Evalueringsrapport for Resultatkontrakt 2012
mellem Aabenraa Kommune og Erhvervenes Hus Aabenraa, april 2013
Evalueringsrapport for Resultatkontrakt 2012
ved Erhvervenes Hus Aabenraa (EHAA)
Aabenraa Kommunes overordnede erhvervspolitiske målsætning er at skabe nye - samt fastholde og udvikle de eksisterende virksomheder. Samtlige indsatsområder skal være med til at støtte denne målsætning.
Resultatkontrakt 2012 indeholder 8 indsatsområder. Da EHAA ikke kan øve direkte indflydelse på indsatsom- råderne 6, 7 og 8, ”Infrastruktur, ”Markedsføring” og ”Internationalisering”, indeholder resultatkontrakten ikke målopfyldelse for disse. De fremgår derfor ikke af afrapporteringen, men er omfattet af bilaget ”Ledelsesberet- ning 2012”.
Afrapporteringen skal beskrive indsatser og resultatmål, og afspejle de aktiviteter og tiltag, som EHAA har ud- ført for erhvervslivet i henhold til Handlingsplan 2012. Herudover er en statistisk opgørelse over, hvilke virk- somheder og iværksættere EHAA har været i kontakt med i 2012, en del af afrapporteringen. EHAAs årsregn- skab for 2012 er ikke en del af evalueringsrapporten, men sendes særskilt til Aabenraa Kommune ved Kultur, Miljø & Erhverv. Ledelsesberetningen, som er godkendt af EHAAs bestyrelsen, og omhandler EHAAs samlede aktiviteter, findes som bilag i denne evalueringsrapport.
Indholdsfortegnelse
1. Erhvervsudvikling 1
2. Erhvervsservice 4
3. Sygehus Sønderjylland 7
4. Fødevarer 7
5. Logstik / GateDenmark 8
Bilag - ”Ledelsesberetning for Erhvervenes Hus Aabenraa 2012” 10
- Konklusion
- Resultatkontrakt 2012
- Udviklingsprojekter
- Udviklingspark Aabenraa
- Aabenraa Erhvervsforening
mellem Aabenraa Kommune og Erhvervenes Hus Aabenraa, april 2013
1. Erhvervsudvikling
Resultatmål 1 - Erhvervsudvikling Ved hjælp af aktiviteter og projekter skaber EHAA fremgang for iværksættere, vækstiværk- sættere og eksisterende virksomheder. |
Målopfyldelse 1 Udvikling i antal arbejdspladser ligger som minimum på gennemsnit med de øvrige kommu- ner i Region Syddanmark eksklusiv universitetsbyerne. |
Evaluering Aabenraa Kommune foretager beregning med udgangspunkt i Danmarks Statistik. Af Region Syddanmarks kommunale nøgletal Kontur – Aabenraa Kommune 2012 fremgår: ”Aabenraa kommune har mistet en del arbejdspladser i de seneste år, men tabet er i den lave ende sammenlignet med mange syddanske kommuner”. Udviklingen i antal arbejdspladser fra 2009 til 2011 i Aabenraa kommune er -5%, mens samme tal for Region Syddanmark er -6,2%. Andelen af private arbejdspladser er højere i Aabenraa end i hele landet. |
Målopfyldelse 2 Vækstiværksætterraten ligger som minimum på gennemsnit med de øvrige kommuner i Region Syddanmark eksklusiv universitetsbyerne. |
Evaluering Aabenraa Kommune foretager beregning med udgangspunkt i CVR registret. Af Region Syddanmarks kommunale nøgletal Kontur – Aabenraa Kommune 2012 fremgår: Antallet af nye virksomheder, der etableres i kommunen er faldet kraftigt under finanskrisen, men antallet af nye virksomheder i forhold til samtlige virksomheder, etableringsraten, i Aabenraa kommune er højere (6,3%) end i Region Syddanmark (6,1%). Mens de nye virksomheders jobandel er laver i Aabenraa kommune end i Syddanmark og på landsplan, er overlevelsesandelen (efter 5 år) i Aabenraa (op imod 59%) højere end på landsplan (ca. 56%)”. |
Målopfyldelse 3 Ved hjælp af det fælles CRM system trækkes en liste på de virksomheder, EHAA har været i kontakt med. Der ønskes en sammenfattende konklusion på virksomhedsforløbene. |
Evaluering EHAA udarbejder en oversigt med oplysninger om antallet af iværksætterforløb og en sam- let konklusion af forløbene (med udgangspunkt i CRM systemet): Oversigt med EHAAs iværksætterkontakter 2012 er sendt til Kultur, Miljø & Erhverv. Konklusion: Unikke iværksætterkontakter 2012: 114, heraf var 57 CVR registreret. Hovedparten af iværksætterhenvendelserne vedrører markedsføring og/eller økonomi (her- under moms, skat, budgetter, finansiering), og omfatter behov for afklaring, vejledning, in- formations- og kontaktformidling i etableringsfasen samt egentlige vejledningsforløb med 1:1 sparring på forretningsudvikling. I vejledningsforløbende kommer iværksætteren 360 grader rundt om virksomheden (forretningsidé, kunderelationer, organisation og samar- bejdspartnere samt drift og økonomi). EHAA forelægger en oversigt over de virksomheder, som har gennemgået forløb hos Væksthuset. Oversigt med Væksthuskontakter 2012 er sendt til Kultur, Miljø og Erhverv. Forløb - Væksthus Syddanmark (VHS) har i alt registreret 26 virksomhedsforløb i Aabenraa kommune i 2012 mod et budgetteret antal på 32. Kontakter - EHAA har registreret 31 kontakter mellem VHS og lokale virksomheder. Vækstiværksættere – EHAA har registreret 5 kontakter mellem iværksættere og VHS. EHAA forelægger en liste over virksomheder, der har henvendt sig, og hvor henvendelsen har ført til enten arbejdspladser eller potentiale for fremtidige arbejdspladser. Liste med EHAAs virksomhedskontakter 2012 er sendt til Kultur, Miljø & Erhverv. Unikke virksomhedskontakter 2012: 460, heraf 114 iværksættere. Henvendelser og arbejdspladspotentiale: Det er overvejende mindre ejerledede virksomheder, EHAA har kontakt med. Mere end 80% af virksomhedskontakterne i 2012 havde under 50 ansatte. EHAA vurderer, at 29% af virksomhederne havde arbejdspladspotentiale, mens 27% vurderedes ikke at skabe flere arbejdspladser på kort sigt. Der blev ikke foretaget vurdering af arbejdspladspotentialet ved 44% af virksomhedskontakterne. Indholdet af virksomhedskontakterne spænder bredt fra korte, konkrete henvendelser ved- rørende et konkret spørgsmål til mere komplekse forløb over en længere periode med flere møder og kontakter vedrørende en specifik problemstilling eller generel forretnings- og markedsudvikling, hvor forløbene omfatter både vejledning og kontaktformidling til flere par- ter. Virksomheder, der henvender sig, registreres som en virksomhedskontakt i EHAAs CRM system. Antal ansatte fremgår af fremsendte liste over unikke virksomhedskontakter 2012, men vi kan ikke heraf udlede, hvor mange arbejdspladser, der er fastholdt, skabt henholds- vis potentielt skabes som følge af kontakten til EHAA. EHAA startede ultimo 2011 på indkøring af det fælles CRM system i Væksthus regi. Efter den 1. oktober 2012 foregår alle EHAAs virksomhedsregistreringer i det fælles CRM sy- stem. EHAA vil i 2013 sammen med kommunen drøfte registreringsbehov og ønsker om tilpas- ning af det fælles CRM systemet hertil. |
Målopfyldelse 4 Aktiviteter indenfor ”erhvervsudvikling” oplistes og kommenteres. Aabenraa Kommune øn- sker at samarbejdet mellem EHAA og erhvervsuddannelsesstederne udvides. |
Evaluering EHAA udarbejder en oversigt over ”Erhvervsudviklingsaktiviteter” Oversigt: GateDenmark: • Se Logistik / GateDenmark, Resultatmål 5 Tiltrækning af arbejdskraft og kompetencer: • Viden til Landet (VtL) - Kompetenceudvikling og brobygningsprojekt mellem aka- demikere og lokale virksomheder i samarbejde med Syddansk Universitet, Akade- mikerkampagnen, m.fl. Projektet finansieres bl.a. af EU midler. Der blev i 2012 kon- taktet 76 virksomheder i forbindelse med VtL. • ”Velkomstpakke” til nytilflyttere med tilbud fra 114 lokale forretninger og virksomhe- der samt 31 foreninger. Borgerservice udleverer Velkomstpakkerne til nytilflyttere. • Relocation Syd – et samarbejde, hvor virksomhederne og deres nytilflyttende med- arbejdere kan henvises til en lokalkendt etableringskoordinator. • ”Job til 1 ekstra”: Via partnerjob-konceptet kan virksomhederne tilbyde partnere til medarbejdere, der gerne vil flytte til kommunen, hjælp til at finde job. • Jobbank i samarbejde med Sydjob. • Pipeline-projekter, ansøgninger sendt: o ”Knowledge2Employment – Kvalificeret arbejdskraft i den dansk-tyske region”. Partnere: 3 danske og 3 tyske. Svar afventes 1.-2. kvt. 2013. o ”STARS” – nye koncepter og veje til studiejobs. Partnere: Syddansk Universitet samt erhvervsfremmeaktører i Syddanmark. Der er modtaget positivt feed back. Endelig godkendelse ventes i 2. kvt. 2013. o ”SPACE” – nye grønne jobs. EU projekt med spansk leadpartner. Svar afventes 2. kvt. 2013. Tiltrækning af virksomheder • ”Xxxxxxxxxxxxxxx.xx”: Kontakt til – og udlevering af information og særlige tilbud til nye virksomheder i Aabenraa kommune. Der er i 2012 udleveret materiale til 78 nye virksomheder. • Samarbejde med xxxxxxxxxxx.xx, xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx og xxxxxxxxxxx.xx. • Markedsføringsaktiviteter: Webportal og –sites for erhvervslivet (3 sprogversioner + mobil website), SEO, Facebook, nyhedsbreve, foldere, annoncering og PR vedr. erhvervs- og iværksættertilbud, Aabenraa som etableringsområde og GateDen- mark. Xxxxx bragte artikler/indslag 2012: 208 (minimum, EHAA abonnerer ikke på alle medier, som tilsendes pressemeddelelser og artikler). Samarbejde med erhvervsuddannelserne: • Young Enterprise: Bestyrelse, dommerpaneler, messer, PR og andre aktiviteter. • Gymnasiale- og erhvervsuddannelser, herunder også landbrugsuddannelser: Xxx- arbejde omkring iværksætteri blandt unge via sparring, foredrag, konkurrencer, PR og formelle som uformelle møder. Netværk: EHAA samarbejder formelt med – og har løbende kontakt til kollegaer fra • Væksthus Syddanmark • South Denmark European Office • Udviklingsrådet Sønderjylland • Invest in Denmark og Eksportrådet • Dansk Erhvervsfremme, herunder kollegaerne fra nabokommunerne • Danske Udviklingsparker • Wireg og IHK Flensburg |
Målopfyldelse 5 EHAA samarbejder med turisme og detail- og handelsstandsforeningerne. Der ønskes en beskrivelse og vurdering af de samarbejder, der har været. |
Evaluering EHAA udarbejder en oversigt over samarbejdsaktiviteter med turisme og detail. EHAA har i 2012 samarbejdet med Aabenraa Erhvervsforening, detailhandlen og turistfor- eningerne omkring synliggørelse af detailhandlen, oplevelsesmuligheder og turisterhvervet samt etablerings- og udviklingsmuligheder. Samarbejderne har bl.a. omfattet nedenstående aktiviteter og projekter. Oversigt: • Xxxxxxxxxxxx.xx (EHAA, Aabenraa Erhvervsforening, HHI Rødekro, Turistforeningen) • Viden til Landet • Webportal: Aabenraa Erhvervsforening, Kometbutikkerne, Rødekro Kulturpris, Shop i City (link) • Hjerte for Alle (administration og sekretariat) • Smagen af Aabenraa (EHAA, Turistforeningen) • Portalsamarbejder for butiks- og erhvervslokaler • Medlemssekretariat for Aabenraa Erhvervsforening, herunder medlemmer indenfor detail- og turisterhvervet • Det Kreative Hus – EHAA tilbyder erhvervs- og iværksætterservice til lejere i Det Kreative Hus og er partner i Forandringsnetværket i regi af Det Kreative Hus Virksomheder og iværksættere indenfor handels- og oplevelseserhvervet er omfattet af EHAAs erhvervs- og iværksætterservice, hvilket medfører ad hoc kontakt EHAA, detail- og turistorganisationerne i mellem. Såvel Aabenraa Erhvervsforening som Aabenraa Turistfor- ening er fast repræsenteret i EHAAs bestyrelse. Det løbende samarbejde og koordinering aktørerne i mellem har positiv effekt i forhold til den enkelte virksomhed såvel som det fæl- les arbejde med erhvervsudvikling generelt. |
2. Erhvervsservice
Resultatmål 2 - Erhvervsservice Mindst 85% af de virksomheder, som EHAA er i kontakt med, er tilfredse med den er- hvervsservice, de modtager. |
Målopfyldelse 1 85% af samtlige virksomheder, som EHAA har været i kontakt med er tilfredse eller meget tilfredse med den erhvervsservice, de har modtaget. |
Evaluering Aabenraa Kommune foretager tilfredshedsanalyse blandt de virksomheder, EHAA har væ- ret i kontakt med. Liste udleveret til Kultur, Miljø & Erhverv, jf. Resultatmål 1 - Erhvervsudvikling, s. 1. |
Målopfyldelse 2 I UPAA er stuen og 1. sal udlejet. |
Evaluering Aabenraa Kommune foretager beregning. Den gennemsnitlige udlejningsprocent i 2012 var 86%, stueetagen, henholdsvis 79%, 1. salen. Ultimo 2012 blev der for første gang indgået aftale om udlejning af kontorer på 2. salen ab 1. januar 2013. 2. salen er ikke istandsat, og repræsenterer derfor ikke en aktuel, men po- tentiel udlejningskapacitet. |
Målopfyldelse 3 80% af virksomhederne i UPAA er tilfredse eller meget tilfredse med EHAAs ydelser i relati- on til udviklingsparken. |
Evaluering Aabenraa Kommune foretager analyse blandt udviklingsparkens lejere. EHAA har gennemført to tilfredshedsanalyser blandt udviklingsparkens lejere. Jf. tabel th. Med udgangspunkt i svarene fra første un- dersøgelse i 2012 og med henblik på at øge tilfredsheden og fremme udlejningsprocenten igangsatte EHAA i 4. kvt. 2012 en række nye aktiviteter i UPAA. Nye aktiviteter i 2012: • udsmykning af fællesarealer i samarbejde med en lokal indretningsarkitekt • lejerportrætter • kommunikationsplan for lejer-info • sammensætning og synliggørelse af servicepakke tilbud • sparring • ugentligt morgentræf • ny mobilwebsite • nye markedsføringsmaterialer Udskiftning af vinduer på stueetage og 1. sal, har været vigtig for lejerne, der oplever en ty- delig forbedring. Der efterspørges dog stadig bedre fysiske rammer, blandt andet i form af belysning, mødelokaler, møblement og fælles frokostrum. Især istandsættelse af mødelokale og faciliteter som toilet, køkken, m.m. på 2. sal - helt el- ler delvist, vil give ekstra muligheder og øge udlejningskapaciteten. |
Tilfreds (%) | ja okt-13 | mar-14 |
Fysiske rammer | 62,5 | 87,5 |
Servicepakker | 75 | 100 |
ServicePlus | 62,5 | 75 |
Netværk | 87,5 | 100 |
Information | ikke målt | 100 |
Målopfyldelse 4 EHAA oplyser om aktiviteter/projekter tilknyttet erhvervsservice. |
Evaluering EHAA udarbejder oversigt med aktiviteter/projekter tilknyttet erhvervsservice. Oversigt: 24 timers erhvervsservice • indenfor 24 timer har EHAA reageret på en henvendelse fra en virksomhed eller en iværksætter. 360 graders erhvervsservice • alle virksomheder og iværksættere har mulighed for at få hjælp og sparring før, under og efter opstart af virksomhed. Væksthjul og -plan • screening og dialogværktøj til afdækning af virksomhedens udviklingspotentialer. Bemandet udviklingspark og sekretariat • åbent for virksomheder og iværksættere. Hverdage 8.30 – 16.00, fredag 8.30 – 15.00. Virksomhedsbesøg • 1:1 sparring, vejledning og dialog Informations- og kontaktformidling • herunder kontakt til myndigheder, private rådgivere, investorer, væksthus, o.a. Finansiering og fundraising Velkomstpakke til nytilflyttere • Ved hjælp af Velkomstpakkens mange tilbud fra foreninger, handels- og kulturliv kan den enkelte virksomhed synliggøre Aabenraa kommunens mange muligheder for en familie overfor tilflyttende medarbejdere. Dette på en meget synlig og direkte måde. • Den lokale handels- eller oplevelsesvirksomhed får mulighed for at synliggøre og mar- kedsføre sig direkte overfor nytilflytterne. Viden til Landet • hjælp til den mindre virksomhed om at finde ekstra ressourcer og nye kompetencer til virksomhedens udviklingspotentialer (1:1 sparring). Sikring • Sikringsmanualen blev genudgivet i en ny og opdateret udgave i 2012, og er gratis til rådighed for den enkelte virksomhed som tjekliste, inspiration og med anbefalinger og værktøjer. • Erhvervsnabohjælp og tryghedsvandringer for de virksomheder, der er interesseret. Der etableredes i 2012 en virksomhedsgruppe med 10-15 virksomheder. Tre yderligere virksomhedsgrupper forventes etableret i 2013. EHAA koordinerer og yder hjælp til selvhjælp. |
3. Sygehus Sønderjylland
Resultatmål 3 – Sygehus Sønderjylland Målet er at gøre det så attraktivt som muligt for de nyansatte at bosætte sig i Aabenraa kommune, samt at skabe flere arbejdspladser gennem forretningsudvikling for lokale ser- viceleverandører. |
Målopfyldelse 1 Etablering af virksomheder eller arbejdspladser i tilknytning til sygehuset. |
Evaluering EHAA udarbejder en oversigt over aktiviteter/projekter tilknyttet Sygehus Sønderjylland. Synliggørelse af områdets etableringsmuligheder, kompetencer, erhvervsservicetilbud, kul- tur og fritidsmuligheder overfor nye virksomheder, medarbejdere, tilflyttere, leverandører og gæster. Oversigt: • Xxxxxxxxxxxxxxx.xx • Fokus på udbredelse af støtteordninger og tilbud rettet mod velfærdsteknologi. • Information via nyhedsbrev, web og virksomhedsbesøg • Job til 1 ekstra – Partnerjob-ordning. Vækstsekretariatet og EHAA var i 2012 i dialog om etablering af ny partnerjob-ordning i regi af Vækstsekretariatet – særligt med henblik på de fremadrettede muligheder og behov for Sygehus Sønderjylland og de større virk- somheder. Det forventes, at den nye ordning implementeres i løbet af 2013 med EHAA som kontaktpunkt. • Velkomstpakke til nytilflyttere • Xxxxxxxxxxxx.xx – mobil website med info om lokalområdets muligheder. Blandt andet udviklet med henblik på kommende trafik og gæster i Egelund/Brundeområdet. • PR og annoncering • Ny mobilwebsite på erhvervsinfo samt søgemaskineoptimering Mange af aktiviteterne er udviklet, gennemført og koordineret i samarbejde med Aabenraa Erhvervsforening og andre erhvervsorganisationer, Vækstsekretariatet og Kultur, Miljø & Erhverv, m.fl. |
4. Fødevarer
Resultatmål 4 – Fødevarer Målet er vækst i antallet af arbejdspladser relateret til fødevaresektoren. |
Målopfyldelse 1 Etablering af virksomheder eller arbejdspladser i tilknytning til fødevareerhvervet ligger som minimum på landsgennemsnittet. |
Evaluering Aabenraa Kommune foretager måling med udgangspunkt i Danmarks Statistik. Af Region Syddanmarks kommunale nøgletal Kontur – Aabenraa Kommune 2012 fremgår, at etablering af arbejdspladser indenfor fødevaresektoren i perioden 2010-2011 har været negativ, men at faldet i beskæftigelsen er væsentligt mindre i Aabenraa end på landsplan. EHAA udarbejder en oversigt over aktiviteter/projekter tilknyttet Fødevaresektoren. Oversigt: • Fokus på udbredelse af støtteordninger og tilbud rettet mod oplevelsesøkonomi (herun- der fødevarer) • Info. via nyhedsbreve, web og virksomhedsbesøg De fleste aktiviteter er udviklet, gennemført og koordineret af den Syddanske Fødevare- klynge under ledelse af Væksthus Syddanmark. EHAA er partner i projektet og deltager i en arbejdsgruppe i fødevareklyngen. Tidligere Aabenraa initiativer og aktiviteter under projekterne Sønderjyske Fristelser samt Hjerteblod & Bundlinie (projektperioderne afsluttet i 2011) kører i dag selvstændigt i for- eningsregi henholdsvis i uformelle som formelle netværk under ledelse af lokale fødevare- netværk, Væksthus Syddanmark o.a. |
5. Logistik / GateDenmark
Resultatmål 5 – Logistik / GateDenmark Målet er vækst i antallet af arbejdspladser relateret til transport- og logistikbranchen. |
Målopfyldelse 1 Etablering af virksomheder eller arbejdspladser i tilknytning til transport- og logistikbranchen ligger over landsgennemsnittet. |
Evaluering Aabenraa Kommune foretager måling med udgangspunkt i Danmarks Statistik. Af Region Syddanmarks kommunale nøgletal Kontur – Aabenraa Kommune 2012 fremgår, at etablering af arbejdspladser indenfor transportsektoren i perioden 2009-2011 har været negativ, og at faldet i beskæftigelsen er større i Aabenraa end på landsplan. Da Aabenraa er højtspecialiseret inden for transportsektoren, der er den branche, der re- præsenterer flest arbejdspladser i kommunen, er det vigtigt fremadrettet at holde tæt dialog med erhvervet og fokus på at understøtte branchens konkurrencevilkår og -kraft. |
Målopfyldelse 2 EHAA oplyser om aktiviteter/projekter tilknyttet transport- og logistikbranchen. |
Evaluering EHAA udarbejder en oversigt med aktiviteter/projekter i tilknytning transport- og logistik- branchen: Oversigt • GateDenmark APP – navigation til lastbilchauffører i GateDenmark • Snebro • Flag Alle • Skiltning • Sikring o Konference i Padborg, netværksmøder nationalt o Sikringsmanual o Erhvervsnabohjælp o Tryghedsvandringer • TænkeTank • CB Log • Truck Amok • Hold Padborg Rent • Infrastruktur o Kombiterminal o Modulvogntog o Transportkorridor • Annoncering og PR • Webportal Hovedparten af EHAAs aktiviteter og projekter indenfor Logistik / GateDenmark er udvik- let og implementeret i samarbejde med de lokale virksomheder, brancheorganisationen ITD, Aabenraa Erhvervsforening, Aabenraa Kommune, Dansk Transportforlag og andre samarbejdspartnere som Sønderjyllands Politi, Det Kriminalpræventive Råd, Aabenraa Havn, Udviklingsråd Sønderjylland, Region Sønderjylland-Schleswig m.fl. |
Ledelsesberetning
Bilag
for Erhvervenes Hus Aabenraa (EHAA) 2012
Konklusion
EHAAs økonomiske fundament er de et årige resultatkontrakter med Aabenraa Kommune, i 2012 svarende til 66% af omsætningen, samt erhvervsforeningens bidrag til finansiering af medlemssekretariatet ved EHAA, i 2012 svarende til 12% af EHAAs omsætning.
EHAA havde i 2012 en omsætning på godt 5 mio. dkr., hvor Resultatkontrakten med kommunen udgør 2/3 dele, Indtægter fra Udviklingspark Aabenraa 10%, Dansk Erhverv 12% og Aabenraa Erhvervsforening 12%.
2012 resultatet er et overskud på 253 tkr. mod et underskud året før på 98 tkr.
Overskuddet skal ses på baggrund af, at der i årets løb er opnået ekstern medfinansiering til projekter og indsats- områder på i alt 177 tkr., at EHAA har haft færre lønudgifter end normalt og forlænget deadlines på udvalgte akti- viteter pga barselsorlov og opsigelser fra to projektledere i løbet af året.
Ultimo 2012 har EHAA en egenkapital på 900 tkr. Med en medarbejderstab på otte fastansatte medarbejdere samt fler-årige forpligtende projektaktiviteter har bestyrelsen en målsætning om en egenkapital på minimum 500 tkr. For 2013 budgetteres der med et minus på 152 tkr. og en reduktion af den fastansatte medarbejderstab med 1/3 mandeår.
EHAA har en målsætning om at have eksterne ressourcer og akademikere tilknyttet kontoret. Dels for at sikre ny viden, energi og fremdrift, dels for at kunne allokere ekstra ”Task Force” ressourcer til specifikke indsatser. I 2012 har EHAA haft tilknyttet ekstra ressourcer til kontoret i form af en akademiker som projektansat i brobygningspro- jektet Viden-til-Landet. Herudover oprettede EHAA i 2012 en midlertidig løntilskudsstilling til en ung medarbejder til udførelse af diverse praktiske opgaver i UPAA.
Aktivitetsniveau og virksomhedskontakter i erhvervs- og iværksætterserviceindsatsen i 2012 samt øvrige ind- satsområder i Resultatkontrakt 2012 har samlet set ligget på det målsatte niveau, men med et lidt højere niveau for virksomhedskontakter og et lidt forsinket aktivitetsniveau i forhold til indsatsområdet GateDenmark.
Udlejningsprocenten i UPAA var ultimo 2012 på et tilfredsstillende niveau med 100% i stueetagen og på 83% på
1. sal. Udlejningsprocenten svinger over året, og EHAA har i 2012 igangsat en del nye initiativer i udviklingspar- ken.
Som sekretariat for Aabenraa Erhvervsforening har EHAA i 2012 serviceret foreningens medlemmer og afviklet en række medlemstilbud og aktiviteter.
EHAA har i 2012 haft et tilfredsstillende aktivitetsniveau og opnået de forventede resultater.
Der har dog været – og er stadig – udfordringer med at nå de specifikke mål for medlemstal i forhold til erhvervs- foreningen, og for jobskabelsen i forhold til Resultatkontrakten.
Resultatkontrakt 2012
Erhvervsservice og iværksætterservice har på linje med foregående år også i 2012 været fundamentet i resul- tatkontrakten, både i den virksomhedsrettede del af EHAAs aktiviteter og i EHAAs indsats relateret til kommunens erhvervspolitiske mål om ikke blot at være, men også blive opfattet som en erhvervsvenlig kommune.
Fastholdelse af en troværdig 24-timers erhvervsservice, 360 grader individuel iværksætterservice samt en profes- sionel og engageret medlemsservice har udgjort omdrejningspunkterne i erhvervsservice indsatsen i 2012.
I 2012 har 460 virksomheder benyttet sig af Aabenraa Kommunes erhvervs- og iværksætterservice.
ALLE iværksættere – uanset branche og ambitioner – har også i 2012 haft mulighed for at få gratis, individuelle konsultationer hos EHAA. I forlængelse heraf har der været mulighed for at få yderligere hjælp og sparring hos specialister og private rådgivere efter behov. Kursus, uddannelse og sparring udbydes ad hoc og tilpasses den enkeltes behov.
Netop adgangen til indledende gratis, individuel sparring og vejledning for iværksættere i Aabenraa kommune samt egentlige vejledningsforløb efterfølgende ses som medvirkende til, at overlevelsesraten blandt iværksættere i kommune ligger blandt Danmarks højeste. I henhold til Region Syddanmarks Kontur 2012 for Aabenraa Kom-
mune er antallet af nye virksomheder, der etableres i kommunen er faldet kraftigt under finanskrisen, men til gen- gæld overlever flere nye virksomheder i Aabenraa kommune (op imod 59 pct.) end på landsplan (ca. 56 pct.).
Der er i 2012 gennemført 114 iværksætterforløb. Forløbende spænder fra indledende kontakt om konkrete spørgsmål til sparring over en længere periode omkring opstart og udvikling af virksomheden. Det er særligt kon- taktformidling, sparring og vejledning i forbindelse med forretningskoncept, -forretningsmodel, markedsføring, markedsudvikling samt finansiering og økonomistyring, der efterspørges af virksomheder og iværksættere.
Virksomhedskontakterne er meget differentieret med hensyn til indhold og varighed, men det er EHAA teamets vurdering, at iværksætteres og virksomheders krav til erhvervsservicen generelt er skærpet i takt med, at virk- somhedernes markeder og vilkår er blevet vanskeligere. Der er således behov for at videreudvikle samarbejdet og koordineringen med andre aktører og private rådgivere i lokalområdet i en periode, hvor virksomhederne er særligt pressede på økonomien. Dette vil EHAA følge op på i 2013.
Væksthus Syddanmark – Samarbejdet med væksthusets konsulenter har været tilfredsstillende. Særligt Vækst- hjulet og Vækstplanen har været gode redskaber i forhold til udviklingsforløb i virksomhederne.
Væksthusets 2012 opgørelse over virksomhedskontakter i Aabenraa er lidt under målet, mens EHAAs egen op- gørelse når målet. Forskellen skyldes, hvornår Væksthuset registrerer et forløb. Virksomhederne udtrykker gene- relt tilfredshed med samarbejdet med Væksthuset.
LAG Aabenraa – Samarbejdet har været et velfungerende og resultatorienteret såvel på iværksætterområdet som vedrørende igangværende virksomheder og EHAAs egne projektaktiviterer. Det er en væsentlig fordel for EHAAs samarbejde med LAG Aabenraa, at man i LAG Aabenraa har valgt også at have fokus på jobskabelse i prioritering.
Markedsføringsindsatsen - Annoncering, søgemaskineoptimering, web og FaceBook, arrangementer, nyheds- breve, pressemeddelelser, projekter, indsatser som ”Velkomstpakken” samt nye profilerings initiativer som ”Fir- maetablering” har synliggjort og styrket PR arbejdet og profileringen af Aabenraa som erhvervsvenlig kommune. Der er i 2012 udviklet henholsdvis tilpasset websites og applikationer for både udviklingsparken, GateDenmark og EHAA tilpasset smartphones og tablets.
Internationalisering - Indsatsområdet har haft til formål at styrke målsætningen om jobskabelse og konkurrence- kraft såvel på virksomhedsniveau som på områdeniveau. EHAA samarbejder med Invest in Denmark, Eksportrå- det, SouthDenmark European Office og andre offentlige og private aktører med international erfaring og viden omkring kontaktformidling, virksomhedsarrangementer, projekt- og markedsudvikling, m.v.
Der er tale om en langsigtet indsats, hvor der både skal arbejdes på identifikation og videreudvikling af Aabenraa kommunes styrkepositioner, på formidlingen heraf og på netværk og virksomhedskontakter, herunder deltagelse i grænseoverskridende projekter som eksempelvis Cross Border Logistic i et tæt samarbejde med Udviklingsråd Sønderjylland. EHAA videreførte i 2012 aktiviteter i forbindelse et europæisk projekt ”Experience Based Deve- lopment”. Kompetence og forretningsudviklingskonceptet ”Hjerteblod og Bundlinje” blev i 2011 kåret som et eu- ropæisk ”Best Practise” projekt af EU, og har i 2012 været i Bruxelles for at fortælle om projektet, ligesom der har været en delegation fra Ungarn på studiebesøg i hos EHAA og en lokal virksomhed .
I 2012 startede EHAA via kommunens Erhverv og IT et samarbejde op med tyske partnere omkring udarbejdelse af en Interreg ansøgning ”Knowledge2Employment – kvalificeret arbejdskraft i den dansk-tyske region”.
Gate Denmark - Transport og Logistik - er et væsentligt element i markedsføringsindsatsen af Aabenraa kommune generelt som specifikt i forhold til transportbranchen og Padborgområdet. Forskellige projekter som Truck Amok, snebro, erhvervsnabohjælp, tryghedsvandringer, Sikker Rasteplads samt en ny og opdateret udgave af Sikringsmanualen har medført landsdækkende omtale i såvel trykte som elektroniske medier. Det er en be- vidst strategi, at PR arbejdet foregår med udgangspunkt i de lokale virksomheder og konkrete GateDenmark akti- viteter.
GateDenmark indsatser prioriteres og koordineres i tæt samarbejde med virksomhederne. Mødeaktiviteten i Tænketanken for Transport og logistik (TTT) bestående af lokale erhvervsfolk har dog været nedtonet i forbindel- se med indsættelse af ny projektleder. Udover TTT mødeaktiviteten vil der i forlængelse af 2012 indsatsen i 2013 blive mere fokus på markedsføringsmaterialer, skiltning og en række andre GateDenmark indsatser. Dette i sam- arbejde med såvel kommune som Aabenraa Erhvervsforening.
Udviklingsprojekter
Viden til Landet - Brobygning mellem akademikere og SMV’ere i Aabenraa kommune - et koncept, der er udviklet i samarbejde med Syddansk Universitets karrierecenter. Der er i 2010, ´11 og ´12 fundraiset til projektet. Også i samarbejde med LAG Aabenraa. Koncept, tilrettelæggelse og PR er startet i 2011. Der har i 2012 været godt 70 virksomhedskontakter og en del PR. Projektperiode er fra 2011 til medio 2014.
Regionale klynger og projekter - Væksthus Syddanmark har af regionen fået overdraget opgaven at etablere og koordinere de regionale klyngesamarbejder. Væksthuset har yderligere igangsat flere projekter med fokus på regionens strategiske vækstområder. EHAA deltager aktivt heri både formelt og uformelt med henblik på at virk- somheder i Aabenraa kommune skal kende de tilbud, der er relevante for dem og kan virke som katalysator for den enkelte virksomheds udvikling og vækst. I 2012 har der været aktivitet omkring Fødevarer/Oplevelser indsat- sen samt Kompetence og Uddannelse bl.a. med virksomhedsordningerne Lån en Leder og Power Push. EHAA har indgået samarbejdsaftaler med Væksthuset omkring formidling af fødevare-, Lån en Leder og Power Push indsatserne.
Pipe-Line – Der er i 2012 arbejdet på fundraising i såvel regionalt som grænseoverskridende regi til at arbejde med initiativer og indsatser indenfor fastholdelse og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Dette i samarbejde med uddannelsesinstitutioner i regionen, andre regionale erhvervsfremmeaktører på såvel den danske som den tyske side af grænsen samt med South Denmark European Office. Det forventes at mindst et af pipe-line projek- terne vil kunne igangsættes i 2013.
Udviklingspark Aabenraa (UPAA)
I tæt samarbejde med Aabenraa Kommune investerer EHAA ressourcer i opbygning og udvikling af et attraktivt iværksættermiljø i kommunens udviklingspark. Der har været fokus på videreudvikling og forankring af udviklings- parkens tre ben: Kontorhotel, facility services og forretningsudvikling.
I 2012 har EHAA bla.i samarbejde med en lokal iværksætter igangsat en indsats, hvor de passive kvm. konverte- res til oplevelse, funktionalitet og bonus kvm, i samarbejde med en lokal uddannelsesinstitution i gangsat et initia- tiv omkring udnyttelse af mødelokalerne, indført tilfredshedsmålinger fra lejerne, implementeret nyt koncept for information til - og kommunikation med lejerne, udarbejdet nyt informations- og markedsføringsmateriale, mobil- website samt sat ekstra fokus på det faglige såvel som sociale netværk i UPAA.
Der samarbejdes med xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx og xxx.xxxxxxxxxxx.xx Det medfører en del efterspørgsler – ikke kun på lokaler i UPAA, men også på lejemål andre steder i kommunen.
Ved udgangen af 2012 var alle lokaler i stueetagen og på 1. salen udlejet, 83% af 1. salen, og det er aftalt at en lejer kan etablere sig på 2. salen, selvom denne ikke er renoveret. De lokaler, der er anvendelige benyttes.
Lejerne har udtrykt stor tilfredshed med, at kommunen i 2012 udskiftede vinduer i stuen og på 1. salen og andre forbedringer igangsat af kommunen. Samarbejdet med kommunen omkring UPAA er velfungerende.
Aabenraa Erhvervsforening
EHAA har i 2012 fungeret som administration og medlemssekretariat for Aabenraa Erhvervsforening, og har en bred kontaktflade til erhvervsforeningens medlemmer.
Aabenraa Erhvervsforenings bidrag til medlemssekretariatet beregnes på basis af medlemstal. Det fremgår af EHAAs resultat for 2012 samt budget for 2013, at fastholdelse af medlemstallet er en udfordring. Det er Aaben- raa Erhvervsforenings vurdering, at der er et uudnyttet medlemspotentiale. Erhvervsforeningen vil også i 2013 have fokus på styrke foreningens medlemsservice og – tilbud.
Samarbejdet mellem Aabenraa Erhvervsforening, Aabenraa Kommune og EHAA har også i 2012 resulteret i en bred vifte af aktiviteter og servicetilbud til det lokale erhvervsliv, og EHAA ser frem til nye spændende udfordringer initiativer i samarbejdet i 2013.
Xxxx Xxxxx Direktør
Erhvervenes Hus Aabenraa