Forretningsbetingelser
Forretningsbetingelser
Ved anvendelse af ydelserne på mobil applikationen post2day accepterer du som bruger følgende forretningsbetingelser.
§1 Indledning
1.1 Driften af post2day varetages af Xxxxxxxxxxxx.xx CVR-nr. 25727894, Rosenkildevej 0 xx. 5881 Skårup, herefter kaldet post2day).
§2 Medlemskab
2.1 Adgangen til at benytte de af post2day tilbudte betinges af, at brugeren er registreret medlem af post2day. Medlemmer af post2day kan aftale transport af pakker og andet gods ved brug af post2day platform.
2.2 Et medlem som opretter eller besvarer en annonce for transport kaldes herefter for ”transportør”. Et medlem som benytter sig af en annonce for forsendelse, kaldes herefter for ”afsender”.
2.3 Medlemskab af post2day bliver etableret og er gyldigt ved:
a) medlemmets accept af disse forretningsbetingelser for post2day;
b) medlemmets korrekte indtastning af medlemsoplysninger (navn, adresse, telefonnummer og e- mailadresse) i post2day medlemsprofil eller oprettelse af medlemskab via Facebook- profil. Et medlem kan til enhver tid under menuen ”brugerprofil” foretage ændringer af eller slette sine medlemsoplysninger. Ved sletning af medlemsoplysninger, som er en forudsætning for at blive medlem af post2day, anses medlemskabet automatisk for ophørt.
2.4 Medlemmet modtager i forbindelse med tilmeldingen en bekræftelse, som sendes til medlemmets oplyste e-mailadresse.
2.5 post2day er berettiget til uden samtykke at afslå eller opsige ethvert medlemskab uden varsel. Ethvert medlem kan bringe sit medlemskab til ophør uden varsel under menuen ”min konto”.
2.6 Medlemmet meldes i forbindelse med tilmeldingen automatisk til post2day nyhedsbrev, som sendes til medlemmets oplyste e-mailadresse.
§3 Ydelser
3.1 post2day brugere erhverver af post2day alene adgang til en formidlingsplatform (database). Formidlingsplatformen indeholder og giver adgang til sådanne faktuelle oplysninger, som gør det muligt for afsendere at etablere den fornødne kontakt til transportører, som annoncerer en transportmulighed, med henblik på at træffe nærmere aftale vedrørende privat godstransport.
§4 Betaling
4.1 Medmindre andet fremgår, skal brugerne følge de til enhver tid gældende retningslinjer for prisfastsættelse hos post2day. Det er ikke tilladt at aftale andre priser. Retningslinjerne vil fremgå automatisk, når der udarbejdes en annonce for transport.
4.2 Formidlingsplatformen indeholder et betalingsmodul, der giver mulighed for online betaling for transport mellem afsender og transportør. Ved brug af online betaling reserveres beløbet for transport i
afsenderens Post2day konto (wallet), når han eller hun booker transport (også kaldet ’lift’). Beløbet for transporten overføres til Transportørens konto på post2day, hvorefter han eller hun kan vælge at hæve beløbet.
4.3 Hvis transporten ikke gennemføres grundet Transportørens forhold, og hvis afsenderen gør post2day opmærksom herpå via mobilapplikationen mindre end 24 timer efter starttidspunktet for den planlagte transport, annulleres betalingen. Dette gælder også, hvis afsenderen aflyser transporten via mobilapplikationen senest 24 timer inden afgang. Aflyser afsenderen en transport indenfor 24 timer fra afgangstidspunktet, vil afsenderen blive opkrævet et aflysningsgebyr. Ved afbestilling af en delrute vil der blive taget udgangspunkt i transportens oprindelige starttidspunkt og ikke opsamlingstidspunktet for den pågældende delrute.
4.4 mobilapplikationen forbeholder sig retten til at gennemføre betalingen på trods af afsenderens rettidige indsigelse på baggrund af oplysninger indhentet fra Transportøren. post2day forbeholder sig ydermere retten til at vurdere, hvorvidt en aflysning er foretaget inden for et anstændigt tidsrum fra den foretagede booking, og herigennem returnere betalingen til Afsenderen, på trods af at aflysningen foretages indenfor 24 timer fra liftets afgangstidspunkt. Samme betingelser gør sig gældende ved aflysning indenfor 3 timer fra liftets afgang. Hvis post2day benytter sig af denne mulighed, vil det blive meddelt til begge parter via e-mail. post2day kan under ingen omstændigheder drages økonomisk til ansvar for udnyttelse – eller manglende udnyttelse – af denne mulighed.
4.5 For at stille formidlingsplatformen til rådighed opkræver post2day et servicegebyr af prisen for den enkelte transport. Størrelsen af servicegebyret vil til enhver tid fremgå af mobilapplikationen, og Bilisten betaler automatisk beløbet ud af den godtgørelse, som han eller hun modtager fra Afsenderen online.
§5 Markedsføring
5.1 Direkte eller skjult reklame, og enhver anden form for markedsføring på post2day mobilapplikation fra brugere på egne eller andres vegne, er ikke tilladt.
5.2 Enhver handling i strid med 5.1 anses som en væsentlig misligholdelse af aftalen mellem post2day og brugeren. post2day forbeholder sig ret til at slette indhold på mobilapplikationen og til at tage yderligere retsskridt, som post2day anser for nødvendige som følge at overtrædelsen af 5.2.
§6 Brugerens særlige forpligtelser
6.1 Brugeren indestår for, at de af ham eller hende opgivne data er korrekte, og at afgivelsen af data til
post2day ikke strider mod den til enhver tid gældende lovgivning eller tredjemandsrettigheder.
6.2 Brugeren indestår for, at han eller hun ikke ved benyttelsen af post2days mobilapplikation tilfører post2days mobilapplikation usædeligt og strafferetsligt indhold samt virus, programmer og software, som kan påføre post2day samt andre brugeres software og hardware skade.
6.3 Brugeren indestår for, at han eller hun ikke vil gøre brug af data på post2days mobilapplikation til anden brug end kontakt direkte relateret til post2days formidling af transport, herunder specielt ved at benyttelse e-mail-adresser og postadresser, som medlemmet via post2days mobilapplikation måtte komme i besiddelse af.
6.4 Brugeren indestår for, at han eller hun vil bruge platformen i overensstemmelse med de i disse forretningsbetingelser beskrevne retningslinjer. post2day forbeholder sig ved mistanke om misbrug retten til at analysere brugerens korrespondance med andre brugere via platformen samt at opsige dennes medlemskab.
§7 Ansvar
7.1 post2day udbyder udelukkende en formidlingsplatform. post2day har ansvaret for at denne ydelse sker i overensstemmelse med lovgivningen.
Selve transporten foregår derfor på brugernes eget ansvar. post2day hæfter ikke for eventuelle opståede skader under transport. Ligeledes hæfter post2day under ingen omstændigheder for transport, som ikke er lykkedes helt eller delvist.
7.2 Brugeren er indforstået med og accepterer, at post2day ikke kan drages til ansvar for xxxxxx benyttelse eller videregivelse af oplysninger på post2days mobilapplikation. Planlægningen, gennemførelsen af og ansvaret for transporten afhænger alene af Transportøren og afsenderen og vedrører i intet tilfælde post2day.
7.3 post2days ydelse er gennemført, når brugeren har fået adgang til de på post2days mobilapplikation tilgængelige kontaktdetaljer, som brugeren har anmodet om med henblik på at aftale transport Hvis brugeren benytter post2days online betalingsplatform, er betalingsydelsen endvidere gennemført, når beløbet er overført fra afsender til Transportøren.
7.4. post2day kan ikke drages til ansvar for ydelsens tilgængelighed, fejl eller ved reducering og/eller udeblivelse af tjenestens funktionsdygtighed, herunder virus, tekniske fejl og udfald.
7.5 post2day kan ikke drages til ansvar for økonomisk tab og følgeskader, herunder ved manglende indtjening eller tab af data og informationer.
7.6 post2day kan ikke drages til ansvar for indholdet på post2days mobilapplikation; herunder særligt tekst, information eller links som er indrykket af medlemmer i fritekst-felter på post2days mobilapplikation.
§8 Databeskyttelse
8.1 Ved afgivelse af deres oplysninger om navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresse og ruteinformation er brugeren indforstået med og samtykker samtidig til, at alle sådanne oplysninger som en nødvendig konsekvens af selve post2days forretningskoncept kan blive tilgængelige for enhver, der benytter post2days mobilapplikation. Dette gælder dog ikke for bankoplysninger og lignende, som vil blive behandlet fortroligt.
8.2 post2day vil så vidt muligt træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at medlemmers opgivne medlemsoplysninger ikke er tilgængelige for brugere i videre omfang end det, der er en nødvendig følge af post2days forretningskoncept om tilbud om transport. Medlemmet er indforstået med, at medlemsoplysninger bliver brugt til interne, statistiske og anonyme bedømmelsesformål.
8.3 Et medlem kan til enhver tid under menuen ”min konto” foretage ændringer af eller slette sine medlemsoplysninger.
8.4 Der henvises til post2day generelle datapolitik. Du finder betingelserne her.
§9 Ændringer af forretningsbetingelser
9.1 post2day forbeholder sig retten til at xxxxx disse forretningsbetingelser.
9.2 I tilfælde af ændringer af disse forretningsbetingelser vil medlemmerne blive informeret herom via e-mail. Ændringen vil ligeledes fremgå af post2days mobilapplikation.
§10 Øvrige bestemmelser
10.1 Såfremt én eller flere af bestemmelserne i disse forretningsbetingelser bliver uvirksomme eller viser sig ugennemførlige, er parterne forpligtet til at træffe lovlige foranstaltninger, som i videst mulig omfang fører til samme eller tilsvarende resultat.
10.2 Såfremt én eller flere bestemmelser i disse forretningsbetingelser ikke er virksomme eller viser sig ugennemførlige, har ugennemførligheden eller uvirksomheden ikke indflydelse på gyldigheden af de øvrige bestemmelser.
10.3 Enhver tvist mellem post2day og en bruger afgøres efter dansk ret. Skårup marts 2018