Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats
Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats
Områdets navn: Brøndby Strand
Aftalens parter:
• Brøndby Boligselskab/ Lejerbo
• Tranemosegård/ BO-VEST
• Postfunktionærernes Andels-Boligforening/FA09
• Lejerbo Brøndby/ Lejerbo
• Brøndby Almennyttige Boligselskab/DAB
• Brøndby Kommune
Samarbejdsaftalen gælder fra:
1. marts 2017 – 28. februar 2021
Underskrifter:
Brøndby Almennyttige Boligselskab
Dato Navn
Brøndby Boligselskab
Dato Navn
Lejerbo Brøndby
Dato Navn
Postfunktionærernes Andels-Boligforening
Dato Navn
Tranemosegård
Dato Navn
Brøndby Kommune
Dato Navn
Aftaledokumenter
Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling.
Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden.
Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale.
Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden.
Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale:
En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5) En beredskabsplan jf. regulativets § 6
En milepælsplan for den samlede projektperiode
Et budget udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx
Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx
Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt hentet fra portalen: xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxx/
Et kommissorium for bestyrelsen
1. Formål med den boligsociale indsats |
Visionen for indsatsen er at understøtte boligorganisationernes og kommunens arbejde med at skabe et tidssvarende, attraktivt, trygt, grønt og levende bo-miljø, hvor den enkelte beboer har mulighed for at udvikle sig personligt, øge sine livschancer og engagere sig i fællesskabet. Indsatsens formål er: • at bryde en negativ social arv omkring uddannelse og beskæftigelse • at øge den oplevede tryghed i boligområdet • at kapacitetsopbygge i området, så flere tager ansvar for fællesskabet • at styrke forældrenes muligheder for at øge trivslen og forbedre forudsætningerne for områdets børn og unge |
Grundprincipper for helhedsplanarbejdet:
De boligsociale medarbejderes opgave er at facilitere samarbejde, fællesskab og assistere med at opstarte initiativer. Den boligsociale indsats 2017 – 2020 har følgende grundprincipper, der går på tværs af arbejdet med de forskellige indsatser:
⮚ Fællesskab og forandring
Vi vil lave tryghedsskabende indsatser, der inddrager beboerne og øger viden, netværk og kompetencer.
⮚ Forankring
Vi vil på alle områder arbejde med en forankring af indsatserne, så indsatsen er bæredygtig, når projektet afsluttes.
⮚ Mobilisering af nye frivillige
Vi vil øge den sociale sammenhængskraft i områderne ved at mobilisere en øget andel af områdets beboere som nye frivillige.
⮚ Styrket projektkommunikation
Vi vil styrke kommunikationen og understøtte arbejdet i indsatsområderne, så projektets parter oplever projektet som værende i fremdrift; med formidling og fejring af de resultater, der opnås.
⮚ Strategisk bydelsudvikling
Vi vil i samarbejde med Brøndby Kommune involvere bydelens parter og interessenter på et strategisk niveau, så udviklingen af bydelen samtænkes med henblik på skabe en samlet bydel.
⮚ Synlighed og nærhed
Vi vil være synlige i boligområdet; det vil sige i de enkelte gårdrum og afdelinger - tæt på beboerne.
⮚ Samarbejde med de valgte bestyrelser i afdelingerne
Vi vil inddrage afdelingsbestyrelser, lejerforeninger, de lokale klubber samt diverse beboergrupper i den nye helhedsplan som aktivt deltagende.
2. Organisering
Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2.
Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styregruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og
små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. |
Organisering af Brøndby Strand-projektet Organiseringen består af en bestyrelse, en politisk følgegruppe, hvor De 9-partnerskabet er repræsenteret sammen med kommunens øverste politiske ledelse, møder i De 9- partnerskabet, tre arbejdsgrupper samt et boligsocialt sekretariat. Bestyrelsen har det overordnede ansvar og beboerdemokratiet fungerer som bindeleddet mellem det overordnede/rammesættende niveau og det udførende led ved arbejdsgrupperne. De enkelte arbejdsgrupper arbejder med implementering af indsatserne, og det boligsociale sekretariat har den daglige ledelse af projektet samt understøttelse af projektets organisering. Bestyrelse Projektet er organiseret med en bestyrelse, der sikrer en entydig ledelse, hvor boligadministrationer og kommune er repræsenteret på højeste administrative niveau. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for projektets fremdrift og resultater og for prioriteringen af økonomien, analyser og mål. Bestyrelsen består af Brøndby Kommunes fagdirektører inden for Social- og Sundhedsforvaltningen samt Børne-, Kultur og Idrætsforvaltningen, derudover deltager direktører for boligadministrationerne. Bestyrelsen mødes minimum to gange årligt. Den politiske følgegruppe/ De 9-partnerskabet De 9-partnerskabet består af repræsentanter fra beboerdemokratiet i de 9 involverede boligafdelinger. Gruppen kvalificerer oplæg og indsatser, herunder udpeger temaer og problematikker inden for projektets rammer. Beboerdemokratiet er eksperter i deres egne områder og skal som sådan være med til at udpege problemfelter. Gruppen mødes fire gange årligt og altid mindst 14 dage før bestyrelsesmøderne. Ved min. to af møderne om året udvides gruppen med Brøndby Kommunes borgmester og evt. andre politiske repræsentanter fra Brøndby Kommune. Arbejdsgrupper Der etableres tre arbejdsgrupper, der skal sikre den konkrete udførsel af indsatserne samt implementere forankringen i bestående institutioner, organisationer og foreninger. Arbejdsgrupperne består af udførende interessenter inden for de fire indsatsområder. Arbejdsgrupperne mødes efter behov, dog skal arbejdsgruppen mødes minimum en gang i kvartalet. Møderne indeholder som minimum dels en status på den konkrete aktivitet, dels en opfølgning på samarbejdet omkring denne. Det Boligsociale Sekretariat Det Boligsociale Sekretariat arbejder med administrationen og sekretariatsbetjeningen af projektet og dets forskellige organisatoriske enheder. I sekretariatet foregår der daglig ledelse af projektet med en koordinering af indsatserne. |
Organisationsdiagram
De 9-partnerskabet/politisk følgegruppe
Forberede bestyrelsesmøder samt kvalificere aktiviteterne på de 4 indsatsområder
Mødes ml. 4 og 10 gange om året
Bestyrelse
Har det overordnede ansvar for projektet fremdrift og resultater, har ansvaret for prioritering af økonomien, analyser og mål
Skal godkende ændringer i delaftaler. Mødes minimum 2 gange om året
Det Boligsociale Sekretariat Administration og sekretariatsbetjening af projektets organisering Daglig ledelse samt koordinering af indsatsområderne
Arbejdsgruppe Forebyggelse og forældreansvar
Mødes min.4 gange årligt
Arbejdsgruppe Uddannelse og beskæftigelse
Mødes min.4 gange årligt
Arbejdsgruppe
Tryghed og trivsel
Mødes min.4 gange årligt
3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation |
Tryghed og trivsel Der er i juni 2016 gennemført en tryghedsundersøgelse, der omfatter alle 9 afdelinger i boligområdet med en svarprocent på 30,6 %. Tryghedsrapporten fra boligområdet viser overordnet, at de fleste beboere er tilfredse med at bo i området (83 %), og at de føler sig trygge (75 %). Undersøgelsen af oplevelsen af tryghed i Brøndby Strand har mange positive svar og tilkendegivelser inden for undersøgelsens temaer: tilfredshed, naboskab, tryghed, fra ide til handling (ønsket om at deltage aktivt i bydelen). Den viser dermed, at der er meget at bygge på i en ny helhedsplan. Stor forskel fra afdeling til afdeling Tryghedsundersøgelsen viser også, at der er en meget stor forskel på oplevelsen af trygheden i de forskellige afdelinger og områder inden for helhedsplanen. Fx gælder det, at 85 % af beboerne i en afdeling er trygge ved at bo i området, mens det gælder 53 % i en anden. I undersøgelsen er det gældende, at det eneste, der konsekvent har betydning for beboernes besvarelser, er boligafdelingen. Samtlige spørgsmål fra hovedtemaerne i undersøgelsen er krydset med alle baggrundsspørgsmålene, og det er blevet testet, om der er signifikante forskelle på svarene på baggrund af f.eks. køn, alder mm. Tilliden varierer fra afdeling til afdeling Trygheden i området afspejler sig også i tilliden til hinanden i boligområdet. Generelt er der en høj grad af tillid til hinanden i boligafdelingerne. Graden af mistillid til hinanden i afdelingerne svinger også meget fra afdeling til afdeling. Således er der i en afdeling ingen, der har mistillid til andre, mens det gælder 25 % i en anden afdeling. Aktiv deltagelse i boligområdet – det kan være svært for mange Selvom den overordnede oplevelse er, at de fleste beboere er trygge og tilfredse med at bo i området, skal man dog også have øje for de personer, som de positive tal ikke repræsenterer. Når 57 % synes, det er let at komme i kontakt med de andre beboere, er der 43 %, der ikke finder det så let. Når 28 % deltager i fællesaktiviteter, men 67 % gerne ville, kunne det måske tyde på, at det at komme ud og møde de øvrige beboere er svært for en ret stor gruppe beboere. Kriminalitet og oplevelsen af utryghed Når 41 % ikke mener, at kriminalitet er et problem, er der 59 %, der oplever, at det er et problem i et eller andet omfang, og når 70 % finder, det er trygt at færdes alene i området, er der 30 %, der ikke finder, det er så trygt. I Tryghedsundersøgelsen er beboerne også kommet med deres kommentarer. Og her er der mange, der skriftligt giver udtryk for utryghed, og at de finder, at der er en del kriminalitet i området. Mange oplevelser handler om en blanding af utryghed og kriminalitet. Flere udsagn handler om hashhandel, men rigtigt mange udsagn handler også om noget, der måske |
har elementer af kriminalitet, eller måske bare handler om en utryghedsskabende adfærd. Ophold i kældre og parkeringspladser er en anden problemstilling mange beboere beskriver som utryghedsskabende.
Udsættelser
Det kan skabe utryghed i et boligområde, hvis der er mange udsættelser. I dag findes der ikke et stort antal udsættelser i området, hvilket også skyldes at den største afdeling i området arbejder målrettet med gældsrådgivning - dog går den samlede tendens i den forkerte retning. Det ses, at der siden 2013 har været en stigning i antallet af udsættelser i de 9 boligafdelinger. Således var der i 2013: 8 udsættelser, 2014: 14 udsættelser og 2015: 21 udsættelser (tal fra områdets 5 boligselskaber). En tendens der desværre kan blive forstærket af kontanthjælpsloftet, der betyder, at mange beboere mister deres boligydelse og derfor ikke længere har råd til deres lejlighed.
Forebyggelse og forældreansvar
En del af børnefamilierne i området har en lav grad af forældreevne og samfundsmæssig formåen, hvilket kan kædes sammen med deres socioøkonomiske forhold, herunder et lavt uddannelsesniveau, lav beskæftigelsesfrekvens med heraf følgende lavt indtægtsniveau (KÅS-tal 2015).
Mange forældre har store udfordringer i forhold til i tilstrækkelig grad at kunne støtte op om familiens børn og unge, og flere vokser op med manglende eller utydelige rammer for deres skolegang, fritid og engagement i samfundet.
Børn i familier med anden etnisk baggrund end dansk oplever desuden at være udspændt mellem forskellige forventninger hjemmefra og skolens forventninger og krav. Ofte kender forældrene ikke det danske samfund indgående og ved ikke, hvad der forventes af dem og deres børn i forhold tilhold til børnenes skolegang.
En anden problemstilling er, at udsatte familier ofte mangler netværk i lokalområdet, der kan støtte familien i hverdagen og understøtte forældrene i at magte forældrerollen og støtte op om deres børn.
En støtte i forhold til at opnå viden og indgående kendskab til det danske samfund samt nye netværk sker ofte via tilknytningen til en daginstitution. Her ses det dog, at i dele af boligområdet er der mange familier, hvis børn ikke er indmeldt i kommunens institutioner, hvilket besværliggør integrationen, skaber manglende socialisering, ringere sprogstimulering og i det hele taget vanskeliggør klargøringen til grundskolen.
Fx ses det, at i nogle af boligområdets afdelinger er det kun 44 % af de 1 – 2årige, der gør brug af en institution. Til sammenligning benytter 80 % af borgerne i Brøndby Kommune kommunens vuggestuer eller dagplejere (KÅS-tal 2015).
Den manglende tilknytning til dansksprogede institutioner giver også udslag i forhold til behovet for sprogstimulering. Fx er behovet for en særlig eller fokuseret indsats i forhold til sprogstimulering større i Brøndby Strand end både Brøndby Øster og Brøndby Vester. I Brøndby Strand skal næsten halvdelen af de 3-årige have en særlig eller en fokuseret indsats i forhold til sprogstimulering, og når børnene når indskolingen (0. klasse) skal 34
% fortsat have en særlig eller fokuseret indsats (Sprogscreenings-oversigt fra Brøndby Kommune, 2015).
Den problematik skærpes af, at der er en forholdsvis stor gruppe unge fra skoledistriktet, der ikke er brugere af den lokale folkeskole, hvilket betyder at de ikke får et netværk gennem deres børns skolegang.
Uddannelse og beskæftigelse
Nogle af de primære problemfelter for boligområdet er en høj grad af ledighed og et lavt uddannelsesniveau.
En del af de borgere, der ikke er i beskæftigelse, har en lang række supplerende problematikker, fx psykisk sygdom, manglende danskkundskaber, manglende sociale kompetencer etc. For eksempel har 44 % af borgerne i aldersgruppen 18 – 29 år, der er vurderet som aktivitetsparate, en diagnose inden for psykisk sygdom, og 36 % er vurderet til at have en socialt belastet opvækst. 20 % i denne gruppe vurderes til at have manglende sociale kompetencer (Kilde: ”Unge modtagere af uddannelseshjælp”, COWI, 2015, for Jobcenter Brøndby). Dette bevirker, at denne gruppe er så langt fra arbejdsmarkedet, at der skal tænkes i alternative veje til beskæftigelse og fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.
I boligområdet er et af de andre store problemfelter, at en for stor andel af de unge afslutter 9. klasse uden at gå op til afgangsprøve i enten dansk eller matematik. Det betyder, at de unge får svært ved at fortsætte i uddannelsessystemet.
I gennemsnit drejer det sig om 5,1 % af eleverne i 9. klasse i perioden 2011 – 2015, der ikke har aflagt afsluttende prøver i dansk og/ eller matematik. For Brøndby kommune aflægger 2,8 % af eleverne ikke prøve i enten dansk eller matematik, mens det er på landsplan er 1,2 % af eleverne (KÅS-tal). Det skal her specificeres, at det er boligområdet, ikke enkelte skoler der er basis for tallene.
Brøndby kommune har i 2018 nedsat et § 17 stk. 4 udvalg der har fokus på unge og uddannelse. Den boligsociale indsats indgår som et element i den samlede strategi.
Beskæftigelsesgrad i området
I boligområdet er 57 % af beboerne i alderen 18 – 64 år i beskæftigelse, for Brøndby Kommune som helhed gælder det for 72 % (KÅS-tal).
De 43 % fra boligområdet, der ikke er i beskæftigelse, er fordelt på
• 22 % ledige
• 11 % aktiverede samt modtagere af revaliderings- og ledighedsydelse
• 18 % kontanthjælpsmodtagere
• 4 % sygedagpenge
• 43 % førtidspensionister.
Fordelingen af borgere uden for beskæftigelse i Brøndby Kommune ligner fordelingen fra boligområdet med små afvigelser.
Uddannelsesniveau
Uddannelsesniveauet i boligområdet er på flere parametre kortere end i Brøndby Kommune som helhed.
Blandt den voksne del af beboerne i boligområdet er andelen, der har grundskole som
højeste gennemførte uddannelse højere end i Brøndby Kommune. Gruppen med uoplyst uddannelse, og dem, der er i gang med uddannelse, er også større end i Brøndby Kommune.
Også når man ser på, hvordan eleverne i boligområdet klarer sig ved afgangsprøven i 9. klasse, adskiller resultaterne sig fra sammenlignelige grupper. Karaktergennemsnittet i boligområdet er, i perioden 2011 – 2015, på 5,3, mens det i Brøndby Kommune er på 5,9, og på landsplan er karaktergennemsnittet 6,6. I den resterende del af den almene sektor er gennemsnittet på 5,4 (KÅS-tal).
4. Fælles tværgående målinger
Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne.
Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en ”temperaturmåling” for området.
Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig.
Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale.
5. Indsatsområder
Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen.
I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats.
Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse.
Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ art (nedbringelse af antal udsættelser, udgifter til hærværk, reduktion i skolefravær, mv.) som kvalitativ art (vedrøre samarbejde, metodeudvikling, forankring/drift mv.).
Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier)
inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1).
5.1 Tryghed og trivsel | |
Formål: | |
Formålet er • at styrke fællesskaberne og trygheden i boligområdet på afdelings- og områdeniveau Målet er • at udbygge beboernes kendskab, relationer og netværk for at understøtte det gode naboskab og sociale liv mellem husene • at rekruttere nye frivillige i de enkelte afdelinger • at flere beboere føler sig trygge i området Metode I projektet arbejdes der primært med områdets forskellige boligafdelinger, hvor ønsket er at skabe kendskab og netværk på tværs inden for de enkelte afdelinger. Det sker ved at facilitere aktiviteter og understøtte indsatser, ved at konceptudvikle forløb i samarbejde med afdelingernes beboerdemokrater og nye frivillige, der skal aktiveres og fungere som ejere af aktiviteterne. | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
Andelen af beboere, der anser kriminalitet for et problem i deres boligområde er faldet fra 42 % i 2016 til 30 % i 2019. | Tryghedsundersøgelse 2019 |
Der er rekrutteret minimum 10 nye frivillige om året i projektperioden frem til 2020. | Måling v. Det boligsociale Sekretariat |
Alle afdelinger har i 2019 minimum 75 %, der oplever området som meget trygt eller trygt. I 2016 er der tre afdelinger, der ligger under 75 % på henholdsvis 53 %, 66 % og 68 %. | Tryghedsundersøgelse 2019 |
5.3 Uddannelse og beskæftigelse |
Formål: |
Formålet er • at understøtte børn og unges skolegang og uddannelsesmuligheder • at bringe beboere, der er langt fra arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse Målet er • at understøtte undervisningen i områdets folkeskole |
• at skabe beskæftigelsestilbud til unge, der er langt fra arbejdsmarkedet Metode Projektet arbejder inden for dette indsatsområde både på individ- og gruppeniveau. Flere indsatser vil være vejledning, afklaring og kompetenceopbygning for den enkelte beboer, mens andre aktiviteter vil være undervisning og forløb fra én til mange. | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
Andelen af 15 -29-årige, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse, skal reduceres med 1,5 procentpoint i projektperioden fra 21,41 % i dag (baseret på data fra 1. januar 2014) til 19,9 % i 2020 (baseret på data fra 2018). Områdets unge skal på dette område nærme sig gennemsnittet i Brøndby Kommune på 19,88 %. Det er i særdeleshed et mål at motivere de unge i aldersgruppen til at påbegynde en erhvervsuddannelse. | KÅS-tal |
Andelen af unge i 8-9 klasse på Brøndby Strand skole der vurderes som ikke ”uddannelsesparate” reduceres med 7 procentpoint fra 2018 – 2020 Udgangspunktet er: Pr. 1. februar 2018 var fordelingen af ikke- uddannelsesparate elever på Brøndby Strand Skole følgende: 9. klasse: 30 elever ud af 111 var ikke- uddannelsesparate svarende til 27% 8. klasse: 60 elever ud af 106 var ikke- uddannelsesparate svarende til 57% Tallene fra 8. klasse er fra deres første vurdering i november. | Måling UU i Brøndby kommune på baggrund af vurderingerne af elevernes uddannelsesparathed |
Andelen af beboere, der er på kontanthjælp og registrerede ledige i aldersgruppen 18 – 64 år, nærmer sig kommunens niveau i 2020. Seneste tal fra 2013 viser, at 36,5 % af beboerne i boligområdet var på enten kontanthjælp eller var registrerede ledige, mens det var 33,9 % i Brøndby Kommune inden for denne gruppe. | KÅS-tal |
5.4 Forebyggelse og forældreansvar |
Formål: |
Formålet er • at bryde den negative sociale arv • at styrke kompetencerne i udsatte familier til at takle børn og unge Målet er |
• at styrke forældrerollen og skabe mere robuste familier • at skabe nye netværk i lokalområdet for socialt isolerede familier Metode Der vil i de beskrevne/udviklede aktiviteter blive tale om gruppeforløb, der både styrker deltagernes egne kompetencer og etableringen af nye fællesskaber og netværk via oplæg fra primært fagprofessionelle. | |
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): | Datakilde: |
Andelen af 3-årige i Brøndby Strand, der skal en ’særlig indsats’ eller ’fokuseret indsats’ i forhold til deres danskkundskaber er faldet til 35 % i 2020 fra 44 % i 2015. | Brøndby Kommunes sprogscreenings- oversigt |
Andelen af børn i 0. klasse i Brøndby Strand, der skal en ’særlig indsats’ eller ’fokuseret indsats’ i forhold til deres danskkundskaber er faldet til 24 % i 2020 fra 34 % i 2015. | Brøndby Kommunes sprogscreenings- oversigt |
Andelen af forældre, der i projektperioden har oplevet, at de har et netværk i området de kan trække på er 65 % Estimatet er baseret på data fra den senest gennemførte tryghedsundersøgelse (2016) i forhold til afdækning af den ’sociale kapital’ i boligområdet. Det drejer sig om spørgsmål som fx andelen af beboere, der ’synes det er let at komme i kontakt med andre beboere i eget område’ (57 %), andelen af beboere, der ’ville bede naboen opbevare ekstra nøgler’ (63 %), andelen af beboere, der ’har snakket med andre beboere om deres personlige problemer’ (54 %) samt andelen af beboere, der ’synes områdets beboere er gode til at tage imod nye beboere’ (53 %). | Tryghedsundersøgelsen, 2019 |
6. Lokal evaluering |
Evalueringens form I projektperioden gennemføres løbende følgende typer evaluering: ⮚ Resultatmålinger på projektets resultater, udvikling og fremdrift. Det sker i form af opfølgning i forhold til succeskriterier og resultater ⮚ Progressionsmålinger og brugerevaluering på deltagernes udvikling i udvalgte forløb. Fx socialøkonomisk virksomhed og lommepengeprojekt. ⮚ Metodeevaluering på udvalgte forløb. Resultatopfølgning |
Løbende opfølgning på milepæle og succeskriterier for at vurdere, hvorvidt projektet skaber de ønskede resultater. Delaftalerne justeres årligt med henblik på målopfyldelse.
Progressionsmålinger
Der udarbejdes et spørgeskema til udvalgte kursusforløb og målgrupper, som deltagerne udfylder efter afsluttet forløb. Brugernes svar vil udgøre både evaluering af det gennemførte forløb/tilbud og baggrund for justeringer af de kommende forløb. Hvor det er relevant, vil der blive foretaget en start- og slutmåling for at vurdere deltagernes progression.
Metodeevaluering
I de arbejdsgrupper, hvor der afprøves nye metoder, foretages metodeevaluering efter forløbet angående forankringsperspektiver, aktørernes ressourcer og samarbejdets karakter. Disse vil blive medtaget i projektets samlede evalueringsmateriale.
En tryghedsundersøgelse gennemføres medio 2019 som totalundersøgelse af området. Der afsættes ressourcer hertil for at opnå svarprocenter på mindst 30, så datagrundlaget er validt og repræsentativt og direkte sammenligneligt med tidligere tryghedsundersøgelser.
Målgruppe og formidling af projektets resultater
Projektejerne fra Brøndby Kommune, boligorganisationerne boligselskaberne samt de ni afdelingsbestyrelser og Landsbyggefonden er primær målgruppe for evalueringerne.
Derudover modtager øvrige samarbejdspartnere relevante evalueringer af de enkelte projektindsatser.
Der udsendes en årlig status til projektejerne og relevante samarbejdsparter med en status på projektudviklingen. Evalueringsresultaterne formidles målrettet til de forskellige målgrupper.
Til Landsbyggefonden leveres årlige digitale indberetninger via driftsstøtteportalen.
Ved projektafslutning udarbejdes en samlet evaluering, hvori resultaterne af tryghedsundersøgelsen også indgår.
Talmaterialet fra BL bruges sammen med øvrige evalueringer.
Status mv. vil blive lagt ud på hjemmesiden xxxxxxxxxxxxx.xx. Ligesom de vil blive formidlet af andre kanaler, herunder interessenter og samarbejdspartnere
I udvalgte tilfælde vil det blive undersøgt om der er mulighed for evalueringer med eksterne samarbejdspartnere.
7. Ressourcer i den boligsociale indsats
I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats.
Organisation | Finansiering |
Landsbyggefonden | 16.000.000 |
Lokal medfinansiering | 6.951.00 |
Samlet budget for den boligsociale indsats | 22.951.000 |
8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser |
Brøndby Strand Projektet arbejder med udviklingstiltag, aktiviteter og projekter af midlertidig karakter, der samlet set sigter mod boligområdets sociale sammenhængskraft. Projektet arbejder med udgangspunkt i boligområdet og arbejder med at understøtte boligorganisationer/ afdelingsbestyrelserne med at skabe et bæredygtigt lokalsamfund med en stærk social sammenhængskraft. Projektet har et ressourcesyn på området og dets mennesker og prøver så vidt muligt at tænke 360 grader rundt om områdets sociale udfordringer. Projektet opererer i gråzonen mellem kommunens opgaver og boligorganisationerne og arbejder for at binde viden, ressourcer og tilbud sammen med sigte på udviklingen af boligområdet og dets beboere. Renoveringen af Brøndby Strand I Brøndby Strand området arbejdes der med flere forskellige områdebaserede tiltag af fysisk karakter. Det handler især om den fysiske renovering af 7 af de 9 boligafdelinger, der er en del af den boligsociale helhedsplan samt et ønske om at lave områdefornyelse i bydelen Brøndby Strand. Det er væsentligt, at den boligsociale indsats indgår som en samarbejdspartner i forhold til de fysiske indsatser, når de iværksættes. Fysisk helhedsplan Der arbejdes p.t. på at iværksætte en af Danmarks største renoveringer i 7 af helhedsplanens 9 boligafdelinger. Områdefornyelse i Brøndby Strand Brøndby Kommune har besluttet at iværksætte et projekt for fornyelse af bydelen Brøndby Strand. En del af projektet omhandler, hvordan det renoverede Brøndby Strand Xxxxxxxx kan spille sammen med resten af Brøndby Strand. Den boligsociale indsats indgår i et samarbejde med Teknisk Forvaltning i Brøndby Kommune om at inddrage borgere og civilsamfund i forbindelse med områdefornyelses- og renoveringsprojektet. Samarbejdet har til formål at undgå parallelforløb samt bruge ressourcerne bedst muligt, således at flest mulige borgere kan høres og involveres i processen. Tværgående samarbejde Den boligsociale indsats ligger i forlængelse af Boligorganisationernes og Brøndby Kommunes indsatser. Derfor skal det eksisterende tværgående samarbejde i bydelen udvikles i den kommende periode. |
Kommunale institutioner
Der er et stort ønske om, at der etableres et tættere samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan og de kommunale institutioner. Baggrunden er primært intentionen om, at indsatser der er iværksat i den boligsociale helhedsplan skal forankres i de eksisterende driftsorganisationer.
9. Underretning |
Projektejerne indgår i et tæt samarbejde om at løfte og udvikle boligområdet samt søge at udløse potentialer via den sociale helhedsplan. Det er dermed et fælles ansvar at sikre helhedsplanens fremdrift og gode betingelser for konstruktivt samarbejde. Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske ændringer og forhold, som kan have betydning for samarbejdet og for helhedsplanens fremdrift og gennemførelse. Der påhviler alle parter et ansvar for straks at gøre opmærksom på forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at have betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan fx vedrøre konkrete forhold i boligorganisationerne eller kommunen samt oplysninger om indsatser, der kan have betydning for det boligsociale arbejde. Herunder forhold vedrørende HP4/ den kommende renovering. Underretningerne viderebringes til Bestyrelsen for den boligsociale indsats, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab træffe beslutning om fremgangsmåde og eventuel handling på baggrund af underretningen. Det er i sidste ende bestyrelsen, der har ansvaret for, at der skabes rammer så alle har optimale arbejdsbetingelser. |
10. Konflikthåndtering |
Projektejerne er forpligtet til at indgå i dialog om eventuelle konflikter, som vedrører den boligsociale helhedsplan. Interne konflikter i kommunen eller i/mellem boligorganisationer samt afklaring af løsningsmuligheder håndteres og afklares i de respektive parters egne fora. Konflikter, der vedrører det overordnede samarbejde i helhedsplanen rejses og drøftes i Bestyrelsen eller ved møder mellem kommunen og de respektive boligorganisationer. Der påhviler alle parter et ansvar for straks at gøre opmærksom på forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at have betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. |
11. Revision af samarbejdsaftalen
Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden.