INDHOLDSFORTEGNELSE
RAMMEAFTALE OM BYGHERRERÅDGIVNING
Område ØST
Rådgiver: XX
XX XX
Klient: Bygningsstyrelsen
Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxx
INDHOLDSFORTEGNELSE
§ 6 Økonomisk grundlag for gennemførelse af projektet 5
§ 10 Udbetaling af honorar og udlæg 7
§ 15 Ikrafttræden, forlængelse og ophør 8
§ 1 Parterne
Undertegnede
Bygningsstyrelsen Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxx
CVR-nr. 58 18 25 16
(i det følgende benævnt ”Klienten”)
Koordinator for Klienten: Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx og
medundertegnede:
adresse adresse CVR-nr.
Navn på Bygherrerådgiver
(i det følgende benævnt ”Rådgiveren”)
Koordinator for Rådgiveren: »udfyld«
har indgået følgende aftale om bygherrerådgivning:
§ 2 Opgaven
2.1 Aftalen omfatter bygherrerådgivning i forbindelse med byggeri på universitetsområdet.
Rammeaftalen er at betragte som et stående tilbud fra Rådgiveren, som således ikke har noget retskrav på at udføre de rådgivningsopgaver, der forekommer i aftaleperioden. Det er Klientens forventning, at de forestående opgaver som hovedregel udføres af Rådgiver, idet Klienten forbeholder sig ret til i et vist omfang at benytte anden bygherrerådgivning, herunder specialistydelser. Dette kan være tilfældet ved komplekse opgaver eksempelvis laboratoriebyggeri.
2.2 Nærværende rammeaftale omfatter institutioner i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Se hertil ejendomsoversigten i bilag 3, der dog er en dynamisk ejendomsmasse, hvorfor Rådgiver må forvente ændringer i denne.
Der er til rammeaftalen knyttet en option på udvidelse af ydelsesområdet, til endvidere at omfatte institutioner på kontorområdet i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
2.3 Bygningsstyrelsen forventer, at Rådgiver præsterer sine ydelser under skyldig hensyntagen til følgende faktorer:
at Klienten er en professionel offentlig bygherre samt bygge- og ejendomsvirksomhed. at projektet løses totaløkonomisk bedst muligt
at processen foregår på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde fra idéoplægget til drift, hvor brugere og andre relevante parter inddrages i dialogen, og hvor der foretages løbende forventningsafstemninger.
at Klientens behov for strategisk og nytænkende bygherrerådgivning tilgodeses og er til stede i opgaveløsningen.
at risici afdækkes, fordeles og forebygges på en hensigtsmæssig måde.
at både areal- og energieffektivitet indgår som integrerede dele af opgaveløsningen.
2.4 Til rammeaftalen er knyttet følgende underrådgivere:
”Indsæt navn, adresse, og cvr nr. på underrådgiver”
”indsæt navn, adresse, og cvr nr. på underrådgiver”
2.5 Til rammeaftalen er knyttet følgende koordinerende bygherrerådgivere (KB):
»indsæt navn«
»indsæt navn«
2.6 De til opgaven tilknyttede underrådgivere, som ved denne aftale er godkendt af Klienten, kan kun udskiftes, såfremt det dokumenteres, at de nye underrådgivere som minimum har de samme kompetencer som de oprindeligt godkendte. Klienten skal godkende udskiftningen.
2.7 De til rammeaftalen tilknyttede koordinerende bygherrerådgivere, som ved denne aftale er godkendt af Klienten, kan kun udskiftes, såfremt det dokumenteres, at de nye koordinerende bygherrerådgivere som minimum har de samme kompetencer som de oprindeligt godkendte. Klienten skal godkende udskiftningen.
2.8 En rådgiver kan betegnes som specialist, når denne har opnået en særlig faglig viden og har minimum 5 års erfaring på det pågældende område. Ekspertisen kan enten være opnået ved formel uddannelse, eller gennem udøvelse af professionelt virke.
2.9 Klienten kan kræve medarbejdere hos Rådgiveren udskiftet, hvis Klienten på et sagligt grundlag skønner det nødvendigt for projektets gennemførelse.
§ 3 Aftalegrundlag
3.1 - Nærværende rammeaftale om bygherrerådgivning.
- Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand, ABR 89, med de fravigelser, tilføjelser, ændringer og præciseringer, som fremgår af nærværende aftale.
3.2 Rådgivers tilbud af ”dato”.
3.3 Klientmateriale:
Klientmateriale anføres i den konkrete honoraraftale.
§ 4 Rådgiverens ydelser
4.1 Rådgiver skal deltage i et opstartsmøde i forbindelse med underskrivelse af rammeaftalen, samt 1-2 årlige statusmøder.
4.2 Rådgiver skal levere de bygherrerådgivningsydelser indeholdt i nærværende aftale samt i henhold til ydelsesbeskrivelsen i bilag 2.
Ydelsesbeskrivelsen i bilag 2 kan alene betragtes som værende retningsvisende for de ydelser, Rådgiver skal levere under rammeaftalen, og kan således ikke betragtes som værende en udtømmende ydelsesbeskrivelse, men nærmere et bruttokatalog af ydelser, der må tilpasses og præciseres ved indgåelse af honoraraftale.
Klienten forbeholder sig ret til at ændre ydelsesbeskrivelsen.
Fastlæggelse af de detaljerede ydelser som Rådgiver skal levere, præciseres nærmere ved indgåelse af honoraraftale. Hovedparten af ydelserne forventes at vedrøre udarbejdelse af byggeprogram, granskning samt byggeledelse. I et vidst omfang vil der også blive bestilt andre ydelser.
4.3 Såfremt Klienten anmoder herom, skal Rådgiveren udarbejde et organisationsdiagram for den konkrete opgave, som viser den organisatoriske sammenhæng mellem den konkrete opgaves forskellige interessenter, herunder bl.a. brugerne i den bygning som opgaven vedrører. Organisationsdiagrammet vedlægges den konkrete opgave som bilag.
4.4 Ved indgåelse af nærværende rammeaftale forpligter Rådgiveren sig til at bidrage til at fremme totaløkonomiske incitamenter i forholdet mellem Xxxxxxxx og dennes samarbejdspartnere.
4.5 Rådgiver skal løse opgaven i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for en statslig bygge- og ejendomsvirksomhed, jf. oversigten i bilag 6.
§ 5 Klientens ydelser
5.1 I forbindelse med den konkrete opgave anføres Klientens ydelser i honoraraftalen.
5.2 Klienten medvirker til fremskaffelse af det nødvendige materiale for projekternes løsning.
5.3 Klienten træffer de beslutninger og/eller godkendelser, som er nødvendige.
§ 6 Økonomisk grundlag for gennemførelse af projektet
6.1 I den konkrete opgave anføres den økonomiske ramme for byggesagen i honoraraftalen med tilføjelse af eventuel indeks og indeksering (normalt regulering pr. 1. januar på baggrund af udviklingen i Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for boliger i det foregående år fra august til august). Den økonomiske ramme omfatter blandt andet honorar, grund og finansiering.
Budget for den konkrete opgave vedlægges honoraraftalen som bilag.
§ 7 Tidsfrister
7.1 Tidsfrister for den konkrete opgave anføres i honoraraftalen, og eventuel tidsplan vedlægges som bilag.
7.2 Klienten er berettiget til tidsfristforlængelse, når de ham påhvilende ydelser og beslutninger forsinkes som følge af bevillingsforhold (tilføjelse til ABR 89, pkt. 5.5).
7.3 ”Ufortøvet” i ABR 89, pkt. 5.4 fortolkes i nærværende aftale som ikke mere end 7 dage efter, at årsagen til fristforlængelse indtraf (præcisering af ABR 89, pkt. 5.4).
§ 8 Honorar
8.1 Ydelserne i aftalens pkt. 4.1 leveres uden særskilt honorar.
8.2 Klienten fastlægger til den enkelte opgave én eller flere af nedenstående honorarformer:
(1) Medgået tid inden for en fastsat honorarramme og/eller
(2) fast honorar.
Ved indgåelse af honoraraftale skal det fremgå, hvilke(n) honorarform, der anvendes.
8.3 Honoraret beregnes på baggrund af de anførte timesatser for de forskellige medarbejderkategorier.
Timesatser, ekskl. moms. | |
Koordinerende bygherrerådgiver, specialist | kr. |
Arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør, AC’er | kr. |
Teknisk tegner, teknisk assistent | kr. |
8.4 De anførte timesatser reguleres hvert år 1. januar på baggrund af udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i perioden november til november. Indeksering sker første gang 1. januar 2015.
8.5 Honorar efter medgået tid inden for en fastsat honorarramme:
For ydelser honoreret efter medgået tid inden for en fastsat honorarramme, skal Rådgiver løse opgaven inden for en på forhånd fastsat honorarramme.
Rådgiver skal i denne forbindelse udarbejde et estimat over det antal timer, fordelt på faser og/eller aktiviteter, som Rådgiver påregner at bruge til opgaven. Rådgiver forpligter sig til løbende at kontrollere honorarrammens overholdelse, og i god tid meddele Klienten såfremt der er risiko for, at rammen ikke kan overholdes.
Som udgangspunkt er det Rådgiveren, der bærer ansvaret for, at honorarrammen overholdes. Hvis Rådgivers ydelser ændres væsentligt i aftaleperioden, eksempelvis som følge af, at visse delydelser fravælges som unødvendige, eller supplerende ydelser tilvælges, justeres honoraret, såfremt ændringerne giver anledning til et væsentligt mer-/mindrearbejde for Rådgiver.
8.6 Fast honorar:
For ydelser honoreret med fast honorar bærer Rådgiver risikoen for, at opgaven udføres inden for det fastsatte honorar.
Hvis Rådgivers ydelser ændres væsentligt i aftaleperioden, eksempelvis som følge af at visse delydelser fravælges som unødvendige, eller supplerende ydelser tilvælges, justeres honoraret, såfremt ændringerne giver anledning til et væsentligt mer-/mindrearbejde for Rådgiver.
§ 9 Udlæg
Ved udførelse af opgaver skal anvendes den rejseform/det befordringsmiddel der, alle forhold taget i betragtning, er økonomisk mest fordelagtigt for Klienten. Såfremt der aftales kørsel i egen bil sker afregning med statens lave takst. Udgifter til rejser under 50 km. refunderes ikke.
Det er aftalt, at udgifter jf. ABR 89 pkt. 3.2.2 b er indeholdt i Rådgivers honorar (fravigelse af ABR 89 pkt. 3.2.2).
Andre udlæg skal foretages økonomisk mest fordelagtigt for Klienten, samt aftales med denne. Udlæg refunderes uden tillæg (fravigelse af ABR 89 pkt. 3.2.3).
§ 10 Udbetaling af honorar og udlæg
Honorar efter regning samt udlæg betales månedsvis bagud.
Udføres opgaven efter fastpris-aftale, kan fakturering ske i henhold til udbetalingsplan. Udbetalingsplanen udarbejdes i forbindelse med tidsplanen og vedlægges honoraraftalen som bilag.
Fakturering skal ske i henhold til Bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder efter nærmere anvisning fra Klienten. På faktura skal som minimum være anført:
- Klientens EAN nummer
- personreference: sagsansvarlig hos Klienten
- referencenummer: sagsnummer hos Klienten
Betalingsbetingelser: 30 kalender dage efter modtagelsen af fyldestgørende faktura. Derefter svares renter i henhold til rentelovens bestemmelser.
Slutregning betales i overensstemmelse med ABR 89.
Udbetaling af honorar kan ikke ske forinden indgåelse af en honoraraftale.
§ 11 Incitamentsaftaler
Parterne kan i honoraraftalen indgå aftale om anvendelse af incitamenter.
§ 12 Ansvar
Rådgiver er ansvarlig for de leverede rådgivningsydelser i henhold til ABR 89, pkt. 6.2 om fejl og forsømmelser.
I forbindelse med den konkrete opgave, kan parterne i honoraraftalen indgå aftale om ansvarsbegrænsning.
§ 13 Forsikring
13.1 Bygherrerådgiver er forpligtet til at tegne og opretholde en løbende ansvarsforsikring med dækningssummer for henholdsvis person- og tingskade på minimum 10 mio. kr. og 2,5 mio. kr.
13.2 Rådgiver har tegnet ansvarsforsikring i forsikringsselskabet med følgende policenr. . Kopi af gældende forsikringspolice vedlægges som bilag 4.
§ 14 Tvister
14.1 Eventuelle tvister om dennes aftale forståelse eller om ydelser udført i henhold til denne aftale, afgøres i overensstemmelse med ABR 89’s almindelige bestemmelser, jf. dog nedenfor pkt. 14.2.
14.2 Parterne skal søge tvister løst så hurtigt som muligt herunder ved passende anvendelse af voldgiftsnævnets procedurer.
§ 15 Ikrafttræden, forlængelse og ophør
15.1 Nærværende aftale træder i kraft ved endelig underskrift dog ikke tidligere end 1. oktober 2013, og er gældende indtil oktober 2015.
15.2 Rammeaftalen kan forlænges med én måneds varsel af Klienten med op til 2 gange af 1 års varighed, dog maksimalt til oktober 2017.
15.3 De i aftaleperioden igangsatte opgaver, der ikke er afsluttet ved aftalens ophør, færdiggøres af Rådgiveren.
15.4 Aftalen kan opsiges af Klienten med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1 år efter aftalens ikrafttræden.
15.5 Konkrete indgåede aftaler under denne rammeaftale kan opsiges med 30 dages varsel, såfremt Klienten vurderer, at der er væsentlige samarbejdsproblemer, og dette ikke er løst ved udskiftning af Rådgivers medarbejder(e).
§ 16 Særlige bestemmelser
16.1 Fuldmagt/bemyndigelse
Rådgiver har ikke bemyndigelse til at indgå aftaler på Klientens vegne, medmindre dette aftales i forbindelse med den konkrete opgave. Rådgiver har bevisbyrden for, at en sådan aftale foreligger.
16.2 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser
Klienten kan overdrage sine rettigheder og forpligtelser i forbindelse med denne aftale til en anden statslig myndighed eller institution.
Rådgiver kan kun overdrage sine rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til denne aftale til tredjemand med Xxxxxxxxx forudgående og skriftlige accept.
16.3 Sikkerhedsgodkendelse
Rådgiver og evt. underrådgivere skal kunne sikkerhedsgodkendes af Klienten. Samtlige medarbejdere på opgaven skal underskrive en erklæring om, at de er indforståede med, at bygherren foretager kontrol i offentlige registre, herunder Kriminalregistret i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen. Sikkerhedsgodkendelse kan tage op til 4 uger.
16.4 ILO Konvention nr. 94
Rådgiver forpligter sig til at sikre, at de ansatte, som Rådgiver og eventuelle underrådgivere beskæftiger, har løn, herunder særlige ydelser, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der i henhold til kollektiv overenskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri.
16.5 Bestillinger
Bestillinger under nærværende rammeaftale afgives ved indgåelse af en honoraraftale jf. bilag 5.
§ 17 Bilag
1. ABR 89
2. Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning.
3. Oversigt over bygninger
4. Forsikringspolice
5. Paradigme for honoraraftale
6. Oversigt over regler for det statslige byggeri
§ 18 Underskrifter
For Rådgiveren Dato / 2013
Navn
For Klienten
Dato / 2013
Navn