Sundhedsaftalen
Sundhedsaftalen
2019-2023 Version 1.0
Indhold
12 Politisk opfølgning og samarbejde
Ramme for Sundhedsaftalen 2019 -2023
Rammen for Sundhedsaftalen 2019-2023 er fastlagt i sundhedslovens §§ 204-205 og
i bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 om sundhedskoordinationsudvalg og sund- hedsaftaler med tilhørende vejledning.
Sundhedsaftalen er en politisk aftale, der indgås mellem regionsrådet og alle kommu- nalbestyrelser i Syddanmark, hvori der fast- sættes rammer og målsætninger for sam- arbejdet mellem parterne for en fireårig periode. Sundhedsaftalen er primært skrevet til politikere og ledelsesniveauet i kommu- nerne, regionen samt praksissektoren.
Aftalen fastsætter gennem visioner, mål- sætninger og virkemidler en fælles politisk retning for samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger.
Aftalens omdrejningspunkt er sundheds- området, men den er tæt forbundet til andre velfærdsområder, herunder social-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet.
Et administrativt tillæg til Sundhedsaftalen 2019-2023 beskriver de konkrete indsatser og indsatsområder, der skal være med til
at indfri de politiske målsætninger gennem aftaleperioden. Indsatserne skal være hand- lingsanvisende, vejledende og understøt- tende for den enkelte ansatte i sundheds- væsenet og dennes møde med borgeren.
Det er muligt at følge indfrielsen af de poli- tiske målsætninger på Region Syddanmarks hjemmeside. Oversigten opdateres årligt.
Sundhedsaftalen 2019-2023 træder i kraft den 1. juli 2019.
Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tvær- sektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med Sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af de forløb, der går på tværs af sekto- rer med det fælles mål at sikre høj ensartet kvalitet og patienttilfredshed. Aftalen dækker et bredt og komplekst opgavefelt og omfatter borgere i alle aldre både på det somatiske og psykiatriske område.
Nærværende Sundhedsaftale bygger videre på et stærkt og udviklingsorienteret tværsektorielt samar- bejde, som har opnået mange gode resultater.
Vi har eksempelvis reduceret:
• Liggetiden for de færdigbehandlede patienter på sygehusene
• Antallet af forebyggelige indlæggelser hos ældre medicinske patienter
• Antallet af akutte indlæggelser af patienter med KOL og type 2-diabetes.
Region, kommuner og praktiserende læger i Syd- danmark skal i de kommende år håndtere og finde løsninger på de udfordringer, som fortsat vil presse sundhedsvæsenet og sundhedsaftalesamarbejdet.
Det handler særligt om:
• Flere ældre borgere
• Flere borgere med en eller flere kroniske sygdomme
• Flere borgere som lever med – og efter kræft
• Flere borgere med psykiske lidelser.
Vi vil med denne Sundhedsaftale udbygge det eksi- sterende samarbejde mellem region, kommuner og praktiserende læger i Syddanmark. Vi ønsker at skabe et sundhedsvæsen, hvor borgeren oplever sammen- hæng, tryghed og bedre overgange fra en sektor til en anden. Vi vil udvikle et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance, så vi i fællesskab kan håndtere de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for nu og i fremtiden.
Vi skal derfor tænke innovativt og i fællesskab an- vende vores ressourcer klogt og til størst mulig gavn for borgerne i Syddanmark. Det gør vi ved i fælles- skab at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Det indebærer:
• At vi afprøver og udbreder integrerede samar- bejdsmodeller
• At vi bruger sundhedsteknologi til at samarbejde smartere og tilbyde mere til flere
• At vi styrker kompetencerne med fokus på tidlig opsporing og koordinering
• At vi tilrettelægger nære sundhedstilbud, der tilgodeser lokale udfordringer og forhold.
Vi vil gøre hinanden stærkere. Kun ved fælles hjælp, gennemsigtighed i vores samarbejde og med borgere og pårørende som medskabende og ligeværdige par- ter, kan vi lykkes med at forbedre borgernes sundhed. Det gør det muligt for os at prioritere ressourcer til de borgere, der behøver en særlig indsats og ekstra støtte, hvormed vi skaber lighed i sundhed.
I Syddanmark baserer vi vores tværsektorielle samar- bejde på værdier, der bygger på faglighed, ansvarlig- hed, respekt og gensidig læring. Det forventes af sundhedsprofessionelle i alle sektorer, at de til enhver tid tager ansvar for, at en borger oplever sammen- hæng, tryghed og medbestemmelse i eget forløb.
Dette kræver, at alle parter ser ud over deres egne ansvarsområder og er bevidste om, at de sammen med andre indgår som led i en kæde, hvis borgeren skal sikres et optimalt forløb. Hvis der stadig er tvivl om ansvarsfordeling ved levering og finansiering af ydelser, må tvivlen aldrig komme borgeren til skade. Borgeren skal under alle omstændigheder have det rette tilbud, og så må de relevante parter afklare tvivlsspørgsmål om leverance og betaling efterføl- gende. Vi skal på tværs af sektorer tage ved lære af såvel gode som uhensigtsmæssige forløb. Samtidig er vi optaget af at måle og dokumentere effekterne af vores indsatser, for derved at sikre at vi investerer vores ressourcer i de rette indsatser.
Xx Xxxxxxxxx
Formand for Sundhedskoordinationsudvalget og medlem af regionsrådet i Syddanmark
Xxxxxxx Xxxx
Næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget og medlem af byrådet i Esbjerg Kommune
3 Sundhedsaftalen 2019-2023
Udmøntning af politiske visioner og målsætninger
Nærværende Sundhedsaftale er bygget op om de politiske visioner, målsætninger og virkemidler, som vi på tværs af kommuner og region er enige om. De tydeliggør den overordnede ramme for det tværsektorielle sundhedsaftalesamarbejde og parternes indbyrdes forpligtigelser.
Den administrative del af Sundhedsaftalen er beskrevet i et tillæg. Her er det fastlagt, hvilke ind- satser og midler der tages i brug for, at de politiske visioner og målsætninger kan indfries. Den admini- strative del er således en del af Sundhedsaftalen og har samme forpligtende karakter.
4 Sundhedsaftalen 2019-2023
Visioner og målsætninger Sundhedskoordinationsudvalget har en overordnet vision om at styrke det tværsektorielle samarbejde, skabe mere lighed i sundhed og i fællesskab ud- vikle det nære og sammenhængende sundheds- væsen med afsæt i de udfordringer, vi står overfor de kommende år.
Sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt for- delt i samfundet, og vi skal derfor gøre mere for at forebygge og reducere ulighed i sundhed. Sund- hedsadfærd er en vigtig faktor i forhold til ulighed i sundhed. Sociale forskelle i livsstil, eksempelvis rygning, kan forklare en stor del af uligheden i dødelighed. Vores overordnede vision er derfor
at skabe lighed i sundhed. Det kræver en bred palette af indsatser, og derfor er lighed i sundhed et fokuspunkt på tværs af vores visioner og mål- sætninger for Sundhedsaftalen 2019-2023.
Vi vil skabe lighed i sundhed for udsatte borgere inden for somatik og psykiatri. Vi vil anskue borge- rens situation ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi i fællesskab er opmærksomme på de ud- fordringer eller barrierer, som udsatte borgere kan have i forhold til behandling og rehabilitering, fx misbrug, andre sundhedsproblemer, økonomi eller boligforhold.
Vi vil forsøge at mindske geografiske forskelle og vil med afsæt i en populationsbaseret tilgang sikre øget generel sundhed hos borgerne i Syddanmark.
Disse fælles mål nødvendiggør, at vi tilrettelægger vores tilbud om forebyggelse, behandling, pleje, opfølgning og rehabilitering, således at flere, også socialt udsatte borgere, får mulighed for at for- bedre deres sundhedstilstand.
Vi vil udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, så vi i fællesskab kan imødegå de udfordringer, vi står overfor. Fremtidens sundheds- væsen skal også tilbyde borgerne i Syddanmark indsatser af høj kvalitet og sikre let og lige adgang. Forebyggelse, behandling, pleje, opfølgning og rehabilitering skal i højere grad tilbydes tæt på bor- gernes hverdag og med særlig fokus på mestring af egen sygdom. Det betyder, at sundhedstilbud skal tilrettelægges ud fra individuelle behov, res- sourcer og mål, hvilket nødvendiggør nye og inno- vative løsninger og samarbejdsformer. Udviklingen stiller krav om endnu stærkere samarbejde om borgerens forløb, herunder tydelig dialog, mål- rettet kommunikation og rådgivning samt den rette brug og deling af informationer.
Når vores tværsektorielle samarbejde udfordres af de incitamenter (fx økonomiske rammevilkår) og strukturelle rammer, vi er givet, vil vi i fællesskab finde løsninger til gavn for borgerne i Syddanmark og samtidig søge at påvirke de nationale rammer og de årlige økonomiforhandlinger.
Den overordnede vision for Sundhedsaftalen 2019-2023 udfoldes i tre visionsområder med tilhørende målsætninger, som er koblet til de 8 nationale mål for sundhedsvæsenet.
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET
Bedre kvalitet, sammenhæng og geografisk lighed i sundhedsvæsenet
Bedre sammen- hængende patient- forløb
Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
Forbedret overlevelse og patient- sikkerhed
Behandling af høj kvalitet
Hurtig udredning og behandling
Øget patient- inddragelse
Flere sunde leveår
Mere effektivt sundheds- væsen
5 Sundhedsaftalen 2019-2023
Vi samarbejder om at skabe lighed i sundhed og udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Vi samarbejder om forebyggelse for:
Vi arbejder for bedre overgange for:
Vi sikrer sammenhæng til:
Visioner i Sundhedsaftalen 2019-2023
Mental | ||||||||||||||
Et røgfrit | Færre | trivsel og | Mennesker | Ældre | Mennesker | Uddannel- | Arbejds- | |||||||
Syddan- | over- | sundhed | med | borgere | med | ses- | markedet | |||||||
xxxx | vægtige | blandt | psykiske | kronisk | området | |||||||||
børn og | lidelser | sygdom | ||||||||||||
unge |
Overvægt | Svær overvægt | |
6 - 8 år | 8,6% | 2,3% |
9 -13 år | 14,4% | 3,1% |
14 -16 år | 13,2% | 3,3% |
MÅLSÆTNINGER
Vi samarbejder om forebyggelse for:
Mål- opfølgning
Data- grundlag
Hvert fjerde år
Hvert fjerde år
Én gang årligt
Hvert fjerde år
Hvert fjerde år
Mental trivsel og sundhed blandt børn og unge
Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år) med dårlig mental trivsel til maksimalt 8% for mænd og 16% for kvinder.
Vi vil reducere andelen af unge (16 år+) og voksne med moderat og svær overvægt til maksimalt 43% for kvinder og 58% for mænd.
Færre overvægtige
Vi vil reducere andelen af børn og unge (6-16 år) med over- vægt og svær overvægt til maksimalt:
Et røgfrit Syddanmark
Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år), der ryger dagligt til maksimalt 10%.
Vi vil reducere andelen af daglige rygere til maksimalt 13%.
Sundheds- profilen 2021
Sundheds- profilen 2021
Børne- databasen
Sundheds- profilen 2021
Sundheds- profilen 2021
6 Sundhedsaftalen 2019-2023
VISIONER I SUNDHEDSAFTALEN 2019 - 2023
MÅLSÆTNINGER
Vi arbejder for bedre overgange for:
Mål- opfølgning
Data- grundlag
Mennesker med psykiske lidelser
Vi vil reducere antallet af akutte genindlæggelser inden for 30 dage til maksimalt 15% for psykiatriske patienter.
Vi vil reducere antallet af færdigbehandlingsdage* på syge- husene til 1 dag for psykiatriske patienter.
Vi vil reducere overdødeligheden blandt borgere med udvalgte psykiske lidelser til maksimalt 2,8%.
Én gang årligt
De 8 nationale mål
Ældre borgere
Vi vil reducere antallet af forebyggelige indlæggelser af ældre patienter til maksimalt 35 per 1000 ældre.
Én gang årligt
De 8 nationale mål
Mennesker med kronisk sygdom
Vi vil reducere antallet af akutte indlæggelser af diabetes type 2- patienter til maksimalt 270 per 1000 diabetes type 2-patienter.
Vi vil reducere antallet af akutte indlæggelser af KOL-patienter til maksimalt 380 per 1000 KOL-patienter.
Vi vil reducere antallet af akutte genindlæggelser inden for 30 dage til maksimalt 10% for somatiske patienter.
Vi vil reducere antallet af færdigbehandlingsdage* på syge- husene til 1 dag for somatiske patienter.
Én gang årligt
De 8 nationale mål
MÅLSÆTNINGER
Vi sikrer sammenhæng til:
Mål- opfølgning
Data- grundlag
Uddannelsesområdet
Vi vil sikre, at andelen af unge med psykiske lidelser, som har fuldført en ungdomsuddannelse, er øget til minimum 53%.
Én gang årligt
De 8 nationale mål
Arbejdsmarkedet
Vi vil sikre, at andelen af somatisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet, er øget til minimum 82%.
Vi vil sikre, at andelen af psykisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet, er øget til minimum 51%.
Én gang årligt
De 8 nationale mål
* Færdigbehandlede patienter er patienter, som efter lægelig vurdering er færdigbehandlet, dvs. behandlingen er afsluttet eller indlæggelsen er ikke en forudsætning for den videre behandling.
7 Sundhedsaftalen 2019-2023
Vi samarbejder om forebyggelse Forebyggelse er et fælles ansvar i Syddanmark. Vi vil i højere grad investere i forebyggelse og skabe flere sunde leveår for de syddanske borgere. Syge- huse, kommuner og praktiserende læger skal sam- arbejde om at opspore, henvise til og gennemføre forebyggelsestilbud, så borgerne undgår sygdom, eller at sygdom forværres.
Vi har et særligt fokus på rygning, overvægt samt mental sundhed blandt børn og unge.
Et røgfrit Syddanmark
Rygning er den enkeltstående faktor, der påvirker folkesundheden mest - både målt i sygelighed og dødelighed. Sundhedsprofilen fra 2017 viser, at 19% af borgerne i Syddanmark ryger. Det er lige så mange som i 2013. Samtidig viser undersøgel- sen, at flere unge begynder at ryge.
Vi vil arbejde for, at børn og unge ikke starter med at ryge, og vi vil styrke samarbejdet om rygestop- tilbud. Vi har sat os som mål at reducere andelen af daglige rygere og andelen af unge, der ryger, med 1,5 procentpoint pr. år. Det betyder, at ande- len af daglige rygere er faldet til 13% og andelen af unge mellem 16-24 år, der dagligt ryger, er faldet til 10% i Syddanmark i 2023. Samtidig vil
vi have fokus på, at unge ikke udvikler et afhæn- gighedsforhold til andre tobaks- eller nikotinpro- dukter som e-cigaretter og snus.
Færre overvægtige
Tal fra den Nationale Børnedatabase viser, at over- vægt og svær overvægt blandt børn og unge i Syddanmark er et stigende problem. Det er kendt, at størstedelen af de overvægtige børn og unge fastholder deres overvægt som voksne. Samtidig har overvægt hos børn både fysiske og psykiske konsekvenser, især fylder psykosociale problemer meget i barndommen.
Tal fra Sundhedsprofilen 2017 viser ligeledes, at antallet af syddanskere, som er moderat eller
svært overvægtige, er steget. Det kræver en bred, tidlig indsats målrettet både børn og unge og deres familier. Vi vil derfor arbejde for, at færre børn, unge og voksne bliver overvægtige.
Mental trivsel og sundhed blandt børn og unge
Sundhedsprofilen fra 2017 viser, at andelen af unge (16-24 år), som mistrives mentalt, i perioden 2010-2017 er steget fra 16% til 23% for kvinder og fra 8% til 11% for mænd. Der er endnu ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor unge mis- trives mentalt.
Vi vil belyse årsagerne til den dårlige mentale trivsel blandt unge og igangsætte målrettede ind- satser, der i første omgang reducerer antallet af unge, der mistrives, til 2010-niveau. Det betyder, at der i 2023 vil være maksimalt 16% kvinder og 8% mænd, som mistrives mentalt. Vi vil ligeledes have fokus på tidlig opsporing og forebyggelse af mental mistrivsel hos børn, der er yngre end 16 år.
Vi arbejder for bedre overgange
Vi vil bygge videre på vores eksisterende samar- bejde med det formål at skabe sammenhæng, tryghed, nærhed og kvalitet for borgerne i Syd- danmark, herunder særligt mennesker med psy- kisk sygdom, mennesker med kronisk sygdom og ældre borgere.
Mennesker med psykiske lidelser
Der er i disse år en bekymrende stigning i antallet af syddanskere, der enten kort eller langvarigt kæmper med psykiske lidelser, og som har brug for ekstra støtte til at blive rask eller leve med deres sygdom. Borgere med psykiske lidelser har en større dødelighed end befolkningen generelt.
Vi vil reducere overdødeligheden blandt borgere med psykiske lidelser.
Ældre borgere
Vi vil skabe rammerne for sund aldring og styrke borgerens evner og muligheder for at tage aktiv del i eget forløb. Færre ældre skal føle sig ensomme og leve med forringet livskvalitet som følge af syg- dom.
Opgørelsen af De nationale mål for sundhedsvæ- senet i 2018 viser, at vi i Syddanmark i de seneste år har formået at reducere antallet af forebygge- lige indlæggelser blandt ældre.
8 Sundhedsaftalen 2019-2023
Mennesker med kronisk sygdom Opgørelsen af De nationale mål for sundhedsvæ- senet i 2018 viser, at vi i Syddanmark de seneste år har formået at reducere antallet af akutte ind- læggelser af patienter med KOL og type 2-diabe- tes. Vi vil bygge videre på den positive udvikling i den kommende aftaleperiode. Herunder have et særligt fokus på mennesker med flere samtidige kroniske sygdomme. Det kræver, at vi finder nye løsninger, der kan håndtere de udfordringer, der opstår, når mennesker har mere end én kronisk sygdom.
Når det er nødvendigt med en indlæggelse, vil vi tilbyde borgeren behandling, pleje og rehabilite- ring, som hænger sammen på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis. Alle parter i sund- hedsvæsenet skal levere sundhedsydelser, der er individuelt tilpasset borgeren, og som samtidig understøtter samarbejdspartnere i og udenfor egen sektor.
Vi vil på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis skabe bedre overgange:
• Vi vil styrke samarbejdet og kommunikationen i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse for at sikre, at vi trygt kan reducere antallet af færdigbehandlingsdage
• Vi sil samarbejde om medicinhåndtering for at sikre, at borgere i Syddanmark altid får den korrekte medicin
• Vi vil styrke vores samarbejde om tidlig opspo- ring af sygdom og igangsætte koordineret behandling, pleje og opfølgning, så færre borgere får brug for akutte (gen)indlæggelser.
Vi sikrer sammenhæng til uddannelses- området og arbejdsmarkedet
Uddannelse og arbejde skaber identitet og et fast holdepunkt i tilværelsen. Det er forbundet med store personlige og økonomiske omkostninger, når mennesker, på grund af psykisk eller somatisk sygdom, mister tilknytningen til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Sundhed kan være et middel til at komme i beskæftigelse, ligesom et godt arbejde er sundhedsfremmende.
Vi vil arbejde for, at andelen af borgere med psy- kisk sygdom og tilknytning til arbejdsmarkedet øges til 51%, og at andelen af borgere med soma- tisk sygdom og tilknytning til arbejdsmarkedet øges til 82% i 2023.
Vi vil styrke sårbare borgeres mulighed for at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi vil arbejde med evidensbaserede indsatser, så vi kan støtte borgeren i at mestre eget liv og dermed vende tilbage i beskæftigelse efter længere tids sygefravær.
9 Sundhedsaftalen 2019-2023
Sundhedsaftalen skal ikke alene fastlægge visioner og målsætninger. Den sætter ligeledes retningen for, hvordan vi arbejder sammen om at nå dem. Når vores fælles visioner og målsætninger skal omsættes til konkrete indsatser og initiativer, har vi fokus på følgende virkemidler:
Sæt borgeren først
Værdiskabelse for borgere
og pårørende er omdrejnings- punktet for vores indsatser og initiativer i sundhedsafta- lesamarbejdet. Vi arbejder rehabiliterende i mødet med borgeren og med afsæt i borgerens ressourcer, behov og ansvar for egen sundhed. Borgere og pårørende skal være en medskabende og ligeværdig part i planlæg- ning, beslutninger og mål- sætninger for egen sundhed og behandling. Alle parter har noget at bidrage med
– og kan have berettigede forventninger til hinanden.
Når vi udvikler og implemen- terer indsatser i Sundheds- aftalen, gør vi det i tæt samarbejde med borgere, pårørende og sundhedspro- fessionelle. Vi samarbejder med civilsamfundet og fri- villige, hvor det giver værdi for borgeren og dennes forløb.
Tænk nyt – nye samarbejdsformer
Vi har i Syddanmark en styr- keposition i forhold til anven- delsen af sundhedsteknologi, digitale løsninger og teleme- dicin, som vi vil anvende til at udvikle løsninger på fremti- dens udfordringer. Sundheds- aftalen skal styrke sammen- hæng og fortsat understøtte en effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcer i sundhedsvæsenet.
Vi vil videreudvikle vores eksisterende samarbejde om elektronisk kommunikation og koordinering af patient- forløb med det formål at styrke trygheden for den enkelte borger. Vi vil udvikle nye samarbejdsformer og samarbejdsaftaler, som muliggør, at borgere kan tilbringe mindre tid på syge- husene og mere tid i eget nærmiljø og hverdagsliv.
Herudover vil vi kvalificere de mange muligheder og samstemme den lokale op- gavevaretagelse, så borge- ren kan få ensartede tilbud uafhængigt af geografi.
Mest mulig sundhed for pengene
Vi vil med udgangspunkt i LEON-princippet 1 sikre mest mulig sundhed for de ressourcer, der bruges i det syddanske sundhedsvæsen. Vi vil se fordomsfrit på op- gaveløsningen og udvikle
samarbejdet der, hvor der er sundhedsgevinster at hente for borgeren og tilsvarende effektivisering at hente for kommuner og region.
I fællesskab vil vi tilbyde borgere i Syddanmark mere sammenhængende sund- hedstilbud tættere på deres dagligdag.
1) LEON-princippet betyder, at opgaverne skal løses på det lavest effektive omkostningsniveau
10 Sundhedsaftalen 2019-2023
I Syddanmark har vi opbygget en solid og velfunge- rende tværsektoriel organisering, som videreføres
i Sundhedsaftalen 2019-2023.
Sundhedskoordinationsudvalget har jf. Sundheds- loven ansvaret for Sundhedsaftalen og det tvær- sektorielle sundhedssamarbejde i Syddanmark.
Sundhedskoordinationsudvalget sætter den poli- tiske retning for Sundhedsaftalen og træffer de overordnede beslutninger om både udviklingen og udmøntningen af Sundhedsaftalen. Sundheds- koordinationsudvalget er sammensat af repræsen- tanter udpeget af regionsrådet, kommunerne i Syddanmark (kommunekontaktrådet) og almen praksis i regionen (PLO Syddanmark).
Praksisplanudvalget udarbejder en praksisplan, som blandt andet beskriver de indsatser, der skal varetages i almen praksis med henblik på at under- støtte de politiske visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen. Praksisplanudvalget udarbejder delaftaler for de opgaver, som almen praksis jf.
Sundhedsaftalen forpligtes til at udføre.
Patientinddragelsesudvalget bidrager til at styrke brugerperspektivet på sundhedsvæsenet med særligt fokus på det sammenhængende patient- forløb på tværs af sygehusene, praksissektoren og kommunerne. Udvalget deltager én gang årligt på et fællesmøde med Sundhedskoordinations- udvalget. Derudover kan der løbende arrangeres møder mellem formandskaberne for de respektive udvalg, når dette vurderes relevant.
Det Administrative Kontaktforum sætter på bag- grund af de politiske visioner og målsætninger den administrative retning for sundhedsaftale- samarbejdet og for implementering af Sundheds- aftalen. Den administrative organisering er ud- dybet i det administrative tillæg.
Kommunalbestyrelser og regionsråd
Sundheds- koordinationsudvalget
Det Administrative Kontaktforum
Kompetence- grupper
Patientinddragelses- udvalget
Praksisplan- udvalget
Følgegrupper
De lokale samordningsfora
Koordinations- gruppen
Kommunalt- lægelige udvalg
Arbejdsgrupper
Implementerings- grupper
IMPLEMENTERING
UDVIKLING
11 Sundhedsaftalen 2019-2023
Politisk opfølgning og samarbejde
Opfølgning på politiske visioner og målsætninger
Målsætningerne for Sundhedsaftalen er koblet til De 8 nationale mål for sundhedsvæsenet, sund- hedsprofilen og andre nationale databaser. Sund- hedskoordinationsudvalget vil én gang årligt blive præsenteret for en status på de politiske visioner og målsætninger. I den sammenhæng er der udar- bejdet dels et overblik, som løbende kan bruges til at vurdere status for hver enkelt målsætning, og dels en beskrivelse af baggrunden for hver enkelt målsætning. Begge dele findes på Region Syddanmarks hjemmeside. Den årlige status muliggør, at der både politisk og administrativt kan justeres og prioriteres i forhold til de igang- satte indsatser.
Sundhedskoordinationsudvalget har ansvaret for, at der midtvejs, og ved aftalens udløb, udarbejdes en samlet status til Sundhedsstyrelsen.
Løbende politisk samarbejde Sundhedskoordinationsudvalget vil systematisk inddrage Praksisplanudvalget og Patientinddragel- sesudvalget i implementering af og opfølgning på Sundhedsaftalen.
Sundhedskoordinationsudvalget vil styrke det poli- tiske ejerskab for Sundhedsaftalen ved årligt at af- holde et møde med kommunale udvalgsformænd med ansvar for sundhedsaftaleområdet og lokale repræsentanter fra PLO Syddanmark. Ligeledes vil Sundhedskoordinationsudvalget i aftaleperioden være vært for et midtvejsmøde, hvor der gøres status på indfrielsen af de politiske visioner og målsætninger.
Sundhedskoordinationsudvalget vil ligeledes arbej- de for at øge vidensdelingen med Sundhedskoor- dinationsudvalgene på tværs af de fem regioner med det formål at inspirere og blive inspireret til at udvikle det tværsektorielle samarbejde. Det skal ses i sammenhæng med, at Sundhedsaftalen de senere år i stigende grad er blevet sammenkoblet med implementeringen af nationale initiativer, handlingsplaner, forløbsprogrammer og kvalitets- standarder. Denne udvikling forventes at fortsætte i den kommende aftaleperiode.
Vi bygger videre på vores gode erfaringer med systematisk at integrere nationale initiativer i vores sundhedsaftalesamarbejde ved at skabe gennem- sigtighed og oversætte indholdet til den syddanske kontekst.
Bilaterale samarbejder
Der igangsættes løbende mange samarbejds- projekter i Syddanmark med relevans for det tvær- sektorielle samarbejde. For at sikre, at Sundheds- koordinationsudvalget er orienteret om, hvad der udvikles lokalt, og for at understøtte, at erfaringer fra succesfulde projekter deles mellem parterne
og understøtter visionerne i Sundhedsaftalen, vil Sundhedskoordinationsudvalget have et særligt fokus på disse samarbejder igennem aftale- perioden.
Sundhedskoordinationsudvalget vil på de årlige møder med udvalgsformændene drøfte, om der er projekter, det vil være relevant at arbejde for at udbrede.
Sammenhæng mellem Sundhedsaftalen og Praksisplanen
Sundhedsaftalens visioner og målsætninger er udgangspunktet for Praksisplanen 2020-2023, og derfor skal Sundhedsaftalen og Praksisplanen ses i en sammenhæng. Praksisplanen udgør rammen, der sikrer grundlaget for Sundhedsaftalens gen- nemførelse og implementering i almen praksis.
Vi vil i løbet af aftaleperioden bygge videre på et gensidigt og forpligtigende samarbejde, hvor der for de indsatser, som ikke kan håndteres inden for den gældende overenskomst og aftalegrundlag, udarbejdes lokalaftaler for praktiserende læger
i Syddanmark.
12 Sundhedsaftalen 2019-2023
13 Sundhedsaftalen 2019-2023
2018 (baseline) 2019 | |||||
Vi samarbejder om forebyggelse for: | |||||
Vi vil reducere andelen af unge (16 -24 år), der | 16,5% | 15,3% | |||
ryger dagligt til maksimalt 10% | |||||
Vi vil reducere andelen af daglige rygere til max. 13% | 18,5% | 17,3% | |||
Vi vil reducere andelen af børn og unge (6-16 år) | Overvægt | Svær overvægt | Overvægt | Svær overvægt | |
med overvægt og svær overvægt: | |||||
• 6-8 år | 9,7% | 3,3% | 9,5% | 3,1% | |
• 9-13 år | 15,1% | 3,6% | 15,0% | 3,5% | |
• 14-16 år | 15,6% | 3,3% | 15,1% | 3,3% | |
Vi vil reducere andelen af unge (16 år+) og voksne | |||||
med moderat og svær overvægt til maksimalt: | |||||
• 43% for kvinder | 48% | 47% | |||
• 58% for mænd | 62,0% | 61,2% | |||
Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år) med | |||||
dårlig mental trivsel til maksimalt: | |||||
• 8% for mænd | 11,4% | 10,7% | |||
• 16% for kvinder | 23,1% | 21,7% | |||
Vi arbejder for bedre overgange for: | |||||
Vi vil reducere antallet af akutte genindlæggelser inden for 30 dage til maksimalt: | |||||
• 10% for somatisk patienter | 11,1% | 10,9% | |||
• 15% for psykiatriske patienter | 22,1% | 20,7% | |||
Vi vil reducere antallet af færdigbehandlingsdage på sygehusene til 1 dag for: | |||||
• somatiske patienter | 2,3 dage | 2,0 dage | |||
• psykiatriske patienter | 1,6 dage | 1,5 dage | |||
Vi vil reducere overdødeligheden blandt borgere med udvalgte psykiske lidelser til maksimalt 2,8% | * | 3,2% | |||
Vi vil reducere antallet af forebyggelige indlæggelser af ældre patienter til max. 35 per 1000 ældre | 48 per 1000 | 45 per 1000 | |||
Vi vil reducere antallet af akutte indl. af diabetes type 2-patienter til max. 270 per 1000 diabetes type 2-pa. | 291 per 1000 | 287 per 1000 | |||
Vi vil reducere antallet af akutte indlæggelser af KOL-patienter til max. 380 per 1000 KOL-patienter | 451 per 1000 | 436 per 1000 | |||
Vi sikrer sammenhæng til: | |||||
Vi vil sikre, at andelen af unge med psykiske lidelser, som fuldfører en ungdomsuddan., er øget til min. 53% | * | 50,3% | |||
Vi vil sikre, at andelen af somatisk syge, som fast- holdes på arbejdsmarkedet, er øget til min. 82% | 79,6% | 80,1% | |||
Vi vil sikre, at andelen af psykisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet, er øget til minimum 50% | 48,9% | 49,3% | |||
* I 2018 er der ikke en baseline for tallene, da tallene er opgjort første gang i De nationale mål for 2019.
14 Sundhedsaftalen 2019-2023
MÅLOPFYLDELSESOVERBLIK
2020 2021 2022 2023 | ||||||||
Vi samarbejder om forebyggelse for: | ||||||||
14,1% | 12,8% | 11,6% | 10,4% | |||||
16,1% | 14,9% | 13,7% | 12,5% | |||||
Overvægt | Xxxx overvægt | Overvægt | Svær overvægt | Overvægt | Svær overvægt | Overvægt | Svær overvægt | |
9,3% | 2,9% | 9,1% | 2,6% | 8,9% | 2,5% | 8,6% | 2,3% | |
14,8% | 3,4% | 14,7% | 3,3% | 14,5% | 3,2% | 14,4% | 3,1% | |
14,7% | 3,3% | 14,2% | 3,3% | 13,7% | 3,3% | 13,2% | 3,3% | |
46% | 45% | 44% | 43% | |||||
60,4% | 59,5% | 58,8% | 58,0% | |||||
10,4% | 9,4% | 8,7% | 8,0% | |||||
20,3% | 18,9% | 17,5% | 16,0% | |||||
Vi arbejder for bedre overgange for: | ||||||||
10,7% | 10,4% | 10,2% | 10,0% | |||||
19,3% | 17,8% | 16,4% | 15,0% | |||||
1,8 dage | 1,5 dage | 1,3 dage | 1 dag | |||||
1,4 dage | 1,2 dage | 1,1 dage | 1 dag | |||||
3,1% | 3,0% | 2,9% | 2,8% | |||||
43 per 1000 | 40 per 1000 | 38 per 1000 | 35 per 1000 | |||||
283 per 1000 | 278 per 1000 | 274 per 1000 | 270 per 1000 | |||||
422 per 1000 | 408 per 1000 | 394 per 1000 | 380 per 1000 | |||||
Vi sikrer sammenhæng til: | ||||||||
50,8% | 51,5% | 52,2% | 53% | |||||
80,6% | 81,0% | 81,5% | 82% | |||||
49,7% | 50,2% | 50,6% | 51% | |||||
15 Sundhedsaftalen 2019-2023
Version 1.0
16049 - Grafisk Service, Region Syddanmark - 11.2019
Region Syddanmark | Daxxxxxx 00 x 0000 Xxxxx x xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx