RESUMÉ
Godkendelse af N1 Randers A/S metode for Nettilslutningsaftale for kategori B-, C- og D- produktionsanlæg
21. april 2021 21/04382 NIJO
RESUMÉ
N1 Randers A/S har anmeldt metode for nettilslutningsaftale for kategori B-, C- og D-produktionsanlæg med henblik på Forsyningstilsynet godkendelse.
Metoden vedrører det aftalegrundlag som netvirksomheden ønsker at benytte ved nettilslutning af produktionsanlæg af type B, C og D, når disse anlæg tilsluttes til netvirksomhedens distributionsnet.
Den anmeldte metode følger uden afvigelser Dansk Energis standardiserede vej- ledning for nettilslutningsaftale for kategori B-, C- og D-produktionsanlæg. Forsy- ningstilsynet har taget Dansk Energis standardiserede vejledning for nettilslut- ningsaftale for kategori B-, C- og D-produktionsanlæg til efterretning den 24. marts 2021. Denne tilkendegivelse er tidsbegrænset og er gældende indtil den 1. januar 2023.
Den anmeldte metode skal godkendes af Forsyningstilsynet, før netvirksomheden må tage metoden i anvendelse. Dette fremgår af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010 (metodebekendtgørelsen).
AFGØRELSE
Forsyningstilsynet godkender N1 Randers A/S metode for nettilslutningsaftale for kategori B-, C- og D-produktionsanlæg, som anmeldt til tilsynet den 25. marts 2021.
Afgørelsen er truffet i medfør af elforsyningslovens § 73 a, stk. 1.
Metodegodkendelsen er midlertidig, og er gældende indtil den 1. januar 2023.
Sagens baggrund og begrundelsen, herunder de forudsætninger som Forsynings- tilsynet har lagt til grund for sin konklusion, fremgår nedenfor i afgørelsens be- grundelsesafsnit.
FORSYNINGSTILSYNET
Xxxxxxxxx 00
3300 Frederiksværk
Tlf. 0000 0000
xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
SAGSFREMSTILLING
N1 Randers A/S har den 25. marts 2021 anmeldt metode for nettilslutningsaftale for kategori B, C- og D produktionsanlæg.
Metoden vedrører det aftalegrundlag som netvirksomheden ønsker at benytte ved nettilslutning af produktionsanlæg af type B, C og D, når disse anlæg tilsluttes til netvirksomhedens distributionsnet.
Det fremgår af anmeldelsens vedlagte bilag (skema 2) at metoden for nettilslut- ningsaftale for kategori B-, C- og D-produktionsanlæg er uden afvigelser fra Dansk Energis tilsvarende branchevejledning.
Forsyningstilsynet har den 24. marts 2021 taget Dansk Energis standardiserede vejledning for nettilslutningsaftale for kategori B-, C- og D-produktionsanlæg til efterretning i medfør af elforsyningslovens § 73 b.
RETSGRUNDLAG
Følgende bestemmelser indgår i Forsyningstilsynets vurdering: Lov om elforsyning (lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020):
Elforsyningslovens § 73 a om metodegodkendelse af betingelser m.m.:
§ 73 a. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet fastsættes af de kollek- tive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet.
Stk. 2. Forsyningstilsynet kan godkende metoder for begrænsede købergrupper og for et begrænset tids- rum som led i kollektive elforsyningsvirksomheders metodeudvikling. Forsyningstilsynet kan sætte vilkår for godkendelsen af sådanne metoder.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af de metoder, der an- vendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, herunder tariffer.
Elforsyningslovens § 73 b om tilsyn med branchevejledninger:
§ 73 b. Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser m.v. for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser. Forsyningstilsynet fører til- syn med sådanne standardiserede vejledninger efter regler fastsat af tilsynet.
Metodebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010 om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Xxxxxxxxx.xx’s me- toder for fastsættelse af tariffer m.v.):
Det følger af metodebekendtgørelsens § 1 og § 4, at Forsyningstilsynet forudgå- ende skal godkende metoden til fastsættelse af betingelser og at metoden kan følge en branchevejledning:
§ 1. Netvirksomheder, regionale transmissionsvirksomheder og Xxxxxxxxx.xx skal anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer, til Energitilsynets godkendelse.
Stk. 2. Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for virksomhedernes anvendelse af betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer.
Stk. 3. Godkendte metoder offentliggøres af virksomhederne med angivelse af datoen for tilsynets god- kendelse.
Stk. 4. Virksomhederne skal søge godkendelse af efterfølgende ændringer i metoderne, herunder ændrin- ger som følge af pålagte myndighedskrav.
§ 4. Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder kan i deres anmeldelse basere sig på stan- dardiserede metoder, der er entydigt fastlagt i branchevejledninger og lignende, idet virksomhederne i deres anmeldelse af metoden efter § 1 specifikt redegør for afvigelser fra standarden.
FORSYNINGSTILSYNETS BEGRUNDELSE FOR AFGØRELSEN
N1 Randers A/S har anmeldt metode for nettilslutningsaftale for kategori B-, C- og D-produktionsanlæg med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse.
Det fremgår af elforsyningslovens § 73 a, stk. 1, at de kollektive elforsyningsvirk- somheder kan fastsætte betingelser for anvendelse af transmissions- og distribu- tionsnettet efter offentliggjorte metoder, der er godkendt af Forsyningstilsynet.
Af § 4 i bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010 (herefter metodebe- kendtgørelsen) kan netvirksomheder i deres anmeldelse basere sig på standardi- serede metoder, der er entydigt fastlagt i branchevejledninger og lignende.
Den anmeldte metode følger uden afvigelser Dansk Energis standardiserede vej- ledning for nettilslutningsaftale for kategori B-, C- og D-produktionsanlæg. Forsy- ningstilsynet har taget Dansk Energis standardiserede vejledning for nettilslut- ningsaftale for kategori B-, C- og D-produktionsanlæg til efterretning den 24. marts 2021.
Forsyningstilsynet lægger vægt på, at den anmeldte metode følger Dansk Energis standardiserede vejledning, som Forsyningstilsynet har taget til efterretning. På denne baggrund vurderer Forsyningstilsynet, at den anmeldte metode for nettil- slutningsaftale for kategori B-, C- og D-produktionsanlæg er objektiv, rimelig, gen- nemsigtig og ikke-diskriminerende.
Forsyningstilsynet kan på denne baggrund godkende den anmeldte metode. Af- gørelsen er truffet i medfør af elforsyningslovens § 73 a, stk. 1.
Tilsynets godkendelse af metodens punkt 2.3, 5.12, 9.3 og 11 bygger på neden- stående forudsætninger:
For så vidt angår metodens punkt 2.3 vedrørende sikkerhedsstillelse, lægger tilsy- net
til grund, at bestemmelsen alene gælder for produktionsanlæg på 1,5 MW eller derover.
Metodens punkt 5.12 benytter begrebet ”skærpede driftssituationer”. Forsy- ningstilsynet har ved sin godkendelse af punkt 5.12 lagt til grund, at begrebet
”skærpede driftssituationer” er sammenfaldende med begrebet ”alarmtilstand” som defineret i forordning (EU) 2017/1485 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer artikel 18, stk. 2.
Forsyningstilsynets godkendelse af punkt 5.12 bygger endvidere på det grundlag, at regulering af produktionsanlæg i eldistributionsnettet som beskrevet i meto- dens punkt 5.12 kan ske ved enten 1) meddelelse fra Energinet, eller 2) som led i netvirksomhedens forpligtigelser til at opretholde den tekniske kvalitet i nettet i medfør af elforsyningslovens § 22, stk. 1, nr. 1.
Til at opretholde den tekniske kvalitet i nettet, fastsætter bekendtgørelse om va- retagelse af netvirksomhedsaktiviteter1 i kapitel 5 regler for netvirksomhedernes anskaffelse af ikke-frekvensrelaterede systembærende ydelser, og fastsætter i ka- pitel 6 regler for netvirksomhedernes anskaffelse af fleksibilitetsydelser. Sådanne metoder i medfør af bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter kapitel 5 og 6 skal godkendes af Forsyningstilsynet, før de kan finde anvendelse i medfør af metodens punkt 5.12.
For så vidt angår metodens punkt 9.3 om genforhandling godkender Forsynings- tilsynet bestemmelsen under forudsætning af, at genforhandlingen ikke kan af- grænses til forhold der indtræder efter nettilslutningstidspunktet, og at nettilslut- ningsaftaler der indeholder betingelser om priser og anvendelse af distributions- nettet, skal godkendes af Forsyningstilsynet efter de sædvanlige regler om god- kendelse af sådanne bestemmelser, hvorefter nettilslutningsaftalen skal være i overensstemmelse med såvel dansk ret som EU-ret.
Forsyningstilsynet vurderer, at metodens punkt 11 kan anses for en information om den politiske aftale om ophør af udligningsordningen2, og at der som følge heraf kan forventes at blive vedtaget nye regler, som kan få betydning for retsfor- holdet mellem parterne.
Metodens punkt 11 bygger på, at ændringer i nettilslutningsaftalen sker på bag- grund af Forsyningstilsynets metodegodkendelse, når og hvis der vedtages lov- ændringer der introducerer en producentbetaling.
At ændringerne i nettilslutningsaftalen hviler på Forsyningstilsynets metodegod- kendelse, vurderer tilsynet kan sikre, at ændringerne sker på objektive, gennem- sigtige, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår, og at der gennemføres ensly- dende ændringer i alle de berørte nettilslutningsaftaler.
Forsyningstilsynet godkender på ovenstående baggrund metodens punkt 11. Metodegodkendelsen er midlertidig, og er gældende indtil 1. januar 2023.
1 Bekendtgørelse nr. 2242 af 29. december 2020.
2 Politisk aftale af 21. december 2021 om ophør af udligningsordningen.
Ovenstående forudsætninger var forudsætninger for Forsyningstilsynet tilkende- givelse om Dansk Energis standardiserede vejledning for nettilslutningsaftale for kategori B-, C- og D-produktionsanlæg af 24. marts 2021. Da denne anmeldelse baserer sig på denne standardiserede aftale gør de samme forudsætninger sig derfor gældende for denne godkendelse. For nærmere begrundelse for forudsæt- ningerne henvises til tilkendegivelsen af 24. marts 2021.
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Forsyningstilsynet bemærker, at tilsynet til enhver tid kan tage den godkendte metoder op til fornyet bedømmelse, hvis situationen giver anledning hertil.
Forsyningstilsynets afgørelse om metodegodkendelsen vil blive offentliggjort på Forsyningstilsynets hjemmeside jf. elforsyningsloven § 78 b, stk. 1.
Den godkendte metode skal endvidere offentliggøres af netvirksomheden på dennes hjemmeside med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. § 1, stk. 3 i me- tode-bekendtgørelsen.
Forsyningstilsynets godkendelse af metoden og netvirksomhedens offentliggø- relse af den godkendte metode er en forudsætning for anvendelsen af metoden, jf. elforsyningslovens § 73, stk. 2, og metodebekendtgørelsens § 1, stk. 2.
KLAGEVEJLEDNING
Eventuel klage over denne afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 89,
stk. 1, i lov om elforsyning. Klage skal være skriftlig og være indgivet inden 4 uger efter, at Forsyningstilsynets afgørelse er meddelt.
Klagen indgives til:
Energiklagenævnet Nævnenes Hus Toldboden 2
8800 Viborg
Tlf.: 00 00 00 00
Energiklagenævnets kontortid kan have betydning for, om klagen er indgivet i rette tid. Nærmere information om klagefristen, hvem der kan klage (klageberet- tiget) og nævnets klagebehandling fremgår af Energiklagenævnes hjemmeside xxx.xxx.xx.
Med venlig hilsen
Xxxxxx Xxxxxxxx-Xxxxxxxxx (FSTS) Fuldmægtig
Tlf. x00 00000000