Almindelige forretningsbetingelser og Aftale om Netbank
Almindelige forretningsbetingelser og Aftale om Netbank
(Gældende fra 7. februar 2007)
Indledning
Disse betingelser fastsætter aftaleforholdet mellem dig og Northern Rock Bank Danmark, filial af Northern Rock plc England. Det er vigtigt, at du læser og forstår disse betingelser. Hvis du har spørgsmål eller har behov for en uddybende forklaring, er du velkommen til at kontakte os.
INDHOLD
Almindelige betingelser
1. Definitioner
2. Åbning af Konto
3. Indbetaling på Konto
4. Overførsel fra Konto
5. Kontakt og kommunikation
6. Anvendelse af Kontoen
7. Renter
8. Skat
9. Ændring af betingelser og rentesatser
10. Gebyrer
11. Omkostninger og ret til modregning
12. Beskyttelse af Konto og Underskriftskode
13. Personlige forhold med potentiel indvirkning på din Konto
14. Tavshedspligt og beskyttelse af oplysninger
15. Beskyttelse af indskud
16. Øvrige bestemmelser
17. Klager
Netbank - betingelser
18. Aftale om Netbank
19. Vilkår for Netbank
20. Kundens ansvar
21. Northern Rocks ansvar
22. Produktansvar
23. Generelle regler for elektronisk post (eBoks)
24. Generelle vilkår for brug af netID
1. Definitioner
a) Nogle af de ord og udtryk, der anvendes i disse betingelser, har en speciel betydning, som er anført nedenfor:
• 'Konto' henviser til en konto hos Northern Rock Bank Danmark.
• 'Hverdag' betyder en dag, hvor banker sædvanligvis er åbne i Danmark.
• 'kr.' henviser til danske kroner.
• 'Elektronisk overførsel' er en overførsel af penge mellem pengeinstitutter.
• 'Intern overførsel' er en overførsel af penge internt i Northern Rock Bank fra en konto til en anden.
• 'Fælleskonto' betyder en Konto med mere end en kontohaver.
• 'Fælleskontohaver(ne)' betyder en af indehaverne af en Fælleskonto.
• 'Northern Rock', 'Northern Rock Bank', `Northern Rock Savings Bank' og 'Northern Rock Bank Danmark' henviser til Northern Rock Bank Danmark, filial af Northern Rock plc England, CVR-nr. 29 93 75 91.
• 'Northern Rocks adresse' henviser til Northern Rock Bank Danmark, filial af Northern Rock plc England, Xxxxxxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx V.
• 'Underskriftkode' betyder din personlige kode, som bruges til at logge på netbanken.
• 'Folkeregisteradresse' er din adresse, som er registreret i det Det Centrale Personregister og som anvendes ved kommunikation.
• 'Sikker mail' betyder Northern Rocks sikre system for afsendelse af meddelelser, som er tilgængelig i netbanken for registrerede kunder.
• 'Individuel konto' betyder en konto med kun en kontohaver.
• 'Individuel kontohaver' betyder indehaveren af en Individuel konto.
• 'Fast overførsel' betyder en aftale, der er oprettet via netbanken, om overførsel af et fast beløb fra en konto til en anden på bestemte datoer.
• 'vi', 'os', 'vor', 'vort', 'vore' eller 'Northern Rock' betyder Northern Rock Bank Danmark, filial af Northern Rock plc England, CVR-nr. 29 93 75 91.
• 'Netbank' betyder Northern Rocks sikre netbanksystem.
• 'du' og 'Kontohaveren/-haverne' betyder den eller de person(er), i hvis navn(e) Kontoen er registreret.
2. Åbning af Konto
a) Det er muligt at åbne en konto til personligt brug for personer over 18 år med fast bopæl i Danmark. Der kan dog ikke åbnes en konto, hvis:
i) den skal administreres som forretningskonto af en klub, en organisation, et selskab eller en pensionsordning,
ii) midlerne ikke tilhører Kontohaverne,
iii) din registrerede faste adresse er en c/o-adresse eller beliggende uden for Danmarks grænser,
iv) Kontohaveren/-haverne ikke skattemæssigt er hjemmehørende i Danmark (vi forbeholder os ret til at anmode om dokumentation for, at du skattemæssigt er hjemmehørende i Danmark),
v) Kontoen skal registreres i mere end to navne, eller
vi) beløbene indskydes efter afvikling eller oprettelse af en fond.
b) For at åbne en konto kan du blive anmodet om at fremvise legitimation til bekræftelse af dit navn, din adresse og dit CPR-nr.
c) Det mindste indskud for at åbne en konto er på kr. 5.000. Maksimumsaldo er kr. 20.000.000 pr. kunde.
d) Northern Rock vil aktivere din eBoks, når du åbner en Konto, såfremt den ikke allerede er aktiveret. Du har adgang til eBoks via Netbanken.
e) Vi forbeholder os ret til at afvise en ansøgning om åbning af en Konto, hvis der er rimelige og vægtige grunde til det. En skriftlig begrundelse for afvisningen udleveres på ansøgerens anmodning.
f) Såfremt du ikke er tilfreds med dit valg af Konto senest 14 dage efter åbningen, giver vi dig alle dine penge tilbage samt evt. tilskrevne renter (i overensstemmelse med pkt. 7.d).
3. Indbetaling på Konto
a) Der kan foretages indskud på din Konto ved Elektronisk overførsel fra en anden dansk bank (med forbehold af de gældende bestemmelser for denne konto). Det mindste beløb, der kan overføres, er kr. 100. Når vi behandler sådanne overførsler, indbetales beløbet på det kontonummer, du har anført. Vi benytter ikke oplysninger såsom kontohaverens navn ved modtagelse af indskud. Du har ansvaret for at sikre, at der opgives korrekt kontonummer.
b) Alle indbetalinger skal være i danske kroner, og det er ikke muligt at foretage kontante indskud. Du modtager ikke bekræftelse på indskud, medmindre du har
anmodet herom ved overførslen, men på din Netbank kan du se alle overførsler, der er foretaget inden for de seneste to år.
c) Vi kan tilbageføre indbetalinger, hvis vi har indsat et beløb på din Konto ved en åbenlys fejl, f.eks. hvis det samme beløb er indsat to gange. Et andet eksempel er indbetalinger, som vi er forpligtede til at tilbageføre i henhold til aftaler med andre danske banker. Du vil blive informeret om en eventuel tilbageførsel af en indbetalinger.
d) Der kan kun foretages indskud på Kontoen med check efter forudgående aftale med os. Der gælder yderligere betingelser for checkindbetalinger:
i) Checks skal sendes til vor adresse, Northern Rock Bank Danmark, Xxxxxxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx X.
ii) Vi modtager ikke fremdaterede checks. Hvis vi behandler en fremdateret check, som vi har modtaget fra dig, kan vi ikke gøres ansvarlige for eventuelle omkostninger forbundet hermed.
iii) Checks skal være trukket på et pengeinstitut i Danmark.
iv) Hvis en check, som du har indsat, returneres uhonoreret, vil checkens pålydende blive hævet på din Konto. Renter reguleres med tilbagevirkende kraft fra samme dato, som blev anvendt da checken blev indsat. Checken bliver sendt tilbage til dig og bliver ikke forevist igen uden din godkendelse.
v) Beløbet reserveres normalt på Kontoen i 3 dage, og er således ikke til disposition før checken er godkendt. Der kan dog under visse omstændigheder gå længere tid end 3 dage.
4. Overførsel fra Konto
a) Du kan overføre penge fra din Konto op til Kontoens disponible beløb. Elektronisk overførte indbetalinger anses for disponible, når vi modtager dem. Det mindste beløb, der kan overføres, er kr. 100. Du kan foretage overførsler samme dag på op til kr. 500.000 via Intern overførsel eller Elektronisk overførsel. Hvis du ønsker at overføre mere end kr. 500.000 på samme dag, skal du kontakte os for at indhente samtykke hertil.
b) Du kan overføre penge fra din Konto via Netbanken på den måde, der er beskrevet i Netbanken.
c) Du kan kun foretage overførsler fra din konto til en konto i en dansk bank. Du skal være opmærksom på, at kontoen, der overføres til, kan være underlagt særlige betingelser.
d) Du kan foretage udbetalinger fra din Konto ved faste overførsler.
e) Du kan ikke foretage udbetalinger fra din Konto ved:
• instrukser afgivet på skrift, telefonisk eller via fax,
• udstedelse af checks.
f) Følgende yderligere betingelser gælder for udbetalinger foretaget ved elektronisk overførsel:
• Opretter du en overførsel før kl. 21.00 på en Hverdag, ekspederes den samme Hverdag. Overførsler oprettet efter kl. 21.00 eller på en dag, der ikke er en Hverdag, overføres førstkommende Hverdag.
• Vi kan ikke garantere, at betalinger når frem til den anførte konto på en bestemt dato eller et bestemt tidspunkt.
5. Kontakt og kommunikation
a) Al kommunikation til os skal foregå via Netbankens Sikker mail, undtagen:
i) hvis dokumenter skal sendes med post, f.eks. ved indsendelse af legitimation i forbindelse med åbning af en ny Konto,
ii) når du foretager indskud med check i henhold til pkt. 3.d.
b) Hvis der sker ændringer i din e-mail-adresse eller dit telefonnummer, skal du rette oplysningerne i Netbanken. Northern Rock Bank kan ikke gøres ansvarlig, hvis e- mails ikke bliver sendt til den rigtige e-mail-adresse.
c) Vi sender dig meddelelser og informationer via Sikker mail i Netbanken, til din eBoks eller via post til din Folkeregisteradresse. Vi formoder, at du har modtaget og læst sådanne meddelelser og informationer den førstkommende Hverdag efter afsendelsen.
d) Vi kan ikke efterkomme anmodninger om at indstille udsendelsen af meddelelser til din Folkeregisteradresse, e-mail eller eBoks, medmindre det drejer sig om markedsføringsmateriale.
e) En gang om året vil du modtage en kontoudskrift i din eBoks. Du kan også i Netbanken se oplysning om saldoen på din Konto samt alle beløb, der er sat ind eller overført fra din Konto. Du bør jævnligt kontrollere dine konti grundigt. Hvis du mener, at der er fejl i posteringerne, skal du straks underrette os.
f) Du kan finde en oversigt over vores produkter og de gældende rentesatser på vor hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
g) Vi forbeholder os muligheden for at optage telefonsamtaler for at kunne følge kvaliteten af vor service, af sikkerhedsmæssige hensyn og til uddannelsesmæssige formål.
6. Anvendelse af Kontoen
a) Tredjemands anvendelse af Kontoen
Vi er ikke forpligtede til at anerkende rettigheder eller krav fra andre end dig i forhold til indeståendet på din Konto. Vi hæfter ikke for den manglende anerkendelse af sådanne rettigheder eller krav, medmindre det er fastsat ved lov.
b) Referencer
Vi videregiver almindeligvis ikke referencer om dig til tredjemand.
c) Fælleskonti
i) For så vidt angår Fælleskonti kan begge parter administrere Kontoen, som var de Individuelle Kontohavere.
ii) Vi har ingen interesse i fordelingen af ejendomsforholdet til indeståendet mellem enkeltpersoner, og vi anser begge parter for at være berettigede til hele Kontoens indestående.
iii) Hvis en Fælleskontohaver skriftligt informerer os om, at den kollektive bemyndigelse tilbagekaldes, opsiger vi bemyndigelsen hurtigst muligt og kræver fyldestgørende bemyndigelse fra begge parter ved eventuelle fremtidige udbetalinger fra, eller ændringer af, Kontoen.
iv) Hvis vi erfarer, at der er opstået uenighed mellem Fælleskontohaverne, kan vi kræve skriftlig bemyndigelse fra begge parter ved eventuelle fremtidige udbetalinger fra eller ændringer af Kontoen.
v) Hvis du på et senere tidspunkt ønsker at ændre din Konto fra en Fælleskonto til en Individuel Konto eller at udskifte en af Kontohaverne, kan vi kræve, at Kontoen lukkes med bemyndigelse fra begge Fælleskontohavere, og at der åbnes en ny Konto med angivelse af nye navne på Fælleskontohaver(ne).
vi) Hvis Kontoen udelukkende står i dit navn, kan du tilføje en Fælleskonto- haver, såfremt denne person indsender den relevante legitimation. Hvis Kontoen udelukkende står i dit navn, kan du ikke ændre Kontoen til udelukkende at stå i en anden Individuel kontohavers navn. Kontoen skal lukkes, og en ny Konto skal åbnes i den nye kontohavers navn.
d) Almindelige bestemmelser
i) Vi accepterer at Kontoen kan opereres under Xxxxxxxx, hvis du ikke er i stand til selv at forvalte dine økonomiske forhold. Northern Rock forbeholder sig ret til at foretage nærmere undersøgelser af fuldmagtsforholdet.
ii) Vi kan nægte at følge en instruks, hvis vi af en eller anden grund finder, at den ikke stammer fra dig, at den er uklar, at den betyder en overtrædelse af loven eller en aftalemæssig forpligtelse fra vores side, eller hvis vi finder, at din Konto bliver anvendt til ulovlige formål. Hvis vi ændrer eller afbryder en overførselsinstruks efter denne bestemmelse, vil vi som regel underrette dig herom uden ugrundet ophold telefonisk eller via Sikker mail.
(iii) Hvis du ønsker at lukke din Konto, skal du kontakte os via Sikker mail for at iværksætte lukningen.
iv) I visse lande kan det være ulovligt at logge på internetservices fra andre land. Du har selv ansvaret for at sikre, at du ikke overtræder andre landes love om internetadgang ved brugen af netbank.
7. Renter
a) Vi beregner dagligt rente af indestående på din Konto ved hver dags slutning.
b) Valørdagen er den dag, hvor en transaktion påvirker renteberegningen. Ved indbetalinger er valørdagen den første Hverdag efter indbetalingsdagen. Når du overfører penge fra din Konto, er valørdagen den Hverdag, hvor overførslen foretages.
c) Der kan udbetales renter på din Konto enten hver måned eller årligt.
• Årlig rente tilskrives hvert år på årets sidste Hverdag. Renter kan indsættes på din Konto eller på en anden konto i Northern Rock Bank Danmark.
• Månedlig rente tilskrives som regel den sidste Hverdag i måneden. Beløbet kan indsættes på din Konto eller på en anden konto i Northern Rock Bank Danmark.
• Renter beregnes dagligt og justeres automatisk, når saldoen på din Konto ændrer sig.
• Hvis du ikke anfører på hvilken konto, du ønsker rentebeløbet indsat, bliver renterne automatisk indsat på Kontoen.
d) Der beregnes og tilskrives kun renter, hvis saldoen er på mindst kr. 5.000. Hvis saldoen på Kontoen er mindre end kr. 5.000, beregnes og tilskrives der ingen renter. Hvis saldoen på Kontoen er kr. 5.000 eller mere, vil der blive beregnet og tilskrevet renter af hele beløbet.
e) Du kan via Netbank se nærmere oplysninger om eventuelle tilskrevne renter på dine kontoudskrifter. Vi sender ikke særskilte meddelelser til dig om tilskrevne renter, men den årlige kontoudskrift indeholder oplysninger om tilskrevne renter.
f) Vi garanterer, at den årlige rente mindst svarer til Danmarks Nationalbanks til enhver tid gældende diskonto rentesats indtil 1. januar 2010. Rentesatsen justeres om nødvendigt for at opfylde rentegarantien senest en måned efter en ændring af Nationalbankens diskonto rentesats.
g) Såfremt Danmarks Nationalbank ikke længere udregner og offentliggør den officielle diskonto rentesats, frigøres vi fra garantiforpligtelsen i punkt 7.f. I et sådant tilfælde vil vi anvende en tilsvarende passende rentesats, som erstatning for diskontoen.
8. Skat
a) I henhold til skattekontrollovens § 8H er vi forpligtet til hvert år at indberette eventuelle renter eller andet afkast, der er påløbet indeståendet på din Konto, samt datoen for tilskrivningen af disse renter og størrelsen på indskuddet ved slutningen af kalenderåret til de danske skattemyndigheder.
b) For så vidt angår Fælleskonti, vil Kontoen blive indberettet to gange på baggrund af hver Kontohavers CPR-nr. Indeståendet på din Konto samt eventuelle renter eller andet afkast, der er påløbet, vil automatisk blive delt mellem Kontohaverne alene med henblik på skatteindberetningen.
9. Ændring af betingelser og rentesatser
a) Vi kan ændre vore betingelser, renteinterval og rentesatser af følgende årsager:
i) for at afspejle en ændring i markedsvilkår, bankpraksis eller de samlede omkostninger ved at levere ydelser til vore kunder,
ii) for at afspejle en lovændring, regler om god skik m.v. samt disses anvendelse,
iii) for at afspejle en ændring af teknologien, for at følge udviklingen eller ændringer i vore ydelser eller de faciliteter, vi tilbyder,
iv) for at sikre god ledelse af vor virksomhed eller sikre vor konkurrenceevne, eller
v) af enhver anden gyldig grund.
b) Vi underretter dig om eventuelle renteændringer sådan:
i) Vi kan til enhver tid ændre vore rentesatser uden varsel, hvis ændringen er til din fordel.
ii) Vi kan sænke rentesatserne uden varsel, hvis ændringer i penge- eller kreditpolitikken i Danmark eller udlandet bevirker, at det generelle renteniveau ændrer sig på en måde, der påvirker os, eller hvis andre ændringer af det generelle renteniveau påvirker os, herunder udviklingen i penge- og obligationsmarkedet. Under disse omstændigheder ændres rentesatserne på grund af eksterne faktorer, som vi ikke er herre over. Et eksempel er ændringer af Danmarks Nationalbanks diskonto rentesats.
iii) Vi kan sænke rentesatserne med en måneds varsel, hvis markedsvilkår, såsom konkurrencen i Danmark eller udlandet, danner grundlag for ændringer af en eller flere kontotyper, eller såfremt vi beslutter at ændre vor generelle rente- og prispolitik som et led i den almindelige forretningsvirksomhed.
iv) Vi kan sænke rentesatserne med tre måneders varsel, hvis grundlaget for din individuelle rentesats ændrer sig væsentligt. En sådan ændring kan skyldes ændringer i din økonomiske situation.
c) Vi underretter dig om eventuelle ændringer i betingelserne, der har indflydelse på administrationen af din Konto. Hvis vi foretager større ændringer eller en række
mindre ændringer i betingelserne, underretter vi dig herom. Hvis ændringen ikke er til fordel for dig, foretager vi ændringen med mindst tre måneders varsel, medmindre ændringen gennemføres som følge af lovændringer, der kræver, at sådanne ændringer gennemføres med kortere varsel. I så fald har du ret til at lukke din Konto uden tab eller gebyrer, hvis du ønsker det.
d) Såfremt vi vælger ikke at håndhæve de for din Konto gældende betingelser i en specifik periode eller i et enkeltstående tilfælde, påvirker dette ikke vor ret til efterfølgende at genindføre betingelserne eller at håndhæve de for din Konto gældende betingelser på et senere tidspunkt.
10. Gebyrer
a) Vi kan indføre nye gebyrer for igangværende aftalte ydelser med tre måneders varsel. Såfremt vi forhøjer gebyrer for igangværende ydelser, giver vi dig også tre måneders varsel.
b) Vi kan opkræve et rimeligt gebyr for enhver ekstraordinær, enkeltstående ydelse, som vi yder dig på et skønsmæssigt grundlag. Vi kan forhøje disse gebyrer eller indføre nye gebyrer uden at underrette dig herom. Hvis du ønsker en sådan ydelse, oplyser vi dig om gebyrets størrelse, inden vi går i gang.
11. Omkostninger og ret til modregning
a) Vi er berettiget til at kræve godtgørelse for
i) beløb udbetalt af os på dine vegne, (disse beløb omfatter skatter, afgifter og kommunikationsomkostninger)
ii) udgifter, som vi har pådraget os som følge af, at du har misligholdt en aftale, f.eks. retsafgifter og sagsomkostninger.
b) Vi er berettiget til at modregne krav for eventuelle forfaldne beløb, som du skylder os, i saldoen på en eller flere af dine Konti eller i aktuelle eller fremtidige krav, du måtte have mod os.
12. Beskyttelse af Konto og Underskriftskode
a) Adgangen til Kontoen er strengt personlig. Du skal holde din Underskriftskode hemmelig, og du må ikke opgive nogen sikkerhedsoplysninger i samtaler, e-mails eller anden korrespondance med os. Du bør vælge din Underskriftskode omhyggeligt og undgå at bruge Underskriftskoder, der er lette at gætte. Du bør derfor ikke bruge en Underskriftskode, der indeholder mange ens tal og bogstaver eller simple koder, såsom fødselsdato eller navnet på en nær slægtning.
b) Ved opbevaring og bortskaffelse af oplysninger om din Konto, bør du ved hjælp af enkle foranstaltninger sørge for, at andre ikke kan få fat i sådanne oplysninger, f.eks. ved at makulere trykte dokumenter.
c) Du skal sikre din computer ved at bruge opdaterede antivirus- og spyware- programmer og en personlig firewall. Du bør være varsom med e-mails eller telefonopkald, der anmoder dig om at videregive sikkerhedsmæssige oplysninger om din Konto.
d) Northern Rock vil aldrig sende dig e-mails og anmode dig om at opgive, opdatere eller bekræfte personlige eller sikkerhedsmæssige detaljer, såsom kontonummer, pinkode eller andre sikkerhedsmæssige oplysninger via e-mail. Hvis du modtager en e-mail, der udgiver sig for at være fra Northern Rock, og som anmoder dig om at bekræfte sikkerhedsmæssige oplysninger online, skal du ikke svare på den, men underrette os hurtigst muligt ved at ringe til kundeservice på tlf. 00 00 00 00.
e) Du skal give os besked hurtigst muligt, hvis:
• du tror, at andre kender din Underskriftskode til din Netbank, eller
• du tror, at en anden person (som ikke er en Fælleskontohaver) forsøger at bruge din Konto.
• din underskriftsfil er blevet væk, stjålet eller kopieret uden dit samtykke.
f) Vi kan ikke anbefale, at du bruger Internettet på et offentligt sted, f.eks. på en internetcafé, men hvis du gør, bør du ikke efterlade computeren uden opsyn, og du bør sikre dig, at andre ikke ser, hvad du taster. Sørg for, at du logger ud af Netbanken, når du er færdig.
g) Vi anbefaler, at du ændrer dit Underskriftskode ofte.
h) Du bør opbevare din underskriftsfil sikkert, så andre ikke kan kopiere eller bruge den.
13. Personlige forhold med potentiel indvirkning på din Konto
(a) Kontohavers død
Hvis en Kontohaver afgår ved døden, kan vi spærre Kontoen for at sikre afdøde kundes bo, uanset om Kontoen er oprettet som en Fælleskonto, eller Kontoen alene tilhører afdøde. Kontoen forbliver spærret, indtil skifteretten har truffet beslutning om boets behandling.
b) Ophør af forhold mellem Fælleskontohavere
Hvis du underretter os om (eller vi erfarer), at der er opstået uenighed mellem jer, kan vi kræve at modtage alle fremtidige instrukser skriftligt fra jer begge, indtil der kan træffes foranstaltninger til at lukke Kontoen.
c) Sygdom eller umyndiggørelse
Hvis der indtræffer situationer, hvor du ikke er i stand til at administrere din Konto som følge af svækkelse, umyndiggørelse, eller på grund af fysiske eller psykiske forhold, kan vi med forbehold af de betingelser, bemyndigelser og kontroller, som vi finder passende, tillade, at en fuldmagtshaver administrerer din Konto (herunder lave overførsler fra Kontoen).
14. Tavshedspligt og beskyttelse af oplysninger
(a) Tavshedspligt
Vi vil træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre hemmeligholdelsen af enhver e-mail eller andre elektroniske meddelelser til os, men vi er ikke ansvarlige for uberettigede personers adgang ved brug af midler, som vi ikke er herre over.
b) Dine personlige oplysninger
Vi modtager oplysninger om dig og dine Konti som led i den almindelige forretning, og vi behandler disse oplysninger i henhold til disse betingelser.
c) Brug af dine personlige oplysninger
Når du anmoder om at få åbnet en Konto, vil du blive anmodet om at opgive navn, adresse, CPR-nr. m.v. Vi bruger generelt disse oplysninger, som vi i henhold til
lovgivningen skal indhente, til administrative formål. Du er ikke forpligtet til at opgive øvrige oplysninger, som vi anmoder om, men vi er nødt til at være i besiddelse af de førstnævnte oplysninger for at kunne administrere dine Konti og kommunikere med dig. Du kan blive anmodet om at udlevere identitetspapirer, når du åbner en Konto, og vi kan beholde en kopi af disse papirer.
Vi kan indhente oplysninger om dig fra offentlige kilder eller registre, f.eks. fra Det Centrale Personregister, hvis du ændrer navn eller adresse.
Når du anmoder om at få åbnet en Konto, anmoder vi dig om at give samtykke til, at vi kan bruge dine personlige oplysninger til markedsføring. Dette er helt frivilligt, og du kan til enhver tid tilbagekalde dette samtykke via Netbanken.
d) Xxxxxxx videregiver vi oplysninger?
I nogle tilfælde er vi forpligtede til at videregive personlige oplysninger til skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder. Der er også andre situationer, hvor vi kan blive juridisk forpligtet til at videregive dine personlige oplysninger.
Vi kan også videregive dine personlige oplysninger til en tredjemand, som vi formelt har udnævnt til at administrere vore kundekonti. Dette vil altid ske i henhold til en formel skriftlig kontrakt.
e) Dine rettigheder
Du har en lovfastsat ret til at få indsigt i de personlige oplysninger, vi har om dig. Som anført i lovgivningen, skal disse oplysninger udleveres hurtigst muligt, dog senest fire uger efter modtagelse af din anmodning. (Der kan evt. være et gebyr – vi vil oplyse dig herom før vi behandler din anmodning). Du kan blive anmodet om at dokumentere din identitet, for at vi kan efterkomme denne anmodning.
Xx har desuden ret til at få rettet eventuelle forkerte eller misvisende oplysninger om dig. Hvis du anmoder os herom, og en sådan anmodning er rimelig, vil vi underrette enhver tredjemand, som har modtaget dine personlige oplysninger, om rettelsen.
Hvis du ønsker at klage over vor anvendelse af dine personlige oplysninger, kan dette ske ved at kontakte Northern Rock Bank Danmark, Rådhuspladsen 16, 1. sal, 1550 København V, tlf. 00 00 00 00.
Du kan også klage til Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx X, e- mail: xx@xxxxxxxxxxxx.xx.
15. Beskyttelse af indskud
a) Dine indskud hos Northern Rock Bank Danmark er primært beskyttede under den engelske ordning om erstatning for finansielle ydelser (Financial Services Compensation Scheme), som yder beskyttelse mod tab, hvis en bank går i betalingsstandsning eller går konkurs. Udbetalinger efter ordningen er begrænset til 100% af (et beløb i danske kroner til den gældende kurs modsvarende) de første GBP 2.000 af en indskyders samlede indskud i banken og 90% af (et beløb i danske kroner til den gældende kurs modsvarende) de næste GBP 33.000, der tilsammen giver en maksimal udbetaling på (et beløb i danske kroner til den gældende kurs modsvarende) GBP 31.700.
b) Du er også beskyttet af den danske Garantifond for Indskydere og Investorer. Udbetalinger efter denne ordning er begrænset til kr. 300.000 pr. indskyder. Det betyder, at der er 100% dækning for indskud på konti med en saldo på op til kr.
300.000. For konti med en saldo over kr. 300.000, er der 100% dækning for de første kr. 300.000, og derefter dækkes den resterende saldo med 90%. Den totale dækning er dog højst (et beløb i danske kroner til den gældende kurs modsvarende) GBP 31.700.
c) Xxx samlede beskyttelse efter begge ordninger er ikke mindre end den, du ville få, hvis dit indskud kun var beskyttet af den danske ordning, og ved saldi på over kr.
300.000 kan beskyttelsen være højere afhængigt af den gældende valutakurs.
d) Dækningen gælder for dit samlede indestående hos Northern Rock Bank Danmark og ikke for den enkelte Konto.
e) Yderligere oplysninger om den engelske og den danske ordning kan fås på henholdsvis xxx.xxxx.xxx.xx og xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx, eller ved at kontakte os.
16. Øvrige bestemmelser
a) Vi kan lukke din Konto og tilbagebetale dit indskud, hvis vi anfører faktuelle årsager til at afslutte banksamarbejdet. Sådanne årsager skal angives i en skriftlig opsigelse af aftalen. Vi kan ikke lukke din Konto uden at give dig mindst 30 dages varsel, hvis du administrerer din Konto i overensstemmelse med betingelserne.
b) Vi kan opsige aftalen og lukke din Konto uden varsel, såfremt vi har grund til at tro, at Kontoen bliver anvendt til ulovlige formål eller af andre årsager end dem,
der blev givet, da du åbnede kontoen, eller hvis du ikke overholder en eller flere af de for Kontoen gældende betingelser. Det anses for at være en misligholdelse af aftalen, hvis du ikke opfylder dine forpligtelser i henhold til disse betingelser.
c) Du kan lukke din Konto uden varsel mod at betale eventuelle gældende gebyrer.
d) Vi kan blive nødt til fra tid til anden at lukke midlertidigt for adgangen til hele eller dele af hjemmesiden for at foretage almindelig vedligeholdelse. Vi vil, så vidt det er muligt, orientere dig om dette i forvejen, men vi kan ikke gøres ansvarlige for manglende tilgængelighed af vore hjemmesidefaciliteter af denne eller andre årsager.
e) Vi kan anvende enhver positiv saldo på en af de Konti, du har hos os, til at betale eller tilbagebetale eventuelle overtræk eller andre uomtvistede beløb, du hæfter for i dit eget navn eller sammen med andre.
f) Northern Rock er autoriseret og reguleret af det engelske finanstilsyn, the Financial Services Authority (FSA), 25 The North Colonnade, Canary Wharf, London E14 5HS, England. Vi er registreret i FSAs register med nummer 106081. Vor danske filial er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med CVR-nr. 29 93 75 91.
g) Disse betingelser er udfærdiget på dansk og engelsk, og al fremtidig kommunikation vil være på dansk.
h) Betingelserne er underlagt og udfærdiget i overensstemmelse med dansk lovgivning, og de danske domstole har enekompetence.
17. Klager
Vi stræber efter at yde service af høj standard til vore kunder, og vore interne klageprocedure er udfærdiget til at løse problemer og vanskeligheder hurtigt og nemt. Du kan ringe til os og anmode om at få tilsendt en kopi af denne procedure.
Hvis du har en klage, skal du sende den skriftligt til Direktøren, Northern Rock Bank Danmark, Rådhuspladsen 16, 1. sal, 1550 København V. Du kan også sende din klage via Sikker mail eller ringe til os på 70 27 27 30.
Hvis du ikke er tilfreds med udfaldet, kan du indbringe din klage for Pengeinstitutankenævnet. Klager skal sendes til Pengeinstitutankenævnet, Xxxxxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx X. Du kan få yderligere oplysninger på hjemmesiden eller ved at ringe eller skrive til os og anmode om at få tilsendt en kopi af vor interne klageprocedure.
Du skal sende en eventuel klage til Ankenævnet på et specielt klageskema, som kan fås ved henvendelse til Ankenævnet. Ankenævnet opkræver i øjeblikket et gebyr på kr. 150 for at behandle en klage. Du får refunderet beløbet, hvis du får helt eller delvist medhold i din klage, eller hvis klagen afvises af Ankenævnet.
18. Aftale om Netbank
a) Netbank
i. Denne aftale fastlægger vilkårene for din tilslutning til og brug af Netbank. Vilkårene fremgår af de følgende sider, som du har modtaget og accepterer. Endvidere gælder Northern Rock Banks til enhver tid gældende Almindelige forretningsbetingelser, hvoraf de nuværende fremgår af bilaget hertil.
ii. Aftalen omfatter samtlige af dine nuværende og fremtidige Konti og depoter i Northern Rock Bank med de ændringer, der løbende aftales med dig.
iii. Du erklærer endvidere at være gjort bekendt med, og accepterer, at adgangen til Netbank er personlig for dig, og at der skal indgås særskilt aftale med Northern Rock Bank, såfremt andre personer eller selskaber skal have adgang til dine konti.
iv. Du er for egen regning forpligtet til at holde dit udstyr og nødvendige programmer til opkobling via Internet intakt, om nødvendigt efter Northern Rock Banks anvisninger.
v. Du har pligt til konstant at have installeret og aktiveret et passende anti- virusprogram, samt at sikre at programmet jævnligt opdateres.
b) Indhold
i. Netbank giver dig adgang til elektronisk at disponere over dine konti ved overførsler m.v., ligesom du kan indhente oplysninger vedrørende dine konti og depoter m.v. Den til enhver tid gældende adgang til Netbank, dets funktionalitet og eventuelle begrænsninger deri oplyses ved henvendelse til Northern Rock Bank. Northern Rock Bank forbeholder sig ret til i forhold til dig at fravælge en eller flere funktionaliteter ved varsling herom.
ii. Ved tilslutning til Netbank indgår tilslutning til Elektronisk post (eBoks). Brug af eBoks via Netbank nødvendiggør, at eBoks kan identificere dig ved CPR-nr., og at Northern Rock Bank kan identificere meddelelser, du henter i eBoks, tilsvarende. Du giver hermed samtykke til, at Northern Rock Bank kan give dit
CPR-nr. til eBoks, og at eBoks kan udveksle dit CPR-nr. med Northern Rock Bank. Northern Rock Bank modtager samtykket på vegne af og kan videregive samtykket til eBoks. Se bilag til aftalen med "Generelle regler for elektronisk post (eBoks)" nedenfor under pkt. 23.
iii. Ved tilslutning til Netbank indgår tilslutning til netID. Brug af netID nødvendiggør, at Northern Rock Bank videregiver dit navn, CPR-nr., adresse og/eller email adresse til Tjenesteudbyder således, at Tjenesteudbyder kan foretage en identifikation af dig. Du giver hermed samtykke til, at Northern Rock Bank videregiver dine oplysninger til Tjenesteudbyder med det formål, at Tjenesteudbyder kan foretage en identifikation af dig i forbindelse med din brug af netID med de begrænsninger, der kan gives ved hver netID's anvendelse. Der videregives ikke andre personlige oplysninger, medmindre du forinden har afgivet udtrykkeligt samtykke hertil i hvert enkelt tilfælde.
iv. Via Netbanken kan du foretage dispositioner over konti og foretage betalinger mv., samt indgå aftaler om yderligere funktioner eller produkter i Netbankaftalen. Du modtager i den forbindelse oplysning, om Northern Rock Bank eller de konkrete forhold giver dig en fortrydelsesret vedrørende den pågældende disposition mv. Ved dispositioner og betalinger, som du ønsker gennemført straks, på en given dato eller inden en given frist, vil den fortrydelsesret, som du eventuelt har i henhold til gældende forbrugerlovgivning eller får af Northern Rock Bank, kun finde anvendelse frem til det tidspunkt, hvor din bestilling skal opfyldes af Northern Rock Bank.
v. Der er i Netbanken mulighed for, at du kan angive din NemKonto, der vil blive oplyst til offentlige myndigheder som din NemKonto i henhold til lov om offentlige betalinger. Du har selv ansvaret for at oplyse om anden konto eller at ændre din NemKonto, hvis det måtte ønskes. Du må også selv sørge for at oplyse særlige offentlige myndigheder, som skal foretage betaling til en alternativ anvist konto. Du kan ændre din NemKonto i Netbanken, men ikke afmelde eller slette denne, hvilket skal ske via en offentlig myndighed eller xxx.xxxxxxxx.xx.
c) Dokumentation
i. Oplysninger om postering, der fremgår af Netbanken, er ikke nødvendigvis endelige. Du er selv ansvarlig for at kontrollere, at betalingsanmodninger gennemføres, ved gennemgang af bevægelser på saldi, forespørgsler på og senere kontrol af posteringer og eventuelle kontoudskrifter.
ii. Du accepterer, at kontoudtog, handelsnotaer og anden dokumentation kan modtages i elektronisk form. Du er selv ansvarlig for at hente og printe elektroniske udtog og dokumenter.
d) Ansvar
Northern Rock Bank er til enhver tid berettiget til, uden ansvar, at afvise at gennemføre betalinger, overførsler mv., såfremt begrænsninger aftalt med Northern Rock Bank overskrides, eller såfremt der ikke er dækning for en overførsel. Northern Rock Bank er ikke ansvarlig for tab, som du måtte lide som følge af driftsforstyrrelser, der forhindrer anvendelsen af systemet, eller som følge af afbrydelser i din adgang til at indhente information eller afgive instruktioner. Northern Rock Banks ansvar er i øvrigt begrænset jf. vilkårene nedenfor, hvortil der henvises.
e) Ændringer
i. Indholdet af Netbanken og vilkårene herfor ændres løbende. Ændringer i aftalen kan ske i overensstemmelse med pkt. 9 i disse Betingelser, og såfremt Netbanken tilføres ny funktionalitet, som er gebyrbelagt, eller som kan få væsentlige økonomiske konsekvenser for dig, varsles dette overfor dig i overensstemmelse med Vilkår for Netbank, eller du tilmeldes funktionen særskilt via Netbanken eller ved aftale med Northern Rock Bank.
19. Vilkår for Netbank
a) Kunder
Kunden er den person, som indgår aftale med Northern Rock Bank om brug af Netbank. Tilslutningen sker efter individuel vurdering af kundeforholdet, og Northern Rock Bank er berettiget til at afvise at indgå aftale med en kunde.
b) Anvendelse af systemet - Brugernummer og kode
i. Når kunden tilsluttes Netbank, tildeles et brugernummer. Herudover fremsender Northern Rock Bank en konstrueret 1. gangs pinkode, der udskrives maskinelt, i lukket kuvert. Kunden er forpligtet til straks at underrette Northern Rock Bank, hvis brevet med koden har været åbnet, eller ikke er intakt ved modtagelsen.
ii. Kunden får adgang til Netbank ved at indtaste brugernummer og 1. gangs pinkode. Xxxxxx skal herefter selv indtaste en personlig underskriftskode, der bør læres udenad eller opbevares utilgængeligt for andre. Vælg en kode, der er svær at bryde. Brug derfor ikke koder med mange ens tal og bogstaver eller andre nemme koder som f.eks. fødselsdato. Brugernummer og underskriftskode skal altid opbevares separat.
iii. 1. gangs pinkoden skal benyttes til at aktivere Netbank inden 30 dage, hvorefter den udløber.
iv. Ved anvendelse af Netbank indtastes brugernummer og underskriftskode for tilslutning og godkendelse af økonomisk bindende transaktioner.
v. Efter 3 fejlagtige indtastninger af underskriftskoden afbrydes forbindelsen, og brugernummeret spærres automatisk af sikkerhedshensyn. Spærringen bekræftes skriftligt.
vi. Såfremt kunden får mistanke om, at andre har fået kendskab til underskriftskoden eller ved mistanke om misbrug af brugernummer og/eller
underskriftskode, skal kunden straks enten ændre underskriftskoden eller spærre brugernummeret.
vii. Ved anvendelse af Netbank skal kunden sikre, at Netbank distribueres af Northern Rock Banks edbcentral, som er Bankernes EDB Central (BEC). Programmet indeholder mulighed for at foretage denne kontrol.
viii. Genåbning af Netbank, uanset årsag til spærring sker ved henvendelse til Northern Rock Bank.
c) Fuldmagt
i. Kundens adgang til Netbank er strengt personlig. Kunden må ikke give andre adgang til at anvende sit brugernummer og underskriftskode. Kunden kan kun give andre adgang til konti m.v. omfattet af denne aftale ved at give en særskilt fuldmagt hertil, og kun såfremt den befuldmægtigede er kunde i Northern Rock Bank.
ii. Fuldmagten skal være skriftlig og utvetydig og have et indhold som Fuldmagt til selvbetjeningssystemer. Fuldmagtsforholdet skal endvidere godkendes af Northern Rock Bank. Fuldmagtshaveren indgår selvstændig Netbankaftale for at få elektronisk adgang til konti m.v., som er omfattet af fuldmagten.
d) Spærring
i. Kunden kan spærre sit brugernummer eller ændre sin adgangskode via Netbank i Netbanks åbningstid. Endvidere kan kunden spærre for adgangen til Netbank ved henvendelse til Northern Rock Bank i Northern Rock Banks åbningstid. Uden for Northern Rock Banks åbningstid kan kunden spærre for adgangen til Netbank ved henvendelse til PBS på telefonnummer 44 89 29
29. Der skal oplyses pengeinstitut, brugernummer og CPRnummer.
ii. Northern Rock Bank fremsender en skriftlig bekræftelse med tidspunktet for modtagelsen af spærringen til kunden.
iii. Spærringen afskærer adgang til Netbank. Allerede bogførte transaktioner er ikke omfattet af spærringen. Northern Rock Bank vil så vidt muligt foranledige, at transaktioner, der endnu ikke er bogførte, men hvor ordre er afgivet, standses. En afgiven ordre kan dog ikke altid standses, uanset at transaktionen ikke er bogført, jf. dog pkt. 21 (f) (ii) nedenfor.
iv. Northern Rock Bank er berettiget til at spærre adgangen til Netbank ved begrundet mistanke om misbrug af kundens konti, virus, hackerangreb eller lignende omstændigheder.
e) Kontoudskrift og kontrol
i. Kunden modtager regelmæssigt information, der gælder for kundens respektive konti og depoter via oversigter eller elektroniske breve. Herudover kan fremsendes udskrifter i overensstemmelse med regler for konti og depoter samt aftaler med Northern Rock Bank.
ii. Kunden er selv ansvarlig for at hente, printe og gemme elektroniske udtog og dokumenter. Det er kundens ansvar løbende at kontrollere modtagelse, posteringer og indhold i kontoudtog, handelsnotater og anden dokumentation vedrørende konti og transaktioner, der modtages på udskrift eller i elektronisk form. Såfremt kunden finder, at informationerne ikke er korrekte, skal kunden uden ophold kontakte Northern Rock Bank.
iii. Der kan på udskrifter og ved forespørgsler i Netbank være posteringer, der ikke er endeligt indgået på kontoen/depotet. Xxxxxx har mulighed for at rekvirere en kopi af dokumentation fra tidligere perioder mod eventuel betaling af gebyrer jf. Northern Rock Banks almindelige forretningsbetingelser.
f) Tilbagekaldelse/sletning af ordrer
i. Når en kunde endeligt har godkendt en ordre, herunder en betalings- eller overførselsordre, kan ordren senest tilbagekaldes til og med dagen før betalingsdagen. Ordrer kan dog kun tilbagekaldes eller slettes i Netbanks åbningstid. Betalingsdagen er den dag, hvor en overførsel hæves på kundens konto.
ii. Hvis kunden ikke længere har adgang til en konto/et depot via Netbank efter ophør af Netbankaftalen, hvis en konto/et depot spærres af Northern Rock Bank, eller hvis kontoen/depotet er udgået på betalingsdagen, vil ikke bogførte transaktioner som udgangspunkt ikke blive gennemført.
iii. Northern Rock Bank kan, men har ikke pligt til, ud fra et konkret skøn at ændre eller slette en overførselsordre afgivet af kunden, såfremt Northern Rock Bank vurderer, at overførselsordren eller dele heraf er udtryk for en fejl fra kundens side.
iv. Ændres eller slettes en overførselsordre af Northern Rock Bank, informerer Northern Rock Bank kunden herom uden ugrundet ophold ved telefonisk henvendelse og ved elektronisk besked eller almindelig post.
v. Betalinger og overførsler gennemføres kun, der er dækning på den pågældende konto.
g) Besked til banken
i. Netbank muliggør, at kunden kan afsende beskeder til Northern Rock Bank via Netbank. Der bør ikke ved besked til Northern Rock Bank via Netbank instrueres betalinger, overførsler eller andre dispositioner og herunder evt. køb eller salg af værdipapirer, uanset om sådanne dispositioner i øvrigt ville kunne foretages i Netbank.
ii. Der kan være forsinkelser eller forhindringer for, at Northern Rock Bank får adgang til beskeder via Netbank, uanset om en besked bekræftes afsendt i Netbank. Hvis det er vigtigt, hvornår Northern Rock Bank læser en besked, bør kunden ikke alene anvende besked til banken, men skal samtidig rette henvendelse direkte til banken udenom Netbank.
h) Ejendomsret og datasikkerhed - Ejendomsret til og anvendelse af Netbank
i. Northern Rock Bank har ejendomsretten og ophavsretten til de edb- programmer og systemer, der anvendes i Netbank, bortset fra kundens eget eller licenseret software til internetadgang. Kunden har alene begrænset brugsret til Netbank, så længe denne aftale er gældende. Det er ikke tilladt at ændre i programmerne eller kopiere dem.
ii. Den adgang der gives til via Netbank at anvende edb-programmer med tilhørende serviceydelser er alene til kundens eget brug, og videregivelse heraf til andre mod eller uden vederlag er ikke tilladt.
iii. Netbank er kontrolleret og fundet fri for virus inden kundens opkobling dertil.
iv. Før kunden anvender Netbank skal kunden kontrollere, at dennes pc samt programmer og data er fri for virus. Er dette ikke tilfældet, må Netbank ikke benyttes.
v. Northern Rock Bank forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i såvel Northern Rock Banks edb-programmer som registre, der ligger til grund for de aftalte serviceydelser.
i) Datasikkerhed
i. Northern Rock Bank og BEC har i videst muligt omfang truffet foranstaltninger til opretholdelse af datasikkerhed, herunder til hindring af tredjemands uberettigede adgang til kundens data. Northern Rock Bank kan dog ikke garantere, at Netbank er 100% sikret.
ii. Hverken Northern Rock Bank eller BEC er ansvarlig for, at oplysninger
kommer til tredjemands kendskab som følge af fejl i datatransmissionerne eller ved tredjemands indtrængen på datatransmissionsforbindelsen.
iii. Kunden er forpligtet til straks at underrette Northern Rock Bank om enhver uregelmæssighed, kunden måtte blive opmærksom på vedrørende data og brugersikkerheden, herunder eventuelt misbrug af brugernummer og underskriftskode.
j) Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøb mv.
i. Ved brug af Netbank registreres brugernummer, kundens og en eventuel betalingsmodtagers kontonummer, beløb samt dato for transaktionen. Såfremt Netbank benyttes til overførsel af beløb, vil oplysning om beløb samt dato for transaktionen blive videresendt til betalingsmodtageren af Northern Rock Bank. Oplysninger om afsenders navn, adresse mv. vil blive videresendt i den form, de er registreret i Northern Rock Bank, eller kunden selv har registreret. Beløbsmodtager modtager disse oplysninger via eget pengeinstitut.
ii. Oplysninger opbevares hos en eventuel betalingsmodtager, i betalingsmodtagerens pengeinstitut og i Northern Rock Bank. Oplysningerne anvendes til Northern Rock Banks bogføring, i kontoudskrifter og ved eventuel senere fejlretning.
iii. Oplysninger videregives i øvrigt kun, hvor lovgivningen kræver det eller til brug for retssager mellem kunden og Northern Rock Bank. Oplysninger opbevares i 5 år.
iv. Netbank gør brug af cookies dvs. oplysninger, som Netbank lægger på kundens computer og som identificerer kundens computer over for Netbank. Cookies anvendes med det formål at overføre eller lette overførslen af kommunikation via Netbank eller for at levere funktioner/ydelser, som kunden udtrykkeligt anmoder om fx ved at acceptere "Husk brugernummer", "Gem ændringer i standardindstillinger" eller lignende. Hvis kunden har indstillet sin computer til ikke at acceptere cookies, kan der være funktioner/ydelser i Netbank, som ikke kan fungere eller ikke kan fungere optimalt.
20. Kundens ansvar
a) Xxxxxx har en selvrisiko på op til 1.200 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug af Netbank, når kundens personlige brugernummer og pinkode eller underskriftskode er anvendt, medmindre videregående ansvar følger nedenfor.
b) Kunden hæfter med op til 8.000 kr. medmindre videregående hæftelse følger nedenfor, for tab som følge af andres uberettigede brug af Netbank, hvis Northern Rock Bank godtgør, at kundens underskriftskode har været anvendt og
i. Kunden har undladt at underrette Northern Rock Bank snarest muligt efter, at kunden har fået kendskab til, at kundens underskriftskode er kommet til den uberettigedes kendskab, eller
ii. Xxxxxx har overladt sin underskriftskode til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse (hvor kundens hæftelse i øvrigt kan være ubegrænset, jf. nedenfor) eller
iii. Kunden ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.
c) Kunden hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede brug af Netbank, når kundens underskriftskode er anvendt og Northern Rock Bank godtgør, at kunden har oplyst underskriftskoden til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor kunden indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.
d) Xxxxxx er ikke ansvarlig for uberettiget brug af Netbank, der finder sted, efter at kunden har underrettet Northern Rock Bank.
e) Xxxxxx er kun ansvarlig i henhold til pkt. 22 (a), (b) og (c), såfremt transaktionerne er korrekt registreret og bogført.
f) Kunden gøres endvidere opmærksom på, at betalingsmodtager er ansvarlig for tab over for kunden, såfremt betalingsmodtageren vidste eller burde vide, at den, der har benyttet Netbank, var uberettiget til dette, ligesom Northern Rock Bank kan hæfte under visse omstændigheder, hvor en betalingsmodtager vidste eller burde vide, at en betaling var uberettiget.
g) De nærmere ansvarsregler fremgår af §§ 11 og 12 i Lov om visse betalingsmidler.
21. Northern Rocks ansvar
a) Northern Rock Bank er ansvarlig for kundens tab som følge af uberettiget brug af Netbank, med mindre andet følger af pkt. 22 eller nedenfor.
b) Northern Rock Bank er erstatningsansvarlig, hvis den på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
c) Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er Northern Rock Bank ikke ansvarlig for tab, som skyldes:
i. Nedbrud i/manglende adgang til ITsystemer eller beskadigelse af data i disse systemer, der skyldes nedennævnte begivenheder, uanset om det er Northern Rock Bank selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne;
ii. Svigt i Northern Rock Banks strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og - hacking);
iii. Strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Northern Rock Bank selv eller dens organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer en del af Northern Rock Bank;
iv. Andre omstændigheder, som er uden for Northern Rock Banks kontrol.
d) Northern Rock Banks ansvarsfrihed gælder ikke hvis:
i. Northern Rock Bank burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet.
ii. Lovgivningen under alle omstændigheder gør Northern Rock Bank ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
e) Northern Rock Bank er ikke ansvarlig for tab, der følger af:
i. Driftsforstyrrelser, der forhindrer anvendelsen af Netbank, herunder at der ikke kan etableres adgang til Netbank eller forbindelse til Northern Rock Banks edb-anlæg, eller at forbindelsen bliver afbrudt, uanset om det skyldes Northern Rock Banks fejl eller ydre omstændigheder.
ii. Spærring af kundens konti ved begrundet mistanke om misbrug af kundens konti, eller af kundens adgang til Netbank.
iii. Ændring i eller sletning af overførselsordre, som følge af indgreb fra Northern Rock Banks side.
f) Northern Rock Bank er desuden i intet tilfælde ansvarlig for indirekte tab hos kunden, herunder driftstab, rentetab, tidstab, tab af goodwill eller for skade på ting hos kunden herunder tab af data eller programmer, ej heller såfremt skaden
skyldes en defekt ved Northern Rock Banks produkt. Dette gælder, uanset om Northern Rock Bank har været underrettet om mulighed for sådanne tab, og uanset om Northern Rock Bank har udvist uagtsomhed.
22. Produktansvar
Northern Rock Bank er ikke ansvarlig for tab, der opstår som en følge af kundens in- stallering og brug af underskriftsfiler og opkobling til og anvendelse af Netbank, med mindre et sådant ansvar følger af ufravigelige regler i produktansvarsloven.
23. Generelle regler for elektronisk post (eBoks)
eBoks er en personlig postkasse på Internettet. I eBoks kan kunden modtage elektronisk post fra en række udbydere, fx kundens Netbank, kommune m.v.
a) Valg af elektronisk post
i. Disse regler fastlægger vilkårene for kundens modtagelse af elektroniske udskrifter fra Northern Rock Bank i kundens eBoks.
ii. Kunden vælger hermed, at meddelelser og udskrifter fra Northern Rock Bank fremsendes som elektronisk post til kundens eBoks, og fremsendelse af udskrifter på papir fravælges. Afhængigt af opsætningen af kundens Netbank, kan kunden i visse tilfælde fravælge enkelte af postgrupperne i eBoks. Hvis kundens Netbank ikke muliggør dette, kan det etableres ved henvendelse til Northern Rock Bank. Northern Rock Bank forbeholder sig dog ret til at sende udskrifter som papirbaseret post.
iii. Aftalen omfatter samtlige af kundens nuværende og fremtidige konti og depoter i Northern Rock Bank med de ændringer, der løbende aftales med kunden.
b) Indhold
i. Kunden vil modtage meddelelser og udskrifter som elektronisk post leveret i kundens eBoks i alle tilfælde, hvor kunden tidligere har modtaget papirbaseret post, eller har modtaget elektronisk post via Northern Rock Banks Netbank. Postgrupper, der enten har været leveret på papir eller elektronisk, leveres herefter alene til eBoks. Det er en forudsætning, at kunden opretter en eBoks.
ii. Udskriftstyperne, som kunden kan modtage i sin eBoks, udvides løbende. Alle udskrifter er inddelt i postgrupper. Det afhænger af kundens Netbank, om udvidelsen sker automatisk. Kunden kan fravælge en uønsket postgruppe ved
henvendelse til Northern Rock Bank.
iii. Via Netbank kan kunden eller dennes brugere oprette en eBoks, oprette adgang til en eksisterende eBoks via Netbank, i visse tilfælde til og framelde postgrupper, og logge på sin indbakke og mapper i eBoks og ændre tilmeldinger, redigere og slette ieBoks, dens indhold og opsætning.
iv. Kunden får først adgang til elektroniske udskrifter sendt til eBoks efter, at kunden har tilsluttet sig eBoks og i eBoks godkendt eBoksvilkårene.
v. Kunden kan vælge at få tilsendt en email, hver gang Northern Rock Bank sender elektronisk post til eBoks.
c) Opbevaring og kontrol af udskrifter i eBoks
i. Northern Rock Bank opbevarer i henhold til gældende lov indholdet af de elektroniske udskrifter, der sendes fra Northern Rock Bank til kundens eBoks.
ii. De elektroniske udskrifter opbevares i eBoks efter de gældende regler og vilkår, som kunden accepterer med eBoks.
iii. Kunden skal løbende åbne og kontrollere de udskrifter, der modtages fra Northern Rock Bank.
d) Xxxx, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger
i. Northern Rock Bank iagttager i øvrigt for elektroniske udskrifter samme regler for opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger som gælder for papirbaseret post og som følge af Northern Rock Banks almindelige regler herfor.
ii. Oplysninger videregives kun, hvor lovgivningen kræver det eller til brug for retssager mellem kunden og Northern Rock Bank.
e) Northern Rock Banks ansvar
i. Northern Rock Banks ansvar er fastlagt i kundens aftale om Netbank med tilhørende vilkår. Northern Rock Bank er ikke ansvarlig for kundens tab, der kan henføres til eBoks eller kundens brug af eBoks.
ii. Northern Rock Bank har således ikke ansvar for eBoks' funktioner eller for kundens og dennes brugeres anvendelse af disse. Dette omfatter også brugeres til- og framelding af dokumenter fra andre dokumentudbydere, og oprettelse eller sletning af mapper i eBoks.
24. Generelle vilkår for brug af netID
a) NetID
i. netID er en sikkerhedsløsning, der giver kunden mulighed for at kontakte en Tjenesteudbyders hjemmeside og via Northern Rock Banks sikkerhedssystem for Netbank at logge på hos Tjenesteudbyderen. Northern Rock Bank oplyser herefter kundens identitet over for Tjenesteudbyderen.
ii. Tjenesteudbyder får derved kundens identitet bekræftet via Northern Rock Banks Netbank, før kunden opnår adgang til Tjenesteudbyderens services, ligesom Tjenesteudbyder får mulighed for at få bistand med en kundes elektroniske indgåelse af en aftale med Tjenesteudbyderen.
iii. Ved Tjenesteudbyder forstås en erhvervsdrivende eller en offentlig myndighed, der har indgået aftale med PBS A/S om at kunne udbyde ydelser/tjenester over for Netbankkunder på internettet.
b) Indhold
i. Med netID kan kunden på en Tjenesteudbyders hjemmeside eller ved henvisning fra Northern Rock Banks hjemmeside anmode om logon hos Tjenesteudbyderen via Northern Rock Banks sikkerhedssystem, som også anvendes i Netbank. Northern Rock Bank identificerer kunden med Netbanks sikkerhedssystem via kundens brugernummer og underskriftskode, hvorefter kunden dirigeres til Tjenesteudbyderens hjemmeside med en meddelelse fra Northern Rock Bank til Tjenesteudbyder om kundens identitet.
ii. Endvidere kan kunden med netID indgå bindende aftaler med Tjenesteudbyder via internettet. Kunden identificeres overfor Tjenesteudbyder som beskrevet i pkt. 2.1. Tjenesteudbyderen sender meddelelsen/dokumentet, som ønskes accepteret af kunden, til Northern Rock Bank med identifikationsanmodningen. Kunden præsenteres for dokumentet via Netbanks identifikationssystem, og såfremt kunden accepterer indholdet via brugernummer og underskriftskode, modtager Tjenesteudbyderen dokumentet som bekræftet fra Northern Rock Bank.
iii. Brug af netID indebærer ikke logon til Netbank og har ikke sammenhæng med denne ud over identifikation via sikkerhedssystemet. netID giver ikke kunden mulighed for at foretage betalinger med Netbank. Brug af Netbank kræver separat logon i forhold til Northern Rock Banks Netbank.
iv. Det er Tjenesteudbyderens ansvar at overholde den til enhver tid gældende lovgivning og at Tjenesteudbyderens ydelser, der tilbydes via internettet, er i overensstemmelse med gældende ret.
c) Opbevaring af personlige oplysninger
i. Northern Rock Bank opbevarer i 6 måneder registrering af en kundes brug af netID. Såfremt brugen indeholder kundens godkendelse af en meddelelse/aftale med Tjenesteudbyderen opbevares dette dog i 5 år. Opbevaringen sker i overensstemmelse med de for Netbank i øvrigt gældende vilkår og videregives kun, hvor lovgivningen kræver det eller ved retssag mellem Northern Rock Bank og kunden eller kunden og Tjenesteudbyderen. Kunden eller Tjenesteudbyderen kan mod eventuelt gebyr få indsigt i med- delelser/aftaler, som man er part i.
ii. I øvrigt sker behandling af personlige oplysninger i forbindelse med brug af netID i overensstemmelse med bestemmelserne herom i kundens Netbankaftale med tilhørende vilkår.
d) Kundens ansvar
i. Kunden bærer i forhold til Northern Rock Bank risikoen for tab som følge af brug af netID. Ansvarsbestemmelsen i aftale og vilkår for Netbank pkt. 22 gælder ikke, da netID ikke omfattes af Netbank.
ii. Northern Rock Bank er således ikke ansvarlig for andres uberettigede brug af netID for kunden, herunder brug af brugernummer og underskriftskode.
iii. Kunden er dog ikke ansvarlig for uberettiget brug af netID, der finder sted efter, at Northern Rock Bank har fået underretning om, at en uberettiget har fået kendskab til en brugers underskriftskode, idet Northern Rock Banks ansvar dog er begrænset til kr. 50.000 pr. fejl eller forsømmelse herved.
iv. Kunden skal iagttage forholdsregler i relation til brug og opbevaring af brugernummer og underskriftskoden i overensstemmelse med kundens aftale om Netbank med tilhørende vilkår.
e) Northern Rock Banks ansvar
i. Northern Rock Banks ansvar er fastlagt i kundens aftale om Netbank med tilhørende vilkår, pkt. 23. Hvis Northern Rock Bank måtte have et ansvar i medfør af brugen af netID, skal kunden rette krav herom over for Tjenesteudbyderen, idet Tjenesteudbyderen skal friholde Northern Rock Bank som underleverandør til PBS A/S.
ii. 5.2 Northern Rock Bank er ikke ansvarlig for Tjenesteudbyderens ydelser eller oplysninger til kunden.