Udviklingsaftale mellem Kulturministeren
Udviklingsaftale mellem Kulturministeren
og Kulturregion Østjysk Vækstbånd (Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens Kommuner)
for perioden 1.1.2008 til 31.12.2008
INDHOLD
Kapitel 1: Kulturpolitik og kulturaftaler
1.1 Kulturpolitikkens overordnede målsætninger og værdier
1.2 Formålet med kulturaftaler
Kapitel 2: Beskrivelse af kulturpolitikken i Kulturregion Østjysk Vækstbånd
2.1 Kulturregion Østjysk Vækstbånd
2.2 Kulturregionens kulturpolitiske målsætninger og værdier
2.3 Samarbejdsorganisation
Kapitel 3: Opgaver, mål og resultatkrav for de enkelte kulturområder og temaer
3.1 Udvikling af kultursamarbejdet med sigte på indgåelse af kulturaftale 2009-2011
3.2 Temaområde 1: Kompetenceudvikling på kulturområdet i et europæisk perspektiv
3.2.1 Sansebetonet, museal vidensformidling gennem ny teknologi
3.2.2 23 ting for borgeren
3.3 Temaområde 2: Erhvervsudvikling gennem kreative alliancer
3.3.1 TRÅD
3.3.2 Forum for innovation i kultur og erhverv i Kulturregion Østjysk Vækstbånd
3.4 Temaområde 3: Udvikling af kreative miljøer med professionelle kunstnere
3.4.1 Vandet
3.4.2 Miljøer for klassisk musik
3.5 Temaområde 4: Kobling af bevægelsesaktiviteter og kultur
3.5.1 Den kulturelle Gudenå-march
3.6 Nationale opdrag
3.6.1 Børnekulturens Udviklingscenter
3.6.2 Center for regional scenekunstudvikling
3.6.3 Videnscenter for Cobrakunst
Kapitel 4: Faglig rådgivning
Kapitel 5: Bevillinger knyttet til aftalen
5.1 Den kulturelle rammebevilling
5.2 Projektbevillinger
Kapitel 6: Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen Kapitel 7: Evaluering og rapportering
7.1 Evaluering
7.2 Regnskabsoplysninger
7.3 Administrativ og politisk følgegruppe
Kapitel 8: Underskrift af aftalen
Bilag 1: Årlig statslig projektbevilling og kulturregionens egenfinansiering Bilag 2: Projektbeskrivelser
Kapitel 1
Kulturpolitik og kulturaftaler
1.1. Kulturpolitikkens overordnede målsætninger og værdier
Kulturpolitikkens overordnede målsætning er at skabe frie rammer for, at kulturinstitutioner, - organisationer, -initiativer, og -personligheder kan skabe og formidle kultur med kvalitet. Kulturpo- litikken udstikker frie rammer for drift, udvikling og samspil i kulturlivet samt for kultursektorens samarbejde med øvrige sektorer.
Kulturpolitikken i Danmark hviler på de tre grundlæggende værdier: Frihed, Forskellighed og Fæl- lesskab.
Frihed - fordi kultur kun trives med frie rammer
Forskellighed – fordi mennesker har forskellige kulturelle traditioner og behov
Fællesskab – fordi kultur kan bidrage til at skabe gensidig forståelse, dialog og sammenhæng.
Kulturpolitikken skal på en gang være både traditionsbevidst og fremadrettet. Det skal den, fordi frie kulturaktiviteter fra kunst til idræt er tilbud om udfordringer, oplysning, dannelse og identitet, der kan bidrage til individers, gruppers og samfundets udvikling, og fordi kultur har værdi i sig selv. Derfor er det målet for den nationale kulturpolitik at sikre, udvikle og udbrede kulturlivet over hele landet.
Det er et gennemgående tema i kulturpolitikken, at kulturlivet søger nye partnerskaber. I samarbej- det mellem kunstnere og erhvervsliv skabes innovation, kvaliteten øges og erhvervslivets økonomi- ske engagement i kulturen styrkes. En stærk kulturel profil og gode kulturtilbud tiltrækker og fast- holder videnstunge virksomheder og gør et område til et attraktivt sted at bo. Idræt højner folke- sundheden og integrerer nye borgere i Danmark. Også det offentlige Danmark søger nye og utradi- tionelle partnerskaber. Nye fællesskaber på det kulturelle område skal også tænkes ud over de lokale og nationale grænser. Globaliseringen skaber mulighed for at danne nye netværk, nå ud til nye kul- turforbrugere og hente inspiration internationalt. Lokale projekter med internationalt perspektiv kan være med til at markere Danmark på det kulturelle landkort.
1.2. Formålet med kulturaftaler.
Kapitel 2
Beskrivelse af kulturpolitikken i Kulturregion Østjysk Vækstbånd
2.1. Kulturregionen
De fire ansøgerkommuner har en ensartet størrelse (i alt ca. 350.000 indbyggere) og har et bredt kul- turfelt med både formidlende og producerende, professionelle kulturinstitutioner samt et spirende vækstlag. En anden fælles faktor er, at kommunerne er naboer til Århus, der har et omfattende vi- dens-, kultur-, erhvervs- og uddannelsesmiljø. Uddannelsesmiljøerne i aftaleområdet har de mellem- lange uddannelser repræsenteret. De længerevarende, videregående uddannelser er mere sparsomt repræsenteret. Det medfører bl.a., at de ressourcestærke unge i et vist omfang søger væk fra køb- stæderne efter ungdomsuddannelsernes afslutning. Byernes kulturliv er samtidig under et vist pres fra de større byers vidtforgrenede, dynamiske kulturtilbud. Her ud over er globaliseringen med til at skabe en stigende forventning fra borgerne om professionelle og avancerede, oplevelsesorienterede kulturtilbud.
Slettet: Kulturpolitikken stiler mod at styrke kvaliteten af de kultu- relle tilbud over hele landet gennem øget arbejdsdeling, koordinering og ligeværdig dialog. Hovedformålet med kulturaftaler er således at fast- holde og udbygge den kulturpoliti- ske dialog og værdidebat mellem de forskellige geografiske niveauer i kulturpolitikken. Et rigt kulturliv i hele landet kan fremmes ved at ska- be og styrke kulturelle fyrtårne.¶
¶
Formålet er endvidere:¶
<#>At understøtte kommunernes engagement på kulturområdet.¶
<#>At styrke samarbejdet på tværs af kommunegrænser.¶
<#>At give større dispositionsfri- hed på det lokale niveau, og derved forbedre ressourceudnyttelsen og fremme den kulturelle udvikling på det lokale niveau.¶
<#>At sætte fokus på mål og resul- tater i den lokale kulturpolitik.¶
<#>At fremme og videreudvikle de kulturelle institutioner, produkti- onsmiljøer og aktiviteter i regionen med vægt på kvalitet.¶
<#>At opsamle og videregive sær- lig viden og erfaringer på kulturom- rådet til gavn for det samlede kultur- liv i hele landet.¶
I den stående kamp om at være blandt de mest bosætningsattraktive kommuner, spiller disse for- ventninger en væsentlig rolle. Det er udfordrende for den enkelte kommune at skaffe sig viden og indflydelse nok til at løfte disse opgaver. Det kræver uddannelser, rapporter, analyser på højt niveau. Med denne aftale samarbejder de fire kommuner om at etablere netværk for at indfri et læringspo- tentiale og en øget effektivitet. Der er således et særligt potentiale i, at de fire kommuner med sam- lede kræfter angriber de problemstillinger, som de er fælles om på det kulturelle område.
På denne baggrund har kommunerne identificeret fire temaområder, se punkt 2.2. De fire temaom- råder indeholder fælles centrale udfordringer for kommunerne, som vil udmønte sig i konkrete bor- gerrettede projekter. På flere områder står regionens kulturinstitutioner så stærkt, at der nu skal et øget internationalt udsyn til for at skabe det næste kvalitetsløft. Erfaringer fra denne strategiudvik- ling vil blive formidlet gennem både brede og fagspecifikke medier, så den indsamlede viden kan bruges i andre af landets beslægtede institutioner, idet erfaringerne kan være af interesse for hele landet.
Det er endvidere hensigten med dette kultursamarbejde at skabe et udblik til europæisk kulturudvik- ling og kulturforvaltning, herunder samarbejdet med erhvervslivet, for yderligere at optimere og ny- tænke det kulturelle felt i vores kommuner.
Sideløbende med udviklingsaftalen planlægger de fire ansøgerkommuner at gennemføre et kvalifice- ringsforløb for medarbejdere på tværs af organisationer, fag- og kommunegrænser med udgangs- punkt i planlægningsredskabet cultural planning. Hermed styrkes den udvikling i kulturregionen, at kultur bliver et centralt element i og et udgangspunkt for kommunernes tværgående, sektorover- skridende planlægning. Forløbet finansieres uden for aftalen.
Denne aftale indgås som en 1-årig udviklingsaftale, idet det er parternes klare hensigt at indgå en 3- årig kulturaftale med virkning for 2009. Der er på tidspunktet for udviklingsaftalens indgåelse en frugtbar dialog med Århus Kommune om helt eller delvist samarbejde om den kommende kulturaf- tale.
2.2. Kulturregionens kulturpolitiske målsætninger
Udviklingsaftalen tager fat på en gruppe helt centrale udfordringer, der forener de fire kommuner i det østjyske vækstbånd fra Randers over Viborg og Silkeborg til Horsens. Aftalen udspringer af et stærkt ønske om at udnytte viden og erfaringer på tværs af regionen gennem nytænkende udvik- lingsprojekter, der styrker den strategiske udvikling i regionens kulturmiljøer. De fælles overordnede målsætninger for Kulturregionen er:
• Styrkelse af kulturlivet via europæiske samarbejder: At styrke og udvikle ledelsen og de fagli- ge netværk for at effektivisere driften på kulturområdet via et europæisk perspektiv
• Styrkelse af kulturlivet via alliancer med erhvervslivet: At styrke erhvervsudviklingen gen- nem kreative alliancer mellem kultur- og erhvervslivet
• Styrkelse af kulturlivet via vækst i kreative miljøer: At styrke regionens kreative miljøer gen- nem kulturplanlægning og attraktive vilkår for kreative virksomheder
• Styrkelse af borgernes muligheder for nye bevægelsesaktiviteter: At styrke og udvikle regio- nens udbud af attraktive aktiviteter, der kobler bevægelse og kultur.
Fokus er altså på kulturens tværgående betydning som faktor i erhvervsudviklingen, byudviklingen og sundhedsfremmearbejdet. Samtidig vil udviklingsaftalen katalysere et løft i både kvalitet og effek- tivitet i regionens kulturområder, fra kulturforvaltninger til kulturinstitutioner. Ligeledes vil de over- ordnede målsætninger være et gennemgående element i de konkrete aktiviteter og projekter.
Formålet med indeværende udviklingsaftale for 2008 er således at forberede/udvikle en kulturaftale gældende fra 2009-2011, hvor regionen på baggrund af de fælles værdier har identificeret fire tema- områder:
Temaområde 1: Kompetenceudvikling på kulturområdet i et europæisk perspektiv Temaområde 2: Erhvervsudvikling gennem kreative alliancer
Temaområde 3: Udvikling af kreative miljøer med professionelle kunstnere Temaområde 4: Kobling af bevægelsesaktiviteter og kultur
Arbejdet inden for disse temaområder igangsættes i 2008 med en række konkrete projekter.
2.3. Samarbejdsorganisation
Med henblik på at skabe en lokal forankring og opbakning til aftalen nedsættes en fælles kommunal politisk styregruppe, der skal sikre en operationel styring på et politisk og administrativt niveau. Den politiske styregruppe træffer beslutninger om iværksættelse af de fælles opgaver på et overordnet ni- veau. Styregruppens medlemmer består af formand og næstformand fra hvert af de fire kulturud- valg.
Ligeledes er der oprettet en administrativ styregruppe, bestående af de fire kulturdirektører/kultur- og fritidschefer. Den administrative styregruppe har ansvaret for udvikling, drift og løbende evalue- ring af kulturaftalen, herunder de enkelte indsatser, sekretariatsbetjening af det politiske niveau mv.
Sekretariatsfunktionen for de to styregrupper og den daglige ledelse af kulturaftalen varetages af en projektleder, som ansættes pr. 1. januar 2008. Projektlederen vil på skift være placeret i alle 4 kom- muner. Udover sekretariatsfunktionen vil projektlederen være det samlende og koordinerende led, der skal forbinde kulturaftalens visioner og de enkelte projekter. Projektlederen vil få en stor rolle med arbejdet omkring indsamling af materiale, udarbejdelse af analyser og den efterfølgende for- midling af data.
Med henblik på at opretholde en forankring i kulturforvaltningerne udpeges en tværgående referen- cegruppe med minimum en konsulent fra hver af de fire kommuner. Gruppens opgave vil primært være at følge de mange projekter og være bindeled til projektleder og det øvrige politi- ske/administrative niveau.
Kapitel 3
Opgaver, mål og resultatkrav for de enkelte kulturområder /temaer
3.1 Udvikling af kultursamarbejdet med sigte på indgåelse af kulturaftale 2009-2011. Udviklingen af kultursamarbejdet mellem de fire kommuner er både en praktisk/konkret og en me- re strategisk øvelse i 2008. Praktisk fordi der igangsættes og afvikles konkrete projekter og strategisk fordi kommunerne på politisk, administrativt og institutionsniveau vil aftale hvilke mål og resultater kulturregionen skal nå i 2009-2001.
3.2 Temaområde 1: Kompetenceudvikling på kulturområdet i et europæisk perspektiv
Følgende projekter hører under temaområde 1.
3.2.1 Sansebetonet, museal vidensformidling gennem ny teknologi
Kulturhistorisk Museum Randers har fornyet en del af stamudstillingen med udstillingen Middelal- derens Mennesker. Der er tale om et formidlingsmæssigt spydspidsforsøg på sansebetonet videns- formidling af et emne med bred idé- og kulturhistorisk betydning. Det kommende projekt består i at undersøge publikums modtagelse af udstillingen gennem både kvantitative og kvalitative publi- kumsundersøgelser med henblik på at kvalificere fremtidige udstillingsprojekter. Det vil kunne bi- drage til en generel opkvalificering af de kulturhistoriske museers arbejde med udviklingen af præ- sentationer, hvor ny teknologi spiller en bærende rolle i formidlingen af viden om museumsgen- standene og deres kulturhistoriske kontekst.
Projektet henvender sig i første omgang til de kulturhistoriske museer, men sekundært vil erfarin- gerne med sansebetonet vidensformidling kunne paralleliseres til kunsthistoriske museer og evt. an- dre vidensformidlende kulturinstitutioner. Projektet afvikles i samarbejde med konsulentfirmaet NIRAS Konsulenterne, Århus.
Overordnet målsætning:
At videreudvikle formidlingsformerne inden for det kulturhistoriske fagområde med sansebetonet og interaktiv vidensformidling som dynamo.
Mål 1:
Publikumsundersøgelserne skal frembringe kvalificeret viden om gæsternes oplevelse og brug af ud- stillingen samt om de læringsprocesser, der foregår i mødet mellem gæsten og udstillingsmediet.
Resultatkrav 1:
Undersøgelserne skal identificere konkrete anbefalinger til formidlingspraksis, der kan imødekom- mes og indarbejdes i almindelig museumsdrift med mærkbar forskel for museumsgæsterne til følge.
Resultatkrav 2:
Mindst to af de fire konkrete anbefalinger indarbejdes i et af de førstkommende udstillingsprojekter på flere af aftaleregionens kulturinstitutioner.
Resultatkrav 3:
Relevante resultater af undersøgelserne formidles videre til de øvrige museer gennem Midtjyske Mu- seers Udviklingsråd, idet resultaterne har karakter af en værktøjskasse for interaktiv formidling.
For nærmere beskrivelse se bilag 2.
3.2.2 ”23 ting for borgeren” - borgerrettet kompetenceudvikling inden for IT
23 ting for borgeren er borgerrettet, kulturel kompetenceudvikling, som består af 23 læringsforløb afviklet over 23 uger. Målgruppen er voksne borgere uden særlige forudsætninger. Hvert forløb in- troducerer deltagerne til en af de web 2.0 teknologier, der udgør fundamentet i ”den nye kultur”, som dukker op overalt. Forløbene planlægges og afvikles parallelt på bibliotekerne i Horsens, Silke- borg, Randers og Viborg. Efter 23 uger er de deltagende biblioteksbrugere i stand til at håndtere de vigtigste web 2.0 værktøjer, både arbejdsmæssigt og i fritiden. Planlægning, produktion af undervis- ningsmaterialer og afvikling af læringsforløbene foregår i et tæt samarbejde bibliotekerne imellem.
23 ting-konceptet er kendt fra både amerikanske (xxx.xxxxxxxxxx.xxx) og europæiske biblioteker, men i modsætning til dette projekt er det i den amerikanske version primært et internt redskab knyt- tet til medarbejdernes egen kompetenceudvikling.
Projektet vil på sigt tilstræbe etablering af samarbejdsrelationer og benchmarking med udenlandske biblioteker, der har samme læringsfokus, som bibliotekerne i Horsens, Silkeborg, Randers og Vi- borg.
Overordnet målsætning:
At sikre at borgere i Horsens, Silkeborg, Randers og Viborg forstår og kan anvende de vigtigste web
2.0 teknologier og services. Via dette kulturelle kompetenceløft gives borgene mulighed for aktivt at deltage i de nye, kulturelle udtryksformer.
Mål:
At der gennemføres læringsforløb for borgerne i Horsens, Silkeborg, Randers og Viborg, hvor de vigtigste web 2.0 teknologier og services som f.eks. Blogging, Messenger, RSS, Second Life, Flickr, LibraryThing, Tagging, Wikis, Podcast o.a., gøres til aktive redskaber for borgerne.
Resultatkrav:
Hvert af bibliotekerne i Horsens, Silkeborg, Randers og Viborg afholder i efteråret 2008 og foråret 2009 23 borgerrettede læringsforløb med fokus på de nye web 2.0 teknologier.
For nærmere beskrivelse se bilag 2.
3.3 Temaområde 2: Erhvervsudvikling gennem kreative alliancer
Følgende projekt hører under temaområde 2
3.3.1 TRÅD
Med udgangspunkt i en stærk og stigende interesse for de tekstile håndværk er der i løbet af 2007 skabt en række populære tekstilarrangementer i samarbejde mellem Silkeborg Museum og Textilse- minariet i Viborg.
I 2008 afvikles projektet TRÅD, der vil skabe en ny forståelse for den betydning, de tekstile hånd- værk har haft gennem historien. Projektet vil rumme en udstilling om tekstilhåndværket som kultur- bærende faktor og tegne udviklingen fra oldtid over landbrugs- og bysamfundet, videre til nutid og fremtid. Endelig vil kulturarvsperspektivet blive suppleret af en udstilling af tekstiler i billedkunsten.
Udstillingerne vil blive suppleret af en lang række ’hands on experiences’, hvor deltagerne i forskel- lige workshops kan lære fortidens avancerede tekstile teknikker for at kunne bruge dem i nye kreati- ve designs.
Projektets workshops henvender sig både til folk både med og uden en særlig forudsætning og inte- resse for de tekstile håndværk. Særlige workshops vil være udformet som masterclasses for professi- onelle tekstildesignere og tekstilkunsthåndværkere. På den måde sikrer projektet, at fortidens tekstile teknikker bæres videre som et levende håndværk, i stedet for at uddø som udviklingen i en årrække har peget i mod. Desuden rummer projektet også et marked for tekstilhåndværk, som vil være med til at øge fokus på dette erhvervsområde.
Silkeborg Museum og Textilseminariet i Viborg samarbejder om projektledelsen, mens Blichereg- nens Museum, Danmarks Industrimuseum i Horsens, Randers Kulturhistoriske Museum og Skan- dinavisk Design Højskole deltager i projektet uden ledelsesansvar. Det økonomiske ansvar ligger hos Silkeborg Museum.
Overordnet målsætning:
Projektet skal skabe en ny forståelse for den betydning de tekstile håndværk har haft gennem histo- rien og sikre, at fortidens tekstile teknikker bæres videre til nutidens tekstilinteresserede – både på professionelt plan og på hobbyplan
Mål 1:
TRÅD formidler tekstilhåndværkets betydning som kulturbærende faktor fra oldtid over landbrugs- og bysamfundet, videre til nutid og fremtid
Resultatkrav 1:
Silkeborg Museum skaber en større udstilling om tekstilhåndværkets udvikling i samarbejde med Textilseminariet i Viborg, Blicheregnens Museum, Danmarks Industrimuseum i Horsens, Randers Kulturhistoriske Museum og Skandinavisk Design Højskole. Udstillingen skabes, så det er muligt at lade udstillingen vandre til andre kulturhistoriske museer i regionen.
Resultatkrav 2:
Textilseminariet i Viborg, Blicheregnens Museum, Danmarks Industrimuseum i Horsens og Skan- dinavisk Design Højskole skaber hver sit mindre, beslægtede udstillingsprojekt.
Resultatkrav 3:
Samarbejdspartnerne arrangerer i fællesskab et tekstilhåndværksmarked med særligt fokus på nye, eksperimenterende tekstilhåndværkere, der bruger både nye og gamle teknikker i deres designs.
Mål 2:
TRÅD giver teknikkerne i de traditionelle, danske tekstilhåndværk videre til nutidens interesserede som aktive oplevelser og sikrer en levende debat om tekstilhåndværkets betydning.
Resultatkrav 1:
At afholde fire fælles workshops på de implicerede kulturinstitutioner, hvor deltagerne kan lære de traditionelle teknikker og anvende dem i nye designs. De fire workshops har en målgruppe, der spænder fra amatører til professionelle. Hertil kommer enkelte workshops i forlængelse af de for- skellige udstillinger.
Resultatkrav 2:
At afholde fire fælles workshops på de implicerede kulturinstitutioner, som går på tværs af de gæng- se ideer omkring de tekstile håndværk og arbejder med tegneserie- og graffitistil og med genbrugs- materialer. Disse workshops rettes særligt mod børn og unge samt mod folk, som ingen forudgåen- de forudsætninger eller interesse har for tekstilhåndværk.
Resultatkrav 3:
At afholde to fælles debatdage på de implicerede kulturinstitutioner om de tekstile håndværks histo- rie og den stadigt voksende interesse bl.a. hos yngre kunsthåndværkere inden for særligt strik, teks- tildesign og broderi samt en temadag, hvor et tekstilhåndværk sættes i fokus gennem en kombinati- on af debat og praktiske workshops.
For nærmere beskrivelse se bilag 2.
3.3.2 Forum for innovation i kultur og erhverv i Kulturregion Østjysk Vækstbånd
Udgangspunktet er, at der eksisterer en række uudnyttede muligheder i det Østjyske Vækstbånds område for såvel erhvervsudvikling samt udvikling på det kunstneriske og kulturelle område, og at disse muligheder kan aktiveres i et samarbejde mellem erhvervsvirksomheder og den kunstne- risk/kulturelle sektor.
Endvidere er det antagelsen, at et samarbejde vil komme såvel erhvervsvirksomhederne som kunst- nerne og de kulturelle institutioner til gavn.
Det overordnede perspektiv er, at gennemførelsen at et systematisk udviklingsarbejde på dette felt dels vil gavne de involverede parter, men også kan anvendes til fremadrettet information om de for- udsætninger og processer, der kræves for et vellykket samarbejde mellem de to sektorer. Hermed skabes et værktøj til at øge omfanget af samarbejdet mellem kultur og erhverv i det Østjyske Vækst- bånd.
Overordnet målsætning:
Den overordnede målsætning med projektet er derfor tredelt:
- bidrage til innovation i erhvervsvirksomheder
- udvide kunstneres arbejdsområder
- bidrage til udvikling af kulturelle institutioner
I projektet sættes fokus på innovation i virksomheder, nye arbejdsområder for kunstnere og udvik- ling af kulturelle institutioner gennem samarbejde mellem kunstnere, virksomheders ledere og ud- viklingsmedarbejdere samt ledere af kulturelle institutioner.
I forhold til målene omkring virksomhedsinnovation og udvidede arbejdsområder for kunst- nere etableres et samarbejde mellem virksomhedens leder/udviklingsmedarbejder og kunstneren, som i fællesskab på hver af de udvalgte virksomheder planlægger og gennemfører en proces, som resulterer i innovation på virksomheden (eksempelvis indenfor produktudvikling, personaleudvik- ling eller nye markedsføringstiltag).
I forhold til formålet omkring udvikling af kulturinstitutioner etableres et samarbejde mellem en erfaren leder af en privat virksomhed og en kulturinstitution, hvor institutionen drager nytte af virk- somhedslederens erfaring og kompetence i relation til udvikling af kulturinstitutionen.
Mål 1:
At skabe 4 innovationsforløb, hvor virksomheder og kunstnere samarbejder.
Mål 2:
At skabe et netværk mellem virksomhedsledere/udviklingsmedarbejdere og kunstnerne.
Mål 3:
At involvere 4 virksomhedsledere i udviklingen af et tilsvarende antal kulturelle institutioner.
Resultatkrav 1:
At der skabes et nyt ”produkt” på hver af de 4 virksomheder, som er resultatet af samarbejdet mel- lem kunstneren og virksomheden i 2008.
Resultatkrav 2:
At der afholdes 2 netværksmøder for deltagende kunstnere og virksomhedsledere/ udviklingsmed- arbejdere pr. år.
Resultatkrav 3:
At der på hver af de minimum to kulturelle institutioner, hvor virksomhedsledere er involveret i ud- viklingsprocessen i 2008 er udpeget mindst et fokusområde, hvor virksomhedslederens kompeten- cer efterfølgende implementeres i udvikling af kulturinstitutionen.
For nærmere beskrivelse se bilag 2.
3.4 Temaområde 3: Udvikling af kreative miljøer med professionelle kunstnere
Følgende projekter hører under temaområde 3
3.4.1 Vandet – et børnekulturelt tværfagligt samarbejdsprojekt.
Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Kulturprinsen og fire kunstmuseer (Randers Kunstmuse- um, Horsens Kunstmuseum, Skovgaard Museum og Silkeborg Kunstmuseum) og to egnsteatre: (Randers EgnsTeater og Teatret Carte Blanche) omkring et fælles tema: Vandet. Projektet vil især have fokus på at udvikle nye formidlingsformer til moderne børn og unge. I dette arbejde inddrages CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktivitet), hvilket vil bringe museerne på absolut forkant med udviklingen af IT-understøttet formidling af kunstneriske oplevelser. Det tilstræbes, at kommunale institutioner som drama- og billedskoler inddrages i formidlingen. Det tilstræbes endvi- dere, at de fire særudstillinger er mobile og enten kan rotere mellem museerne eller at publikum via digitale kunstinstallationer inviteres til at cirkulere mellem alle udstillingerne.
Projektet har en selvstændig finansiering udenfor denne udviklingsaftale. For nærmere beskrivelse se bilag 2.
3.4.2 Miljøer for klassisk musik
I regionen har flere af kommunerne satset på at skabe gode rammer om tiltrækningen af professio- nelle, klassiske musikere. Randers Kammerorkester er placeret i Randers Kommune, Det Jyske En- semble i Viborg og Den Jyske Sinfonietta i Silkeborg. I modsætning til de to basisensembler er Den Jyske Sinfonietta et projektfinansieret orkester. Horsens Kommune afholder årligt en komponist- konkurrence som del af den klassiske musikfestival, Holmboe i Horsens.
I løbet af 2008 ønsker aftalekommunerne at øge samarbejdet mellem institutionerne inden for den klassiske musik i hele kulturregionen. Der er allerede erfaringer med en talentlinie for børn på Ran- ders Musikskole og Horsens Musikskole (mini-MGK), hvor særligt talentfulde børn sikres højt kva- lificeret undervisning i vidt omfang, ligesom Den Kreative Skole i Silkeborg Kommune har en sær- lig talentlinje inden for klassisk musik. Målet er at knytte tættere bånd mellem musikskolerne, de professionelle orkestre, koncerthusene, kulturskolerne og børnekulturinstitutionerne for at sikre en stærkere fødekæde og et stimulerende musikmiljø for børn.
I perioden 2008-2010 afvikler Den Jyske Sinfonietta projektet ”Alle tiders musik”, der fornyr den klassiske koncertform som institution ved hjælp af innovativt lys- og videodesign, nye musikdrama- tiske former og formfusioner. Derigennem er det hensigten at nå en bredere del af befolkningen med klassisk musik – særligt børn og unge. Erhvervssamarbejder og tværfaglige partnerskaber er en afgørende del af projektets nyskabende idégrundlag.
Kulturregionen afklarer i løbet af 2008, om der er udviklingsprojekter inden for temaområdet, der skal indgå i den kommende 3-årige aftale for 2009 – 2011.
3.5 Temaområde 4: Kobling af bevægelsesaktiviteter og kultur
Følgende projekt hører under temaområde 4.
3.5.1 Den kulturelle Gudenå-march
Projektets mål er at skabe en årlig tilbagevendende vandring, den kulturelle Gudenå-march (arbejds- titel), op ad Gudenåen fra flodens tidligere udløb i Limfjorden i Viborg Kommune via Randers, Sil- keborg og Horsens Kommune til Gudenåens kilder, dvs. gennem alle kommunerne i Kulturregion Østjysk Vækstbånd. Vandringens fulde distance tilbagelægges over en uge af tilmeldte deltagere og i samme uge vil der være en lang række kortere vandringer med fokus på den gode, kulturelle fortæl- ling om egnen ved floden i fortid og nutid. Ugen vil første gang blive afholdt i 2008. Det produce- rede materiale om Gudenåens kulturelle fortællinger gøres permanent tilgængelig på projektets hjemmeside, så det vil kunne bruges og videreudvikles til brug under fremtidige organiserede van- dringer efter 2008.
Projektet er nyt, men der er inspiration at hente i igangværende projekter og eksisterende fysisk in- frastruktur.
Projektet henvender sig til borgerne i fire kommuner, som vil kombinere glæden ved at bevæge sig med den gode fortælling om egnen i fortid og nutid. Hovedmålgruppen er fritidsvandrere, der får mulighed for at opdage de skjulte fortællinger fra kulturarven, som ligger gemt langs Gudenåen. En anden særlig målgruppe er trænede vandrere, som via projektet får en udfordring om en uges march over ca. 175 km.
De centrale samarbejdspartnere i projektet er udover de fire kommuner Skov- og Naturstyrelsen, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og relevante kulturinstitutioner (museer m.fl.) i oplandet til Gudenåen.
Overordnet målsætning:
At inspirere til fysisk bevægelse via den gode fortælling om egnens natur og kultur med udgangs- punkt i Danmarks eneste flod, Gudenåen. Samtidig skabe et samlet billede af de fire kommuner som et område med fokus på kultur, bevægelse og natur.
Mål 1:
Den kulturelle Gudenå-march skaber et samlet billede af de fire kommuner som et område med fo- kus på kultur, bevægelse og natur.
Resultatkrav 1:
Vandringen fra Limfjorden til Gudenåens kilder planlægges og gennemføres første gang i august- september 2008 med 100 deltagere på hele distancen.
Resultatkrav 2:
Der arrangeres i projektugen min. 30 vandringer af få timers til en dags varighed med i gennemsnit 25 deltagere i Gudenåens nærhed, gennemført af fortællere fra kommuner, museer, naturskoler mm.
Resultatkrav 3:
Materialet om de kulturelle historier og kort over vandringerne langs Gudenåen gøres permanent tilgængeligt på projektets hjemmeside, så vandringerne kan gentages uden for selve projektugen.
For nærmere beskrivelse se bilag 2.
3.6 Nationale opdrag
I det følgende beskrives de projekter, som Kulturregion Østjysk Vækstbånd ser som potentielle na- tionale opdrag i en kommende 3-årig kulturaftale. Kulturministeriet tager stilling hertil i forbindelse med indgåelse af en 3-årig aftale.
I den 1-årige udviklingsaftale:
• Kulturregionen fremlægger en mere udførlig projektbeskrivelse for Børnekulturens Udvik- lingscenter, som grundlag for udbetaling af tilskud fra Kulturministeriet
• Det afklares om Videnscentret for Cobrakunst kan indgå i en kommende kulturaftale.
• Projekt regional scenekunstudvikling igangsættes som beskrevet i aftalen, ekskl. status som nationalt opdrag.
3.6.1 Børnekulturens Udviklingscenter
Kulturprinsen, Børnekulturens Udviklingscenter blev oprettet som selvejende institution i 2002, støttet af henholdsvis Viborg Amt og Viborg Kommune. I 2007 overgik den amtslige del af støtten til at blive et kommunalfuldmagtstilskud. Desuden er centret blevet støttet af Kulturministeriets pul- jer, bl.a. Kulturministeriets pulje til kultur i hele landet, Provinspuljen og Huskunstnerordningen samt andre eksterne fonde og erhvervslivet. Centret beskæftiger tre årsværk.
Kulturprinsens hovedopgaver er ifølge de nuværende vedtægter: KulturPrinsen skal på et aktuelt vi- densgrundlag virke som et eksperimenterende udviklingscenter for kultur med børn og unge, både regionalt, nationalt og internationalt. I sammenhæng hermed skal centret med sine aktiviteter fo- restå udvikling af kvalitativt nye kulturtilbud til børn og unge, medvirke til at generere ny viden, og udvikle nye metoder for formidling i arbejdet med børn og kultur. Centret skal manifestere sig som en kulturinstitution, der tager afsæt i kommunens særlige interesse for udviklingen af det børnekul- turelle felt. Centret skal i sammenhæng hermed medvirke til skærpelse af den børnekulturelle profil i Viborg Kommune og skal inspirere de kulturelle institutioner og vækstlag til øget kvalitet og samar- bejde.
Centret skal endvidere i sine aktiviteter tilstræbe en international dimension og indgå samarbejde med relevante nationale og internationale organisationer som DANIDA/CKU, EU, ASSITEJ m.fl. dels med henblik på en international præsentation af dansk børnekultur dels med henblik på, gen- nem kulturudveksling, at fremme inspiration, berigelse og interkulturel kompetence.
Kulturprinsen, Børnekulturens Udviklingscenter, er det eneste af sin art i Danmark. Kulturprinsens særkende er, at centrets udviklingsprojekter både kommer en masse børn og unge til gavn og samti- dig gøres projekterne til genstand for teoretiske og forskningsmæssige undersøgelser. En helt unik kombination af teori og praksis.
Hensigten er at udbygge Kulturprinsen til et Børnekulturens Udviklingscenter som:
• kan gøre flere børn og unge til aktive brugere af kommunernes kunst- og kulturtilbud
• kan udvikle metoder og modeller som kan anvendes i den professionelle formidling af kunst og kultur til børn. I sammenhæng hermed udvikles samarbejdsmuligheder med erhvervs- virksomheder og forskningsinstitutioner
• vil udvide centrets platform ved tværfagligt at etablere og generere nye samarbejdsrelationer og nye samarbejdsformer mellem de fire kommuners professionelle kunst- og kulturinstitu- tioner med særligt henblik på at skabe nye spændende formidlingstilbud til moderne børn, unge og deres familier
• kan virke som eksperimentarium for æstetiske produktions- og læreprocesser med børn og unge, professionelle kunstnere, lærere og pædagoger
• kan styrke vidensdelingen mellem kommunernes kunst- og kulturinstitutioner
• kan iværksætte internationale udvekslingsprojekter på området med f.eks. EU-lande, Burki- na Faso og Australien
• efter aftale kan varetage udviklingsopgaver for Børnekulturens Netværk og Kulturministeri- et samt Region Midtjylland.
Overordnet målsætning:
At give børn og unge flere kvalitative kulturelle oplevelser og stimulere deres interesse for kunst og kultur ved hjælp af en koordineret indsats blandt de professionelle formidlingsinstitutioner samt blandt lærere og pædagoger.
Mål 1:
De professionelle kunst- og kulturinstitutioners formidling styrkes gennem deltagelse i en række eksperimenterende workshops med internationalt udsyn, hvor det er formidling til børn og unge, der er i fokus.
Resultatkrav 1:
Centret opretter udviklingsfora med alle de fire kommuners professionelle kunst- og kulturinstituti- oner, og at disse gennem workshops i 2008 udvikler nye metoder og modeller, som anvendes i for- midlingen og danner basis for den koordinerede indsats.
Mål 2:
Antallet af børn og unge som bruger de professionelle kunst- og kulturinstitutioner øges. Børnene gøres til en synlig og aktiv brugergruppe.
Resultatkrav 2:
Antallet af børn, som besøger de aktuelle udstillingsiscenesættelser i projektperioden stiger med 10
% i alle de fire kommuner.
For nærmere beskrivelse se bilag 2.
3.6.2 Center for regional scenekunstudvikling
Med afsæt i en indgående viden og årelang erfaring med vilkårene for at udbrede scenekunsten på regionalt niveau, vil Randers EgnsTeater med xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx som ankermand etablere Center for regional scenekunstudvikling. Centrets hovedopgave skal være at analysere den eksiste- rende scenekunst i provinsen for derved at dokumentere, hvilken type scenekunst, der modtager of- fentlig støtte og i hvilket omfang de forskellige typer støttede og ustøttede forestillinger finder sit publikum. Udviklingsarbejdet med publikum og scenekunsten realiseres gennem konkrete tiltag med hovedvægt på de fire aftalekommune. Desuden vil det være en primær opgave for centret at præsen- tere de tendenser, der tegner sig indenfor den scenekunst, der henholdsvis produceres og afvikles som gæstespil i provinsen. Målet er at etablere en vejviser og en målestok med henblik på at kunne overføre den bredde, der ligger i det københavnske teaterliv, til provinsen. Der arbejdes ikke mod en spejling af hovedstadens teaterudvikling men rettere mod at skabe betingelserne for at provinsen udvikler en egen diversitet. Overordnet skal analyseresultatet give baggrund for en videreudvikling af scenekunstens fremtidige rolle i provinsen.
Randers EgnsTeater har i en årrække satset på at placere teater som et centralt kulturtilbud i provin- sen og har haft succes med at gøre det intime teater til en folkelig succes. Denne strategi og den specifikke know-how skal nu gøres til genstand for dels en intensiv kortlægning af udviklingsmulig- hederne for regional scenekunst på nationalt niveau, dels en yderligere idéudvikling på baggrund af
kortlægningen. Det overordnede mål er at implementere en vekselvirkende dobbeltstrategi på tea- terområdet i provinsen: at forny scenekunsten og øge publikumskompetencerne, således at scene- kunsten udvikles ved hjælp af publikums, teaterproducenternes og teaterformidlernes løbende revi- talisering af teatret og dets folkelige forankring - det smalle teater for de mange.
Projektet udvikles i samarbejde med Aarhus Universitet – afdeling for dramaturgi, Svalegangen i Århus, Det Danske Teater, Kunstrådet, Kunststyrelsen og scenekunstudvalget, FAST, BTS, Danse- kontoret, Turneplanen, Danmarks Teaterforeninger, m.fl.
Overordnet målsætning
At sikre udvikling og nytænkning, dels i forhold til borgernes kreative kompetencer som publikum, dels på scenekunstområdet på regionalt niveau.
Mål
Gennem en kortlægning og en konkret idéudvikling baseret på provinsens teatermiljø, iværksættes en række aktiviteter, der bringer scenekunsten videre og bredere ud. Udviklingen sker med afsæt i den tese, at såvel scenekunst som publikum undergår et udviklingsforløb, der sætter nye standarder for regional scenekunst. Der lægges vægt på at udvikle erfaringsmaterialet i aftaleområdet mellem de fire kommuner.
Resultatkrav 1
Der etableres et videnscenter i løbet af 2008, herunder en IT-portal, og projektet generelt gøres of- fentligt tilgængeligt. Der iværksættes initiativer inden udgangen af 2008, herunder tilknytning af et Ph.D. –projekt med henblik på kortlægning af den regionale scenekunsts eksistensbetingelser og udviklingsmuligheder. Der identificeres indsatsområder i scenekunsten med henblik på at tilføre ud- vikling og nytænkning, herunder mindst fem konkrete modeller for innovation og revitalisering i fel- tet.
Resultatkrav 2
I løbet af 2009 udvikles en turnépakke, der konkret sammensættes med henblik på at skabe foran- dring i publikums tilgang til teatertilbuddet. Forandringerne registreres og beskrives gennem syste- matiske og kvalitativt funderede brugerundersøgelser. Erfaringerne kanaliseres tilbage til den Ph.D.- baserede forskning, de udbredes til den bagvedliggende styregruppe og formidles til den generelle offentlighed via seminarer og artikler.
Resultatkrav 3
Der opsøges nye og alternative spillestedsmuligheder, idet der tages udgangspunkt i, at scenekun- sten møder publikum, der hvor de befinder sig. Der skal i løbet af 2009 afvikles mindst seks forskel- lige forestillinger for unge, der cirkulerer i aftaleregionen og afvikles på steder hvor de i forvejen be- finder sig eller søger hen, f.eks. cafémiljøer, uddannelsessteder, oplevelsesområder, centre for of- fentlig transport osv. Erfaringerne samles op i forskningsprojektet og indgår i den samlede ideud- vikling.
Resultatkrav 4
Projektet skal i løbet af aftaleperioden frem til 2011 skabe en større spredning af scenekunsten, så- vel geografisk som kvalitativt. Det skal dokumenteres, at scenekunsten når ud i de geografiske om- råder, der ikke tidligere har haft tradition for at afvikle professionelt teater i nærmiljøet. Det skal endvidere gennem publikumsundersøgelser dokumenteres, hvordan de udbredte teateroplevelser eventuelt har skabt ændringer i publikums modtagelse af teater og i publikums forbrug af teater.
For nærmere beskrivelse se bilag 2.
3.6.4 Videnscenter for Cobrakunst
Med Xxxxx Xxxxx unikke samling og det meget omfattende arkiv og bibliotek udgør Silkeborg Kunstmuseum en naturlig base for et særligt videnscenter for den spontant-abstrakte kunst i Dan- mark. Videnscentret rummer tre centrale dele: Udviklingsprojekter inden for formidling, forskning inden for den spontant-abstrakte kunst og internationale samarbejder. Det er planen at udvide mu- seet med en særlig fløj til Videnscentret.
Arbejdet med at udvikle formidlingen er allerede påbegyndt med en tænketank, der arbejder på et Kunsteksperimentarium for børn og familier. Eksperimentariet tager udgangspunkt i Jorns særlige legende menneskesyn og bygger på den nyeste forskning og erfaring inden for bl.a. pædagogik, de- sign, teknik og kunstformidling. Erfaringerne fra dette projekt vil blive brugt i fastlæggelsen af Vi- denscentrets kommende udviklingsprojekter inden for formidling. En vigtig brik i formidlingen vil desuden være udviklingen af en ny it-strategi og en øget digitalisering af museets værker.
Centret indgår ikke i udviklingsaftalen for 2008, men det afklares om Videnscentret for Cobrakunst kan indgå i kulturaftalen for 2009-2011.
Kapitel 4
Faglig rådgivning
I den planlagte kulturaftale for 2009-2011 er det hensigten at udvikle en kompetent faglig rådgivning med henblik på løbende af kunne rådgive det politiske og administrative niveau. Med henblik på at opretholde armslængdeprincippet og respekt for faglig rådgivning lægges der vægt på, at faglig kompetent rådgivning fortsat eksisterer for parterne i aftalen.
Kapitel 5
Bevillinger knyttet til aftalen
5.1. Den kulturelle rammebevilling
I aftaleperioden for 2008 overtages ingen af statens tilskud og forpligtelser.
5.2. Projektbevillinger
Til særlige udviklings- og forsøgsprojekter, som styringsmæssigt er forankret inden for kulturaftale Kulturregion Østjysk Vækstbånd ydes tilskud af de kulturelle tipsmidler. Fordeling på projekter fremgår af bilag 1. Tildelingen af tipsmidler forudsætter Finansudvalgets tilslutning i 2008.
Projekttilskuddene udgør i aftaleperioden:
2008: 2.660.000 kr.
Tilskuddene udbetales kvartalsvist forud med rater på en fjerdedel af årets tilskud. Tilskuddene ydes som faste kronebeløb, der ikke vil være omfattet af prisreguleringer eller besparelser i aftaleperio- den.
Såfremt der indgås kulturaftale for 2009-2011 kan der ske overførsel af bevillinger fra et år til et an- det. Ikke anvendte tilskud kan kræves tilbagebetalt ved aftalens udløb.
Kulturregionens egenfinansiering af projekterne fremgår af bilag 1 og udgør som minimum i aftale- perioden:
2008: 3.125.000 kr.
Kapitel 6
Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen
Aftalen har virkning for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008.
Genforhandling eller justering af aftalen kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå aftalen er indgået, og i øvrigt når parterne er enige herom.
Ved væsentlige ændringer af grundlaget forstås f.eks. ændringer i Kulturministeriets lovgivning. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne om justering af aftalen, kan de vælge at lade den eksisteren- de aftale fortsætte uændret. Hvis der heller ikke kan opnås enighed om en uændret fortsættelse af den eksisterende aftale, bortfalder aftalen for den resterende del af aftaleperioden.
Hvis en forvaltningsenhed, der indgår i aftalen ønsker at trække sig ud, eller hvis en ny ønsker at til- slutte sig, kan der forhandles om en opsigelse af aftalen eller en ændring af parternes sammensæt- ning bag aftalen.
Kapitel 7
Evaluering og rapportering
7.1 Evaluering
Evaluering og rapportering af kulturaftalen er vigtige redskaber for at fremme den kulturpolitiske dialog og værdidebat mellem parterne, som kulturaftalen skal medvirke til at fastholde og udbygge. Kulturaftalens overordnede målsætninger og værdier samt dens opgaver og mål på de enkelte kul- turområder skal danne fundamentet for evalueringen af aktiviteter som led i kulturaftalen.
Kulturregion Østjysk Vækstbånd skal den 1. juni 2009 gøre kortfattet skriftlig status over mål- og resultatopfyldelse med henblik på erfaringsudveksling med de øvrige regioner og med henblik på di- alog med Kulturministeriet.
Kulturministeriet har udsendt en overordnet model til brug for kulturregionens afrapportering, så der sikres en vis ensartethed i kulturregionernes afrapportering til brug for tværgående sammenlig- ning og erfaringsopsamling kulturregionerne imellem.
7.2. Regnskabsoplysninger
Kulturregion Østjysk Vækstbånd skal for projektbevillinger finansieret af de kulturelle tipsmidler (Kulturpuljen til hele landet) afgive et afsluttende regnskab for det samlede projektforløb
Regnskabsoplysningerne skal være reviderede og Kulturministeriet skal modtage oplysninger om den udførte revision.
7.3. Administrativ og politisk følgegruppe.
I tilknytning til kulturaftalerne er der etableret en administrativ følgegruppe bestående af en repræ- sentant for hver af kulturregionernes administrationer og Kommunernes Landsforening. Desuden
vil Kulturministeriets råd og styrelser samt ministeriet selv være repræsenteret. Gruppen mødes to gange årligt - eller efter behov – for at diskutere spørgsmål af fælles interesse, herunder evaluerings- processen.
Kulturministeren vil to gange i løbet af aftaleperioden invitere politiske repræsentanter for aftalere- gionerne til møde med henblik på at drøfte erfaringerne med aftalerne. Det vil ske inden forhand- lingerne om en eventuelt ny aftaleperiode påbegyndes.
Kapitel 8
Underskrift af aftalen
……………………………… Sted og dato
………………………………. …………………………… Randers Kommune Kulturministeren
………………………………. Viborg Kommune
………………………………. Silkeborg Kommune
………………………………. Horsens Kommune
BILAG 1
Årlig statslig projektbevilling og kulturregionens egenfinansiering 2008-prisniveau
Formateret tabel
Projekt/kr. 2008 | Statsligt tilskud | Kulturregionens egenfinansiering | |
Kulturregion Østjysk Vækstbånd | Institutionernes egenfinansiering, sponsorer etc. | ||
Sansebetonet, museal videns- formidling1 | 102.000 | 93.000 | 40.000 |
23 ting for borgeren | 264.000 | 106.000 | 200.000 |
TRÅD | 524.000 | 330.000 | 345.000 |
Forum for innovation i kultur og erhverv i Kulturregion Øst- jysk Vækstbånd | 459.000 | 313.000 | 100.000 |
Kulturel Gudenå-march | 306.000 | 185.000 | 250.000 |
Børnekulturens Udviklingscen- ter2 | 490.000 | 308.000 | 0 |
Center for regional scene- kunstudvikling | 515.000 | 325.000 | 530.000 |
I alt | 2.660.000 | 1.660.000 | 1.465.000 |
Fordeling mellem regional egenfinansiering og statsligt tilskud | 2.660.000 | 3.125.000 |
1 Udover det anførte beløb har Kulturarvsstyrelsen givet tilsagn om støtte til projektet i 2008 på 162.500 kr.
2 Kulturministeriet er indstillet på at yde udviklingsstøtte til det nævnte projekt, som anført ovenfor. Den endelige vurdering sker på baggrund af en mere udførlig projektbeskrivelse.
BILAG 2
Projektbeskrivelser
Projekter under temaområde 1
Sansebetonet, museal vidensformidling
Projektet afvikles i forbindelse med Kulturhistorisk Museum Randers’ udstilling Middelalderens Mennesker. Projektet gennemføres fra oktober 2007 til oktober 2008.
Projektet kort fortalt
Projektet ledes af Kulturhistorisk Museum Randers, og konsulentfirmaet NIRAS Konsulenterne Århus indgår i samarbejdet.
Projektets formål er at undersøge, om museumsudstillingen Middelalderens Mennesker lever op til ambitionen om at skabe en udstillingsform, hvor elektroniske og legepædagogiske virkemidler er i fokus, og hvor læringsprocesser og sanselighed arbejder sammen i en fælles oplevelseshelhed.
Ydermere sammenlignes undersøgelsen med tilsvarende undersøgelser i ind- og udland, og den per- spektiveres i forhold til andre igangværende forsøg med sansebetonet vidensformidling på muse- umsområdet.
Udstillingen Middelalderens Mennesker er et forsøg på en iscenesættelse af middelalderens kulturhi- storie, som bestræber sig på at formidle det vigtige kendskab til middelalderen ved at gøre periodens univers nærværende for sanserne gennem lyd, lys, dufte og levende billeder. Udstillingen omfatter bl.a. interaktive indslag og prøv-selv-aktiviteter, specielt for børn.
Projektets eksemplariske værdi
Med sin opprioritering af oplevelsesdimensionen og satsning på IT-baseret formidling er Middelal- derens Mennesker et oplagt objekt for en kvalitativ publikumsundersøgelse. Kulturhistorisk Muse- um har i en årrække indhentet informationer om museets publikum via brugerundersøgelser, og i foråret 2007 er der udarbejdet en rapport, der opsummerer Kulturhistorisk Museums arbejde med brugerundersøgelser. Dette vil kunne kvalificeres på eksemplarisk vis med dyberegående kvalitative undersøgelser og viden om gæsternes forventninger til og oplevelser med de nye formidlingsteknik- ker i udstillingen Middelalderens Mennesker. .
Projektet vil have en kvalificerende effekt i forhold til museets egen tilrettelæggelse af fremtidige ud- stillinger, men endnu vigtige vil det kunne inspirere til andre kvalitative undersøgelsestiltag på mu- seumsområdet. Også nationalt repræsenterer Middelalderen Mennesker et utraditionelt spydspids- forsøg på sansebetonet vidensformidling af et emne med bred idé- og kulturhistorisk betydning. En undersøgelse af publikums modtagelse af udstillingen og en perspektivering af undersøgelsen i for- hold til danske og udenlandske undersøgelser af tilsvarende karakter og aktuelle museumsprojekter, hvor der arbejdes med sansebetonet vidensformidling, forventes derfor af kunne bidrage til en ge- nerel opkvalificering af de kulturhistoriske museers arbejde med udviklingen af præsentationer, hvor ny teknologi spiller en bærende rolle i formidlingen af viden om museumsgenstandene og deres kul- turhistoriske kontekst.
Formidling af projektet
Der udarbejdes en arbejdsrapport som giver en samlet vurdering af publikums modtagelse af Mid- delalderens Mennesker i forhold til succeskriterierne for udstillingen. På den baggrund udarbejdes en artikel til publikation i museumstidsskriftet Danske Museer og i Museumsformidlere i Danmark
(MID). Erfaringerne fra publikumsundersøgelsen præsenteres som oplæg i relevante debat- og mø- defora, så som Organisationen af Danske Museer ODMs formidlingsmøde i Fuglsø.
Undersøgelsesrapporten vil være tilgængelig for andre museer. Endvidere vil erfaringerne blive delt i kulturaftaleregionen med henblik på en videre implementering af projektet erfaringer i de relevante kulturinstitutioner, således at den borgerrettede kulturformidlingen fremmes mest muligt.
Budget og finansiering
Projektet er etårigt og forventes iværksat i efteråret 2007. Der er pr. 28. juni 2007 søgt tilskud ved Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje. Fra puljen er der bevilget 162.500 kr., som dækker hovedpar- ten af udgifterne til den praktiske udførelse af undersøgelsen, mens de resterende midler i udvik- lingsaftalen anvendes til perspektivering og formidling af undersøgelsens resultater.
Sansebetonet, museal vidensformidling gennem ny teknologi: budget (inkl. moms) | |
Løn til akademisk medarbejde, inspektør og museumsfotogram | 317.500. |
Køb af eksterne ydelser samt honorar | 20.000 |
PR | 5.000 |
Administration og projektkoordinering | 55.000 |
I alt | 397.500 |
Finansiering | |
Deltagende institutioners selvfinansiering | 40.000 |
Kulturarvsstyrelsen | 162.500 |
Kulturregion Østjysk Vækstbånd | 93.000 |
Puljen til Kultur i hele landet | 102.000 |
I alt | 397.500 |
23 ting for borgeren - borgerrettet kompetenceudvikling inden for it
Projektet afvikles parallelt på bibliotekerne i Horsens, Silkeborg, Randers og Viborg i efteråret 2008 og foråret 2009.
Arrangørkreds
Læringsforløbene i ”23 ting for borgeren” udvikles og planlægges af bibliotekerne i Horsens, Silke- borg, Randers og Viborg i en fælles tværkommunal proces.
Forløbene afvikles samtidig på hvert af bibliotekerne og der vil blive etableret platforme (eks. fælles website el. blog) for løbende kollektiv erfaringsopsamling
Projektet kort fortalt
Projektets kerne er, at kompetenceløfte borgerne kulturelt i de 4 samarbejdskommune i forhold til Internettets nye teknologier. Omdrejningspunktet er 23 læringsforløb, som i en fælles kontinuerlig proces vekslende imellem ”hands on” workshops på bibliotekerne og hjemmeopgaver vil gøre del- tagerne i stand til at forstå og aktivt benytte disse teknologier privat som arbejdsmæssigt.
Projektet vil kunne belyse mulighederne for en kvalitativ anderledes relation imellem biblioteksbru- ger og bibliotek i læringssituationen.
Projektets eksemplariske værdi
Projektet knytter som noget nyt bibliotek og borger sammen i en række læringsforløb afviklet over en længere periode. Projektet vil belyse bibliotekernes fremtidige rolle i kommunernes borgerrettede kompetenceudvikling.
Projektets resultater vil have interesse både i Danmark og i udlandet. Det tilsigtes, at projektet og dokumentationen herfor får en form, så benchmarking og opbygning af samarbejdsrelationer i en europæisk og global målestok bliver mulig. (xxxxxx0-xxxxx.xxxxxxxx.xxx/0000/00/xxxx-xx-xxxxxxxxx- others-doing-learning.html)
Formidling af projektet
Projektet vil blive formidlet og dokumenteret igennem eget website og blog. Men lokalt også med plakater, foldere og presse.
Budget og finansiering
Budget for 23 ting for borgeren | |
Presse og markedsføring | 75.000 |
Udarbejdelse af læringsforløb inkl. undervisningsmaterialer | 120.000 |
Afvikling af læringsforløb | 100.000 |
Etablering af website og blog | 30.000 |
Workshops på bibliotekerne | 100.000 |
Sekretariatsfunktion | 50.000 |
Evaluering | 25.000 |
Administration og projektkoordinering | 70.000 |
I alt | 570.000 |
Finansiering af 23 ting for borgeren | |
Bibliotekerne i Horsens, Silkeborg, Randers og Viborg | 200.000 |
Puljen til Kultur i hele landet | 264.000 |
Kulturregionen | 106.000 |
I alt | 570.000 |
Projekter under temaområde 2 TRÅD
Projektet afvikles på Silkeborg Museum, Textilseminariet i Viborg, Blicheregnens Museum, Dan- marks Industrimuseum i Horsens, Randers Kulturhistoriske Museum og Skandinavisk Design Høj- skole i løbet af hele 2008.
Arrangørkreds
Projektet samler alle de tekstilrelaterede institutioner i regionen fra forskellige indgangsvinkler: De tekstile samlinger i museerne Silkeborg Museum, Blicheregnens Museum, Danmarks Industrimuse- um i Horsens og Randers Kulturhistoriske Museum samt den levende tradition for tekstile designs og håndværk i Textilseminariet i Viborg og Skandinavisk Design Højskole.
En række netværk og foreninger i kulturregionen vidner om den store folkelige interesse for de teks- tile håndværk. I 2007 opstod Netværk for kreative håndværk, som omfatter en lang række organisa-
tioner, aftenskoler, foreninger og enkelt personer fra alle de kreative håndværk, dog med særlig vægt på tekstil. Samtidig arbejder Støtteforeningen til fremme af Tekstile Håndværk på at etablere et Vi- denscenter for Tekstile Håndværk i Skals.
Projektet kort fortalt
Projektet er planlagt til at fortsætte i 2009 og 2010 med løbende workshops og foredragsrækker, mens 2011 markerer projektets afslutning med en publikation og en vandreudstilling.
Projektets eksemplariske værdi
Projektets eksemplariske værdi ligger særligt i dets evne til at skabe forbindelsen fra tidligere tiders raffinerende tekstile teknikker til nutidens og fremtidens kunsthåndværk. De senere års vækst i den danske industri inden for mode og kunsthåndværk har affødt en fornyet interesse for fortidens teks- tile håndværk, særligt strik, tekstildesign og broderi. Denne interesse er baggrund for TRÅD, hvor deltagerne kan opleve og lære de tekstile teknikker og designs på nærmeste hold.
Herigennem vil projektet skabe fokus på den betydning tekstilerne har haft gennem tiden som mar- kører af gruppetilhørsforhold (køn, etnicitet og social status) til i dag i højere grad at bruges som en individuel selviscenesættelse. Mens fremstillingen af tekstiler var en basal nødvendighed for kvinder og en vigtig del af deres sociale dannelse, er det i dag primært en kreativ og rekreativ proces.
Desuden lægger projektet stor vægt på den oplevelsesbårne del af formidlingen, hvor publikum selv kan deltage på forskellige niveauer – fra begyndere på hobbyplan til professionelle kunsthåndværke- re og designere. På den måde sikrer projektet, at fortidens tekstile teknikker bæres videre som et le- vende håndværk, i stedet for at uddø som udviklingen i en årrække har peget i mod.
Formidling af projektet
Projektets formidlingspakke vil bestå af brochurer, plakater, hjemmeside og pressestrategi. Desuden vil projektet samarbejde med kommunernes biblioteker om mindre tekstiludstillinger, som kan ska- be opmærksomhed om projektet.
Budget og finansiering
TRÅDs budget (inkl. moms) | |
Silkeborg Museum samlede udgifter (udstilling, arrangementer og workshops) | 320.000 |
Textilseminariets samlede udgifter (mindre udstilling og workshops) | 150.000 |
Øvrige deltageres samlede udgifter (mindre udstillinger) | 160.000 |
Tekstilhåndværksmarked | 120.000 |
Fællesudgifter (debatdage, fælles workshops, markedsføring mm.) | 295.000 |
Administration og projektkoordinering | 154.000 |
I alt | 1.199.000 |
TRÅDs finansiering | |
Deltagende institutioners egenfinansiering | 265.000 |
Sponsorer | 80.000 |
Kulturregion Østjysk Vækstbånd | 330.000 |
Puljen til Kultur i hele landet | 524.000 |
I alt | 1.199.000 |
Forum for innovation i kultur og erhverv i Kulturregion Østjysk Vækstbånd.
Formålet med projektet er tredelt:
- bidrage til innovation i erhvervsvirksomheder
- udvide kunstneres arbejdsområder
- bidrage til udvikling af kulturelle institutioner
Første del af projektet startes op i 2008, hvor der udvælges fire private virksomheder, fire kunstnere og to kulturelle institutioner til at deltage i projektet. Projektet videreføres i perioden 2009-2011 med henblik på forankring og yderligere udvikling ved inddragelse af flere virksomheder, flere kunstnere og kunstgenrer og flere kulturelle institutioner i det Østjyske Vækstbånd således, at et an- tal vellykkede og velfungerende samarbejder kan fungere som ”motor” for yderligere udvikling på området.
Arrangørkreds
Horsens Kommune og Horsens Kunstmuseum forestår i fællesskab ledelsen af projektet. De kom- munale kulturadministrationer samt kulturelle institutioner i Viborg, Silkeborg, Randers og Horsens Kommuner deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af projektet.
Projektet kort fortalt.
Projektets formål er at sætte fokus på innovation i virksomheder, nye arbejdsområder for kunstnere og udvikling af kulturelle institutioner gennem samarbejde mellem kunstnere, virksomheders ledere og udviklingsmedarbejdere samt kulturelle institutioner i det Østjyske Vækstbånd.
En række medarbejdere i virksomheder arbejder med at udvikle virksomhedernes produktion. De- res arbejde består i at indhente/udvikle ny viden og at kombinere viden på nye måder.
På den måde har virksomhedernes arbejde en kreativ dimension, der på visse punkter kan minde en kunstners arbejde i og med, at der er tale om en innovationsproces.
Endvidere er der fælles elementer mellem udviklingsindsatsen i en erhvervsvirksomhed og udviklin- gen af en kulturinstitution, idet begge parter har behov for at planlægge strategisk i forhold til ek- sempelvis visioner, produkter, målgrupper, markedsføring, økonomistyring m.m. uanset, at formå- lene med etablering og drift af en erhvervsvirksomhed og en kulturinstitution på andre områder er væsensforskellige.
I 2008 udvælger projektlederen 4 erhvervsvirksomheder i det Østjyske Vækstbånds område, som har udvikling og innovation som en central del af deres arbejdsfelt. Virksomhedslederne eller udvik- lingsmedarbejdere fra disse 4 virksomheder indgår i projektet sammen med et tilsvarende antal inte- resserede kunstnere fra området.
I forhold til målene omkring virksomhedsinnovation og udvidede arbejdsområder for kunst- nere etablerer projektlederen den første kontakt mellem virksomhedens leder/ udviklingsmedarbej- der og kunstneren. Projektlederen sikrer, at der sker en forventningsafklaring og en målformulering hos virksomheder og kunstnere.
Herefter tilrettelægger og styrer projektlederen - i samarbejde med virksomhedsmedarbejderen og kunstneren på hver af de 4 virksomheder - en proces, hvor projektet planlægges og gennemføres på virksomheden inden for eksempelvis områderne produktudvikling, personaleudvikling eller nye markedsføringstiltag.
Projektlederen er endvidere ansvarlig for afholdelse af regelmæssige netværksmøder mellem de virk- somhedsmedarbejdere og kunstnere, som indgår i projektet.
I relation til kunstnerens involvering i virksomhedens innovative aktiviteter sikrer projektlederen, at virksomhedsmedarbejderen og kunstneren planlægger og gennemfører formidling af information om kunstnerens hidtidige virke blandt virksomhedens medarbejdere med henblik på at skabe kend- skab og medejerskab til den innovationsproces på virksomheden, hvor kunstneren er involveret.
Formidlingen kan eksempelvis ske i form af udstillinger, medarbejderarrangementer med deltagelse af kunstneren.
Projektlederen har den overordnede styring og ansvaret for gennemførelsen af projekterne og følger projekterne løbende. Den daglige styring af de enkelte virksomhedsprojekter efter opstartfasen afta- ler projektlederen med en central medarbejder på hver af virksomhederne. Virksomhedsmedarbej- deren rapporterer projektforløb og resultater til projektleder efter nærmere retningslinier. Projekt- medarbejderen evaluerer herefter de enkelte projektforløb.
I forhold til formålet omkring udvikling af kulturinstitutioner tager projektlederen kontakt til kul- turinstitutioner i de 4 kommuner med henblik på at undersøge hvilke institutioner, der har behov for og interesse i at etablere et samarbejde med en leder af en privat virksomhed og drage nytte af dennes erfaring og kompetence i relation til udvikling af kulturinstitutionen.
Endvidere tager projektlederen kontakt til virksomhedsledere i de 4 kommuner med henblik på at opbygge et netværk af virksomhedsledere, som dels har en solid erfaring med virksomhedsudvik- ling, dels har interesse i at medvirke ved udvikling af eksisterende kulturelle institutioner - eksem- pelvis som bestyrelsesmedlem, som mentor for institutionslederen eller på anden vis.
Efter nærmere vurdering udvælger projektlederen i 2008 2 – 4 kulturinstitutioner til projektet. Til- svarende vælger projektlederen et antal virksomhedsledere på baggrund af relevante kompetencer.
Projektlederen kobler herefter institutionsleder/formand og virksomhedsleder og tilrettelægger et forløb, hvor virksomhedslederen præsenteres for institutionen, og hvor der på baggrund af en ana- lyse af kulturinstitutionens forhold vælges et antal fokusområder på kulturinstitutionen, hvor virk- somhedslederens erfaring og kompetence implementeres i forhold til kulturinstitutionens udvikling.
Projektlederen har det overordnede ansvar for styring og gennemførelse af projekterne og følger projekterne løbende. Den daglige styring af de enkelte projekter efter opstartfasen aftaler projektle- deren med lederne af de involverede kulturinstitutioner. Institutionslederen rapporterer projektfor- løb og resultater til projektlederen efter nærmere retningslinier. Projektmedarbejderen evaluerer her- efter de enkelte projektforløb.
I forbindelse med projektets start etableres et tæt samarbejde med de 4 kommuners Erhvervsråd med henblik på dels at benytte sig af Erhvervsrådenes viden og ekspertise i forbindelse med udvæl- gelse af virksomheder og erhvervsledere til projektet, dels for at få Erhvervsrådenes medvirken til at udbrede kendskabet til projektet blandt virksomheder i det Østjyske Vækstbånd.
Projektet ønsker i høj grad at drage nytte af de erfaringer, der er opsamlet i udlandet i forhold til projektområdet. Der planlægges derfor studierejser, kortere studieophold o. lign. i fx England. End- videre planlægges foredrag, workshops o. lign. med deltagelse af udenlandske medvirkende.
Projektets eksemplariske værdi
Det er intentionen – gennem samarbejdsprojekterne - at skabe en voksende kreds af mennesker (”dynamoer”, ”nøglepersoner”), som lokalt kan informere om deres erfaringer og oplevelser og dermed fungere som ambassadører for tilsvarende samarbejdsprojekter mellem erhvervssektoren og kultursektoren.
Det er endvidere intentionen at øge antallet af ”møder” og opbygge et netværk mellem virksomhe- ders ledere og udviklingsmedarbejdere, kunstnere og institutionsledere med henblik på at skabe et gensidigt kendskab hinandens sektorer og at facilitere et samarbejde mellem de to sektorer i Det Østjyske Vækstbånds område.
Formidling af projektet
Projektet vil blive formidlet gennem artikler, foredrag o. lign. i kunst- og kulturfaglige kredse samt i erhvervsfaglige fora. Herudover gennem eget webside og blog. Derudover via pressen.
I formidlingen inddrages såvel kunstnere som erhvervsledere og institutionsledere.
Budget og finansiering
Forum for innovation i kultur og erhverv – budget | |
Projektkoordinator | 350.000 |
Kunstnerhonorarer (4 x 50.000) | 200.000 |
Information, hjemmeside m.m. | 50.000 |
Udstillinger, forestillinger, koncerter, foredrag o. lign. | 60.000 |
Møder, rejser, transport, forsikringer m.m. | 100.000 |
Administration og projektkoordinering | 112.000 |
I alt | 872.000 |
Forum for innovation i kultur og erhverv – finansiering 2008 | |
Kulturregion Østjysk Vækstbånd | 313.000 |
Puljen Kultur i hele landet | 459.000 |
Virksomheders og institutioners medfinansiering | 100.000 |
I alt | 872.000 |
Projekter under temaområde 3
Vandet – et børnekulturelt tværfagligt samarbejdsprojekt.
Projektet udvikles i 2007-2008. Udstillingsiscenesættelser og teaterforestillinger afvikles i 2009.
Arrangørkreds
I projektet samarbejder Kulturprinsen (Børnekulturens udviklingscenter), kulturregionens 4 kunst- museer: Randers Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Skovgaard Museum og Silkeborg Kunst- museum og to egnsteatre: Randers Egnsteater og Teatret Carte Blanche. Desuden deltager Kom- munikationshuset Par no. 1 i samarbejdet, ligesom der i forhold til dokumentation og evaluering bli- ver oprettet et Ph.D. studium, finansieret af Århus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Par No. 1 og Kulturprinsen.
Projektet udvikles i 2007 og 2008, hvor der opbygges netværk mellem de deltagende institutioner og udarbejdes projektbeskrivelser for de enkelte delprojekter, internationale workshops og markedsfø-
ringsstrategi. I 2009 afvikles udstillinger og forestillinger, ligesom der udarbejdes dokumentation og evaluering.
Projektet kort fortalt
Projektet handler og vand! Historisk set har vandet haft stor betydning for byudviklingen, ligesom det i dag er et elsket og rekreativt område. Projektet vil kunstnerisk bruge dette tema til at sætte fo- kus nye formidlingsformer til især børn og unge og deres forældre.
Projektets eksemplariske værdi
Det særlige i projektet er, at det dels indeholder et nyskabende samarbejde mellem institutioner in- denfor samme felt og dels bringer disse i samarbejde med kulturinstitutioner indenfor andre felter: Teaterfeltet og børnekulturfeltet. I samarbejdet indgår desuden en erhvervsvirksomhed og et Uni- versitet.
Formidling af projektet
Projektet vil resultere i 4 udstillinger, som vil indgå i museernes sæsonprogram. Ligeledes opføres 2 teaterforestillinger som også vil indgå i de pågældendes teatres repertoire. Formid- ling/markedsføring varetages af kommunikationshuset Par No1 i samarbejde med de involverede institutioner. Der vil blive lagt vægt på virtuelle installationer og netbaseret formidling.
1-2 sætninger
Budget og finansiering af projektet.
Projektet er 3-årigt og har fået støtte på 1.5 mio. kr. for 2007. Det samlede 3-årige projekt har bud- getteret med 7.000.000. Projektet vil i 2008 søge om yderligere støtte fra ”Puljen til Kultur i hele lan- det” på 1.000.000. Egenfinansieringen i hele projektperioden andrager 3.500.000 kr.
Projektets budget for 2008 | |
Udstillinger og forestillinger Markedsføring Projektudvikling, administration International workshop Forskning og formidling, herunder Ph.d. stipendium | 1.000.000 |
Udgifter i alt for 2008 | 1.000.000 |
Projektets finansiering for 2008 | |
Silkeborg Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Skovgaard Museet (Viborg), Randers Kunstmuseum, Teatret Carte Blanche (Viborg), Randers Egnsteater, Handelshøjskolen i Århus, Århus Universitet, Kommu- nikationshuset Par No1, Kulturprinsen | 1.000.000 |
Egenfinansiering i alt for 2008 | 1.000.000 |
Projekter under temaområde 4
Den kulturelle Gudenå-march
Den kulturelle Gudenå-march vil første gang blive gennemført i en uge i august-september 2008.
Arrangørkreds
Kredsen bag projektet er de 4 kommuner, særligt afdelinger/udvalg for kultur, teknik/miljø og sundhed/forebyggelse, Skov- og Naturstyrelsen, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og rele- vante kulturinstitutioner, som har en naturlig tilknytning til Gudenåen.
Projektet er nyt, men bygger videre på igangværende projekter og eksisterende fysisk infrastruktur, som er blevet eller bliver finansieret helt eller delvist af en eller flere i arrangørkredsen. Det gælder f.eks. Hærvejs-marchen, projektet xxxxxxxxxxxx.xx og stierne Randers-Silkeborg og Silkeborg- Horsens. .Det er oplagt at søge arrangørkredsen udvidet med Midtjysk Turisme.
Projektet kort fortalt
Projektets omdrejningspunkt er en uges march fra Gudenåens udløb i Limfjorden i den sidste istid frem til at Gudenåens kilde ved Tørring. I forbindelse med marchen vil ”den store historie” om eg- nens udvikling blive fortalt med udgangspunkt i Gudenåens historie. ”De små historier”, lokale ud- gaver af ”den store historie” vil i forbindelse med marchen blive formidlet til borgere og besøgende i de 4 kommuner via kortere vandringer med historiefortællere.
Samtidig har projektet også et sundhedsmæssigt sigte. Projektet skal inspirere til, at flere mennesker bevæger sig, både ved at de deltager i de konkrete marcher, og ved at de vandrer langs med Guden- åen på andre tidspunkter.
Projektets eksemplariske værdi
Gudenåen er den eneste flod i Danmark. Den binder de 4 kommuner sammen i en fælles kulturel historie om både den fjerne og nære fortid og nutiden. Fra flodens løb i ly af Danmarks højeste bjerge nær Horsens og Silkeborg til udløbet i Limfjorden i istiden over pramdragernes færden fra Randers mod syd og vest i det forrige århundrede og frem til dagens diskussioner om motorvejs- byggeri og sløjfningen af Danmarks største kunstige sø, Tange Sø.
I denne ”store historie”, som bindes sammen af den kulturelle Gudenå-marchs vandringsmænd og - kvinder, ligger en række ”små historier” og venter på at blive fortalt til borgere og besøgende. De lokale kulturinstitutioner har fortællingerne under huden og vil kunne formidle dem på nye måder i form af vandringer i kulturlandskabet, hvor tankens og kroppens bevægelser kan stimuleres sidelø- bende.
Formidling af projektet
Kommunikationsstrategien er 2-strenget:
- Der sigtes mod at få nationale og regionale medier (tv, radio, dagblade) til at dække den kul- turelle Gudenå-march som en fysisk strabadserende udfordring for deltagerne i et rigt og va- rieret kulturlandskab præget af Danmarks eneste flod
- Der sigtes mod, via lokal omtale, annoncering og markedsføring, at få borgere og besøgende i de 4 kommuner, til at deltage i en eller flere af de kortere vandringer med lokale fortællere.
Budget og finansiering af projektet
Budget for den kulturelle Gudenå-march | |
Informationsmateriale (hjemmeside og trykt materiale) | 150.000 |
Presse og annoncering | 100.000 |
Sekretariat | 200.000 |
Den kulturelle Gudenå-march (tilskud til kost og logi, mate- rialer mm.) | 70.000 |
Vandringer (honorar til fortællere, materialer mm.) | 80.000 |
Diverse | 50.000 |
Administration og projektkoordinering | 91.000 |
I alt | 741.000 |
Finansieringsplan for den kulturelle Gudenå-march | |
Deltagerbetaling vandringer | 30.000 |
Arrangører af vandringer | 50.000 |
Deltagerbetaling Den kulturelle Gudenå-march | 20.000 |
Sponsorer | 50.000 |
Relevante fonde og puljer | 100.000 |
Kulturregion Østjysk Vækstbånd | 185.000 |
Puljen til Kultur i hele landet | 306.000 |
I alt | 741.000 |
Nationale opdrag
I det følgende beskrives 2 af de projekter, som Kulturregion Østjysk Vækstbånd ser som potentielle nationale opdrag i en kommende 3-årig kulturaftale. Kulturministeriet tager stilling hertil i forbindel- se med indgåelse af en 3-årig aftale.
Børnekulturens Udviklingscenter
Børnekulturens Udviklingscenters opgave er bl.a. at drive en virksomhed, som retter sig mod de professionelle kunst- og kulturproducerende institutioner som fx teatre og museer m.h.p. at udvikle nye tilbud til børn og unge. Det kan ske i form af projekter med eksperimenterende udvikling af spændende formidlingsformer, som fx drager fordel af børn og unges it-kompetencer og bygger på deres forventning om selv at deltage aktivt i kulturelle aktiviteter. Eller det kan ske i form af tværgå- ende udviklingsprojekter mellem forskellige institutioner med henblik på skabe utraditionelle sam- arbejder og formidlingsformer, som tiltrækker børn og unge og vækker deres nysgerrighed.
Dette betyder forhåbentligt, at børn og unge vil blive en meget synlig brugergruppe på kommuner- nes kunst- og kulturinstitutioner – ikke kun i de institutioner, som på et givet tidspunkt er involveret i udviklingsarbejdet – men på alle institutioner - enten på grund af en nysgerrighedens synergi (gad vide om der også foregår noget nyt og spændende på de andre museer?), eller fordi viden og erfa- ringer fra udviklingsarbejdet frit kan tages i anvendelse og bruges af alle.
Børnekulturens Udviklingscenter har således til opgave at udvikle metoder og modeller, som kan anvendes i den professionelle formidling af kunst og kultur til børn. I sammenhæng hermed er det også opgaven at udvikle samarbejdsmuligheder med erhvervsvirksomheder og forskningsinstitutio- ner.
Men opgaven er også, at udvikle metoder og modeller for arbejdet med børn. Det kan ske i form af tværgående æstetiske projekter, hvor professionelle kunstnere fra forskellige kunstområder arbejder sammen med børn. Dette kræver ofte en meget høj grad af organisering og koordinering, som ligger langt ud over, hvad et børnebibliotek, en dramaskole eller en klub normalt har ressourcer til.
Projektet placeres hos Kulturprinsen i Viborg og forløber fra 2008 over 2 år.
Arrangørkreds
Kulturprinsen, alle de fire kommuners professionelle kunst- og kulturinstitutioner, kommunernes konsulenter, relevante forskningsinstitutioner, CAVI (AU) samt Tecne (AU)
Projektet kort fortalt
Projektet er et todelt projekt. På den ene side drejer det sig om en styrkelse og udbygning af Kultur- prinsen til et egentligt Børnekulturens Udviklingscenter. På den anden side drejer det sig om, at det- te center gennem eksperimenterende workshops med de 4 kommuners museer, børneteatre og an- dre kunst- og kulturinstitutioner vil udvikle metoder og modeller for nye spændende formidlings- former til moderne børn, unge og deres familier.
Projektets eksemplariske værdi
De udviklede metoder og modeller vil kunne finde anvendelse i tilsvarende institutioner rundt i lan- det, mens den eksemplariske udstillingsiscenesættelse i projektet ”Vandet” vil give inspiration og skabe opmærksomhed både nationalt og internationalt.
Erfaringerne med at udvikle lærende netværk mellem de fire kommuners kunst- og kulturinstitutio- ner vil kunne danne basis for tilsvarende tiltag i andre kommuner og regioner.
Formidling af projektet
Projektet vil dels formidle sig selv i og med udstillingsiscenesættelsen. De udviklede modeller og metoder, refleksioner over deres tilblivelse og erfaringer og analyser af deres anvendelse dokumen- teres og formidles i form af en afsluttende publicering og afholdelse af en konference med praktiske workshops. Desuden vil der blive udviklet et tilbud om besøg af et ’rejsehold’, som kan inspirere og igangsætte processer i andre kommuner.
Budget og finansiering af projektet.
Projektet forløber i 2008 og 2009. Budgettallene nedenfor omfatter 2008. Budget for 2009 forventes på 2008-niveau.
Budget for 2008 | |
Styrkelse af Kulturprinsen – ansættelse af medarbejder | 450.000 |
Dokumentation, publicering, administration, mv. | 250.000 |
Administration og projektkoordinering | 98.000 |
I alt | 798.000 |
Finansiering for 2008 | |
Kulturregion Østjysk Vækstbånd | 308.000 |
Puljen til Kultur i hele landet | 490.000 |
I alt | 798.000 |
Center for regional scenekunstudvikling
Center for regional scenekunstudviklings opgave er at sikre udvikling og nytænkning på scenekunst- området på regionalt niveau i et omfang, der kan matche den udvikling, der sker i hovedstaden men med udgangspunkt i provinsens teatermiljømæssige vilkår.
Projektet har base i forbindelse med Randers Egnsteater men forventes at bruge især aftalekommu- nernes og Århus kommunes teatermiljøer som feltstudieområder. Det forventes at forløbe fra 2008 til udgangen af 2011.
Arrangørkreds
Xxxxxxx Xxxxxxxxxx er initiativtager til indsatsen, der udvikles i samarbejde med følgende institutio- ner: Kunstrådets scenekunstudvalg, UBOT, Aarhus Universitet – Afdeling for Dramaturgi, Svale- gangen, Det Danske Teater, FAST, BTS, Dansekontoret, Turneplanen, Danmarks Teaterforeninger med flere.
Projektet kort fortalt
Projektet bygger på dels en analyserende del, der tager det grundige spadestik i den aktuelle scene- kunstpraksis og de hertil knyttede udviklingsvilkår, dels på en praksisorienteret del. Her anvendes analysernes resultater til konkret idéudvikling og til iværksættelse af tiltag, der bringer scenekunsten videre og bredere ud. Den tilknyttede forskning forløber over en treårig periode med start medio 2008. Udviklingsaktiviteterne iværksættes sideløbende, idet der foregår en vekselvirkning mellem de to dele.
Projektets eksemplariske værdi
De udviklede metoder og modeller vil kunne finde anvendelse i scenekunst og teaterområdet over hele landet. Med afsæt i det dynamiske samspil med det omgivende samfund, som har givet Randers EgnsTeater en særlig profil som egnsteater, vil projektet kunne katalysere en nytænkning af scene- kunstområdet og en kompetenceudvikling hos et stadigt bredere publikum. Erfaringerne med ud- vikling af regional scenekunst kvalificeres ved at placere sig i det regionale scenekunstmiljø, hvor et udviklingsorienteret netværk mellem de fire kommuners teater- og scenekunstinstitutioner i bred forstand etableres og spreder erfaringer og initiativer ud til resten af landet.
Formidling af projektet
Projektet formidles gennem afrapportering af delfaser, startkonference, seminarer i løbet af projekt- fasen, projektets egen IT-portal, landsdækkende informationsmateriale, og styregruppen gennemfø- rer videns-/inspirationsturneer over hele landet. De udviklede modeller og metoder, refleksioner over deres tilblivelse og erfaringer og analyser af deres anvendelse dokumenteres og formidles i form af en afsluttende publicering og afholdelse af en konference. Endvidere sker der formidling af projektet gennem selve Ph.D. projektet og den afsluttende Ph.D.-afhandling.
Budget og finansiering af projektet
Projektet forløber i 2008 og 2009. Budgettallene nedenfor omfatter 2008. Budget for 2009 forventes på 2008-niveau.
Budget, årlige beløb | |
Løn vedr. tilknytning af Ph.D. | 370.000 |
Vejledning | 74.000 |
Styregruppemøder, transport og forplejning | 75.000 |
Seminar | 40.000 |
Research | 25.000 |
Løn projektkoordinator til udviklingsdelen | 200.000 |
Udviklingstiltag for regionale spillesteder, herunder ak- tiviteter, teknik mv. | 416.000 |
Rejseomkostninger | 50.000 |
Administration og projektkoordinering | 140.000 |
I alt | 1.390.000 |
Finansiering, årlige beløb | |
Private fonde | 250.000 |
Samarbejdspartnernes egenfinansiering | 100.000 |
Århus Universitet | 200.000 |
Kulturregion Østjysk Vækstbånd | 325.000 |
Puljen til Kultur i hele landet | 515.000 |
I alt | 1.390.000 |