Overenskomst 2017-2020 for chauffører og lagerarbejdere indenfor Benzin- og Oliebranchen
Overenskomst 2017-2020 for chauffører og lagerarbejdere indenfor Benzin- og Oliebranchen
Transportgruppen
Landsoverenskomst for chauffører og lagerarbejdere 2017 – 2020
mellem
EOF Energi- og olieforum
og
3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen
vedrørende
løn- og arbejdsforhold for de hos foreningens medlemmer samt de i medlemmernes agenturer, importlagre, lagre og depoter beskæftigede chauffører og lagerarbejdere
3F Varenummer 3011
Med denne udgave af overenskomsten er protokollaterne fra fornyelsen af Lands- overenskomst for chauffører og lagerarbejdere indenfor Benzin- og Oliebranchen indarbejdet.
Alle øvrige rettelser og ændringer er udelukkende af redaktionel karakter, og har ikke til hensigt at ændre forståelse eller fortolkning.
Henvisninger til love, bekendtgørelser, EU-direktiver mm. er til den til enhver tid gældende udgave, medmindre andet er nævnt.
Indholdsfortegnelse
Stk. 2. Varierende ugentlig arbejdstid 8
Stk. 3. Varsling af medarbejderens arbejdstid 9
Stk. 5. Lokal forsøgsordning iht. arbejdstidstilrettelægning 9
Varierende ugentlig arbejdstid 10
Stk. 6. Grundlovsdag, Juleaftensdag og Nytårsaftensdag 10
Stk. 8. Arbejdstid i lufthavne 10
b. Årlig opgørelse og udbetaling 15
c. Opsigelse af lokallønsordning 16
§ 6. Produktivitetsfremmende lønsystemer 17
§ 9. Chauffører i Københavns Lufthavn 20
§ 13. Vask og opbevaring af tøj 21
§ 14. Sygdom/barsel, ulykkestilfælde og barnets første sygedag 21
§ 15. Valg af tillidsrepræsentant 24
Stk. 1. Hvor vælges en tillidsrepræsentant 24
Stk. 2. Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant 24
Stk. 3. Valg af tillidsrepræsentant 25
Stk. 6. Fællestillidsrepræsentant 25
Stk. 7. Andre muligheder for valg 25
Stk. 8. Tillidsrepræsentantens pligter og rettigheder 26
Stk. 10. Funktion i arbejdstiden 26
Stk. 11. Aflønning og vederlag 27
Stk. 12. Afskedigelse af tillidsrepræsentant 28
Stk. 13. Fremgangsmåde ved afskedigelse 28
Stk. 14. Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter 29
§ 16. Adgang til lønoplysninger 29
Stk. 2. Udlevering af lønoplysninger 29
Stk. 3. Enkelt ansat eller medarbejdergruppe 30
Stk. 4. Indragelse af organisationerne 30
§ 17. Overførsel af anciennitet fra vikarbureau til brugervirksomhed 31
§ 18. Underleverandører og vikarer 32
Stk. 1. Ikke-overenskomstdækkede virksomheder 32
Stk. 3. Vikarer fra vikarbureauer 32
Stk. 4. Afklaring af om en udefrakommende virksomhed udfører vikararbejde
.................................................................................................................... 32
§ 24. Helbredsundersøgelser 38
§ 27. Kompetenceudvikling og uddannelse 39
Stk. 1. Styrkelse af uddannelsesarbejdet i virksomheden 39
Stk. 2. Det lokale samarbejde 39
Stk. 3. Definition af sædvanlig overenskomstmæssig løn 40
Stk. 4. Medarbejdernes rettigheder og pligter vedrørende uddannelse 40
A. Individuel kompetencevurdering 40
B. Almen kvalificering på grundlæggende niveau 40
C. Erhvervsrettet efteruddannelse der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen 41
D. Uddannelse på medarbejdernes foranledning (selvvalgt uddannelse) 41
E. Uddannelse i forbindelse med afskedigelse 42
Stk. 5. Uddannelsesaktiviteter på virksomhedens foranledning 42
Stk. 6. Støtte til virksomheder, hvor medarbejderne deltager i uddannelse 42
Stk. 1. DA/LO Udviklingsfonden 43
Stk. 2. Udviklings- og samarbejdsfond 43
§ 29. Varighed, fredspligt m.m 44
45
Bilag 2. Kompetenceudviklingsfond 46
Stk. 3. Kompetenceudviklingsfond 46
Stk. 5. Anvendelse af fondens midler 47
Stk. 6. Kompetenceudvikling administreret i virksomheden 47
Stk. 7. Andre overenskomstområder og virksomheder med tiltrædelse til en mellem BOA og 3F’s Transportgruppe indgået overenskomst 48
Stk. 8. Grundbetingelser for ordningen 48
Bilag 3. Fremtidens kompetencebehov inden for transport og logistik 49
Bilag 4. Opsøgende uddannelseskonsulenttjeneste 50
Bilag 5. Ekspedition af skibe etc. 51
§ 1. Almindelige arbejdstidsbestemmelser 52
§ 2. Særlige arbejdstidsbestemmelser 53
§ 3. Betaling for holddriftsarbejde 53
§ 6. Manglende varighed og afbrydelse af holddriftsarbejde 54
§ 8. Arbejde på eller forskydning af fridage 55
§ 10. Aftalens parter, fortolkning mv 55
Bilag 7. Lærlinge i Landtransport 56
§ 3. Arbejdstagerorganisationernes påtaleret 56
§ 4. Den normale arbejdstid 56
§ 6. Mødepligt under skoleophold 56
§ 10. Xxxxxxxxxxxxxxxx og udgifter til studierejse mv 58
§ 11. Elever på erhvervsgrunduddannelsen (EGU-elever) 58
§ 16. Ikrafttræden og ophør 60
Bilag 8. Afspadsering af overarbejde 61
Bilag 9. Overgang fra feriegodtgørelse til ferie med løn 62
Bilag 10. Fremtidige arbejdsformer 62
Bilag 11. Seniorpolitik/Socialt kapitel 63
Politisk samarbejde om dumping 66
Stk. 3. Koordinationsudvalg 67
Skærpet kontrol med godskørselstilladelser 67
Stk. 2. Kontrolforanstaltninger 67
Bilag 14. Implementering af Ligelønsloven mv 69
Natarbejde og helbredskontrol 72
Stk. 2. Hvornår skal helbredskontrollen foregå 72
Stk. 3. Model for helbredskontrollens gennemførelse 72
Stk. 4. Rapport til sikkerhedsudvalget på store virksomheder 72
Forskning i langtidsvirkningerne af natarbejde 72
Bilag 16. Elektroniske dokumenter 73
Bilag 17. Uddannelsesudvalg 74
Stk. 3. Sekretariatets opgaver 74
Bilag 18. Organisationsaftale om forsøgsordning 75
76
82
Den normale effektive arbejdstid er 37 timer pr. uge.
Den daglige arbejdstid kan for chauffører og lagerarbejdere lægges mellem kl.
06.00 og kl. 22.00.
Tidspunktet for arbejdstidens begyndelse og ophør samt spisetidens lægning in- den for de nævnte klokkeslæt fastsættes efter aftale mellem den pågældende ar- bejdsgiver og medarbejderen/ne lokalt, om fornødent under organisationernes medvirken.
For normaltimer, der mandag til fredag effektueres efter kl. 18.00 betales et tillæg på 20%. Samme tillæg betales for normaltimer på lørdage.
Såfremt normalarbejdstid fastlægges til lørdage, gælder den begrænsning, at in- gen medarbejder er pligtig at arbejde i normaltid mere end 12 lørdage om året, medmindre andet aftales lokalt med tillidsrepræsentanten og/eller den lokale 3F- afdeling.
Stk. 2. Varierende ugentlig arbejdstid
Der kan aftales varierende ugentlig arbejdstid. Ved varierende ugentlig arbejdstid forstås en normal ugentlig arbejdstid uden for holddrift, men hvor længden af de enkelte arbejdsdage og den enkelte arbejdsuge kan variere.
Arbejdstiden i den enkelte uge kan dog højst afvige 7 timer i henholdsvis op- og nedadgående retning, og ingen normal arbejdsdag må være over 9,5 normaltime.
Den varierende ugentlige arbejdstid skal have en varighed af mindst 4 uger, men kan fastsættes for længere perioder, når blot periodens gennemsnitlige arbejdstid udgør 37 timer pr. uge.
Eventuelle ændringer i fastlagte arbejdsplaner skal varsles med mindst 1 uges var- sel.
Tidspunktet for arbejdstidens begyndelse og ophør samt spisetidens lægning in- den for de nævnte klokkeslæt fastsættes efter aftale mellem den pågældende ar- bejdsgiver og medarbejderen/ne lokalt, om fornødent under organisationernes medvirken.
Stk. 3. Varsling af medarbejderens arbejdstid
Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid, skal der gives mindst 3 dages varsel, således at der efter varslets udløb intet tillæg betales til chauffører for den tid, der ligger indenfor kl. 06.00 og kl. 22.00.
Såfremt varsel ikke er givet, betales indtil varslets udløb efter reglerne for over- arbejde for den tid, der falder udenfor medarbejderens normale dagarbejdstid.
Forskydes arbejdstiden således, at den begynder før kl. 06.00, eller slutter efter kl. 22.00 i de under stk. 1 nævnte perioder – betales for den tid, der ligger udenfor de nævnte tidspunkter de sædvanlige tillæg for arbejde udenfor normal dagar- bejdstid.
Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales dette med de normale overarbejdstillæg.
Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt tid, erholder han, for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst en uge, de sædvanlige tillæg for arbejde uden for den normale dagarbejdstid. Der er dog enighed om, at der for den enkelte arbejder kan fore- komme 2 forskellige arbejdstider i løbet af en uge, men sådanne ordninger skal have mindst 4 ugers varighed.
EOF/3F’s Transportgruppes holddriftsaftale finder anvendelse. Se Bilag 6.
Stk. 5. Lokal forsøgsordning iht. arbejdstidstilrettelægning
Der er imellem parterne aftalt en mulighed for et forsøgsprojekt.
Der kan træffes aftaler om nedenstående særordninger vedr. særlig arbejdstidstil- rettelægning.
Aftalen kan indgås mellem tillidsrepræsentanten på virksomheden og virksomhe- dens ledelse. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant, kan aftalen indgås med den lokale afdeling af 3F*.
* Parterne er enige om følgende fortolkning: Hvis der er indgået en aftale med en tillidsrepræsentant, og der på et tidspunkt ikke er valgt tillidsrepræsentant, indtræder den lokale afdeling af 3F som aftalepart.
Såfremt der ønskes etableret særordninger, som ikke omfattes af det nedenfor om- handlede eksempel, optages der forhandling herom mellem virksomhedens le- delse og tillidsrepræsentanten samt den lokale afdeling af 3F, og ordningens gen- nemførelse beror på, om der kan opnås enighed herom.
De indgåede aftaler kan opsiges med 8 ugers varsel til en uges udgang.
Varierende ugentlig arbejdstid
Arbejdstiden kan iværksættes med varierende ugentlig arbejdstid, blot den gen- nemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden i den enkelte uge må ikke overstige 44 timer. Forudsætningen for varierende ugentlige arbejdstider er, at de fastlægges for mindst 4 uger og indtil 12 måneder ad gangen, og at det an- gives ved opslag eller anden form for meddelelse, hvorledes arbejdstiden er for- delt over perioden.
Igangsætningen aftales mellem parterne og umiddelbart efter afslutningen evalu- eres forsøget. Derefter forhandles en eventuel enighed om aftalens videreførelse som aftalestof i parternes overenskomster.
Stk. 6. Grundlovsdag, Juleaftensdag og Nytårsaftensdag
Grundlovsdag og Juleaftensdag er hele fridage med fuld løn under forudsætning af at der lides et indtægtstab. Hvis der arbejdes, betales et tillæg på 100%.
Nytårsaftensdag slutter arbejdet kl. 12.00, idet der arbejdes gennem spisepausen uden særligt vederlag. Stærkt presserende arbejde kan dog kræves udført efter ovenanførte tid og betales da med et tillæg af 100%.
1. maj slutter arbejdet kl. 12.00, idet der dog arbejdes gennem spisepausen uden særligt vederlag. Presserende arbejde kan kræves udført efter det anførte tidspunkt og betales da som overarbejde.
Stk. 8. Arbejdstid i lufthavne
Arbejdet tilrettelægges således, at det kan foregå uden afbrydelse dag og nat, søn- og helligdage, i det omfang som skønnes formålstjenligt for effektiv betjening af luftfartøjerne og der tilhørende arbejder.
3F har påtaleret over for en tilrettelæggelse af arbejdet, som ikke er tilstrækkeligt begrundet i disse hensyn.
Arbejdsplanen (turnus) fastlægges på grundlag af Holddriftsaftalen. Se Bilag 6.
Hele Grundlovsdag og Juleaftensdag, samt Nytårsaftensdag fra kl. 12.00 til kl.
06.00 næste morgen, betales et tillæg på 100%.
For arbejde 1. maj fra kl. 12.00 til kl. 06.00 næste morgen ydes et tillæg på 50%.
Chaufførerne i Københavns Lufthavn er berettiget til en fridag med fuld løn. Fri- dagen indplaceres i turnusplanen efter aftale med arbejdsgiveren. Såfremt der arbejdes på denne fridag betales et tillæg på 100%.
Dispositionsret (Gælder ikke for chauffører i Københavns Lufthavn) Selskaberne er berettiget til gensidigt at disponere over de enkelte selskabers chauffører, idet de af selskaberne, som benytter denne ret, yder et tillæg til de hos disse i lufthavnen beskæftigede chauffører på kr. 1,00 pr. time uafhængigt af det tidspunkt på hvilket arbejdet foregår.
3-holdsdrift | 1. marts | 1. marts | 1. marts |
(f.eks. Kastrup Lufthavn) | 2017 | 2018 | 2019 |
• Hverdage kl. 17.00-22.00, pr. time | kr. 25,69 | kr. 26,10 | kr. 26,52 |
• Hverdage kl. 22.00-06.00, pr. time | kr. 29,77 | kr. 30,25 | kr. 30,73 |
• Lørdage kl. 14.00-22.00, pr. time | kr. 49,17 | kr. 49,96 | kr. 50,76 |
• Lørdage kl. 22.00-06.00, pr. time • Ved overarbejde kun på | kr. 58,47 | kr. 59,41 | kr. 60,36 |
2. skift lørdag, pr. time | kr. 77,35 | kr. 78,59 | kr. 79,85 |
Stk. 1. Der kan på virksomheden indgås lokale aftaler fra 1. marts 2018. Lokale aftaler indgås med tillidsrepræsentanten.
Hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan lokalaftaler indgås med den lo- kale afdeling af 3F.
a. Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige § 1, stk. 1, stk. 2, afsnit 1, 3, 4 og 5 samt Bilag 8. Ved indgåelse af aftale om varierende ugentlig ar- bejdstid, kan den gennemsnitlige arbejdstid på 37 normaltimer pr. uge og den maksimale arbejdstid på 44 normaltimer pr. uge ikke fraviges. I aftaler som fraviger § 1, stk. 1 kan der tilsvarende indgås aftaler om aflønning som fraviger overenskomstens bestemmelser om overarbejdsbetaling, jf. § 5.
Overenskomstfravigende aftaler skal være skriftlige. Sådanne lokaleaftaler skal sendes til organisationerne til orientering umiddelbart efter deres indgåel- se.
b. Der er adgang til at indgå lokalaftaler om lokalløn jf. § 4. Aftaler om lokalløn skal være skriftlige og skal sendes til organisationerne til orientering umiddel- bart efter deres indgåelse.
Stk. 2. Lokale aftaler, i henhold til stk. 1 a, kan af begge parter opsiges med 2 måneders varsel til den første i en måned, medmindre der er truffet aftale om andet varsel.
Lokalaftaler i henhold til stk. 1 b, kan opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af en måned eller for 14-dages lønnede til udgangen af en lønningsperiode.
I tilfælde af opsigelse skal den opsigende part foranledige lokal forhandling her- om. For så vidt der ikke opnås enighed, behandles sagen ved et mæglingsmøde.
Stk. 3. Parterne er ikke løst fra den opsagte aftale, før de i stk. 2, afsnit 3 anførte regler er iagttaget.
Note: De af ovenstående bestemmelse der har ikrafttrædelsesdato 1. marts 2018 er en del af en organisationsaftale, jf. Bilag 18. Organisationsaftale om forsøgs- ordning.
Stk. 1. Månedslønnen for chauffører, der er fastsat bl.a. under hensyn til, at der ydes chaufføren særligt vederlag for på- og aflæsning samt afbæring, at den inde- holder godtgørelse for betjening af vognvægte samt for kørsel med store lastvogne og fejltællingspenge ved inkassation, og at chaufføren erholder beklædning, jf. § 10, udgør pr. måned
1. marts 2017 | 1. marts 2018 | 1. marts 2019 |
kr. 21.253,02 | kr. 21.653,85 | kr. 22.054,68 |
Stk. 2. Til den i stk. 1 anførte grundløn ydes et tillæg pr. måned for kørsel med store vogne etc., på kr. 597,60.
Som et særligt olietillæg ydes pr. måned kr. 2.880,00. Stk. 3. Lønopstilling for chauffører (se Lønopstilling). Stk. 4. Månedslønnen for lagerarbejdere udgør pr. måned
1. marts 2017 | 1. marts 2018 | 1. marts 2019 |
kr. 21.241,33 | kr. 21.642,16 | kr. 22.042,99 |
Stk. 5. Til den i stk. 4 anførte grundløn ydes som et særligt olietillæg pr. måned på kr. 2.871,71.
Stk. 6. Lønopstilling for lagerarbejdere (se Lønopstilling).
Stk. 7. Chauffører og lagerarbejdere, der oplærer nye medarbejdere (herunder ele- ver), får i oplæringsperioden kr. 11,28 pr. time.
Stk. 8. Medarbejdere, der er i besiddelse af erhvervsuddannelsesbevis (”svende- brev”), får et faglært tillæg på kr. 4,00 pr. præsteret arbejdstime.
Erhvervsuddannelsen skal være en relevant transport- eller logistikuddannelse for den pågældende medarbejders beskæftigelsesområde (f.eks. lageruddannelse på lagerområde).
Disse medarbejdere får anciennitetstillæg udbetalt fra første ansættelsesdag.
Stk. 9. Parterne anbefaler, at der i videst muligt omfang indføres produktions- fremmende lønsystemer for chauffører. For lagerarbejdere henvises til § 7, stk. 13.
Stk. 10. Ved 1 års anciennitet ydes et anciennitetstillæg. Tillægget udgør pr. præsteret time for
chauffører | kr. | 9,00 |
lagerarbejdere | kr. | 3,95 |
Ancienniteten kan overføres mellem BOA’s medlemmer.
Stk. 11. Til lagerarbejdere ydes et tillæg pr. præsteret arbejdstime, jf. § 7.
Stk. 12. Daglønnede chauffører og lagerarbejdere aflønnes med 1/160,33 af de i
§ 3 stk. 1 og 2 nævnte lønandele pr. time (lagerarbejdere af de i stk. 4 og 5 nævnte lønandele) plus et særligt tillæg på kr. 23,00 pr. dag, hvori er inkluderet den i mæglingsforslaget af 6. marts 1967 fastsatte søgnehelligdagsbetaling på 3%. Daglønnede arbejdere kan dog ikke aflønnes for færre timer end den pågældende dags normale arbejdstid, medmindre antagelsen er sket efter normal arbejdstids begyndelse, i hvilket tilfælde der skal aflønnes for mindst 4 timer.
Stk. 13. For normaltimer, der mandag til fredag effektueres efter kl. 18.00, betales et tillæg på 20%.
Samme tillæg betales for normaltimer på lørdage. Tillægget udgør pr. time, for
1. marts 2017 | 1. marts 2018 | 1. marts 2019 | |
chauffører | kr. 30,85 | kr. 31,35 | kr. 31,85 |
lagerarbejdere | kr. 30,08 | kr. 30,58 | kr. 31,08 |
Tillægget udbetales også ved eventuelt overarbejde i direkte forbindelse med ovennævnte normaltimer.
Denne bestemmelse gælder ikke for Kastrup Lufthavn, eller for provinslufthavne. Stk. 14. Lønudbetaling kan finde sted kontant eller ved indbetaling i pengeinstitut. Stk. 15. En måned regnes til 160,33 timer.
Stk. 16. Retningslinjer for praktisering af månedsløn:
1. Månedslønnen skal i de tilfælde, hvor der anvendes bankoverførsel, være til disposition på den 3. sidste bankdag i måneden.
2. Medarbejdere kan ansættes direkte på månedsløn og skal overgå til månedsløn efter 1 års uafbrudt beskæftigelse.
3. Alle variable tillæg, som f. eks overarbejdstillæg, holddriftstillæg, resultatløn, arbejdsbestemte tillæg m.m., afregnes månedsvis bagud således, at tillæg op- tjent i f.eks. januar måned udbetales sammen med den faste månedsløn for februar måned ultimo februar. Fradrag i den faste månedsløn på grund af syg- dom, frihed eller lignende afregnes som variable tillæg – altså ved lønafreg- ningen i den følgende måned.
4. Ved overgang fra dagløn/timeløn til månedsløn kan der lokalt aftales en over- gangsordning.
5. Ved ferie forholdes der således:
a. Ved ferie af mere end 1 uges varighed modregnes den til ferieperioden sva- rende faste månedsløn i den måned, hvori ferien holdes.
b. Ferie under 1 uges varighed fratrækkes efter reglerne for fravær på grund af frihed og lignende i den faste månedsløn i den følgende måned.
Stk. 17. Der er adgang til at aftale formandstillæg o.lign. jf. § 7, men sådanne tillæg skal godkendes af organisationerne.
Stk. 18. Der er adgang til at beskæftige ungarbejdere, der aflønnes med 85% af den overenskomstmæssige normalløn.
Til chauffører i Københavns Lufthavn betales et tillæg på kr. 8,85 pr. præsteret arbejdstime. Tillægget betales som vederlag for:
• At selskaberne er berettiget til gensidigt at disponere over de af de enkelte sel- skaber antagne chauffører.
• At chaufførerne er forpligtet til at udføre ethvert arbejde, der måtte være nød- vendigt for at tanke flyene i overensstemmelse med de fra selskaberne eller deres kunder stillede krav.
• At udføre alt forefaldende arbejde, herunder vedligeholdelse af materiel m.m. og at fungere som formænd ved natskift.
(Det hidtidige dispositionstillæg samt formandstillæg er bortfaldet).
Med virkning fra 1. marts 2018 kan der på virksomheden indgås aftaler om lokal- løn efter nærværende bestemmelse.
Lokalløn kan pr. time udgøre op til
1. marts 2018 1. marts 2019
kr. 0,50 kr. 1,00
På virksomheder, hvor der er etableret lokalløn reduceres normaltimelønnen efter stk. 1 tilsvarende. Beregningsgrundlaget for overarbejde er fortsat efter § 5, stk. 3.
Lokalløn kan inden for overenskomstens område etableres for alle medarbejdere, grupper af medarbejdere eller enkelte medarbejdere.
Aftaler om lokalløn indgås med en tillidsrepræsentant.
b. Årlig opgørelse og udbetaling
Ved udgangen af overenskomståret eller ved aftalens ophør udarbejder virksom- heden en opgørelse over lokallønnens størrelse og den samlede udbetalte lokalløn for de medarbejdere, som i løbet af overenskomståret har været omfattet af lo- kallønnen.
Såfremt lokallønnen på opgørelsestidspunktet ikke er fuldt udbetalt, fordeles det resterende beløb mellem de pr. 1. marts ansatte medarbejdere i ordningen. Forde- lingen sker forholdsmæssigt på baggrund af de individuelt præsterede løntimer i det forgangne overenskomstår, medmindre andet aftales lokalt. Udbetaling af et eventuelt resterende beløb sker i forbindelse med førstkommende lønningsperiode efter 1. marts, medmindre andet aftales lokalt.
Såfremt tillidsrepræsentanten anmoder virksomheden om dokumentation for, at lokallønnen er udbetalt som aftalt, skal virksomheden fremlægge den fornødne dokumentation herfor.
c. Opsigelse af lokallønsordning
Lokalaftalen kan opsiges med minimum 6 måneders varsel til udgangen af en løn- ningsperiode.
På virksomheder hvor der er aftalt lokalløn reduceres grundlønnen i § 3 tilsvaren- de.
Note: § 4. Lokalløn er en del af en organisationsaftale, jf. Bilag 18. Organisa- tionsaftale om forsøgsordning.
Stk. 1. Overarbejde betales med følgende tillæg:
• De første 3 timer efter normal arbejdstids ophør 50%
• Derefter samt søn-, hellig- og fridage 100%
plus eventuelt tillæg iht. § 3, stk. 12.
Stk. 2. Der afregnes for mindst halve timer.
Stk. 3. Overarbejdsprocenterne beregnes for såvel måneds-, som daglønnede ar- bejdere med 1/160,33 af de i § 3, stk. 1 og 2 (henholdsvis § 3, stk. 4 og 5) nævnte lønandele.
Stk. 4. Ved opgørelse af overarbejde fradrages den til spisning og hvile medgåede tid, ligesom også forsømt tid af den normale ugentlige arbejdstid fradrages over- arbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted af en arbejderen util- regnelig grund, som rettidig er anmeldt til arbejdsgiveren og godkendt af denne.
Stk. 5. Ved tilsigelse til overarbejde uden forbindelse med den normale arbejdstid betales for mindst 4 overarbejdstimer, dog kun 2 overarbejdstimer, hvis det om- handlede arbejde er af mere konstant karakter, f.eks. at det på samme arbejdsplads foregår mindst 4 gange i løbet af en uge.
Stk. 6. Ved uvarslet overarbejde søn-, hellig- og fridage betales et ekstra beløb, svarende til et tillæg på 100%.
Stk. 7. For lagerarbejdere gælder følgende varselsbestemmelser:
• Hvor der forlanges overarbejde, skal dette meddeles arbejderen dagen forud for overarbejdets påbegyndelse eller samme dag før spisepausen, for så vidt han normalt går hjem i denne.
• Kan dette ikke opfyldes, og den pågældende arbejder ikke får lejlighed til for inden overarbejdets begyndelse at gå hjem og spise, skal der, hvis overarbejdet får en varighed ud over en time, som betaling for manglende varsel, ydes kr. 28,00. Det samme gælder, dersom varslet overarbejde annulleres.
Stk. 8. For chauffører i Københavns Lufthavn gælder at hvor sygdom, trafikvan- skeligheder, trafikomlægning og andre forhold, hvorpå selskaberne ingen indfly- delse har, indtræffer, skal overarbejde i nødvendigt omfang udføres, og sådant arbejde aflønnes da jf. stk. 1 ud over den i § 3 fastsatte månedsløn, idet overtimer- ne ikke fradrages de normale ugentlige arbejdstimer.
§ 6. Produktivitetsfremmende lønsystemer
Såfremt een af de lokale parter ønsker det, kan der optages forhandling om even- tuel indførelse af produktivitetsfremmende lønsystem – eventuelt under organisa- tionernes medvirken.
Stk. 1. Ved ansættelse som lagerarbejder aflønnes med den i overenskomsten an- førte ansættelsesløn, der pr. time, inkl. alle tillæg, udgør
1. marts 2017 | 1. marts 2018 | 1. marts 2019 |
kr. 150,40 | kr. 152,90 | kr. 155,40 |
Stk. 2. Efter 3 måneders ansættelse overføres lagerarbejderen til enten terminal- arbejder eller til produktionsarbejder.
Stk. 3. I enkelte tilfælde kan der blive tale om fortsat beskæftigelse til ansættel- seslønnen. Sådanne tilfælde optages til drøftelse og afgøres direkte mellem orga- nisationerne.
Stk. 4. Terminalarbejde omfatter:
1. Skibsmodtagelser, enhver form for ekspedition af skibe, herunder bunkring uden særligt vederlag, udover de i overenskomsten i øvrigt indeholdte bestem- melser.
2. Vandaftapning, pejling, m.v.
3. Udlevering og eventuel læsning og aflæsning af biler.
4. Vedligeholdelse af anlæg og installationer herunder alt forefaldende arbejde – under hensyntagen til den enkeltes kvalifikationer og uddannelse.
5. Handling, klargøring og lejlighedsvis påfyldning og aftapning af emballage eller tanke.
6. Intern transport – herunder truck- og traktorkørsel og anden transport.
7. Alt forefaldende arbejde på materiellagre.
8. I øvrigt alt på en terminal forefaldende arbejde.
Stk. 5. Produktionsarbejde omfatter:
Alt arbejde i forbindelse med og ved smøreolielagre, gasfyldestationer, tapperier og anden produktionsvirksomhed – herunder bla.:
1. Blanding af olieprodukter.
2. Kogning af fedt.
3. Påfyldning og aftapning af emballage og tanke.
4. Intern transport i direkte forbindelse med en produktions gang.
5. Forefaldende arbejde i øvrigt – herunder oprydning m.m.
Stk. 6. Såfremt der på et anlæg forekommer arbejdere, der kan henføres til såvel terminalområdet som produktionsområdet, henføres vedkommende til den sektor, hvor den overvejende del af arbejdet udføres.
Stk. 7. Indenfor begge områder kan der være enkelte job, der forudsætter en særlig uddannelse og indebærer et særligt ansvar f.eks. blandemester, kogemester m.m.. Til sådanne job kan der ydes et særligt tillæg, jf. overenskomstens bestemmelse om særlige jobtillæg – specialisttillæg.
Stk. 8. Ved overflytning fra terminalarbejde til produktionsarbejde eller omvendt bevarer medarbejderen det faste tillæg plus bonus, han oppebærer i det område, han kommer fra. Såfremt overflytningen har en varighed af mere end een måned
– regnet fra den første måned efter overflytningen har fundet sted, overføres ved- kommende permanent til den nye gruppe.
Stk. 9. De medarbejdere, der ansættes med henblik på overførsel til enten termi- nal- eller produktionsområdet, er forpligtet til at gennemgå den af arbejdsgiverne til enhver tid krævede uddannelse – herunder at erhverve de nødvendige certifi- kater, som f.eks. truckcertifikat.
Stk. 10. Uddannelsen vil fortrinsvis finde sted inden for normal arbejdstid.
Stk. 11. På grund af områdets særlige forhold etableres en særlig uddannelse.
Stk. 12. Den særlige uddannelse skal være gennemgået senest 12 måneder efter ansættelse som terminal- eller produktionsarbejder.
Stk. 13. Med hensyn til bonus er det fastslået, at alene produktionsområdet kan blive omfattet af en bonusordning.
Stk. 14. Med nærværende lønsystems indførelse bortfalder samtlige hidtil prakti- serede jobtillæg og personlige tillæg, med mindre de fremgår af overenskomsten efter 1. marts 1981, eller der foreligger en organisationsmæssig godkendelse efter samme dato.
Stk. 15. Terminaltillægget udgør kr. 13,66 pr. time.
Stk. 16. Produktionstillægget udgør kr. 11,28 pr. time.
Stk. 17. Disse tillæg ydes for samtlige præsterede arbejdstimer, men medtages ikke ved beregning af overarbejdstillæg eller andre timeafhængige tillæg.
Stk. 18. For udvendig rensning og isolering af kundebeholdere samt for sandblæs- ning og indvendig rensning af tanke, også når det sker uden for det egentlige depotområde betales et tillæg.
Tillægget udgør pr. time (80%)
1. marts 2017 1. marts 2018 1. marts 2019
kr. 105,99 kr. 107,99 kr. 109,99
Stk. 19. Arbejdere, der er beskæftiget med at male (undtagen med maling af em- ballage) erholder et tillæg.
Tillægget udgør pr. time (50%)
1. marts 2017 | 1. marts 2018 | 1. marts 2019 |
kr. 66,24 | kr. 67,49 | kr. 68,74 |
Stk. 1. Chaufføren er ansvarlig for varens rette anbringelse på vognen og for va- rens rigtige aflevering og skal være behjælpelig med vognens af- og pålæsning, herunder transport af varer fra vognen til bestemmelsesstedet.
Stk. 2. Foruden kørsel påhviler det chaufføren at foretage skiftning af skiver i de på vognene installerede ure og at udfylde disse med fornødne oplysninger, at hol- de sit automobil i ordentlig og driftssikker stand og at udføre mindre reparationer. Chaufføren skal deltage i virksomhedens almindelige arbejde i den tid, han ikke er beskæftiget med kørsel, rengøring eller tilsyn med vognen.
Stk. 3. Dersom en chauffør i henhold til stk. 2 udfører arbejde for hvilket lagerar- bejdere i henhold til § 7, stk. 1 og 2 får tillæg, skal der til chaufføren gives samme nominelle tillæg minus differencen mellem chaufførens og lagerarbejderens time- løn, så aflønningen bliver ens.
§ 9. Chauffører i Københavns Lufthavn
Stk. 1. Foruden kørsel og tankning påhviler det chauffører i Københavns Lufthavn at holde sit automobil i ordentlig og driftsikker stand og at udføre mindre repara- tioner. Chaufføren skal deltage i virksomhedens almindelige arbejde i den tid, hvor han ikke er beskæftiget med kørsel, rengøring og tilsyn med vognen. Sta- tionsarbejde mellem kl. 18.00 og kl. 06.00 skal, i det omfang det er muligt, tilret- telægges på en sådan måde, at det volder mindst mulig ulempe for chaufførens udførelse af tankningsarbejde.
Stk. 2. Ved rensning af undervogne betales et tillæg på kr. 3,00 pr. time.
Protokol: Chaufføren må ikke benyttes til reparation og justering af bremser eller til reparation af vognens elektriske anlæg.
Ved mindst 2,5 times sammenhængende overarbejde ydes der chaufførerne et tillæg på kr. 43,00 pr. dag i tærepenge.
Ved 10,5 times arbejde pr. dag i 4-dages uger ydes der chauffører et tillæg på kr. 43,00 pr. dag i tærepenge.
Ved arbejde uden for den egentlige arbejdsplads på sådanne steder, hvor der ikke forefindes spiserum, eller hvis der ikke gives arbejderne adgang til at indtage deres måltider på den egentlige arbejdsplads, ydes der et tillæg (tærepenge) på kr. 39,00 pr. dag for indtil 2 spisetider.
Til de lagerarbejdere, som er på udearbejde sammen med montører, ydes i stedet for ovennævnte tærepenge samme godtgørelse, som ydes til montørerne i følge den for disse gældende overenskomst. Denne ydelse gælder kun, så længe lager- arbejdere og montører er på udearbejde sammen, og bortfalder altså fra det tids- punkt samarbejdet ophører.
Hvor chaufføren må overnatte i fremmed by, ophører eventuel overtidsbetaling, når han forlader vognen, og udgifter til kost og logi betales efter godkendt regning.
Beklædningsregulativet erstattes ved:
1. Parterne er enige om, at en passende beklædning er en naturlig forudsætning for at udføre et godt og sikkert arbejde.
2. Parterne er derfor enige om, at beklædningsregulativet herefter forhandles og administreres lokalt.
3. Måtte der opstå uoverensstemmelser behandles disse efter de fagretlige regler.
4. Parterne er enige om, at der ikke må ske forringelser.
§ 13. Vask og opbevaring af tøj
Chauffører i Københavns Lufthavn skal gives lejlighed til vask og desuden ad- gang til opbevaring af tøj i aflåset rum.
I øvrigt gælder beklædningsregulativet for alle.
§ 14. Sygdom/barsel, ulykkestilfælde og barnets første sygedag
Stk. 1. I tilfælde af sygdom eller ulykke gælder Sygedagpengeloven.
Stk. 2. Til de arbejdere, der har været beskæftiget 6 måneder i samme firma uden afbrydelse, ydes ved uforskyldt sygdom fuld overenskomstmæssig normalløn i indtil 5 måneder inden for 12 på hinanden følgende måneder.
Anmærkning: Ved fuld overenskomstmæssig normalløn forstås den faste må- nedsløn samt eventuelle faste personlige tillæg plus f.eks. anciennitetstillæg – men altså ikke andre genetillæg og bonus.
I de tilfælde hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb sva- rende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.
Stk. 3. Ved ulykkestilfælde, der indtræffer under udførelsen af arbejdet, erholder arbejderen fuld overenskomstmæssig normalløn i indtil 5 måneder inden for 12 på hinanden følgende måneder.
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomheden kan ikke opsiges in- den for de første 2 måneder, hvori de er dokumenteret uarbejdsdygtige på grund af uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden.
Stk. 4. Medarbejdere, der bliver syge inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted, har ikke pligt til at afspadsere. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på efterfølgende afspadseringsdage.
Det er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i overensstem- melse med virksomhedens regler.
Stk. 5. Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødsels- tidspunkt har 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, fuld løn, jf. an- mærkning i stk. 2, under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fød- selstidspunkt (graviditetsorlov) og indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov).
Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Stk. 6. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn, jf. anmærk- ning i stk. 2, under ”fædreorlov”.
Stk. 7. Arbejdsgiveren yder betaling under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.
Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder.
Betalingen i disse 13 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 145,00 pr. time. Ved påbegyndelse af forældreorlov 1. juli 2017 eller senere er betalingen i disse 13 uger fuld løn, jf. anmærkning i stk. 2.
De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
Anmærkning: Under de 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensionsbidrag, jf.
Stk. 8. Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald.
Stk. 9. Til medarbejdere indrømmes der frihed med sygelønsbetaling, jf. anmærk- ning i stk. 2, når dette er nødvendigt passe hjemmeværende barn under 14 år på barnets første hele sygedag.
Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejde- ren må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med fuld løn, de resterende arbejdstimer den pågældende dag.
Ved eventuel misbrug af denne ordning, kan den fratages den enkelte medarbej- der, i hvilket tilfælde forbundet dog har påtaleret.
Stk. 10. Til medarbejdere indrømmes frihed med fuld løn, jf. anmærkning i stk. 2, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år. Dette gælder dette også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over bar- net, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæg- gelsen.
Eventuel refusion fra kommunen tilfalder virksomheden.
Stk. 11. Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn med- arbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hen- syntagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til 7,4 normaltimer fra særlig opsparing, jf. § 21.
§ 15. Valg af tillidsrepræsentant
Stk. 1. Hvor vælges en tillidsrepræsentant
I enhver virksomhed eller – for større virksomheders vedkommende – enhver afdeling af denne, udvælger de der beskæftigede medarbejdere af deres midte en medarbejder til at være tillidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræ- sentant. Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget i virksomheden eller afdelingen på valgtids- punktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget, der i øvrigt kun er gyldigt, når flere end en tredjedel af de der beskæftigede medarbejdere har stemt for ved- kommende.
Stk. 2. Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere, der har arbejdet mindst 1 år på det pågældende arbejdssted. hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 4, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet
der længst. I virksomheder eller afdelinger med 6 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, med mindre begge parter ønsker det.
Anmærkning: En tillidsrepræsentant, der indgår uddannelsesaftale med virk- somheden efter Erhvervsuddannelsesloven, kan fortsætte med at være tillidsre- præsentant. Det er dog en forudsætning, at vedkommende i eventuelle praktikpe- rioder arbejder sammen med sit valggrundlag.
Stk. 3. Valg af tillidsrepræsentant
Valget er ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af 3F’s Transportgruppe og meddelt BOA for de pågældende virksomheder, der dog er berettiget til at gøre indsigelse mod valget over for 3F’s Transportgruppe.
På virksomheder med holddriftsarbejde kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor vedkommende ikke arbejder, og som omfatter mindst 5 arbejdere, udpege en talsmand til på sine vegne at søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ord- net, eller såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sagen videre til tillidsrepræsentanten.
Stk. 6. Fællestillidsrepræsentant
På virksomheder hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter, kan disse heriblandt fra 1. maj 2017 vælge en fællestillidsrepræsentant. Fællestillidsrepræ- sentantens arbejdsopgaver er, at koordinere de faglige spørgsmål fra tillidsrepræ- sentanterne, og bistå dem i sager af faglig interesse. Det kan eksempelvis være faglige sager vedrørende, lokalaftaler, velfærdsforhold, større afskedigelser og lønsystemer. Ligeledes kan ledelsen anmode fællestillidsrepræsentanten om at koordinere spørgsmål af samme karakter, rejst af ledelsen.
Valget af fællestillidsrepræsentant meddeles skriftligt til ledelsen.
Stk. 7. Andre muligheder for valg
Ved lokal enighed kan der fra 1. maj 2017 aftales andre muligheder for valg af tillidsrepræsentant/tillidsrepræsentanter end i de i stk. 1, 3, 4 og 6.
Stk. 8. Tillidsrepræsentantens pligter og rettigheder
Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som overfor le- delsen at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet.
Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, der udgør valggrundlaget. Ved lokale forhandlinger og ved indgåelse af lokalaftaler, jf. § 2, skal såvel til- lidsrepræsentanten som ledelsen være bemyndiget til at indgå bindende aftaler for samtlige medarbejdere.
Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene forslag, henstillinger og klager fra medlemmer af 3F for ledelsen.
Når én eller flere af tillidsrepræsentantens kammerater ønsker det, kan han fore- bringe deres klager eller henstillinger for ledelsen, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Føler han sig heller ikke tilfredsstillet ved ledelsens afgørelse, står det ham frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er hans og hans arbejds- kammeraters pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af 3F.
Hvis medarbejderne på en virksomhed, henholdsvis en afdeling heraf, slutter sig sammen i en faglig klub eller lignende, skal tillidsrepræsentanten være formand.
Stk. 10. Funktion i arbejdstiden
A. Tillidsrepræsentantens udførelse af de ham påhvilende hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbej- de. Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant.
”Den nødvendige tid” betyder at tillidsrepræsentanten bl.a. skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af:
• Reglerne for behandling af faglig strid
Denne frihed medfører også aflønning, forudsat at sagen omhandler en af de med- arbejdere, som vedkommende er valgt af eller i øvrigt repræsenterer.
Dersom det er nødvendigt, at vedkommende for at opfylde sine forpligtigelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden,
skal vedkommende forud herfor underrette arbejdsgiveren eller dennes repræsen- tant. Tillidsrepræsentanter der er beskæftiget som chauffører skal senest dagen før underrette med angivelse af tidspunkt og varighed.
Ved ovenstående, eller hvis der på ledelsens foranledning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsentanten i arbejdstiden i spørgsmål, som angår virksomheden og medarbejderen, kan han ikke afkortes i lønnen for den tid, der medgår hertil.
B. Efter forudgående henvendelse kan en repræsentant fra den lokale afdeling komme på virksomheden og drøfte lokale forhold med ledelsen.
C. Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret i henhold til regler for behandling af faglig strid, ved eventuelt forekommende urimeligheder ved ansæt- telser og afskedigelser.
Hvis arbejdsgiveren efter anmodning orienterer tillidsrepræsentanten om en gen- nemført ansættelse eller afskedigelse, kan arbejdsgiveren ikke pålægges at udrede en bod, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen.
D. Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige ad- gang til IT-faciliteter, herunder internet.
Stk. 11. Aflønning og vederlag
Når underretningen, i henhold til stk 10A, er sket, eller hvis der på ledelsens for- anledning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsentanten i arbejdstiden i spørgs- mål, som angår virksomheden og arbejderne, skal vedkommende for den tid, der medgår hertil, aflønnes med sin gennemsnitsfortjeneste for det sidste kalender- kvartal.
Ved møder uden for arbejdstiden på arbejdsgivers foranledning betales som for overarbejde for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejds- tid.
Ved samarbejdsudvalgsmøder følges Samarbejdsnævnets retningslinjer.
Tillidsrepræsentanter valgt under overenskomsten vil fra 1. marts 2018 modtage et årligt vederlag, som udbetales med 50% pr. halvår. Vederlaget udbetales som kompensation for dennes varetagelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid. Ve- derlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettigende.
Valggrundlaget opgøres ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efterfølgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder vederlaget.
Det er en forudsætning for udbetaling af vederlag, at tillidsrepræsentanten har gennemført 3F’s Transportgruppens grunduddannelse, som pt. er af 4 ugers va- righed.
Vederlaget udgør
• ved et valggrundlag op til og med 49 personer kr. 9.000 pr. år,
• ved et valggrundlag mellem 50 og 99 personer kr. 16.500 pr. år,
• ved et valggrundlag på 100 personer eller derover kr. 33.000 pr. år.
For fællestillidsrepræsentanter opgøres antallet som summen af de repræsentere- de.
Hvor der allerede er truffet aftale om vederlag til tillidsrepræsentanten i virksom- heden, kan dette modregnes i ovenstående vederlag.
Stk. 12. Afskedigelse af tillidsrepræsentant
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledel- sen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. Såfremt tillidsrepræsentanten har fungeret som sådan i en sammenhængende pe- riode på mindst 5 år, har han dog krav på 6 måneders varsel.
I det første år efter en tillidsrepræsentant er fratrådt som tillidsrepræsentant, er opsigelsesvarslet 1 måned mere end det i § 22 anførte.
Anmærkning: En tillidsrepræsentant kan aldrig opsiges med kortere varsel end dennes individuelle opsigelsesvarsel.
Når en tillidsrepræsentant er valgt, kan hans forhold i varselsperioden normalt ikke afbrydes, før 3F’s Transportgruppe har haft lejlighed til at prøve afskedigel- sens berettigelse ved fagretlig behandling.
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til ovennævnte bestemmelse.
Stk. 13. Fremgangsmåde ved afskedigelse
Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager til at opsige en tillidsrepræsentant, skal han rette henvendelse til EOF, der derefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for behandling af faglig strid. Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbegæringens frem- komst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.
Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarslet som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst.
Stk. 14. Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter
En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er be- skæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medar- bejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranled- ning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig op- datering, og hvordan denne opdatering skal finde sted. Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammen- hængende hverv som tillidsrepræsentant har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.
Medarbejderen modtager fuld løn under den faglige opdatering. Det er en forud- sætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse) til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.
Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra HTSK-fonden som ved aftalt uddan- nelse jf. § 27, stk. 4C.
Anmærkning: For medlemmer af europæisk samarbejdsudvalg gælder samme regler som er gældende for tillidsrepræsentanter.
Note: Dele af ovenstående bestemmelser i § 15 er en del af en organisationsaftale, jf. Bilag 18. Organisationsaftale om forsøgsordning.
§ 16. Adgang til lønoplysninger
Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmelsen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet eller generel belysning af lønforholdene i virksomheden, herunder til generel afdæk- ning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomheden.
Stk. 2. Udlevering af lønoplysninger
I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have oplys- ninger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virksomheden,
Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv forgæves have for- søgt at tilvejebringe lønoplysningerne.
3F’s Transportgruppe kan under samme betingelser som tillidsrepræsentanten kræve lønoplysningerne udleveret.
Stk. 3. Enkelt ansat eller medarbejdergruppe
Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af lønoplysninger den ansattes samtykke.
Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejdergruppe, udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.
Anmærkning: Den anonymisering, der omtales i stykket, må forhindre, at be- stemmelsen opfylder sit formål; at modvirke løndumping. En anonymisering må således ikke forhindre tillidsrepræsentanten og/eller 3F’s Transportgruppe i at sammenholde ansættelseskontrakten med køresedler, lønsedler og andre bilag med henblik på at konstatere, om overenskomsten er overholdt.
Stk. 4. Indragelse af organisationerne
Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udlevering af oplysningerne, eller har 3F’s Transportgruppe rejst krav om udlevering af oplysninger overfor EOF, skal der på 3F’s Transportgruppes begæring afholdes møde mellem organi- sationerne med henblik på at drøfte sagen, herunder hvilke oplysninger der skal fremskaffes. Mødet skal afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modta- gelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.
Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organisationerne på ny sammen, og hvis det her konstateres, at overenskomstens bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Konstateres det, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, skal organi- sationerne søge at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. I den forbin- delse påhviler det arbejdsgiver at godtgøre, at den konstaterede overtrædelse alene angår de medarbejdere, der er fremlagt oplysninger om, og ikke øvrige tilsvarende medarbejdere i den konkret afgrænsede gruppe. Kan der ikke tilvejebringes en løsning, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen.
Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvorvidt overens- komsten er overholdt, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen direkte til faglig voldgift eller fællesmøde.
Anmærkning: Der kan være et behov for at synliggøre, at der rejses sager med udgangspunkt i bestemmelsen om løndumping. Det er et legitimt formål og må ikke forhindres med henvisning til Fortrolighedsbestemmelsen.
Fortrolighedsbestemmelsen skal forstås således, at den ikke er til hinder for, at der informeres i generelle vendinger om verserende eller afsluttede sager, når oplysningerne har karakter af statistik o.l. og ikke angår konkrete lønoplysninger på en konkret virksomhed. Oplysninger om, at der er indledt en række sager med mistanke om løndumping i et geografisk afgrænset område, eller at en række sa- ger har resulteret i efterbetaling af x kr. som følge af, at der er konstateret løn- dumping, vil heller ikke være i strid med Fortrolighedsbestemmelsen.
Parterne drøfter løbende i overenskomstperioden effekten af denne aftale.
§ 17. Overførsel af anciennitet fra vikarbureau til brugervirksomhed
Så længe en vikar er ansat hos et vikarbureau, optjener vikaren alene anciennitet hos vikarbureauet, og ikke hos brugervirksomheden.
Såfremt vikarbureauvikaren imidlertid har arbejdet hos brugervirksomheden i mindst 3 måneder uden afbrydelse, overføres ancienniteten fra vikarbureauet til brugervirksomheden, på vikarens anmodning, i følgende tilfælde:
• Vikararbejdet på brugervirksomheden ophører på grund af arbejdsmangel på brugervirksomheden og inden 10 arbejdsdage efter ophør bliver vikaren fast- ansat på brugervirksomheden eller
• vikarbureauvikaren ansættes på brugervirksomheden i direkte forlængelse af vikararbejdet.
Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i brugervirksomheden der overføres.
§ 18. Underleverandører og vikarer
Stk. 1. Ikke-overenskomstdækkede virksomheder
På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller 3F’s Transportgruppe skal virk- somheden oplyse, hvilke underleverandører, der udfører opgaver for virksomhe- den indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, samt CVR-nr. som underleverandøren har oplyst til virksomheden. Ingen af de udleverede oplysninger om underleverandø- rer kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.
Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en EOF-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat ho- vedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F’s Transportgruppe rette henvendelse til EOF med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. Mødet afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tids- frist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan EOF rette henvendelse til 3F’s Transportgruppe. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.
Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomheden kan optages i EOF og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværk- sat.
Stk. 3. Vikarer fra vikarbureauer
På anmodning fra brugervirksomhedens tillidsrepræsentant eller 3F’s Transport- gruppe skal virksomheden oplyse, hvilke vikarbureauer der udfører opgaver på virksomheden indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysnin- gerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som vikarbureauet har oplyst til virksomheden.
Stk. 4. Afklaring af om en udefrakommende virksomhed udfører vikararbejde
Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om vikarar- bejde, kan tillidsrepræsentanten på brugervirksomheden anmode om at få oplys- ninger fra brugervirksomheden om udefrakommende virksomheder, der udfører
arbejde for brugervirksomheden, som ellers naturligt kunne udføres af bruger- virksomhedens ansatte medarbejdere.
Anmodningen skal ske i tilknytning til en eller flere udefrakommende virksom- heders arbejde for brugervirksomheden.
Hvis der efter den lokale informationsudveksling og drøftelse fortsat er uenighed om, hvorvidt der er tale om vikararbejde, kan 3F’s Transportgruppe begære et afklarende møde overfor EOF. Referat af de lokale drøftelser fremsendes sammen med mødebegæringen.
3F’s Transportgruppe kan ligeledes begære et afklarende møde overfor EOF i de tilfælde, hvor der ikke har kunnet ske en lokal drøftelse af en udefrakommende virksomheds arbejde for brugervirksomheden, fordi der ikke er valgt tillidsrepræ- sentant på brugervirksomheden.
Et afklarende møde skal afholdes hurtigst muligt og senest 7 arbejdsdage efter modtagelse af begæringen hos EOF. Mødet afholdes på brugervirksomheden, medmindre andet aftales imellem parterne.
På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:
• Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer (P-nummer) eller RUT-nummer.
• Navnet på brugervirksomhedens kontaktperson hos den udefrakommende virksomhed.
• Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i brugervirksomhe- den og den forventede tidsplan for deres løsning.
• Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for den udefrakom- mende virksomheds medarbejdere.
Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skri- ves et referat af mødet.
Stk. 1. Ferieloven er gældende, idet hovedorganisationernes standardaftale A (Kortsystemet) dog anvendes. Ferielovens § 28, stk. 1 gælder ikke for denne over- enskomst.
Stk. 2. Med hensyn til overgang fra feriegodtgørelse til ferie med løn henvises til Bilag 7.
Medarbejderen har ret til 5 feriefridage pr. år.
Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagen(e) forholdsmæssigt, hvor 4 henholdsvis 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måne- ders beskæftigelse.
For de således etablerede feriefridage skal følgende gælde:
1. Fridagen holdes uden afkortning i uge- eller månedslønnen, idet en feriefridag for fuldtidsbeskæftigede udgør 7,4 time pr. dag. For andre foretages en for- holdsmæssig beregning.
2. Ved fratræden udbetales overenskomstmæssig løn for ikke afholdte feriefri- dage. Har medarbejderen afholdt flere feriefridage end beskæftigelsesperioden berettiger til, kan arbejdsgiveren modregne i medarbejderens løntilgodeha- vende.
3. Der kan uanset jobskifte kun afholdes de i stk. 1 nævnte feriefridage i hvert ferieår.
4. Hvis feriedagen(e) – begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansat- te – ikke afholdes, skal den optjente løn for feriefridagene udbetales. Tilsva- rende gælder ved sygdom, tilskadekomst eller barsel.
5. Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. Fe- rieloven.
6. Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. Ferielovens bestem- melser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virk- somhedens opsigelse af medarbejderen
Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til særlig opsparing til finansiering af seniorfridage.
Udbetaling fra særlig opsparing i forbindelse med seniorfridage administreres ef- ter samme regler som feriefridage, jf. § 19. stk. 3, punkt 1, for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. § 3, stk. 3.
Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at kon- vertere hele eller en del af pensionsbidraget, jf. § 25, til seniorfridage.
Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsik- ringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes.
Medarbejderens indtræden i en seniorordning ændrer ikke på bestående overens- komstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virk- somheden.
Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af særlig opsparing og det konverterede pensionsbidrag vedkommende ønsker at opspare. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at afholde i det følgende kalenderår. Disse valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november med- dele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningspe- riode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensions- alder.
I øvrigt gælder
• at der maksimalt kan afholdes 32 seniorfridage pr. kalenderår, hvad enten fi- nansieringen sker via særlig opsparing eller konvertering af pensionsmidler, samt
• at den øgede fleksibilitet i ordningen skal være omkostningsneutral for virk- somhederne.
For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage, jf. § 19, stk. 3.
Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. For fuldtids- beskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svaren- de til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales.
Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefridage i øvrigt, jf. § 19, stk. 3.
Anmærkning: Denne ordning forudsætter at de opsparede midler kan sikres i tilfælde af konkurs. Såfremt der er sikkerhed for, at LG dækker de akkumulerede midler, vil EOF kunne dække eventuelt tilgodehavende.
Stk. 1. Medarbejdere omfattet af overenskomsten, opsparer
1. marts 2017 | 1. marts 2018 | 1. marts 2019 |
2,7% | 3,4% | 4,0% |
af den ferieberettigede løn som særlig opsparing.
Stk. 2. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsop- sparing.
Stk. 3. Saldoen opgøres ved udgangen af november måned samt ved fratræden, hvor beløbet udbetales. For medarbejdere der har valgt omsorgsdage og/eller se- niorfridage udbetales der ikke ved udgangen af november måned.
Stk. 1. Det gensidige opsigelsesvarsel fastsættes til en uge til ophør ved udgangen af en kalenderuge.
Stk. 2. Efter 1 års uafbrudt beskæftigelse udgør opsigelsesvarslet fra arbejdsgi- verside 1 måned til en måneds udgang og fra arbejderside 14 dage til en måneds udgang.
Stk. 3. Efter 3 års uafbrudt beskæftigelse udgør opsigelsesvarslet fra arbejdsgi- verside 2 måneder til en måneds udgang og fra arbejderside 14 dage til en måneds udgang.
Stk. 4. Efter 5 års uafbrudt beskæftigelse udgør opsigelsesvarslet fra arbejdsgi- verside 3 måneder til en måneds udgang og fra arbejderside 1 måned til en måneds udgang.
Stk. 5. Efter 7 års uafbrudt beskæftigelse udgør opsigelsesvarslet fra arbejdsgi- verside 4 måneder til en måneds udgang og fra arbejderside 1 måned til en måneds udgang.
Stk. 6. Efter 10 års uafbrudt beskæftigelse udgør opsigelsesvarslet fra arbejdsgi- verside 5 måneder til en måneds udgang og fra arbejderside 1 måned til en måneds udgang.
Stk. 7. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virk- somhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fra- trædelsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000,00.
Bestemmelsen i afsnit 1 finder ikke anvendelse såfremt medarbejderen ved fra- trædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbej- deren er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgø- relse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.
Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til afsnit 1, og i forbindelse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i afsnit 1 er op- fyldte i relation til den nye ansættelse.
Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.
Stk. 8. Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år erholder ved afskedigelse, de ikke selv har givet anledning til, en godtgørelse svarende til henholdsvis mindst 1, 2 eller 3 måneders løn.
Stk. 9. Afskedigede arbejdere, der genantages inden 9 måneder efter afskedigel- sens ikrafttræden, bevarer den ved afskedigelsen opnåede anciennitet. Ved gen- ansættelse til tidsbestemt arbejde af en varighed op til 3 måneder generhverves ancienniteten ikke.
Stk. 10. For uberettiget ophævelse af arbejdsforholdet erlægger den skyldige part en bod svarende til det manglende opsigelsesvarsel.
Stk. 11. Organisationerne forpligter sig til at være behjælpelig med at inddrive sådanne bodsbeløb.
Stk. 12. Medarbejdere, som afskediges med overenskomstens opsigelsesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til 2 timer til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter afskedigelsen og under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold.
Som regler for behandling af faglig strid gælder den mellem hovedorganisatio- nerne senest vedtagne norm.
Arbejderne er pligtige at deltage i helbredsundersøgelser, hvor sådanne etableres af arbejdsgiveren med henblik på forebyggelse af erhvervssygdomme eller af sik- kerhedsmæssige årsager.
Med virkning fra 1. januar 1993 gælder en obligatorisk pensionsordning, etableret gennem pensionsaftale mellem EOF og PFA.
Ansatte, der er fyldt 18 år, og som i forvejen er omfattet af EOF’s pensionsaftale med PFA eller en tilsvarende arbejdsmarkedspensionsordning fra et tidligere an- sættelsesforhold, eller i mindst 2 måneder inden for de seneste 2 år har arbejdet under en overenskomst mellem på den ene side 3F og på den anden side EOF.
Arbejdsgiverbidraget udgør 8,0% og medarbejderbidraget 4,0% af den feriepen- geberettigede løn. Samlet bidrag 12,0%.
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbej- dere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. Pensionsbi- draget udgør
Pr. time Pr. måned
Arbejdsgiverbidrag | kr. | 8,50 | kr. | 1.360,00 |
Arbejdstagerbidrag | kr. | 4,25 | kr. | 680,00 |
Samlet bidrag | kr. | 12,75 | kr. | 2.040,00 |
Ordningen er gældende for alle fuldtidsbeskæftigede fra og med den måned, hvor 1 års anciennitet opnås.
Det er uforeneligt med beskæftigelse i Benzin- og Oliebranchen samtidig at be- stride andet lønnet erhvervsarbejde.
§ 27. Kompetenceudvikling og uddannelse
Stk. 1. Styrkelse af uddannelsesarbejdet i virksomheden
Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med hen- blik på at forbedre såvel medarbejdernes kompetencer som virksomhedernes kon- kurrencekraft. En styrket og mere systematisk dialog om kompetenceudvikling vil være et element i at sikre større opmærksomhed om behovet for til stadighed at være i stand til at møde de udfordringer, som opstår for medarbejdere og virk- somheder i branchen.
For at understøtte dette samarbejde har parterne oprettet en Kompetenceudvik- lingsfond.
Fonden støtter uddannelsesaktiviteter i henhold til denne overenskomst. Fondens bestyrelse fastlægger de nærmere retningslinjer for dens virke.
Virksomheder omfattet af denne overenskomst betaler pr. fuldtidsansat medar- bejder et årligt bidrag til fonden på kr. 780,00
Det anbefales, at der gennemføres en kontinuerlig og systematisk uddannelses- planlægning for virksomhedens medarbejdere. Uddannelsesplanlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-/uddannelsesplan for den enkelte medar- bejder.
Samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialo- gen. Besøget kan rekvireres, når en af parterne ønsker det.
Den enkelte medarbejders personlige uddannelsesplan kan indskrives i en formu- lar, som udarbejdes af bestyrelsen for fonden. Formularen kan være IT-baseret og skal benyttes i det omfang, uddannelsesplanen danner baggrund for ansøgning om støtte i fonden.
Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i forbindelse med udviklingen af dennes kompetence-/uddannelsesplan.
Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant, har medarbejderen ret til at blive bistået af den lokale 3F-afdeling.
Stk. 3. Definition af sædvanlig overenskomstmæssig løn
I stk. 4 beskrives hvornår medarbejderen har ret til at få fri med sædvanlig over- enskomstmæssig løn. I stk. 4, punkt D dog kun med op til 85% af sædvanlig over- enskomstmæssig løn.
“Sædvanlig overenskomstmæssig løn” betyder i denne forbindelse den løn, som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid, og af samme varighed som den pågældende uddannelse. I “sædvanlig over- enskomstmæssig løn” medregnes personlige tillæg, men ikke tillæg for gener og overtid.
Stk. 4. Medarbejdernes rettigheder og pligter vedrørende uddannelse
A. Individuel kompetencevurdering
Alle medarbejdere har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 – til at deltage i individuel kompetencevurdering.
Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse), jf. stk. 6.
B. Almen kvalificering på grundlæggende niveau
Alle medarbejdere har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 – til at deltage i almen kvalificering på grundlæggende niveau i form af forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning og dansk for indvandrere.
Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra fon- den og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. SVU), jf. stk. 6.
C. Erhvervsrettet efteruddannelse der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen
Medarbejdere, der ved uddannelsens start har mindst 9 måneders uafbrudt ancien- nitet i virksomheden, har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 samt deltagerbetaling betalt – til deltagelse i erhvervsrettet efterud- dannelse, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen.
Det er en forudsætning, at de pågældende kurser er optaget på den af fondens bestyrelse udarbejdede ”Positivliste A over aftalt uddannelse”. Desuden skal de pågældende kurser være omfattet af en uddannelsesplan, der er aftalt mellem virk- somheden og medarbejderen, jf. stk. 2.
Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra fon- den og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse), jf. stk. 6.
Denne betingelse kan ikke gøres gældende, når det drejer sig om den lovpligtige efteruddannelse for erhvervschauffører, som er nødvendig for, at medarbejderen kan varetage sin jobfunktion. Fonden yder ligeledes tilskud til dækning af gebyr for udstedelse af chaufføruddannelsesbeviset.
Uddannelsesaktiviteten efter dette punkt kan maksimalt udgøre 2 uger pr. år.
D. Uddannelse på medarbejdernes foranledning (selvvalgt uddannelse) Medarbejdere, der har mindst 9 måneders uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at deltage i uddannelse efter eget valg (selvvalgt uddannelse) i op til 2 uger om året. Ved fortsat beskæftigelse i samme virksomhed har medarbejderen ret til at akkumulere denne ret. Dog kan der maksimalt opsamles 6 uger over 3 år. De først optjente uddannelsesuger forbruges først.
Det er en forudsætning
• at der tages fornødent hensyn til virksomhedens forhold,
• at de pågældende kurser er optaget på den af fondens bestyrelse udarbejdede ”Positivliste B over selvvalgt uddannelse”, og
• at virksomheden ikke supplerer den støtte, som opnås gennem fonden og VEU- godtgørelsen/SVU.
Hvis virksomheden har mulighed for at hjemtage støtte fra fonden, jf. stk. 6, be- tales op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 til medarbejde- ren, idet betalingen til medarbejderen dækkes gennem tilskud fra fonden og even- tuel løntabsgodtgørelse.
E. Uddannelse i forbindelse med afskedigelse
Medarbejdere, der har mindst et års uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at deltage i uddannelse efter eget valg i op til 2 uger i den periode, der ligger mellem opsigelse og fratrædelse.
Det er en forudsætning
• at de pågældende afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold,
• at medarbejderne vælger AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig løntabsgodtgørelse, og
• at kursusdeltagelsen finder sted i opsigelsesperioden.
Medarbejderne har herudover under samme forudsætninger ret til at deltage i y- derligere to ugers uddannelse. I den forbindelse kan deres opsigelsesvarsel for- længes med to uger, såfremt de dokumenterer, at de gennemfører i alt 4 ugers kursus inden for det forlængede opsigelsesvarsel. Medarbejderne skal, som en be- tingelse for denne ret, hurtigst muligt, og senest inden for den første uge efter opsigelsen, skriftligt meddele virksomheden, om retten til disse yderligere to u- gers uddannelse ønskes benyttet.
Virksomheden skal ikke afgive fornyet opsigelsesvarsel ved udskydelsen af fra- trædelsen.
Stk. 5. Uddannelsesaktiviteter på virksomhedens foranledning
Såfremt virksomheden pålægger en medarbejder at deltage i uddannelse, der ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 4, punkt A, B og C, modtager medarbejderen sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.
Stk. 6. Støtte til virksomheder, hvor medarbejderne deltager i uddannelse Når virksomheden udbetaler sædvanlig overenskomstmæssig løn, eller op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, til medarbejdere, der deltager i uddan- nelse, jf. stk. 4 og 5, hjemtager virksomheden eventuel VEU-godtgørelse, Statens Voksenuddannelsesstøtte og lignende deltagergodtgørelse, som den pågældende uddannelse berettiger til.
Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt A, B og E, modtager virksomheden en refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltager- godtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.
Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt C, modtager virksom- heden refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltagergodtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3. Dette desuagtet har medarbejderen ret til sædvanlig overenskomst- mæssig løn, jf. dog stk. 4, punkt C. Det er endvidere en forudsætning, at der fore- ligger en uddannelsesplan, jf. stk. 2, der omfatter den pågældende uddannelse.
Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt D, modtager virksom- heden refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltagergodtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.
Der kan ikke udbetales støtte fra fonden, medmindre fonden har midler hertil. Se i øvrigt de supplerende bestemmelser i Bilag 2. Kompetenceudviklingsfond.
Stk. 1. DA/LO Udviklingsfonden
Bidraget til DA/LO Udviklingsfonden er kr. 0,42 pr. præsteret arbejdstime. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2018 udgør bidraget kr. 0,45 pr. præsteret arbejdstime.
Stk. 2. Udviklings- og samarbejdsfond
Udviklings- og Samarbejdsfonden har til formål at styrke aktiviteter der udvikler og styrker transportbranchen i det danske samfund – herunder aktiviteter der styr- ker og udvider det organiserede arbejdsmarked. Parterne har et fælles ansvar for at understøtte dette arbejde.
Dette kan eksempelvis ske ved at:
• Xxxxxx samarbejdet mellem ledelserne i EOF’s medlemsvirksomheder og 3F’s tillidsrepræsentanter.
• Understøtte uddannelsesaktiviteter på EOF’s medlemsvirksomheder, eksem- pelvis lokale aktiviteter om praktikpladser for unge, efter- og videreuddannelse af ufaglærte medarbejdere og en øget indsats for, at medarbejdere kan opnå faglært status og for vedligeholdelse af kompetencer og kvalifikationer.
• Bidrage til aktiviteter, som belyser infrastrukturens og transportbranchens be- tydning for den samfundsøkonomiske udvikling.
Bidrag til fonden
Fonden tilføres kr. 0,20 pr. præsteret arbejdstime. Fra 1. marts 2018 tilføres kr. 0,25 pr. præsteret arbejdstime.
Bidraget til fonden opkræves sammen med bidraget til Kompetenceudviklings- fonden, men beløbet holdes separat og tilbageføres til Udviklings- og Samarbejds- fonden, således at beløbet ved regnskabsårets afslutning kan tilbageføres ligeligt til overenskomstparterne i fald midlerne ikke er forbrugt.
§ 29. Varighed, fredspligt m.m.
Stk. 1. Den mellem hovedorganisationerne indgåede Hovedaftale af 1973 med senere ændringer er gældende.
Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft 1. marts 2017 og er bindende for under- tegnede organisationer, indtil den af en af parterne i henhold til de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2020. Over- enskomsten er fornyet med bilagene 1 til 18 (begge inkl.).
Bilag
Med det formål at fremme medarbejdernes faglige kvalifikationer, og medvirke til deres personlige udvikling tilstræber parterne at foretage en systematisk ud- dannelsesplanlægning for medarbejderne svarende til virksomhedens jobkrav. Heri indgår, at der skal gives medarbejderen rimelig mulighed for at ajourføre sin uddannelse.
Under hensyn til såvel virksomhedens som medarbejderens interesser foreslår parterne, at der i regi af samarbejdsudvalgene etableres sammensatte uddannel- sesudvalg til fremme af en uddannelsesplanlægning for medarbejdere. Tilsvaren- de uddannelsesudvalg foreslås iværksat i virksomheder, hvor der ikke findes sam- arbejdsudvalg.
Det er organisationernes opfattelse, at de strukturændringer, der finder sted i er- hvervslivet og de kvalifikationskrav, der stilles til den enkelte medarbejder, gør en øget uddannelsesindsats nødvendig.
Ved deltagelse i branche- og virksomhedsrelevante efter- og videreuddannelser, har medarbejdere under fornødent hensyn til virksomhedens interesser derfor ret til en uges frihed pr. år uden løn, når medarbejderen har været uafbrudt beskæfti- get i virksomheden i mindst 1 år.
Det er imidlertid en forudsætning for beskæftigelse som chauffør, at denne har erhvervet sig en række kvalifikationer, senest 1 år efter ansættelsen:
1. Bestået kursus på AMU – Benzin- og Olie I.
2. Bestået Køreteknisk Kursus.
3. Bestået et særligt Produktkendskabskursus.
4. Bestået EDB-kursus, der tilgodeser såvel medarbejderens som virksomhedens interesser.
Medarbejderne gennemgår som minimum punkt 2, 3 og 4 hvert 5. år.
Parterne er enige om, at chauffører er pligtige til at deltage i den uddannelse, som arbejdsgiveren måtte finde nødvendig for arbejdets korrekte udførelse.
Parterne er enige om, at der i overerenskomstperioden nedsættes et der er nedsat paritetisk udvalg, der skal modernisere overenskomstens regler om efteruddan- nelse og lærlingebestemmelser.
Bilag 2. Kompetenceudviklingsfond
Kompetenceudviklingsfonden har til formål at sikre udviklingen af medarbej- dernes kompetencer med henblik på dels at bevare og styrke medarbejdernes be- skæftigelsesmuligheder, dels at bevare og styrke virksomhedernes konkurrence- evne.
Virksomhedernes bidrag kan beregnes og indbetales i forbindelse med de tilsva- rende beregninger og indbetalinger af DA for den anførte medarbejdergruppe.
Bidraget beregnes på baggrund af det antal medarbejdere, der er omfattet af de mellem parterne indgåede overenskomsters dækningsområde.
Opkrævningerne til fonden forestås af administrator valgt af fondens bestyrelse, pt. DA.
Stk. 3. Kompetenceudviklingsfond
Parterne har etableret et sameje, som administrerer de i § 27, stk. 1 opgjorte bi- drag.
De nærmere retningslinjer herfor er fastlagt i vedtægter udarbejdet af fondens be- styrelse.
Retningslinjerne skal indeholde følgende elementer:
• Administration og opkrævning af bidrag for de enkelte overenskomstområder.
• Retningslinjer for uddeling af midler til de enkelte medarbejderes og virksom- hedsuddannelsesudvalgs aktiviteter, jf. nedenfor.
• Regnskabsaflæggelse og revision.
• Afrapporteringsretningslinjer for virksomhedsuddannelsesudvalg.
• Såfremt opgaven om fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag overdrages til arbejdsmarkedets parter, optager bestyrelsen drøftelser om administration mv.
Fonden ledes af en bestyrelse, der sammensættes paritetisk af repræsentanter fra parterne.
Fondens midler kan søges af enten medarbejdere, der er ansat på en virksomhed, der er omfattet af overenskomsterne mellem parterne, eller af et uddannelsesud- valg, der er nedsat på en virksomhed, der er omfattet af samme.
Hvis der er tale om en medarbejderfremsendt ansøgning, skal dette ske gennem virksomheden, som attesterer, at ansættelsen er omfattet af overenskomstområdet.
Der skal ved tildelingen af støtte tilstræbes en rimelig balance mellem de enkelte overenskomsters medarbejdere set i forhold til indbetalingerne fra disse.
Stk. 5. Anvendelse af fondens midler
Fondens midler bør som udgangspunkt tildeles i henhold til bestemmelserne i § 27.
Ved afslag på ansøgning om midler fra fonden eller fra virksomhedens uddannel- sesudvalg har medarbejderen ret til en skriftlig begrundelse.
Fondens bestyrelse kan beslutte at anvende midler til andre aktiviteter, der fore- kommer relevante i forbindelse med intentionerne.
Stk. 6. Kompetenceudvikling administreret i virksomheden Medlemsvirksomheder og deres medarbejdere, der selv ønsker at administrere kompetenceudviklingsmidlerne svarende til egne indbetalinger, kan vælge at gøre dette.
En virksomhed kan forlods disponere over et beløb, der svarer til de af virksom- heden i det pågældende kalenderår indbetalte beløb til fonden.
Dette forudsætter dog, at der er valgt en tillidsrepræsentant i virksomheden, samt at der er nedsat et uddannelsesudvalg, hvoraf halvdelen er udpeget af 3F og halv- delen af virksomheden – alle blandt de ansatte i virksomheden. Tillidsrepræ- sentanten indgår på medarbejdersiden, med mindre han vælger at uddelegere sin udvalgsplads til en kollega.
Uddannelsesudvalget skal endvidere godkendes af fondens bestyrelse.
Koncernvirksomheder med flere arbejdssteder kan vælge kun at have ét uddan- nelsesudvalg.
Reglerne for tildeling af tilskud fra fondsmidler i virksomhedernes uddannelses- udvalg skal følge retningslinjerne fra fondens bestyrelse.
Hvis et virksomhedsuddannelsesudvalg har disponeret alle ”egne midler” kan der søges om midler til yderligere aktiviteter i den centrale fond.
Fonden støtter – inden for de økonomiske muligheder og efter ansøgning – kom- petenceudviklingsaktiviteter som beskrevet ovenfor.
Fonden kan beslutte at lade andre overenskomstområder eller virksomheder indgå i den under stk. 4 etablerede ordning. Disse adskilles regnskabsmæssigt, så midler fra et område ikke bruges på et andet.
Virksomheder, der følger bestemmelserne i en overenskomst indgået mellem EOF og 3F, uden at være medlem af EOF, f.eks. ved tiltrædelsesoverenskomster, skal indbetale til fonden.
Fondens bestyrelse kan pålægge disse virksomheder et omkostningsbestemt ad- ministrationsgebyr for behandlinger af ansøgninger fra disse virksomheders an- satte. Bestyrelsen sikrer, at ind- og udbetalinger af midler fra disse virksomheder og til deres medarbejdere regnskabsmæssigt holdes adskilt fra EOF’s medlems- virksomheders midler.
Stk. 8. Grundbetingelser for ordningen
Vedtægterne eller ændringer heri godkendes af parterne.
Hvis Folketinget vedtager regler, der på efteruddannelsesområdet fastsætter yder- ligere betalingsforpligtigelser eller forpligtigelser i øvrigt for overenskomstpar- terne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne er parterne enige om at tage hele aftalen op til revision med henblik på enten at foretage justeringer i af- talen eller bringe fonden til ophør.
Bilag 3. Fremtidens kompetencebehov inden for transport og logistik
En branche med et højt fagligt niveau vil stå stærkt i konkurrencen om ordrer og medarbejdere, nu og i fremtiden.
Faglærte medarbejdere vil være et mål på vejen til at indfri virksomhedernes mu- ligheder for vækst samt medarbejdernes muligheder for beskæftigelse.
Det er parternes vurdering at faglærte chauffører og lagermedarbejdere mv. vil være fremtidens kernemedarbejdere, såvel i den enkelte konkurrencedygtige transport- og logistikvirksomhed som i en konkurrencedygtig branche som hel- hed.
Baggrunden for denne vurdering er en fælles afdækning af konturerne for fremti- dens transport- og logistikbranche. Afdækningen har identificeret en række stra- tegiske udfordringer, som bl.a. knytter sig til fremtidens kompetencebehov. Ud- fordringerne flyder bl.a. af:
• Delvis eller fuldt automatiserede lagre, terminaler og havne.
• Selvkørende eller stærkt teknologistøttede trucks, lastbiler og busser.
• Digitalisering af virksomhederne hvor medarbejderne – ud over deres fysiske transport-/logistikarbejde – inddrages i virksomhedens data-feed, skal kom- munikere digitalt om udførelsen af arbejdet og fungere effektivt som digitale slutbrugere.
• Stadig mere avancerede køretøjer og grej.
• Stadig mere komplicerede logistiksystemer.
• Internationalisering.
• Stærkt voksende e-handel.
• Fortsat markante krav fra myndigheder (miljø, trafik m.v.).
• Øgede forventninger fra kunderne (virksomheder som private) med hensyn til hurtig og fejlfri levering og fleksibilitet.
Fagligt-tekniske kompetencer er stadig efterspurgte, mens kravene til IT-kompe- tencer er vokset markant. Det samme gælder kompetencekravene i forhold til lo- gistik, virksomhedsforståelse, innovation, kundebetjening mv.
Det kalder på nye kompetencestrategier i transport- og logistikbranchen. Samt overvejelser om, hvordan Kompetenceudviklingsfonden kan støtte den påkræve- de kompetenceudvikling.
I overenskomstperioden gennemføres et udvalgsarbejde, som med afsæt i hidtidig praksis med inddragelse af medlemmer skal afdække mulighederne for i højere grad gennem Kompetenceudviklingsfonden at understøtte en fremtidsorienteret kompetenceudvikling i virksomhederne.
Med arbejdet skal det afdækkes, hvordan fremtidens kompetenceudvikling kan hjælpes på vej gennem den måde, som fonden yder støtte.
Arbejdet skal ses i sammenhæng med parternes aftaler om at styrke tillidsrepræ- sentanternes rolle. Den styrkede rolle kan indebære, at tillidsrepræsentanten ind- drages yderligere i virksomhedens uddannelsesplanlægning, såvel i bistanden til den enkelte kollega som i dialogen med virksomheden.
Parterne vil arbejde for en større synlighed af de muligheder for bistand fra over- enskomstparterne til uddannelsesdialogen på virksomheden, som allerede eksis- terer i overenskomsten.
Udvalgsarbejdet om Kompetenceudviklingsfonden skal være afsluttet i efteråret 2019.
Bemærkning: Parterne vil følge arbejdet for fremtidens kompetencebehov inden for transport og logistik. Jf. ovenstående og på denne baggrund vil parterne op- tage forpligtende drøftelser i forhold til de resultater parterne på Fællesoverens- komstens måtte komme frem til tilpasset forholdene i oliebranchen.
Bilag 4. Opsøgende uddannelseskonsulenttjeneste
Parterne vil arbejde for etablering af en konsulenttjeneste til at understøtte arbej- det med at sikre flere faglærte i transport- og logistikbranchen.
Konsulenttjenesten skal yde sparring omkring uddannelsesplanlægning og hjælp med tilmelding til uddannelse og hjemtagning af støtte i form af lovregulerede løntabsgodtgørelser og eventuel støtte fra Kompetenceudviklingsfonden.
Tjenesten skal finansieres af midler fra Kompetenceudviklingsfonden.
Bilag 5. Ekspedition af skibe etc.
Gælder for ekspeditioner af skibe, herunder bunkring, dog ikke for termi- nalarbejdere (se § 7, stk. 4).
Mellem nedenstående organisationer er indgået følgende aftale vedrørende:
I det omfang arbejdsgiveren finder det hensigtsmæssigt af hensyn til virksomhe- dens drift at etablere standbyvagter, kan sådanne aftales lokalt på den enkelte ar- bejdsplads.
Der kan aftales såvel adhocvagter som turnusvagter.
Stand by vagter på hverdage løber fra normal arbejdstids ophør til normal arbejds- tids begyndelse næste dag.
Såfremt hverdagsvagter støder op til en søn-, hellig- eller fridag, løber vagten til midnat, og derefter 24 timer pr. søn-, hellig- eller fridag. En sådan vagt op til en normal arbejdsdag fortsætter til normal arbejdstids begyndelse den påfølgende hverdags morgen.
Betalingen udgør kr. 175,00 pr. hverdagsvagt og kr. 300,00 pr. påbegyndt søn-, hellig- eller fridagsvagt.
De overenskomstmæssige bestemmelser om betaling for overarbejde berøres ikke af denne ordning.
Med denne ordnings indførelse bortfalder automatisk alle hidtil gældende lokal- aftaler om betaling for standbyvagter.
§ 1. Almindelige arbejdstidsbestemmelser
Stk. 1. Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte arbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer.
Der kan etableres overarbejde på indtil 3 timer pr. uge på alle 3 skift forudsat, at der lokalt er enighed derom.
Stk. 2. Arbejdstiden kan, hvis holddriftsarbejdet strækker sig over mindst 6 uger, tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte arbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3 skift i gennemsnit udgør 105 timer i løbende 3 ugers perioder og ved arbejde i 2 skift i gennemsnit 71 timer i løbende 2 ugers perioder. Den ugentlige arbejdstid kan således være længere eller kortere end anført i stk. 1, og overskydende timer opsamles til hele fridage, som fastlægges i turnusperiodens arbejdsplan. Den enkelte arbejder skal for at kunne betragtes som holddriftsarbejder indgå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger.
Stk. 3. Ved overgang til holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 gange 24 timers varsel, idet dog arbejdere, der er antaget til holddriftsarbejde eller er med i en turnusperiodes vagtplan, jf. stk. 2, ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejde fordres udført inden varslets udløb, betales de arbejdere, der har krav på varsel, efter reglerne i § 5 med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid.
Stk. 4. I almindelighed fortsætter et hold 1 uge ad gangen på samme skift, og derefter skiftes, f.eks. ved arbejde i 3 skift, således at holdet fra 1. skift overgår til
3. skift, holdet fra 2. skift overgår til 1. skift, og holdet fra 3. skift overgår til 2. skift. Der skiftes normalt i forbindelse med en søndag.
Stk. 5. I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 06.00 til kl. 06.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er aftalt skriftligt. Kræves det, at ar- bejdere skal møde før kl. 06.00, betales overarbejdstillæg indtil dette tidspunkt i stedet for holddriftstillæg.
Stk. 6. Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. Arbej- derne har påtaleret efter de gældende arbejdsretlige regler for manglende hensyn- tagen ved holddriftsarbejdets tilrettelæggelse, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.
Stk. 7. Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte arbejders overens- komstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gæl- dende bestemmelser.
§ 2. Særlige arbejdstidsbestemmelser
Stk. 1. Hvor der arbejdes efter en fast turnusplan, kan denne suspenderes i tilfæl- de, hvor det nødvendiggøres af forhold, som virksomheden er uden indflydelse på, samt i tilfælde, hvor der træffes aftale mellem parterne herom. Endvidere kan turnusplanen med 3 ugers varsel afbrydes på søgnehelligdage, uden at det med- fører betalingsmæssige konsekvenser efter § 6, stk. 2.
Stk. 2. Når der arbejdes i holddrift på søgnehelligdage, har arbejderen ret til en fridag for hver søgnehelligdag, han har været på arbejde. Xxxxxx en vagtlistefridag på en søgnehelligdag, har arbejderen ret til en anden fridag.
Stk. 3. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives arbejderne weekendfrihed.
Stk. 4. Søn- og helligdagsdøgnet (24 timer) kan tidligst påbegyndes kl. 22.00 før pågældende søn- eller helligdag og skal senest slutte kl. 08.00 efter pågældende søn- og helligdag.
§ 3. Betaling for holddriftsarbejde
Stk. 1. På den enkelte lokation aftales lokalt faste månedlige holddriftstillæg pr. turnusordning baseret på en timeløn på pt. kr. 32,81 på hverdage mellem kl. 17.00 og kl. 06.00. Skifteholdssatsen for hverdage forhøjes 1. marts 2018 til kr. 33,33 pr. time og 1. marts 2016 til kr. 33,86 pr. time. Lørdage mellem kl. 14.00 og søndag kl. 06.00 udgør tillægget kr. 83,15 pr. time. Skifteholdssatsen for weekend forhøjes 1. marts 2018 til kr. 84,48 pr. time og 1. marts 2019 til kr. 85,83 pr. time.
Stk. 2. For arbejde på søn- og helligdage betales kr. 138,39 pr. time i tillæg. Skifteholdssatsen for søn- og helligdage forhøjes 1. marts 2018 til kr. 140,60 pr. time og 1. marts 2019 til kr. 142,85 pr. time.
Stk. 1. Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg, jf. § 3, stk. 1 og 2, betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet svarende holddrifts- tillæg.
Stk. 1. Såfremt der ikke er givet det i § 1, stk. 3, anførte varsel på 5 gange 24 timer, betales i stedet for holddriftstillæg indtil varslets udløb en tillægsbetaling
svarende til overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for den normale dag- arbejdstid.
§ 6. Manglende varighed og afbrydelse af holddriftsarbejde
Stk. 1. Når en arbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hin- dres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn, betales i stedet for hold- driftstillæg for den præsterede tid en tillægsbetaling svarende til overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid. Denne bestemmelse kan ikke bringes i anvendelse for arbejdere, der er med i en turnusperiodes vagtplan.
Stk. 2. Afbrydes holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode i henhold til
§ 1, stk. 2, skal der i den lønningsperiode, hvori afbrydelsen finder sted, betales overenskomstmæssig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser for timer ud over den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden. Manglende tid op til den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningspe- rioden betales med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal.
Stk. 3. Ovennævnte betalinger kan ikke kræves, såfremt arbejdet er indstillet på grund af force majeure eller efter aftale. I sådanne tilfælde skal arbejderne have mulighed for at oparbejde manglende tid.
Stk. 1. Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et éngangsbeløb på kr. 182,49 i anledning af over- flytningen. Beløbet reguleres 1. marts 2018 til kr. 185,41 og 1. marts 2019 til kr. 188,38. Ved tilbageflytning til det oprindelige hold eller ved flytning til dag- arbejde ydes ingen ekstra betaling.
Stk. 2. Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet eller til og fra dagarbejde, uden at dette sker som følge af en fast turnusplan tilrettelagt i henhold til § 1, stk. 2, og han ikke inden for en lønningsperiode opnår den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden, betales den manglende tid med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg. Eventuelle over- skydende timer i lønningsperioden ud over den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden betales med overenskomstmæssig overarbejds- betaling begyndende med de laveste satser. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den en- keltes timetal.
§ 8. Arbejde på eller forskydning af fridage
Stk. 1. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage (§ 2, stk. 2) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen betales et ekstra tillæg på kr. 20,59 pr. time. Tillægget reguleres 1. marts 2018 til kr. 20,92 og 1. marts 2019 til kr. 21,25. Samme ekstra tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag, jf. § 2, stk. 2.
Stk. 2. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af tur- nusplanen, betales et tillæg på kr. 20,59 pr. time. Tillægget reguleres 1. marts 2018 til kr. 20,92 og 1. marts 2019 til kr. 21,25. En vagtlistefridag kan højst for- skydes i en periode på 4 uger, medmindre andet aftales lokalt.
Stk. 3. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales arbejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstrabetaling enten for arbejde på en tilsik- ret hverdagsfridag, hvor en sådan bestemmelse findes, eller, hvor den ikke findes, med overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser.
Stk. 1. Der er adgang til at træffe lokale aftaler under hensyn til virksomhedernes særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjæv- ning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt.
§ 10. Aftalens parter, fortolkning mv.
Stk. 1. Organisationerne er enige om, at eventuelle forståelsestvivl afgøres af et mellem organisationerne nedsat udvalg.
Såfremt enighed ikke kan opnås, afgøres spørgsmålet efter de fagretlige regler, jf. "Bestemmelser og kommentarer" i "Fællesordningen for Arbejde i Holddrift”.
Aftalen er reguleret i henhold til mæglingsforslag af 27. marts 1993.
Note: For så vidt angår betalingen for arbejde i holddrift kan der på den enkelte lokation lokalt aftales faste månedlige holddriftstillæg pr. turnusordning baseret på de i § 3 i holddriftsaftalen nævnte satser. Holddriftstillægget udbetales også under ferie og sygdom.
Den i overenskomsten gældende holddriftsaftale giver mulighed for, at der kan etableres 2-holdsdrift på den måde, at chaufføren i den ene uge eksempelvis ar- bejder mandag, tirsdag og onsdag mellem kl. 06.00 og kl. 18.00 og den følgende uge torsdag, fredag og lørdag mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, under forudsætning af at der er lokal enighed, idet arbejdstiden udgør 36 timer, hvilket er 0,5 time mere end den normale arbejdstid ved 2-holdsdrift (35,5 timer).
Bilag 7. Lærlinge i Landtransport
Aftale mellem EOF og 3F’s Transportgruppe vedrørende løn- og arbejdsfor- hold for lærlinge i Landtransport.
De i nærværende aftale fastsatte regler er gældende for elever, der uddannes efter Lov om erhvervsuddannelser, til transportarbejder eller chauffør eller anden her- med ligestillet uddannelse indenfor EOF’s overenskomstområde med 3F og afde- linger heraf.
Spørgsmål vedrørende uddannelsen af elever på den enkelte virksomhed kan i henhold til hovedorganisationernes samarbejdsudvalgsaftale behandles i samar- bejdsudvalget, hvor et sådant findes.
Kan en afgørelse af eventuelle uoverensstemmelser ikke herved tilvejebringes, skal sagen behandles i henhold til bestemmelserne i Lov om erhvervsuddannelser.
§ 3. Arbejdstagerorganisationernes påtaleret
Udvalget behandler herefter sagen i henhold til bestemmelserne i Lov om er- hvervsuddannelser og i øvrigt efter de mellem organisationerne aftalte regler.
Den i overenskomsten for voksne arbejdere fastsatte arbejdstid er gældende for elever, og elevens normale daglige arbejdstid følger virksomhedens voksne arbej- deres.
For elever, der er fyldt 18 år, gælder de mellem parterne aftalte regler for arbejde i holddrift.
For arbejde i holddrift ydes samme tillæg som til fagets voksne arbejdere.
§ 6. Mødepligt under skoleophold
Elever er i den tid, de deltager i kursus på skole, principielt afgivet til skolen i kursustiden.
Eleverne har derfor ikke pligt til at arbejde på virksomheden før eller efter skole- tidens afslutning og heller ikke på enkelte fridage, som skal indhentes gennem ekstraundervisning i den øvrige del af kursustiden.
Under skoleferier, f.eks. i forbindelse med jul, påske og pinse, har eleverne, så- fremt der arbejdes på virksomheden, pligt til at møde der på hverdage, der måtte indgå i ferien, idet disse dage tillægges undervisningstiden.
Eleverne skal i de perioder, hvor de deltager i undervisningen på skole, forberede sig uden for skoletiden i den udstrækning, det er nødvendigt for at kunne gennem- føre undervisningen på tilfredsstillende måde.
Sidsteårselever: | 1. marts 2017 | 1. marts 2018 | 1. marts 2019 | |||
Timeløn | kr. 108,94 | kr. 110,79 | kr. 112,67 | |||
Månedsløn | kr. 17.466,35 | kr. 17.762,96 | kr. 18.064,38 | |||
Næstsidsteårselever: Timeløn | kr. | 98,04 | kr. | 99,71 | kr. | 101,41 |
Månedsløn | kr. | 15.718,75 | kr. | 15.986,50 | kr. | 16.259,07 |
Tredjesidsteårselever: | ||||||
Timeløn | kr. | 88,23 | kr. | 89,73 | kr. | 91,26 |
Månedsløn | kr. | 14.145,92 | kr. | 14.386,41 | kr. | 14.631,72 |
Virksomheden betaler lærlingens løn under dennes ophold i udlandet i forbindelse med uddannelsen.
Eventuelle refusioner tilfalder virksomheden.
Ved voksenlærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år og er omfattet af refusion for voksenlærlinge fra Arbejdsgivernes Ud- dannelsesbidrag (AUB). Det er tillige et krav, at lærlingen har mindst 1 års rele- vant erhvervserfaring, og at lærlingen derfor omfattes af en af de bestemmelser om afkortning, der er i bekendtgørelsen om den pågældende uddannelse.
Voksenlærlinge aflønnes i lærekontraktperioden med sædvanlig overenskomst- mæssig løn som øvrige medarbejdere inden for pågældende overenskomstområ- de. ”Sædvanlig overenskomstmæssig løn” betyder i denne forbindelse den løn, som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid, og af samme varighed, som den pågældende uddannelse. I ”sædvanlig overenskomstmæssig løn” medregnes personlige tillæg, men ikke tillæg for gener og overtid.
Hvis uddannelsesaktiviteten er af kortere varighed end den overenskomstmæssige arbejdstid, beregnes den ”sædvanlige overenskomstmæssige løn” i forhold til den overenskomstmæssige arbejdstid (37 timer). Virksomheden kan tilrettelægge de resterende timer op til den overenskomstmæssige arbejdstid (37 timer) i henhold til bestemmelserne herom.
For disse medarbejdere gælder i øvrigt, at de efter uddannelsen indtræder i virk- somheden med de samme rettigheder som før påbegyndelsen af voksenlærlinge- forløbet, medmindre ansættelsesforholdet forinden er bragt til ophør med over- enskomstmæssigt varsel.
Uddannelsestiden ved særligt tilrettelagte voksenlærlingeforløb medregnes i en- hver henseende i henhold til overenskomststens anciennitetsbestemmelser. På samme måde medregnes uddannelsestiden i optjeningen af ferie, feriepenge, SH- betaling og pension.
§ 10. Xxxxxxxxxxxxxxxx og udgifter til studierejse mv.
Hvis lærlingen af skolen afkræves betaling for undervisningsmidler mv. i henhold til lovgivningens bestemmelser herom, refunderes dette af virksomheden.
Virksomheden betaler udgifter forbundet med lærlinges obligatoriske studierejse til et andet land, dog maksimalt kr. 3.500,00.
Virksomheden betaler det til enhver tid fastsatte gebyr for svendeprøve.
§ 11. Elever på erhvervsgrunduddannelsen (EGU-elever)
1. marts 2017 | 1. marts 2018 | 1. marts 2019 | |
Timeløn: | kr. 65,02 | kr. 66,13 | kr. 67,25 |
Månedsløn: | kr. 10.424,66 | kr. 10.602,62 | kr. 10.782,19 |
Anmærkning: Bestemmelserne om løn for voksenlærlinge har som forudsætning, at virksomheden har mulighed for at modtage lønrefusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) for den pågældende voksenlærling, og at denne sats ikke reduceres eller bortfalder. Såfremt dette sker, genforhandles lønbestemmel- serne vedr. voksenlærlinge.
Eleven er omfattet af Sygedagpengeloven.
For andenårselever gælder de for voksne arbejdere gældende regler for løn under sygdom.
Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan sættes til at udføre overarbejde efter samme ret- ningslinier og i samme udstrækning, som er gældende for fagets voksne arbejdere.
Lærlinge under 18 år må i henhold til Arbejdsmiljølovens bestemmelser normalt ikke være beskæftiget mere end 10 timer pr. dag.
For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastsatte normale daglige arbejdstid, gives følgende tillæg som for voksne arbejdere: Overarbejde afregnes med samme procentsatser som for voksne arbejdere.
Lærlinge er omfattet af Ferielovens bestemmelser.
Feriegodtgørelse udgør 12,5% af den samlede arbejdsløn. Der ydes ikke ferie- godtgørelse af betaling for befordring og kostpenge.
Ved beregning af feriegodtgørelse ses der bort fra den løn, der er udbetalt under ferien og ydet feriegodtgørelse.
Den årlige ferie udgør 5 uger (25 hverdage).
De i parentes angivne hverdage er inkluderet lørdage. Hvor ferie gives delt på virksomheder med 5-dages uge, svarer således 5 arbejdsdage til en uges ferie.
Har lærlingen ikke optjent ret til feriegodtgørelse for alle feriedage i de i afsnit 5 og 6 angivne tilfælde, giver virksomheden den i § 8 fastsatte løn i de resterende antal dage.
Holdes en virksomhed lukket under ferie i tiden mellem 1. oktober og 31. marts, har lærlinge, som er antaget 1. juli eller senere, i samme ferieår ret til den i § 8 angivne løn for de feriedage, som de ikke har optjent ret til feriegodtgørelse for dog højst for en uge.
Stk. 1. Lærlinge skal være fyldt 20 år for at blive omfattet af en arbejdsmarkeds- pensionsordning.
Stk. 2. Lærlinge der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, har krav på forsikringsdækning hos PensionDanmark indeholdende følgende forsikringsydelser:
• Invalidepension
• Invalidesum
• Forsikring ved kritisk sygdom
• Dødsfaldssum
Omkostningerne ved ordningerne afholdes af arbejdsgiveren.
Anmærkning om ATP: Lærlingene er omfattet af bestemmelserne vedrørende medlemskab af ATP fra det fyldte 16. år.
Bidraget hertil udredes af parterne efter de herom fastsatte regler.
Nærværende aftale kan tidligst opsiges til ophør 1. marts 2020.
Bilag 8. Afspadsering af overarbejde
Afspadsering finder sted time for time med kontant udbetaling af overarbejdstil- lægget. Afspadsering kan ikke ske med mindre end en normal arbejdsdag (hele dage).
Ønske om tidspunktet for afspadsering skal fremsættes af den enkelte medarbej- der så tidligt som muligt, således at møde- og ferieplaner kan tilrettelægges her- efter.
Afspadsering skal fordeles over alle ugens dage og kan ikke forlanges specielt på fredage og mandage, med mindre kørsels-/arbejdsplanlægningen tillader dette.
I tilfælde af stort arbejdspres, mange sygemeldinger eller andre tilfælde af force majeure, kan ledelsen forlange, at afspadseringen udsættes. Sådanne situationer skal drøftes med tillidsrepræsentanten.
Afspadsering skal have fundet sted inden 12 måneder. I modsat fald afregnes overarbejde på normal måde kontant. I tilfælde, hvor dette finder sted, kan sagen forelægges overenskomstparterne.
Såfremt afspadsering ikke kan imødekommes til det ønskede tidspunkt, skal le- delsen meddele medarbejderen dette senest 3 søgnedage før den dag, hvor afspad- seringen skulle have fundet sted. Der bør tages særlige hensyn til specielle forhold for den enkelte medarbejder.
Virksomhedens lønningsregnskab lægges til grund for beregning af optjente over- timer.
Eventuel misbrug af ovennævnte kan indbringes til fagretlig behandling.
Samtlige lokale aftaler om afspadsering er automatisk bortfaldet med nærværende aftales indgåelse.
Bilag 9. Overgang fra feriegodtgørelse til ferie med løn
I henhold til parternes aftale om overgang fra feriegodtgørelse til ferie med løn – er aftalt følgende vilkår:
Baseret på kalenderårets optjening, opgøres for hver enkelt medarbejder primo januar det følgende år, den optjente feriegodtgørelse som:
Kalenderårets optjening (udbetalt løn) gange 12,5%.
Feriegodtgørelsen på 12,5% indeholder ferietillægget på 1%. Fra den beregnede "feriegodtgørelse" trækkes 5 ugers normal løn.
Normal løn er – *jf. nedenstående definition – den løn, der udbetales på opgørel- sestidspunktet primo januar.
Differencen mellem godtgørelsen og de beregnede 5 ugers løn udbetales sammen med lønnen for april måned.
* Normal løn – den overenskomstmæssigt aftalte løn eksklusive alle ikke fast på- regnelige tillæg.
Bilag 10. Fremtidige arbejdsformer
Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden nedsættes et paritetisk udvalg med henblik på at undersøge fremtidens arbejdsformer.
I kommissoriet for det paritetiske udvalg skal følgende elementer indgå:
1. Fremtidens organisering af arbejdspladsen samt hvilke jobfunktioner, der bli- ver som følge heraf.
2. Hvilke teknologiske ændringer der vil få indflydelse på arbejdets tilrettelæg- gelse og udførelse.
3. I fremtidens globaliserede arbejdsmarked, hvor der samtidig foregår en direkte lokal indflydelse på de lokale arbejds/lønforhold, vil det være hensigtsmæssigt at indrette aflønningsformerne, så de er i overensstemmelse med parternes in- teresser.
4. Det er parternes opfattelse, at lønprovenuet ikke skal forringes, men derimod sikre en naturlig og stabil udvikling over de af parterne valgte perioder.
5. På baggrund af de ovenstående tager parterne stilling til, hvilke ændringer der skal ske vedrørende aftalerne mellem parterne.
Bilag 11. Seniorpolitik/Socialt kapitel
Stk. 1. Beskæftigelsen af udsatte grupper på arbejdsmarkedet skal fremmes. Dette kan kun ske ved, at overenskomstparterne tilbyder disse medarbejdergrupper særligt afbalancerede ansættelsesvilkår.
Stk. 2. Med udgangspunkt i overenskomstens almindelige bestemmelser og under forudsætning af de lokale parters og den lokale afdelings godkendelse, skal der være mulighed for at lade arbejde udføre på særlige vilkår.
Stk. 3. Parterne arbejder positivt for at fremme realiseringen af denne bestemmel- se.
Stk. 4. Ansættelsen af ledige og personer med nedsat erhvervsevne må ikke ske på bekostning af virksomhedernes nuværende arbejdsstyrke. Medlemsvirksomhe- derne bør derfor i de respektive samarbejdsudvalg eller lignende fastlægge ret- ningslinjer for en arbejdsfastholdelsespolitik.
Stk. 5. Ved udsatte grupper forstås i denne overenskomst:
1. Ældre medarbejdere på 60 år og derover.
2. Medarbejdere med nedsat arbejdsevne grundet langvarig sygdom og med en sammenhængende sygemeldingsperiode på ikke under 8 uger.
Aftalen omfatter ekstraordinært: Integration af ansatte omfattet af Lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og Lov om kommunal aktivering.
Ovennævnte grupper kan tilbydes ansættelse på nedsat tid/særlige vilkår.
Ved midlertidig nedsættelse af arbejdsevnen kan ansættelse på nedsat tid ikke normalt udstrækkes til en periode på mere end 12 måneder. Perioden kan dog udvides på baggrund af en lægelig bedømmelse. Ved varig nedsættelse af arbejds- evnen skal der ske en tilpasning af ansættelsesvilkårene.
Stk. 6. Overførsel til arbejde på nedsat tid, forudsætter i hvert enkelt tilfælde, at den enkelte medarbejder har fremsat anmodning herom.
Hvis virksomheden ønsker at efterkomme en anmodning fra en medarbejder om ansættelse på nedsat tid forelægges dette SU eller hvor et sådant ikke findes en drøftelse mellem tillidsrepræsentant og virksomheden.
Stk. 7. Ansættelse på nedsat tid honoreres med sædvanlig overenskomstmæssig timebetaling og i henhold til overenskomsten i øvrigt. Der udstedes i forbindelse med arbejde på nedsat tid ikke nogen frigørelsesattest.
Ansættelse af de nævnte grupper forudsætter en lokalaftale indgået med virksom- heden og tillidsrepræsentanten.
I forbindelse med job hvori indgår offentlige tilskud kan lokalaftalen fravige over- enskomstens almindelige bestemmelser om, arbejdstid m.v.. Lokalaftaler, der fraviger overenskomstens almindelige bestemmelser, skal indeholde en stilling- tagen til arbejdets art og det forventede omfang.
Stk. 8. I tilfælde af at lokalaftalen fraviger overenskomsten fremsendes denne til overenskomstens parter og træder tidligst i kraft, når begge parter har godkendt lokalaftalen. Lokalaftaler omfattet af denne aftale kan opsiges med et varsel på 3 måneder til bortfald. Medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel er fortsat gæl- dende.
Stk. 9. Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed om en lokal aftales indgåelse eller parterne ikke kan godkende den indgåede aftale, kan uoverensstemmelsen fagretligt behandles. Såfremt der ikke opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres.
Stk. 10. Uoverensstemmelser om indgåede lokalaftalers indhold og brud på ind- gåede lokalaftaler behandles i henhold til overenskomstens almindelige regler he- rom.
Nærværende aftale kan opsiges til bortfald med 6 måneders varsel.
Parterne finder det vigtigt at sikre en høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet, således at så mange medarbejdere som muligt tilbydes beskæftigelse længst mu- ligt på arbejdsmarkedet.
Parterne har derfor drøftet mulige barrierer for at nå denne målsætning i overens- komsten, samt om der i lovgivningen er elementer, der stiller sig i vejen for en aktiv seniorpolitik.
I den forbindelse har erfaringer fra udvalgte virksomheder på transport- og lager- området været inddraget som et væsentligt element i parternes drøftelser.
Tilbagemeldingerne fra virksomhederne viser, at det er meget forskelligt hvordan virksomhederne håndterer seniorer, samt at det kun er i begrænset omfang, at virksomhederne har udformet en egentlig politik på området.
Der er ikke i hverken overenskomsten eller i gældende lovgivning elementer, der hindrer målsætningen om at fastholde ældre medarbejdere i virksomhederne, eller som indebærer at virksomhederne ikke kan indføre den ønskede seniorpolitik.
Parterne anbefaler, at Samarbejdsaftalen anvendes, når parterne på virksomheden ønsker at drøfte principper for seniorpolitik. I virksomheder, hvor der ikke findes samarbejdsudvalg, gennemfører de lokale parter drøftelser til opfyldelse af inten- tionerne i samarbejdsaftalen, herunder indførelse af seniorpolitik.
Parterne anbefaler, at samarbejdsudvalget eller de lokale parter forud for indfø- relse af seniorpolitik søger inspiration på Beskæftigelsesministeriets site www.se- xxxxxxxxxxx.xx eller via rådgivning hos overenskomstparterne.
Parterne vil fortsat overvåge udviklingen på området med henblik på evt. i gang- sætning af initiativer, der kan være med til at udbrede kendskabet til ordninger, der er udtryk for en aktiv senior- eller livsfasepolitik.
I forbindelse med ikrafttrædelse af EU’s reviderede cabotagebestemmelser er par- terne enige om, at myndighederne skal tilsikre en effektiv kontrol med reglernes overholdelse.
Ved konstaterede overtrædelser bør sanktionsniveauet have en åbenbar præventiv virkning.
Politisk samarbejde om dumping
Parterne ønsker med denne aftale at etablere rammerne for en koordineret indsats i forhold til social dumping.
Parterne ønsker med denne aftale at bidrage aktivt til, at arbejdet på transportom- rådet foregår inden for rammerne af den danske model og i overensstemmelse med den til hver tid gældende lovgivning og EU-retlige regulering.
Formålet med indsatsen er, at parterne i fællesskab arbejder for at imødegå social dumping på transportområdet.
Indsatsen skal gennemføres på grundlag af følgende principper:
• Gældende lovgivning – national såvel som EU-ret – skal overholdes.
• Der skal sikres en effektiv efterlevelse af gældende regler.
• Enhver form for omgåelse af overenskomsterne er uacceptabel.
Indsatsen mod social dumping kan antage flere former, herunder:
• At søge en afdækning af hvorvidt kontrolsystemerne er tilstrækkelig effektive,
• løbende drøftelser parterne imellem,
• fælles oplysningskampagner om gældende og kommende regler, som f.eks. regler om registrering af udenlandske tjenesteydere (RUT) eller regler om cabotagekørsel,
• en koordineret interessevaretagelse i forhold til andre aktører,
• fælles udredninger og analyser, og
• afholdelse af seminarer og konferencer.
Indsatsen koordineres i fællesskab af parterne i et til formålet nedsat koordina- tionsudvalg, som mødes to gange om året, med mindre udvalget er enige om noget andet. Det er koordinationsudvalgets opgave at tilrettelægge og koordinere ind- satsen. Udvalget kan om nødvendigt nedsætte underudvalg.
Skærpet kontrol med godskørselstilladelser
Der er indgået følgende aftale om en opfordring til skærpet kontrol med godskør- selstilladelser.
Forudsætningen for at opnå fair konkurrence og i mødegå social dumping er, at gældende regler efterleves.
Parterne er i den forbindelse enige om følgende:
Godskørselsloven, § 6, stk. 4 foreskriver, at indehaveren af en godskørselstilla- delse skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der fin- des i de pågældende kollektive overenskomster. Sigtet med bestemmelsen er at bidrage til udviklingen af sunde konkurrencevilkår samt – for så vidt angår de i de kollektive overenskomster indeholdte regler om arbejdstid og lignende vilkår
– at fremme færdselssikkerheden. Bestemmelsen tager primært sigte på situatio- ner, der indebærer konkurrenceforvridning.
Virksomheder inden for DA, der beskæftiger chauffører ved national transport, er gennem medlemskabet af EOF eller en anden medlemsorganisation under DA, forpligtet af relevante kollektive overenskomster og dermed forpligtet til at følge principperne i Godskørselsloven, § 6, stk. 4.
Stk. 2. Kontrolforanstaltninger
For at sikre en effektiv overholdelse af forpligtelserne i Godskørselsloven, § 6, stk. 4, er der mellem parterne enighed om at søge udvirket en ændring af det of- fentlige kontrolsystem i forbindelse med tildeling af godskørselstilladelser. Par- terne er i den forbindelse opmærksomme på, at en ændring af kontrolsystemet vil kræve en justering af lovgivningen og den dertil knyttede praksis. Parterne vil derfor umiddelbart efter overenskomstforhandlingernes afslutning rette en fælles henvendelse til de relevante myndigheder for at søge ændringerne gennemført.
Rammerne for de nødvendige ændringer er følgende:
• Virksomheder, der skal have en godskørselstilladelse, og som ikke er omfattet af en relevant overenskomst, der opfylder godskørselslovens betingelser, skal i forbindelse med tildeling og fornyelse af godskørselstilladelser og mens
denne tilladelse bruges, over for relevante myndigheder kunne dokumentere, at de lever op til løn- og arbejdsvilkårene i den pågældende overenskomst. Dokumentationen skal ske ved fremlæggelse af ansættelsesbeviser eller tilsva- rende dokumentation.
• Den relevante myndighed skal på begæring af mindst en af de overenskomst- bærende organisationer indhente denne dokumentation fra virksomheden.
• Det er en forudsætning, at Færdselsstyrelsen som udstedende og kontrolleren- de myndighed får bedre kontrolinstrumenter. Endvidere bør sanktionsniveauet hæves, så det har en åbenbar præventiv virkning, herunder øget brug af ind- dragelse af godskørselstilladelser. Tilsynet kan dog ikke udstede påbud om eventuel efterbetaling af for lidt udbetalt løn mv. Krav herom må gennemføres ad sædvanlig retlig vej.
• Parterne ønsker oprettet et sagkyndigt nævn, som under ledelse af en dommer og med deltagelse af arbejdsmarkedets parter kan bedømme om betingelserne i Godskørselsloven, § 6 stk. 4 er overholdt.
• Virksomheder, der kan dokumentere at være omfattet af en kollektiv overens- komst, som opfylder godskørselslovens betingelser, behøver ikke yderligere dokumentation. Virksomheder, som gennem medlemskab af en arbejdsgiver- forening under DA er omfattet af en kollektiv overenskomst, er følgelig ikke omfattet af ovennævnte regler. Eventuelle overtrædelser af gældende løn- og arbejdsvilkår skal rejses og gennemføres ad sædvanlig fagretlig vej.
Bilag 14. Implementering af Ligelønsloven mv.
Ligelønsloven er implementeret i overenskomsten ved følgende protokollattekst:
Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reglerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.
Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt kvalifikationssystem anvendes for lønfastsættel- sen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmod- tagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.
Stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behand- les ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbin- delse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling.
Stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et krite- rium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestem- melse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og mid- lerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier.
En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskel- len.
Stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig for- skelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen
fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændig- heder i øvrigt.
En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplys- ningerne kan videregives til enhver.
Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder første punktum dog kun hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at for- mode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1.
Stk. 3. En afskediget lønmodtager kan nedlægge påstand om en godtgørelse eller genansættelse. Eventuel genansættelse sker i overensstemmelse med principperne i Hovedaftalen. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt løn- statistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6- cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de ansatte om lønfor- skelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Dette gælder dog ikke virk- somheder i brancherne landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Hvis den kønsop- delte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives.
Stk. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbejdergrup- per med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejds- giveren har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.
Stk. 3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks Sta- tistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Dan- marks Statistik.
Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik ef- ter afsnit 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virk- somheden om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virk- somheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere og behandles i over- ensstemmelse med reglerne Samarbejdsaftalen. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten til at udarbejde køns- opdelt lønstatistik bestod.
En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig behandling.
Stk. 2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstæn- digheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller in- direkte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlings- princippet ikke er blevet krænket.
Hvor forbundene finder baggrund for at rejse en fagretlig sag i henhold til oven- stående regler, kan der afholdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisationerne, inden sagen behandles fagretligt.
Stk. 2. Ved fagretlige sager om ligeløn aftales på mæglingsmødet, eller forud for dette, hvilke oplysninger, der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagen.”
Ligelønsloven finder herefter ikke anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af overenskomsterne imellem parterne. Tvister vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system.
I denne aftale indarbejdes ændringer i Ligelønsloven, som følge af eventuelle æn- dringer af EU-retlige forpligtelser.
Parterne har drøftet punkt 1 vedrørende helbredskontrol i Bilag 1 i Fællesordning for arbejde i holddrift og er enige om, at ændre reglerne i overensstemmelse med nedenstående.
Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæfti- gelse som natarbejder.
Medarbejdere, der efter bilagets punkt 1 bliver klassificeret som natarbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år.
Stk. 2. Hvornår skal helbredskontrollen foregå
Såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.
Stk. 3. Model for helbredskontrollens gennemførelse
Helbredskontrollen skal foregå på følgende måde:
• Medarbejderen udfylder et af parterne udarbejdet spørgeskema.
• Derudover gennemgår medarbejderen en fysisk helbredsundersøgelse.
• På baggrund af ovenstående samt dialog med medarbejderen udarbejder en læge en samlet konklusion til medarbejderen. Lægen skal besidde arbejdsme- dicinske kompetencer.
• De oplysninger, der fremkommer i forbindelse med helbredskontrollen er for- trolige og tilhører alene medarbejderen. Oplysningerne kan først komme til arbejdsgiverens kendskab i det tilfælde at medarbejderen selv tager initiativ hertil.
Såfremt, der er mulighed herfor, overføres natarbejdere, der lider af helbredspro- blemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, til dagarbejde.
Stk. 4. Rapport til sikkerhedsudvalget på store virksomheder
Parterne finder det naturligt, at sikkerhedsorganisationen på den enkelte virksom- hed på eget initiativ fører kontrol med, om helbredskontrollen gennemføres i over- ensstemmelse med reglerne.
Forskning i langtidsvirkningerne af natarbejde
Parterne er enige om, at der iværksættes et udvalgsarbejde umiddelbart efter over- enskomstfornyelsen. Udvalget skal igangsætte yderligere forskningsaktiviteter, der har til formål at belyse eventuelle langtidsvirkninger af natarbejde. Særligt
aktiviteter der har til formål at belyse langtidseffekterne af nedsat hormonproduk- tion hos natarbejdere.
Til brug for udvalgets arbejde er der enighed om, at der kan indkaldes personer med arbejdsmedicinske kompetencer.
Udvalgets arbejde søges finansieret gennem Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros og på anden vis.
Bilag 16. Elektroniske dokumenter
Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende an- sættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-boks, eller via e-mail.
Medarbejderne skal varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
Parterne er enige om i løbet af overenskomstperioden 2014-2017 at etablere et Udvalg for uddannelse. Udvalget skal arbejde for at styrke det lokale samarbejde med udgangspunkt i nedenstående rammer for arbejdet.
Udvalget skal støtte oplysnings-, vejlednings- og udviklingsarbejde til fremme af samarbejdet i virksomhederne, herunder arbejdet med at sikre tidssvarende kom- petencer til fælles gavn for både medarbejdere og virksomheder.
Udvalget sammensættes af en repræsentant udpeget af EOF og en repræsentant udpeget af 3F’s Transportgruppe. Formanden udpeges af EOF, og næstformanden udpeges af 3F’s Transportgruppe.
Til støtte for udvalgets arbejde oprettes et sekretariat med en konsulent fra hen- holdsvis EOF og 3F’s Transportgruppe.
Stk. 3. Sekretariatets opgaver
Konsulenterne forbereder beslutningsgrundlag og formidler beslutninger for Ud- dannelsesudvalget.
Konsulenterne kan bistå virksomhedernes samarbejdsudvalg (sekundært tillidsre- præsentant/ledelse) i at styrke den lokale dialog om uddannelse samt bistå i arbej- det med at formulere uddannelsesplaner.
Udgifter til den daglige drift og aftalte aktiviteter i øvrigt deles ligeligt mellem EOF og 3F’s Transportgruppe.
Parterne er enige om at søge udgifterne til drift af udvalget afholdt inden for de fondsmidler, som opkræves overenskomstmæssigt.
Parterne er enige om, at etablering af et sekretariat samt etablering af de services, som tilbydes, vil skulle ske over en periode, som dog tilstræbes at blive så kort som mulig.
Bilag 18. Organisationsaftale om forsøgsordning
Nedenstående protokollater, jf. Protokollat 9 fra fornyelsen af Fællesoverenskom- sten marts 2017 er en forsøgsordning, der løber i indeværende overenskomstpe- riode:
• Protokollat 5 om tillidsrepræsentanter
• § 15, stk. 6
• § 15, stk. 8
• § 15, stk. 8, afsnit 2 og 3
• I § 15, stk. 10, litra A, afsnit 4 udskiftes ordet ”træffe aftale” med ”under- rette”
• § 15, stk. 10, litra B, C og D
• I § 15, stk. 11, litra A, afsnit 1 udskiftes ordet ”aftale” med ”underretnin- gen”
• § 15, stk. 11, litra B om TR-vederlag
• Protokollat 6 om lokale aftaler
• Protokollat 7 om lokalløn
• Protokollat 15 om finansiering af vederlag til tillidsrepræsentanter
Hvis der ved udløb af overenskomstperioden er enighed om det, kan ordningen fortsætte, eventuelt med de ændringer, der opnås enighed om. I modsat fald udgår organisationsaftalen.
Lønopstilling:
Chauffører | 1. marts | 1. marts | 1. marts |
2017 | 2018 | 2019 | |
Månedsløn (160,33 timer), kr | 21.253,02 | 21.653,85 | 22.054,68 |
Olietillæg, kr. | 2.880,00 | 2.880,00 | 2.880,00 |
Kørsel med stor vogn m.m., kr. | 597,60 | 597,60 | 597,60 |
Månedsløn, kr i alt | 24.730,62 | 25.131,45 | 25.532,28 |
Ved 1 års anciennitet, | |||
kr. pr. time | 9,00 | 9,00 | 9,00 |
(gælder ikke lufthavnschauffører) | |||
Ved 1 års anciennitet, | |||
kr. pr. time | 7,80 | 7,80 | 7,80 |
(for lufthavnschauffører) | |||
Normaltimer hverdage efter | |||
kl. 18.00 og lørdag, kr. pr. time | 30,85 | 31,35 | 31,85 |
Tillægget betales også for eventuelle overtimer i direkte forbindelse med sådanne normaltimer. | |||
Daglønnede chauffører, pr. time | 154,25 | 156,75 | 159,25 |
Tillæg, uanset timeantallet, pr. dag | 23,00 | 23,00 | 23,00 |
Faglært tillæg, | |||
kr. pr. time | 4,00 | 4,00 | 4,00 |
Overarbejde (efter normal arbejdstid): | |||
De første 3 timer, kr. pr. time | 231,38 | 235,13 | 238,88 |
Derefter, samt søn-, hellig- og | |||
xxxxxxx, kr. pr. time | 308,50 | 313,50 | 318,50 |
Ved uvarslet overarbejde på søn-, | |||
hellig- og fridage, kr. pr. dag | 154,25 | 156,75 | 159,25 |
Betaling ved sygdom: | |||
Under 6 mdr., pt. kr. pr. time | 114,73 | ||
Over 6 mdr. - under 1 år, kr. pr. time | 154,25 | 156,75 | 159,25 |
Over 1 år, kr. pr. time | 163,25 | 165,75 | 168,25 |
Ved ulykke, der indtræffer under udførelsen af arbejdet, betales overenskomstmæssig normalløn. Arbejdsgiverperioden er 3 uger, herefter udbetales dagpenge fra kommunen. Der skal ikke betales sygedagpenge til nye medarbejdere, der har været ansat mindre end 8 uger, regnet fra første fraværsdag. | |||
Tillægsbetalinger: | |||
For udvendig rensning og isolering af kundebeholdere, samt for sandblæs- ning og indvendig rensning af tanke, også når det sker udenfor det egentlige | |||
depotområde, kr. pr. time | 106,05 | 108,05 | 110,05 |
Ved malearbejde (undtagen | |||
emballage), kr. pr. time | 66,28 | 67,53 | 68,78 |
Ved oplæring af nye medarbejdere, | |||
herunder elever, kr. pr. time | 11,28 | 11,28 | 11,28 |
Grundlovsdag og Juleaftensdag er hele fridage med fuld løn. | |||
Nytårsaftensdag slutter kl. 12.00. For lufthavne kl. 12.00-06.00. | |||
Hvis der arbejdes, tillæg pr. time kr. | 154,25 | 156,75 | 159,25 |
1. maj slutter kl. 12.00. Ved arbejde betales overarbejde. | |||
For lufthavne ved arbejde 1. maj | |||
kl. 12.00-06.00, kr. pr. time | 77,13 | 78,38 | 79,63 |
Københavns Lufthavn i Kastrup: | |||
Lufthavnstillæg pr. time | 8,85 | 8,85 | 8,85 |
Tærepenge: | |||
Ved 2,5 times sammenhængende overarbejde, og efter 10,5 times arbejde | |||
pr. dag i 4-dages uger, kr. pr. dag | 43,00 | 43,00 | 43,00 |
Ved overnatning i fremmed by betales udgifter til kost og logi efter godkendt regning. | |||
Lagerarbejdere | 1. marts | 1. marts | 1. marts |
2017 | 2018 | 2019 | |
Månedsløn (160,33 timer), kr. | 21.241,33 | 21.642,16 | 22.042,99 |
Olietillæg, kr. | 2.871,71 | 2.871,71 | 2.871,71 |
Månedsløn kr. i alt: | 24.113,04 | 24.513,87 | 24.914,70 |
Ved 1 års anciennitet, | |||
kr. pr. time | 3,95 | 3,95 | 3,95 |
Terminaltillæg kr. pr. time | 13,66 | 13,66 | 13,66 |
Produktionstillæg, kr. pr. time | 11,28 | 11,28 | 11,28 |
Normaltimer hverdage efter | |||
kl. 18.00 og lørdag, kr. pr. time | 30,08 | 30,58 | 31,08 |
Tillægget betales også for eventuelle overtimer i direkte forbindelse med sådanne normaltimer. | |||
Daglønnede lagerarbejd. pr. time: | 150,40 | 152,90 | 155,40 |
Tillæg, uanset timeantallet, pr. dag | 23,00 | 23,00 | 23,00 |
Faglært tillæg, | |||
kr. pr. time | 4,00 | 4,00 | 4,00 |
Overarbejde (efter normal arbejdstid): | |||
De første 3 timer, kr. pr. time | 225,60 | 229,35 | 233,10 |
Derefter, samt søn-, hellig- og | |||
fridage, kr. pr. time | 300,80 | 305,80 | 310,80 |
Ved uvarslet overarbejde på søn-, | |||
hellig- og fridage, kr. pr. dag | 150,40 | 152,90 | 155,40 |
Manglende varsel iht. § 3, kr. | 28,00 | 28,00 | 28,00 |
Betaling ved sygdom: | |||
Under 6 mdr., pt. kr. pr. time | 114,73 | ||
Over 6 mdr. - under 1 år, kr. pr. time | 150,40 | 152,90 | 155,40 |
Over 1 år, kr. pr. time | 154,35 | 156,85 | 159,35 |
Ved ulykke, der indtræffer under udførelsen af arbejdet, betales overenskomstmæssig normalløn. Arbejdsgiverperioden er 3 uger, herefter udbetales dagpenge fra kommunen. Der skal ikke betales sygedagpenge til nye medarbejdere, der har været ansat mindre end 8 uger, regnet fra første fraværsdag. | |||
Tillægsbetalinger: | |||
For udvendig rensning og isolering af kundebeholdere, samt for sandblæsning og indvendig rensning af tanke, også når det sker udenfor det egentlige | |||
depotområde, kr. pr. time | 105,99 | 107,99 | 109,99 |
Ved malearbejde (undtagen | |||
emballage), kr. pr. time | 66,24 | 67,49 | 68,74 |
Ved oplæring af nye medarbejdere, | |||
herunder elever, kr. pr. time | 11,28 | 11,28 | 11,28 |
Grundlovsdag og Juleaftensdag er hele fridage med fuld løn. | |||
Nytårsaftensdag slutter kl. 12.00. For lufthavne kl. 12.00-06.00. | |||
Hvis der arbejdes, tillæg pr. time kr. | 150,40 | 152,90 | 155,40 |
1. maj slutter kl. 12.00. Ved arbejde betales overarbejde. | |||
For lufthavne ved arbejde | |||
1. maj kl. 12.00-06.00, kr. pr. time | 75,20 | 76,45 | 77,70 |
Tærepenge, når det er | |||
påkrævet, kr. pr. dag | 39,00 | 39,00 | 39,00 |
Lagerarbejdere, der arbejder sammen med montører, ydes den samme godtgørelse, som til montørerne. | |||
Ved udearbejde på enkelte dage betales kørselsudgifterne af arbejdsgiveren. | |||
Transportelever | 1. marts | 1. marts | 1. marts |
2017 | 2018 | 2019 | |
Sidsteårselever: | |||
Timeløn, kr. | 108,94 | 110,79 | 112,67 |
Månedsløn, kr. | 17.466,35 | 17.762,96 | 18.064,38 |
Næstsidsteårselever: | |||
Timeløn, kr. | 98,04 | 99,71 | 101,41 |
Månedsløn, kr. | 15.718,75 | 15.986,50 | 16.259,07 |
Tredjesidsteårselever: | |||
Timeløn, kr. | 88,23 | 89,73 | 91,26 |
Månedsløn, kr. | 14.145,92 | 14.386,41 | 14.631,72 |
EGU-elever: | |||
Timeløn, kr. | 65,02 | 66,13 | 67,25 |
Månedsløn, kr. | 10.424,66 | 10.602,62 | 10.782,19 |
1. marts | 1. marts | 1. marts | |
Fratrædelsesgodtgørelse | 2017 | 2018 | 2019 |
Efter 3 års ansættelse, kr. | 5.000,00 | 5.000,00 | 5.000,00 |
Efter 6 års ansættelse, kr | 10.000,00 | 10.000,00 | 10.000,00 |
Efter 8 års ansættelse, kr | 15.000,00 | 15.000,00 | 15.000,00 |
Efter 12 års ansættelse betales 1 månedsløn. | |||
Efter 15 års ansættelse betales 2 månedslønninger. | |||
Efter 18 års ansættelse betales 3 månedslønninger. | |||
1. marts | 1. marts | 1. marts | |
Særlig opsparing | 2017 | 2018 | 2019 |
Beregnes af den ferieberettigede løn, inkl. ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing | 2,7% | 3,4% | 4,0% |
Pensionsbidrag | |||
Arbejdsgiverbidraget udgør | 8,0% | 8,0% | 8,0% |
Medarbejderbidraget udgør | 4,0% | 4,0% | 4,0% |
Samlet bidrag | 12,0% | 12,0% | 12,0% |
Pensionen beregnes af den ferieberettigede løn. | |||
Holddriftstillæg | 1. marts | 1. marts | 1. marts |
2017 | 2018 | 2019 | |
Hverdage kl. 17.00-06.00, kr. pr. time | 32,81 | 33,33 | 33,86 |
Lørdage kl. 14.00 til | |||
søndag kl. 06.00, kr. pr. time | 83,15 | 84,48 | 85,83 |
Søn- og helligdage: | |||
Chauffører, kr. pr. time | 138,39 | 140,60 | 142,85 |
Lagerarbejdere, kr. pr. time | 138,39 | 140,60 | 142,85 |
Overflytning fra et skift til et andet, kr. | 182,49 | 185,41 | 188,38 |
Forskydning af fridage, kr. pr. time | 20,59 | 20,92 | 21,25 |
Note: | |||
For så vidt angår betalingen for arbejde i holddrift er parterne enige om, at der på enkelte lokationer lokalt aftales faste månedlige holddriftstillæg pr. turnusordning baseret på de i § 3 i holddriftsaftalen nævnte satser. Holddriftstillægget udbetales også under ferie. | |||
3-holdsdrift (f.eks. Kastrup Lufthavn): | |||
Hverdage kl. 17.00-22.00, kr. pr. time | 25,69 | 26,10 | 26,52 |
Hverdage kl. 22.00-06.00, kr. pr. time | 29,77 | 30,25 | 30,73 |
Lørdag kl. 14.00-22.00, kr. pr. time | 49,17 | 49,96 | 50,76 |
Lørdag kl. 22.00-06.00, kr. pr. time | 58,47 | 59,41 | 60,36 |
Ved overarbejde på 2. skift lørdag | |||
kr. pr. time | 77,35 | 78,59 | 79,85 |
Indeks:
1. maj 10; 11; 59
Af- og pålæsning 20
Aflønning 12
Afspadsering af overarbejde 61
Arbejdstid 8; 9; 10; 13; 16; 17; 19; 52; 53; 54; 55; 56; 59; 64
Barnets første sygedag 22
Barsel 22; 23; 34
Beklædning 21
Chauffører 9; 11; 12; 13; 14; 20; 45
Dobbeltbeskæftigelse 39
Ekspedition af skibe 18
Faglig strid 38
Ferie 14; 25; 34; 55; 59; 62
Ferie med løn 34; 62
Forsøgsordning 9
Fremtidige arbejdsformer 62
Grundlovsdag 10; 11
Helbredsundersøgelser 38
Holddrift 8; 9; 53; 54; 55; 56
Juleaftensdag 10; 11
Lagerarbejdere 13; 14; 17; 20; 21
Lærlinge i Landtransport 56
Normal arbejdstid 8
Nytårsaftensdag 10; 11
Opsigelse 37
Overarbejde 9; 10; 11; 14; 16; 17; 20; 51; 52; 53; 59; 61
Overnatning 21
Pension 38
Produktivitetsfremmende lønsystemer 17
Seniorpolitik 63
Sygdom 14; 22; 25; 34; 58; 63
Særlige tillæg for lagerarbejdere 17
Turnus 9
Tærepenge 20
Valg af tillidsmand 24
Varighed, fredspligt m.m 44
1119 København K
Telefon 00 00 00 00 xxx.xx
Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx V
Telefon 00 000 000 0x.xx
3F-varenummer 3011