FORSIKRINGSBETINGELSER FOR
FORSIKRINGSBETINGELSER FOR
ÅRSREJSEFORSIKRING
Branche Rej
Betingelser 021223
Indholdsfortegnelse
Side Side
Hvad gør du, hvis du får brug for din forsikring 4
3 Hjælp på stedet - 24 timers lægevagt 9
4 Tandlæge og fysioterapi m.m 9
8 Tilkaldelse og sygeledsagelse 12
10 Selvrisiko ved leje af motorkøretøj 14
11 Erstatningsbil inden afrejsen 14
12 Hjemtransport af egen bil 14
Afbestillingsforsikring - tilvalgsdækning 16
Udvidet feriekompensation – tilvalgsdækning 19
19 Udvidet feriekompensation 19
21 For rejseforsikring gælder tillige lov om forsikringsaftaler 20
22 Forudsætninger for dækning 20
27 Overdragelse af erstatningspligt 21
1
Vestjylland Forsikring | Xxxxxxxx 00-00 x 0000 Xxxxxxx | Tlf. 00 00 00 00 | xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx | CVR-nr. 58 79 91 14 | xxxxxxxxxxx.xx
Dækningsoversigt
Dækningsomfang | Punkt | Forsikringssum |
Sygdom | 1 | Ubegrænset |
Hjemtransport | 2 | Ubegrænset |
Fysioterapi - lægeordineret | 4 | 15.000 kr. |
Tandlægebehandling – akut | 4 | 3.000 kr. |
Personlig sikkerhed - Krisehjælp på stedet - Tlf. krisehjælp til pårørende - Krisehjælp efter hjemkomst - Evakuering - Eftersøgning og redning - Terror - Gidseltagning - Tilbageholdelse i forbindelse med krig | 5 | Ubegrænset Ubegrænset 10.000 kr. 50.000 kr. 100.000 kr. Ubegrænset Ubegrænset transportudgifter 50.000 kr. |
Lægelig fejlbehandling | 6 | 1.000.000 kr. |
Hjemkaldelse | 7 | Ubegrænset |
Tilkaldelse | 8.1 | 2 personer |
Sygeledsagelse | 8.4 | Medrejsende medlemmer af husstanden eller 2 personer |
Forsinket fremmøde | 9 | Ubegrænset |
Dækning af selvrisiko ved leje af motorkøretøj | 10 | 25.000 kr. |
Erstatningsbil inden afrejsen | 11 | 25.000 kr. |
Hjemtransport af egen bil | 12 | Ubegrænset |
Rejsedokumenter | 13 | 2.500 kr. |
Bagageforsinkelse | 14 | 3.000 kr., dog maks. 1.000 kr. pr. døgn |
Forsinket hjemrejse | 15 | 6.000 kr. pr. forsikrede, dog maks. 1.200 kr. pr. forsikrede pr. døgn |
Feriekompensation | 16 | 40.000 kr. |
Ferieboligsikring | 17 | 20.000 kr. |
Afbestilling - tilvalgsdækning | Punkt | Forsikringssum |
Afbestilling | 18 | 90.000 kr. pr. rejse og i alt for alle forsikrede |
Udvidet feriekompensation - tilvalgsdækning | Punkt | Forsikringssum |
Udvidet feriekompensation (hvis du pga. en skade ikke kan gennemføre den aktivitet, der var formålet med ferien) | 19 | Ubegrænset |
Udvidet bagageforsinkelse | 20 | 3.000 kr. dog max. 1.000 kr. pr. døgn |
Vær opmærksom på
- Forsikringen er en tillægsforsikring til indboforsikringen, og det fremgår derfor af din police for indboforsikringen, hvis du har tegnet en rejseforsikring. Udover nærværende betingelser gælder indboforsikringens fællesbestemmelser for rejseforsikringen.
- Forsikringen omfatter den samme personkreds, som er omfattet af indboforsikringen. Det er dog en betingelse, at de omfattede personer har folkeregisteradresse i Danmark.
- At det er et krav, at du er berettiget til ydelser i henhold til Sundhedsloven.
- At du skal medbringe det blå EU-sygesikringskort ved rejser til EU/EØS lande.
Kroniske eller eksisterende lidelser
Hvis du har en kronisk eller eksisterende lidelse, der ikke er stabil, er du som udgangspunkt ikke dækket for dette på din rejse.
Du har dog mulighed for at få en ekstra vurdering, hvis du søger om forhåndsvurdering.
Det er ikke et krav, at du søger om forhåndsvurdering, men en mulighed for at få afklaret om du evt. kan blive dækket for lidelsen eller følger af denne alligevel.
Du har mulighed for at søge forhåndsvurdering, hvis du indenfor de sidste 2 måneder før rejsen:
• har været indlagt
• har været til læge udenfor almindelig kontrol
• har fået ordineret en ændring af medicin
• er skrevet op til, henvist til eller på venteliste til vurdering/behandling
Forhåndsvurdering kan søges hos vores samarbejdspartner SOS International via dette link: xxxxx://xxx.XXX.xx/xx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxxxx/
Hvem er omfattet af forsikringen:
Forsikringen omfatter samme personkreds, som er dækket på indboforsikringen. Herudover dækker forsikringen forsikredes egne udeboende børn under 21 år, der bor hos den anden forælder, når disse rejser i udlandet sammen med forsikrede. Dækningen er subsidiær i forhold til andre rejseforsikringsdækninger.
Hvilke rejser er dækket
Forsikringen dækker private ferierejser i hele verden, af en varighed op til 60 dage pr. rejse ved afrejse fra og hjemrejse til Danmark.
Dækningen starter, når du forlader din bopæl i Danmark, og den stopper ved hjemkomst til bopælen i Danmark.
Hvis du rejser over 60 dage, er du ikke dækket af årsrejseforsikringen, og du skal derfor købe en rejseforsikring (inkl. afbestilling) for hele rejsen hos rejseselskabet eller hos et rejseforsikringsselskab for at være dækket.
Forsikringen dækker ferierejser, der ligger før eller i forlængelse af en erhvervsrejse. Det er en betingelse for dækningen, at du selv har betalt for den del af ferien, som ligger før eller i forlængelse af erhvervsrejsen, og kan dokumentere egenbetaling for feriedelen.
Fridage imellem dage med erhvervsarbejde betragtes som erhverv, og sådanne dage er derfor ikke omfattet af nærværende forsikring.
Erhvervsmæssig besøg under ferierejser i udlandet
På rejser, hvor hovedformålet er privat ferie, dækker vi erhvervsmæssig aktivitet af højst 1 dags varighed, f.eks. et møde, en konference, et messebesøg, virksomhedsbesøg eller lignende.
Forsikringen dækker ikke, hvis anden forsikring dækker samme risiko, f.eks. en erhvervsrejseforsikring.
Ferierejser i Danmark
Forsikringen omfatter ferierejser i Danmark, som har en varighed på minimum 2 sammenhængende overnatninger, og op til 60 dages varighed pr. rejse.
Nedenstående dækninger er omfattet i Danmark: Pkt. 7 Hjemkaldelse
Pkt. 11 Erstatningsbil inden afrejsen Pkt. 12 Hjemtransport af egen bil Pkt. 16 Feriekompensation
Pkt. 18 Afbestillingsforsikring (hvis dækningen er valgt) Pkt. 19 Udvidet Feriekompensation (hvis dækningen er valgt)
Pkt. 21-33 Fællesbetingelser
Hvad gør du, hvis du får brug for din forsikring
Dette afsnit indgår som en del af forsikringsbetingelserne. Det er vigtigt, at du følger disse retningslinjer nøje, da det kan have betydning for din erstatning.
Har du spørgsmål eller brug for vejledning
Søger du almindelig råd eller vejledning før, under eller efter rejsen, er du altid velkommen til at henvende dig til Vestjylland Forsikring.
Hvordan anmelder du en skade
Du kan - over hele verden - benytte SOS Internationals alarmcentral. Alarmcentralen er åben 24 timer i døgnet - 365 dage om året. Kontaktoplysninger finder du på forsikringskortet (tlf. x00 0000 0000).
Hos SOS International kommer du i kontakt med en medarbejder, som assisterer dig. Hvis det drejer sig om sygdom eller ulykke, står læger parate til at træde ind i sagen og indlede en dialog med den behandlende læge. Det er vigtigt at følge de anvisninger, som SOS Internationals læge eller SOS Internationals alarmcentral giver dig.
Inden du ringer til SOS Internationals alarmcentral, bør du bruge nogle minutter på at finde alle relevante oplysninger frem. Det er f.eks. policenummer, cpr-nummer, navn og telefonnummer på læge/hospital på opholdsstedet, diagnose, navn på din egen læge samt eventuel adresse til pårørende. Dette gør, at vi hurtigere kan hjælpe dig.
Anmeldelse af skade efter hjemkomst
En skade anmeldes online til SOS International via dette link: xxxxx://xxxxxx.XXX.xx/xxxxx
Anmeldelse kan også ske via vores hjemmeside xxxxxxxxxxx.xx under ”anmeld skade”.
Hvordan forholder du dig i skadesituationer
I dette afsnit kan du læse, hvordan du skal forholde dig, hvis du får brug for din rejseforsikring. Husk, at beskrivelsen altid skal sammenholdes med forsikringsbetingelserne.
Afbestilling
Ved sygdom/tilskadekomst hos dig selv, familie eller
rejseledsager:
Det er vigtigt, at du eller vedkommende, der er syg, bliver tilset af en læge. Hvis afrejsetidspunktet er nært forestående, skal der søges læge hurtigst muligt – om nødvendigt vagtlæge eller skadestuen. Desuden skal du hurtigst muligt afmelde rejsen hos rejsearrangøren og samtidig anmelde afbestillingen til SOS International.
I andre tilfælde, som er dækket af forsikringen:
I tilfælde hvor du bliver nødt til at afbestille af andre årsager, er det vigtigt, at du hurtigst muligt afmelder rejsen hos rejsearrangøren og samtidig anmelder afbestillingen til SOS International.
Bagageforsinkelse
Bliver din bagage forsinket, skal du melde forsinkelsen til flyselskabet og sørge for at få en skriftlig bekræftelse i form af en PIR (Property Irregularity Report). Derudover skal du gemme kvitteringer for de erstatningskøb, du foretager på destinationen, samt om muligt få dokumentation for, hvornår du modtager din bagage fra flyselskabet. Når du kommer hjem, skal du anmelde bagageforsinkelsen til SOS International og vedlægge ovennævnte originale bilag, flybilletten og bagagemærker.
Dødsfald
Ved dødsfald skal SOS Internationals alarmcentral hurtigst muligt kontaktes. Her vil en medarbejder sørge for det fornødne - i tæt samråd med de pårørende og de relevante myndigheder.
Eftersøgning og redning
Ved eftersøgning eller redningsaktion nødvendig, kontaktes de lokale myndigheder først. SOS Internationals alarmcentral kontaktes herefter hurtigst muligt. SOS International vil foretage det fornødne - eventuelt i samarbejde med lokale og offentlige myndigheder.
Erstatningsbil inden afrejsen
Bliver din egen bil udsat for en kaskoskade, der betyder, at den planlagte bilferie ikke kan påbegyndes, skal du hurtigst muligt kontakte SOS Internationals alarmcentral, der vil hjælpe dig med leje af en erstatningsbil.
Evakuering
Befinder du dig i et område, hvorfra evakuering er nødvendig, skal du kontakte SOS Internationals alarmcentral, som vil forestå evakueringen - eventuelt i samarbejde med offentlige myndigheder. Du er også velkommen til at kontakte SOS Internationals alarmcentral, hvis du er i tvivl om, hvorvidt evakuering er nødvendig.
Ferieboligsikring
Bliver din feriebolig ubeboelig som følge af tyveri, vandskade, brand, eksplosion, oversvømmelse, jordskælv eller anden naturkatastrofe, skal du kontakte SOS Internationals alarmcentral, der i samarbejde med dig eller
dit rejsebureau vil hjælpe dig med at finde en tilsvarende feriebolig.
Feriekompensation
Hvis du ønsker feriekompensation på grund af sygdom, tilskadekomst eller hjemkaldelse, skal du sørge for at få dokumentation for sygdommens varighed og art fra den behandlende læge. Når du er kommet hjem, skal du anmelde skaden til SOS International og medsende original lægeerklæring og dokumentation for rejsens pris.
Forsinket fremmøde
Kan du ikke nå det planlagte transportmiddel, skal du hurtigst muligt kontakte SOS Internationals alarmcentral og oplyse, hvor du har købt billetten. SOS Internationals alarmcentral vil herefter i samarbejde med rejsebureauet/flyselskabet rådgive dig og hjælpe dig med at finde alternativ transport.
Hjemkaldelse
Hvis du på grund af akut opstået alvorlig sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie ønsker at rejse hjem før tid, skal du omgående kontakte SOS Internationals alarmcentral.
SOS Internationals alarmcentral vil så vurdere, om der er grundlag for dækning af hjemrejsen. I bekræftende fald vil SOS Internationals alarmcentral arrangere en ekstraordinær hjemrejse. Hvis du selv - efter aftale med SOS Internationals alarmcentral - arrangerer hjemrejsen eller i øvrigt har andre dækningsberettigede udlæg, skal du indsende skadeanmeldelse snarest muligt.
Hjemtransport
I alle tilfælde, hvor hjemtransport kan komme på tale, skal du hurtigst muligt kontakte SOS Internationals alarmcentral. SOS Internationals læge vil herefter i samråd med behandlende læge/hospital vurdere, om en hjemtransport er nødvendig og forsvarlig.
Hjemtransport af egen bil
Er det ikke muligt at køre hjem i din egen bil som følge af, at du og samtlige medrejsende passagerer får afbrudt jeres rejse, skal du hurtigst muligt kontakte SOS Internationals alarmcentral, der vil sørge for hjemtransport af din bil.
Hospitalsindlæggelse
Ved rejser i EU/EØS-lande skal du på hospitalet fremvise det blå EU- sygesikringskort. Accepteres dette ikke, skal du kontakte SOS Internationals alarmcentral.
Bliver du hospitalsindlagt udenfor EU/EØS, skal du kontakte SOS Internationals alarmcentral hurtigst muligt og senest ét døgn efter indlæggelsen. SOS Internationals
alarmcentral sikrer dig korrekt behandling, og at standarden er forsvarlig. Hvis det er nødvendigt, stiller SOS Internationals alarmcentral betalingsgaranti over for det aktuelle hospital. Ved skadestuebesøg - se venligst nedenfor.
Indhentning af fastlagt rejserute
I tilfælde hvor indhentning af rejserute kan komme på tale, skal du hurtigst muligt kontakte SOS Internationals alarmcentral.
Lægebehandling
Ved rejser i EU/EØS-lande skal du, forinden behandling påbegyndes, fremvise det blå EU- sygesikringskort.
Accepterer lægen eller klinikken ikke det blå EU- sygesikringskort, skal du kontakte SOS Internationals alarmcentral.
Har du, ved rejser udenfor EU/EØS-lande, været under behandling hos en praktiserende læge, kan du bede lægen kontakte SOS International med hensyn til betaling, eller du kan vælge selv at betale for behandlingen og derefter sende skadeanmeldelse og originalbilag til SOS International for refusion. Skadeanmeldelsen skal - uanset om du eller SOS International har betalt - foretages snarest muligt. Husk under alle omstændigheder at få den nødvendige dokumentation for din sygdom; dvs. en lægeerklæring med diagnose og oplysning om eventuelt ordineret medicin samt originalbilag for betaling af lægebehandling og medicin. Hvis prisen på behandlingen forventes at overstige 5.000 kr., skal SOS Internationals alarmcentral kontaktes.
Rejsedokumenter
Ved tyveri, røveri etc. er det en betingelse for erstatningspligten, at du straks anmelder episoden til det lokale politi. Hvis skaden medfører akutte problemer, skal du straks kontakte SOS Internationals alarmcentral. Efter hjemkomst anmeldes skaden snarest til SOS International. Du bedes sammen med skadeanmeldelsen vedlægge original kvittering for anmeldelse til ovennævnte myndighed samt original dokumentation for udgifter til genanskaffelse, transport, gebyrer og foto.
Selvrisiko ved leje af motorkøretøj
Du skal fremsende politirapport eller andet bevis for anmeldelse af skaden, originale kvitteringer, skade- opgørelse fra udlejningsfirmaets forsikringsselskab samt øvrige informationer, der kan belyse sagen.
Skadestuebesøg
Ved rejser i EU/EØS-lande skal du på skadestuen fremvise det blå EU- sygesikringskort. Accepteres dette ikke, skal du kontakte SOS Internationals alarmcentral.
Skal du på skadestue udenfor EU/EØS-lande skal du
hurtigst muligt kontakte SOS Internationals alarmcentral. Ved betaling kan du anmode skadestuen om at kontakte SOS International, eller du kan vælge selv at betale for behandlingen og efterfølgende sende skadeanmeldelse og originalbilag til SOS International for refusion. Skaden skal
- uanset om du eller SOS International har betalt - anmeldes snarest muligt. Husk at få den nødvendige dokumentation for din sygdom; dvs. en lægeerklæring med diagnose, oplysning om eventuelt ordineret medicin samt originalbilag for betaling af lægebehandling og medicin. Ved hospitalsindlæggelse - se venligst tidligere afsnit.
Sygdom eller tilskadekomst
Det er en betingelse for erstatningspligten, at du fremskaffer den nøjagtige diagnose fra den behandlende læge, samt at SOS Internationals læge får adgang til alle relevante sygejournaler. Når du er kommet hjem, skal du
indsende dokumentation for udgifterne, hvorefter eventuel refundering vil finde sted. Anmodning om refusion under det blå EU-sygesikringskort skal du sammen med original dokumentation indsende til din bopælskommune. I de foregående afsnit kan du læse nærmere om, hvordan du skal forholde dig i forbindelse med hospitalsindlæggelse, lægebesøg eller skadestue- besøg. Hvis prisen på behandlingen forventes at overstige
5.000 kr., skal SOS Internationals alarmcentral kontaktes.
Tilkaldelse og sygeledsagelse
Ønsker du tilkaldelse eller ledsagelse, skal du omgående kontakte SOS Internationals alarmcentral. Det er vigtigt for sagens afgørelse, at du fremskaffer den nøjagtige diagnose fra den behandlende læge, at SOS Internationals læge får adgang til alle relevante sygejournaler, samt at tilkaldelsen eller ledsagelsen er aftalt med SOS International.
Forsikringsbetingelser
Her kan du læse de nærmere betingelser for rejseforsikringen; dvs. dens omfang og undtagelser. Det er disse betingelser, der ligger til grund for, hvordan du er dækket. Bemærk, at afsnittene ”Vær opmærksom på” og ”Hvad gør du, hvis du får brug for din forsikring” udgør en integreret del af betingelserne, og at eventuelle anvisninger i disse skal følges.
1 Sygdom
Forsikringssum: Ubegrænset
Ved rejser i EU/EØS-lande skal du fremvise det blå EU- sygesikringskort på behandlingsstedet.
Ved behov for hospitalsindlæggelse skal SOS Internationals alarmcentral altid kontaktes.
1.1 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen
I tilfælde af akut sygdom eller tilskadekomst, opstået på rejsen, dækker rejseforsikringen rimelige og nødvendige udgifter til:
a) behandling hos læge med autorisation i det land, hvor du bliver behandlet (behandlende læge),
b) egen andel ved behandling under det blå EU- sygesikringskort
c) medicin - ordineret af behandlende læge eller SOS Internationals læge,
d) hospitalsophold på tosengsstue (semiprivate) og lægeordineret behandling på hospital, herunder operationer,
e) levering af screenet blod samt overvågning på stedet af, at du modtager det screenede blod. Det er en forudsætning for dækning, at SOS Internationals læge vurderer, at du opholder dig i et risikoområde,
f) fødsel, behandling af et ufødt barn eller et barn, der er født for tidligt, indtil 4 uger før forventet fødselstidspunkt. Udgifterne er dækket under morens rejseforsikring. Udgifterne til behandling af ufødt eller for tidligt født barn skal være omfattet af indeværende sygdomsdækning, og forsikringen dækker alene frem til hjemtransport kan finde sted.
g) telefonopkald under hospitalsindlæggelse med op til 1.000 kr.,
h) taxatransport til og fra behandlingsstedet med op til 1.000 kr.,
i) ambulancetransport fra sygdoms-/ulykkesstedet til behandlingsstedet. Ambulancefly skal forinden godkendes af SOS International,
j) sygetransport, som følge af behandlings-svigt, til nærmest egnede behandlingssted. Det er en betingelse for dækning, at SOS Internationals læge - efter kontakt med behandlende læge - vurderer, at en sådan sygetransport er nødvendig og forsvarlig,
k) forlængelse af din rejseforsikring i tilfælde, hvor din hjemrejse forsinkes ud over dækningsperioden.
Forsikringen dækker endvidere rimelige og nødvendige ekstraudgifter til:
l) ophold på hotel og fortæring, med op til 1.500 kr. pr. dag, i tilfælde af, at SOS Internationals læge vurderer, at du kan behandles ambulant i stedet for indlæggelse på hospital.
m) ophold på hotel og fortæring, med op til 1.500 kr. pr. dag, efter endt behandling for at afvente hjemrejse eller indhentning af rejserute.
1.2 Rejseforsikringen dækker ikke Rejseforsikringen dækker ikke udgifter:
a) til behandling eller ophold efter hjemkomst til Danmark,
b) til behandling på privatklinik/-hospital i EU/EØS- lande, medmindre SOS International har accepteret behandlingen.
c) til vurdering/behandling af lidelser/sygdomme, proteser og kosmetiske indgreb, der inden for de sidste 2 måneder før afrejsen har medført:
• hospitalsindlæggelse
• vurdering/behandling hos læge eller anden behandler, som ikke er et led i kontrol
• ændret medicinering, herunder aftrapning
d) til behandling af kroniske eller eksisterende sygdomme, hvis du:
• ikke har søgt læge, eller har afslået/opgivet behandling for sygdommen, selv om du burde vide eller formode, at sygdommen krævede behandling eller var væsentligt forværret,
• er blevet opgivet eller har fået afslag på behandling,
• er skrevet op til, henvist til eller er på venteliste til vurdering/behandling,
• er udeblevet fra aftalte kontrolbesøg inden for de sidste 2 måneder før afrejsen eller på grund af tidligere udeblivelser har opgivet normale kontrolbesøg,
e) til behandling af sygdomme, der er eller har været under udredning forud for afrejsen, også selvom der ikke er blevet stillet en diagnose. Forebyggende undersøgelser/screeninger betragtes som udredning i tilfælde af, at undersøgelsesresultatet giver anledning til yderligere udredning eller behandling før eller efter udrejse.
f) til kontrol og behandling, herunder medicin, til at holde en kronisk eller eksisterende sygdom stabil og velreguleret,
g) til et før afrejsen kendt behandlingsbehov, herunder behandling af en normalt forløbende fødsel indenfor 4 uger før forventet fødselstidspunkt,
h) til fortsat behandling eller ophold, såfremt du afviser at lade dig hjemtransportere, når SOS Internationals læge har besluttet, at hjemtransport skal finde sted,
i) til behandling eller ophold i det tilfælde, hvor SOS Internationals læge har besluttet, at behandlingen kan afvente hjemkomst til Danmark,
j) til behandling eller ophold arrangeret af dig selv, som SOS International ikke ville have haft, hvis SOS International havde formidlet behandlingen/ opholdet,
k) til transport som følge af din frygt for smittefare,
l) der påløber som følge af, at du ikke følger SOS Internationals læges anvisninger,
m) til tandlægebehandling - se punkt 4 ”Tandlæge og fysioterapi m.m.”,
n) til fysioterapi, kiropraktor eller anden ikke- lægelig behandling - se punkt 4 ”Tandlæge og fysioterapi m.m.”,
o) til at erstatte, udskifte eller reparere proteser, briller, kontaktlinser, høreapparater, tandproteser eller andre hjælpemidler,
p) til rekreations- eller kurophold.
q) til behandling eller ophold efter forsikringsperiodens udløb. Vurderer SOS Internationals læge, at du ikke kan hjemrejse til Danmark, som følge af en dækningsberettiget begivenhed, dækker forsikringen behandling og ophold indtil du, efter vurdering fra SOS Internationals læge, kan hjemrejse til Danmark.
2 Hjemtransport
Forsikringssum: Ubegrænset
2.1 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen
I tilfælde af akut sygdom eller tilskadekomst, omfattet af dækning 1 Sygdom, dækker rejseforsikringen rimelige og nødvendige:
a) ekstraudgifter til hjemtransport til bopæl/hospital i Danmark. SOS Internationals læge vurderer - efter kontakt til behandlende læge - om en hjemtransport er nødvendig og forsvarlig samt hvilket transportmiddel, der i bekræftende fald skal benyttes. SOS International afgør, hvornår hjemtransporten skal finde sted,
b) udgifter til enten hjemtransport til bedemand/krematorium i Danmark ved dødsfald inkl. udgifter til lovbefalede foranstaltninger f.eks. balsamering og zinkkiste eller,
c) udgifter til kremering og/eller begravelse på stedet, hvis de pårørende ønsker dette - rejseforsikringen dækker maksimalt, hvad en hjemtransport ville koste,
d) ekstraudgifter til hjemsendelse af vigtige personlige ejendele, som du må efterlade som følge af en hjemtransport godkendt af SOS International,
e) udgifter til taxa eller lægeordineret ambulance fra hospital eller lufthavn til din bopæl i Danmark, efter at SOS International har hjem- transporteret dig til Danmark.
Har du, efter færdigbehandling og udskrivelse fra hospital i udlandet, ikke været i stand til at følge den før afrejsen planlagte og dokumenterede
rejserute, og er du ikke blevet hjemtransporteret for SOS Internationals regning, dækker rejseforsikringen rimelige og nødvendige ekstraudgifter til:
f) Indhentning af fastlagt rejserute - maksimalt på økonomiklasse - til det sted, du i henhold til den fastlagte rejserute skulle befinde dig, - eller
g) hjemrejse til din bopæl i Danmark - maksimalt på økonomiklasse.
Ved hjemrejse til din bopæl i Danmark er du ikke berettiget til eventuel returrejse.
2.2 Rejseforsikringen dækker ikke Rejseforsikringen dækker ikke udgifter til:
a) hjemtransport på grund af kroniske eller eksisterende sygdomme, der inden for de sidste 2 måneder før afrejsen har medført:
• hospitalsindlæggelse
• vurdering/behandling hos læge, som ikke er et led i kontrol
• ændret medicinering
b) hjemtransport i forbindelse med kroniske eller eksisterende sygdomme, hvis du:
• ikke har søgt læge eller har afslået/ opgivet behandling for sygdommen, selv om du burde vide eller formode, at sygdommen krævede behandling eller var væsentligt forværret,
• er blevet opgivet eller har fået afslag på behandling,
• er skrevet op til, henvist til eller er på venteliste til vurdering/behandling,
• er udeblevet fra aftalte kontrolbesøg inden for de sidste 2 måneder før afrejsen, eller på grund af tidligere udeblivelser har opgivet normale kontrolbesøg,
c) hjemtransport arrangeret af dig selv, som SOS International ikke ville have haft, hvis SOS International havde formidlet transporten,
d) ambulancefly i tilfælde, hvor transporten kan finde sted på en anden lægelig forsvarlig måde efter SOS Internationals læges vurdering,
e) hjemtransport som følge af din frygt for smittefare.
3 Hjælp på stedet - 24 timers lægevagt
3.1 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen
Under rejsen har du adgang til SOS Internationals 24 timers danske lægevagt ved både lettere og alvorlig sygdom. Du kan få råd og vejledning om lægebehandling, om medicin ordineret af behandlende læge samt om egnede læger og tandlæger i udlandet.
3.2 Rejseforsikringen dækker ikke Rejseforsikringen dækker ikke dine udgifter ved
henvendelse til SOS Internationals 24 timers lægevagt.
4 Tandlæge og fysioterapi m.m.
Forsikringssum:
Fysioterapi m.m. 15.000 kr. Tandbehandling 3.000 kr.
4.1 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen
I tilfælde af akut sygdom eller tilskadekomst omfattet af dækning 1 Sygdom, eller i forbindelse med akut opstået tandpine/-skade, dækker rejseforsikringen rimelige og nødvendige udgifter til:
a) lægeordineret behandling hos offentligt registreret fysioterapeut, kiropraktor eller anden ikke-lægelig behandler,
b) uopsættelig og akut tandlægebehandling.
4.2 Begrænsning
Dækning i henhold til punkt 4.1 a er begrænset til maksimalt 15 behandlinger.
4.3 Rejseforsikringen dækker ikke Rejseforsikringen dækker ikke udgifter til:
a) behandling efter hjemkomst til Danmark,
b) behandling eller ophold efter det tidspunkt, hvor du undlader at lade dig hjemtransportere, når SOS Internationals læge har besluttet, at hjemtransport skal finde sted,
c) behandling eller ophold i det tilfælde, hvor SOS Internationals læge har besluttet, at behandlingen kan afvente hjemkomst til Danmark,
d) tandlægebehandling, dersom du ikke har fulgt en normal tandpleje med mindst 1 årligt eftersyn og eventuelt nødvendig behandling,
e) at erstatte, reparere eller udskifte proteser.
5 Personlig sikkerhed
5.1 Krisehjælp på stedet
Forsikringssum: ubegrænset
5.1.1 Hvad dækker rejseforsikringen
Rejseforsikringen dækker krisehjælp på uheldsstedet i tilfælde af, at du har været udsat for:
a) en større ulykke,
b) en voldsom traumatisk hændelse, der involverer flere personer,
c) en naturkatastrofe,
d) en terroraktion, krig eller krigslignende tilstand
e) en gidseltagning.
Det er en forudsætning for dækning, at SOS Internationals
læge eller psykolog vurderer, at krisehjælp er nødvendig.
5.2 Telefonisk krisehjælp til pårørende
Forsikringssum: ubegrænset
5.2.1 Hvad dækker rejseforsikringen
Er du berettiget til krisehjælp i henhold til punkt 5.1 Krisehjælp på stedet, dækker rejseforsikringen telefonisk krisehjælp til dine pårørende.
Det er en forudsætning for dækning, at SOS Internationals læge eller psykolog vurderer, at krisehjælp til dine pårørende er nødvendig.
5.3 Krisehjælp efter hjemkomst
Forsikringssum: 10.000 kr.
5.3.1 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen
Rejseforsikringen dækker dine udgifter til krisepsykologisk behandling efter hjemkomst i tilfælde, hvor du har været udsat for en:
a) naturkatastrofe,
b) terroraktion, krig eller en krigslignende tilstand,
c) gidseltagning
d) livstruende epidemi.
Det er en forudsætning for dækning, at din egen læge
henviser dig til psykologisk behandling.
5.4 Evakuering
Transportudgifter: 50.000 kr.
Ekstraudgifter 15.000 kr.
5.4.1 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen Rejseforsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter
til transport, hotelophold, fortæring, tøj og lokal transport i forbindelse med evakuering til nærmeste sikre destination eller til Danmark. Rejseforsikringen dækker i tilfælde af, at:
a) Udenrigsministeriet anbefaler evakuering eller hjemrejse på grund af krig eller krigs-lignende tilstande eller overhængende fare for udbrud af krig eller krigslignende tilstande i det land, hvor du opholder dig,
b) Udenrigsministeriet anbefaler evakuering eller hjemrejse på grund af en terroraktion eller overhængende fare for en terroraktion,
c) Udenrigsministeriet eller lokale myndigheder anbefaler evakuering eller hjemrejse på grund af naturkatastrofe eller overhængende fare for naturkatastrofe i det område, hvor du opholder dig,
d) Statens Serum Institut anbefaler evakuering eller hjemrejse på grund af livstruende epidemier i det område, hvor du opholder dig.
SOS International lægger Udenrigsministeriets, Statens Serum Instituts og lokale myndigheders anbefalinger til grund ved afgørelse af, om evakuering kan dækkes og ved dækning af evakuering, hvor nærmeste sikre destination er.
5.4.2 Begrænsning
Evakuering skal finde sted ved først givne lejlighed. Ønsker du på dette tidspunkt ikke at tage imod tilbuddet om evakuering, bortfalder dækningen.
5.4.3 Rejseforsikringen dækker ikke
Hvis Udenrigsministeriet, Statens Serum Institut eller lokale myndigheder på tidspunktet for din indrejse i et område har anbefalet eller foretaget evakuering.
5.5 Eftersøgning og redning
Forsikringssum 100.000 kr.
5.5.1 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen
Rejseforsikringen dækker nødvendige udgifter til eftersøgning og/eller redning.
Det er en forudsætning for dækning, at:
a) hændelsen er anmeldt til det lokale politi/ de lokale myndigheder, og at eftersøgningen/redningen er iværksat af disse eller af Udenrigsministeriet, og at
b) SOS Internationals alarmcentral kontaktes hurtigst muligt, hvis en eftersøgning eller redning bliver nødvendig, og at alarmcentralen godkender de selskaber, der skal forestå eftersøgningen samt omfanget heraf.
5.5.2 Begrænsninger
a) Uanset antallet af tegnede forsikringer og forsikringstagere er den maksimale erstatning, der kan udbetales ved ét skadetilfælde, begrænset til 300.000 kr.
b) Det er en forudsætning for dækning, at den eftersøgte er omfattet af en rejse-forsikring hos Vestjylland Forsikring. Efterlyses flere personer som en gruppe, fordeles eftersøgningsudgifterne ligeligt på antallet af eftersøgte.
c) Det betragtes ikke som en eftersøgning, hvis forsikrede har undladt at fortælle pårørende, hvor han/hun befinder sig eller rejser rundt, og familien gerne vil have kontakt - uanset årsagen til ønsket om kontakt.
d) Der er på alle skadetilfælde under dette punkt en selvrisiko på 10 % - dog minimum 2.500 kr. pr. skadetilfælde.
5.5.3 Rejseforsikringen dækker ikke
a) vederlag til organisationer/myndigheder, som normalt arbejder frivilligt/vederlagsfrit med eftersøgningsopgaver,
b) eftersøgning nord for 75. breddegrad eller på Sydpolen,
c) eftersøgningsbehov forårsaget af, at den eftersøgte har udvist grov uagtsomhed,
d) eftersøgning af personer, der forsvinder, mens de udøver eller træner til professionel sport eller er på en videnskabelig ekspedition,
e) omkostninger til eftersøgning/redning i tilfælde af kidnapning eller kapring.
5.6 Terror
Forsikringssum: Ubegrænset
5.6.1 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen
a) I tilfælde af at du direkte rammes af terror, der medfører fysisk personskade, dækker rejseforsikringen nødvendige ekstraudgifter til tidligere hjemrejse/hjemtransport til Danmark, herunder om nødvendigt med ambulancefly. Det er en forudsætning, at SOS Internationals læge skønner hjemtransport nødvendig, og at transporten er arrangeret ifølge aftale med SOS International.
b) I tilfælde af, at du indirekte rammes af terror, som følge af, at der indenfor en radius af 50 km fra dit opholdssted, sker en terrorhandling i form af bombesprængning, angreb med kemiske eller biologiske våben, flykapring eller anden form for terror, der medfører fysisk personskade på andre end dig selv, dækker rejseforsikringen nødvendige ekstraudgifter til tidligere hjemrejse.
5.6.2 Begrænsninger
Det er en forudsætning for dækningen, at en tidligere hjemrejse/hjemtransport medfører ankomst til Danmark tidligere end 72 timer før oprindeligt planlagt.
5.6.3 Rejseforsikringen dækker ikke
En af rejsearrangøren eller af andre, herunder offentlige myndigheder, iværksat hjemtransport er ikke omfattet af rejseforsikringen.
5.7 Gidseltagning
Transportudgifter ubegrænset
Ekstraudgifter 15.000 kr.
5.7.1 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen
I tilfælde hvor du har været holdt som gidsel, dækker rejseforsikringen:
a) nødvendige ekstraudgifter til hjemtransport til Danmark, herunder om nødvendigt med
ambulancefly. Det er en forudsætning, at SOS Internationals læge skønner hjemtransport nødvendig, og at transporten er arrangeret ifølge aftale med SOS International
b) ekstraudgifter til ophold på hotel, lokal transport og fortæring
c) forlængelse af forsikringsperioden, i tilfælde hvor forsikringsperioden udløber, mens du bliver holdt som gidsel. Forlængelsen træder i kraft ved udløb af den gældende forsikringsperiode og varer indtil din hjemkomst til Danmark - dog maksimalt 14 dage efter, at du er blevet frigivet.
5.7.2 Rejseforsikringen dækker ikke
a) udgifter til efterforskning af en gidseltagning
b) udgifter til løsesum
c) enhver skade opstået som følge af begivenheder, der finder sted i områder med krig, krigslignende tilstand, oprør eller borgerlige uroligheder.
5.8 Tilbageholdelse i forbindelse med krig
Forsikringssum 50.000 kr.
5.8.1 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen
Bliver du tilbageholdt af myndighederne i et land som følge af krig eller risiko for krig, dækker forsikringen nødvendige ekstraudgifter til:
a) ophold og indenrigstransport.
b) fortæring med op til 500 kr. pr. døgn.
5.8.2 Begrænsninger
Dækningen ophører 3 måneder efter, at du første gang bliver tilbageholdt.
6 Lægelig fejlbehandling
Forsikringssum: 1.000.000 kr.
6.1 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen
Rejseforsikringen dækker varigt mén som følge af dokumenteret lægelig fejlbehandling i direkte forbindelse med en skade, der er dækningsberettiget i henhold til punkt 1 Sygdom. Erstatningsansvaret fastlægges efter Lov om klage- og erstatnings-adgang inden for
sundhedsvæsenet §§20-23, og erstatningens størrelse fastlægges efter Lov om erstatningsansvar.
7 Hjemkaldelse
Forsikringssum: Ubegrænset
7.1 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen Forsikringen dækker rimelige og nødvendige ekstra
transportudgifter - maksimalt økonomiklasse - for dig og én rejseledsager, i tilfælde af at du:
a) hjemkaldes til Danmark som følge af alvorlig akut sygdom/tilskadekomst, der medfører hospitalsindlæggelse eller dødsfald hos din ægtefælle eller samlever, børn, papbørn, plejebørn, forældre, pap-forældre, plejeforældre, bedsteforældre, søskende, papsøskende, svigerforældre, svigerbørn og svogre/svigerinder Det er en forudsætning for dækning, at den person, der udløser dækningen, er bosiddende i Danmark
b) informeres om væsentlig skade som følge af brand, oversvømmelse eller indbrudstyveri i din private bolig, i egen virksomhed i Danmark, eller hvis der foreligger overenskomststridig arbejdsnedlæggelse eller bedrageriske handlinger i din egen virksomhed i Danmark, og hændelsen kræver din personlige og øjeblikkelige tilstedeværelse.
7.2 Begrænsninger
a) Det er en betingelse for forsikringens erstatningspligt, at hjemkaldelsen er aftalt med SOS International.
b) Rejseforsikringen giver alene ret til én hjemkaldelse pr. forsikringsperiode til den person, der giver anledning til hjemkaldelsen.
7.3 Rejseforsikringen dækker ikke
a) hjemkaldelse, der vil medføre et hjemkomsttidspunkt, der ligger mindre end 12 timer forud for den oprindeligt planlagte ankomst
b) i tilfælde hvor det familiemedlem, der giver anledning til hjemkaldelsen, er med på samme rejse og er blevet transporteret hjem under dækning pkt. 2 Hjemtransport
8 Tilkaldelse og sygeledsagelse
Tilkaldelse
Antal personer: 2 personer
8.1 Hvilke skadetilfælde dækker rejseforsikringen Rejseforsikringen dækker i tilfælde af, at du:
a) rammes af akut sygdom eller tilskadekomst, omfattet af punkt 1 Sygdom, der af behandlende læge og SOS Internationals læge forventes at ville medføre hospitalsindlæggelse i mindst 2 døgn efter tilkaldtes ankomst til behandlingsstedet
b) rammes af akut livstruende sygdom/ tilskadekomst, omfattet af punkt 1 Sygdom
c) dør.
8.2 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen Rejseforsikringen dækker tilkaldtes udgifter til:
a) transport fra bopælen i Danmark og retur - maksimalt økonomiklasse
b) transport, i tilfælde af at du skal overflyttes til andet behandlingssted eller hjemtransporteres - maksimalt samme transport-klasse som dig. Se dog punkt 8.5 a
c) køb af en rejseforsikring af samme type som dig for ledsagelsens varighed. Det er en forudsætning, at tilkaldte opfylder kriterierne for at kunne være dækket af en rejseforsikring
d) indlogering på hospital eller hotel maksimalt
1.500 kr. pr. person pr. dag
e) dokumenterede udgifter til fortæring og lokal transport maksimalt 250 kr. pr. person pr. dag.
8.3 Rejseforsikringen dækker ikke
a) tilkaldelse, såfremt du skal hjemtransporteres inden for 2 døgn fra den tilkaldtes ankomst til behandlingsstedet
b) udgifter til tilkaldelse arrangeret af dig selv eller den tilkaldte, som SOS International ikke ville have haft, hvis SOS International havde formidlet tilkaldelsen.
Sygeledsagelse
8.4 Hvilke skadetilfælde dækker rejseforsikringen Rejseforsikringen dækker i tilfælde af, at du:
a) rammes af en akut alvorlig sygdom eller alvorlig tilskadekomst omfattet af punkt 1 Sygdom, der af behandlende læge og SOS Internationals læge forventes at ville medføre hospitalsindlæggelse
b) rammes af en akut livstruende sygdom/ tilskadekomst, omfattet af punkt 1 Sygdom
c) skal hjemtransporteres som følge af sygdom, tilskadekomst eller dødsfald.
8.5 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen Rejseforsikringen omfatter
• din husstand, samt børn under 18 år, som du har med på rejsen eller
• op til 2 sygeledsagere (gør du samtidig brug af tilkaldelsesdækningen, dækker vi højst 2 personer i alt)
Rejseforsikringen dækker sygeledsagers nødvendige
ekstraudgifter til:
a) transport - maksimalt samme transport-klasse som dig - i tilfælde hvor du skal transporteres til egnet behandlingssted eller hjemtransporteres.
Se dog punkt 8.2 b
b) transport til bopælen eller til indhentning af fastlagt rejserute, maksimalt økonomiklasse - når sygeledsagelsen afsluttes ved udskrivelse fra hospital på opholdsstedet. I tilfælde af hjemtransport afsluttes sygeledsagelsen først ved hjemkomst til bopæl/hospital i Danmark
c) forlængelse af eksisterende rejseforsikring eller køb af en rejseforsikring af samme type som skadelidte for sygeledsagelsens varighed. Det er en forudsætning, at sygeledsager opfylder kriterierne for at kunne være dækket af en rejseforsikring
d) indlogering på hospital eller hotel maksimalt
1.500 kr. pr. person pr. dag
e) dokumenterede udgifter til fortæring og lokal transport maksimalt 250 kr. pr. person pr. dag.
8.6 Begrænsninger
a) I tilfælde hvor du hjemtransporteres på bedre transportklasse end økonomiklasse, dækker forsikringen maksimalt en enkelt tilkaldt/sygeledsager på samme transport-klasse. I tilfælde hvor du transporteres hjem med medicinsk ledsagelse (læge eller sygeplejerske), herunder ambulancefly, har evt. tilkaldte/sygeledsagere ikke krav på transport på samme transport-klasse som dig.
b) Dækning af opholds- og fortæringsudgifter for tilkaldte og sygeledsager ophører, når ledsagelsen afsluttes ved udskrivelse fra hospital på opholdsstedet. I tilfælde af hjemtransport afsluttes ledsagelsen ved hjemkomst til bopæl/hospital i Danmark.
9 Forsinket fremmøde
Forsikringssum: Ubegrænset
9.1 Hvilke skadetilfælde dækker rejseforsikringen
I tilfælde hvor du skal indhente den planlagte rejserute som følge af, at du:
a) uden egen skyld og uden at kunne forudse og afhjælpe det, møder for sent frem til et offentligt eller til et af rejsearrangøren arrangeret transportmiddel.
b) er udsat for en forsikringsbegivenhed dækket under punkt 13 Rejsedokumenter, hvor du er nødsaget til at genanskaffe flybilletter, pas eller visum.
9.2 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen Rejseforsikringen dækker rimelige og nødvendige
ekstraudgifter til:
a) transport til indhentning af den fastlagte rejserute - maksimalt samme klasse som den oprindelige udrejse
b) hotelophold - maksimalt 1.500 kr. pr. forsikrede pr. dag
c) fortæring samt lokal transport - maksimalt 250 kr. pr. forsikrede pr. dag.
9.3 Særlig bestemmelse
Det er en betingelse for dækning, at billetten/billetterne samt rejseforsikringen er bestilt og betalt 24 timer før afgang.
9.4 Rejseforsikringen dækker ikke
a) ved forsinket fremmøde, der sker i forbindelse med flyskift, hvor der ikke minimum har været indlagt den officielle mindste transittid (minimum connecting time)
b) forsinket fremmøde på udrejsen op til 24 timer efter afrejsen, hvis forsikringen først er købt på afrejsedagen
c) krav, der opstår som en direkte eller indirekte følge af strejke, lockout, arrest, beslaglæggelse eller andre indgreb foretaget af en offentlig myndighed.
10 Selvrisiko ved leje af motorkøretøj
Forsikringssum: 25.000 kr.
10.1 Hvilke skadetilfælde dækker rejseforsikringen
Rejseforsikringen dækker i forbindelse med en kaskoskade på personbil, autocamper, campingvogn, motorcykel eller knallert lejet i udlandet.
10.2 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen
Rejseforsikringen dækker udgifter til selvrisiko under motorkøretøjets kaskoforsikring.
10.3 Rejseforsikringen dækker ikke
a) hvis din lejede personbil, autocamper, campingvogn, motorcykel eller knallert ikke er kaskoforsikret,
b) hvis du efter lovgivningen i det land, udlejningen sker, ikke havde ret til at føre køretøjet.
11 Erstatningsbil inden afrejsen
Forsikringssum: 25.000 kr.
11.1 Hvilke skadetilfælde dækker rejseforsikringen
Rejseforsikringen dækker, hvis du ikke kan gennemføre din planlagte bilferie som følge af, at din bil bliver ramt af en skade i Danmark, der er omfattet af en almindelig dansk kaskoforsikring.
11.2 Særlig bestemmelse
Rejseforsikringen dækker alene ved kaskoskader, der opstår inden den planlagte bilferie. Opstår kaskoskaden inden 12 timer fra afrejsen fra din bopæl, dækker rejseforsikringen mellem din bopæl og den danske grænse.
11.3 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen
a) Forsikringen dækker udgifter til leje af en erstatningsbil svarende til den bilgruppe, din egen bil tilhører. SOS International er dog berettiget til at stille en større bil til rådighed. Erstatningsbilen lejes med fri kilometer.
b) Forsikringen dækker billeje fra 2 dage før feriens start til dagen efter planlagt hjemkomst.
Dækningen ophører dog senest efter 60 dage eller den dag, policen udløber.
c) Erstatningsbilen lejes hos et landsdækkende biludlejningsfirma efter SOS Internationals anvisning. Udlejning sker på udlejningsfirmaets kontraktsvilkår, inkl. ansvars- og kaskodækning. Erstatningsbilen afhentes og afleveres af dig på udlejningsfirmaets kontor.
11.4 Rejseforsikringen dækker ikke Rejseforsikringen dækker ikke udgifter til
a) leje af motorcykel, camping- eller påhængsvogn, autocamper, og lign.,
b) brændstof, olie, sprinklervæske og lign.,
c) afhentning eller aflevering af erstatnings-bilen.
12 Hjemtransport af egen bil
Forsikringssum: Ubegrænset
12.1 Hvilke skadetilfælde dækker rejseforsikringen
Rejseforsikringen dækker, hvis du og samtlige passagerer i bilen får afbrudt rejsen som følge af en dækningsberettiget hjemkaldelse under punkt 7 Hjemkaldelse.
12.2 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen Rejseforsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter
til hjemtransport af bilen.
13 Rejsedokumenter
Forsikringssum: 2.500 kr.
13.1 Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen
Forsikringen dækker al form for tyveri og beskadigelse af billetter, pas, visum, dankort, visa/dankort og kreditkort.
13.2 Hvilke udgifter dækker forsikringen Forsikringen dækker dine ekstraudgifter til
a) genanskaffelse af billetter, pas, visum, dankort, visa/dankort og kreditkort,
b) nødvendig transport, gebyrer og foto.
13.3 Forsikringen dækker ikke
a) glemte, tabte eller forlagte genstande,
b) tyveri af rejsedokumenter, der er efterladt eller ikke er under effektivt opsyn,
c) tab i forbindelse med misbrug af kreditkort,
d) forbrugt tid til generhvervelse af genstandene.
14 Bagageforsinkelse
Forsikringssum: 3.000 kr. dog maks. 1.000 kr. pr. døgn.
14.1 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen
Rejseforsikringen dækker rimelige, nødvendige og dokumenterede ekstraudgifter til erstatningskøb eller erstatningsleje svarende til det savnede, i tilfælde af at din indskrevne bagage er forsinket mere end 5 timer i forhold til din ankomst til et bestemmelsessted uden for Danmark.
14.2 Rejseforsikringen dækker ikke
Erstatningskøb og/eller -leje der foretages, efter at bagagen er kommet frem til bestemmelsesstedet.
15 Forsinket hjemrejse
Forsikringssum: 1.200 pr. forsikrede pr. dag, dog maks.
6.000 kr. i alt pr. forsikrede
15.1 Hvornår dækker forsikringen
Forsikringen dækker i tilfælde af, at din hjemrejse til Danmark, med offentligt transportmiddel, bliver forsinket med mere end 5 timer. Forsinkelsen beregnes i forhold til det på rejsebeviset anførte hjemrejsetidspunkt og sted, og eventuelle ændringer hertil, der er meddelt inden rejsens begyndelse. Dokumentation fra transportselskabet for forsinkelsen, varigheden og årsagen skal foreligge.
Det er en betingelse for at opnå erstatning, at forsinkelsen
skyldes klimatiske forhold eller mekanisk fejl på transportmidlet, og at der er tale om forsinkelse af det transportmiddel, som skal bringe dig til Danmark ved hjemrejsen. Det er endvidere en forudsætning, at der ikke er ret til erstatning fra anden side.
15.2 Hvilke udgifter dækker forsikringen Forsikringen dækker
a) rimelige og nødvendige ekstraudgifter til hotelophold og fortæring med op til 1.200 kr. pr. person pr. påbegyndt dag forsinkelsen varer - dog maks. 6.000 kr. pr. person i alt
b) forlængelse af forsikringen ved en forlængelse af rejseperioden på grund af en dækningsberettiget forsinkelse af hjemrejsen.
15.3 Undtagelse
Forsinkelse ved flyvning til og fra Færøerne eller Grønland samt inden for Grønland erstattes ikke.
16 Feriekompensation
Forsikringssum: 40.000 kr.
16.1 Hvilke skadetilfælde dækker rejseforsikringen
Rejseforsikringen dækker skadetilfælde omfattet af punkt 1 Sygdom, punkt 2 Hjemtransport eller punkt 7 Hjemkaldelse, hvor du:
a) hjemkaldes,
b) hospitalsindlægges,
c) hjemtransporteres
d) afgår ved døden
e) bliver akut syg eller kommer til skade og ikke kan udøve den aktivitet, som var rejsens primære formål. Sygdommen/tilskadekomsten skal dokumenteres af en lokal læge, og dokumentationen ligger til grund for SOS Internationals vurdering af, i hvilket omfang rejsens primære formål ikke kunne udøves,
16.2 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen
Rejseforsikringen dækker rejsens pris pr. dag for feriedage, der ikke kan udnyttes på grund af én eller flere af skadebegivenhederne nævnt i punkt 16.1. Der ydes tidligst
feriekompensation fra dagen, hvor du bliver hospitalsindlagt, hjemkaldt, hjemtransporteret eller går til lægen. Ved hjemkaldelse ydes der tidligst feriekompensation fra dagen, hvor hjemrejsen bliver påbegyndt.
16.3 Hvilke personer er omfattet af dækningen Følgende persongrupper er omfattet af dækningen: Skadetilfælde omfattet af punkt 16.1 a-d:
a) Skadelidte samt op til 2 rejseledsagere, der er anført på samme faktura/salgsbevis som skadelidte, eller som har købt rejsen for at foretage den sammen med skadelidte.
b) Forældre, der rejser med egne børn, som er hjemmeboende eller under 24 år. Bliver et eller flere af familiens medlemmer berettiget til erstatning jf. punkt 16.1 a-d, dækker forsikringen for hele familien (forældre samt egne børn, som er hjemmeboende eller under 24 år).
Skadetilfælde omfattet af punkt 16.1 e:
c) Forsikringen dækker alene rejsens pris pr. dag for skadelidte samt én rejseledsager.
Det er en forudsætning for dækning af feriekompensation, at den enkelte person er omfattet af en rejseforsikring hos Vestjylland Forsikring. Forsikringen dækker alene en af ovennævnte persongrupper.
16.4 Begrænsninger
Feriekompensation ud over 60 dage er ikke dækket.
16.5 Særlige bestemmelser
a) Foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation fra behandlende læge, som bekræfter, at du har været ude af stand til at udøve den planlagte aktivitet, vurderer SOS Internationals læge på baggrund af den stillede diagnose, om du jf. punkt 16.1 e, er berettiget til kompensation, og i bekræftende fald for hvor mange dage.
b) For personerne angivet i punkt 16.3 ydes erstatning for samme periode som for skadelidte.
17 Ferieboligsikring
Forsikringssum: 20.000 kr.
17.1 Hvilke skadetilfælde dækker rejseforsikringen
Forsikringen dækker i tilfælde af, at din feriebolig i udlandet bliver ubeboelig som følge af tyveri, vandskade, brand, eksplosion, oversvømmelse, jordskælv eller anden naturkatastrofe.
17.2 Hvilke udgifter dækker forsikringen
Forsikringen dækker udgifter til leje af tilsvarende feriebolig.
Afbestillingsforsikring - tilvalgsdækning
(Gælder kun, hvis det fremgår af policen, at dækningen er tegnet)
18 Afbestillingsforsikring
Forsikringssum: 90.000 kr. pr. rejse og i alt for alle forsikrede.
18.1 Hvilke udgifter dækker forsikringen
Forsikringen dækker den del af rejsens pris, der vedrører den enkelte forsikrede, og som rejsearrangøren ifølge de almindelige rejsebetingelser har krav på, når der indtræder en begivenhed, der er omfattet af forsikringen.
Er rejsen individuelt arrangeret dækker forsikringen forudbetalte, ikke-refunderbare udgifter til transport, ophold og andre turistmæssige ydelser.
18.2 Hvem er omfattet af forsikringen
Forsikringen dækker samme personkreds, som er omfattet af indboforsikringen hos Vestjylland Forsikring.
Herudover dækker forsikringen forsikredes egne udeboende børn under 21 år, der bor hos den anden forælder, når disse rejser i udlandet sammen med forsikrede. Dækningen er subsidiær i forhold til andre afbestillingsdækninger.
18.3 Hvilke rejser er omfattet af forsikringen.
Forsikringen dækker rejser, som er bestilt efter ikrafttrædelse af afbestillingsforsikringen, dog senest ved betaling af depositum til rejsearrangør, hotel, transportselskab eller leverandør af anden turistmæssig ydelse. Forsikringen dækker fra rejsens bestillingsdato, og indtil forsikrede forlader sin bopæl, og dækningen på rejseforsikringen begynder.
18.4 Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen
Forsikringen dækker, når forsikrede ikke kan påbegynde rejsen eller gennemføre hovedformålet med rejsen som følge af:
a) død eller akut sygdom/tilskadekomst hos forsikrede selv eller medrejsende familie,
b) død eller akut sygdom/tilskadekomst, der medfører hospitalsindlæggelse hos forsikredes ikke medrejsende familie, der er bosiddende i Danmark
c) graviditetskomplikationer og en læge vurderer, at det ikke er forsvarligt at foretage rejsen.
d) brand, oversvømmelse, indbrud eller stormskade i/på forsikredes private bolig eller egen virksomhed,
e) overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i egen virksomhed i Danmark eller bedragerisk handling af en eller flere ansatte personer i egen virksomhed i Danmark umiddelbart inden afrejsen,
f) at forsikrede ikke består eller på grund af akut sygdom, må melde afbud til en eksamen på et tilmeldt SU-berettiget fuldtidsstudie, og forsikrede derfor skal til reeksamen. Det er en forudsætning, at rejsen er købt forud for tidspunktet for eksamen, og at reeksamen holdes i rejseperioden eller op til to uger efter planlagt hjemkomst,
g) at forsikrede af medicinske grunde ikke er i stand til at få en vaccination, som bliver indført i forsikringsperioden og er et krav for indrejse i det land, som forsikrede skal rejse til,
h) arbejdsgivers uventede opsigelse eller lockout af forsikrede. Opsigelse eller lockout skal ske i forsikringsperioden og senere end 3 måneder inden afrejsen,
i) forsikrede starter nyt job i forbindelse med uventet opsigelse, og det betyder, at forsikrede ikke har mulighed for at holde ferie i rejsens varighed. Det er en forudsætning, at opsigelsen
sker i forsikringsperioden, og at forsikrede er begyndt i det nye job senere end 1 måned inden afrejsen,
j) skilsmisse/separation eller ophør af samliv indenfor de sidste 3 måneder før afrejsen. Ved ophør af samliv er det en betingelse, at forsikrede og samleveren har fået forskellig folkeregister adresse, og at de har boet sammen (haft samme folkeregisteradresse) i minimum 12 måneder forud for samlivets ophør,
k) forsikrede bliver indkaldt til aftjening af værnepligt eller som vidne i en retssag. Det er en forudsætning for dækning, at indkaldelsen er fremkommet efter bestilling af rejsen og køb af forsikringen,
l) at forsikrede på grund af akut sygdom, opstået efter køb af rejsen og afbestillings-forsikringen, ikke vil være dækket af sin rejseforsikring på rejsen og ikke kan opnå forhåndstilsagn om dækning på grund af sygdommen.
m) at Udenrigsministeriet i Danmark, Statens Seruminstitut eller lignende offentlig dansk myndighed har skærpet anbefalingerne, EFTER rejsen blev bestilt, så indrejse frarådes i området. Du kan først afbestille, hvis rejseanbefalingen fortsat er gældende 48 timer før din planlagte rejse
n) at forsikredes rejseledsager har ret til at afbestille sin rejse i henhold til punkt 18.4 a-l eller tilsvarende regler, hvis rejseledsageren har tegnet forsikring i andet selskab. Det er en betingelse at rejseledsagerens afbestilling betyder, at forsikrede ellers må rejse alene, og at forsikrede selv skaffer den nødvendige dokumentation for rejseledsagerens afbestilling.
18.5 Forsikringen dækker ikke i tilfælde af:
a) den sygdom eller tilskadekomst, herunder graviditetskomplikationer, der er årsag til afbestillingen, var til stede ved køb af rejsen. Denne undtagelse gælder også selvom der ikke er stillet en endelig diagnose, men tilskadekomst eller sygdommen alene har udvist symptomer eller er under udredning. Dog ydes der dækning, såfremt sygdommen eller tilskadekomsten, der er årsag til afbestillingen, ikke indenfor 3 måneder før køb af rejsen har
1. udvist symptomer
2. givet anledning til lægebesøg, udover almindelig kontrol
3. medført ændring i medicinering eller
4. medført hospitalsindlæggelse
b) afbestilling overfor rejsebureau eller flyselskab sker senere end afrejsetidspunktet.
18.6 Erstatningsopgørelse
Afbestillingsforsikringen dækker maksimalt den del af rejsens pris, der af rejsearrangøren kan kræves betalt, hvis der indtræder en begivenhed, som er omfattet af forsikringen.
18.7 Forsikringssum
Forsikringen dækker maksimalt med 90.000 kr. pr. rejse og i alt for alle forsikrede.
18.8 Særlige bestemmelser
18.8.1 Det er en betingelse for erstatningspligt, at:
18.8.2 forsikrede i tilfælde af sygdom hurtigst muligt lægeundersøges enten af forsikredes egen læge eller af vagtlæge
18.8.3 forsikrede hurtigst muligt efter at være blevet bekendt med den eller de begivenheder, der nødvendiggør afbestilling, afbestiller rejsen overfor rejsearrangør og anmelder afbestillingen til SOS International. Overholder forsikrede ikke denne forskrift, kan det medføre, at erstatningspligten begrænses eller bortfalder i medfør af Forsikringsaftalelovens bestemmelser om forsikredes tabsbegrænsningspligt
18.8.4 anmeldelse til SOS International sker på xxxxxx.xxx.xx/xxxxx
18.8.7 forsikrede indsender ubenyttede billetter, rejsebevis og kvittering for betaling af rejsen
18.8.8 forsikrede giver SOS International adgang til alle relevante dokumenter og oplysninger, herunder relevante lægelige oplysninger.
18.9 Dækning fra anden side:
Forsikringen omfatter ikke skader eller udgifter, der er dækket af anden forsikring.
18.10 Regres
I det omfang SOS International udbetaler erstatning, indtræder SOS International i alle forsikredes rettigheder. SOS International kan søge regres hos tredjemand i henhold til disse rettigheder.
18.8.5 SOS International -i tilfælde af afbestilling på grund af sygdom eller skade -, modtager en lægeerklæring i udfyldt stand vedrørende den person, hvis sygdom har forårsaget afbestillingen
18.8.6 lægeerklæring udfyldes på SOS Internationals lægeerklæringsformular. Denne formular rekvireres hos SOS International, eller hentes på xxxxx://xxx.xxx.xx/xx/xxxxx/
Udgift til lægeerklæring afholdes af forsikrede.
Udvidet feriekompensation – tilvalgsdækning
(gælder kun, hvis det fremgår af policen, at dækningen er tegnet)
19 Udvidet feriekompensation
Den maksimale dækning: Ubegrænset
19.1 Forsikringen dækker
19.1.1 Økonomisk kompensation i form af rejsens pris pr. dag – minimum 250 kr. pr. dag for ødelagte feriedage, i skadetilfælde omfattet af punkt 1 Sygdom, punkt 2 Hjemtransport eller punkt 7 Hjemkaldelse, hvor forsikrede:
a. hospitalsindlægges
b. hjemtransporteres af SOS International
c. hjemkaldes
d. bliver akut syg/kommer til skade og ikke kan udøve den aktivitet, som var rejsens primære formål. Sygdommen /tilskadekomsten skal dokumenteres af en lokal læge, og dokumentationen ligger til grund for SOS Internationals vurdering af, i hvilket omfang rejsens primære formål ikke kunne udøves.
Refundering af udgifter til ikke-refunderbare planlagte aktiviteter og lejede effekter, der kan kræves betalt eller er betalt i tilfælde, hvor forsikrede forhindres i at benytte disse eller deltage i disse. Den maksimale dækning er 2.000 kr., idet der kun refunderes udgifter for skadelidte selv i tilfælde af skade under dette punkt.
19.1.2 Den økonomiske kompensation for ødelagte feriedage godtgøres tidligst fra den dag en af situationerne under punkt 19.1.1 indtræffer. Der ydes alene erstatning for de dage, hvor situationen består.
19.1.3 Det er en forudsætning for dækning, at den sygdom, tilskadekomst eller hjemkaldelse, der er årsagen til ønsket om feriekompensation, er dækket af denne forsikring.
19.2 Forsikringen omfatter én af følgende persongrupper
a. Forsikrede selv, samt op til 2 sygeledsagere jf. punkt 8 Sygeledsagelse i forsikringsbetingelserne
for årsrejseforsikring. Dette gælder ikke ledsagere, der bliver tilkaldt
b. forældre, der rejser med egne børn, som er hjemmeboende eller under 24 år. Bliver et eller flere af familiens medlemmer berettiget til erstatning jf. punkt 19.1.1 a – 19.1.1 d, dækker forsikringen for hele familien (forældre samt egne børn, som er hjemmeboende eller udeboende børn under 24 år)
c. forsikrede samt én rejseledsager, der er anført på samme faktura/deltagerbevis som forsikrede, eller som har købt rejsen for at foretage den sammen med forsikrede.
19.3 Forsikringen dækker ikke
19.3.1 Økonomisk kompensation ud over forsikringsperioden.
19.4 Særlige bestemmelser
19.4.1 Foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation fra behandlende læge, vurderer SOS Internationals læge på baggrund af diagnosen, om forsikrede jf. ovenstående er berettiget til kompensation og i bekræftende fald for hvor mange dage.
19.4.2 For persongruppen nævnt under punkt 19.2 ydes erstatning for samme periode som for den skadelidte.
20 Bagageforsinkelse
Forsikringssum: 3.000 kr. dog maks. 1.000 kr. pr. døgn.
20.1 Forsikringen dækker
20.1.1 Rimelige, nødvendige og dokumenterede ekstraudgifter til erstatningskøb eller erstatningsleje svarende til det savnede, i tilfælde af at forsikredes indskrevne bagage er forsinket mere end 5 timer i forhold til forsikredes ankomst til et bestemmelsessted udenfor Danmark.
20.2 Forsikringen dækker ikke
20.2.1 Erstatningskøb, der foretages, efter at bagagen er kommet frem til bestemmelsesstedet.
Fællesbetingelser
21 For rejseforsikring gælder tillige lov om forsikringsaftaler
De nedenfor anførte bestemmelser og undtagelser gælder for hele denne rejseforsikring (punkt 1-17, samt for tilvalgsdækningerne Afbestillingsforsikring og Udvidet feriekompensation).
22 Forudsætninger for dækning
a) Du skal ved starten af forsikringsperioden være berettiget til ydelser i henhold til Sundhedsloven.
b) Rejseforsikringen skal være købt og betalt inden din afrejse fra Danmark.
c) Rejseforsikringen dækker alene i det geografiske område, der er anført på policen.
d) Der ydes erstatning for begivenheder, der opstår i forsikringsperioden. Dersom hjemkomsten forsinkes uden egen skyld, forlænges forsikringsperioden uden betaling af tillægspræmie med op til 14 dage.
23 Generelle undtagelser
Rejseforsikringen dækker ikke
a) rejser til områder, som det danske udenrigsministerium, Statens Seruminstitut eller lignende offentlig dansk myndighed fraråder privatpersoner at rejse til,
b) krav fremkaldt af dig ved forsæt eller grov uagtsomhed eller under påvirkning af narkotika, medicin eller andre euforiserende midler,
c) krav fremkaldt af dig under selvforskyldt beruselse. Dette gælder dog ikke dækning 1 Sygdom, 2 Hjemtransport, 3 Hjælp på stedet – 24 timers lægevagt, 4 tand-lægebehandling og fysioterapi m.m., 6 Lægelig fejlbehandling og 8 Tilkaldelse & sygeledsagelse,
d) krav opstået i forbindelse med din deltagelse i videnskabelige ekspeditioner, under udøvelse af eller træning til professionel sport
e) indirekte tab
f) piloter og co-piloter under flyvning
g) krav, der opstår som en direkte eller indirekte følge af: Xxxxxxx, lockout, arrest, beslaglæggelse eller andre indgreb foretaget af en offentlig myndighed
h) enhver udgift efter hjemkomst til Danmark. Se dog punkt 5.3
i) skade opstået direkte eller indirekte som følge af krig eller krigslignende aktioner, oprør eller borgerlige uroligheder. Forsikringen dækker dog sådanne skader, indtil førstgivne lejlighed for evakuering foreligger, medmindre der allerede på tidspunktet for forsikredes indrejse til det pågældende område var anbefalet eller foretaget evakuering på grund af de aktuelle uroligheder
j) aktiv deltagelse i krig, oprør eller lignende
k) skade opstået direkte eller indirekte som følge af udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter eller bestråling fra radioaktivt brændstof eller affald
l) force majeure af enhver art.
24 Forsikringssum
Medmindre andet er specielt angivet, danner de anførte forsikringssummer for de enkelte dækninger og deldækninger maksimumsgrænse for Vestjylland Forsikrings erstatningspligt for alle skader, der indtræffer under de enkelte dækninger i rejsefor-sikringens løbetid. Forsikringssummerne er pr. forsikrede, medmindre andet er anført for de enkelte dækninger.
25 Urigtige oplysninger
Det er vigtigt, at oplysninger, herunder helbreds- oplysninger, afgivet til SOS International er præcise og korrekte. Forties oplysninger eller afgives forkerte svar, der kan have en betydning for SOS Internationals bedømmelse, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde.
26 Dobbeltforsikring
Rejseforsikringen omfatter ikke erstatningskrav, der er dækket af anden forsikring, det blå EU-sygesikringskort, anden offentlig ordning eller en ansvarlig skadevolder. Du skal ved skade endvidere altid oplyse, om du har forsikring
i andet selskab eller er indehaver af et kreditkort. (Bestemmelsen anvendes, når sagen afgøres ved dansk ret.)
27 Overdragelse af erstatningspligt
Du kan ikke uden SOS Internationals samtykke pantsætte eller overdrage dine rettigheder ifølge rejseforsikringen.
28 Regres
I tilfælde af udbetalinger i medfør af denne rejse-forsikring indtræder SOS International i alle dine rettigheder desangående. (Bestemmelsen anvendes, når sagen afgøres efter dansk ret).
29 I tilfælde af skade
Krav til dokumentation
a) Du er forpligtet til at fremskaffe og afgive de oplysninger, der er nødvendige for, at SOS International kan afgøre, om skaden er dækningsberettiget og i hvilket omfang. Det vil f.eks. være originale politirapporter, tredje- partserklæringer fra f.eks. rejseleder, hotelpersonale eller andre relevante personer. Se tillige afsnit ”Hvad gør du, hvis …”.
b) SOS Internationals læge har ret til at søge oplysninger om din helbredstilstand og behandling hos din egen læge såvel som andre læger eller hospitaler, der har behandlet dig, og om nødvendigt drøfte oplyste forhold med disse. SOS International garanterer fuld diskretion med sådanne oplysninger.
c) SOS International har ret til at kræve, at du lader dig undersøge (herunder afgivelse af blodprøve) af SOS Internationals læge eller af en læge udpeget af SOS International. Ved dødsfald har SOS International ret til at kræve obduktion. SOS International vil i givet fald betale alle omkostninger til ovennævnte. Foretages der ikke obduktion, på trods af SOS Internationals anmodning derom, kan retten til erstatning bortfalde.
d) Du er forpligtet til at fremsende original dokumentation for udgifter eller skader, der søges erstattet, herunder originale købskvitteringer, garantibeviser, politirapport, rapport fra transportselskabet mv.
e) Foranstaltninger med hensyn til transport kan være begrænset i lande, der er i krig eller lignende. SOS International er ikke ansvarlig for, i hvilket omfang transport kan foregå, men vil i sådanne tilfælde, hvor hjælp er nødvendig, samarbejde med Udenrigsministeriet.
f) Udgifter til transport, der ikke er arrangeret af SOS International, dækkes maksimalt med de omkostninger, SOS International ville have haft ved at arrangere den tilsvarende transport, dog betales maksimalt et beløb svarende til billetprisen for rutefly - maksimalt økonomiklasse. Se dog punkt 9.2 a.
g) Erstatning udbetales umiddelbart efter, at SOS International har modtaget de oplysninger, der anses for nødvendige for at fastslå SOS Internationals erstatningsforpligtelse.
h) Efter enhver anmeldt skade kan forsikrede eller Vestjylland Forsikring opsige rejseforsikringen med 14 dages varsel. Dette skal i givet fald ske i tidsrummet fra skadens anmeldelse og indtil 14 dage efter betaling eller afvisning af skaden. Vestjylland Forsikring tilbagebetaler ikke præmien - hverken helt eller delvist – såfremt rejseforsikringen i henhold hertil opsiges af forsikrede efter ikrafttrædelse. I tilfælde hvor Vestjylland Forsikring opsiger forsikringen, tilbagebetales præmien.
30 Kontaktoplysninger
SOS International alarmcentral
Tlf.: (x00) 0000 0000
Vestjylland Forsikring
Bredgade 17-21
6920 Videbæk
Tlf.: (x00) 00 00 00 00
E-mail: xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxx.xx
31 Ankenævn
Opstår der uenighed mellem dig og Vestjylland Forsikring om rejseforsikringen, og fører en fornyet henvendelse til Vestjylland Forsikring ikke til andet resultat, har du mulighed for at klage til
Ankenævnet for Forsikring
Xxxxxxxxx 00, 0.
1100 København K
Tlf.: 00 00 00 00 hverdage mellem 10.00 og 13.00.
Du kan klage til Ankenævnet på Ankenævnets hjemmeside, xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
Det koster et mindre gebyr at indgive klage til Ankenævnet.
32 Værneting
Sagsanlæg skal anlægges ved Retten i Herning eller Vestre Landsret i Viborg.
Definitioner
33 Definitioner
Her kan du læse, hvad vi mener med de forskellige udtryk
som f.eks. ”akut sygdom”.
De definitioner, du finder her, er de ord, vi i betingelserne har skrevet med kursiv.
Akut alvorlig sygdom
En nyopstået sygdom (herunder graviditetskomplikationer), en begrundet mistanke om en nyopstået alvorlig sygdom, eller en uventet forværring i en bestående eller kronisk sygdom.
Destination
Ved destination forstås rejsens bestemmelsessted.
Epidemi
Herved forstås et pludseligt udbrud af et stort antal tilfælde af samme smitsomme sygdom i et land eller et område.
Ekstraudgifter
Udgifter, som forsikrede udelukkende får som følge af et skadetilfælde, der er dækningsberettiget.
Familie
Forsikredes ægtefælle, samlever(ske), børn, papbørn, børnebørn, svigerbørn, forældre, papforældre, svigerforældre, søskende, papsøskende, bedsteforældre, svigerinder eller svogre.
Fastlagt rejserute
Rejserute, der kan dokumenteres ved hjælp af rejsebeskrivelse fra rejsebureau, købte fly-, tog- eller busbilletter eller bookede overnatninger.
Hjemrejse
Ved hjemrejse forstås en rejse tilbage til Danmark, hvor du kan rejse som rask på økonomiklasse.
Hjælpemiddel
Genstand, der kan begrænse eller afhjælpe en fysisk lidelse eller handicap.
Læge
Xxxxxx forstås en uddannet og af myndighederne i opholdslandet autoriseret læge, som ikke selv er den forsikrede, i familie med forsikrede eller rejser sammen med forsikrede.
Nødvendige udgifter
Herved forstås udgifter, der ikke med rimelighed kan undgås. I tilfælde hvor både behandling lokalt og hjemtransport til videre behandling i hjemlandet er mulige løsninger, dækker forsikringen den løsning, der indebærer færrest omkostninger for SOS International.
Papbørn
Herved forstås børn, som ikke er forsikredes biologiske børn, hvor forsikrede er gift eller samlever med en af barnets biologiske forældre, og som forsikrede har boet sammen med i et familie-lignende forhold i minimum ét år.
Papforældre
Herved forstås personer, som ikke er forsikredes biologiske forældre, men som er gift eller samlever med en af de biologiske forældre, og som forsikrede har boet sammen med i et familielignende forhold i minimum ét år, eller som har boet sammen med en af forsikredes biologiske forældre i mindst 2 år.
Papsøskende
Herved forstås personer, som ikke er forsikredes biologiske søskende, men som forsikrede lever eller har levet sammen med i et søskendelignende forhold i en periode på minimum ét år indtil forsikredes 21. leveår.
Plejebørn
Et plejebarn har altid folkeregisteradresse hos dig, og du er godkendt af kommunen som barnets forsørger.
Plejeforældre
Personer, som ikke er dine biologiske forældre eller papforældre, men som er godkendt af kommunen som dine forsørgere.
Private ferierejser
Som privat ferierejse betragtes endvidere:
- Boglige studierejser, studieophold og studiepraktik
- Studierejser, der indeholder dagligdags formål, f.eks. kulinariske og kreative temaer
- Rejser i forbindelse med frivilligt arbejde eller ulønnet arbejde, hvor forsikrede hjælper til i foreninger eller organisationer, som forsikrede ikke har økonomisk interesse i. Betalt kost, logi og transportudgifter anser vi ikke som løn.
Rejser i forbindelse med f.eks. guideskole, bartenderuddannelser, behandlingsrejser eller ferierejser, der er arbejdsrelateret anses ikke som private ferierejser.
Professionel sport
Herved forstås sportsudøvelse med kontraktlige forpligtelser over for klub, sponsor eller lignende, hvor der modtages vederlag eller stilles præmier til rådighed. Man betragtes som professionel sports-udøver, hvis man i ét af de forgangne 5 år før forsikringsperioden har haft en årsindtægt på min. 100.000 kr. i vederlag, sponsorat eller præmie.
Proteser
Kunstige lemmer, herunder kunstige tandsæt og tænder.
Rejseledsager
Herved forstås én eller flere personer, der har købt samme rejse som forsikrede, og som er dækket af en gennem Vestjylland Forsikring tegnet rejseforsikring.
Rejseperioden
Herved forstås det antal dage, den oprindeligt planlagte rejse skulle have varet ifølge dokumentation.
Rejsens pris pr. dag
Herved forstås forudbestilte rejseydelser, der kan kræves betalt eller betalte ikke er refunderbare udgifter til transport, ophold samt andre turistmæssige ydelser, divideret med rejsens varighed (Såvel afrejse- som hjemkomstdagen regnes som en dag). Ved rejse i eget køretøj erstattes 250 kr. pr. dag pr. person – dog maksimalt 1.000 kr. pr. dag pr. køretøj.
Samlever
Herved forstås en person, med hvem forsikrede lever i et ægteskabslignende forhold, og som har samme folkeregisteradresse som forsikrede ved forsikringens oprettelse.
Skade
En skade er et udtryk for en situation, hvor du vil gøre et krav gældende over for SOS International.
Terror
Herved forstås en organiseret voldshandling (eller truslen derom), der ved at skabe frygt blandt civilbefolkningen søger at presse myndighederne til at efterkomme religiøse eller politiske mål. Destination defineres som et område inden for en radius på 5-25 km fra det sted, bombesprængningen fandt sted, i forhold til forsikredes opholdssted.
Videnskabelige ekspeditioner
Herved forstås ekspeditioner til områder, hvor de lokale offentlige myndigheder kræver særskilt tilladelse tl at opholde sig, og hvor forsikrede modtager vederlag for ekspeditionen.