Contract
I N D S T I L L I N G S S K E M A
ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR):
Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen
Navn på tilbud: | Hjerneskadecenter Nordjylland Ældre- og Handicapforvaltningen Aalborg Kommune |
Evt. navn på afdeling/ydelse: | Afdelingen for Intensive Rehabilteringstilbud (Omfatter det nuværende Taleinstituts tilbud på hjerneskadeområdet: Hjerneskadecentret voksne, Hjerneskadeteamet børn og unge, Afasiundervisning) |
Lovgrundlag: | Da der ikke eksisterer en lov om rehabilitering sammensættes/hjemles indsatserne efter flere forskellige paragraffer, herunder: Voksne: • Lov om specialundervisning for voksne, • Lov om Social Service §§ 11, 85, 86. • Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) • Lov om Aktiv Socialpolitik (LAS) Børn og unge: Folkeskoleloven § 20, Lov om social service § 1/2/3/10/11/50/53 |
Målgruppe: | Børn, unge og voksne med lette til moderate og svært kognitive (herunder sproglige), emotionelle, personlighedsmæssige og/eller fysiske følger efter erhvervet hjerneskade: apopleksi, traumatisk hjerneskade, tumorer, infektioner, encephalopatier, mv. |
A. Spørgsmål vedr. tilbuddets målgruppe | |
Kriterium A.1: (Volumen) | Angiv målgruppens omtrentlige størrelse i Nordjylland, herunder antallet af nye tilfælde årligt: Angiv målgruppens omtrentlige størrelse i Nordjylland, herunder antallet af nye tilfælde årligt. Der kan ikke laves en entydig målgruppeafgrænsning og dermed kan der ikke angives en præcis volumen til tilbuddet. På baggrund af kommunernes forbrug i de foregående år, er ca. 100 borgere blevet henvist til Hjerneskadecentrets område, heraf har ca. 70 modtaget enten udrednings- eller rehabiliteringsydelser. På børneområdet følges 15 børn årligt. På afasiområdet følger ca. 200 et forløb årligt. |
Der udskrives på landsplan ca. 19.000 borgere om året med behov for en eller anden form for rehabiliteringsindsats. Heraf vurderes det, at ca. 2.500 har så komplekse skader, at der er behov for specialiserede rehabiliteringsindsatser. Heraf udgør ca. 10,5 pct. nordjyske borgere. Det er afgørende for vurderingen af volumen til Hjerneskadecenter Nordjylland, at der også tages hensyn til tilbuddets mulighed for bæredygtig drift. Derfor kan der være fornuftigt for en samlet ressourceeffektiv drift at lægge opgaver i forhold til rehabilitering på avanceret niveau ved Hjerneskadecenter Nordjylland. En bæredygtige volumen må med andre ord også tage højde for Nordjyllands relativt begrænsede befolkningsgrundlag. For en nærmere analyse af målgruppen henvises til: xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/00000/xxxxxxxxxxxxxx erhvervet_hjerneska de_i_nordjylland fokusomr_de_i_ra_2012 arbejdsgrupperapport 2_.pdf | |
Kriterium A.2: (Kompleksitetsgr ad) | Beskriv antallet og graden af funktionsnedsættelser hos målgruppen: Målgruppen med behov for specialiseret rehabilitering har oftest følger på flere områder, og er kendetegnet ved at udvise betydelig variation i symptomkomplekset, alt efter skadeslokalisation og sværhedsgrad: Kognitivt Emotionelt Personlighedsmæssigt Socialt Fysisk Hertil kommer at målgruppen oftest har begrænset indsigt i egen situation, og/eller manglende accept af den aktuelle livssitutation. Derudover har målgruppen i stigende grad præmorbide problemstillinger, der påvirker rehabiliteringsprocessen, f.eks. udviklingsforstyrrelser, affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser mv. Ovennævnte vilkår stiller særlige krav til eksempelvis vejledningen og rådgivningen til pårørende. Symptomkompleksiteten fordrer at der forud for rehabiliteringens tilrettelæggelse er mulighed for iværksættelse af specialiserede undersøgelser, der foregår i en samtidig, tværfaglig kontekst. |
Kriterium A.3: (Nationalt fokusområde) | Angiv (ved afkrydsning) om tilbuddet er rettet til en af de målgrupper, som er udmeldt som fokusområde for den (kommende) nationale koordinationsstruktur under Socialstyrelsen: særligt skadede spæd- og småbørn mennesker med sjældne diagnoser med komplekse behov mennesker med sjældne og komplekse kommunikationsbehov mennesker med svære spiseforstyrrelser mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade |
B. Spørgsmål vedr. tilbuddets kompetencer | |
Kriterium B.1 (Specialisering) | Beskriv hvilke specialiserede kompetencer i forhold til målgruppens særlige behov, som tilbuddet råder over: Rehabiliteringsindsatserne til borgere med erhvervet hjerneskade efter udskrivelse opdeles af Sundhedsstyrelsen/KL i tre niveauer: • Specialiseret rehabilitering (Hjerneskadecenter Nordjylland) • Avanceret rehabilitering (Hjerneskadecenter Nordjylland / lokale kompetencer i kommunerne) • Rehabilitering på basisniveau (Lokale kompetencer i Kommunerne) Hjerneskadecenter Nordjylland vil fra 1. januar 2014 være eneste udbyder af ikke døgnbaserede rehabiliteringsydelser på det specialiserede niveau med udgangspunkt i det neuropsykologiske speciale. Hjerneskadecenter Nordjylland råder over specialiseret neurofaglig ekspertise indenfor alle relevante fagområder, som fungerer i et tæt interdisciplinært samarbejde (samtidig tværfagligt) jf. Sundhedsstyrelsens definition af rehabilitering på specialiseret niveau. Neuropsykologer, ergo- og fysioterapeuter, talepædagoger og speciallærere, socialrådgivere. Der er tilknyttet konsulenter med speciale i psykiatri og neurologi. Det fælles teoretiske udgangspunkt er neuropsykologien, der beskæftiger sig med sammenhængen mellem hjerneprocesser og adfærd (tænkning, følelsesliv og handlinger). Neuropsykologisk rehabilitering er direkte knyttet op på kognitiv psykologi og neurovidenskab. Modeller baseret på viden fra kognitiv psykologi og neurovidenskab om normal kognitiv funktion bidrager konkret i rehabiliteringen f.eks. ifht. test- og udredningsmetoder, samt ifht. Trænings- og behandlingsmetoder. Udredning af funktionsevne og rehabiliteringsbehov Talepædagogisk undervisning Kognitiv træning Fysisk træning og behandling Psykoterapeutisk behandling Støtte til erhvervsafklaring/genoptagelse af erhverv Indsatsen gives om et samlet, helhedsorienteret og individuelt tilpasset tilbud – med individuelt tilpasset intensitet. Indsatserne kan foregå individuelt eller i gruppe. Indsatsen kan bestå i vejledning og rådgivning til borgeren, udredning af funktionsevne, og evt. et rehabilteringstilbud. Indsatsen ydes altid i samarbejde med kommunale samarbejdspartnere og pårørende. På avanceret niveau ydes dele af indsatsen ydes lokalt. Effekten af indsatsen evalueres løbende. Der er herudover iværksat et egentligt internt effektforskningsprojekt, mhp. optimering af indsatserne gennem systematisk dokumentation af effekter. Hjerneskadecenter Nordjylland er leverandør til VISO ifht. såvel børn som voksne med |
erhvervet hjerneskade. | |
C. Spørgsmål vedr. tilbuddets rolle i landsdelen | |
Kriterium C.1: (Forsyning) | Beskriv tilbuddets rolle i forhold til opretholdelsen i Nordjylland af forsyningen og vidensproduktionen på området: Hjerneskadecenter Nordjylland er det eneste tilbud, der udbyder ikke døgnbaseret udredning og rehabilitering på specialiseret niveau med udgangspunkt i det neuropsykologiske speciale til målgruppen. Hjerneskadecentrets kompetencer efterspørges i stigende grad til ikke direkte borgerrelaterede ydelser. Det drejer sig om sagssparring, supervision samt undervisning, herunder i regi af Det Nordjyske Uddannelsesprogram på diplomniveau gennem UCN Act2Learn Sundhed. Videre efterspørger kommunerne i stigende grad lokale indsatser på avanceret niveau, der leveres i samarbejde mellem medarbejdere med særlig ekspertise fra Hjerneskadecentret og de lokale professionelle. Leverancen af disse øvrige typer ydelser ifht. vidensproduktion, konsulentydelser, samt direkte samarbejde med lokale fagprofessionelle forudsætter i høj grad, at medarbejderne på Hjerneskadecentret også fremadrettet opbygger og vedligeholder de specialiserede kompetencer fra de direkte borgerrelaterede rehabiliteringsforløb på specialiseret niveau. På den måde kan Hjerneskadecentret være en aktiv medspiller i vidensproduktion og udvikling i hele landsdelen, samt på nationalt plan. |
Kriterium C.2: (Optageområde) | Beskriv tilbuddets hidtidige optageområde, herunder i hvilket omfang tilbuddet er afhængig af optag fra hele landsdelen: Fagligt og økonomisk bæredygtighed af rehabiliteringsindsatsen på specialiseret niveau forudsætter et samarbejde mellem kommunerne i Nordjylland og dermed, at alle kommuner bidrager til sikringen af specialet. Samarbejde mellem kommunerne er således afgørende for at sikre alle borgere i Nordjylland adgang til rehabilitering på specialiseret niveau. Eksempelvis fordrer ansættelsen og uddannelsen af neuropsykologer med speciale i hjerneskade et stort optageområde for at sikre den nødvendige volumen i antallet af stillinger. Neuropsykologer skal som led i deres specialistuddannelse have ansættelse i såvel neurologien og psykiatrien og er derfor er fraværende fra deres hovedarbejdsplads i lange perioder. Fastholdelse af et tværfagligt specialiseret tilbud med neuropsykologfaglige kompetencer forudsætter endvidere stabilitet i efterspørgslen af tilbuddet, idet specialiserede faggrupper ikke lader sig rekruttere med kort varsel. Særligt ifht. neuropsykologer gælder at Aalborg Universitetshospital, samt Hjerneskadecenter Nordjylland er de to eneste uddannelsessteder for neuropsykologer |
med speciale i Hjerneskaderehabilitering i hele Region Nordjylland. | |
”Fri-tekst” til driftherres begrundelse af indstillingen | |
Der henvises til tidligere rapport ”Forsyning og efterspørgsel på området for voksne med erhvervet hjerneskade i Nordjylland”. Afrapportering fra den tværkommunale og regionale arbejdsgruppe vedrørende området for erhvervet hjerneskade i Nordjylland. 31. marts 2012 Fagligt fokusområde – rammeaftalen 2012. (s. 3,s.19.) ”Arbejdsgruppen finder det afgørende, at kommunerne også fremadrettet har adgang til graduerede tilbud (fase 3 og 4) på et højt fagligt specialiseret niveau. Ligeledes henvises til nationale anbefalinger på området, både fra Sundhedsstyrelsen og fra KL, der tydeligt udpeger den specialiserede rehabiliteringsindsats som et afgørende samarbejdsområde for kommunerne. |