	Forlig om fornyelse af aftaler og overenskomster med tilhørende protokollater inden for Lærernes Centralorganisations forhandlingsområde.
Deltagere:	Repræsentanter for Lærernes Centralorganisation og repræsentanter for KL.

FORHANDLINGSPROTOKOL

Parterne er enige om at sende aftaler og overenskomster med tilhørende protokollater på følgende aftalte vilkår til forligsinstitutionen med henblik på at blive optaget i ét samlet mæglingsforslag. Fornyelserne sker inden for rammerne af forliget med Forhandlingsfællesskabet af 17. februar 2024.

- Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne af 9. august 2021

- Overenskomst for ledere m.fl. inden for undervisningsområdet af 6. juli 2021

- Overenskomst for lærere i ungdomsskolen af 6. juli 2021

- Overenskomst for lærere ved sprogcentre af 6. juli 2021

- Overenskomst for professionsbachelorer i ernæring og sundhed m.fl.

inden for LC’s forhandlingsområde af 6. juli 2021

- Aftale om tjenestemandsansættelse af lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne af 6. juli 2021

- Aftale om tjenestemandsansættelse af ledere på undervisningsområdet inden for Lærernes Centralorganisations forhandlingsområde af 6. juli 2021

- Aftale om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen af 10. februar 2016

- Forlængelse af Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl. af 1. april 2013

1. DEN KOMMUNALE KOMPETENCEFOND

Parterne er enige om, at Lærernes Centralorganisation indtræder i Aftale om Den Kommunale Kompetencefond pr. 1. april 2024. Ansøgning om støtte til kompetenceudvikling fra fonden kan ske fra den 1. april 2025. Der er afsat 150 mio. kr. årligt pr. 1. april 2025, som udmøntes i perioden.

Lærernes Centralorganisation udgør et nyt fondsområde VII i Den Kommunale Kompetencefond.

Aftalen omfatter:

50.01 Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne

50.62 Overenskomst for lærere i ungdomsskolen

50.72 Overenskomst for lærere ved sprogcentre

52.01 Overenskomst for professionsbachelorer i ernæring og

sundhed m.fl. inden for LC’s forhandlingsområde

50.02 Aftale om tjenestemandsansættelse af lærere m.fl. folkeskolen og ved specialundervisning for voksne

Resultatpapir mellem KL og Lærernes Centralorganisation om Den Kommunale Kompetencefond fremgår af bilag A.

Fondsområde VII i bilag 1 til Aftale om Den Kommunale Kompetencefond fremgår af bilag B.

Parterne har samtidig opdateret Protokollaterne om efteruddannelsesplaner, jf. bilag C.

Udgift: 150,000 mio. kr.

2. ARBEJDSTID

Parterne har ved OK24 drøftet implementeringen af Arbejdstidsaftalen for undervisere i kommunerne (A20). Parterne bekræfter vigtigheden af, at aftalen realiseres i alle kommuner, herunder eventuelt gennem lokalt forhandlede løsninger.

Parterne har igennem to skoleår arbejdet med implementering af aftalen. Det er bl.a. sket gennem parternes fælles implementeringsprojekt, hvor det er aftalt at indhente lokale erfaringer om implementeringen af aftalen efter hhv. skoleåret 22/23 og skoleåret 23/24. Første erfaringsopsamling er gennemført i foråret 2023 og anden erfaringsopsamling gennemføres i efteråret 2024. Når den sidste erfaringsopsamling er gennemført, har parterne aftalt at tage en samlet drøftelse af implementeringen af A20.

Drøftelsen vil omfatte samarbejdssporets virke, den kommunale redegørelse, anvendelsen af skoleplanen, transparens i skoleårets planlægning og opgavefordelingen, opgaveoversigter, forberedelse, opgørelse af arbejdstid og nyuddannede.

Den første erfaringsopsamling viser overordnet, at A20 har givet et godt afsæt for det lokale samarbejde og givet struktur og rammer for de lokale drøftelser om prioritering af lærernes arbejdstid. Parterne konstaterer samtidig, at første erfaringsopsamling viser, at der lokalt bl.a. er tvivl om, hvad den kommunale redegørelse skal indeholde, ligesom mange lærere vurderer, at opgaveoversigten er svær at forstå.

Parterne er ved OK24 enige om, at resultaterne fra første og anden erfaringsopsamling, herunder resultater ift. den kommunale redegørelse og opgaveoversigten, vil indgå i den samlede drøftelse af

implementeringen af A20, som vil finde sted, når anden erfaringsopsamling er gennemført. I drøftelsen indgår også erfaringer med allerede igangsatte fælles tiltag. Hensigten med drøftelsen er at gøre status på implementeringen af A20 og drøfte den videre proces og fælles tiltag. Drøftelsen rettes mod samarbejdssporet, og der hvor erfaringsopsamlingerne viser, der er størst behov. Hvis den anden erfaringsopsamling fortsat viser udfordringer med den kommunale redegørelse, skoleplanen og opgaveoversigten, vil de centrale parter drøfte, hvordan parterne adresserer disse udfordringer og eventuelle andre identificerede udfordringer.

3. LØN

Medmindre andet fremgår nedenfor, er alle tillæg anført som årlige pensionsgivende tillæg i 31/3 2000-niveau. Tillæggene reduceres i forhold til beskæftigelsesgraden.

Lønforbedringer træder i kraft d. 1. april 2025, medmindre andet fremgår nedenfor.

3.1 TILLÆG TIL ALMENOMRÅDET

Der ydes et tillæg på 4.800 kr. årligt med fuldt gennemslag til følgende ansatte på almene folkeskoler, herunder PPR:

- Lærere og børnehaveklasseledere, herunder på Protokollat 2

- Vejledere på Protokollat 3 (UU-vejledere).

Med ansatte på almene folkeskoler forstås ansatte, som ikke er omfattet af § 5, stk. 3 (selvstændige folkeskoler for specialundervisning for børn), stk. 4 (døgninstitutioner med intern skole), stk. 5 (observations- og heldagsskoler), stk. 6 (udgår af overenskomsten, jf. forhandlingsprotokollens punkt 3.8.), stk. 11 (lærere ved specialundervisning for voksne), stk. 18 (udgår af overenskomsten, jf. forhandlingsprotokollens punkt 3.8.) samt stk. 19 (lærere der varetager undervisning iht. STU).

Der foretages følgende ændring i Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne:

”Nyt stk. x i § 5: ”Lærere og børnehaveklasseledere på almene folkeskoler, herunder PPR, ydes et almentillæg på 4.800 kr. med fuldt gennemslag.”

Disse lærere og børnehaveklasseledere er ikke omfattet af § 5, stk. 3-

6, 11, 18 og 19.”

Tilsvarende bestemmelser indsættes i Protokollat 2 fsva. lærere og børnehaveklasseledere og Protokollat 3 fsva. vejledere.

Udgift: 391,434 mio. kr.

3.2 LØNFORBEDRINGER FOR LÆRERE I UNGDOMSSKOLEN

For lærere i ungdomsskolen hæves ungdomsskoletillægget med 5.100 kr. med fuldt gennemslag, jf. § 5, stk. 3, fra 12.100 kr. til 17.200.

Udgift: 9,762 mio. kr.

3.3 LØNFORBEDRINGER FOR LÆRERE VED SPROGCENTRE

For lærere ved sprogcentre hæves sprogcentertillægget med 4.500 kr. med fuldt gennemslag, jf. § 5, stk. 3, fra 10.600 kr. til 15.100 kr.

Udgift: 4,090 mio. kr.

3.4 LØNFORBEDRINGER FOR LÆRERE VED DØGINSTITUTIONER MED INTERN SKOLE For lærere ved døgninstitutioner med intern skole hæves

døgninstitutionstillægget med 3.900 kr. med fuldt gennemslag, jf. § 5, stk. 4, fra 18.300 kr. til 22.200 kr.

Udgift: 1,106 mio. kr.

3.5 LØNFORBEDRINGER FOR PROFESSIONSBACHELORER I ERNÆRING OG SUNDHED OG VEJLEDERE ANSAT EFTER PROTOKOLLAT 2 I OVERENSKOMSTEN FOR PROFESSIONSBACHELORER I ERNÆRING OG SUNHDED

Funktionstillæg efter § 5, stk. 2, hæves med fuldt gennemslag fra

10.000 kr. til 13.000 kr.

Funktionstillæg i Protokollat 2, § 3, stk. 2, hæves med fuldt gennemslag fra 7.900 kr. til 10.900 kr.

Udgift: 0,420 mio. kr.

3.6 LØNFORBEDRINGER FOR PROFESSIONSBACHELORER I ERNÆRING OG SUNDHED

Kvalifikationslønstrin uden fuldt gennemslag og med lokal modregning efter 12 års beskæftigelse på løntrin 37 + 2.000 kr.

Der modregnes dog ikke i centralt fastsat funktionstillæg på 10.000 kr., jf. overenskomstens § 5, stk. 2.

Udgift: 0,171 mio. kr.

3.7 VEJLEDERE ANSAT EFTER PROTOKOLLAT 2 I OVERENSKOMSTEN FOR PROFESSIONSBACHELORER I ERNÆRING OG SUNDHED

Kvalifikationslønstrin uden fuldt gennemslag og med lokal modregning efter 4 års beskæftigelse til løntrin 35 + 3.000 kr.

Kvalifikationslønstrin uden fuldt gennemslag efter 8 års beskæftigelse til løntrin 40.

Det nuværende centralt fastsatte kvalifikationslønstillæg på 17.400 kr., jf. § 4, stk. 3, i Protokollat 2 i overenskomsten, bortfalder.

Udgift: 0,000 mio. kr.

3.8 BORTFALD AF TILLÆG

§ 5, stk. 6 og stk. 18, i Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne bortfalder pr. 1. april 2024.

4. LEDERE

4.1 LØN

Til ledere på grundløn 46 + 15.700 kr. forhøjes grundlønnen med 3.700 kr. med fuldt gennemslag til løntrin 46 + 19.400 kr.

Til ledere på grundløn 48 + 5.200 kr. forhøjes grundlønnen med

2.400 med fuldt gennemslag til løntrin 48 + 7.600 kr.

.

4.2 FRITVALG

Med virkning fra 1. april 2025 ydes et tillæg svarende til 1,7% af den pensionsgivende årsløn

Med virkning fra 1. april 2025 kan månedslønnede vælge at forhøje pensionsbidraget i pensionsordningen med 1,7 % for den del, der overstiger 17,3 %, jf. bilag D.

For tjenestemænd ydes efter samme principper et fritvalgstillæg svarende til 1,7 %, som tjenestemanden kan vælge at få indbetalt til en supplerende pensionsordning.

Udgift: 57,219 mio. kr.

5. FRITVALG

Fritvalgstillægget forhøjes pr. 1. april 2025 med 0,26 % fra 1,38 % til

1,64 %.

Udgift: 64,210 mio. kr.

Det forhøjede fritvalgstillæg indgår i den eksisterende fritvalgsordning i følgende overenskomster:

50.01 Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne

50.62 Overenskomst for lærere i ungdomsskolen

50.72 Overenskomst for lærere ved sprogcentre

52.01 Overenskomst for professionsbachelorer i ernæring og

sundhed m.fl. inden for LC’s forhandlingsområde

5.1 FRITVALGSTILLÆG - SUPPLERENDE PENSION For ansatte omfattet af pensionsbestemmelsen § 10, stk. 11, gøres funktions- og kvalifikationsløn pensionsgivende efter tilsvarende muligheder, som gælder for tjenestemænd. Endvidere kan fritvalgstillæg indbetales til en supplerende pensionsordning efter tilsvarende muligheder som gælder for tjenestemænd, jf. § 3 i Aftale om tjenestemandsansættelse (50.02).

6. MODERNISERING AF PRAKTIKAFTALEN

Med den nye læreruddannelse (LU2023) er der tilført uddannelsen et markant løft med flere undervisningstimer, mere øvelsesbaseret undervisning og ikke mindst udvidet og bedre praktik, herunder også bedre sammenhæng mellem praktikken og undervisningen på professionshøjskolerne.

For at understøtte denne udvikling bedst muligt har parterne moderniseret gældende Aftale om vilkår for varetagelse af opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (50.22), jf. bilag E således at den i højere grad understøtter den nye læreruddannelse og intentionerne heri. Den nye aftale træder i kraft pr. 1. august 2024.

Den tidligere aftale var indrettet ift. tidligere læreruddannelser og havde lokale aftaler som udgangspunkt. Med den nye aftale indføres en ny model for aflønning af praktikopgaverne. Den nye centrale aftale om vilkår for varetagelse af opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen kan stå alene, ligesom den kan suppleres og fraviges ved lokal aftale, dog ikke

§ 2, stk. 1-4.

7. GRUPPELIV

KL og LC er enige om, at der sker følgende ændringer i Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. juni 2024 for lærere x.fl.

- Aldersgrænsen for kritisk sygdom hæves fra 70 år til 72 år.

- Aldersgrænsen for dødsfaldsdækning hæves fra 70 år til 72 år.

- Der sker en forhøjelse af dødsfaldsdækning - børn fra 30.000 kr. til 50.000 kr.

- Der sker en forhøjelse af dækning af kritisk sygdom - børn fra

50.000 kr. til 100.000 kr.

- Aldersgrænsen for kritisk sygdom - børn hæves fra 18 år til 24 år.

- Grænsen på maksimalt 2 udbetalinger af kritisk sygdom fjernes.

8. DÆKNINGSOMRÅDE

Den eksisterende overenskomstdækning af undervisning i henhold til lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne præciseres pr. 1. august 2024, jf. bilag F.

9. PERSONLIG LØNGARANTI OG OVERGANGSTRIN/- TILLÆG

Bestemmelsen om ”Personlig løngaranti og overgangstrin/-tillæg” bortfalder, jf. § 8 i Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne, Overenskomst for lærere i ungdomsskolen, Overenskomst for lærere i ved sprogcentre og Overenskomst for professionsbachelorer i ernæring og sundhed m.fl. inden for LC’s forhandlingsområde.

Parterne er dog enige om, at såfremt der måtte være ansatte, der pr.

31. marts 2024 ydes trin/tillæg i henhold til bestemmelsen, så bevarer den enkelte ansatte denne ydelse som en personlig ordning uden modregningsadgang frem til ansættelsesforholdets ophør i lighed med bestemmelsens hidtidige indhold.

10. BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

Når der foreligger en afklaring på den fremtidige organisering af beskæftigelsesområdet, drøftes hvorledes protokollat 4 i Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne kan tilpasses i forhold til den fremtidige kommunale forankring af beskæftigelsesindsatsen.

11. ANCIENNITET FOR LÆRERE UDEN GRUNDUDDANNELSE SOM LÆRER

Parterne er enige om at præcisere anciennitetsforløb for lærere uden grunduddannelsen som lærer, jf. bilag G.

12. PROJEKT OM NETVÆRK FOR AFDELINGS- OG SKOLELEDERE (AUA § 6)

Under forudsætning af, at parterne kan opnå den fornødne bevilling, samt at der kan opnås enighed om projektbeskrivelser, er der enighed om at iværksætte et projekt om netværk af afdelings- og skoleledere i overenskomstperioden:

Parterne er enige om, at afdelings- og skoleledere skal have de bedst mulige forudsætninger for at kunne varetage jobbet som leder.

Der iværksættes et projekt, der har til formål at understøtte etablering af levedygtige netværk i udvalgte kommuner, som sikrer skoleledelse som en attraktiv karrierevej – i et rekrutterings- og fastholdelsesperspektiv.

Derudover skal projektet samle viden og erfaringer om, hvordan det gode netværk etableres. Parterne drøfter, hvordan indhentede erfaringer skal formidles til kommuner, kredse samt andre interessenter.

Projektet finansieres af AUA-midler. 1,500 mio. kr. Jf. Bilag H.

13. PROJEKT OM FÆLLES VIDEN OM DEN INTEGREREDE PRAKTIK I DEN NY LÆRERUDDANNELSE (AUA § 6)

Under forudsætning af, at parterne kan opnå den fornødne bevilling, samt at der kan opnås enighed om projektbeskrivelser, er der enighed om at iværksætte et projekt i overenskomstperioden, hvor de

foreløbige erfaringer med tilrettelæggelse og organisering af praktikken i en række kommuner undersøges.

Projektet finansieres af AUA-midler: 1,000 mio. kr. Jf. Bilag I.

14. PROJEKTER OM OVERENSKOMSTMÆSSIG AFDÆKNING (AUA § 6)

Under forudsætning af, at parterne kan opnå den fornødne bevilling, samt at der kan opnås enighed om projektbeskrivelser, er der enighed om at iværksætte følgende projekter:

– Parterne er enige om i perioden at afdække antallet og karakteren af selvstændige observations- og heldagsskoler med henblik på ved OK26 evt. at justere deres overenskomstmæssige status.

– Parterne er enige om i perioden at afdække omfanget af undervisning i dansk som andetsprog / sprogstøttende undervisning ved ungdomsskolen med henblik på at drøfte en mulig honorering af dette ved OK26.

Projektet finansieres af AUA-midler med 0,250 mio. kr. til hvert projekt.

Udgift i alt: 0,500 mio. kr.

15. IKRAFTTRÆDEN OG ØKONOMI

Hvor intet andet er nævnt, træder de udgiftskrævende ændringer i kraft pr. 1. april 2025.

Samlet udgift udgør 678,4 mio. kr. svarende til 2 % af lønsummen, som aftalt i forlig mellem KL og Forhandlingsfællesskabet af 17. februar 2024.

Puljeopgørelse og puljeanvendelse fremgår af bilag J.

16. AFSLUTNING

Forliget er indgået under forudsætning af en samlet ramme for organisationsforhandlingerne under et på 2 %.

Parterne er enige om, at samtlige krav hermed er afhandlet.

I forbindelse med redaktionen af overenskomsten, kan der foretages forenklinger og redaktionelle ændringer i det omfang, der kan opnås enighed herom. Parterne er enige om, at dette ikke i væsentlig grad må forsinke udsendelsen af overenskomster og aftaler, da parterne lægger meget vægt på en hurtig udsendelse.

Aftaler og overenskomster med bilag, kutymer og sædvaner, der ikke positivt er omtalt i ovenstående, og som er opsagt af parterne, er aftalt videreført efter 31. marts 2024, dog med de justeringer der er en

konsekvens af de aftalte xxxxxxxxx.

Parterne er enige om, at samtlige udvekslede arbejdspapirer i forbindelse med udarbejdelse af nærværende forlig med tilhørende bilag er bortfaldet.

Forliget indgår sammen med det forlig, der er indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, i det samlede mæglingsforslag, der måtte blive fremsat af forligsmanden, jf. køreplansaftalen mellem KL og Forhandlingsfællesskabet.

Bilag A

Aftale mellem KL og Lærernes Centralorganisation om Den Kommunale Kompetencefond

Løbende uddannelse og kompetenceudvikling er vigtigt for at styrke lærernes faglighed og sikre kvaliteten og udviklingen af undervisningen. Kompetencer er ikke statiske, og der er derfor behov for, at lærernes kompetencer vedligeholdes og udbygges igennem hele arbejdslivet.

Parterne er derfor enige om, at Lærernes Centralorganisation med virkning fra 1. april 2024 bliver omfattet af Aftale om Den Kommunale Kompetencefond, jf. forhandlingsprotokollat om Den Kommunale Kompetencefond. Der kan søges midler fra fonden fra 1. april 2025.

Formålet er at fremme og understøtte kommunernes kompetenceudviklingsindsats og sikre ansatte et øget kompetenceniveau, til gavn for de ansattes værdi på arbejdsmarkedet og den kommunale opgaveløsning.

Fonden er et supplement til den indsats og de midler, som i øvrigt finder sted og anvendes i kommunerne.

Lærernes Centralorganisations indtræden i Den Kommunale Kompetencefond skal understøtte muligheden for individuel kompetenceudvikling af flest mulige ansatte i perioden.

Parterne er enige om frem mod første ansøgningstermin at finde en hensigtsmæssig løsning, som sikrer, at der skabes overblik over efterspørgslen på kompetenceudvikling med tilskud fra fonden, fx et ansøgningsvindue på 7 dage, hvorefter ansøgningerne behandles i en vilkårlig rækkefølge, samt mulighed for at håndtere ansøgninger i den ønskede rækkefølge, dvs. at ansøgninger fra ansøgere, der tidligere indenfor en given periode har fået bevilget midler bliver behandlet sidst.

Aftalen omfatter:

50.01 Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne

50.62 Overenskomst for lærere i ungdomsskolen

50.72 Overenskomst for lærere ved sprogcentre

52.01 Overenskomst for professionsbachelorer i ernæring og sundhed m.fl. inden for LC’s

forhandlingsområde

50.02 Aftale om tjenestemandsansættelse af lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne

Ansatte under Lærernes Centralorganisation vil udgøre ét samlet fondskar under et nyetableret fondsområde VII.

Det er en forudsætning for støtte, at den kommunale arbejdsgiver medfinansierer med minimum 20 % af det ansøgte beløb (kursus- og vikarudgifter, opholdsudgifter, transport og materialer).

Følgende midler afsættes til Den Kommunale Kompetencefond: Varige midler pr. 1. april 2025: 150 mio. kr.

Gruppelivsmidler: 2.016.000 kr.

Midlerne tilføres under forudsætning af midlernes udlodning, jf. pkt. 14 i Aftale mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om overenskomst- og aftalefornyelse pr. 1. april 2024.

Der afsættes således samlet over perioden 150 mio. kr. samt gruppelivsmidler til Lærernes Centralorganisations fondsområde VII, der dækker ovennævnte ansatte under Lærernes Centralorganisations forhandlingsområde.

Konkret implementeres denne enighed i overenskomsten ved at indsætte et nyt § X med bemærkning i samtlige relevante overenskomster og aftaler under Lærernes Centralorganisations forhandlingsområder:

Ӥ X

Stk. xxx Kompetencefond

De ansatte er omfattet af Aftale om Den Kommunale Kompetencefond.

Bemærkning:

Aftalen indebærer, at ansatte kan søge op til 30.000 kr. pr. år fortrinsvis til kompetencegivende efter- og videreuddannelse. For masteruddannelser (og moduler) kan der i perioden søges op til 50.000 kr. årligt. Der søges via xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx. Ansøgningen underskrives af den ansatte, dennes leder samt den (lokale) repræsentant for den forhandlingsberettigede organisation under Lærernes Centralorganisation.

Bilag B

Fondsområde VII i bilag 1 til Aftale om Den Kommunale Kompetencefond

I Bilag 1 til Aftale om Den Kommunale Kompetencefond indsættes som et nyt fondsområde VII:

Aftale om Den Kommunale Kompetencefond § 3, stk. 1: ”Midlerne i Den Kommunale Kompetencefond skal fortrinsvis anvendes til kompetencegivende efter- og videreuddannelse hos anerkendte udbydere”.

Midlerne i fondsområde VII anvendes til:

– Kurser/moduler/uddannelser med fokus på undervisningsfag, didaktiske eller vejledningsfaglige områder af op til seks dages varighed, der udbydes af offentlige uddannelsesinstitutioner (fx. professionshøjskoler, universiteter el.lign.), private kursusudbydere, som har indgået samarbejdsaftaler med offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioner, eller LC’s medlemsorganisationer.

– Finansiering af ansættelsesstedets vikarudgifter i forbindelse med kurset. Antallet af timer der søges vikardækning til angives i ansøgningen og skal efterfølgende kunne dokumenteres. Der ydes tilskud til vikardækningen ud fra en fast timetakst fastsat af parterne. Det forudsættes, at ansøgte midler til vikardækning anvendes hertil, så den lærer, der er på kompetenceudvikling, reelt kan frigøres fra opgaven, således at de undervisningstimer og eventuelle opgaver i tilknytning hertil ikke skal præsteres på et andet tidspunkt.

– Kursusafgifter, materialer, transport- og opholdsudgifter.

Fondens midler kan ikke anvendes til:

– Transportudgifter til udlandet

– Obligatoriske kurser/moduler/uddannelser

Fonden skal understøtte muligheden for kompetenceudvikling af flest mulige ansatte i perioden. For at sikre denne mulighed, kan der i OK24-perioden alene ydes støtte til kursus/modul/uddannelse med fokus på undervisningsfag, didaktiske eller vejledningsfaglige områder. Parterne har udarbejdet en eksempelliste, der illustrerer typen af kurser m.v., der kan søges om støtte til i fonden.

Der kan i perioden bevilliges støtte fra Den Kommunale Kompetencefond til ét kursus/modul

/uddannelse.

Ansøgninger til fonden er individuelle. Dog kan ansøgninger fra flere personer fra den samme arbejdsplads, der søger den samme aktivitet, indsendes som en samlet ansøgning.

Parterne er enige om, at kompetenceudviklingsaktiviteter er en arbejdsopgave, som skal fremgå selvstændigt af opgaveoversigten, og at de kan have et sådant omfang, at proceduren omkring ændring af opgaveoversigten skal følges, såfremt de planlægges i løbet af året. I forbindelse med ansøgningen til fonden angives skriftligt, hvor meget tid, der samlet forventes anvendt til kompetenceudviklingsaktiviteten, herunder transporttid efter de for kommunen gældende regler. For kurser mv. af op til 6 dages varighed forventes det, at kursustiden alene består af

fremmødetiden (tillagt transporttid), medmindre kursusudbyder eksplicit beskriver yderligere aktiviteter i forbindelse med kursusopslaget.

Fondsområdet kan, efter forudgående accept af fondsområdets parter, suppleres af eksterne midler. Parterne vurderer både beløb, størrelse og vilkår i forbindelse med accept af eksterne midler.

Bilag C

Protokollat X – Efteruddannelsesplaner

Formålet med efteruddannelsesplanen er at styrke indsatsen omkring den enkelte medarbejders kompetenceudvikling, herunder specielt at sikre medarbejdernes forudsætninger for en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet og for at sikre og forbedre arbejdspladsens og den enkeltes udviklingsmuligheder.

Kompetencer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den enkelte medarbejders kompetencer vedligeholdes og udbygges.

Den løbende kompetenceudvikling består af faglig efter- og videreuddannelse (fx kompetencegivende uddannelser, som er arbejdsmæssigt relevante) og kompetenceudvikling i bredere forstand.

Med LC’s indtræden Den Kommunale Kompetencefond pr. 1. april 2024 er der et særligt fokus på kompetenceudvikling i undervisningsfag, didaktiske eller vejledningsfaglige områder.

Med afsæt i den løbende dialog om mål og resultater af undervisningen - og tilsvarende kerneopgave for andre medarbejdere - udarbejdes i dialog mellem medarbejder og ledelse en skriftlig efteruddannelsesplan for den enkelte medarbejder. Efteruddannelsesplanen indeholder målsætninger for medarbejderens udvikling på kortere og længere sigt. Efteruddannelsesplanen kan omfatte konkrete aktiviteter, der iværksættes for at nå målene. Det forudsættes, at der er en gensidig forpligtelse til, at efteruddannelsesplanen gennemføres.

I drøftelsen af uddannelsesplanen indgår de behov for kompetencer og kvalifikationer, der udspringer af den undervisningsopgave, som læreren har ansvaret for, eller som lederen påtænker, at læreren skal have ansvar for.

Planen skal tage sit udgangspunkt dels i de behov skoleledelsen ser i forhold til skolens udvikling og dels i lærerens individuelle ønsker med henblik på fortsat udvikling af lærerens faglige og didaktiske kompetencer.

Uddannelsesplanen kan indgå i den individuelle MUS, og uddannelsesplanen kan indgå som en del af et referat af MUS. Der følges op på uddannelsesplanen årligt. Det kan ske i forbindelse med MUS.

Der foretages særlig opfølgning for medarbejdere, som har været fraværende fra arbejdspladsen i en periode, fx på grund af barsel, længerevarende sygdom e.l.

Fritvalg for ledere

Bilag D

§ XX Stk. 1

Med virkning fra 1. april 2025 ydes et tillæg svarende til 1,7% af den pensionsgivende årsløn

Bemærkning:

Den pensionsgivende årsløn består af følgende løndele: Løntrin samt centrale og lokale pensionsgivende funktions- og kvalifikationstillæg.

Tillægget ydes pr. måned og er ikke pensionsgivende, ligesom der ikke ydes særlig feriegodtgørelse heraf.

Tillægget indgår ikke ved beregning af overarbejds- og merarbejdsbetaling. Lønseddeltekst: Fritvalgstillæg

Stk. 2

Den ansatte kan i stedet vælge at forhøje pensionsbidraget i pensionsordningen, jf. § X med 1,7 procentpoint

Stk. 3

Den ansatte skal ved ansættelsen give ansættelsesmyndigheden skriftlig besked om, hvorvidt vedkommende ønsker fritvalgstillæg eller ekstra pensionsbidrag.

Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte procedurer for medarbejdernes valg.

Stk. 4

Ansatte, som ønsker at ændre deres valg, kan på eget initiativ give ansættelsesmyndigheden skriftlig besked herom senest den 1. oktober, hvorefter ændringen kan gennemføres den førstkommende 1. januar.

Bilag E

Aftale om vilkår for varetagelse af opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Indledning

Læreruddannelsen skal i samarbejde med skolerne danne og uddanne de studerende til at varetage undervisningen i folkeskolen og bidrage til høj kvalitet i varetagelsen af folkeskolens opgave. Dette skal ske i en vekselvirkning mellem teori og praksis, hvor både undervisningen og praktikken skal udvikle de studerendes forståelse af deres undervisningsfag og den professionelle lærerfaglighed.

Et af målene med læreruddannelsen (LU2023) er at, de studerende får mere praktik og bedre sammenhæng til hverdagen som lærer i folkeskolen. Derfor er praktikken integreret i både grundfagligheden og de enkelte undervisningsfag for at styrke koblingen mellem teori og praksis i det samlede uddannelsesforløb. De lærerstuderende skal have praktik på alle fire studieår, og der er etableret en professionsprøve efter sidste praktikforløb på fjerde studieår, hvor den lærerstuderendes læreprofessionelle niveau og praktiske undervisningskompetence skal vurderes. Praktikken på første og eventuelt andet studieår tilrettelægges som udstrakte forløb med henblik på at styrke sammenhængen mellem undervisningen på uddannelsesstedet og på skolerne, mens praktikken på tredje og fjerde studieår koncentreres i længere blokke. Professionshøjskolen og kommunen indgår en partnerskabsaftale, hvoraf de gensidige forventninger og forpligtelser i forbindelse med praktikken fremgår.

Kommuner, skoler, ledere og lærere har som meduddannere af de kommende generationer af lærere en vigtig opgave med at give de studerende den bedst mulige praktik, og de har en fælles opgave ift. at åbne skolen og involvere de lærerstuderende i skolens hverdag. Den enkelte skole skal i fællesskab tage godt imod lærerstuderende og de lærere og ledere, der varetager opgaver i forbindelse medlærerstuderendes praktik skal herudover bidrage til et styrket samarbejde med professionshøjskolerne.

Parterne ønsker at understøtte ambitionerne om en styrket læreruddannelse ved at etablere en aftale, der på en enkel måde sikrer aflønning af lærere og ledere, der varetager opgaver der understøtter praktikforløb af høj kvalitet. Aftalen understøtter samtidig samarbejdet med professionshøjskolerne, og at praktikken kan tilrettelægges forskelligt i kommunerne og på skolerne.

§ 1. Hvem er omfattet

Aftalen omfatter ansatte i henhold til:

- Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne (50.01)

- Overenskomst for lærere i ungdomsskolen (50.62)

- Overenskomst for ledere m.fl. indenfor undervisningsområdet (50.81)

som varetager opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik, jf. bekendtgørelse nr. 374 af 29. marts 2023 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, herunder meritlæreruddannelsen.

§ 2. Generelle bestemmelser

Stk. 1

Opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik medregnes i opgørelsen af den ansattes arbejdstid, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik kan alternativt til stk. 1 aflønnes med sædvanlig timeløn med tillæg på 50 pct. og medregnes i så fald ikke i opgørelsen af arbejdstiden.

Stk. 3

Tillæg ydes uafhængigt af, om opgaverne medregnes i opgørelsen af arbejdstiden, jf. stk. 1, eller ikke medregnes i opgørelsen af arbejdstiden, jf. stk. 2.

Stk. 4

Samtlige tillæg er uafhængige af beskæftigelsesgrad, pensionsgivende, og i 31/3 2000-niveau.

Stk. 5

Tillæg efter §§ 3, 4 og 6 ydes ud fra antal praktikgrupper ved praktikforløbets begyndelse.

Bemærkning:

Et praktikforløb er den periode, hvor den studerende er i praktik, på hvert enkelt studieår, som typisk har et omfang af 10 ECTS.

En praktikgruppe har normalt et omfang på 2-4 studerende. Studerende i individuel praktik, jf. § 10, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 374 af 29. marts 2023 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, herunder meritlæreruddannelsen, betragtes i denne aftale som en praktikgruppe.

Lærerstuderende i erstatningspraktik betragtes som en ny praktikgruppe. Flere studerende i erstatningspraktik kan samles i én gruppe.

Stk. 6

Tillæg efter § 4 og § 6 udbetales løbende med 1/12 pr. måned i normperioden.

Tillæg efter § 3, stk. 1, nr. 1, udbetales ved førstkommende lønudbetaling efter afslutningen af praktikgruppens praktikforløb. I forbindelse med udstrakt praktik udbetales tillægget løbende med 1/12 pr. måned i normperioden.

Løn, jf. § 2, stk. 2, og tillæg efter § 5 opgøres og udbetales månedsvis efter konkret optælling.

Stk. 7

Ved til- og fratræden udbetales tillæg efter § 3, stk. 1, nr. 1, § 4 og § 6 forholdsmæssigt.

§ 3. Vejledning og bedømmelse

Stk. 1

For vejledning af lærerstuderende aflønnes læreren på én af følgende måder:

1. et tillæg på 3.500 kr. pr. praktikgruppe pr. praktikforløb. eller

2. et tillæg for planlagt og gennemført vejledning af lærerstuderende på 400 kr. pr.

arbejdstime, hvor læreren skal vejlede lærerstuderende i en praktikgruppe. Tillæg ydes for hver påbegyndte halve time.

Bemærkning:

Stk. 2

Vejledningen sker på baggrund af de lærerstuderendes deltagelse i lærerens undervisning, skole-hjem-samarbejde m.m., hvor den lærerstuderende deltager som led i uddannelsen, uanset om vejledningen foregår i umiddelbar forbindelse med lærerens undervisning, er skemalagt eller har en anden organisering. Se også bilag 1.

Lærerstuderende kan undtagelsesvis, eksempelvis ved observation af enkelte undervisningstimer, deltage i en lærers undervisning, uden at den ansatte har en vejledningsforpligtelse, der aflønnes efter stk. 1.

Ledelsen meddeler forud for opgaven påbegyndelse læreren, hvorvidt vejledning af praktikgrupper aflønnes efter stk. 1, nr. 1 eller nr. 2.

Stk. 3

For deltagelse ved den interne prøve (førsteårsprøven) og professionsprøven ydes læreren et tillæg på 500 kr. pr. prøve.

§ 4. Koordinering og organisering

Stk. 1

For koordinering og organisering af skolens opgaver samt vejledning af kolleger i forbindelse med lærerstuderendes praktik, herunder kontakt med professionshøjskolen, ydes den ansatte et tillæg på 4.300 kr.

Stk. 2

For koordinering og organisering af skolens opgaver samt vejledning af kolleger i forbindelse med lærerstuderendes praktik, herunder kontakt med professionshøjskolen, ydes den ansatte derudover et tillæg på 700 kr. pr. praktikgruppe pr. praktikforløb, som den ansatte koordinerer og organiserer for.

Bemærkning til § 4:

Se Bilag 1.

Såfremt en eller flere ansatte ydes tillæg efter stk. 1 og 2, ydes ikke samtidig tillæg til ansatte der varetager mindre enkeltstående koordinerings- og organiseringsopgaver i forbindelse med den lærerstuderendes praktik.

§ 5. Praktikundervisning

Stk. 1

For varetagelse af undervisning af lærerstuderende jf. bilag 1 ydes den ansatte et tillæg på 120 kr. pr. undervisningstime.

Bemærkning:

Lærere der modtager tillæg efter §§ 3, 4 eller 6, kan ikke modtage tillæg efter § 5.

§ 6. Ledelse

Stk. 1

Den leder på skolen, der har det ledelsesmæssige ansvar for de studerende, aflønnes med 500 kr. pr. praktikgruppe pr. praktikforløb.

§ 7. Lokalaftale

Der kan lokalt indgås aftale om udbetaling af tillæg for varetagelse af praktikopgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen til erstatning for de tillæg, der gælder efter denne aftale, dog undtaget § 2, stk. 1- 4.

§ 8. Ikrafttræden og opsigelse

Stk. 1

Denne aftale har virkning fra 1. august 2024.

Stk. 2

Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til d. 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2026. Opsigelsen skal ske skriftligt.

Bilag 1 – Opgaver i forbindelse med praktik i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Nedenfor er beskrevet de opgaver i forbindelse med praktik i læreruddannelsen, der aflønnes efter aftalens

§§ 3-6.

1. Vejledning og bedømmelse

Vejledning af lærerstuderende (vejledningsopgaven) sker på baggrund af den lærerstuderendes deltagelse i lærerens undervisning, skole-hjem-samarbejde mm. med det formål, at de lærerstuderendes praktik kan gennemføres efter bekendtgørelsens bestemmelser.

Vejledning består i at reflektere med de lærerstuderende over sammenhænge mellem teori og praksis og understøtte den studerende i både selvstændigt og i samarbejde med andre at bevæge sig reflekteret mellem teori og praksis.

Vejledning foregår på baggrund af, at vejleder:

• har den lærerstuderende med i sin undervisning, hvor den lærerstuderende blandt andet underviser, medunderviser, eller andet relevant jf. formålet med praktikken.

• inddrager den lærerstuderende i skolens øvrige opgaver, herunder f.eks. elevsamtaler, skole-hjemsamarbejde, samarbejde med skolens interne og eksterne faglige ressourcepersoner mv.

• planlægger og gennemfører og evaluerer undervisning og øvrige opgaver i samarbejde med den lærerstuderende

Derudover har vejleder typisk følgende opgaver:

• introducerer til skolens organisering og overordnede personalepolitiske forhold der er gældende på arbejdspladsen mv.

• registrerer og vurdere de lærerstuderendes fremmøde og indsats under praktikforløbet

• bidrager til skolens skriftlige indstilling om godkendt/ikke-godkendt praktikforløb

• deltager i trepartssamtaler mellem UC-underviser(e), lærerstuderende

• deltager i evaluering af praktikforløbet sammen med den lærer/leder der har det overordnede ansvar for skolens koordinering af praktikken.

Det bemærkes at der alene aflønnes for vejledningsopgaven jf. bemærkningen til § 3, stk. 1.

2. Vejledning og bedømmelse

Koordinering og organisering af skolens opgaver samt vejledning af kolleger i forbindelse med lærerstuderendes praktik indebærer, at den ansatte typisk varetager opgaver af nedenstående karakter med det formål, at de lærerstuderendes praktik kan gennemføres efter bekendtgørelsens bestemmelser.:

• Koordinerer og organiserer de lærerstuderendes praktikforløb på skolen, herunder modtagelsen af de studerende

• Samarbejder med den praktikansvarlige på læreruddannelsen

• Vejleder, bistår og sparrer med de lærere, der vejleder de lærerstuderende gennem praktikforløbet

• Bistår med skolens administration af praktikopgaven

• Udvikler og understøtter skolens uddannelseskultur og vejledningspraksis i samarbejde med skolens ledelse.

• Vejleder lærere i bedømmelse af de lærerstuderendes indsats i praktikken og ved prøverne

• Udarbejder skolens uddannelsesplan og skema for de lærerstuderende i samarbejde med de lærere, der vejleder de lærerstuderende.

• introducerer til arbejdspladsens organisering og de overordnede personalepolitiske forhold der er gældende på arbejdspladsen.

3. Praktikundervisning

Praktikskolen kan som supplement til de lærerstuderendes forløb i forbindelse med elevernes undervisning tilbyde de studerende undervisning i forskellige aspekter af skolens virke.

Praktikundervisning er undervisning af de lærerstuderende, der er i praktik på praktikskolen i temaer, som praktikskolen finder relevant i forbindelse med den lærerstuderendes praktik.

Undervisningen kan f.eks. omfatte flg. emner:

• Skole-hjem-samarbejde

• Brugen af PLC

• Samarbejde med PPR

• Skoleårets planlægning

• Teamsamarbejde

• Evaluering, test og karaktergivning

• Kommunikation – herunder brugen af AULA

• Børn med særlige behov

4. Ledelse

Skolelederen har det formelle ledelsesansvar for de lærerstuderende i praktikforløbet. Skolelederen har det overordnede ansvar for at understøtte den integrerede praktik lokalt på skolen og etablere samarbejde med professionshøjskolen, forvaltningen og lærerne med henblik på at skabe de bedst mulige rammer for praktikken, herunder understøtte skolens uddannelsesopgave blandt personalet på hele skolen.

Bilag F

Præcisering af overenskomstdækning af undervisning i henhold til lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

Den eksisterende overenskomstdækning af undervisning i henhold til lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne præciseres pr. 1. august 2024 som følger:

§1, stk. 2

Personer, jf. stk. 1, ansættes til varetagelse af:

1. undervisning i folkeskolen, jf. dog stk. 2, nr. 7

2. undervisning ved døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service § 66, stk. 1, nr. 7.

3. specialundervisning af voksne ved selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne

4. undervisning i henhold til lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) ved en af de i nr. 1-3 nævnte institutioner

5. undervisning i henhold til lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) ved øvrige institutioner end de i nr. 4 anførte, dog ikke undervisning som varetages af pædagoguddannede

6. pædagogiske administrative opgaver i folkeskolen

7. andre opgaver i tilknytning til undervisningen

Bilag G

Præcisering af anciennitetsforløb for lærere uden grunduddannelsen som lærer

Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved selvstændige institutioner for specialundervisning for voksne, Overenskomst for lærere i ungdomsskolen og Overenskomst for lærere ved sprogcentre

Følgende tekst indsættes som bemærkninger i overenskomsternes § 6.

”Ved afsluttet læreruddannelse medregnes anciennitet fra ansættelse som ikke-læreruddannet i folkeskolen.”

Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved selvstændige institutioner for specialundervisning for voksne

§ 6, stk. 2, nr. 4:

4. Lærere, der varetager undervisning i henhold til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ved selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), som har 4 års sammenlagt beskæftigelse som lærer på grundlag af relevant grunduddannelsen til lærer, indplaceres på løntrin 35 + 3.000 kr. Efter 8 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af relevant grunduddannelsen til lærer indplaceres lærere der varetager undervisning i henhold til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ved selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) på løntrin 40. Efter 12 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af relevant grunduddannelse til lærer indplaceres lærere, der varetager undervisning i henhold til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ved selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) på løntrin 40 + 10.000 kr.

Lønseddeltekst: Anciennitetstillæg

Stk. 3

Til lærere uden grunduddannelse som lærer skal der lokalt indgås aftale om kvalifikationsløn efter henholdsvis 4, 8 og 12 års sammenlagt beskæftigelse som lærer i folkeskolen eller ved selvstændige institutioner for særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Protokollat 3, § 4, stk. 2:

Vejledere, som har 4 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen til lærer eller allerede ansatte jf. §1, stk. 1 i dette protokollat, indplaceres på løntrin 35 + 3.000 kr. Efter 8 års sammenlagt beskæftigelse på dette grundlag af grunduddannelsen, indplaceres vejledere på løntrin

40. Efter 12 års sammenlagt beskæftigelse på dette grundlag af grunduddannelsen indplaceres vejledere på løntrin 40 + 10.000 kr. jf. dog § 2, stk. 2.

Bilag H

Projektbeskrivelse netværk for afdeling- og skoleledere

Skolen har brug for dygtige ledere, som kan arbejde i krydspresset mellem skolens samlede kompleksitet og et konstant fokus på kvalitet. Det er derfor centralt at udvikle stærke formater, som kan understøtte bæredygtig ledelse, som sikrer skoleledelse som en attraktiv karrierevej – i et rekrutterings- og fastholdelsesperspektiv.

Der er samtidig behov for at understøtte grundlaget for stærke ledelsesfællesskaber i de enkelte kommuner mellem ledere på tværs af skoler og i tæt dialog med forvaltningerne, så man lokalt i fællesskab kan indfri de potentialer, der følger af de kommende års forventede frisættelse på skoleområdet, og sammen udvikle kompetencer inden for strategisk ledelse, kommunikation, refleksion, prioritering.

Det er ligeledes vigtigt, og delvist som led i frisættelsen, at der er en fortsat og udbygget indsats, som styrker faglig ledelse og understøttelse af skolens fagprofessionelle. I en udviklingsorienteret skole og en skole, som de kommende år skal omsætte nye fagbeskrivelser og en nytænkning af skolens fag, didaktiske og pædagogiske udvikling, vil ledelse tæt på lærere og pædagoger være et centralt fokus.

Formålet med projektet er, at de centrale parter understøtter etableringen af netværk i 2-3 kommuner med det mål, at netværkene kan drives af kommunerne selv efter projektets afslutning. Der skal desuden erfaringsopsamles på baggrund af de etablerede netværk. Parterne drøfter herefter hvordan disse erfaringer bliver delt.

Tanken er, at parterne evt. i samarbejde med eksterne proceskonsulenter klæder forvaltningskonsulenter fra kommunen på til at kunne facilitere netværkene for afdelings- og skoleledere. Det vil både understøtte muligheden for at drive netværkene efter projektperioden og give de involverede kommuner mulighed for skabe bedre sammenhæng mellem forvaltningsniveau og skoleniveau.

Projekts målgruppe

Kommuner der ønsker at etablere et netværk for afdelings- og skoleledere, Skolelederforeningen og Kommunernes Landsforening.

Når projektet er færdigt, kan parterne vurdere, hvordan erfaringer kan anvendes og udbredes. Succeskriterier

- Parterne udvikler i fællesskab et projektdesign, samt udvikler materiale og et koncept for netværkene. Eventuelt med bistand fra eksterne proceskonsulenter.

- At forvaltningskonsulenter klædes på til at kunne facilitere netværkene for afdelings- og skoleledere ude i kommunerne.

- At der etableres et passende antal netværk i 2-3 kommuner. Antallet afhænger af kommunestørrelse samt valg af det projektdesign.

- At kommuner, der ønsker at etablere netværk for afdelings- og skoleledere, kan få procesunderstøttelse fra enten et eksterne proceskonsulenter eller parterne til at omsatte konceptet til virkelighed. KL og Skolelederforeningen vil følge arbejdet.

- At projektet skal samle viden og erfaringer om, hvordan det gode netværk etableres

Finansiering

Projektet finansieres af AUA-midler 1,5 mio. kr.

Bilag I

Projekt om fælles viden om den integrerede praktik i den ny læreruddannelse

Et af formålene med den nye læreruddannelse fra 2023 er, at de studerende skal have mere praktik og en bedre sammenhæng til hverdagen som lærer i folkeskolen. Udover at de studerende skal have mere praktik, indebærer det, at praktikken ændrer karakter således, at den bliver integreret i undervisningen på læreruddannelsen. Samtidig organiseres praktikken som udstrakte forløb på første og eventuelt andet studieår, eksempelvis med ophold på praktikskolen én dag om ugen eller i mindre blokke. På tredje og fjerde studieår tilrettelægges praktikken som sammenhængende blokke.

Den nye læreruddannelse trådte i kraft 1. august 2023, og dermed har de studerende og skolerne gjort sig de allerførste erfaringer med den integrerede praktik, særligt ift. den udstrakte praktik. Nogle skoler og professionshøjskoler har på forsøgsbasis arbejdet med den udstrakte praktik allerede fra 1. august 2022, og har på den baggrund gjort erfaringer med den nye praktikform.

Regler for den nye læreruddannelse giver plads til variation i tilrettelæggelsen og organiseringen af de lærerstuderendes praktik. Det gælder både den udstrakte praktik og blokpraktikken, ligesom samarbejdsformerne omkring at integrere praktikken i undervisningen på læreruddannelserne er mange.

Lærerne er de vigtigste aktører for, at de lærerstuderende får det forventede udbytte af praktikken. Parterne er enige om at gennemføre et projekt i overenskomstperioden, hvor de foreløbige erfaringer med tilrettelæggelse og organisering af praktikken undersøges. I den forbindelse indsamles gode eksempler på organisering og tilrettelæggelse af praktikken samt praktiklærernes kompetencer i en række kommuner. Eksemplerne samles og formidles til læreruddannelsens interessenter. Parterne drøfter endvidere muligheden for at gennemføre øvrige relevante undersøgelser i relation til praktikken i den ny læreruddannelse.

Parterne drøfter og udarbejder en projektbeskrivelse senest 1. juni 2024. Der afsættes 1 mio. kr. til projektet, der finansieres af AUA.

Bilag J

Puljeopgørelse og puljeanvendelse

Puljeopgørelse

Post	Mio. kr.
Organisationsmidler	678,253
Restmidler	0,144
Midler til anvendelse i alt:	678,4

Puljeanvendelse

Post	Mio. kr.
Den Kommunale Kompetencefond, jf. pkt. 1	150,000
Tillæg til almenområdet, jf. pk. 3.1.	391,434
Lønforbedringer for lærere i ungdomsskolen, jf. pkt. 3.2.	9,762
Lønforbedringer for lærere ved sprogcentre, jf. pkt. 3.3.	4,090
Lønforbedring for lærere ved døgninstitutioner m. intern skole, jf. pkt. 3.4.	1,106
Lønforbedring for professionsbachelor i ernæring og sundhed og vejledere, jf. pkt. 3.5.	0,420
Professionsbachelorer i ernæring og sundhed, jf. 3.6.	0,171
Vejledere efter protokollat 2, jf. pkt. 3.7.	0,000
Ledere – løn og fritvalg, jf. pkt. 4	57,219
Fritvalg, jf. pkt. 5	64,210
Midler anvendt i alt:	678,4