Regulativ for Vandforsyning
Regulativ for Vandforsyning
ved
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S
Med rødt er forslag til ændringer i normalregulativ. Med grønt er forslag til tilføjelser.
Gældende fra xx 2016
Indhold
1.1 Regulativ for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S 7
1.1.2 Fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag 7
1.1.3 Vandmålere og betaling efter målt vandforbrug 7
1.1.4 Offentliggørelse af oplysninger om vandkvaliteten 7
1.1.6 Kontrol med og indgreb i målere 7
1.1.7 Brandtekniske foranstaltninger 7
1.1.9 Inddrivelse af restancer 8
1.1.13 Leje- eller andelsbolig 8
1.1.14 Ejerens underretning af brugere 8
1.2 Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss anlæg m.v 8
2. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss styrelse 11
2.1 Oplysninger om Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S 11
2.5 Forbrugerrepræsentation 12
3. Ret til forsyning med vand 13
3.1 Ret til forsyning med vand 13
3.2 Forsyning af erhvervsvirksomheder 13
3.3 Forsyning af brandtekniske installationer 13
3.6 Udstykning, byggemodning m.v 14
4.1 Anlæg af forsyningsledninger 15
5.1 Anlæg og vedligeholdelse af stikledninger 16
5.2 Stikledning til ejendomme 16
5.3 Udstykning og omlægning 16
5.5 Fejl på stikledninger og stophaner 17
6. Opretholdelse af tryk og forsyning 18
6.4 Indskrænkning af vandforbruget 18
7. Vandforsyning til brandslukning 19
7.1 Etablering og vedligeholdelse 19
7.2 Flytning af forsyningsledning 19
8.1 Generelt vedrørende vandinstallationer 20
8.1.2 Nyanlæg og væsentlig ændring 20
8.1.4 Fabriksfremstillede produkter godkendt til drikkevand 21
8.1.5 Fejl på vandinstallationer 21
8.1.7 Ubenyttede vandinstallationer 22
8.1.8 Arbejde på ejerens bekostning 22
8.1.9 Aktuel fare for forurening 22
8.2 Andre vandinstallationer i bygninger 22
8.2.2 Brandtekniske installationer 22
8.3 Vandinstallationer m.v. i jord 23
8.3.1 Ændring af jordledning ved ombygning 23
8.3.2 Udgifter ved omlægning af jordledning 23
9.1 Generelle bestemmelser for installationer til måling af vandforbrug 24
9.2 Afregning af samlet vandforbrug 24
9.3 3 Placering af afregningsmåler 24
9.4 Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss ejendom 24
9.6 Vedligeholdelse og udskiftning 25
9.8 Ændring af vandforbruget 25
9.11 Indgreb m.v. i afregningsmålere 25
9.12 Overgang fra fælles til individuel afregning 25
9.13 Ejerens ansvar, rettigheder og pligter 25
9.15 Kontrol af afregningsmåleren 25
9.17 Tilsyn med afregningsmålere 26
10.1 Benyttelse og spild af vand 27
10.2 Vandspild før afregningsmåler 27
10.3 Lukning af vandtilførsel ved fare for forurening som følge af vandspild 27
11. Eftersyn af vandinstallationer og oplysningspligt 28
11.2 Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss adgang til vandinstallationer 28
11.3 Oplysninger om vandforbrug 28
11.4 Kontrol af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss målere 28
11.5 Information om Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S og drikkevandets kvalitet 28
12.2 Betaling af anlægsbidrag 29
12.3 Forsyningsledningsnettets alder 29
12.4 Tilslutning til ny forsyningsledning 29
12.5 Betaling af anlægsbidrag til en udstykning 29
12.6 Betaling af stikledningsbidrag i en udstykning 29
12.7 Anlægsbidrag til vand til midlertidigt forbrug 29
12.8 Ændret anvendelse af ejendom 30
12.9 Anlægsbidrag ved væsentlig nyinvestering i vandforsyningsanlægget 30
13.1 Betaling for leveret vand og undtagelser herfra 31
13.2 Fast bidrag til ejendomme uden installationer 31
13.3 Driftsbidrag til midlertidigt brug 31
13.4 Driftsbidrag til brandtekniske installationer 31
13.5 Eftergivelse af statsafgift ved brud 31
13.6 Driftsbidrag ved skønnet vandforbrug 31
14. Betaling af anlægs- og driftsbidrag 32
14.1 Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau 32
14.1.1 Betaling af anlægsbidrag 32
14.1.2 Betaling af driftsbidrag 32
14.1.3 Afdragsvis betaling eller henstand 33
14.1.4 Åbning ved ejerskifte 33
14.2 Driftsbidrag efter § 2 i bekendtgørelse om individuel afregning efter målt forbrug 33
14.2.1 Individuel afregning af driftsbidrag 33
14.2.2 Specificeret opkrævning 33
14.2.3 Bortfald af ejers hæftelse for brugers driftsbidrag 33
14.2.5 Meddelelse om ny bruger 34
14.2.6 Åbne for vandet til ny bruger 34
14.2.7 Ejendommens ejers hæftelse for driftsbidrag 34
17.1 Bødestraf efter vandforsyningslovens § 84 37
17.2 Bødestraf for uautoriseret arbejde på installationer 37
17.3 Bødestraf efter bekendtgørelse om kontrol med vandmålere 37
18. Ikrafttrædelse og offentliggørelse 38
1. Indledende bestemmelser
1.1 Regulativ for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S Dette regulativ er udfærdiget af Skanderborg Forsyningsvirksomhed. Regulativet er godkendt af Skanderborg kommune den xx 2015.
Regulativet udleveres af Skanderborg Forsyningsvirksomhed AS/ og er tilgængeligt på hjemmesiden xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, hvorfra det kan downloades.
Dette regulativ er udfærdiget i medfør af § 55 i lov om vandforsyning m.v. (vandforsyningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013.
1.1.2 Fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag
Bestemmelserne om fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag er i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 53, stk. 1.
1.1.3 Vandmålere og betaling efter målt vandforbrug
Bestemmelserne om vandmålere og betaling efter målt forbrug er i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelser nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau og nr. 837 af 27. november 1998 om individuel afregning efter målt vandforbrug, jf. vandforsyningslovens § 55, stk. 5 og 6.
1.1.4 Offentliggørelse af oplysninger om vandkvaliteten
Bestemmelser om offentliggørelse af det leverede vands kvalitet m.v. er i overensstemmelse med Vandforsyningslovens
§ 57, stk. 2 og § 28, stk. 3, i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 55, stk. 7.
Bestemmelserne om installationsarbejders udførelse ved autoriserede VVS-installatører er i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003, om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.
1.1.6 Kontrol med og indgreb i målere
Bestemmelserne om kontrol med og indgreb i målere er i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1034 af 17. oktober 2006 om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand.
1.1.7 Brandtekniske foranstaltninger
Bestemmelserne om brandtekniske foranstaltninger er i overensstemmelse med Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 om beredskab (Beredskabsloven).
Bestemmelser om morarenter er i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 743 af 4. september 2002 om renter ved forsinket betaling (renteloven)
1.1.9 Inddrivelse af restancer
Bestemmelser om overgivelse af restancer til restanceinddrivelsesmyndigheden er i overensstemmelse med lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven), Justitsministeriet.
Bestemmelser om afgifter for vand er i overensstemmelse med lov om afgift af ledningsført vand med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998 (vandafgiftsloven), Skatteministeriet.
Bestemmelser om forholdet mellem en vandforsyning omfattet af vandsektorloven (vandselskab) og kommunen er i overensstemmelse med lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven).
I dette regulativ angiver betegnelsen ejer grundejeren, når en bestemmelse ikke specifikt angiver, at ejerlejlighedsforhold eller specielle forhold, som nævnt i punkt 14.1.2 (tjek), også er omfattet af den pågældende bestemmelse. For ejendomme med en eller flere ejerlejligheder angiver betegnelsen ejerne af de enkelte ejerlejligheder. Hvis der på en ejendom med ejerlejligheder er tinglyst en bestemmelse i ejendommens vedtægter om, at ejerforeningen er forpligtet over for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, anses ejerforeningen dog som ejer efter regulativets bestemmelser.
Ved betegnelsen bruger forstås en person, som ikke ejer den til vandselskabet tilsluttede ejendom, men er den kontraktmæssige indehaver af retten til at benytte en enhed eksempelvis lejeren af en lejlighed, beboeren af en andelslejlighed eller anden ejendom, forpagteren af en erhvervsvirksomhed, ejeren af en ejerlejlighed, når ejerforeningen efter det ovenstående betragtes som ejer, og beboeren af en tjenestebolig.
Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens § 19.
1.1.13 Leje- eller andelsbolig
Ved individuel afregning efter målt forbrug angiver betegnelsen ejendom mindst to udlejnings- eller andelsenheder beliggende på et eller flere matrikelnumre, der i følge notering i matriklen skal holdes forenet. Betegnelsen enhed angiver den enkelte udlejnings- eller andelsenhed i en ejendom.
1.1.14 Ejerens underretning af brugere
Ejeren af en ejendom, der får vand fra Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, skal underrette eventuelle brugere af ejendommen om deres forpligtelser efter regulativet, men ejeren er i alle forhold ansvarlig over for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, jf. dog 9.13.
1.2 Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss anlæg m.v.
I det følgende defineres en del af de begreber, der anvendes i vejledningen.
En del af definitionerne svarer til dem, som fremgår af Norm for almene vandforsyninger DS 442.
Almene vandforsyningsanlæg: Herved forstås anlæg som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Som synonym anvendes ofte begrebet ”almen vandforsyning”.
Distributionsnet: Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss ledningsnet fra udpumpningen fra vandforsyningsanlægget frem til skel, dvs. hovedledninger, forsyningsledninger og stikledninger.
Forsyningsledning: Den del af distributionsnettet som transporterer færdigbehandlet vand fra hovedledningen til de enkelte ejendommes stikledninger.
Forsyningsområde: I vandforsyningsplanen fastlægges bl.a. de almene vandforsyningsanlægs forsyningsområder. Det naturlige forsyningsområde er det område, som vandforsyningsanlægget naturligt kan forsyne, herunder områder som først i fremtiden kan forsynes fra vandforsyningsanlægget.
Hovedanlæg: Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss vandværksanlæg til indvinding og behandling af drikkevand, Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss råvandsledninger, vandbehandlingsanlæg, pumpeanlæg, herunder trykforøgeranlæg til særlige trykzoner i ledningsnettet, beholderanlæg samt hovedledninger til transport af færdigbehandlet vand til forsyningsnettet.
Hovedledning: Den del af distributionsnettet, som transporterer færdigbehandlet vand fra vandbehandlingsanlægget, eventuelt via trykforøgeranlæg og beholderanlæg mv., til forsyningsledningerne.
Jordledning: Den ledning, der forbinder stikledningen med installationerne i ejendommens bygninger. Jordledningen ligger i jorden på ejendommens grundstykke fra skel eller fra stophanen, hvis denne er placeret inden for skel i målerbrønden. Jordledningen er en del af ejendommens vandinstallationer.
Råvand: Ubehandlet vand, dvs. grundvand eller overfladevand.
Stikledning: Stikledningen inkl. en eventuel afspærringsventil eller stophane er den del af distributionsnettet, som transporterer vand fra forsyningsledningen til ejendommens skel eller målerbrønd
Vand til husholdningsbrug: Vand til husholdningsbrug omfatter alt vand i husholdningen dvs. til konsum og madlavning, personlig hygiejne, toiletskyl, tøjvask m.m.
Vandbehandlingsanlæg: Anlæg, hvori råvandet underkastes behandling med henblik på dets anvendelse til drikkevand.
Vandforsyning: Dette begreb anvendes som betegnelse for en vandforsyningsvirksomhed, dvs. den juridiske enhed som ejendommen afregner sit vandforbrug med. Vandforsyning benyttes ofte som synonym for vandværk eller vandforsyningsanlæg.
Vandforsyningsanlæg: Dette består af vandindvindingsanlægget samt hoved-, forsynings- og stikledninger og eventuelle pumper på ledningerne (distributionsnettet). Et vandforsyningsanlæg kan bestå af flere vandindvindingsanlæg, der leverer vand til samme distributionsnet.
Vandindvindingsanlæg: Omfatter boringer, brønde og andre anlæg til indtagning af vandet og endvidere vandbehandlingsanlæg og anlæg til udpumpning fra behandlingsanlæg, herunder eventuelle rentvandsbeholdere.
Vandinstallation: Omfatter installationer i bygninger og jord inden for grundgrænsen, som ikke tilhører Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S. Ledningsinstallationer i jord fra stikledningens forlængelse benævnes jordledninger, og er en del af vandinstallationen. Her til hører også en eventuel afspærringsventil placeret på jordledningen. Vandinstallation er betegnet som vandindlæg i vandforsyningslovens § 50.
Vandværk: Dette begreb anvendes som synonymt med både vandindvindingsanlæg og vandforsyningsvirksomheden, og er ofte anvendt i betegnelsen for den juridiske enhed hvor til ejendommen afregner.
2. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss styrelse
2.1 Oplysninger om Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S er en del af aktieselskabet Skanderborg Forsyningsvirksomhed AS, der blev stiftet 1 januar 2010. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S er 100 % ejet af Skanderborg kommune.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S ledelse kan ses på forsyningens hjemmeside.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S leverer drikkevand til (stort set alle boliger, virksomheder og landbrug i xxx kommune/forsyningsområde).
Afgørelser som ved det godkendte regulativ er henlagt til Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, træffes af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S
Takster for anlægsbidrag, driftsbidrag og for etablering af midlertidige vandleverancer m.v. fastsættes af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S og godkendes af kommunalbestyrelsen.
Taksterne bekendtgøres i et takstblad, der er tilgængeligt på Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S hjemmeside, hvorfra det kan downloades.
Takstbladet udleveres vederlagsfrit af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.
Enhver ejer, hvis ejendom er tilsluttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, er berettiget og forpligtet til at være medlem af selskabet. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan dog efter ansøgning fritage for medlemskab, ligesom ejere, der efter forholdets natur ikke kan være medlemmer, har ret til at optages som forbrugere, eventuelt på særlige betingelser.
Xxxxxxxxxxx har ret til at vælge forbrugerrepræsentanter til Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S bestyrelse, jf. bekendtgørelse nr. 772 af 16. juni 2012 om forbrugerindflydelse i vandselskaber, med senere ændringer. De nærmere regler om valg af forbrugerrepræsentanter findes på Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S hjemmeside.
3. Ret til forsyning med vand
3.1 Ret til forsyning med vand
Enhver ejer, hvis ejendom ligger i Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S naturlige forsyningsområde, har med respekt for vandværkets indvindingstilladelse ret til forsyning med vand til almindeligt husholdningsforbrug, til institutioner, til almindeligt landbrug (dog ikke til vanding af landbrugsafgrøder) og anden erhvervsvirksomhed, som benytter vand i mindre omfang.
Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker på de vilkår, som er fastsat i regulativet og mod betaling efter godkendte takster.
3.2 Forsyning af erhvervsvirksomheder
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S bestemmer i hvilket omfang, der kan leveres vand til erhvervsvirksomheder, herunder landbrug, som benytter vand i større omfang.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S fastsætter i hvert enkelt tilfælde vilkårene for en sådan levering. Vilkårene fastsættes i en skriftlig aftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Der kan herunder fastsættes vilkår om, at ejere/brugere, der benytter vand i større omfang eller som har et vandaftag, der kan skabe et så stort flow, at der forekommer risiko for løsrivning af partikler i ledningsnettet, må tåle de gener der er forbundet hermed, og at de for egen regning foretage de fornødne foranstaltninger i den forbindelse, jf. også 6.4.1.
Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker i øvrigt på de vilkår, som er fastsat i regulativet og mod betaling efter godkendte takster.
3.3 Forsyning af brandtekniske installationer
Vand til brandtekniske installationer kan normalt ikke tillades via direkte kobling til vandforsyningsnettet, men skal indrettes i overensstemmelse med gældende normer for indretning af sprinkleranlæg, f.eks. DBI retningslinje 251/4001 Sprinkleranlæg. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan forlange eksisterende sprinkleranlæg ændret, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til dimensioneringen, trykoptimering og sektionering af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss hovedanlæg og forsyningsledningsnet, samt hvis den eksisterende sprinklerinstallation kan udgøre en forureningsrisiko.
I forbindelse med levering af vand til brandtekniske installationer med vandforbrug fastsætter Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S eventuelle særlige vilkår for leveringen ved siden af bestemmelserne i dette regulativ, jf. dog bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab.
Etablering af vandforsyning og forsyning medvand fra Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S som reserve for en ejendoms eget vandforsyningsanlæg, kan normalt ikke forventes tilladt.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan dog undtagelsesvis tillade etableringen på særlige vilkår.
I forbindelse med indlæg af vand kan det ikke forventes tilladt, at en ejendoms eget vandforsyningsanlæg tilsluttes Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S s kollektive vandforsyningsnet.
Vandforbruget skal aftages på en sådan måde at trykstød ikke forekommer og således at pludselige og unødvendige variationer undgås.
3.6 Udstykning, byggemodning m.v.
Ved udstykning af en ejendom til grunde eller ejerboliger, hvor Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S hidtil har leveret samlet til den tidligere ejendom via én hovedmåler, installerer Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S en ny måler ved hver ny ejendom.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S fastlægger vilkår for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S til de ved udstykningen opståede ejendomme, herunder krav til anlæggets dimensionering og funktion, jf. også 5.3.
I forbindelse med byggemodninger skal en eventuel udstykning være gennemført, inden Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S fører stikledninger frem til denye matrikelnumre.
Forsyningen med vand sker i øvrigt på de vilkår, som er fastsat i regulativet, og mod betaling efter godkendte takster.
4. Forsyningsledninger
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S beslutter inden for vandforsyningsplanen, hvornår forsyningsledningerne skal anlægges og renoveres. Herudover kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S af myndighederne blive pålagt at anlægge nye forsyningsledninger, f.eks. hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en eller flere ejendomme skal tilsluttes et alment vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 29 samt §§ 45- 48.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S må ikke anlægge forsyningsledninger i strid med vandforsyningsplaner, jf. vandforsyningslovens § 14, stk. 2.
4.1 Anlæg af forsyningsledninger
Forsyningsledninger anlægges af, vedligeholdes af og tilhører Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S bestemmer, hvornår forsyningsledninger skal anlægges.
Hvis forsyningsledninger fremføres over privat grund, skal retten til deres anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses på de respektive ejendomme. Udgiften til tinglysning afholdes af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.
5. Stikledninger
5.1 Anlæg og vedligeholdelse af stikledninger
Stikledninger med eventuelle afspærringsanordninger, herunder stophaner, anlægges af, vedligeholdes af og tilhører Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S. Alt arbejde med stikledninger skal udføres af autoriserede VVS-installatører eller af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss personale1, jf. bestemmelserne i Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1046 af 8. december 2003 om undtagelse fra krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg.
Afspærringsanordninger, stophaner eller lignende, der er placeret efter stikledningen på ejerens vandinstallationer, herunder på jordledningen, ejes og vedligeholdes af ejeren i overensstemmelse med reglerne i dette regulativs punkt 8.
Hver ejendom skal normalt have sin særskilte stikledning. Der vil i sædvanligvis kun blive anlagt én stikledning til hver ejendom. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S fastlægger antallet og placeringen af stikledninger efter drøftelse med ejendommens ejer.
Stikledningen skal normalt indlægges fra forsyningsledningen i den gade eller vej, hvortil ejendommen har facade (adgangsvej).
I særlige tilfælde kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S tillade, at forsyning til to eller flere ejendomme efter ejernes ønske skal ske gennem en fælles stikledning. Vilkårene herfor fastsættes i en deklaration, der skal være godkendt af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, og som skal tinglyses på de respektive ejendomme ved ejernes foranstaltning og på deres bekostning.
Hvis stikledning fremføres over privat grund, skal retten til dens anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses på den/de respektive ejendomme. Udgifterne hertil afholdes af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan omlægge en stikledning hvis en ejendom udstykkes, hvis der på en ejendom foretages om- eller tilbygningsbygningsarbejder, eller der sker væsentlige ændringer i vandforbruget eller lignende, som indebærer at stikledningsdimensionen bør ændres. I så fald må ejendommens ejer afholde omkostningerne til omlægningen samt eventuelt yderligere anlægsbidrag, jf. punkt 12.8 og 12.9.
Tilsvarende gælder, hvis ejeren selv ønsker stikledningen omlagt.
Ved udstykning af sokkelgrunde på en ejendom afgør Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, om stikledningen kan føres helt frem til det nye skel, eller om det fortsat skal være ejerens egen jordledning.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan afbryde stikledningen til en ubenyttet ejendom ved forsyningsledningen for ejerens regning.
5.4 Fejl på stikledninger og stophaner
Ejere af ejendomme skal straks give Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S meddelelse om indtrufne eller formodede fejl, herunder utætheder ved stikledninger og stophaner.
6. Opretholdelse af tryk og forsyning
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S skal til enhver tid tilstræbe at opretholde tilfredsstillende forsyningsforhold og opretholde et vandtryk, der gør almindeligt vandforbrug muligt i samtlige tilsluttede ejendomme, jf. dog 8.3.1. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har dog ingen pligt til at opretholde noget mindstetryk i forsyningsledningsnettet ud for de enkelteejendomme.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S er indenfor rammerne af ovenstående berettiget til at ændre aktuelle trykforhold forbigående eller varigt.
Ved aflukning af vandledninger skal der normalt gives ejere eller deres repræsentanter et rimeligt varsel, men Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan ved ledningsbrud og andre særlige forhold foretage aflukninger uden varsel.
Enhver forbruger må, uden at have krav på erstatning, tåle de ulemper der måtte opstå ved svigtende levering som følge af mangler ved anlægget og disses afhjælpning, ved vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget, herunder ved ledningsbrud, strømsvigt og anden force majeure, eller ved ledningslukninger, reparationer og udskylning af ledninger m.v.
6.4 Indskrænkning af vandforbruget
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan, uden at der kan gøres krav på erstatning herfor, træffe bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder m.v., når Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt.
Kommunalbestyrelsen kan pålægge Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S at træffe en sådan bestemmelse.
7. Vandforsyning til brandslukning
7.1 Etablering og vedligeholdelse
Etablering og vedligeholdelse af brandhaner på forsyningsledninger skal ske efter kommunalbestyrelsens anvisning og udgifterne hertil afholdes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan forlange at forsyningsledninger af hensyn til deres funktion ved brandslukning anlægges med større ledningsdimension end ellers nødvendigt. Det gælder tilsvarende ved omlægning. Merudgifterne hertil afholdes af kommunalbestyrelsen.
7.2 Flytning af forsyningsledning
Ved flytning af en forsyningsledning afholder kommunalbestyrelsen omkostningerne til flytning og tilslutning af brandhaner på forsyningsledningen.
Bortset fra indsats ved brand og andre nødstilfælde samt de lovpligtige afprøvninger af brandhaner. må ingen bruge vand fra brandhaner, medmindre kommunalbestyrelsen og Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har givet tilladelse hertil.
7.4 Afprøvning af brandhaner.
Kommunalbestyrelsen skal give Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S besked i de tilfælde der afprøves og testes brandhaner på distributionsnettet.
8. Vandinstallationer
8.1 Generelt vedrørende vandinstallationer
Vandinstallationer, herunder jordledninger, etableres af, vedligeholdes af og tilhører grundejeren, jf. dog 9.4 og 9.6 angående afregningsmålere.
Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, jf. 1.1.12, sidste afsnit, afholdes udgifter vedrørende vandinstallationer af ejeren af bebyggelsen på grunden.
Alle udgifter vedrørende vandinstallationer afholdes af ejeren, herunder også udgifter til omlægning af vandinstallationer, f.eks. omlægning af jordledninger, som følge af nødvendig omlægning af forsynings- og/eller stikledning. Udgifter i henhold til 9.6 og 9.15, 4. punktum angående afregningsmålere afholdes dog af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.
8.1.2 Nyanlæg og væsentlig ændring
Arbejder med nyanlæg og væsentlig ændring af vandinstallationer fra installationsgenstande, vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg eller andre vandinstallationer, hvor svigtende tilbagestrømningssikring kan udgøre en risiko for forurening af vandforsyningsanlægget, skal færdigmeldes til Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S. Dokumentation skal leveres af en autoriseret VVS- installatør.
Anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine skal udføres i overensstemmelse gældende Rørcenteranvisning 003( p.t 4. udgave, september 2012), og der skal om fornødent indhentes tilladelse hertil fra kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelse nr.291 af 26. marts 2014 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan kræve dokumentation for, at en nyinstalleret eller ændret vandinstallation fungerer forskriftsmæssigt. Dokumentation skal leveres af en autoriseret VVS-installatør.
Arbejder med vandinstallationer, herunder med jordledninger og vandmålere, skal udføres af autoriserede VVS- installatører.
Som en undtagelse må nærmere bestemte simple arbejder udføres af personer, som ikke har autorisation som VVS- installatør, jf. Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelser nr. 1045 af 8. december 2003 om undtagelser fra krav om autorisation som VVS-installatør til udførelse af simple arbejder med vand- og sanitetsinstallationer (udskiftning) og nr. 1046 af 8. december 2003 om undtagelse fra krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg.
Vandinstallationer skal udføres, så de opfylder kravene i Bygningsreglementet, hvor der i vejledningen til overholdelse af Bygningsreglementet henvises til DS 439 (Vandnormen) og til DS/EN 1717 (tilbagestrømningssikring).
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan kræve dokumentation for, at tilbagestrømningssikringen er etableret, og at den fungerer forskriftsmæssigt.
8.1.4 Fabriksfremstillede produkter godkendt til drikkevand
Fabriksfremstillede byggevarer, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer til drikkevand, skal være godkendt efter eller den til enhver tid gældende godkendelsesordning. Fra 1. april 2013, er godkendelsesordningen fastsat i Klima- Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 31 af
21. januar 2013 om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand ”Godkendt til drikkevand”. Før 1. april 2013 var disse byggevarer omfattet af VA-godkendelsesordningen.
Produktet skal desuden være forsynet med CE-mærke, der viser, at produktet stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse.
8.1.5 Fejl på vandinstallationer
Vandinstallationer skal udføres, benyttes og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er fare for forurening af vandet, opstår utætheder eller på anden måde voldes ulemper.
Hvis det konstateres eller må formodes at der er utætheder, herunder utæthed på jordledning, eller andre fejl, skal ejeren sørge for at vandinstallationerne straks gennemgås og i fornødent omfang bringes i orden. Brugere skal straks anmelde konstaterede eller formodede fejl til ejeren.
Hvis fejlen har betydning for ejendommens vandforbrug eller udgør en risiko for forurening af vandet i forsyningsnettet, skal ejeren straks underrette Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S om forholdet.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan pålægge ejeren at lade foretage de foranstaltninger som Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S finder ønskelige af hensyn til vandinstallationernes forsvarlige funktion, herunder tilbagestrømningssikring. Sådanne foranstaltninger skal til stadighed holdes i god stand, og de må ikke fjernes eller ændres uden Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss tilladelse.
Hvis der efter reparation eller der på anden måde er en begrundet formodning om utæthed på jordledningen, kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S forlange, at jordledningen tæthedsprøves for det maksimalt forekommende tryk. Tæthedsprøvningen skal foretages af en autoriseret vvs-installatør og sker for ejerens egen regning og risiko.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan forlange dokumentation for, at den eller de pålagte foranstaltninger er foretaget, og at vandinstallationerne fungerer forskriftsmæssigt. Dokumentation skal leveres af en autoriseret VVS- installatør.
8.1.7 Ubenyttede vandinstallationer
Ejeren har pligt til at holde ubenyttede vandinstallationer aflukket og tømt for vand. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan forlange, at vandinstallationer i ubenyttede bygninger afbrydes på forskriftsmæssig måde. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan alternativt forlange, at der er et nærmere bestemt årligt minimumsforbrug på installationen.
8.1.8 Arbejde på ejerens bekostning
Forsømmer ejeren de forpligtelser, som påhviler ejeren med hensyn til vandinstallationer, kan kommunalbestyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed efter forudgående påbud lade arbejdet udføre på ejerens bekostning, jf. vandforsyningslovens § 65.
8.1.9 Aktuel fare for forurening
Ejendommens ejer eller bruger skal straks iværksætte de fornødne foranstaltninger til at standse en konstateret og aktuel fare for forurening af vandet i forsyningsnettet, f.eks. som følge af trykfald eller manglende aflukning eller tømning af ubenyttede vandinstallationer, eller ved omfattende vandspild, jf. 10.3.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan lukke for vandtilførslen til en ejendom, hvis ejendommens ejer eller bruger ikke straks iværksætter de fornødne foranstaltninger til at standse en konstateret og aktuel fare for forurening af vandet i forsyningsnettet.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S foretager genåbning, når ejeren kan dokumentere, at der er foretaget de nødvendige foranstaltninger til at bringe forholdene, som begrunder aflukning af vandtilførslen, til ophør.
8.2 Andre vandinstallationer i bygninger
Finder Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S at trykforholdene i en ejendom kan forventes at blive utilfredsstillende, og dette kan henføres til særlige forhold vedrørende den pågældende ejendom, kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S forlange, at der efter nærmere angivne forskrifter skal opstilles et trykforøgeranlæg eller trykreduktionsanlæg i forbindelse med ejendommensvandinstallationer.
Etablering af dette anlæg foranstaltes og betales af ejeren.
8.2.2 Brandtekniske installationer
Etablering og vedligeholdelse af brandtekniske installationer med vandforbrug, f.eks. sprinkleranlæg eller lignende, skal ske i henhold til de til enhver tid gældende regler og forskrifter herfor, herunder kravene i Bygningsreglementet, hvor der i vejledningen til overholdelse af Bygningsreglementet henvises til DS 439 (Vandnormen) og til DS/EN 1717 (tilbagestrømningssikring).
Særlige vilkår for levering af vand til brandtekniske installationer med vandforbrug fastsættes af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, jf. punkt 3.2.
Vandspild som følge af misbrug af brandtekniske installationer må ikke forekomme
8.3 Vandinstallationer m.v. i jord
8.3.1 Ændring af jordledning ved ombygning
Ved ombygning af en ejendom kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S forlange, at jordledningen ændres, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til ejendommens kommende vandforbrug.
8.3.2 Udgifter ved omlægning af jordledning
Udgifter til om lægning af jordledningen som følge af nødvendig omlægning af forsynings- og/eller stikledning, afholdes af grundejeren.
Målerbrønde skal udføres således at vandmåleren holdes frostfri. Målerbrønd placeres på privat grund og højst 1,0 m fra skel.
Målerbrønden skal være forsynet med et forsvarligt dæksel og skal ved ejerens foranstaltning holdes ren og så vidt muligt tør. Ved høj grundvandsstand kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S forlange, at målerbrønden etableres som tæt PE-brønd.
Målerbrønden etableres af, vedligeholdes af og tilhører ejeren, med mindre ejeren og Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har aftalt andet.
9. Afregningsmålere
9.1 Generelle bestemmelser for installationer til måling af vandforbrug
De generelle bestemmelser for vandinstallationer jf. 8.1.1 - 8.1.4 finder tilsvarende anvendelse for installationer til måling af vandforbrug.
9.2 Afregning af samlet vandforbrug
Ejeren af en ejendom, der er tilsluttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, har pligt til at installere en afregningsmåler til brug for afregning af ejendommens samlede vandforbrug.
Der må kun anbringes én afregningsmåler på hver ejendom, medmindre der er truffet aftale med Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S om andet.
Afregningsmåleren og dennes placering må ikke ændres uden forudgående aftale herom med Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S. Xxxxxxx ved målere og ventiler må kun brydes af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss personale eller af forsyningens dertil bemyndigede personer.
9.3 Placering af afregningsmåler
Afregningsmåler anbringes i bygning umiddelbart efter jordledningens indføring og sådan, at den er beskyttet mod frost, utilsigtet opvarmning, mekaniske ydre påvirkninger og korrosion. I tilfælde, hvor afregningsmåleren af hensyn til installation, aflæsning eller vedligeholdelse af måleren ikke kan placeres i en bygning, anbringes måleren i en målerbrønd på jordledning efter forsyningens anvisning. Samme regler gælder ved ombygning af en ejendom, skift af status for ejendom eller ved overgang til fjernaflæsning. Måleren skal til stadighed være let af aflæse og udskifte.
9.4 Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss ejendom
Afregningsmålere stilles til rådighed af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S og forbliver Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss ejendom. Afregningsmålere anbringes på ejerens bekostning.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan beslutte, at afregningsmålere skal være elektroniske og kunne fjernaflæses.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har til enhver tid ret til at aflæse afregningsmålere efter varsel, jf. 9.17. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har til enhver tid ret til elektronisk overførsels af målerdata fra afregningsmålere og som varsles via hjemmeside eller sms.
9.6 Vedligeholdelse og udskiftning
Afregningsmålere vedligeholdes af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S og for dennes regning. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S er berettiget til når som helst for egen regning at udskifte og kontrollere målere efter varsel, jf. 9.17.
Afregningsmåleres størrelse og type bestemmes af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S ud fra de oplysninger, som ejeren har givet om vandinstallationerne og vandforbruget til erhvervsvirksomheder m.v.
Hvis vandforbruget ændres i forhold til det af ejeren tidligere oplyste jf. 9.7 således at afregningsmåleren ikke længere er tilpasset vandforbruget, kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S forlange målerinstallationen ændret for ejers regning, så måleren kan udskiftes med en måler af passende størrelse.
Ejer er erstatningspligtig over for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S i alle tilfælde, hvor en afregningsmåler er bortkommet eller er blevet beskadiget, f.eks. ved vold, brand, frost m.v. Ejer og bruger må tåle de ulemper, der er forbundet med at vandtilførslen afbrydes ved udskiftning af målere.
Hvis måleren er botkommet eller beskadiget forbeholder Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S sig ret til at skønne et forbrug.
Ejerens forpligtelser overgår til brugeren, hvis der er etableret et direkte kundeforhold.
Opdager ejeren, at der er utætheder eller fejl ved en afregningsmåler, skal dette straks meddeles til Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S. Xxxxxxx af en ejendom skal straks meddele konstaterede fejl til ejeren.
9.11 Indgreb m.v. i afregningsmålere
Ejere og brugere må ikke foretage indgreb i afregningsmålere, bryde plomben eller på nogen måde påvirke målernes korrekte funktion. Der må ikke gøres forsøg på optøning af en frossen måler.
Omkostninger til eftersyn og istandsættelse eller udskiftning af en måler som følge af indgreb, jf. ovennævnte, afholdes af ejeren.
9.12 Overgang fra fælles til individuel afregning
Beslutning om at overgå fra fælles til individuel afregning med Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S skal meddeles skriftligt til Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.
9.13 Ejerens ansvar, rettigheder og pligter
For ejendomme, hvor der er indgået aftale med Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S om individuel afregning efter målt forbrug, overgår ejerens ansvar, rettigheder og pligter efter 9.9, 9.10, 9.11 og 9.15, 9.16 og 9.17 til brugeren af enheden.
Afregningsmålere, der anvendes som grundlag for betaling af driftsbidrag, skal opfylde de krav og underkastes den måletekniske kontrol, der er fastsat af Sikkerhedsstyrelsen om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af koldt vand.
9.15 Kontrol af afregningsmåleren
Ejeren kan ved skriftlig henvendelse til Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S forlange at få kontrolleret afregningsmålerens nøjagtighed.
Afregningsmåleren anses for at vise rigtigt, når dens visning ligger indenfor de maksimalt acceptable grænser for måleunøjagtighed, som er fastsat i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, og i de forskrifter, hvortil bekendtgørelsen henviser.
Hvis afregningsmålerens visning ligger inden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes omkostningerne til prøvningen mv. af den, der har ønsket afprøvningen.
Hvis afregningsmålerens visning ligger uden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes omkostningerne til prøvningen mv. af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.
Efter høring af ejeren foretager Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S en skønsmæssig nedsættelse eller forhøjelse af det målte forbrug for det tidsrum, hvor Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S skønner, at fejlvisningen har fundet sted, dog højst for 3 år, jf. lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven).
Ejerens forpligtelser overgår til brugeren, hvis der er etableret et direkte kundeforhold.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan pålægge ejeren at aflæse afregningsmåleren og indberette målerstanden til Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S (selvaflæsning).
Selvaflæsning af den fysiske afregningsmåler lægges til grund for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss afregning af driftsbidrag.
Efterkommer en ejer ikke Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss pålæg om selvaflæsning, er Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S berettiget til at skønne ejers vandforbrug ud fra historiske data angående ejendommens vandforbrug.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S er i den forbindelse berettiget til at opkræve et administrationsgebyr, som fremgår af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss takstblad.
Ejerens forpligtelser overgår til brugeren, hvis der er etableret et direkte kundeforhold.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har besluttet, at aflæsning af afregningsmåler foretages som fjernaflæsning.
9.17 Tilsyn med afregningsmålere
Inden Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S aflæser, tilser eller udskifter en afregningsmåler, aftaler Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S dato og det omtrentlige tidspunkt for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss besøg med ejeren.
Hvis Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kører forgæves til en aftale om aflæsning, tilsyn, målerskifte eller plombering af en afregningsmåler, eller ejeren gentagne gange undlader at reagere på en henvendelse om at bestille tid til målerskift, er Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S berettiget til at opkræve et administrationsgebyr, som fremgår af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss gebyroversigt/.takstblad.
Ejerens rettigheder og pligter overgår til brugeren, hvis der er etableret et direkte kundeforhold.
10. Vandspild
10.1 Benyttelse og spild af vand
Vand fra Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S må, bortset fra brand under indsats eller andre nødstilfælde samt vedligeholdelse, ikke benyttes til andet formål eller i større mængde end den benyttelse, som Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har fastsat, eller som med rimelighed kan antages at ville finde sted fra de tilladte vandinstallationer.
Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd er forbudt.
Rindende vand må ikke bruges til køleformål, medmindre Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har givet særlig tilladelse hertil.
10.2 Vandspild før afregningsmåler
Hvis vandspild som ovenfor nævnt foregår fra vandinstallationer før afregningsmåleren, kan vandspildet forlanges betalt af ejendommens ejer ud over det almindelige driftsbidrag.
Størrelsen af vandspildet vil i så fald blive fastsat ved Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss skøn efter forhandling med ejeren.
10.3 Lukning af vandtilførsel ved fare for forurening som følge af vandspild
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan lukke for vandtilførslen til en ejendom i overensstemmelse med 8.1.9, hvis vandspildet medfører en konstateret og aktuel fare for forurening af vandet i forsyningsnettet, og ejendommens ejer eller bruger ikke straks iværksætter de fornødne foranstaltninger til at standse det konstaterede og aktuelle vandspild.
11. Eftersyn af vandinstallationer og oplysningspligt
Kommunalbestyrelsen har som tilsynsmyndighed mod forevisning af legitimation adgang uden retskendelse til ethvert sted på en ejendom, hvor der findes vandinstallationer, jf. vandforsyningslovens § 64, stk. 1.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss personale har mod forevisning af legitimation, og såfremt kommunalbestyrelsen har bemyndiget disse personer hertil efter vandforsyningslovens § 64, stk. 1, adgang til at foretage undersøgelser af vandinstallationer på en ejendom uden retskendelse.
11.2 Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss adgang til vandinstallationer
For at kunne kontrollere vandforbruget, efterse at vandinstallationer holdes i god og forskriftsmæssig stand, at der ikke finder vandspild sted samt for vedligeholdelse og udskiftning af vandmålere, skal Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss personale mod forevisning af legitimation have adgang til ethvert sted på en ejendom, hvor der findes vandinstallationer.
Ejeren skal om fornødent skaffe sådan adgang.
11.3 Oplysninger om vandforbrug
Enhver ejer og bruger af en ejendom som er tilsluttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, skal på forlangende give Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S alle oplysninger om vandets anvendelse og om forbrugets størrelse.
11.4 Kontrol af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss målere
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har pligt til at etablere et kontrolsystem til overvågning af nøjagtigheden af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss målere til forbrugsafregning og er forpligtet til at bekendtgøre kontrolsystemets indhold over for de til Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S tilsluttede forbrugere, ligesom forbrugerne skal orienteres hvis der foretages ændringer i kontrolsystemet.
11.5 Information om Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S og drikkevandets kvalitet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har pligt til at stille den nødvendige information om Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S og drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne.
Xxxxxx én gang om året skal Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S offentliggøre:
• Opdaterede oplysninger om Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss adresse, telefonnummer, e-mailadresse, hjemmeside og eventuelle kontaktpersoner,
• en generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige parametre og værdier for parametre af særlig lokal betydning,
• overskridelse af de gældende kvalitetskrav for drikkevand.
Informationen er tilgængelig på Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss hjemmeside.
12. Anlægsbidrag
Anlægsbidraget omfatter et bidrag til Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss hovedanlæg, et bidrag til forsyningsledningsnettet og et bidrag til stikledning. Anlægsbidraget fastsættes af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S og godkendes af kommunalbestyrelsen.
Bidragenes størrelse fremgår af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss gældende takstblad. Anlægsbidrag for ejendomskategorier, som undtagelsesvis ikke fremgår af takstbladet, fastsættes separat af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S efter forhandling og godkendes af kommunalbestyrelsen.
Når en ejendom, der ikke tidligere har fået vand fra Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, bliver tilsluttet, skal der betales et anlægsbidrag til Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.
12.3 Forsyningsledningsnettets alder
Bidraget til forsyningsledningsnettet skal betales, hvad enten den ledning som ejendommen tilsluttes er nyanlagt eller ældre.
12.4 Tilslutning til ny forsyningsledning
Hvis en ejendom, der tidligere har fået vand fra en ældre forsyningsledning, sluttes til en ny forsyningsledning, betales ikke anlægsbidrag medmindre andet følger af 12.9.
12.5 Betaling af anlægsbidrag til en udstykning
Når et udstykningsforetagende ønsker forsyningsledninger anlagt, kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S forlange, at udstykningsforetagendet betaler anlægsbidrag til hovedanlægget og til forsyningsledningsnettet for de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen. Udstykningsforetagendet skal på anfordring forevise en godkendt udstykningsplan med henblik på, at Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan opgøre og opkræve anlægsbidraget. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan forlange enten, at betaling skal finde sted før forsyningsledningerne anlægges, eller at der forud stilles sikkerhed for betalingen, og at betaling sker så snart forsyningsledningerne er anlagt.
12.6 Betaling af stikledningsbidrag i en udstykning
Når et udstykningsforetagende har ønsket forsyningsledninger anlagt og der i den forbindelse anlægges stikledninger til de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen, kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S forlange at udstykningsforetagendet betaler bidrag til stikledningerne. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan forlange enten, at betaling finder sted før stikledningen anlægges, eller at der forud stilles sikkerhed for betalingen og at betaling i så fald sker, så snart stikledningerne er anlagt.
12.7 Anlægsbidrag til vand til midlertidigt forbrug
For levering af vand til midlertidigt forbrug, f.eks. til byggebrug, kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S fastsætte et anlægsbidrag til dækning af de udgifter, der er forbundet med etablering og reetablering af den midlertidige leverance.
12.8 Ændret anvendelse af ejendom
Hvis forudsætningerne for et fastsat og betalt anlægsbidrag ændres som følge af en senere om- eller tilbygning eller en ændret anvendelse af ejendommen, kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S forlange, at ejeren betaler den forøgelse af anlægsbidraget, der svarer til ændringen.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan f.eks. sædvanligvis opkræve supplerende tilslutningsbidrag ved oprettelsen af flere boligenheder på en ejendom, ved ændring af en ejendoms anvendelse, herunder omdannelse fra erhverv til bolig, samt udvidelse/ændring af bolig- eller erhvervsenheder, navnlig ved etablering af flere vandforbrugende installationer.
I tilfælde hvor ejendommen ombygges, tilbygges eller ændrer anvendelse, påhviler det ejeren at sandsynliggøre, at forudsætningerne for det hidtidigt fastsatte anlægsbidrag ikke ændres. På anfordring skal ejeren meddele Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, hvorvidt der etableres nye/flere installationer, herunder håndvaske, badeinstallationer eller lignende, der medfører et højere vandforbrug.
Det er normalt ikke grundlag for ændring i tidligere betalte anlægsbidrag, når f.eks. lejlighederne i en ejendom ændres til andels- eller ejerlejligheder eller værelser på plejehjem ombygges til plejelejligheder.
Anlægsbidrag tilbagebetales ikke i forbindelse med, at forudsætningerne for et fastsat og betalt anlægsbidrag ændres, f.eks. hvis antallet af boligenheder i en ejendom reduceres.
12.9 Anlægsbidrag ved væsentlig nyinvestering i vandforsyningsanlægget
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan forlange nyt anlægsbidrag i forbindelse med væsentlig nyinvestering i vandforsyningsanlægget.
13. Driftsbidrag
13.1 Betaling for leveret vand og undtagelser herfra
For alt leveret vand betales et driftsbidrag bortset fra vand til brandslukningsformål under indsats og de lovpligtige afprøvninger af brandhaner.
Driftsbidraget omfatter et bidrag pr. m3 vand og eventuelt tillige et fast årligt bidrag pr. boligenhed med eget køkken. Driftsbidrag kan forlanges betalt fra den dag hvor Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har påbegyndt leveringen af vand til ejendommen. Bidragenes størrelse fremgår af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss takstblad.
13.2 Fast bidrag til ejendomme uden installationer
For ejendomme hvor forsyningsmulighed efter ejers ønske er etableret, men hvor der ikke forefindes vandinstallationer, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter et fast årligt bidrag.
13.3 Driftsbidrag til midlertidigt brug
For vand leveret til midlertidigt brug, f.eks. byggebrug, betales driftsbidrag efter 13.1. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan dog bestemme at der ikke betales fast bidrag.
13.4 Driftsbidrag til brandtekniske installationer
For brandtekniske installationer, f.eks. sprinkleranlæg, overrislingsanlæg og andre anlæg til brandslukningsformål, som normalt ikke medfører noget vandforbrug, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter et fast årligt bidrag.
13.5 Eftergivelse af stats og driftsafgift ved brud
For vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål, kan ejeren af en ejendom anmode Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S om eftergivelse af afgiften og andre beløb af det pågældende vandspild, jf. bestemmelserne herom i lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013 af lov om afgift af ledningsført vand. Anmodningen skal være skriftlig og begrundet og kan ansøges på vores hjemmeside.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan eftergive stats og driftsbidrag for et registreret forbrug ud over ejendommens årlige normalforbrug tillagt en selvrisiko på 300 m3 årligt. Det er en forudsætning for eventuel eftergivelse, at forbrugeren ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og at forbrugeren har udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet.
13.6 Driftsbidrag ved skønnet vandforbrug
Er en afregningsmåler bortkommet, blevet beskadiget eller er der konstateret utætheder eller fejl ved måleren, fastsættes driftsbidraget til 170 m3 af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S efter høring af ejeren/brugeren af en enhed bl.a. ud fra et skønnet vandforbrug i det tidsrum hvor målingen skønnes at have været i uorden.
14. Betaling af anlægs- og driftsbidrag
14.1 Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau
Anlægsbidrag, driftsbidrag og forskudsvis afholdte omkostninger til arbejde ved stikledning eller vandinstallationer, som Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har foretaget eller ladet foretage efter 5.3, 5.4 eller 8.1.8, påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom.
Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens § 19. I sådanne tilfælde påhviler anlægsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder ved stikledningen ejeren af grunden, hvorimod driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde med vandinstallationer påhviler ejeren af bygningen.
14.1.1 Betaling af anlægsbidrag
Betales anlægsbidrag ikke inden den fastsatte betalingsfrist kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S nægte at etablere tilslutningen.
Er tilslutning sket, kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S lukke for vandtilførslen for at begrænse yderligere tab, hvis lukning sker inden 6 måneder efter den fastsatte betalingsfrist. Aflukning vil blive varslet senest 5 arbejdsdage, inden den foretages.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan forlange, at der for aflukning og genåbning betales et gebyr.
Hvis aflukning af vandtilførslen ikke er sket og ejendommen overdrages til en ny ejer, som ikke har overtaget den tidligere ejers gæld, må aflukning ikke foretages.
14.1.2 Betaling af driftsbidrag
Driftsbidrag skal på opkrævningen opføres med særlige poster for hver art af afgift.
Ved gentagen misligholdelse af pligten til at betale driftsbidrag, kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kræve betaling af et depositum til sikkerhed for forpligtelserne over for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S. Depositumbetalingen kan maksimalt udgøre et beløb svarende til et års driftsbidrag for enheden.
Betales driftsbidraget ikke inden for den fastsatte frist, kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S lukke for vandet. Aflukning vil blive varslet mindst 5 arbejdsdage, inden lukningen foretages.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan forlange, at der for aflukning og genåbning betales et gebyr.
Genåbning finder først sted, når det skyldige beløb tillige med renter beregnet i henhold til lov om renter ved forsinket betaling m.v. er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen.
For udsendelse af forbrugsregningen på papir og pr. post opkræves gebyr som fremgår af gebyroversigten.
14.1.2.1 Inddrivelse af tilgodehavende.
100 % kommunalt ejede vandforsyninger overgiver fordringer hos inddrivelsesvirksomhed.
Fordringer på betaling af anlægsbidrag med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger kan, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, overgives til inddrivelse hos en inddrivelsesvirksomhed. SKAT, som er restanceinddrivelsesmyndighed, jf. § 1, stk. 1 og 2 i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven).
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan, hvis forholdene i særlig grad taler derfor, overdrage fordringer til SKAT til inddrivelse på et tidligere tidspunkt.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S underretter skriftligt skyldneren om overdragelsen med mindre det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet.
Genåbning kan finde sted, når det skyldige beløb er betalt.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan forlange, at der for aflukning og genåbning betales et gebyr.
14.1.3 Afdragsvis betaling eller henstand
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S kan på skyldnerens anmodning tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen.
Betales de af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S forskudsvis afholdte udgifter ikke inden den af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S fastsatte frist, gælder tilsvarende bestemmelse som anført i 14.1.1.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har pligt til at genåbne for vandtilførsel ved ejerskifte, medmindre den ny ejer, enten ved tinglysning eller skriftlig aftale med tidligere ejer, har overtaget den tidligere ejers gæld til Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S. Der kan også i dette tilfælde forlanges et gebyr for genåbning.
14.2 Driftsbidrag efter § 2 i bekendtgørelse om individuel afregning efter målt forbrug
14.2.1 Individuel afregning af driftsbidrag
Hvis en ejendom med mindst to udlejnings- eller andelsenheder ønsker at overgå fra fælles til individuel afregning, skal det ske efter reglerne i bekendtgørelse nr. 837 af 27. november 1998 om individuel afregning efter målt vandforbrug, jf. vandforsyningslovens § 55, stk. 5 og 6.
Målerne stilles til rådighed af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S og forbliver Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss ejendom.
14.2.2 Specificeret opkrævning
Driftsbidrag skal på opkrævningen opføres med særlige poster for hver art af afgift.
14.2.3 Bortfald af ejers hæftelse for brugers driftsbidrag
Når forudsætningerne i 14.2.1. er opfyldt, og der er etableret et direkte kundeforhold mellem en bruger af en enhed og Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, bortfalder ejers hæftelse for brugers driftsbidrag.
Ved fraflytning af en enhed hæfter ejeren for betaling af driftsbidrag m.v. indtil måleraflæsning er foretaget. Eventuelt indbetalt depositum modregnes i slutopgørelsen vedrørende driftsbidrag m.v.
14.2.5 Meddelelse om ny bruger
Ejendommens ejer skal med 14 dages varsel skriftligt underrette Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S om ny brugers overtagelse af en enhed. Ved manglende underretning hæfter ejendommens ejer for enhedens driftsbidrag.
14.2.6 Åbne for vandet til ny bruger
Når en ny bruger overtager en enhed, skal Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S åbne for vandet.
14.2.7 Ejendommens ejers hæftelse for driftsbidrag
Ejendommens ejer hæfter for driftsbidrag i enheder, hvor der ingen bruger er, for fællesforbrug samt for eventuelt spild fra jordledninger eller andre vandinstallationer inden brugernes vandmålere.
15. Godkendelse
Regulativet udarbejdes af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S og godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. vandforsyningslovens § 55, stk. 2. Kommunalbestyrelsens godkendelse sker efter forudgående forhandling med Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.
Ved godkendelsen får regulativet retsvirkning, herunder som grundlag for at udarbejde takstblad og opkræve anlægs- og driftsbidrag, gebyrer m.v. fra forbrugerne.
I tillæg til de foreslåede bestemmelser i vejledningen om normalregulativer kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S foreslå yderligere eller ændrede bestemmelser til deres regulativ. Ligeledes har kommunalbestyrelsen mulighed for at ændre bestemmelser i regulativet, f.eks. ved at præcisere i hvilke situationer, afgørelsen skal træffes af kommunalbestyrelsen, eller undlade at overlade kompetencer til Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.
16. Klage m.v.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om godkendelse af regulativet er omfattet af vandforsyningslovens kapitel 12 om afgørelser i vandforsyningsloven. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. vandforsyningslovens § 76, stk. 1, nr. 4.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om påbud og forbud er omfattet af vandforsyningslovens kapitel 12 om afgørelser i vandforsyningsloven. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. vandforsyningslovens § 75, stk. 1.
Miljøoplysningslovens regler om aktindsigt gælder for almene vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorloven. Det gælder både kommunalt ejede og andre almene vandforsyninger.
Kommunalt ejede vandforsyninger er desuden omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt. Forbrugere kan indbringe klager vedrørende tvister med vandforsyningen for:
Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen Carl Xxxxxxxxx Xxx 00
Denne klageadgang er fastsat i forbrugerklagelovens kapitel 5 om mediation. Dette koster 100 kr., som ikke tilbagebetales. Er der ikke fundet en mindelig løsning ved mediation, kan der klages til Forbru-gerklagenævnet. Dette koster 400 kr. Dette beløb tilbagebetales, hvis klageren får medhold.
Energistyrelsen kan oplyse, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på et møde den 8. september 2015 overfor Energistyrelsen har oplyst, at ovennævnte tekst vurderes at opfylde kravet i forbrugerklagelovens § 4 vedrørende de generelle aftalevilkår. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har endvidere oplyst, at lovens udgangspunkt er, at der kan klages over alle forhold, samt at det kan forventes, at nævnet ikke vil behandle tvister, som en myndighed har truffet afgørelse om.
Forbrugerklagenævnet kan behandle klager fra forbrugere over Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/Ss afgørelser, herunder om overholdelse af regulativets bestemmelser, hvorvidt opkrævning af takster m.v. sker i overensstemmelse med regulativet, forældelse af fordringer, konsekvensen af fejl på en vandmåler samt fortolkning af takstbladets overensstemmelse med regulativet.
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring og anden forbrugerbeskyttende lovgivning, f.eks. urimelige betingelser i aftalen, for høje renter, gebyrer, diskrimination, m.v.
17. Straf
17.1 Bødestraf efter vandforsyningslovens § 84
Anlæg af vandledninger i strid med vandforsyningsplaner, jf. § 14 a, stk. 1, straffes med bøde, jf. vandforsyningslovens § 84, stk. 1, nr. 1
Efter vandforsyningslovens § 84, stk. 1, nr. 1, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af vandforsyningslovens krav om, at vandinstallationer i de enkelte ejendomme skal udføres og benyttes på en sådan måde, at der ikke opstår fare for forurening af vandet eller på anden måde voldes ulemper, og at ejeren skal lade foretage de foranstaltninger, som Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S pålægger i den anledning samt at ejeren skal sørge for at holde vandinstallationerne forsvarligt vedlige og afhjælpe enhver mangel snarest, jf. lovens § 50.
Spild af vand eller brug af vand til andre formål og i større mængderend tilladt, jf. vandforsyningslovens § 51, stk. 1, kan også straffes medbøde.
Endvidere kan der efter vandforsyningslovens § 84, stk. 2, straffes med bøde, ved undladelse af at efterkomme et kommunalbestyrelsens påbud eller forbud efter loven, herunder et påbud om at berigtige et ulovligt forhold.
Følgende punkter i regulativet indeholder regulering, hvor overtrædelse eller tilsidesættelse vil kunne straffes med bøde efter vandforsyningslovens § 84, stk. 1, nr. 1 og 4. Det drejer sig om punkterne 5.1, 5,5, 6,4, 7,3, 8.1.2, 8.1.3, 8.1.4, 8.1.5,
8.1.6, 8.1.7, 8.2.1, 8.2.2, 8. 3.1, 9.2, 1. punktum,
9.3, 9.8, 9.10, 10.1 samt 11.4.
Der kan endvidere fastsættes bødestraf for at modvirke adgang til en ejendom dvs. adgang til uden retskendelse at foretage undersøgelser til brug for beslutninger i henhold til vandforsyningsloven eller regulativet. Vandforsyningslovens § 64 giver kommunalbestyrelsen ret til adgang uden retskendelse mod forevisning af legitimation. Samme ret gælder for personer, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget til adgang uden retskendelse mod forevisning af legitimation, jf. lovens § 64.
17.2 Bødestraf for uautoriseret arbejde på installationer
Den, der uden at være berettiget dertil, udfører arbejde ved vandinstallationer og ledninger m.v., som er omfattet af bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 3, i lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, straffes med bøde efter lovens § 25.
På samme måde straffes den, der lader de nævnte arbejder udføre af virksomheder eller personer, som efter loven ikke er berettiget til det.
17.3 Bødestraf efter bekendtgørelse om kontrol med vandmålere
Ejere og brugere, som foretager indgreb i målere, der er omfattet af bestemmelserne i vandmålerbekendtgørelsen (Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1034 af 17. oktober 2006 om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand), bryder plomben eller på anden måde påvirker målerens korrekte funktion, straffes med bøde efter bekendtgørelsens § 27.
18. Krafttrædelse og offentliggørelse
Dette regulativ er godkendt af Skanderborg kommune og træder i kraft den xx 2016 og samtidig ophæves det tidligere regulativ vedtaget af Skanderborg byråd den 18 januar 2011.
Regulativet kan til enhver tid erstattes af et nyt regulativ, der er udarbejdet i medfør af vandforsyningsloven. Regulativet er vedtaget af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S den 10 november 2015.
Regulativet er godkendt Skanderborg kommune den xx 2015.