Vedtægt for Styrelsen
af Svendborg Kommunes folkeskoler
1
2
Indledning
Det følger af folkeskolelovens § 41, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 6. september 1999, at kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.
Undervisningsministeriets Vejledning nr. 169 af 8. november 1999 om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen danner udgangspunkt for indholdet i nærværende dokument.
I et bilag til vedtægten optages alle de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v., jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2.
Styrelsesvedtægten for skoleområdet i Svendborg Kommune fastsætter således sammen med bilagene en række retningslinjer for skolens virke, og kan ses som et grundlæggende arbejdsredskab for skolebestyrelsesmedlemmer og skolefolk, der har behov for et præcist og hurtigt overblik over gældende regler og bestemmel- ser fastsat af Byrådet og Udvalget for Børn og Unge i Svendborg kommune.
Vedtægten angiver rammerne for skolebestyrelsens arbejde, Pædagogisk Råd, Elevrådet og Fælles rådgivende organer – mens bilagene rammesætter den over- ordnede styring for skoleområdet, skolestrukturen, undervisningens ordning med videre.
3
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler 5
Bilag
Bilag | 1, | Skolernes struktur .................................................................................................. | 8 |
Bilag | 2, | Skoledistrikter ........................................................................................................ | 10 |
Bilag | 3, | Indskrivning til børnehaveklasse, optagelse i 1.-9.kl., principper for klassedannelse og frit skolevalg ...................................... | 1 1 |
Bilag | 4, | Retningslinier/ Rammebetingelser for arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordningerne ..................................... | 12 |
Bilag | 5, | Rammebetingelser for Helhedsskolen........................................................ | 14 |
Bilag | 6, | Undervisningens organisering ........................................................................ | 1 5 |
Bilag | 7, | Sejlads- og Kajakskolen, Natur- og Miljøskolen, Færdselsskolen | 1 6 |
Bilag | 8, | De overordnede principper for resursetildelingsmodellen .............. | 1 7 |
Bilag | 9, | Principper for resursetildeling på SFO området: 0.-3.klasse .......... | 1 8 |
Bilag | 10, | PPR og den specialpædagogiske indsats ................................................. | 20 |
Bilag | 1 1, | Undervisning af etniske minoritetselever ................................................ | 20 |
Bilag | 12, | Retningslinier for elevplaner ............................................................................ | 22 |
Bilag | 13, | Kvalitetsrapport for Svendborg Kommunale skolevæsen ................ | 23 |
Bilag | 14, | Retningslinier for befordring af skoleelever .......................................... | 24 |
Bilag | 15, | Skolebiblioteksordning ...................................................................................... | 25 |
Bilag | 16, | Læseplaner .............................................................................................................. | 26 |
Bilag | 1 7, | Overenskomst indgået med dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder ........................................................................................ | 26 |
Bilag | 18, | Hjemmeundervisning .......................................................................................... | 26 |
4
Vedtægt for Styrelsen
af Svendborg Kommunes folkeskoler
Kapitel 1, Skolebestyrelsen - Sammensætning og valg
§ 1.
Skolebestyrelsen ved hver skole består af 7 forældre- repræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter.
Stk. 2. Bestyrelsen ved Den Nye Heldagsskole skal følge Vedtægt for styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler, dog med undtagelse af bestyrelsessam- mensætningen. Den ny skoles bestyrelse består af 1 forældrerepræsentant, 2 medarbejderrepræsentanter, 1 elevrådsrepræsentant, 1 skoleleder fra én af de øvrige folkeskoler (udpeges af skolechefen), 1 repræsentant for erhvervsskoleområdet i Svendborg (udpeges af chefen for Børn og Unge med særlige behov) samt 1 repræsentant med særlig faglig indsigt i området (ud- peges af chefen for Børn og Unge med særlige behov). Stk. 3. Bestyrelsen ved Byhaveskolen skal følge Ved- tægt for styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler, dog med undtagelse af antal af forældrere- præsentanter.
Byhaveskolens bestyrelse består af 5 forældrerepræ- sentanter og 2 medarbejderrepræsentanter. *Note Stk.4. Ved skoler med en specialklasserække skal forældrerepræsentationen fra denne udgøre mindst en af de syv forældrerepræsentanter.
Stk. 5. Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af forhandlingerne, der angår sager vedrørende enkeltpersoner.
§ 2.
Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere vælges efter reglerne i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af 3. februar 2010 (Skolebestyrelses- bekendtgørelsen), hvortil henvises. hflps://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000. aspx?id=130074
Stk.1 Der er mulighed for forskudte valg til skolebesty- relserne.
Stk.2. Ved skolebestyrelser med 5 forældrerepræsen- tanter skal der besættes 3 pladser ved forskudte valg. Ved skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter skal der besættes 4 pladser ved forskudte valg.
§ 3.
Medarbejderne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, til en fælles valghandling. Alle medarbej-
dere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har to stemmer. De 2 medarbejdere, der har fået flest og næst flest stemmer, er valgt. 2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde.
Ved flere end 2 kandidater skal afstemningen være skriftlig.
Stk. 2. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/ elevforsamlingen.
Stk. 3. Valg i henhold til stk. 1 og stk. 2 gælder for et skoleår og finder sted inden skoleårets start.
§ 4.
På skolebestyrelsens første møde vælger de stemme- berettigede medlemmer én af forældrerepræsentan- terne som formand ved bunden flertalsvalg.
§ 5.
Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. Stk. 2. Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at del- tage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem.
§ 6.
Er et medlem forhindret i at deltage i et skolebestyrel- sesmøde, deltager så vidt muligt stedfortræderen.
§ 7.
Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelsen af punkter til dagsordenen.
Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne.
*Der er i en forsøgsordning indtil næste skolebestyrelsesvalg etableret en fælles bestyrelse for Center Byhaven, for skole- dag og døgn. Den fælles bestyrelse består udover Byhaveskolens skolebestyrelse af 6 medlemmer fra Byhavens øvrige specialtilbud. Forsøgsordningen blev godkendt i september 2011, således at bestyrelsen trådte i kraft fra Byrådets godkendelse og indtil 31. juli 2014.
5
§ 8.
Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel.
Stk. 2. Formanden fastsætter dagsorden for møderne og sender senest 4 hverdage inden mødet til medlem- merne en dagsorden med eventuelle bilag. Såfremt
et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 6 dage før mødet afholdes.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlem- merne om de sager, der skal behandles på mødet.
§ 9.
Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede.
§ 10.
Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstem- ninger, når de er personligt til stede under
disse.
§ 11.
Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Stk. 2. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
§ 12.
Der føres referat over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsreferatet anføres for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. Beslutningsreferatet skal godkendes på næstfølgende møde.
Stk. 2. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfat- telser tilført referatet og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger.
Stk. 3. Skolens ledelse varetager bestyrelsens sekre- tærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 4. Skolebestyrelsens korrespondance skal frem- sendes gennem skolens ledelse.
§ 13.
Skolebestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 14.
Der udbetales ikke diæter/vederlag for deltagelse i skolebestyrelsesarbejde.
6
Kapitel 2, Skolebestyrelses beføjelser
§ 15.
Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed i møder og inden for de mål og rammer, der er fastsat af Byrådet og som fremgår af bilag til denne vedtægt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen delegerer sine beføjelser i henhold til lov om folkeskolen til skolebestyrelserne bortset fra
- Bevillingskompetence
- Arbejdsgiverkompetence
- Godkendelse af læseplaner
- Godkendelse af ferieplaner
Se yderligere skolebestyrelsesbekendtgørelsen
hflps://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000. aspx?id=130074&exp=1
Kapitel 3, Pædagogisk Råd
§ 16.
Det pædagogiske råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædago- giske opgaver på skolen med undtagelse af timeløn- nede vikarer. Skolens ledelse er medlem af rådet. Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder.
Medarbejdere, der underviser på flere skoler, har dog kun mødepligt på én skole.
Stk. 2. Rådet er rådgivende for skolens ledelse. Det skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges det af skolens leder eller af skolebestyrelsen. Rådet kan af egen drift udtale sig om pædagogiske forhold af betydning for skolen.
Stk. 3. Rådets udtalelser fremsendes gennem skolens leder.
Mødeledelse
§ 17.
Rådet vælger selv sin mødeleder. Til at varetage møde- lederens funktioner ved dennes forfald skal der vælges en stedfortræder.
Stk. 2. Valget gælder for et skoleår.
Mødevirksomhed
§ 18.
Det pædagogiske råd holder møde, når det ønskes af skolens leder. Skolens leder har altid ret til at få punk- ter optaget på dagsordenen.
Stk. 2. Den valgte mødeleder eller en verdedel af rådets medlemmer kan altid forlange rådet indkaldt til møde med angivelse af punkter til dagsorden.
Rådets møder afholdes som regel uden for undervis- ningstiden.
Stk. 3. Skolens leder og mødelederen fastsætter tid og sted for møderne, indkalder medlemmerne og fastsæt- ter dagsordenen.
Referat
§ 19.
Mødelederen – eventuelt en valgt sekretær – fører under mødet rådets referat. Mindretal kan forlange deres opfattelse tilføjet referatet og medsendt rådets udtalelser.
Forretningsorden
§ 20.
Det pædagogiske råd fastsætter i øvrigt selv sin for- retningsorden.
Kapitel 4, Elevråd
§ 21.
Ved hver skole dannes et elevråd.
Stk. 2. Eleverne afgør selv sammensætningen af og valg til elevrådet.
Kapitel 5, Fælles rådgivende organer
§ 22.
Der etableres et dialogforum.
Udvalget for Børn og Unge afholder min. 2 dialogmøder med deltagelse af skolebestyrelsesrepræsentanter og skoleleder.
Stk. 3. Udvalget for Børn og Unge kan ad hoc indkalde til møder med enkelte skolebestyrelser.
Kapitel 6
§ 23.
Denne vedtægt træder i kraft 20.12 2011.
7
Bilag 1 Skolernes struktur
Skolens navn | Trin | Specialtilbud |
Issø-skolen | 2 matrikler Afd. Kirkeby 0.-3. kl. Afd. Stenstrup afd. 4.-9. kl. | Specialklasserække for mellemtrin og udskoling |
Nymarksskolen | 2 matrikler 7.-10. kl. 10. kl. er placeret på Vestre Skole | Specialklasserækker for udskolingen 9.-10. I - klasse Læsekompetencecenter |
Rantzausminde Skole | 0.-9. kl. | Ingen |
Skårup Skole | 0.-9. kl. | Heldagsklassen |
Stokkebækskolen | 3 matrikler Afd. Gudbjerg 0.-6.kl. Afd. Hesselager 0.-6.kl. Afd. Gudme afd. 0.-9. kl. | Ingen |
Thurø Skole | 0.-6. kl. | Ingen |
Tved Skole | 0.-6. kl. | Ingen |
Tåsinge Skolen | 2 matrikler Afd. Lundby 0.-6. kl. Afd. Sundhøj. 0.-9. kl. | Centerafdelingen for børn med gennemgribende udviklingsfor- styrrelser. ADHD Afdelingen Centerafdelingen for børn med tale/ sprog vanskeligheder |
Vestermarkskolen | 2 matrikler Afd. Skolebakken 0.-6. kl. Afd. Faaborgvej 0.-9. kl. | Værkstedsklasse Overgangsklassen |
Vestre | 0.-6. kl. | Ingen |
Ørkildskolen | 0.-6. kl. 2 matrikler Afd. Byen Afd. Øst | Funktionsklasser Specialklasser |
8
Modtagelsesklasser | Skoleleder | Xxxxx børn pr. 1.4.12 |
Xxxxxx Xxxxxxxx | 417 | |
Modtagelsesklasser | Xxxxxx Xxxxxxxx | 748 |
Xxxxxx Xxxxxxx | 513 | |
Xxxx Xxxxxx Xxxxxx | 462 | |
Xxxxxx Xxxxxxxx | 503 | |
Xxxx Xxxxxx | 310 | |
Xxxxxx Xxxxxxxxxxx | 282 | |
Xxxxxx Xxxx | 821 incl Centerafd. | |
Xxxx Xxxxxxx | 369 | |
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxxx | 332 | |
Modtagelsesklasser | Xxx Xxxxxxx | 716 |
9
Bilag 2
Skoledistrikter i Svendborg Kommune 2011
Nymarkskolen er udskolingsskole (7.-9 Kl.) for Tved, Ørkild og Thurø skoledistrikter samt 10. klassescenter for hele kommunen.
xxxx://xxx.xxxxxxxxx.xx/xxxxx/Xxxxxxxxx%00xxxxxxx/Xxxx%00xx%00Xxxx/Xxxxx%00xx%00Xxxxxxxxx/ Skoler/Vejregister.pdf
10
Bilag 3
Indskrivning til børnehaveklasse, op- tagelse i 1.-9.kl., principper for klasse- dannelse og frit skolevalg
Børnehaveklasser:
Indskrivning og optagelse af elever fra skoledistriktet ved skolestart foregår elektronisk til distriktsskolen. Indskrivning til børnehaveklasse udenfor skoledistrik- tet kan ikke imødekommes, når børnetallet i en klasse herved kommer til at overstige 24 børn.
Principper for klassedannelse:
En klasses størrelse er maksimalt 26 børn.
Såfremt skolen i særlige tilfælde ønsker et højere elevtal i klassen, ansøger skolen med udtalelse fra sko- lebestyrelsen herom til Udvalget for Børn og Unge. Det afgøres politisk, om der kan tillades et højere elevtal end 26 - dog ikke over 30 iht. folkeskolelovens § 17.
Frit skolevalg:
Der er frit skolevalg. Skolelederne træffer afgørelsen efter de af Svendborg Byråd fastlagte rammer, således at barn nr. 25 i en klasse fra et andet skoledistrikt ikke kan optages.
Forældre har krav på at få deres barn optaget i en fol- keskole efter eget valg i deres bopælskommune eller en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole iht. folkeskolelovens § 36 stk. 3. Udover retten til frit skolevalg opretholdes forældrenes ubetingede ret til barnets optagelse i distriktsskolen og den eksiste- rende ret til at forblive i en bestemt skole ved flytning indenfor kommunen eller en anden kommune.
Hvis forældrene har valgt en anden skole end distrikts- skolen, herunder en fri grundskole eller efterskole, og efterfølgende ønsker at barnet optages i distriktssko- len, har barnet ikke ubetinget ret til at blive optaget på distriktsskolen. Optagelsen vil i lighed med reglerne om frit valg afhænge af de nærmere retningslinjer og skolens kapacitet.
Optagelse i børnehaveklasse –
9. klasse udenfor skoledistriktet:
Optagelse i børnehaveklasse – 9. klasse udenfor skole- distriktet kan ikke imødekommes, når børnetallet i en klasse herved kommer til at overstige 24 børn.
Optagelse i 10. klasse udenfor skoledistriktet:
Optagelse af elever i 10. klasse uden for kommunen kan ikke imødekommes, når børnetallet i en klasse herved kommer til at overstige 24 børn.
Hvis der er fiere ansøgere end ledige pladser, optages eleverne eЯer følgende prioritering:
• Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner
• Børn, der i forbindelse med overgangsordninger ved ny skolestruktur pr. 1.8.2011 er placeret på anden skole end bopælens distriktsskole, og som har sø- skende på bopælens distriktsskole, har fortrinsret til bopælens distriktsskole
• Børn, der i forbindelse med overgangsordninger ved ny skolestruktur pr. 1.8.2011 er placeret på anden skole end bopælens distriktsskole har fortrinsret til bopælens distriktsskole
• Søskende til børn på skolen går forud for andre
• Børn, der bor tættere på skolen går forud for børn, der bor længere væk
• Lodtrækning i det omfang objektive hensyn ikke fører til en prioritetsorden
Kommunen yder ikke fri befordring, hvis forældrene vælger anden skole end distriktsskolen i eller udenfor bopælskommunen. Kommunen anvender de af under- visningsministeren fastsatte regler om bopælskommu- nens betaling til skolekommunen.
11
Bilag 4
Retningslinier/ Rammebetingelser for arbejdet med mål- og indholdsbe- skrivelser i skolefritidsordningerne.
I Svendborg Kommunes Formål for dagtilbud og skole frem mod 2014 er det barnesyn, dannelsessyn og læ- ringssyn beskrevet, som skal danne udgangspunkt for det pædagogiske arbejde i skolefritidsordningerne i kommunen. Samtidig er det kendetegn for de 0-9 årige og de efterflg. pejlemærker, der især skal inddrages i forhold til, hvad praksis skal fokusere på.
Byrådet i Svendborg Kommune ønsker jf. folkeskolelo- vens § 40, stk. 5 at uddelegere til skolebestyrelserne at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for de enkelte skolefritidsordninger.
Byrådet fastsæfler følgende rammer for mål- og indholdsbeskrivelserne:
1. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvilke skolefritidsordninger der er i kommunen, og hvilke klassetrin samt eventuelt tillige alderstrin den enkelte skolefritidsordning omfatter.
2. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan skolefritidsordningerne medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. servicelovens § 19, stk. 2.
3. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal inden for rammer- ne af folkeskolens formål angive mål for samspillet mellem skolefritidsordningens aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Beskrivelsen skal endvidere angive den overord- nede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefri- tidsordningen.
Det skal blandt andet fremgå af mål- og indholdsbe- skrivelsen, i hvilket omfang og på hvilken måde skole- fritidsordningen
a) tilbyder lektiestøtte,
b) gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsæt- ninger m.v. og
c) inddrager krop og bevægelse i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idræts- foreninger eller lignende.
4. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal indeholde over- vejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen.
5. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder ved videregivelse af oplysninger om børnene. Beskrivelsen skal i de tilfælde, hvor børnene starter i skolefritidsordnin- gen på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med skoleårets start i børnehaveklassen, angive, om og i givet fald på hvilken måde arbejdet med dagtilbud- denes pædagogiske læreplaner videreføres indtil skoleårets start.
Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skole- fritidsordning gennem skolebestyrelsens principper, ledelsens og medarbejdernes beslutninger samt i samarbejde med forældrene i det daglige pædagogi- ske arbejde.
Mål- og indholdsbeskrivelserne behandles gennem Kvalitetsrapporten for Svendborg Kommunale sko- levæsen.
12
13
Bilag 5
Rammebetingelser for Helhedsskolen
I skoleåret 2011/2012 beskriver skolerne gennem stu- diekredsarbejde en Helhedsskolemodel på egen skole. Disse politisk besluttede rammebetingelser danner udgangspunkt for studiekredsarbejdet:
Rammebetingelser for Helhedsskolen
Formålet for Dagtilbud og Skole frem mod 2014 og rammebetingelserne for arbejdet med mål - og ind- holdsbetingelser for SFO er udgangspunktet for den rammesætning, der er for arbejdet med Helhedsskolen. Helhedsskolen er en skoledag med 6 timer med mere undervisning, plads til leg, faglig fordybelse, fysisk aktivitet og kreativ udfoldelse.
Fra Formålet for Skole og Dagtilbud fokuseres der på fire særlige kompetencer:
• Kreativitet
• Innovation
• Problemløsning
• Samarbejde
Disse fire kompetencer indarbejdes i Helhedsskole- tænkningen, og der arbejdes med at skabe:
• faglig fordybelse
• gode relationer
• inklusion
• udeskole
• xxxxxxx og trivsel
Den pædagogiske/ indholdsmæssige ramme:
• Børnene oplever, at deres læring og udvikling kvali- ficeres bedst muligt gennem lærerens og pædago- gens forskellige kompetencer
• Børnene får i fællesskabet mulighed for at udvikle selvværd og selvtillid
• Det inkluderende fællesskab har særlig betydning for udviklingen af personlige, faglige, sociale og interkulturelle kompetencer
• Trivsel, læring og udvikling er hinandens forudsæt- ninger. Trivsel er afhængig af gode relationer mellem børn og voksne, børn og børn samt voksne og børn. Børn og unge er i miljøer, hvor konflikter og modsæt- ninger håndteres professionelt i et samarbejde
• Barnet tilegner sig viden og erfaringer gennem leg og tilrettelagte aktiviteter og undervisning
• Børnene oplever udfordringer og forpligtende fællesskaber, så de udvikler deres intellektuelle, musiske, praktiske, motoriske, personlige, faglige og sociale kompetencer
• Mangfoldighed i læringsrummet
Den organisatoriske/ strukturelle ramme:
• Helhedsorienteret udnyttelse af de fysiske rammer
• Helhedsorienteret tænkning i forhold til det sam- lede budget
• Personalemæssig kontinuitet i hele indskolingen
• Et fundament for den inkluderende skole med en fleksibel resurse til indsats, hvor det er påkrævet
• Børnene oplever dagen i skolen som en sammen- hængende helhed
• Der foregår et tæt dialogbaseret og forpligtende samarbejde med forældre, så de oplever skolen som en samlet helhed med hensyn til daglig kontakt, møder m.v.
14
Bilag 6
Undervisningens organisering
• Kommunalbestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for elevernes undervisningstimetal.
• Inden for disse rammer fastsætter skolebestyrelsen principper for undervisningens organisering, herunder for elevernes timetal på hvert klassetrin.
• Skolelederen foretager den konkrete timetildeling inden for de principper, skolebestyrelsen har fastsat.
a) Der tilbydes obligatorisk svømmeundervisning på én årgang. Den enkelte skole beslutter selv på
hvilken årgang, og hvordan svømmeundervisningen tilrettelægges
b) Undervisning og aktiviteter udenfor skolens fysiske rammer (jvf. folkeskolelovens § 16, stk. 5, & 6):
Til brug for praktikophold, lejrskoler, hytteture, skolerejser, ekskursioner, institutionsbesøg og lignende kan undervisningen omlægges efter prin- cipper fastlagt af skolebestyrelsen efter indstilling fra skolelederen.
Kommunalbestyrelsen har delegeret til skolebesty- relserne at træffe beslutning om, at der kan opkræves forældrebetaling til forplejning svarende til sparet hjemmeforbrug, jf. folkeskolelovens
§ 50 stk. 8.
c) Frivillig undervisning § 3 stk. 3 Kommunalbestyrelsen har delegeret til skolebe- styrelserne at træffe beslutning om, at der kan opkræves betaling i forhold til frivillig undervisning i fritiden og voksne, der deltager i folkeskolens under- visning på 8.-10. klassetrin samt kulturcenteraktivi- teter i henhold til folkeskolelovens § 3, stk.3, 5 og 6.
d) Konfirmationsforberedelse: Konfirmationsforberedelse gennemføres på
7. årgang. Området reguleres af Folkeskolelovens
§ 53 og vejledning nr. 7 af 11. januar 1990 om fast- sættelse af tiden til konfirmationsforberedelse og finder sted i samarbejde med præsterne.
15
Bilag 7
Sejlads- og Kajakskolen
Sejlads- og Kajakskolen holder til ved Thurø Bund Spej- dercenter, Grastenvej 204 c.
Målgruppe: Sejlads- og Kajakskolen er primært et tilbud til skolerne i Svendborg Kommune.
6. kl. tilbydes et 1- årigt forløb (p- fags aktivitet)
5. kl. tilbydes engangsbesøg (samtlige 5.klasser i kom- munen får hver en dag på centeret)
Idrætsskolerne bruger tilbuddet fra august 2012. Engangsbesøg for alle klasser er en mulighed efter aftale.
1.-4. kl. anvender sejlads- og kajakskolen til flg. aktiviteter:
vandkantsaktiviteter med robåde – kanoer – kajakker – fiskeri på meget lavt vand (60 cm.)
Sejlads- og Kajakskolen benyttes af andre skoleformer og af andre kommuner.
Svendborg Natur- og Miljøskole
Svendborg Natur- og Miljøskole holder til på Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00.
Målgruppe: Svendborg Natur- og Miljøskole er primært et tilbud til skolerne i Svendborg Kommune.
Undervisningen retter sig især mod fagene Natur og teknik og biologi samt andre fag/emner, der relaterer sig til det ”biologiske felt”.
Udover undervisningen af elever fra kommunens skoler kan Natur- og Miljøskolen:
• rådgive elever og lærere i forbindelse med klasser- nes forberedelse af besøg på Natur- og Miljøskolen,
• afholde faglige kurser for kommunens lærere,
• rådgive kommunens lærere i forbindelse med opbygning af biologi- og natur/teknik faciliteter på skolerne,
• være med til at udvikle fagene pædagogisk og fag- ligt.
Færdselsskolen
Svendborg kommunale Færdselsskole holder til på Xxxxxxxxxx 000.
Målgruppe: Færdselsskolen henvender sig til eleverne i 3. og 4. klasse
Når skolebørnene starter i 3. klasse, kommer de på et halvanden times besøg på skolen - til teori og for at prø- ve en bane, som i miniformat minder om den hverdag, de færdes i ude i trafikken.
Eleverne kommer endnu en tur på færdselsskolen, inden de slutter i 4. klasse.
Færdselsskolen sørger for at sende information til klasselærerne inden eleverne kommer ud på Færdsels- skolen. Efterfølgende følger lærerne op i forhold til den lovpligtige færdselsundervisning.
16
Bilag 8
De overordnede principper for resursetildelingsmodellen tager sit udgangspunkt i, at
• ledelse, budgetansvar og kompetence følges ad
• flest mulige ressourcer placeres decentralt på sko- lerne
• modellen skal være enkel og gennemskuelig
• når barnet flytter, så flytter pengene med
• skolerne sikres størst muligt økonomisk råderum og incitament til at skabe behovsbestemte og fleksible tilbud
• modellen skal understøtte arbejdet med en tidlig, sammenhængende og målrettet indsats i forhold til børn med særlige behov. Dette er nærmere beskre- vet i handleguide for ”Vores fælles børn - fra bekym- ring til handling”.
• følgende socioøkonomiske faktorer skal medreg- nes i ressourcetildelingen: Forældres civile status, beskæftigelsesstatus, højeste gennemførte uddan- nelse, samlede bruttoindkomst, samt om forældrene er indvandrere/efterkommere
• der gives en grundtildeling pr. skole og en tildeling pr. elev.
• elevtildelingen tildeles efter en differentieret takst pr. barn i forhold til folkeskolens opdeling i tre faser omfattende bh.kl. - 3. kl., 4. - 6. kl., 7. - 9. kl. samt 10. kl.
• at grundtildelingen tager højde for de faktiske, bygningsmæssige driftsudgifter (rengøring, energi- forbrug og indvendig vedligehold) eksklusiv klima- skærm/udvendig vedligeholdelse, på de enkelte matrikler i en harmoniseret tilgang.
Følgende områder er som udgangs- punkt indeholdt i resursetildelingen:
• alle resurser til undervisningen på almenområdet
• øvrig drift
Følgende områder er normerings- styrede og tildeles separat:
Integrerede specialtilbud: Specialklasser, Heldagsklas- sen, Værkstedsklassen, Overgangsordningen, I-klasser, modtageklasser, ADHD-klassen og funktionsklassen, støtte til handicappede elever på Rantzausminde Skole.
17
Bilag 9
Principper for resursetildeling på SFO området: 0.-3.klasse
Indledning
Tildelingen sker for et skoleår ad gangen og afhænger af det faktiske antal indskrevne børn pr. 5. september.
Grundlag
Udgangspunktet er en årsnorms beregning med et separat morgenmodul samt et heldagsmodul.
Tildelingen gives i forhold til en åbningstid på 20 timer om ugen på skoledage og 50 timer på skolefridage
Det faktiske indskrevne børnetal pr. 5. september dan- ner grundlag for resursetildeling for det pågældende skoleår.
Åbningstider
Som udgangspunkt er der åbent i SFO fra kl. 06.30 til første lektions start og fra sidste lektions afslutning til kl.16.30.
Den enkelte skole fastsætter selv åbningstiden efter eget behov ud fra den økonomiske ramme.
Antal skoledage
• Skoledagene ligger fast på 200 dage
• Skolefridagene er fastsat til 50 dage. De SFO’er, der har opsamling, har 50 skolefridage, de
øvrige har 35 skolefridage.
Lukkedage uden mulighed for opsamling
• Grundlovsdag
• Dagen efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx
• 24. og 31. december
Lukkedage med mulighed for opsamling: Lukkedage med mulighed for opsamling afregnes pr. barn
• Hverdagene mellem jul og nytår.
• 2 uger i sommerferien
Det aftales i samarbejde med skolebestyrelsen, hvilke uger der skal være lukket i sommerferien. Ønsker en SF0 at holde lukket i 3 uger, kan opsamlin- gen aftales individuelt.
Tildelingsramme
Der tildeles et grundbeløb pr. barn.
Der tildeles yderligere et fast beløb til flermatrikelsko- ler med kun et spor pr. matrikel.
Inklusionsmidlerne tildeles efter følgende socioøkono- miske faktorer: forældrenes civile status, beskæftigelses status, højeste gennemførte uddan- nelse, samlede brutto indkomst samt om forældre er indvandrede/ efterkommere.
Der tildeles et fast beløb pr. barn til opsamlings SFO’en ud fra tidligere års statistik.
Vikardækning
I den samlede resurse er indeholdt lønkroner til vikar- dækning.
Tildeling af ledelsestid
Der tages udgangspunkt i et grundtimetal. Grundti- metallet er 400 timer plus en faktor på 3 for det antal børn, der er i SFO’en. I timetallet er indeholdt basisop- gaver.
Tid til øvrige ledelsesopgaver aftales med skole- lederen.
På flermatrikelskoler tillægges 100 timer til tid til SFO ledelse på grund af opgavens kompleksitet på Vester- markskolen, Issø-Skolen, Ørkildskolen og Tåsingesko- len. Der tillægges 150 timer til tid til SFO-ledelse på Stokkebækskolen.
18
19
Bilag 10
PPR og den specialpædagogiske indsats
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Svendborg og Ærø
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning – eller PPR – er en tværfaglig rådgivningsinstans, som rådgiver dagtilbud, skoler og forældre om børn og unge mellem 0-18 år.
PPR’S opgaver:
PPR’s primær opgaver er i forhold til Folkeskolelo- ven, at give almen og specialpædagogisk rådgivning,
vejledning, undersøgelse og vurdering – samt forslag til videre foranstaltning.
PPR understøtter og fremmer en inkluderende praksis i dagtilbud og skoler via en dialog og rådgivning / vejled- ningsbaseret bistand.
PPR’s ydelser retter sig mod børn og unge med
• Specifikke indlæringsvanskeligheder
• Forsinket udvikling / generelle indlæringsvanskelig- heder
• Tale-, sprog- og kommunikationsvanskeligheder
• Høre- og synsvanskeligheder
• Adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder
• Neurologiske vanskeligheder og gennemgribende udviklingsforstyrrelser
• Motoriske vanskeligheder
Kvalitetsstandard/SamarbejdsaЯale mellem dagtilbud/skoler og PPR
Der indgås samarbejdsaftaler mellem skolerne og PPR. Med baggrund i en overordnet kvalitetsstandard / sam- arbejdsaftale og en forventningsafstemning udformes hvert år en udmøntningsdel, således at arbejdet kan tilpasses det enkelte områdes behov. Denne dialogba- serede udmøntningsdel evalueres og videreudvikles fremadrettet.
I praksis planlægges / aftales det konkrete arbejde via to mødeformer:
• Det Konsultative Interne Møde (K.I.M.)
• Møde i den tværfaglige gruppe
På møderne drøftes problemstillinger omkring en- kelte børn / unge eller grupper af børn / unge og et af følgende tiltag iværksættes:
• Konkret tiltag i eget dagtilbud eller skoleregi
• Konsultativt forløb i samarbejde med dagtilbud / skole / forældre og PPR
• Indstilling til PPR i samarbejde med forældre m.h.p. vurdering / undersøgelse / undervisning / interven- tion
• I regi som Familieafdelingen, Sundhedsplejen, Specialrådgivningen, Det børnepsykiatriske Hus eller anden instans
Kompetenceudvikling for personale i dagtilbud og på skoler
PPR’s personale understøtter kompetenceudviklingen for personale i dagtilbud og på skoler.
I samarbejdsaftalen udformes ønsker / behov fra dag- tilbud og skoler.
Herefter planlægges, hvilke konkrete kompetence- udviklingsforløb PPR forestår og gennemfører i et område eller på tværs af flere områder.
Bilag 11
Undervisning af etniske minoritetselever
”Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens under- visning, lærer dansk”.
Undervisningen i Dansk som Andetsprog gives i henhold til bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006 jf. i øvrigt Folkeskolens § 5 gennemført i medfør af lov nr. 504 af 24. juni 2005.
Undervisningen tilrettelægges i henhold til FÆLLES MÅL Faghæfte 19 Dansk som Andetsprog 2009.
20
I Svendborg kommune er modtagelsesklasserne fra skoleåret 2011 fordelt således:
Følgende modtagelsesklasser er på Ørkildskolen
Modtagelsesklasse | Elevtal | Antal klasser | Lektioner/pr. uge | U-timer |
BHklasse | 1 | 20/600 U-timer | ||
Indskoling 1-3 | 1 | 24/720 U-timer | ||
Mellemtrin 4-6 | 1 | 26/780 U-timer |
Følgende modtagelsesklasse på Nymarkskolen
Modtagelsesklasse | Elevtal | Antal klasser | Lektioner/pr. uge | U-timer |
Udskoling 7-9 | 1 | 28/840 U-timer |
Eleverne i modtagelsesklasser gennemgår basisforløb i dansk i et selvstændigt sammenhængende undervis- ningsforløb i modtagelsesklasser eller på hold.
Sigtet med denne undervisning er at bibringe eleverne de basale dansksproglige forudsætninger for med udbytte at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse.
Elevtallet i modtagelsesklasser må ikke overstige 12 ved skoleårets begyndelse, medmindre klassen
undervises af 2 lærere i fællesskab. Det skal tilstræ- bes, at elevtallet ikke i løbet af skoleåret kommer til at overstige 12. En modtagelsesklasse må højst spænde over 3 klassetrin.
Xxxxxx som ankommer til DK, efter de er fyldt 14 år, vil i mange tilfælde ikke kunne nå at tilegne sig dansk på et niveau, hvor de kan følge undervisningen i en almindelig klasse i alle fag. Undervisningen skal være tilrettelagt efter elevernes særlige forudsætninger. Der lægges vægt på emnet; uddannelses – erhvervs og arbejdsmar- kedsorientering.
Nytilflyttede etniske minoritetselever – flygtninge og familiesammenførte indskrives decentralt på den
enkelte skole. Der er udarbejdet indskrivningsskema til dette brug.
Dansk som Andetsprog
I Svendborg kommune tildeles resurser til denne under- visning ud fra resursetildelingsmodellen for skoleom- rådet.
Typologiseringer
Svendborg Kommune anvender samtlige skoler et lo- kalt udviklet typologiseringsværktøj, der typebestem- mer DSA kompetencer hos de etniske minoritetselever. Denne typebestemmelse indgår ved skolernes interne resursefordeling af DSA resurser.
Modersmålsundervisning
Svendborg Kommune følger Lov om folkeskolen § 5 stk. 7 og § 30 bekendtgørelse nr. 730 af 21. juni 2000 som er ændret ved lov nr. 412 af 6. juni 2002, heri fast- sættes:
§ 1 Undervisningspligtige børn, der forsørges af en i Danmark bosiddende person, der er statsborger i en anden medlemsstat i den Europæiske Union eller i en stat, der er omfattet af aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt børn af fær- øsk- eller grønlandsktalende forældre, skal tilbydes modersmålsundervisning. Forældrene skal orienteres om de lokale muligheder for modersmålsundervisning. Er der mindst 12 elever og en kvalificeret lærer jf. § 6, skal kommunalbestyrelsen oprette sådan undervisning. Hvis der ikke er tilstrækkeligt antal elever, henvises eleven til anden skole evt. i en nabokommune.
21
Bilag 12
Retningslinier for elevplaner Formål:
Elevplanen skal
• være et arbejdsredskab i den løbende evaluering af den enkelte elevs faglige og sociale udvikling i be- stræbelsen på at fremme elevens læring og udbytte af undervisningen
• bidrage til at sikre tilrettelæggelse af en undervis- ning, der rummer udfordringer for alle elever
• fungere som intern dokumentation
• være omdrejningspunkt for samarbejdet med forældrene om understøttelse af elevens faglige og sociale udvikling
Mål:
Elevplanen skal
• tydeliggøre den enkelte elevs udbytte af undervis- ningen
Kommentarer til formålet:
Være et arbejdsredskab i den løbende evaluering af den enkelte elevs faglige og sociale udvikling i be- stræbelsen på at fremme elevens læring og udbytte af undervisningen, jævnfør §13 stk. 2 og §18 stk. 4
I den løbende evaluering benytter teamet elevplaner til at skriftliggøre registreringer (fx test), andre evalu- eringer samt beslutninger om opfølgning. Status på elevplanen forelægges forældrene minimum en gang om året.
Bidrage til at sikre tilrettelæggelse af en undervisning, der rummer udfordringer for alle elever jævnfør 13 stk. 2 og 18 stk. 2
Gennem tilrettelæggelse af den differentierede under- visning, sikres det, at alle elever udfordres.
Fungere som intern dokumentation
Elevplanen indgår i teamets dokumentation overfor skoleledelsen i forhold til elever, hvis situation begrun- der individuelle tiltag.
Det er et kommunalt krav, at der i elevplanen forelig- ger beskrivelser af tiltag i de tilfælde, hvor en elev ikke opfylder et af forvaltningen fastsat minimumskrav (fx i læsning).
Være omdrejningspunkt for samarbejdet med foræl- drene om understøttelse af elevens faglige og sociale udvikling jævnfør §13 stk. 1 og 2
I relation til skole-hjemsamarbejdet udgør den enkelte elevplan det skriftlige udgangspunkt for dialogen mellem skole og hjem om elevens faglige og sociale udvikling.
Teamet skal tilstræbe, at elevplanen – eller teamets udspil hertil – forelægges for eleven og forældrene umiddelbart forud for en skole-hjemsamtale.
Herved sikres det, at skole-hjemsamtaler tager ud- gangspunkt i en konkret beskrivelse af elevens faglige og sociale niveau.
Det er et krav, at planen foreligger i forbindelse med skole-hjemsamtalerne, der gennemføres minimum én gang om året.
Udformning af elevplanen:
Det besluttes af den enkelte skole og skolebestyrelse, hvordan udformningen af elevplanen skal være.
Én elevplan:
Det er vigtigt at fastslå, at der ikke skal laves en elev- plan for hvert fag, men der skal være bidrag fra alle fag i én elevplan. Det betyder, at lærerne omkring de enkelte klasser / årgange skal bidrage til den elevplan, der udarbejdes for den enkelte elev, og som klasselæreren koordinerer.
Tidsplan:
Elevplanen udleveres i forbindelse med skole-hjem samarbejdet minimum en gang om året.
Evaluering:
Ovenstående retningslinier evalueres løbende.
22
Bilag 13
Kvalitetsrapport for Svendborg Kommunale skolevæsen
Lovgrundlag Folkeskoleloven LBK Nr. 1195 af 30.11.2006 § 40a BEK. Nr. 162 af 22.02.2007
Kvalitetsrapporten er et værktøj, som sikrer systema- tisk dokumentation og samarbejde mellem lokale poli- tikere, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen.
Byrådet har ansvar for at udarbejde den årlige kva- litetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive det netop afsluttede skoleår og skal senest behandles på et møde i Byrådet den 31. marts hvert år.
Kvalitetsrapporten skal indeholde en sammenfattende vurdering af det faglige niveau på:
• den enkelte skole
• for det samlede skolevæsen i kommunen
Vurderingen baseres på oplysninger om:
• rammebetingelser (antal skoler, elever, timer m.v.)
• pædagogiske processer (evaluering, skole-hjem- samarbejde m.v.)
• resultater (karakterer, testresultater, overgangs- frekvenser m.v.)
Endelig skal kvalitetsrapporten beskrive den opfølg- ning, Byrådet har foretaget på baggrund af den seneste kvalitetsrapport.
Det er Byrådet, som tilrettelægger arbejdet med kvalitetsrapporten. Byrådet skal forinden sin drøftelse af kvalitetsrapporten indhente en udtalelse om rap- porten fra alle skolebestyrelser på kommunens skoler. Den færdige kvalitetsrapport skal offentliggøres på kommunens hjemmeside sammen med skolebestyrel- sernes udtalelser.
Rapporten består af en tværgående opsamling på det faglige niveau, rammebetingelser, de pædagogiske processer og resultaterne.
Den tværgående opsamling bygger på skolernes eget materiale og på tilsynsbesøgene, hvor udvalgte temaer drøftes.
Den samlede rapport drøftes efter høringsfasen på et dialogmøde mellem skoleleder, skolebestyrelse og Udvalget for Børn og Unge.
Fristen for, hvornår kvalitetsrapporterne skal være udarbejdet, er 31. december. Fristen for Byrådets op- følgning på rapporterne er den 31. marts.
Arbejdet med Kvalitetsrapporten afspejler de skolepo- litiske mål med konkrete fokuspunkter.
23
Bilag 14
Retningslinier for befordring af skoleelever i Svendborg Kommune
Børn, der har bopæl og skolegang i Svendborg Kom- mune, kan få bevilget fri transport, når barnet bor i skolens distrikt og
• har længere skolevej end: 0.-3. klasse over 2,5 km
4.-6. klasse over 6 km
7.-9. klasse over 7 km
10. klasse over 9 km, eller
• den nærmeste vej er vurderet som værende trafik- farlig
• er sygt eller invalideret og kun i stand til at følge den almindelige undervisning i folkeskolen, hvis det befordres til og fra skole.
Ansøgningsskema vedr. befordring af skolebuskørsel udleveres af barnets distriktsskole.
Barnet befordres primært med offentlig transport (FynBus), sekundært med vognmandskørsel.
Retningslinier for befordring af elever for skoler på fiere matrikler.
Byrådet i Svendborg Kommune har i forbindelse med vedtagelsen af den nye skolestruktur den 30-11-2010 besluttet, at for nye skoler på flere matrikler tilgår kompetencen vedrørende klassernes fordeling på de enkelte matrikler skolebestyrelserne. På befordrings- området skal der især være opmærksomhed på, at udgifterne til elevernes befordring kan øges på skoler med flere matrikler, idet der kan opstå en konflikt mel- lem det hensyn til optimering af klassekvotienten, som er besluttet af Udvalget for Børn og Unge den 26-11- 2010., og den enkelte elevs afstand til skolen.
For skoler med flere matrikler foreslås det derfor, at skolebestyrelsens beslutning vedr. klassernes place- ring godkendes politisk, hvis den medfører væsentlige konsekvenser i form af øgede udgifter på de centrale midler til befordring. Det foreslås endvidere, at det afgøres administrativt, hvornår de økonomiske konse- kvenser er af en sådan størrelsesorden, at der skal ske politisk behandling.
Af hensyn til den øvrige planlægning er det nødvendigt, at skolernes ansøgning er administrationen i hænde senest 1. november forud for det skoleår, hvor ændrin- gen ønskes iværksat.
Fri transport gælder ikke:
• mellem SFO og hjem (bevilges hvis alle børn, der skal transporteres hjem, går i SFO og hjemtransporttids- punktet kan flyttes til senere på eftermiddagen, så der ikke skal køres en ekstra tur)
• til og fra konfirmationsforberedelse
• hvis forældrene vælger anden skole end distrikts- skolen i eller uden for bopælskommunen.
Fælles forældremyndighed
Hvis barnet opholder sig lige meget hos forældre med delt forældremyndighed og begge bor i skoledistrik- tet, kan de selv vælge, til hvilket af de to hjem (dog kun til det ene) befordring skal ske. Bor kun den ene
af forældrene i skoledistriktet, gælder kommunens befordringsforpligtelse til dette hjem.
Ved tvivlsspørgsmål rettes henvendelse til skolens sekretær.
Sygetransport
Hvis et barn i en midlertidig periode har brug for syge- transport, skal skolen kontaktes. Der vil skulle foreligge en attest fra sygehus/læge, der dokumenterer barnets transportbehov samt –periode.
24
Definitioner
Barnets skolevej:
Nærmeste vej eller sti, som børnene kan færdes på til fods eller på cykel eller knallert hele året.
Skolevejens længde:
Afstanden ad offentligt tilgængelig vej mellem hjem- mets grund (udkørsel) og nærmeste indgang til skolen (indgang til skolegården).
Nærhed:
Afstanden skal være kortest mulig. Der kan ikke stilles krav om, at børnene skal transporteres helt til hjem- met, medmindre vejen betegnes som trafikfarlig. Hvor tæt på hjemmet børnene har krav på at blive trans- porteret beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold, herunder barnets alder og modenhed, vejfor- holdene, om transporten foregår med skolebus eller med offentlig bus, hvor det generelt medfører større ulemper at omlægge en rute.
Trafikfarlig skolevej:
Kommunens befordringsforpligtelse gælder helt til hjemmet, såfremt vejen omkring hjemmet må betegnes som trafikfarlig.
Trafikfarlige skoleveje - Beskrivelse af godkendelses- procedure samt Fyns Politis vurdering af skoleveje og
-strækninger i Svendborg Kommune.
Bilag 15 Skolebiblioteksordning
1. Administrationen varetager skolebiblioteks- konsulentopgaverne som består i:
a. formidling af informationer
b. at være kontaktled til leverandører
c. at deltage i relevante netværk
d. at søge puljer og fonde
e. at varetage oplæg til aftaler herunder indkøbsaftaler for bøger og andre skriftlige undervisningsmaterialer
f. at være tovholder for skolebibliotekarernes netværksmøder
g. styring af udviklingsprojekter for skole- bibliotekerne
2. Skolebibliotekarerne mødes på netværksmøder, der har til formål at kvalitetssikre skolernes indkøb af læremidler. Netværksmøderne anvendes også til faglig udvikling af skolernes pædagogiske læ- ringscentre.
3. Administrationen varetager den nødvendige admi- nistration af skolebiblioteksordningen.
4. Administrationen indkøber de nødvendige fællesli- censer til online-tjenester mv.
5. Administrationen yder hjælp/support til skolerne i de skolebiblioteksprogrammer som er centralt indkøbt.
6. Til skolebiblioteksordningen er der knyttet en chauffør, der sørger for udvekslingen af undervis- ningsmaterialer mellem skolerne.
7. Ansættelse af skolebibliotekarer og øvrigt personale ved skolebiblioteket finder sted på den enkelte skole.
8. Skolerne foretager selv indkøb af de nødvendige læremidler for skolernes eget budget. Skolerne varetager det administrative arbejde forbundet hermed.
9. Administrationen har løbende erfaringsudveksling med folkebiblioteket.
10. Privat- og friskoler i Svendborg Kommune tilbydes de centrale serviceydelser mod betaling.
25
Bilag 16 Læseplaner
Som udgangspunkt følges de vejledende læseplaner i Svendborg Kommune og beskrivelser af undervisnin- gen frem mod trin- og slut mål.
Hvis den enkelte skole udarbejder egne læseplaner og beskrivelser følges beslutningsprocedure jf. folkesko- lelovens § 40 stk. 3.
Bilag 17
Overenskomst indgået med dag- behandlingstilbud og anbringelses- steder
Svendborg Kommune har indgået overenskomst med følgende opholdssteder:
• ”Eggertshus” om undervisning af indskrevne børn
• ”Tankefuldvej”
• ” Om Tanken”
• ” Kernen”
Bilag 18 Hjemmeundervisning
I henhold til Folkeskolelovens § 33 stk. 2 har forældre mulighed for at lade deres børn hjemmeundervise efter reglerne i lov om friskoler, private grundskoler m. m.
Procedure:
Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal dette skriftligt meddeles til Børn og Unge. Anmeldelsesske- maet kan rekvireres ved henvendelse til Børn og Unge
eller distriktsskolen. Skemaet kan også hentes på www. xxxxxxxxx.xx.
Meddelelsen skal være Børn og Unge i hænde inden hjemmeundervisningen påbegyndes, og indeholde følgende oplysninger:
• Hvilke børn deltager i hjemmeundervisningen
• Hvor foregår undervisningen
• Hvem underviser børnene
Jfr. Lov om friskoler og private grundskoler § 34 stk. 2.
Børn og Unge sender svar til forældremyndighedsinde- haveren med kopi til distriktsskolen.
Undervisningsmateriale:
Forældremyndighedsindehaveren kan ved henvendelse til distriktsskolen indgå aftale om lån af undervisnings- materiale.
Tilsyn:
Tilsyn med barnets undervisning føres af den skole, som er distriktsskole for barnet. Der føres tilsyn 2 gange årligt efter gældende regler, som beskrevet i Lov om friskoler og private grundskoler § 35, og kort med- delelse om gennemført tilsyn sendes til Børn og Unge.
26
Tilsynet føres ved:
• Overværelse af undervisningsforløbet
• Samtale med barnet
• Vurdering af standpunkt
Som en del af Folkeskoleloven skal man også forholde sig til ”Elevens alsidige udvikling”, som beskrevet i nye Fælles Mål - fra 1. august 2009
Fælles Mål 2009
Såfremt undervisningen ved tilsynet ikke vurderes tilfredsstillende, vil Xxxx og Xxxx rette henvendelse til forældremyndighedsindehaveren, som beskrevet i loven.
For nærmere information om tilsyn henvises til Vej- ledning nr. 145 af 23. juli 2001 ”Vejledning om undervis- ningspligtens opfyldelse i friskoler og private grund- skoler og tilsynet hermed”.
Skulle man støde på forhold, der fordrer underretning til de sociale myndigheder, skal dette finde sted efter almindelig gældende procedure.
27
svb 2715