Kanin og gnaver
Kanin og gnaver
Kanin og gnaver sygeforsikring Forsikringsbetingelser - GNA-02
ETU Forsikring A/S
Fortrydelsesret
Ifølge Forsikringsaftalelovens § 34i kan du fortryde den indgåede forsikringsaftale.
Fortrydelsesfristen
Fortrydelsesfristen er 14 dage, og der pålægges ingen gebyrer, såfremt regler for fortrydelsesfristen overholdes.
Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du har fået meddelelse om aftalens indgåelse. Fortrydelsesfristen løber dog tidligst fra det tidspunkt, du på skrift (f.eks. på papir, e-mail eller e-Boks) har fået nærværende oplysning om fortrydelsesretten.
Hvis du f.eks. har fået underretning om aftalens indgåelse mandag den 1. og også har fået oplysning om fortrydelsesretten, har du frist til og med mandag den 15. Har du først fået oplysningen senere, f.eks. onsdag d. 3., har du frist til og med onsdag d. 17. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag.
Hvordan fortryder du?
Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du underrette ETU Forsikring om, at du har fortrudt aftalen. Underretning skal ske skriftligt og inden fristens udløb pr. brev eller e-mail. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.
Underretning om, at du har fortrudt aftalen, skal gives til:
ETU Forsikring A/X Xxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx Mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx
Såfremt du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten, beder vi dig oplyse dit police eller kundenummer.
Kort opsigelse
Du kan opsige dine forsikringer med 30 dages varsel til den første i en måned.
Ejerskifteforsikringer og andre særlige forsikringer, som f.eks. kun skal dække i en på forhånd aftalt periode, kan ikke opsiges med kort varsel.
Det koster et gebyr
Hvis du vil benytte dig af muligheden for kort opsigelse, koster det dig et gebyr. Det er fortsat gratis for dig at opsige din forsikring til forsikringens hovedforfald.
Hvis din forsikring har været i ETU Forsikring i mindre end et år, opkræver vi et højere gebyr, idet vi har nogle særlige omkostninger, når vi skal sælge og etablere en forsikring.
Personoplysninger m.v.
Som kunde har du naturligvis mulighed for at se, hvilke personoplysninger vi har om dig. Det vil typisk være oplysninger om navn, adresse, CPR-/CVR-nummer og dine forsikringer.
Hvis du ønsker at se disse oplysninger, kan du blot skrive til:
ETU Forsikring A/S Hærvejen 8, 6230 Rødekro. Mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx
Hvis du ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fremover, kan du blot skrive til samme adresse. Vi skal informere dig om, at oplysninger om dit kundeforhold bliver registreret centralt i ETU Forsikring.
Provision
Vi kan oplyse, at nogle af ETU Forsikrings medarbejdere får provision eller bonus, når de sælger en forsikring.
NemKonto
ETU Forsikring benytter NemKonto-systemet til at udbetale penge til dig, hvis vi har registreret dit CPR-/SE-/CVR-nummer.
Aftalegrundlag
Forsikringsaftalen med ETU Forsikring udgøres af policen, eventuelle policetillæg og forsikringsbetingelser.
Indholdsfortegnelse
1. Generelt for sygeforsikringen
1
1.1 Når du læser betingelserne
1
1
1
1
1
1.6 Ikrafttrædelse af forsikringen
1
1.7 Helbredsoplysninger om dyret
1
1
2
1.10 Vaccination og krav herom
2
1.11 Igangværende sygdom, symptomer eller behandling heraf
2
1.12 Salg, ejerskifte eller død
2
1.13 Hvor dækker sygeforsikringen?
2
1.14 Sygeforsikringens karensperiode
2
1.15 Sygeforsikringens behandlingsperiode
3
1.16 Sygeforsikringens selvrisiko
3
2. Betingelser for sygeforsikringen
3
3. Hvad dækker sygeforsikringen?
4
3.1. Behandlinger i sygeforsikringen 4
5
5
6
7. Akupunktur og behandling med guld
6
6
9. Myxomatose (kaninpest) og VHD/RHD
7
7
7
8
13. Neutraliseringer (sterilisation/kastration) og hormonbehandlinger
8
8
9
9
10
10
17.2 Arvelige og medfødte lidelser
11
18. Sygeforsikringen dækker ikke
11
12
12
19.2 Udgifter ved opkrævningen
12
12
12
12
12
12
12
12
22. Varighed, opsigelse og ændring
12
22.1 Hvor længe gælder forsikringen?
12
22.2 Opsigelse eller ændring ved skade
12
22.3 Ændring af forsikringsbetingelser og pris
13
22.4 Anmeldelse af skade efter forsikringens ophør
13
13
13
13
13
23.3 Hvis skaden også er dækket af anden forsikring
13
24. Terror, krig, naturkatastrofer og atomenergi
14
14
14
14
14
14
14
15
1. Generelt for sygeforsikringen
Af policen fremgår det hvilken kanin eller gnaver, der er omfattet af forsikringen samt hvilken dækning, der er valgt. Dyrets ID mærke i form af chipnummer eller læsbar tatovering fremgår af policen.
Sygeforsikringen dækker for den sygdom og ulykke, som måtte ske/tilkomme den på policen angivne kanin eller gnaver.
1.1 Når du læser betingelserne
Policen viser valg af dækning med de for på tegningstidspunktet gældende vilkår, summer og beløb, for den på policen angivne kanin eller gnaver. Betingelserne er gyldige og generelle for sygeforsikringen.
Vær opmærksom på, at visse behandlinger og behandlingsformer har en fastsat maksimumssum til rådighed, samt at nogle
dækninger har specifikke forbehold.
1.2 ID mærkning
Det forsikrede dyr skal være ID-mærket, enten i form af en læsbar tatovering eller chip. ID mærket skal fremgå af policen.
1.3 Forsikringens varighed
Sygeforsikring er livslang. Forsikringen ophører først, når den forsikrede kat dør, eller policen opsiges.
1.4 Forsikringens varighed
Sygeforsikring er livsvarig. Forsikringen ophører først, når det forsikrede dyr dør/aflives, eller policen opsiges.
1.5 Forsikringssum
Den maksimale forsikringssum fremgår af din police og gælder pr. forsikringsår og pr. skade. Summen kan indeksreguleres årligt.
1.6 Ikrafttrædelse af forsikringen
Dato for ikrafttræden af forsikringen fremgår af policen.
Forsikringen træder i kraft, når ETU Forsikring har modtaget anmodning herom, og denne er godkendt. ETU Forsikring forbeholder sig ret til at afslå indtegning af forsikringen eller at tilbyde denne på særlige vilkår.
Ved overtagelse fra andet selskab sættes ikraft dato altid til at være dagen efter ophør af forsikringen i tidligere selskab, medmindre andet angives.
Ved nytegning af sygeforsikring er der 14 dages karenstid, hvor forsikringen ikke dækker behandling og undersøgelse af tilkommen eller igangværende sygdom.
Se mere om karensperiode under punkt 1.13.
Vær opmærksom på, at visse behandlinger og dækninger har specifikke forbehold.
1.7 Helbredsoplysninger om dyret
Det er en forudsætning, at der er afgivet korrekte helbredsoplysninger på dyret.
Urigtige oplysninger om dyret, herunder for eksempel race, alder, nuværende eller tidligere helbredsoplysninger, kan medføre, at retten til erstatning bortfalder helt eller delvist, jævnfør Forsikringsaftaleloven.
ETU Forsikring er berettiget til at indhente oplysninger om dyret hos dyrlæge eller anden relevant part. Evt. udgifter hertil afholdes af forsikringstager.
1.8 Forbehold
Hvis vi udsteder forsikringen med et forbehold, gælder dette også for komplikationer/følger til de sygdomme og skader, der er omfattet af forbeholdet. Tillige omfatter forbeholdet enhver form for undersøgelse, blodprøvetagning etc. relateret til forbeholdet, uagtet om der stilles en sikker diagnose. Har du ved tegning af forsikringen undladt at oplyse om sygdomme, skader eller symptomer på sygdom/skade, som dit dyr har haft før forsikringen, blev tegnet, vil forsikringen blive genudstedt med et evt. forbehold, som vi ville have påført, hvis du havde afgivet korrekte helbredsoplysninger, da du tegnede forsikringen.
Der er ikke forbehold på nogle kaninracer.
1.10 Vaccination og krav herom
Det er din pligt at sørge for, at dyret er behørigt vaccineret mod myxomatose (kaninpest) og VHD/RHD (kaningulsot) og i øvrigt følger de anvisninger, der udstedes af den Danske Dyrlægeforening ved udbrud eller trussel af og fra smitsomme sygdomme.
Hvis der er foretaget en gyldig titertest, og dyret i øvrigt er vaccineret som anbefalet af Den Danske Dyrlægeforening og ifølge vaccine producentens anvisning, anses dette også for at være i overensstemmelse med ovenstående.
Fravigelse heraf er kun gyldig, hvis dyret har reageret allergisk på forskellige afprøvede vacciner, og dette kan dokumenteres af din dyrlæge og godkendes af ETU Forsikring.
1.11 Igangværende sygdom, symptomer eller behandling heraf
Forsikringen dækker ikke igangværende, symptomgivende, kroniske eller på anden måde behandlingskrævende sygdomme, der er opdaget eller er blevet behandlet inden forsikringens ikrafttræden.
Hvis behandling af en sygdom eller skade, der er sket før tegningen af forsikringen eller i karensperioden, strækker sig ind i forsikringstiden, vil der ligeledes ikke være dækning for disse.
Dette gælder uanset, hvilken dækning der er tegnet og gælder også, hvis der er tale om en overflytning til ETU Forsikring fra et andet
forsikringsselskab.
1.12 Salg, ejerskifte eller død
Ved salg, ejerskifte eller aflivning af din kanin eller gnaver ophører forsikringen, og for meget betalt præmie refunderes til forsikringstager. Det påhviler forsikringstager at afmelde forsikringen. Opsigelsen skal være selskabet skriftligt i hænde, førend der kan foretages endeligt ophør. Forsikringen kan ikke ophøres bagud længere end til sidste hovedforfald.
Såfremt den nye ejer af dyret ønsker at fortsætte forsikringen, indtegnes den nye ejer efter de almindelige regler med mulighed for samme dækning som tidligere og en evt. karensperiode bortfalder.
De nye ejere kan altid få samme dækning, som dyret tidligere har haft, men samme præmie kan ikke forventes.
1.13 Hvor dækker sygeforsikringen?
Sygeforsikringen dækker i Danmark (dog ikke Grønland og Færøerne).
Endvidere dækker forsikringen ved rejser og midlertidigt ophold i Europa af indtil tre måneders varighed fra udrejsedatoen. Forsikringen forudsætter, at forsikringstager har adresse i Danmark.
1.14 Sygeforsikringens karensperiode
Sygeforsikringen har en karensperiode, der gælder de første 14 dage efter tegning af forsikringen. Karensperiode er en venteperiode,
hvor man ikke kan få erstatning fra forsikringen. Se skema for specifikation heraf.
Forsikringen dækker ikke sygdomme, der opstår eller behandles i forsikringens karensperiode.
Hvis behandling af en sygdom eller skade, der er opstået i karensperioden strækker sig videre ud over karensperioden og ind i forsikringstiden, vil der ligeledes ikke være dækning for disse. Komplikationer eller sekundære lidelser hertil, er der ikke dækning for.
Dette gælder uanset, hvilken dækning der er tegnet og gælder også, hvis der er tale om en overflytning til ETU Forsikring fra et andet
forsikringsselskab.
Vilkår | Betingelser |
Karensperiode ved sygdom | Der er fuld dækning efter 14 dage. Der dækkes ikke for sygdom, der har været symptomgivende, konstateret eller behandlet i denne periode. |
Karensperiode ved ulykke | Der er fuld dækning fra dag 1. Der afviges fra normalen på 14 dage, såfremt der er tale om et ulykkestilfælde, som forsikringstager ikke kan gøres ansvarlig for. |
Karensperiode for unger under 16 uger | Der er fuld dækning fra dag 1. Der er ingen karensperiode for unger der endnu ikke er fyldt 16 uger ved forsikringens ikrafttræden. |
Karensperiode ved overtagelse fra andet selskab | Der er fuld dækning fra overtagelsesdagen. |
1.15 Sygeforsikringens behandlingsperiode
En behandlingsperiode er perioden fra sygdommen eller skadens oprindelse, til den er færdigbehandlet. For hver diagnose har du 140 dage til behandling.
Hvis behandlingen af sygdommen eller skaden strækker sig ud over 140 dage, har du fortsat dækning for behandlingen, men der vil blive opkrævet en ny selvrisiko. Herefter beregnes igen en ny behandlingsperiode på 140 dage.
1.16 Sygeforsikringens selvrisiko
Sygeforsikringen har én fast selvrisiko. Forsikringens selvrisiko fremgår af policen.
Eksempel på selvrisikoberegning:
Dyrlægeregning: 10.000,- kr.
- fast selvrisiko 869,- kr. ETU Forsikring erstatter 9.131,- kr.
1.16.1 Mindre skader eller krav
Du betaler selv krav, der ikke overstiger selvrisikobeløbet.
Erstatning Fast selvrisiko
Forsikringen dækker ikke omkostninger og renter vedrørende krav, der ikke overstiger selvrisikobeløbet. Selvrisikoen kan blive indeksreguleret årligt.
2. Betingelser for sygeforsikringen
Forsikringen dækker behandling og undersøgelse som følge af ulykkestilfælde og sygdom i forsikringens dækningsperiode. Den maksimale forsikringssum fremgår af din police. Den maksimale erstatningssum gælder pr. forsikringsår og pr. skade.
Summen kan blive indeksreguleret årligt.
Dækning
Kanin- og gnaver
forsikring
Fast selvrisiko Fremgår af policen
Egenbetaling* 0 %
Sygdomsdækning
Ulykkesdækning
Livsvarig dækning
14 dages karenstid
140 dages behandlingsperiode
Min. alder 8 uger
Receptpligtig medicin
Genoptræning
Særlig tanddækning
Bonusdækning til unger, der ikke er fyldt 6 måneder, når forsikringen tegnes.
*For nærmere forklaring se punkt 1.15
3. Hvad dækker sygeforsikringen?
Forsikringen dækker behandling og undersøgelse, som følge af ulykkestilfælde og sygdom i forsikringens dækningsperiode.
For alle behandlinger og undersøgelser gælder, at de skal være medicinsk motiveret og nødvendige for fastlæggelse af diagnosen, lige som de til enhver tid skal følge gældende retningslinjer og normer angivet af Den Danske Dyrlægeforening.
Behandling af sygdom eller ulykke foretaget i udlandet, dækkes i det omfang, det er muligt at redegøre og afklare for behandlingsudgifterne, som var de sket og foretaget i Danmark. Der afregnes altid i danske kroner til den på behandlingsdagen gældende valutaberegning.
Omfatter | Betingelser | Dækning |
Ulykke | Ved et ulykkestilfælde forstås, at det forsikrede dyr kommer ud for en ulykke. Definition af ulykke. Ved et ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager skade på legemet. | |
Sygdom | Der dækkes for behandling og undersøgelser af al sygdom, der ikke er undtaget eller på anden måde nævnt i betingelserne. |
3.1. Behandlinger i sygeforsikringen
Omfatter | Betingelser | Dækning |
Ophold på dyreklinik eller hospital | Opholdet skal være nødvendigt som led i behandlingen af den sygdom eller skade, der behandles for. | |
Operation samt narkose | Der dækkes udgifter til operation, narkose samt materiale og medicin anvendt i den forbindelse. Hvis der i forbindelse med narkosen på en dækningsberettiget sygdom, skade eller undersøgelse laves andre ikke-dækningsberettigede behandlinger, undersøgelser m.m, vil udgiften til narkosen blive reduceret med 50%. | |
Forbrug af materialer | Forbindingsmaterialer og andre former for præventive foranstaltninger dækkes i rimelig og nødvendigt omfang. Der dækkes enten for krave eller bodystocking og kun en gang i samme forløb. | |
Udgifter til laboratorie- undersøgelser | Der dækkes både udgifter til dyrlægens interne og eksterne laboratorieundersøgelser. Kontrolprøver af blod, urin, fæces m.m. dækkes i et omfang, som er rimeligt for udredning af diagnosen og for afslutning af behandlingen. Undtaget Udgifter til prøvetagning og analyse af prøver, for eksempel ved titertest, seniorblodprøver og lignende, betragtes som forebyggende, og er derfor ikke dækket. | |
Røntgen | Undersøgelsen skal være nødvendig som led i behandlingen af den sygdom eller skade, der behandles for og være begrundet for udredning af diagnosen. Kontrolundersøgelser dækkes i et omfang, som er rimeligt for afslutning af behandlingen. | |
Andre undersøgelser for eksempel: ultralydsscanning, elektrokardiografi, endoskopi, termografi m.m | Undersøgelsen skal være nødvendig som led i behandlingen af den sygdom eller skade, der behandles for og være medicinsk begrundet for udredning af diagnosen. Kontrolundersøgelser dækkes i et omfang, som er rimeligt for afslutning af behandlingen. | |
Dyrlægens vagttillæg for aften, weekend og helligdagskonsultation | Dækkes såfremt det er nødvendigt med øjeblikkelig behandlingskrævende dyrlægehjælp. Undtaget Hvis det vurderes, at behandlingen eller undersøgelserne ikke har været akutte og kunne være foretaget i almindelig åbningstid, dækkes de tillæg, der måtte være pålagt grundet behandling uden for almindelig åbningstid ikke. |
Omfatter | Betingelser | Dækning |
Sygdomme og skader opstået før forsikringstegning | Der ydes ikke erstatning for skader eller sygdomme, som er opstået, har været symptomgivende eller er behandlet før forsikringens ikrafttræden. Dette gælder således ej heller forværring eller følger af disse skader sket i forsikringstiden. | |
Vaccination, sundhedseftersyn, tandrens og lignende | Der ydes ikke erstatning til forebyggende behandlinger og undersøgelser, herunder sundhedseftersyn, vaccination, tandrens eller udstedelse af attester. | |
Loppekure, ormekure, medicinsk shampoo og lignende | Der ydes ikke erstatning til disse produkter. Dette gælder også, hvis produktet anbefales af dyrlægen, som en del af behandlingen af en ellers dækningsberettiget sygdom eller skade. | |
Adfærdsmæssige behandlinger | Udgifter i forbindelse med adfærdsforstyrrelser, aggressivitet og lignende dækkes ikke. | |
Alternativ behandling | Udgifter i forbindelse med alternativ behandling, såsom homøopati, krystalterapi, healing og lignende er ikke dækket. |
4. Operationer
Omfatter | Betingelser | Dækning |
Behandling og operation af luftrør, blød gane, næsebor eller forsnævring i halsen samt følger eller komplikationer heraf | Dækkes i det omfang, at behandling og eventuel operation er nødvendig for, at dyret ikke har gener. Lidelsen må ikke have været symptomgivende før forsikringens ikrafttræden og skal være konstateret i forsikringstiden. | |
Ledoperationer, herunder patella luksation og korsbåndsskade | Undtaget Behandling og operation er dækket, hvis der er tale om et ulykkestilfælde se punkt 3. | |
Ledlidelser, herunder HD, AD, OCD | Der erstattes ikke udgifter ved dysplasier, herunder hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (AD), osteochondrose (OCD) og patellaluksation. Behandlinger og undersøgelser af for eksempel halthed eller smerter, dækkes kun indtil diagnosen forelægger og med en max. sum på kr. 3.500. Summen indeksreguleres ikke. Hvis der efter behandling og undersøgelse ikke foreligger en dækningsberettiget diagnose, ydes ikke yderligere erstatning. |
5. Øjenlidelser
Omfatter | Betingelser | Dækning |
Øjenlidelser | Der ydes erstatning for behandling af øjenlidelser- og sygdomme, såfremt lidelsen ikke har været symptomgivende eller behandlingskrævende før tegning af forsikring. | |
Entropion, ektropion, samt cherry eye | Behandling dækkes, såfremt dyret er fyldt 2 år og har været fortløbende forsikret ved ETU Forsikring i mindst 6 måneder. | |
Sygdom og lidelse i tårekanalerne | Behandlinger heraf dækkes, lige som behandling for forsnævring og tilstopning af disse. | |
Forebyggende behandlinger i og omkring øjet, herunder ’taggning’ | Dyret, der har haft symptomer eller fået foretaget andre forebyggende behandlinger i og omkring øjet, har uanset alder ikke dækning for behandling heraf efterfølgende. Sekundære lidelser eller komplikationer heraf dækkes ikke. |
6. Hudsygdomme og allergi
Omfatter | Betingelser | Dækning |
Allergi inklusiv hypersensibilisering og immunterapi | Der ydes erstatning til allergibehandling samt ved behandling af allergisk lidelse og anden overfølsomhed. Behandling for allergi herunder hypersensibilisering og immunterapi dækkes kun en gang i dyrets liv. Dette gælder også, hvis kaninen eller gnaveren rammes af andre typer af allergi og uanset, hvilket præparat, der er behandlet med tidligere. Behandlingen skal ske i et sammenhængende forløb og skal være afsluttet indenfor 12 måneder fra behandlingens start. Udgifter til medicin, der er injiceret af dyrlægen eller udleveret til behandling af allergisymptomer, skal indeholdes i den maksimale forsikringssum for medicin. Summen fremgår af policen. | |
Hudsygdomme og kløe | Der ydes erstatning for behandling af almindelige hudsygdomme og problematikker, der vedrører huden. |
7. Akupunktur og behandling med guld
Omfatter | Betingelser | Dækning |
Akupunktur | Behandlingerne dækkes alene én gang i dyrets liv og skal være foretaget af dertil autoriseret dyrlæge. Der dækkes for maksimalt kr. 5.000. Beløbet skal kunne indeholdes i den maksimale forsikringssum og skal foretages i forbindelse med en dækningsberettiget diagnose. Summen indeksreguleres ikke. | |
Behandling med guld | Behandlingerne dækkes alene én gang i dyrets liv og skal være foretaget af dertil autoriseret dyrlæge. Der dækkes for maksimalt kr. 7.500. Beløbet skal kunne indeholdes i den maksimale forsikringssum og skal foretages i forbindelse med en dækningsberettiget diagnose. Summen indeksreguleres ikke. |
8. CT og MR scanninger
Omfatter | Betingelser | Dækning |
CT og MR scanninger | Erstatningen ydes under forudsætning af, at det er en dækningsberettiget sygdom eller skade der behandles, samt at der er veterinærmedicinsk belæg for undersøgelsen. Undersøgelsen skal være nødvendigt for fastlæggelse af diagnosen. Der ydes maksimalt erstatning for 1 scanning i dyrets liv. |
9. Myxomatose (kaninpest) og VHD/RHD
Omfatter | Betingelser | Dækning |
Kaninpest og kaningulsot | Behandling af kaninpest og kaningulsot dækkes, såfremt dyret er tilstrækkeligt vaccineret efter producentens anvisninger og anbefalinger fra Den Danske Dyrlægeforening. |
10. Medicindækning
I forsikringen er dækning for medicin inkluderet. Dækningen fremgår af policen sammen med den årlige maksimale erstatningssum herfor. Summen kan indeksreguleres årligt.
Dækning af medicinudgifter i forbindelse med sygdom eller skade følger forsikringens behandlingsperiode på 140 dage.
Udgifter til behandling, undersøgelser, operationer m. m. skal indeholdes i den årlige maksimale erstatningssum for medicin, som fremgår af policen.
Dækningen gælder receptpligtig medicin, som er ordineret af dyrlægen til den dækningsberettigede sygdom og skade. Dette kan både være medicin udleveret ved dyrlægen eller købt på apoteket.
Ved behandling af allergisymptomer indregnes medicin, der er injiceret af dyrlægen eller udleveret til behandling af allergisymptomerne i den maksimale forsikringssum herfor. Summen fremgår af policen.
Inhalator og insulin samt depotmedicin, som dyrlægen giver i forbindelse med behandlingen, dækkes også.
Der ydes ikke erstatning for medicin til sygdom eller skade, der har været symptomgivende, konstateret eller behandlet før tegning af forsikring ved ETU Forsikring.
11. Genoptræning
I forsikringen er dækning for genoptræning inkluderet.
Dækningen fremgår af policen sammen med den årlige maksimale erstatningssum herfor. Summen kan indeksreguleres årligt.
I forbindelse med dækningsberettiget skade dækkes beløb til genoptræning som eksempelvis massage, fysioterapi, svømmetræning,
vandløbebånd etc. Genoptræningen skal være afledt af en dækningsberettiget sygdom eller skade og skal være ordineret af dyrlægen.
Forløbet skal være påbegyndt inden 4 uger efter dyrlægens ordinering eller første konsultation og skal være afsluttet senest 4 måneder efter samme ordinering og konsultation.
Ved køb af forudbetalte behandlinger, for eksempel titurs kort til genoptræning, dækkes dette først, når behandlinger er foretaget. ETU Forsikring kan kræve en journal eller udspecificering af behandlingerne, inden der tilkendes erstatning. Ubrugte klip, der ikke er brugt inden udløb af genoptræningsperioden på 4 måneder, eller som er brugt på forebyggende behandlinger, erstattes ikke.
Forebyggende genoptræning dækkes ikke, uanset hvilken type genoptræning eller behandling, der er tale om.
Omfatter | Betingelser | Dækning |
Kiropraktik og osteopati | Dækning herfor erstattes efter særskilt godkendelse af ETU Forsikring. | |
Svømmetræning og waterwalker | Dækning herfor erstattes efter særskilt godkendelse af ETU Forsikring. | |
Massage og fysioterapi | Dækning herfor erstattes efter særskilt godkendelse af ETU Forsikring. | |
Laserbehandling | Dækning herfor erstattes efter særskilt godkendelse af ETU Forsikring. |
12. Kejsersnit
= ikke dækket
Omfatter | Betingelser | Dækning |
Dette dækkes alene en gang i dyrets liv, og kun såfremt moderens eller ungernes liv har været eller er i fare. | ||
Kejsersnit og anden fødselshjælp | Det er en betingelse for dækningen, at moderen har været forsikret i selskabet i minimum 6 måneder. | |
Undtaget Planlagt kejsersnit erstattes ikke. |
13. Neutraliseringer (sterilisation/kastration) og hormonbehandlinger
Omfatter | Betingelser | Dækning |
Neutralisering som følge af sukkersyge | Dækkes såfremt sukkersygen er konstateret i forsikringstiden og ikke har været symptomgivende inden tegning af forsikringen. | |
Neutraliseringer (sterilisation & kastration) | Dækkes ikke Sygdomme og komplikationer i forbindelse med og i relation til behandling af og efter en ikke-dækningsberettiget neutralisering eller hormonel behandling, dækkes ikke. Undtaget Såfremt behandlingen er medicinsk nødvendig, som følge af livstruende sygdomme i dyrets underliv og kønsorganer, dækkes denne behandling. | |
Forebyggende neutralisering | Dækkes ikke uanset formål, årsag og sygdom. | |
Kemisk kastrering | Dækkes ikke uanset formål, årsag og sygdom. | |
Hormon sprøjter, piller eller hormonbehandling | Dækkes ikke uanset formål, årsag og sygdom. | |
Kryptorchisme | Dækkes ikke uanset formål, årsag og sygdom. | |
Falsk drægtighed og hormonbehandling i forbindelse hermed | Dækkes ikke uanset formål, årsag og sygdom. Sterilisation som følge heraf eller som forebyggende behandling dækkes ikke. | |
Fertilitetsundersøgelser og behandling | Dækkes ikke uanset formål, årsag og sygdom. |
14. Dækning af unger
Xxxxx, der er født af et hos ETU forsikret dyr, er også omfattet af forsikringen frem til deres 12. leveuge. Det er et krav, at ungerne befinder sig hos moderen. Forsikring af ungerne forudsætter, at moderens forsikring har været i kraft hos ETU Forsikring i mindst 6 måneder før fødslen.
Forsikringen dækker sygdom og ulykke, der måtte tilstøde ungerne. Erstatningen skal indeholdes i moderdyrets samlede forsikringssum. Dækning og den årlige maksimale forsikringssum fremgår af dennes police.
Unger, der dør før, under eller efter fødslen, under fødselskomplikationer eller ved kejsersnit, er ikke berettiget til nogen erstatning. Dette gælder også ungerne, der afgår ved døden inden 48 timer efter fødsel. Der dækkes ikke for skjulte fejl og mangler.
For følgende lidelser dækkes kun undersøgelse og aflivning. Behandling og operation af disse lidelser dækkes ikke:
Ganespalte, kryptorchisme, medfødt brok, misdannet brystben og andre medfødte lidelser og misdannelser. Misdannelser dækkes ikke. Der dækkes ikke behandling af orm og parasitter samt vaccination og sundhedseftersyn på ungerne uanset årsag til behandling.
15. Tænder
= ikke dækket
Omfatter | Betingelser | Dækning |
Tandtraume som følge af ulykke | Der er dækning for behandling af tandtraume på blivende tænder, hvor en eller flere tænder er knækket eller flækket, som følge af et ulykkestilfælde. Der ydes tillige erstatning for skader på tandkød, tunge og kæbe i forbindelse med ulykken. Behandlingen heraf skal være nødvendig og rimelig for den pågældende skade. Summen skal indeholdes i den maksimale erstatningssum. Denne fremgår af policen. Tandbehandlingerne dækkes såfremt, det er dyrlægefagligt begrundet at mangel på behandling vil være til gene for dyret. Behandlingen skal være nødvendig og rimelig for udbedring af skaden. | |
Nedslidte tænder, tandsten eller generel dårlig tand- og mundstatus | Dette dækkes ikke uanset valgt dækning. | |
Tandrensning og tandstensbehandling | Dette dækkes ikke uanset valgt dækning. | |
Behandling af parodontose | Dette dækkes ikke uanset valgt dækning. | |
Kosmetisk behandling eller korrektion | Dette dækkes ikke uanset valgt dækning. | |
Nedslibning af for lange tænder og tandspidser | Dette dækkes ikke uanset valgt dækning. |
16. Aflivning
Omfatter | Betingelser | Dækning |
Aflivning | Der ydes erstatning til aflivning og almindelig fælles kremering af dyret, såfremt dyret bliver aflivet som følge af en dækningsberettiget sygdom eller skade, og det er sandsynligt, at dyret vil få unødig lidelse ved behandling heraf. Der ydes ikke erstatning for andre ekstra udgifter i forbindelse med aflivningen. Aflivningen skal altid være foretaget af en autoriseret dyrlæge. | |
Bortskaffelse | Der ydes erstatning for almindelig bortskaffelse og fælles kremering af dyret. | |
Urnekremering | Udgifter til urnekremering og andre udgifter i forbindelse hermed vil blive fratrukket i erstatningen. | |
Obduktion | Udgifter til obduktion dækkes ikke. | |
Transport | Der ydes ikke erstatning til nogen form for transport i forbindelse med aflivningen. |
17. Udvidet dækning
17.1 Den særlige tanddækning
I den særlige tanddækning er der dækning for tandsygdomme. Det fremgår af policen om, der er tegnet dækning herfor. Der dækkes med op til kr. 2.500 pr. forsikringsår.
Summen indeksreguleres ikke og skal kunne indeholdes i den maksimale forsikringssum. Denne fremgår af policen. Der ydes erstatning til behandling på blivende tænder samt mælketænder.
Omfatter | Betingelser | Dækning |
Særlig tanddækning | Den særlige tanddækning er betinget af, at dyret har været under 6 måneder gammel, da forsikringen trådte i kraft, eller at der er tale om en overflytning fra andet selskab, hvor dyret har haft tilsvarende dækning. Af policen fremgår det, om der er tegnet særlig tanddækning. Der ydes erstatning til behandling på blivende tænder samt mælketænder. Der dækkes med op til kr. 2.500 pr. forsikringsår. Summen indeksreguleres ikke. | |
Rodfyldning på grund af tandsygdom | Dækkes såfremt, der er tegnet særlig tanddækning. Dækningen fremgår af policen. | |
Tandbyld | Dækkes såfremt, der er tegnet særlig tanddækning. Dækningen fremgår af policen. | |
Kariesangreb | Dækkes såfremt, der er tegnet særlig tanddækning. Dækningen fremgår af policen. | |
Tandrodsbetændelse | Dækkes såfremt, der er tegnet særlig tanddækning. Dækningen fremgår af policen. | |
Korrektion af forkert bid og/eller tandstillingsfejl | Dækkes såfremt, der er tegnet særlig tanddækning. Dækningen fremgår af policen. Korrektion af bid dækkes, såfremt det skønnes at være til gene for dyret. | |
Udtrækning af tilbageholdte mælketænder | Dækkes såfremt, der er tegnet særlig tanddækning. Dækningen fremgår af policen. | |
Fraktur på mælketænder | Dækkes såfremt, der er tegnet særlig tanddækning. Dækningen fremgår af policen. |
17.2 Arvelige og medfødte lidelser
= ikke dækket
Omfatter | Betingelser | Dækning |
Arvelige og medfødte lidelser | Behandling af arvelige eller medfødte lidelser, herunder sekundære og afledte lidelser. | |
Medfødt brok | Dette dækkes ikke uanset valgt dækning. | |
Misdannet brystben | Dette dækkes ikke uanset valgt dækning. | |
Ganespalte | Dette dækkes ikke uanset valgt dækning. | |
Kryptorchisme | Dette dækkes ikke uanset valgt dækning. | |
Ledlidelser, herunder HD, AD, OCD | Der erstattes ikke udgifter ved dysplasier, herunder hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (AD), osteochondrose (OCD) og patellaluksation. Behandlinger og undersøgelser af for eksempel halthed eller smerter, dækkes kun indtil diagnosen foreligger og med en max. sum på kr. 3.500. Summen indeksreguleres ikke. Hvis der efter behandling og undersøgelse ikke foreligger en dækningsberettiget diagnose, ydes ikke yderligere erstatning. | |
Ledoperationer, herunder patella luksation og korsbånds- skader | Undtaget Behandling og operation er dækket, hvis der er tale om et ulykkestilfælde se punkt. 3. |
18. Sygeforsikringen dækker ikke
Der ydes ikke erstatning for skader eller sygdomme, som er opstået, har været symptomgivende eller har været behandlet før forsikringens ikrafttræden. Dette gælder således ej heller forværring eller følger af disse skader.
Dette gælder uanset, hvilken forsikring der er tegnet og gælder også, hvis der er tale om en forsikring, der er overtaget fra et andet forsikringsselskab.
Omfatter | Betingelser | Dækning |
Transport af dyret og andre kørselsomkostninger | Udgifter til transport i forbindelse af sygdom eller ulykke dækkes ikke. Ekstra udgifter pålagt en behandling i form af kørsel eller transport af dyrlægen eller dyret. Dette gælder uanset, hvilken forsikring der er tegnet. | |
Behandling med loppekur, shampoo, ørerens m.m. | Der ydes ikke erstatning for udgifter til medicinske bade samt midler til behandling af indvortes og udvortes parasitter (herunder orm, lus, lopper og flåter). Dette gælder også, selvom produktet er receptpligtigt og er anbefalet af dyrlægen som en del af behandlingen af en ellers dækningsberettiget sygdom eller skade. | |
Foder og kosttilskud | Der ydes ikke erstatning til køb af foder, specialfoder, kosttilskud, vitaminer, shampoo og lignende. Dette gælder også, selvom produktet er anbefalet af dyrlægen som en del af behandlingen af en ellers dækningsberettiget sygdom eller skade. | |
Adfærdsmæssige behandlinger | Udgifter i forbindelse med adfærdsforstyrrelser, aggressivitet og lignende dækkes ikke. | |
Alternativ behandling | Udgifter i forbindelse med alternativ behandling såsom homøopati, krystalterapi, healing og lignende er ikke dækket. | |
Transplantationer | Transplantationer af enhver art er ikke dækket. Operationer med indsættelse af proteser eller ledimplantat er ikke dækket uanset, hvilken forsikring der er tegnet. |
19. Forsikringens betaling
19.1 Præmie og afgifter
Prisen bliver fastsat efter ETU Forsikrings gældende tarif. Sammen med beløbet opkræver vi afgifter til det offentlige i henhold til gældende lovgivning.
19.2 Udgifter ved opkrævningen
Du betaler alle udgifter i forbindelse med opkrævningen.
19.3 Betalingsadresse
Opkrævningen bliver sendt til din e-Boks. Hvis din betalingsadresse ændres, skal ETU Forsikring have besked så hurtigt som muligt.
19.4 Rettidig betalingsdag
Opkrævning med oplysning om sidste rettidige betalingsdag bliver fremsendt.
19.5 For sen betaling
Bliver beløbet ikke betalt rettidigt, sender vi et rykkerbrev. Hvis beløbet ikke bliver betalt inden for den frist, der står i rykkerbrevet, mister du retten til erstatning. For hvert rykkerbrev vi sender, opkræver vi et gebyr. Gebyret fremgår af prislisten på xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx. Du kan også altid få oplyst beløbet, hvis du kontakter os. Ved for sen betaling tillægges renter af det forfaldne beløb i henhold til renteloven og retten til at overdrage beløbet til retslig inkasso.
20. Gebyr og serviceydelser
ETU Forsikring har ret til at forhøje eksisterende gebyrer eller indføre nye gebyrer, f.eks. for at få dækket øgede omkostninger til serviceydelser såsom opkrævninger, ekspeditioner og andre ydelser i forbindelse med police- og skadebehandling.
Vi forhøjer et eksisterende gebyr med en måneds varsel til den første i en måned. Vi varsler forhøjelser og nye gebyrer via vores hjemmeside. Gebyrerne fremgår af prislisten på xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx. Du kan også altid få oplyst beløbene, når du kontakter os.
21. Indeksregulering
21.1 Hvilke beløb og hvornår?
Forsikringssummer, selvrisikobeløb og andre beløb, der er nævnt i police eller forsikringsbetingelser, bliver indeksreguleret en gang om året den 1. januar, hvis ikke der umiddelbart efter beløbet står, at det ikke bliver indeksreguleret.
21.2 Regulering af prisen
Prisen bliver indeksreguleret ved den første opkrævning i kalenderåret.
22. Varighed, opsigelse og ændring
22.1 Hvor længe gælder forsikringen?
• Forsikringen gælder for 1 år ad gangen (forsikringstiden).
• Forsikringen fortsætter, hvis ikke du eller ETU Forsikring opsiger den skriftligt med mindst 1 måneds varsel til forsikringstidens udløb (årsdagen).
• Du har en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned mod at betale et gebyr. Gebyret fremgår af prislisten på xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx. Du kan også få oplyst beløbet, hvis du kontakter os.
22.2 Opsigelse eller ændring ved skade
• Fra den dag ETU Forsikring har modtaget en skadeanmeldelse og indtil 1 måned efter, at vi har betalt erstatning, afvist at dække skaden eller afsluttet skadesagen, kan både du og ETU Forsikringen opsige forsikringen skriftligt med 14 dages varsel.
• I stedet for at opsige forsikringen kan ETU Forsikring - også med mindst 14 dages varsel - ændre forsikringens forsikringsbetingelser, f.eks. ved at begrænse dækningen, forhøje prisen, indføre en selvrisiko, forhøje en eksisterende selvrisiko. Du kan vælge at lade forsikringen udgå fra det tidspunkt, hvor ændringen skal træde i kraft. Vi skal have skriftlig besked herom.
22.3 Ændring af forsikringsbetingelser og pris
• ETU Forsikring kan ændre forsikringsbetingelser og pris med virkning fra enhver forfaldsdag. Ændringen skal ske skriftligt med mindst 1 måneds varsel.
• Ændrer ETU Forsikring forsikringsbetingelser eller pris, har du ret til at opsige forsikringen til forfaldsdagen.
• Reglen om skriftlig information med mindst 1 måneds varsel og din ret til at opsige forsikringen gælder ikke, når der udelukkende er tale om indeksregulering.
22.4 Anmeldelse af skade efter forsikringens ophør
Du kan anmelde skader i op til 3 måneder efter, at din forsikring er ophørt. Det er en betingelse, at sygdommen, lidelsen eller ulykkestilfældet er opstået inden forsikringens ophør. Forsikringen dækker ikke:
• undersøgelse, behandling, operation og evt. genoptræning, der foretages senere end 2 måneder efter forsikringens ophør, dog dækkes kronisk sygdom opstået i forsikringstiden i optil 6 måneder efter ophør.
• medicin, der udleveres af dyrlægen eller købes senere end 2 måneder efter forsikringens ophør, dog dækkes medicin til kronisk sygdom opstået i forsikringstiden i optil 6 måneder efter ophør.
22.5 Præmiestigning
Fremgår af policen. Dette gør sig kun gældende for eksisterende policer og ikke nytegninger.
Forsikringspræmien vil i det år hunden fylder 6 år, stige med 10%. Stigningen vil have virkning fra hovedforfald efter det 6. fødselsår. Præmien vil derefter stige med 10% pr år frem til hunden er fyldt 10 år. Derefter holdes præmien på det niveau den har ramt og ændres ikke yderligere.
Forsikring vil i hele hundens forsikringstid, have samme dækning og betingelser uden nedskrivning af dækningsberettigede beløb og summer uanset alder.
23. Skade
Enhver skade, der er eller formodes at være omfattet af forsikringen, skal så hurtigt som muligt anmeldes til ETU Forsikring.
Forespørgsler på behandling af skader kan rettes pr. mail eller telefon til skadeafdelingen. Telefonisk henvendelse og tilkendegivelse af dækning heraf forudsætter at der er afgivet fuldstændige og korrekte oplysninger om skadeforløbet. Ønskes en forhåndsgodkendelse af en behandling, skal denne altid fremsendes skriftligt til skadeafdelingen.
Faktura på udførte behandlinger skal altid udstedes i forsikringstagerens navn.
ETU Forsikring hæfter ikke for eventuelle renter og gebyrer, der pålægges fakturaen som følge af for sen betaling.
23.1 Anmeldelse af skade
Du kan anmelde online via MIT ETU på hjemmesiden: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxx. Du kan også ringe til skadeafdelingen og få hjælp til anmeldelsen - 74 72 86 00.
23.2 Direkte refusion
Flere dyreklinikker/hospitaler tilbyder at lave en direkte skadeafregning. Det betyder, at der afregnes direkte med dyrlægeklinikken/ hospitalet med det fulde erstatningsbeløb. Selvrisiko og andre ydelser eller varekøb, der ikke er omfattet af forsikringen, afregnes ikke til dyrlægen.
En direkte refusion skal fremsendes enten ved, at skaden anmeldes via MIT ETU eller ved, at dyrlægen fremsender faktura og evt. journal og nyttig information til skadeafdelingen.
Gebyr for direkte refusion til dyrlægen
Hvis der opkræves et gebyr for at gennemføre direkte skaderefusion, modregnes denne opkrævning i den udbetalte erstatning. Gebyret afregnes af forsikringstager til dyrlægen evt. sammen med den fratrukne selvrisiko.
23.3 Hvis skaden også er dækket af anden forsikring
Er der købt forsikring mod samme risiko i andet selskab, og har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller bliver indskrænket, hvis forsikring også er købt i andet selskab, gælder de samme forbehold for denne forsikring. Denne bestemmelse vedrører kun det indbyrdes forhold mellem selskaberne, som således betaler erstatningen i fællesskab.
24. Terror, krig, naturkatastrofer og atomenergi
Forsikringen dækker ikke skade, som direkte eller indirekte er en følge af:
24.1 Terror
Terror, hvor der ved angrebet er anvendt (NBCR) nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben.
24.2 Krig m.v.
Krig, krigslignende handlinger, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder. Forsikringen dækker dog under
sådanne forhold, når forsikrede er på rejse udenfor Danmark i indtil 1 måned fra konfliktens udbrud. Det er en betingelse, at du ikke:
• Rejser til et land, der befinder sig i en af de anførte situationer
• Selv deltager i handlingerne
24.3 Naturkatastrofer
Jordskælv eller andre naturkatastrofer i Danmark, Færøerne og Grønland.
24.4 Atomenergi m.v.
Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
25. Klagemulighed
Giver det ikke et tilfredsstillende resultat kan du herefter klage til: Ankenævnet for Forsikring
Østergade 18, 2. sal
1100 København K
Tlf.: 00 00 00 00 mellem kl. 10 og 13. xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Du skal sende klagen til Ankenævnet på et særligt klageskema og betale et mindre gebyr. Gebyret bliver betalt tilbage, hvis:
• Du får helt eller delvist medhold i klagen
• Klagen bliver afvist, eller du selv tilbagekalder klagen Klageskemaet kan du få på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
26. Lovgivning
Dansk lovgivning, blandt andet lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed, danner grundlag for forsikringsaftalen.
27. Ordforklaring
Albueledsdysplasi:
Albueledsdysplasi er en arvelig lidelse, der opstår på grund af fejludvikling af albueleddet. Albueleddet består udover ligamenter og ledkapsel af tre knogler: overarmsknoglen, spolebenet og albuebenet.
CT scanning:
CT scanning er en form for avanceret røntgen af dyret, som giver et langt mere præcist billede af dyrets indre organer end almindelig digital røntgen kan give.
Depotmedicin:
Depotmedicin forstås som den medicin, der gives til dyret og gradvist udløses i dens krop. Depotmedicin afløser typisk den daglige
dosering af medicin til dyret.
Elektrokardiografi (EKG):
Er en metode til at måle dyrets hjerteaktivitet og ledningsevne.
Endoskopi:
Er en kikkertundersøgelse, der foretages på dyret.
Forsikringsår:
Er den årlige dækningsperiode fra forsikringens hovedforfald til det næste hovedforfald.
Fraktur:
Er betegnelse for knoglebrud.
Hofteledsdysplasi (HD):
Hofteledsdysplasi er en arvelig lidelse, hvor hofteleddet bliver ustabilt. Normalt passer lårbenets ledhoved nøjagtigt ind i hofteskålen i bækkenet. Men ved hofteledsdysplasi kan der under opvæksten udvikles ustabilitet, så dyret får smerter, når det bevæger sig.
Hyposensibilisering (immunterapi):
En behandling mod allergi.
ID Mærkning:
Kan foregå ved tatovering eller mikrochipning.
Inhalator:
Er et apparat, der anvendes ved hoste, astma, allergi m.v. og med samtidig brug af medicin til diagnosen f.eks. luftrørsudvidende medicin.
Insulin:
Medicin, der anvendes ved behandling af sukkersyge (Diabetes 1 og 2) hos dyret.
Kryptorchisme:
Når en eller begge testikler ikke er kommet på plads i pungen.
Tatovering:
Foregår ved, at der tatoveres et nummer ind i dyrets lyske i forbindelse med ID-mærkningen.
Mikrochipning:
Foregår ved, at der føres en lille mikrochip ind under huden på dyret.
MR scanning:
MR står for “Magnetic Resonans”. Denne teknik benytter sig af, at dyrets krop er opbygget af atomer, hvor der er elektriske ladede enheder. Når disse bliver påvirket af et kraftigt magnetfelt, ændrer de adfærd, og når de vender tilbage til deres oprindelige status afgiver de et signal, som kan modtages af maskinen og omformes til et billede.
Denne form for billeddiagnostik kan med fordel anvendes mange af de steder, hvor røntgendiagnostik ikke er tilstrækkeligt. Det bruges ofte ved mistanke om sygdomme og lidelser i hjerne og rygmarv. Det drejer sig typisk om diskusprolapser og kræftsvulster i hjerne eller rygmarv. Men også tumorer i dybtliggende strukturer i næsehulen og kæben kan afsløres ved en sådan skanning.
Osteochondrose (OCD):
Er betegnelse for ledmus.