Samarbejdsaftale for 2023 mellem Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv
Samarbejdsaftale for 2023 mellem Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv
Med henvisning til Lov om Erhvervsfremme § 14 indgås nedenstående samarbejdsaftale mellem Frederikssund Kommune (herefter benævnt FK) og Frederikssund Erhverv (herefter benævnt FE) vedrørende kommunal erhvervsservice og erhvervsudvikling.
Samarbejdsaftalen har til formål at øge væksten og konkurrenceevnen, skabe arbejdspladser, understøtte iværksætteri og give virksomhederne de bedst mulige rammevilkår til at udøve deres erhverv.
Aftalen er indgået mellem FK og FE. Parterne er forpligtede til gensidigt at agere som hinandens ambassadører.
Aftalen dækker perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023.
FK yder en årlig bevilling på 4.631.006 kr. til FE for varetagelse af kommunale erhvervsfremmeopgaver. Beløbet opkræves af FE kvartalsvis forud med 1.157.751,5 kr. pr. kvartal.
Der er indgået en særskilt toårig bevilling mellem FK og FE vedrørende Bosætning fra medio 2022 til medio 2024.
Parterne er løbende forpligtede til at holde hinanden orienteret, hvis der i årets løb kan forudses afvigelser fra det aftalte – så aftaler kan justeres. Dette gælder i forhold til ændringer i indsatser, som FE skal anvende bevillingen til.
Bevillingen fra FK skal anvendes til lovlige kommunale formål. FE skal bidrage til effektueringen af de erhvervspolitiske målsætninger ved at anvende bevillingen fra FK til hovedsageligt de prioriterede indsatsområder for ”Grøn Omstilling og Energi”, ”Uddannelse, arbejdskraft samt skole-virksomhedssamarbejde” og ”Infrastruktur”. Hertil skal FE også anvende bevillingen til andre indsatsområder, herunder ”Erhvervsservice- og udvikling”, ”Interessevaretagelse og investeringsfremme” og ”Digitalisering”.
Grøn Omstilling og Energi
Grøn Omstilling omfatter indsatser, hvor FE udvikler, driver eller deltager i
projekter samt vejleder og formidler om forløb, der fokuserer på at give virksomhederne i FK en konkurrencefordel gennem bæredygtig virksomhedsudvikling. Indsatser tager afsæt i virksomhedernes vilkår og behov samt den globale bæredygtige dagsorden.
Bevillingen skal bl.a. anvendes til at:
• Fremme energipartnerskabet mellem Frederikssund Kommune, Frederikssund
NOTAT
25. januar 2023
Sagsbehandler
skbra
Sagsnr.
24.10.05-Ø54-3-21
Erhverv og lokale virksomheder.
• Understøtte og bidrage til erhvervslivets arbejde med Grøn Omstilling.
• Være opsøgende i forhold til nuværende og fremtidige samarbejder, der bidrager til en bæredygtig dagsorden.
• Bygge bro mellem erhvervsliv, forsyningsselskaber og kommunen.
• Fremme vejledningsaktiviteter, der understøtter lokale virksomheders grønne omstilling.
• Understøtte formidlingen af forløb, workshops, programmer mv. med henblik på grøn omstilling af erhvervslivet.
Uddannelse, arbejdskraft samt skole-virksomhedssamarbejde
Uddannelse, arbejdskraft og skole-virksomhedssamarbejde er dynamisk og indeholder indsatser, der videreudvikler- og italesætter kommunen som en attraktiv uddannelses- og bosætningskommune. Det vil have en positiv effekt på erhvervslivet, bl.a. gennem øget optag på erhvervsuddannelserne og forbedrede muligheder for at tiltrække arbejdskraft. Samarbejde med og tiltrækningen af videregående uddannelser, samt understøttelse af MakerVærket i samarbejde mellem campus, grundskoler og virksomheder er i fokus. Hertil er fokusområder også tilvejebringelse af efterspurgte kompetencer, udviklingsaktiviteter vedrørende efteruddannelse og opkvalificering af den lokale arbejdskraft samt forøgelse af beskæftigelsen i kommunen. Bevillingen skal bl.a. anvendes til at:
• Fremme opkvalificering og efteruddannelse af den lokale arbejdskraft gennem vidensdeling med Jobcenteret, vidensinstitutioner og arbejdsmarkedets parter.
• Øge tiltrækningen af arbejdskraft og virksomheder til kommunen.
• Øge tilknytningen af den kvalificerede arbejdskraft til lokalområdet efter endt uddannelse.
• Være sparringspartner i forbindelse med tilvejebringelse af attraktive mobilitetsløsninger, der fremmer tiltrækning af arbejdskraft til lokale virksomheder.
• Fastholde erhvervslivets store engagement og involvering på uddannelsesområdet.
• I samarbejde med de lokale erhvervsuddannelser styrke kommunikationen af erhvervsuddannelserne for at øge optagelsen af studerende.
• Understøtte og bidrage til forøgelse af praktikpladser i erhvervslivet.
• Arbejde for og understøtte CSR (Corporate Social Resposibility) aktiviteter i det lokale erhvervsliv.
• Bidrage til halvårlige statusmøder med Center for Børn og Skole i juni og december for hhv. 1. og 2. halvår. Referater for statusmøderne vedlægges den årlige afrapportering.
Infrastruktur
Infrastruktur omfatter indsatser, der understøtter infrastrukturprojekter, som kan være med til at højne erhvervslivets logistik. FE bidrager til interessevaretagelsen indenfor infrastrukturen, mens FK varetager de myndighedsmæssige forhold. Bevillingen skal bl.a. anvendes til at:
• Understøtte og sikre, at erhvervslivets interesser varetages i infrastrukturelle projekter.
• Bidrage til fremrykning af etableringen af Frederikssundmotorvejen.
Erhvervsservice og -udvikling
Erhvervsservice og udvikling omfatter indsatser koordineret mellem FK, FE og Erhvervshus Hovedstaden for at støtte det lokale erhvervsliv. Jf. lov om erhvervsfremme skelnes der mellem den lokale og den regionale erhvervsservice. Den regionale erhvervsservice er mere specialiserede erhvervsserviceydelser, hvor den lokale erhvervsservice i FE er baseret på tæt kontakt til de lokale virksomheder. FE skal i deres daglige arbejde fremme samarbejdet med Erhvervshus Hovedstaden og understøtte indsatserne i det regionale og statslige erhvervsfremmesystem. FE skal arbejde for, at
kommunen samlet set fremstår som en erhvervsvenlig kommune med en progressiv tilgang til erhvervsudvikling. FK og FE supporterer hinanden med henblik på at opfylde erhvervslivets behov bedst muligt. Bevillingen skal bl.a. anvendes til, at:
• Henvise iværksættere og virksomheder til tilbud og ydelser i Erhvervshus
Hovedstaden alt efter behov og relevans i det lokale erhvervsliv. 2
• Bidrage til, at den lokale erhvervsvenlighed højnes for hele kommunens erhvervsliv.
• Formidle projekter, der understøtter vækst og opbygning af nye SMV’er.
• Undersøge muligheden for at øge etableringsraten for grønt iværksætteri med henblik på clean-tech og andre Corporate Social Responsibility (CSR)-drevne SMV’er – evt. i samarbejde med erhvervsklynger.
• Understøtte og udvikle erhvervslivet generelt.
Interessevaretagelse og investeringsfremme
Interessevaretagelse omfatter indsatser, der på kort og langt sigt styrker virksomhedernes muligheder for øget omsætning, stabil drift, lokal arbejdskraft samt ramme- og vækstvilkår i Frederikssund Kommune. Dette vedrører også arbejdet med at tiltrække nye investeringer og virksomheder til FK fra ind- og udland. Bevillingen skal bl.a. anvendes til at:
• Arbejde for tiltrækning af nye virksomheder til kommunen samt fastholde og udvikle investeringer og arbejdspladser i kommunen.
• Positiv italesættelse og positionering af FK som bosætnings- og erhvervskommune.
• Fastholde og udbygge dialogen med Invest In Denmark, Copenhagen Capacity og Greater Copenhagen vedrørende tiltrækning af nye virksomheder, herunder vejlede i forbindelse med opkøb af virksomheder.
• Fortsætte dialog med projektudviklere med fokus på Vinge og øvrige erhvervsområder i FK.
Digitalisering
Digitalisering omfatter indsatser, hvor FE udvikler, driver eller deltager i projekter, der bidrager til erhvervslivets løbende udvikling, udbygning og opkvalificering inden for digitalisering og automatisering. FE påtager sig desuden rollen som vejleder og formidler om forløb i forhold til virksomhedernes behov. Bevillingen skal bl.a. anvendes til at:
• Undersøge behovet for digitale kompetencer og digital infrastruktur hos virksomhederne og i uddannelsesinstitutionerne gennem dialog og vidensdeling.
Bosætning
Dette indsatsområde omhandler særskilt aftale om bosætning.
Bosætning omfatter indsatser, der understøtter kommunens bosætningsstrategi samt dataindsamling, bymidteudvikling og arbejdskraftudvikling. Bevillingen skal bl.a. anvendes til at:
• Etablere mødefora/netværk med virksomheder, Frederikssund Kommune og kultur-
/fritidsaktører vedr. arbejdskraft og bosætning med fokus på efterspørgsel.
• Arbejde for at imødekomme virksomhedernes stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.
• Arbejde for at øge tilknytning af borgere til lokalsamfundet efter endt uddannelse.
• Etablering af et Advisory Board med repræsentation fra kommunens fire bycentre inkl. målgrupperne for bosætningsindsatsen.
• Arbejde for et strategisk interessentarbejde, hvori Employer Co-branding indgår.
• Samarbejde med ejendomsmæglere, udlejere og developere om markedsføring af det lokale boligmarked.
• Understøtte udvikling af lokal- og bysamfund med inddragelse af erhvervsliv.
• Bidrage til markedsføringen af FK som et godt sted at arbejde, bo og leve.
FE formilder løbende opbyggende, positive historier om erhvervslivet og konkrete indsatser via web, nyhedsbrev, sociale medier og PR. Dette afstemmes løbende med FK's erhvervsrelaterede kommunikationsindsats.
Der afgives i 2. og 4. kvartal en kvalitativ status for samarbejdsaftalen for indeværende år til det respektive fagudvalg.
I 2. kvartal af 2024 fremsender FE en afrapportering for samarbejdsaftalen 2023. Afrapporteringen skal indeholde en status og evaluering af indsatserne inden for indsatsområderne og et afsnit om den fremadrettede relevans. Afrapporteringen skal forelægges det relevante fagudvalg i juni 2024. Indsatsen for Bosætning er underlagt en særskilt bevilling mellem FK og FE. Indsatsen for Bosætning vil blive afrapporteret i juni 2023 og juni 2024 til det respektive udvalg sammen med forrige års samarbejdsaftale.
Indsatsen for Bosætning vil dermed i 2023 blive afrapporteret sammen med samarbejdsaftalen for 2022 og i 2024 sammen med samarbejdsaftalen for 2023.
I 2. kvartal af 2024 fremsender FE ligeledes et regnskab for 2023. Regnskabet skal afspejle, hvad kommunens bevillingen til erhvervsfremme er anvendt til. Regnskabet skal være revideret og påtegnet af en statsautoriseret eller registreret revisor og skal aflægges i henhold til danske revisionsstandarder.
Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx
Formand, Xxxxxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxx, Frederikssund Kommune
Xxxxx Xx Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx
Direktør, Xxxxxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx, Job, erhverv og kultur
Xxxxxx Xxxxxxxxx
Kommunaldirektør, Frederikssund Kommune