Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014
Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014
27. oktober 2010
Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fi- reårige aftaler – dækkende perioderne 2003-2006 samt 2007-2010 – været inde i en me- get gunstig udvikling. Der er i perioden sket en nødvendig modernisering af uddannel- serne samt en løbende tilpasning af en række af uddannelserne til de europæiske afta- ler om uddannelsesstruktur og -udvikling (Bolognaaftalen). Dette er sket i lighed med de øvrige videregående uddannelser i Danmark.
På den baggrund ønsker Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristende- mokraterne med flerårsaftalen for Kulturministeriets videregående uddannelser 2011- 2014, at skabe en ramme, der både økonomisk og indholdsmæssigt sikrer stabilitet og forsat udvikling af uddannelserne.
Udviklingen af Kulturministeriets uddannelser skal ske i overensstemmelse med rege- ringens ambition om, at de danske videregående uddannelser skal være i verdensklasse og kunne leve op til internationale standarder på de fagområder, uddannelserne dækker.
Uddannelsesinstitutionernes uddannelsestilbud, forskningen, det kunstneriske udvik- lingsarbejde men også den kunstneriske profil er blevet et konkurrenceparameter, hvor der måles efter internationale standarder. Den internationale kvalitet og en fortsat øget omverdensopmærksomhed skal således sikres på alle uddannelsesinstitutionernes akti- vitetsområder.
Den politiske aftale udmøntes i rammeaftaler mellem Kulturministeriet og uddannel- sesinstitutionerne. Aftalerne vil have fokus på institutionernes samfundsmæssige mål og effekter og vil sikre ledelsen store frihedsgrader i valget af de strategier og hand- lingsplaner, der på den enkelte institution lægges til grund for at opnå de udpegede mål og effekter.
Aftalen indeholder følgende indsatsområder:
1. Bæredygtige uddannelsesmiljøer
2. Uddannelse i verdensklasse
3. Forskning, innovation og kunstnerisk udvikling
4. Arbejdsmarked og beskæftigelse
Dok. nr. 719514
1. Bæredygtige uddannelsesmiljøer
Med aftale af 12. maj 2009 besluttede partierne bag flerårsaftalen 2007-10 at fusionere blandt andet en række konservatorier samt at iværksætte en samlokalisering af Dan- marks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole på Holmen. Samlokaliseringen forventes endeligt implementeret primo 2011.
I forlængelse heraf iværksættes en fusion af Danmarks Designskole og Kunstakademi- ets Arkitektskole. Det forudsættes, at den fusionerede institution fortsat udbyder såvel arkitektuddannelse som designuddannelse.
Den fusionerede institution – der senest etableres pr. 1. januar 2012 – ledes af en besty- relse udpeget af kulturministeren. Bestyrelsen ansætter rektor.
For at skabe ensartede ledelsesforhold på alle arkitekt- og designskoler under Kultur- ministeriet etableres der tilsvarende en bestyrelse til at lede Arkitektskolen Aarhus. Bestyrelsen udpeges af kulturministeren og bestyrelsen ansætter rektor. Ministeren drøfter sammensætningen af bestyrelserne med aftaleparterne.
Kulturministeren udarbejder regler, der sikrer, at bestyrelsens sammensætning afspej- ler institutionens samlede opgaver. Bestyrelsen sammensættes af et flertal af udefra- kommende medlemmer samt af repræsentanter for ansatte og studerende.
Bestyrelsen skal fremme institutionens strategiske virke og have indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling samt de ansættelsesområder og erhverv, som institutionen uddanner til. De udefrakommende medlemmer skal desuden tilsammen repræsentere erfaring med ledelse, organisation og økonomi.
Styrelsesreglerne på Kunstakademiets Billedkunstskoler og Kunstakademiets Konser- vatorskole, hvorefter rektor som hovedregel vælges kollegialt, ændres, så rektor frem- over ansættes af kulturministeren.
På de to institutioner justeres skolerådenes beføjelser svarende til de regler, der er gæl- dende på øvrige uddannelsesinstitutioner, hvor rektor ansættes af kulturministeren.
Alle ændringer af styrelsesreglerne gennemføres senest pr. 1. januar 2012, idet der etableres overgangsordninger for rektorer ansat eller valgt under de eksisterende sty- relsesregler.
2. Uddannelser i verdensklasse
Akkrediteringen af uddannelserne på de første 6 af Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner er gennemført i 2009-10. Akkrediteringen af de øvrige uddan- nelser gennemføres inden udgangen af 2014.
Akkrediteringen udgør en grundlæggende kvalitetssikring af uddannelserne efter in- ternationale standarder. Parallelt med akkrediteringerne skal uddannelsesinstitutio- nerne fortsat udvikle interne – og fælles – kvalitetssikringssystemer, der fastholder de
enkelte fagområders fokus på kvalitetsudvikling på internationalt niveau af uddannel- sesudbuddet, forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
Indplaceringen i den nationale kvalifikationsramme af en række af de mindre uddan- nelsesområder inden for musik, scenekunst, film, kunsthåndværk og forfatteruddannel- sen udestår og skal derfor afklares i aftaleperioden.
Der iværksættes som opfølgning på teaterudvalgets rapport en udredning af uddannel- sesstrukturen og arbejdsdelingen mellem uddannelsesinstitutionerne på hele det sce- nekunstneriske uddannelsesområde. Følgende institutioner og uddannelser vil indgå i udredningen: Statens Teaterskole, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillersko- le, Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Det Danske Musicalakademi i Fredericia samt Odsherred Teaterskole. Udvalget skal i udredningen inddrage nationale og internationale erfaringer med alternative scene- kunstuddannelser – eksempelvis med vægt på mere fysiske eller tværkunstneriske for- mer for teaterudtryk, herunder artistområdet.
Udredningen udarbejdes af et af kulturministeren nedsat udvalg, der skal give anbefa- linger om fremtidig organisering af området – herunder en struktur for efter- og videre- uddannelsen – til gavn for beskæftigelsen, bredden i uddannelsesudbuddet og den fagli- ge udvikling af scenekunsten.
På baggrund af udredningen tager kulturministeren, efter drøftelse med aftaleparterne, stilling til en hensigtsmæssig samlet uddannelsesstruktur og dimensionering på scene- kunstområdet.
Udredningen om det scenekunstneriske uddannelsesområde forventes afsluttet april 2012.
Odsherred Teaterskole vil i perioden modtage et statstilskud til efteruddannelse inden for børne- og ungdomsteater, som svarer til det tilskud, som skolen hidtil har fået af Kulturministeriet.
3. Forskning, kunstnerisk udvikling og innovation
Der skal i løbet af aftaleperioden skabes tværgående strukturer for forskeruddannelse og forskningsmiljøer, der sikrer, at de mindre forskningsmiljøer støttes i deres forsk- ningsaktiviteter. Ligeledes skal der udvikles strukturer, der sikrer tværfagligt samar- bejde inden for kunstnerisk udvikling og forskning, specielt hvor dette styrker instituti- onernes interaktion med erhvervet.
Kulturministeriet færdiggør i 2011 en redegørelse om kunstnerisk udviklingsvirksom- hed, der skal belyse status og pege på fremadrettede strategier for dette særlige viden- felt på de kunstneriske uddannelser. Resultaterne af udredningsarbejdet indarbejdes i relevant omfang i regelsæt og rammeaftaler med uddannelsesinstitutionerne.
Dimittendernes kompetencer inden for innovation og entreprenørskab skal afdækkes og styrkes. Hensigten er, at disse uddannelses kompetencer skal inddrages i uddannelser- nes udviklingsstrategier og aktiveres over for erhvervene.
4. Arbejdsmarkedet og beskæftigelse
Beskæftigelsessituationen på Kulturministeriets videregående uddannelser skal forsat følges tæt, med henblik på at uddannelser samt efter- og videreuddannelse tilpasses samfundets behov.
Institutionerne skal løbende tilpasse sig ændrede forhold på arbejdsmarkedet og bringe kunstneriske kompetencer i spil i nye erhvervssammenhænge. Derfor skal der skabes mere fleksible rammer for efter- og videreuddannelsesmuligheder på den enkelte insti- tution samt koordinering af fælles udbud på tværs af uddannelsesinstitutionerne.
Strukturerne og indsatsen på området skal udvikles med respekt for den type arbejds- marked, som Kulturministeriets uddannelser sigter mod.
Uddannelsesinstitutionerne skal søge at etablere nye alliancer med andre videnprodu- cerende institutioner på tværs af ministerområderne. Institutionerne skal afsøge mu- ligheder for udvidede samarbejder med universiteterne og det private erhvervsliv for at optimere uddannelsesudbuddet og muligheden for afsætning af færdiguddannede. Afta- leparterne lægger desuden vægt på, at samarbejdet mellem The Animation Workshop i Viborg og Kulturministeriets uddannelser forsat udvikles.
Den økonomiske ramme
Den samlede økonomiske ramme for Kulturministeriets uddannelser for perioden 2011- 2014 fremgår af FFL2011 og forudsættes at finansiere et aktivitetsniveau – antal fi- nansårsstuderende – pr. år i aftaleperioden, svarende til niveauet i 2010.
Kulturministeriet vil iværksætte udviklingen af forslag til en transparent takstmodel, der i vid udstrækning vil være sammenlignelig med – og hvile på samme indbyggede hensyn som – Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriets bevillingsmodeller. Takstmodellen vil tage hensyn til institutionernes særlige huslejeudgifter. I forbindelse med arbejdet belyses fordele og ulemper ved evt. overgang til selveje, samt hvorvidt Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner skal kunne hjemtage patenter i lighed med universiteterne.
Udredningsarbejdet afsluttes 1. juli 2011.
Der foretages i aftaleperioden en udligning af økonomien vedrørende uddannelse og forskning mellem Danmarks Designskole og Designskolen Kolding samt mellem Kunst- akademiets Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus.
Designskolen Kolding vil gradvist i aftaleperioden blive kompenseret for den årlige momsudgift på 2,6 mio. kr.
Danmarks Designskole og Designskolen Kolding tilføres hvert år i aftaleperioden et be- løb svarende til en bevillingsforøgelse på 1.000 kr. pr. finansårsstuderende. Dermed løf-
tes designuddannelsernes bevilling med i alt 4.000 kr. pr. finansårsstuderende i aftale- perioden. Bevillingsforøgelserne sker inden for den samlede afsatte økonomiske ramme.
Aftalen udmøntes i rammeaftaler mellem Kulturministeriet og uddannelsesinstitutio- nerne.
Området vil være omfattet af generelle tværgående effektiviseringsinitiativer, besparel- ser og lignende.
S, SF og R indgår aftalen inden for den anførte økonomiske ramme, men bemærker, at partierne ikke kan tilslutte sig regeringens generelle økonomiske politik.