Evaluering af sorteringsforsøget ”Frøgården”
Dato: 30. december 2016
Evaluering af sorteringsforsøget ”Frøgården”
Baggrund
AffaldPlus overtog pr. 1. januar 2012 de sidste to genbrugspladser i Faxe Kommune og i den forbindelse samtidig driften af sorteringsforsøget ”Frøgården”. Der foreligger en aftale imellem Frøgården og Faxe Kommune (daværende Haslev Kommune) fra 2001, som regulerer rettigheder og pligter ifm. forsøget.
Det er således Faxe Kommune, som er aftalepart, mens det er AffaldPlus, der siden 2012 har varetaget driften af forsøgsordningen.
Forsøgsordningen siden 2012
Frøgårdens sortering omfattede frem til 2014 følgende:
• Småt brændbart affald
• Stort brændbart affald
• Deponi
• Haveaffald
• Pap
• Jern & metal (Frøgårdens egen aftale med Stena)
I forbindelse med et borgermøde om lukning af Faxe Genbrugsplads (august 2014), blev AffaldPlus af en borger gjort opmærksom på mangelfuld kvalitet i sorteringen på Frøgården. Siden har AffaldPlus og Faxe Kommune været i lejlighedsvis dialog om tilpasning af forsøget med fokus på kvaliteten i affaldssorteringen.
8 medarbejdere fra Frøgården deltog i kurset ”ressourcehåndtering” i august 2015. Kurset er et internt kursus, som er et af de kurser alle genbrugsvejledere i AffaldPlus gennemgår. Kurset var en stor succes med meget gode tilbagemeldinger fra deltagerne.
Status for Frøgårdens sortering pr. december 2016 er følgende:
• Småt brændbart affald
• Stort brændbart affald
• Xxxxxxxxxx, er nu en ringeordning forår og efterår
• Pap
• Jern & metal (Frøgården egen aftale med Stena)
• Elektronik affald, hård plast, tøj & sko er netop indført og bringes til Haslev Genbrugsplads ved egen foranstaltning. Flere fraktioner overvejes
Der er pt. kun AffaldPlus-containere til småt og stort brændbart samt pap permanent. Frøgården låner samtidig småbure til elektronik, plast mv. og få gange om året containere til haveaffald.
I perioden har Frøgården indført skiltning af alle affaldsfraktioner svarende til AffaldPlus modellen. Medarbejderne på Frøgården kontakter genbrugsvejleder på Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxx ifm. driften – herunder faglige spørgsmål om korrekt sortering.
I bilag 1 ses en oversigt over de forskellige fraktioner for årene 2014 til 2016, hvor årene 2012 og 2013 ligger omtrentlig som 2014. Mængderne for 2016 er pr. oktober.
Det ses bl.a. følgende:
• Affaldsmængden afhentet på lokaliteten er faldet fra ca. 120 ton til ca. 54 ton
• At småt og stort brændbart er reduceret fra i alt ca. 46 ton til ca. 27 ton
• At der ikke oplagres deponi længere. De små mængder som måtte opstå, sorteres fra og køres direkte til genbrugspladsen. Dermed er de næsten 30 ton deponi udsorteret til genanvendelse eller forbrænding
• Xxxxxxxxxx afhentes kun forår og efterår. På andre tidspunkter køres haveaffaldet direkte til genbrugspladsen
Læringselementer
Konkret dialog mellem Frøgården og AffaldPlus/Faxe Kommune både på ledelsesplan og i praksis, hvor ikke mindst kontakten mellem genbrugsvejledere og medarbejdere på Frøgården har været en stor succes – i særlig grad har kurset ”ressourcehåndtering” løftet kompetenceniveauet og flyttet fokus.
Det er en klar fordel, at en lokal sorteringsplads er aflukket og kun betjenes af medarbejdere, som har modtaget uddannelse i affaldssortering.
Det ser ud til at behovet for container for haveaffald kun er relevant i en meget begrænset periode forår og efterår. Erfaringerne har bl.a. givet anledning til at udvikle AffaldPlus` nye koncept for genbrugspladsernes henteordning (ordning for storskrald og haveaffald), som efter anmodning netop er tilbudt Slagelse Kommune.
Jo flere affaldsfraktioner medarbejderne på Frøgården har plads til i form af eget opsamlingsmateriel, jo lettere og bedre sorteres affald.
Konklusion
Forsøgsordningen har været en stor succes, hvor affaldet sorteres langt bedre nu end tidligere. Reduktion i mængden til forbrænding og affaldsmængden til deponi er stort set elimineret. Der opbevares færre mængder affald lokalt og Frøgården kører mere direkte til genbrugspladsen.
Samtidig er de fysiske forhold på Frøgården – herunder plads og indretning, skiltning, systematik – blevet pænere og mere overskuelige.
AffaldPlus anbefaler, at forsøgsordningen kører videre frem til udgangen af 2018, hvor det forventes at de ny henteordninger for papir, pap, glas, metal, plast, bioaffald og restaffald er fuldt implementeret. Det anbefales ligeledes, at der løbende udvikles på forsøgsordningen med fokus på genbrug og genanvendelse. I løbet af 2018 bør det vurderes om forsøgsordningen skal gøres permanent og i givet fald hvordan.
Xxxxx Xxxxxxxx Afdelingschef, Genbrug og udvikling
Bilag 1: Oversigt over affaldsfraktioner og mængder på Frøgården 2014-16
Affaldssortering på Frøgården (Lejerbo, Haslev)
Bilag 1
Fraktion | 2014 | 2015 | 2016¹ | |||
ton | % | ton | % | ton | % | |
Småt brændbart | 25.160 | 20,9 | 16.660 | 31,1 | 10.520 | 25,4 |
Deponi | 29.420 | 24,4 | 3.220 | 6,0 | 0 | 0,0 |
Stort brændbart | 21.280 | 17,7 | 10.600 | 19,8 | 6.120 | 14,8 |
Haveaffald | 29.760 | 24,7 | 14.620 | 27,3 | 15.020 | 36,3 |
Pap | 4.650 | 3,9 | 3.710 | 6,9 | 2.560 | 6,2 |
Metal | 10.117 | 8,4 | 4.780 | 8,9 | 7.190 | 17,4 |
El-skrot, fraktion 3 og 4 (opstart ultimo, 2016, vægt 285 kg. pr. bur) | 0,0 | |||||
0 | ||||||
Kabler (opstart ultimo 2016, vægt 120 kg. pr. container) | 0,0 | |||||
0 | ||||||
Tøj & Sko (opstart ultimo 2016, vægt xxx kg. pr. container) | 0,0 | |||||
0 | ||||||
Hård plast (opstart ultimo 2016, vægt xxx kg. pr. container) | 0,0 | |||||
0 | ||||||
I alt | 120.387 | 100 | 53.590 | 100 | 41.410 | 100,0 |
¹ Mængdetal pr okt. 16
Genanvendelse | 44.527 | 37,0 | 23.110 | 19,2 | 24.770 | 20,6 |
Forbrænding | 46.440 | 38,6 | 27.260 | 22,6 | 16.640 | 13,8 |
Deponi | 29.420 | 24,4 | 3.220 | 2,7 | 0 | 0,0 |
Fraktion | Operatør | Materiel |
- tilpasses løbende | ||
Småt brændbart | AffaldPlus | Komprimator |
Deponi | AffaldPlus | ophørt 14/4-15 |
Stort brændbart | AffaldPlus | 14 m³ container, åben |
Haveaffald | AffaldPlus | Ringeordning pr 2016, forår og efterår |
Pap | X. Xxxxxx | 10 m³ vip |
Metal | Stena Metal | Stor vip-container |
El-skrot, fraktion 3 og 4 (opstart ultimo, 2016, vægt 285 kg. pr. bur) | AffaldPlus | 4 trådbure, skiftes på GBP, forestås af Lejerbo |
Kabler (opstart ultimo 2016, vægt 120 kg. pr. container) | AffaldPlus | 1x600 l. container, skiftes på GBP, forestås af Lejerbo |
Tøj & Sko (opstart ultimo 2016, vægt xxx kg. pr. container) | AffaldPlus | 1x600 l. container, skiftes på GBP, forestås af Lejerbo |
Hård plast (opstart ultimo 2016, vægt xxx kg. pr. container) | AffaldPlus | 1x600 l. container, skiftes på GBP, forestås af Lejerbo |