Lolland Kommune
Lolland Kommune
Godkendelsesmodel Personlig og praktisk hjælp Kontrakt 2024
Udfærdiget 2017, revideret 2024 Politisk godkendt d. 29.2.24
Indholdsfortegnelse
1.2 Persondata – databehandleraftale 5
2 Kontraktperiode, opstart og ophør 5
2.1 Leverandørens opsigelse af kontrakten 6
2.2 Lolland Kommunes ordinære opsigelse af kontrakten 6
2.3 Lolland Kommunes opsigelsesmuligheder ved misligholdelse 6
2.4 Lolland Kommunes ret til at ophæve kontrakten 6
5 Afregning og prisregulering 8
5.3 Afregning af aflysninger. 8
6 Tavshedspligt og personfølsomme oplysninger 10
6.1 Lolland Kommunes pligt til fortrolighed 10
9 Kontrol med udførelse af opgaven 11
11 Ansattes uddannelsesniveau, arbejdsmiljø og socialt ansvar 11
11.2 Arbejdsmiljø og socialt ansvar 12
14 Overdragelse af rettigheder og pligter 13
17 Ændring af kontrakten med bilag 14
20 Aftalens ikrafttræden og opsigelse 14
Bilag og relevante dokumenter til nærværende kontrakt: 16
Kontrakt på levering af personlig pleje og praktisk hjælp efter Lov om Social Service mellem
Leverandør Vejnavn Post nr. by
Og
Lolland Kommune Xxxxxxxxxxxx 0,
4930 Maribo
1 Indledning
Nærværende kontrakt omhandler levering af personlig pleje og praktisk hjælp i henhold til Lov om Social Service § 83, 83a samt § 91. Kontrakten er indgået parterne imellem på baggrund af en godkendelsesmodel.
Parterne er enige om, at gennemførelsen af kontrakten beror på et tæt gensidigt samarbejde, og at Parterne derfor løbende skal informere hinanden om ethvert opstået forhold, der skønnes at have betydning for et hensigtsmæssigt kontraktforløb.
Kontrakten omfatter endvidere de bilag, som nævnt i bilagsoversigten til denne kontrakt.
Kontrakten er udarbejdet i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bekendtgørelse, Lov om Social Service § 91, stk. 1-5 samt socialministeriets bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv. Herudover omfatter kontrakten delegering af de sygeplejeniveau 3 indsatser der er omfattet af Sundhedsloven. Se bilag 10 og 11.
Kath. pleje 3
Stomipleje 3
Støtte strømpe 3
Medicin administration dispenseret medicin Medicin administration Laxantia
2. hjælper (forflytte og støtte) ved sårbehandling
Udtagning af urin- eller fæces prøver efter ordination fra læge
Kontraktens krav til kvalitet og leveringsomfang fremgår af Lolland Kommunes til enhver tid gældende kvalitetsstandarder og bilag omkring retningslinjer for udførelsen, samt arbejdsgangbeskrivelser, der udgør kontraktens opgaverammer og krav til udførelse. Disse vil alle indgå som bilag til kontrakten. Kontrakten omfatter de i bilagslisten nævnte bilag.
Kontrakten suppleres af de til enhver tid gældende anbefalinger og vejledninger til udførelse af opgaven - eksempelvis anbefalinger til arbejdsbeklædning, håndhygiejne, med videre.
1.2 Persondata – databehandleraftale
Leverandøren anses som databehandler i forhold til leverancer under denne kontrakt og skal derfor overholde de regler der gælder herfor og er forpligtet til at sætte sig ind i disse. Der indgås en særskilt databehandleraftale, der indgår som bilag til kontrakten.
2 Kontraktperiode, opstart og ophør
Leverandørens leveringsforpligtelse starter pr. Indsæt dato og år
Kontrakten er indgået som en fortløbende kontrakt, uden en i forvejen aftalt ophørsdato.
Begge parter kan opsige kontrakten efter de i pkt. 2.1. - 2.4. anførte bestemmelser. Desuden kan kontrakten ophæves som følge af væsentlig misligholdelse.
2.1 Leverandørens opsigelse af kontrakten
Leverandøren kan til enhver tid, uden angivelse af årsag, opsige kontrakten med 3 måneders varsel til ophør den 1. i en måned. Opsigelse skal ske skriftligt og har virkning fra opsigelsen kommer frem til Lolland Kommune.
2.2 Lolland Kommunes ordinære opsigelse af kontrakten
Lolland Kommune kan til enhver tid, uden angivelse af årsag, opsige kontrakten med 6 måneders varsel til ophør den 1. i en måned. Opsigelse skal ske skriftligt og har virkning fra opsigelsen kommer frem til leverandøren.
2.3 Lolland Kommunes opsigelsesmuligheder ved misligholdelse
Lolland Kommune kan dog, uanset det anførte i pkt. 2.3, opsige kontrakten med forkortet varsel i følgende tilfælde:
1) Såfremt leverandøren ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til nærværende kontrakt med bilag, eller såfremt leverandøren undlader at efterkomme de til enhver tid gældende anbefalinger, retningslinjer og/eller standarder for området, kan Lolland Kommune opsige kontrakten med 30 dages varsel som følge af leverandørens misligholdelse.
Inden opsigelse efter pkt. 1 kan ske, skal Lolland Kommune dog fremsende en skriftlig advarsel til leverandøren med angivelse af, på hvilken måde Lolland Kommune mener, at leverandøren misligholder kontrakten med bilag, og med varsel til leverandøren om, at kontrakten vil blive opsagt, såfremt kontrakten på ny misligholdes af leverandøren.
Straks efter advarslens fremkomst til leverandøren skal leverandøren tage initiativ til at berigtige det forhold, som Lolland Kommune har påberåbt. Desuden skal leverandøren senest 14 dage efter advarslens fremkomst redegøre for det forhold, der har givet Lolland Kommune anledning til at fremsende advarslen, herunder med angivelse af, hvilket forholdsregler, leverandøren har taget for at undgå gentagelse. Hvis leverandøren ikke er enig med Lolland Kommune i, at der er tale om misligholdelse, påhviler det leverandøren at bevise, at der ikke er tale om misligholdelse af leverandørens forpligtelser over for Lolland Kommune.
Såfremt leverandøren påviser at der ikke er tale om misligholdelse, fastholdes kontrakten.
2) Såfremt leverandøren ikke opnår, mister eller bliver frataget godkendelse som praktiksted for elever, kan Lolland kommune opsige kontrakten med 3 måneders varsel til ophør den 1. i en måned. Opsigelse skal ske skriftligt og har virkning fra opsigelsen kommer frem til leverandøren. Opsigelsen mister ikke sin virkning, selv om leverandøren måtte opnå fornyet godkendelse inden opsigelsesfristens udløb.
2.4 Lolland Kommunes ret til at ophæve kontrakten
I følgende tilfælde kan Lolland Kommune ophæve kontrakten:
1) Såfremt leverandøren ikke påbegynder korrekt levering til den aftalte dato kan Lolland Kommune ophæve kontrakten uden varsel.
2) Såfremt leverandøren tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, indleder forhandlinger om tvangsakkord eller træder i likvidation, eller, såfremt leverandøren er organiseret som en personligt drevet virksomhed, leverandøren afgår ved døden, kan Lolland Kommune ophæve kontrakten uden varsel.
3) Såfremt leverandøren eller leverandørens ansatte sigtes for overtrædelse af straffeloven eller strafbelagte bestemmelser i relevant særlovgivning, herunder, men ikke begrænset til, tyveri, bedrageri, dokumentfalsk, underslæb mv. skal leverandøren straks sikre, at den
pågældende ansatte ikke længere udfører opgaver for Lolland Kommune. I modsat fald betragtes dette som væsentlig misligholdelse af kontrakten, hvorefter Lolland Kommune kan ophæve kontrakten uden varsel. Det samme gælder, såfremt en ansat hos leverandøren straffes for overtrædelse af straffeloven eller strafbelagte bestemmelser i relevant særlovgivning, og leverandøren ikke straks efter afsigelse af endelig dom bringer ansættelsesforholdet til den pågældende til ophør.
4) Såfremt leverandøren forsætligt eller groft uagtsomt fortier oplysninger vedrørende klager og/eller klagesagsbehandling, kan Lolland Kommune ophæve kontrakten uden varsel.
5) Såfremt leverandøren på anden måde væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til denne kontrakt med bilag kan Lolland Kommune tillige ophæve kontrakten uden varsel. Det præciseres, at det blandt andet betragtes som væsentlig misligholdelse, såfremt Lolland Kommune konstaterer helbredstruende leveringssvigt over for kommunens plejekrævende borgere, herunder manglende besvarelse af nødkald.
3 Samarbejde
Lolland Kommune og leverandøren aftaler løbende driftsmøder, samt strategi -og styringsmøder
til drøftelse af kontrakt, leverandørens organisation, opgaveudførelse, samarbejde, fælles tiltag, mv., for at sikrer et godt samarbejde.
Møderne afholdes minimum 4 gange om året.
Begge parter er forpligtet til løbende at orientere hinanden om informationer der skønnes at kunne have den anden parts interesse - herunder ændringer i egen organisation, ny viden, problemstillinger, mv. Listen er ikke udtømmende.
IT-omsorgssystemet(EOJ) KMD NEXUS anvendes af Lolland Kommune. Systemet stilles til rådighed for den godkendte leverandør, og det er et krav, at leverandøren anvender systemet til planlægning, registrering, dokumentation og kommunikation m.m. af de opgaver som leverandøren løser for Lolland Kommune.
Der må ikke anvendes andet IT system, som hovedsystem og NEXUS skal anvendes i enhver henseende i forhold til denne aftale.
Manglende anvendelse af KMD NEXUS anses som en væsentlig misligholdelse og kan sanktioneres i henhold til kontraktens punkt 2.3.
4 Økonomiske nøgletal
Leverandøren præsenterer Lolland Kommune for følgende økonomiske nøgletal 1) egenkapital forrentning, 2) gæld/egenkapital (EK) og 3) likviditetsgrad. Økonomiske nøgletal skal som minimum foreligge for hvert kvartal. Tallene skal forelægges Lolland Kommune i forbindelse med afholdelse af de faste møder eller på opfordring fra Lolland Kommune.
Ud over de ovenfor nævnte nøgletal skal der hver måned leveres dokumentation for betaling af skatter og moms. Oplysningerne skal fremsendes til Lolland Kommune pr. e-mail.
Manglende rettidig fremsendelse af økonomiske nøgletal anses for misligholdelse af kontrakten, der berettiger Lolland Kommune til at fremsende en advarsel efter kontraktens pkt. 2.4 1).
5 Afregning og prisregulering
Afregningsgrundlaget opgøres på baggrund af visiteret tid, reguleret for eventuelle afvigelser i leveret tid og honoreres i henhold til den til enhver tid gældende pris, som udregnet efter de gældende bekendtgørelser for dette.
Satsen beregnes ud fra den til enhver gældende bekendtgørelse omkring beregning af ydelsen omfattet af denne kontrakt og jævnfør lov om social service.
Lolland Kommune meddeler leverandøren, senest den 5. i måneden efter afregningsmåneden, faktureringsgrundlaget fra det anvendte IT-omsorgssystem(EOJ). Systemet indeholder opgørelse af visiteret tid samt afvigelsesregistrering for den pågældende måned.
Frit valgs timeprisen er beregnet i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning og der afregnes i forhold til den leverede ydelse. Regulering af timeprisen kan ske i forhold til om ydelsen er leveret af faglært eller ufaglært arbejdskraft, så ydelse og pris hænger sammen kvalitetsmæssigt. Lolland Kommune vil anvende en model for denne afregning, hvor der tages højde for faglært og ufaglært arbejdskraft.
Det påhviler den private leverandør at dokumentere, at faktureringsgrundlaget fremsendt af Lolland Kommune stemmer overens med faktisk leveret tid og faktisk leveret ydelse.
Såfremt en leverandøren fakturerer for ikke leverede ydelser, betragtes dette som misligholdelse, der berettiger Lolland Kommune til at fremsende advarsel efter kontraktens pkt. 2.4.1). Er der tale om forsætlige eller groft uagtsomme forhold, er Lolland Kommune dog berettiget til at påtale forholdet som væsentlig misligholdelse og ophæve kontrakten uden varsel, jf. pkt. 2.4.5).
Afvigelsesregistreringer omhandler alle ekstraydelser og afregnes kun såfremt Lolland Kommune har godkendt disse. Øvrige afvigelser, afregnes og dokumenteres jf. kontraktens punkt 5.3.
Leverandøren skal foretage elektronisk fakturering. EAN nr. oplyses til leverandøren ved kontraktens indgåelse.
Alle fakturaer skal gebyrfrit fremsendes elektronisk jf. LBK nr. 798 af 28. juni 2007 om offentlige betalinger m.v. med senere ændringer.
Fakturaer som ikke modtages elektronisk vil ikke blive betalt, men afvist. Elektroniske fakturaer skal udarbejdes i det fællesoffentlige format OIOUBL.
Leverandørens faktura skal indeholde specifikation af leveret tid, inden for henholdsvis hverdagstid og øvrig tid.
Fakturabeløbet forfalder til betaling 15 dage efter Lolland Kommune har modtaget korrekt specificeret og opgjort faktura.
5.3 Afregning af aflysninger.
Meddelelse om aflysninger og ophør, der af Lolland Kommune meddeles til leverandøren inden kl. 16.00 dagen før hjælpen skulle have været leveret, kan ikke faktureres af leverandøren.
Det aflyste besøg skal af leverandør registreres som ikke udført. Aflyste besøg angivet som ikke udført afregnes kvartalsvis. Dette gælder også hvis den private leverandør selv aflyser et
besøg på grund af bemandingsproblemer, såfremt besøget ikke flyttes og udføres en anden dag.
Ændringer skal registreres og dokumenteres i Lolland Kommunes EOJ(omsorgssystem).
En eventuel aftale mellem leverandøren og borgeren om brug af bytteretten, jf. Lov om Social Service § 94a, afregnes ikke særskilt, og ændrer således ikke på afregningen af leverandøren for den pågældende ydelse.
Prisreguleringerne sker i henhold til Lolland Kommunes beregning af timepris, som oplyses på anfordring eller på Lolland Kommunes hjemmeside.
Til sikkerhed for leverandørens opfyldelse af sine forpligtigelser i henhold til denne kontrakt med bilag skal leverandøren via et anerkendt pengeinstitut stille en anfordringsgaranti efter de kriterier, som er opstillet i vilkårene.
Anfordringsgarantien skal til enhver tid have et pålydende på DKK 100.000 og nedskrives ikke i kontraktens løbetid.
Anfordringsgarantien udbetales på anfordring til Lolland Kommune. Lolland Kommune skal orientere leverandøren og sikkerhedsstilleren skriftligt om baggrunden for, at garantien gøres gældende og størrelsen af det krævede beløb. Beløbet udbetales til Lolland Kommune inden 10 hverdage efter kravet er gjort gældende, uanset om leverandøren eller sikkerhedsstilleren har indsigelser.
Sikkerhedsstillelsen skal indestå med det fulde beløb til 3 måneder efter kontraktens udløb.
Manglende anvendelse af Lolland Kommunes EOJ(omsorgssystem), vil udløse en bod på kr. 30.- pr. faktureret time pr. påbegyndt dag, hvor den manglende anvendelse er konstateret. Boden beregnes pr. påbegyndt hele døgn. Boden beregnes ud fra den foregående måneds gennemsnitlige totale fakturerede timeantal pr. døgn. Det gennemsnitlige timeantal beregnes ud fra summen af faktureret timer pr kategori for henholdsvis normal tid og øvrig tid, divideret med 30.
Kommunen kan dog ikke opkræve bod, såfremt leverandøren kan godtgøre, at den manglende anvendelse af EOJ skyldes tekniske fejl eller mangler, som ikke skyldes leverandørens forhold, eller som kan henføres til andre lignende forhold, som leverandøren ikke er i kontrol over eller umiddelbart kan rette op på. Såfremt sådanne tilfælde måtte opstå, kontakter den berørte medarbejder øjeblikkeligt leverandøren, som herefter hurtigst muligt underretter Lolland Kommune.
Lolland Kommune er desuden berettiget til at opkræve en bod ved beviselig manglende deltagelse i kurser, møder m.m., som henhører under denne kontrakt. Boden udgør til DKK 5.000.- pr. registreret forhold.
Lolland Kommune kan foretage modregning i leverandørens fakturakrav for forfaldne bodsbeløb og for alle øvrige krav, som Lolland Kommune måtte have eller få mod leverandøren.
I stedet for at foretage modregning kan Lolland Kommune kræve bodsbeløb eller andre krav udbetalt under anfordringsgarantien.
6 Tavshedspligt og personfølsomme oplysninger
Leverandøren og dennes medarbejdere har absolut tavshedspligt i forhold til enhver viden der besiddes eller opnås i forbindelse med udførelsen af opgaven. Medarbejdere skal underskrive en tavshedserklæring, hvoraf det fremgår, at medarbejderen har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 eller den til enhver tid gældende lovgivning der regulerer dette forhold.
Retningslinjer for håndtering af persondata følger af vilkårene og leverandøren skal ved ansættelse af personale sørge at medarbejderen underskriver en erklæring om tavshedspligt og at overtrædelse er strafbart efter den til enhver tid gældende lovgivning.
Erklæringen skal være underskrevet inden medarbejderen første gang er i kontakt med borgeren, eller på anden måde kommer i kontakt med oplysninger og viden der er relateret til borgere.
Erklæringen skal opbevares af leverandøren igennem hele medarbejderens ansættelsestid.
Da opgaven udføres på vegne af Lolland Kommune, er leverandøren forpligtet til at acceptere, at arbejdet til enhver tid udføres i overensstemmelse med principperne i offentlig forvaltning i henhold til dansk lovgivning. Her fremhæves specielt Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område, Lov om Offentlig Forvaltning samt Forvaltningsloven.
6.1 Lolland Kommunes pligt til fortrolighed
Lolland Kommune forpligter sig til, inden for rammerne af forvaltnings- og offentlighedslovens bestemmelser, ikke at videregive oplysninger om leverandørens drifts- og forretningsmæssige forhold.
7 Aktindsigt
Leverandøren er opmærksom på at opgaven er omfattet af reglerne om aktindsigt. Dette indebærer at der er ret til aktindsigt i henhold til Xxx om Offentlig Forvaltning (Offentlighedsloven) og forvaltningsloven, og at leverandøren er forpligtet til at videregive oplysninger i overensstemmelse hermed til Lolland Kommune. Samtidig henvises endvidere til de begrænsninger i videregivelse af oplysninger der følger af de samme lovbestemmelser. Der henvises i øvrigt til Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område § 43.
Leverandøren skal på anfordring fremsende kopi af sine retningslinjer og procedurer for videresendelse af aktindsigtsanmodning til Lolland Kommune.
8 Gave og låneforbud
Leverandøren, leverandørens ledelse, disses ægtefæller og andre nærtstående må ikke modtage arv, gaver eller andre økonomiske fordele fra de borgere, der modtager ydelser fra leverandøren i henhold til denne kontrakt med bilag. Samme personkreds må ej heller etablere låneforhold eller foretage samhandel med borgerne.
9 Kontrol med udførelse af opgaven
Lolland Kommune er til enhver tid og uden forudgående anmeldelse, berettiget til at føre kontrol med leverandørens opfyldelse af de indgåede aftaler. En sådan kontrol fritager ikke leverandøren for ansvar for opfyldelse af nærværende kontrakt.
Leverandøren er forpligtet til, uden vederlag, at bistå i forbindelse med kontrolbesøg. Der henvises i øvrigt til bilag C.
Leverandøren er indforstået med, at Lolland Kommune udføres eller lader udføre stikprøvevis kvalitetskontrol ud over den almindelige kvalitetskontrol, der blandt andet gennemføres ved registrering af antal klagesager, brugeranalyser, kontrolbesøg hos eller opringninger til modtagere af hjælp, med videre.
Der henvises i øvrigt til bilag C.
Autoriserede sundhedspersoner er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen. Både arbejdsgiver og dennes personale er på begæring af enten Sundhedsstyrelsen eller Lolland Kommune, herunder Hjemmeplejen, at afgive alle oplysninger der er nødvendige for gennemførelse af tilsyn. Tilsynspolitik er udarbejdet jf. Retsikkerhedslovens §§ 15 og 16 og Serviceloven §§ 148a, 151
Der henvises i øvrigt til bilag 12.
10 Underleverandør
Der tillades ikke faste aftaler med underleverandører om levering af ydelser efter denne kontrakt. Er der tale om enkeltstående aftaler, eksempelvis med vikarbureauer, kræver dette dog ikke forudgående godkendelse og er tilladt.
Leverandøren hæfter i alle henseender for sine underleverandører i alle forhold under denne kontrakt.
11 Ansattes uddannelsesniveau, arbejdsmiljø og socialt ansvar
Leverandøren må alene anvende uddannet arbejdskraft, hvorved menes, at alle personer, der i leverandørens tjeneste udfører arbejde for Lolland Kommunes borgere i medfør af denne kontrakt skal have en uddannelse som social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, sygeplejerske eller anden relevant sundhedsfaglig uddannelse.
Leverandøren kan undtagelsesvist benytte ufaglært kompetenceafklaret personale i dialog med Lolland Kommune. Afregning sker efter gældende afregningsmodel.
Leverandøren skal på anfordring fra Lolland Kommune dokumentere uddannelsesniveauet hos sine ansatte. Overtrædelse heraf betragtes som misligholdelse, der berettiger Lolland Kommune til at fremsende advarsel efter kontraktens pkt. 2.4 1).
11.2 Arbejdsmiljø og socialt ansvar
Leverandøren skal til enhver tid leve op til de af Danmark tiltrådte internationale konventioner, ligesom leverandøren er forpligtet til at have ordnede løn- og ansættelsesvilkår. Ordnede løn- og ansættelsesvilkår defineres som vilkår i overensstemmelse med kollektiv overenskomst, lovgivning, konventioner eller administrative forskrifter, gældende for arbejde af samme art inden for vedkommendes fag. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for leverandørens eventuelle underleverandører, jf. pkt. 10. Overtrædelse heraf betragtes som misligholdelse, der berettiger Lolland Kommune til at fremsende advarsel efter kontraktens pkt. 2.4 1).
Kædeansvar
Leverandøren har samme ansvar efter denne kontrakt, uanset om kontraktydelsen ydes af Leverandøren selv eller af en underleverandør. Leverandøren indestår over for Kommunen for, at underleverandøren lever op til alle krav i nærværende kontrakt. De sociale klausuler er alene gældende i forbindelse med opgaveløsning, leverancer og tjenesteydelser leveret til Lolland Kommune.
Leverandøren skal herunder sikre, at eventuelle underleverandører og deres eventuelle underleverandører opfylder sociale klausuler i denne kontrakt ved udførelse af Kontrakten. Såfremt der i tilknytning til en kontraktbestemmelse i denne kontrakt påhviler Leverandøren en forpligtelse til at dokumentere eller redegøre for, at et givent krav er opfyldt, omfatter denne forpligtelse også Leverandørens dokumentation af og redegørelse for underleverandørens forhold.
Opfylder underleverandøren og dennes eventuelle underleverandører ikke nærværende kontrakt, kan Kommunen sanktionere den manglende opfyldelse over for Leverandøren, som var det Leverandøren selv, der var i misligholdelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at tilsikre arbejdstagerne løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri i Danmark, jf. ILO konvention nr. 94. Løn, arbejdstid og øvrige vilkår må således ikke være mindre gunstige end hvad der følger af eksempelvis de på Danmark normalt anvendte kollektive overenskomster mv., samt af administrative forskrifter, national lovgivning, voldgiftskendelser og domme.
12 Forsikringer
Leverandøren er forpligtet at vedligeholde gyldig arbejdsskadeforsikring, sædvanlig tingsforsikring samt sædvanlig erhvervs- og produktansvarsforsikring, herunder driftsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. Forsikringerne skal være lydende på minimum DKK 5.000.000.
Leverandøren skal på anmodning til enhver tid kunne dokumentere, at forsikringen er i kraft og fremvise dokumentation herpå.
13 Oplysningspligt
Leverandøren er forpligtet til, af egen drift, at meddele Lolland Kommune om samtlige væsentlige forhold, der skønnes at kunne hindre, forstyrre eller true leverandørens opfyldelse af den indgåede aftale.
Leverandøren er forpligtet til straks pr. telefon eller mail, medmindre andet kommunikationsmiddel aftales, at underrette Lolland Kommune om alle driftsuregelmæssigheder, forsinkelser og lignende, som har væsentlig betydning for aftalens
planmæssige udførelse. Kommunen skal endvidere øjeblikkeligt underrettes om betydende uheld, der måtte opstå under ydelsens udførelse.
Enhver manglende underretning som kan have betydning for kontrakten anses som misligholdelse og sanktioneres i forhold til kontraktens punkt 2.3.
14 Overdragelse af rettigheder og pligter
Ingen af parterne kan overdrage deres forpligtelser i henhold til nærværende kontrakt med bilag til tredjemand, uden den anden parts forudgående samtykke.
Leverandøren kan alene overdrage sin ret til vederlag i henhold til aftalen til et pengeinstitut, og alene såfremt der sker overdragelse af det samlede vederlag i henhold til aftalen.
15 Erstatning
Leverandøren er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler herom.
Tab som følger af leverandørens misligholdelse af kontrakten, reguleres ligeledes efter dansk rets almindelige regler.
Såfremt leverandøren under udførelse af sine pligter i henhold til aftalen, ved handlinger eller undladelser forårsager skader på personer, fast ejendom eller løsøre, er leverandøren ansvarlig for sådanne skader over for Lolland Kommune, i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler.
Leverandør hæfter for nøgler og nøgle systemer, såfremt disse bortkommer eller på anden måde forringes, så de ikke kan anvendes. Ved bortkomst skal dette meddeles Lolland Kommune uden ugrundet ophold. Erstatning modregnes jf. kontraktens punkt 5.7.
16 Force majeure
Hverken leverandøren eller kommunen skal i henhold til nærværende kontrakt anses for ansvarlig over for den anden part, for så vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for parternes kontrol, herunder arbejdskonflikter, og som parten ikke ved aftalens indgåelse burde have taget i betragtning eller kunne have undgået eller overvundet. Endvidere skal der efter ovenstående være helt umulighed i at kunne opfylde. Det vil sige at opfyldelse ikke kan ske inden for overkommelig fremtid igen.
Forhold hos eventuel underleverandør anses kun som force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der omfattes af første punktum, og som leverandøren ikke burde have undgået eller overvundet.
I det omfang force majeure midlertidigt medfører reduktion i antallet af ydelser, som leverandøren til enhver tid har påtaget sig at levere, jf. kontrakten, reduceres leverandørens vederlag forholdsmæssigt.
Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende part har givet skriftlig meddelelse herom til den anden part senest 10 kalenderdage efter, at force majeure er indtrådt.
17 Ændring af kontrakten med bilag
Lolland Kommune forbeholder sig retten til, ensidigt og uden leverandørens accept, at ændre bestemmelser i kontrakten med bilag, herunder kvalitetsstandarderne, retningslinjer og procedurer, såfremt det måtte blive nødvendigt som følge af politiske beslutninger eller lovgivningsændringer gældende for området eller for Lolland Kommune generelt. Sådanne ændringsmeddelelser fra Lolland Kommune udgør en integreret del af kontrakten fra meddelelsens fremkomst.
Bortset herfra, kan ændring af eller tilføjelse til kontrakten med bilag ikke ændres, medmindre dette sker skriftligt i et tillæg til kontrakten underskrevet af begge parter.
18 Tvister
Eventuelle uoverensstemmelser mellem kommunen og leverandøren vedrørende spørgsmål eller uoverensstemmelse omkring nærværende kontrakt, afgøres efter dansk ret.
Eventuelle tvister som vedrører områder, der ikke er reguleret i lovgivningen, skal i videst mulige omfang søges løst i mindelighed imellem parterne.
Kan eventuelle tvister ikke løses i mindelighed, afgøres sagen af domstolene. Eventuelle sager anlægges ved Lolland kommunens værneting, hvilket betyder byretten i Nykøbing Falster.
19 Compliance
Leverandøren indestår for, at alt arbejde der udføres i henhold til denne kontrakt, udføres i overensstemmelse med indholdet i nærværende kontrakt med bilag, i overensstemmelse med lovgivningen på området og i tråd med god skik inden for området.
Leverandøren garanterer at der stilles kvalificerede og tilstrækkelige ressourcer til rådighed, således at leverancer kan ydes i overensstemmelse med de påtagne opgaver.
20 Aftalens ikrafttræden og opsigelse
Aftalen træder i kraft ved kontraktens underskrivelse, og leveranceopstart er aftalt til at være den indsæt dato og år. Kontraktens kan opsiges i henhold til kontraktens pkt. 2.
21 Underskrifter
Denne kontrakt er oprettet og underskrevet i to enslydende eksemplarer, hvoraf den ene er udleveret til leverandøren og den anden til kommunen.
Således aftalt:
Xxxxxx, x. indsæt dato og år Maribo, d. indsæt dato og år
Bilag:
Bilag A Vilkår
Bilag B Godkendelsesprocedure Bilag C Kontrolprocedurer
Bilag D Forretningsplan Bilag 1 KMD NEXUS It krav
Bilag 2 Geografisk opdeling fritvalgsområdet – Private leverandører
Bilag 3 Generelle infektionshygiejniske retningslinjer - hånd- og uniformshygiejne Bilag 4 Generelle infektionshygiejniske retningslinjer - forebyggelse af smitte
Bilag 5 Arbejdsgang ved aktivering og inaktivering af eksterne vikarer i KMD Nexus Bilag 6 Manual til dokumentation i FSIII
Bilag 7 Utilsigtede hændelser – rapportering, sagsbehandling, læring og vidensdeling
Bilag 8 Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren fra Sundhedsstyrelsen
Bilag 9 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser Bilag 10 Delegationsnotat fra KL
Bilag 11 Overdragelse af visiterede sygeplejeindsatser jf. Sundhedsloven § 138 niveau 3 Bilag 12 Retningslinjer for Lolland Kommunes tilsyn og kontrol
Bilag 13 Lollands kommunes retningslinjer for håndtering af klager
Bilag 14 Kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp §83 stk. 1 og 2, afløsning/aflastning § 84 stk.1 og 2, rehabiliteringsforløb § 83a, træning §86 stk. 1 og 2.
Bilag 15 Kvalitetsstandardblad for nødkald
Bilag 16 Retningslinjer for og krav til håndtering af nødkald Bilag 17 Databehandleraftale