Udkast KONTRAKT
KONTRAKTUDKAST DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG
KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK
NSA 2
XX XXXXXX XXXXXXXX
X.xx. 16/00868
Udkast KONTRAKT
vedr.
Opgradering af Det Kongelige Biblioteks Cumulus-system
1. Parterne
Mellem
Det Kongelige Bibliotek Xxxxx Xxxxxxxxxxxx Xxxxx 0 0000 Xxxxxxxxx K.
herefter benævnt KB
og
…… CVR-nr.
herefter benævnt Leverandør
er der dags dato indgået følgende aftale om opgradering af KB’s Cumulus-system.
Kontrakten består af dette dokument med følgende bilag:
• Tilbudsliste, herunder besvaret skema vedr. krav – kontraktbilag 1
• Kravspecifikation – kontraktbilag 2
• Udbudsbetingelser – kontraktbilag 3
2. Ydelsen
Opgaven omfatter
Opgradering af Det Kongelige Biblioteks Cumulus-system
Det drejer sig om et Cumulus-system produceret af firmaet Canto GmbH.
3. Kontaktpersoner og organisering
Hver part har udpeget en projektansvarlig som også fungerer som kontaktperson:
Projektansvarlig for Leverandør:
…………………………….
Projektansvarlig for KB:
Xxxxxx Xxxxxxxxx, specialkonsulent E-mail: xxx@xx.xx
Telefon: 0000 0000
Den daglige kommunikation omkring projektet i henhold til denne kontrakt sker mellem Leverandør og den KB’s projektansvarlige.
Leverandør skal efter KB’s anmodning udskifte den projektansvarlige, såfremt KB’s anmodning er sagligt begrundet.
4. Ikrafttræden og opsigelse
4.1. Nærværende kontrakt træder i kraft ved underskrivelsen.
4.2. Arbejdet skal påbegyndes snarest muligt efter kontraktunderskrivelsen.
4.5. Aftalen er uopsigelig i aftaleperioden, se dog pkt. 14.1
5. Betalingsforhold og fakturering
5.1. Kontraktsummen er aftalt til en fast pris på DKK [pris indsættes her] inkl. alle tænkelige udgifter herunder udgifter til møder og transport m.v. Prisen er i DKK ekskl. moms.
5.2. Kontraktsum opdeles og faktureres direkte til KB ved følgende milestones:
• 20 % af beløbet faktureres tidligst ved kontraktens underskrivelse
• 40 % af beløbet faktureres, når arbejdsfaserne A, B og C (jf. KB’s kravspecifikation) er fuldført og godkendt af KB, dvs. når workflow ’Luftfoto’ er opgraderet og fungerer tilfredsstillende for bl.a. redaktører og via KB’s software COP
• 40 % af beløbet faktureres, når KB har godkendt Leverandørens aflevering af den samlede opgave
5.7. Fakturering skal ske til KB under overholdelse af lov om offentlige betalinger mv. (lovbekendtgørelse nr. 798 af 8. juni 2007 om offentlige betalinger mv., med senere ændringer) og de regler, der er udstedt eller udstedes med hjemmel i loven.
5.8. E-faktura der opfylder kravene i ovennævnte bestemmelser vedlagt evt. dokumentation sendes til KB til EAN nummer 5798 000795297.
5.9. KB har ret til at afvise fakturaer der ikke fremsendes i overensstemmelse med. ovenstående.
5.10. Ved forsinket betaling er Leverandør berettiget til at beregne renter i henhold til LBK nr. 743 af 04/09/2002 ”Bekendtgørelse af lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Renteloven)”.
6. Ændring af kontrakten
Tillæg eller ændringer til kontrakten kan kun ske ved skriftlig aftale mellem parterne. Ændringer eller tillæg skal nummereres fortløbende, underskrives af begge parter og vedlægges kontrakten.
7. Underleverandører
7.1. Leverandør kan ikke uden KB’s forudgående skriftlige samtykke benytte underleverandører til løsning af Opgaven. Tilsvarende kan Leverandør ikke uden KB’s forudgående skriftlige samtykke udskifte allerede accepterede underleverandører.
7.2. Leverandør hæfter for sine underleverandører på ganske samme måde som for sine egne forhold.
8. Rettigheder til Opgaven
8.1. Med respekt af de i ophavsretsloven indeholdte indskrænkninger erhverver KB eneret til at råde over det Cumulus-system, som Leverandør leverer til KB som led i opfyldelsen af denne kontrakt.
8.2. Leverandør garanterer, at den software, som Leverandør leverer under kontrakten ikke krænker tredjemands rettigheder, herunder ophavsrettigheder og skal holde KB skadesløs for ethvert krav eller omkostning i den anledning.
9. Overdragelse af rettigheder
9.1. KB har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter nærværende kontrakt til en anden offentlig institution, når de opgaver, som KB hidtil har varetaget, overgår til denne anden institution.
9.2. Leverandør kan ikke uden KB’s skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge nærværende kontrakt til tredjemand. KB kan dog ikke nægte sådant samtykke uden saglig grund.
10. Fortrolighed
10.1. Leverandør og dennes personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende KB’s eller andres forhold, som de bliver bekendt med i forbindelse med opfyldelsen af denne kontrakt. Leverandøren pålægger alle underleverandører og andre, der bistår Leverandøren, tilsvarende forpligtelse.
10.2. Tavshedspligten omfatter ikke offentligt tilgængelig information samt information, som KB får overgivet fra tredjemand, som er i retmæssig besiddelse deraf, og som ikke er undergivet nogen fortrolighedsforpligtelse.
11. Markedsføring
Leverandør kan ikke anvende KB i sin markedsføring, herunder på Leverandørs hjemmeside, referencelister mv. uden KB's forudgående og skriftlige accept.
12. Forsinkelse
12.1. Indtræffer der forhold, som må påregnes at medføre, at levering i henhold til den aftalte tidsplan helt eller delvist ikke kan overholdes, påhviler det Leverandør, så snart sådanne forsinkelser kan forudses, straks og uden unødigt ophold at give KB skriftlig meddelelse herom, tillige med årsagen/årsagerne til forsinkelsen samt angivelse af, hvornår levering forventes at kunne finde sted. Det påhviler endvidere Leverandør at afværge eller mindske følgerne af forsinkelsen bedst muligt og – efter anmodning – oplyse overfor KB, hvad der er foretaget for at afhjælpe forsinkelsen. Tilsvarende skal KB give Leverandør meddelelse, såfremt KB ikke kan overholde sine forpligtelser i forhold til tidsplanen.
12.2. Såfremt Leverandør finder, at en forsinkelse kan henføres til KB’s handlinger meddeler Leverandør straks KB dette. Leverandør redegør i meddelelsen for, hvilken adfærd fra KB, som Leverandør finder, har været årsag til forsinkelsen. Leverandør skal loyalt minimere den eventuelle ekstra tid, som Leverandør finder nødvendig at anvende for at kunne gennemføre opgaven for KB. Leverandør kan kun opkræve betaling for ekstra tid, såfremt Leverandør kan dokumentere, hvilke opgaver tiden er medgået til, at det var nødvendigt af hensyn til opgavens fremdrift og at Leverandør har minimeret tidsforbruget.
12.3. Overskrides en aftalt leveringsfrist med mere end 10 Arbejdsdage, og kan forsinkelsen ikke henføres til KB’s forhold, anses det for væsentlig misligholdelse og KB kan hæve kontrakten helt eller delvist jf. punkt 14.
13. Mangler
13.1. En mangel ved en Løsning foreligger, såfremt denne ikke opfylder de i nærværende kontrakt fastsatte krav, eller såfremt Løsningen ikke svarer til, hvad KB med føje kunne forvente.
13.2. KB skal afgive skriftlig reklamation til Leverandør inden rimelig tid efter, at KB har konstateret, at en Løsning er mangelfuld.
13.3. Leverandør skal uden ugrundet ophold efter modtagelsen af skriftlig reklamation afhjælpe manglen.
13.4. Har manglerne ved en Løsning en sådan karakter, at KB ikke med rimelighed kan udnytte det leverede, og Leverandør enten erkender, at yderligere afhjælpning er udsigtsløs, eller i mere end 10 Arbejdsdage forgæves har søgt at afhjælpe manglerne, kan KB hæve kontrakten helt eller delvist efter eget valg jf. bestemmelserne i punkt 14.
13.5. Udover det ovenfor anførte gælder dansk rets almindelige regler om erstatning og forholdsmæssigt afslag.
14. Ophævelse af kontrakten
14.1. Udover hvad der ellers er bestemt i denne kontrakt, er begge parter berettiget til at hæve kontrakten helt eller delvist i tilfælde af den anden parts væsentlige misligholdelse af sine forpligtelser i medfør af kontrakten. Ophævelse udelukker ikke, at den hævende part tillige kan opnå erstatning.
14.2. Såfremt Leverandør er i en force majeure situation, jf. punkt 16, som forhindrer Leverandør i løsning af opgaven, er KB berettiget til at ophæve kontrakten, såfremt force majeure situationen har varet i mere end 10 arbejdsdage.
14.3. I det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder derfor, kan KB hæve kontrakten, såfremt Leverandør går konkurs, standser sine betalinger, åbner forhandling om akkord eller at Leverandørs formueforhold i øvrigt viser sig at være sådan, at Leverandør må antages ikke at kunne opfylde kontrakten. Det samme gælder, såfremt Leverandør ophører med den virksomhed som kontrakten vedrører, eller at der indtræder andre omstændigheder, der bringer kontraktens rette opfyldelse i fare.
14.4. Leverandør er forpligtet til at overlevere materiale til KB for den eller de Løsninger, der ikke ophæves, i en sådan form, at det umiddelbart kan videregives til en ny leverandør med henblik på færdiggørelse af opgaven. Ophævelse gør ingen indskrænkning i Leverandørs forpligtelser vedrørende tidligere løste opgaver under kontrakten.
15. Erstatning
Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Ingen af parterne er dog ansvarlige for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
16. Ophør pålagt af offentlig myndighed
Pålægges KB af en offentlig myndighed, at bringe kontrakten til ophør er KB berettiget hertil. I det tilfælde har Leverandør højest krav på en erstatning svarende til negativ kontrakts interesse. Der- udover har Leverandør ingen krav mod KB.
17. Force majeure
17.1. Ingen af parterne er ansvarlige overfor den anden part for forhold, hvis indtræden de ved kontraktens indgåelse ikke burde have påregnet eller ikke burde have undgået eller overkommet herunder lovlig strejke og/eller lockout (force majeure).
17.2. I tilfælde af force majeure, som forhindrer Leverandørs løsning af opgaven, bortfalder parternes forpligtelse i det omfang og så længe, force majeure situationen er til stede. Der ydes ingen betaling for den periode, hvor der forligger force majeure.
17.3. Den af parterne, der ønsker at påberåbe sig force majeure, skal give den anden part skriftlig meddelelse herom, så snart force majeure konstateres, og ved denne meddelelse orientere om force majeures forventede omfang og varighed.
1.7.4. Leverandør er ansvarlig for eventuelle ekstraomkostninger, som KB måtte blive påført i forbindelse med overenskomststridige strejker og lockout, hvor Leverandør ikke udfører arbejdet.
18. Tvister, lovvalg og værneting
18.1. Xxxxxxx giver ikke ret til standsning af arbejdet.
18.2. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med opfyldelse af denne kontrakt, skal i første omgang søges afgjort i mindelighed mellem parterne.
18.3. Kan tvisten ikke afgøres i mindelighed, afgøres tvisten efter dansk ret ved Sø- og Handelsretten, såfremt betingelserne herfor er opfyldt og ellers ved Københavns byret.
19. Fortolkning
Overskrifterne til bestemmelserne i nærværende kontrakt er alene indsat af praktiske grunde. Ved fortolkning af kontrakten skal der bortses fra disse overskrifter.
Henvisning til nærværende kontrakt eller til en bestemmelse deri omfatter også de til kontrakten hørende bilag, respektive de af disse bilag, der er relevante for den pågældende bestemmelse.
20. Ikrafttrædelse
Kontrakten med bilag oprettet i to enslydende og behørigt underskrevne eksemplarer, af hvilke hver part har modtaget et eksemplar.
Sted: Sted: København
Den …………………..2016 Den 2016
Leverandør Xxxxxxxx Xxxxx
Vicedirektør/nationalbibliotekschef Det Kongelige Bibliotek