Aftale mellem Sektionen for Hjemmepleje og Hjemmesygepleje og Sundheds- og Omsorgschefen Inge Bank

Aftale mellem Sektionen for Hjemmepleje og Hjemmesygepleje og Sundheds- og Omsorgschefen Xxxx Xxxx

1. Indhold

Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ike direkte er afledt af bevillingsmålene.

Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget.

Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen.

2. Mission og Vision

Bevillingens mål (bevilling 52 og bevilling 73) ses i bilag 1

3. Økonomi – budgetforudsætninger for institutionen

Beløb

Driftsbudget for 2017

[Beskriv budgetforudsætningerne]

Evt. påtænkte, større aktiviteter i 2017 Beskrivelse; evt. med angivelse af beløb. Hvis der ikke er påtænkt større aktiviteter slettes afsnittet

4. Mål for Sektionen for Hjemmepleje og Hjemmesygepleje for 2017

MÅL HANDLINGER	SUCCESKRITERIER
Implementering af Fælles Sprog III (FS III)
At implementeringen af FS III Følge den	At alle kan anvende FS III og
er godt forberedt og implementeringsplan, der	at dokumentationen bliver
implementeret i sektionen foreligger fra Sektionen for	enklere for de personer, der
IT, Økonomi og	skal dokumentere
Administration
Løbende evaluering af
implementeringen i egen
sektion, så vi kan tilrette og
understøtte bedst muligt
MÅL HANDLINGER	SUCCESKRITERIER
Etablering af sygeplejeklinikker
At opnå en besparelse på Oprette 2/3	At vi opnår besparelsen.
kørsel på 1 mio. kr. ved at sygeplejeklinikker og få dem i	At borgere og medarbejdere
lade borgerne komme på en drift i løbet af 1. halvår 2017	er med til at fortælle
sygeplejeklinik, i stedet for at	succeshistorierne i forhold til
hjemmesygeplejersken	forløb i klinikkerne
besøger borgerne i deres
egne hjem
At hjemmesygeplejerskerne,	At det bliver naturligt for
visitationen, sygehusene og	borgerne at opsøge
egen læge henviser til	sygeplejeklinikkerne
sygeplejeklinikkerne
MÅL HANDLINGER	SUCCESKRITERIER
Implementering af velfærdsteknologiske løsninger hos borgerne
At opnå en besparelse ved at At drøfte og udvikle en	At teknologiske løsninger
forsyne udvalgte borgere med ændret kultur for, hvordan	indgår i overvejelserne, både
nogle velfærdsteknologiske teknologiske løsninger kan	når borgerne visiteres til en
løsninger; DoseCan, understøtte den enkelte	indsats i Sundhed og Omsorg
Skylle/tørre toiletter, borger i dagligdagen samt	og når man som medarbejder
robotstøvsugere bidrage	har øje for, at en teknologisk
	løsning kan understøtte den
At borgerne bliver så	enkelte borger i dagligdagen.
selvhjulpne som muligt med
velfærdsteknologiske
løsninger

MÅL	HANDLINGER	SUCCESKRITERIER
Analyse af arbejdsgange i sektionen
At skabe en effektiv drift	At alle grupper har gennemgået proces- optimering på overenskomst- afledte udgifter (SH-dage, afsp. m.m.) og tjenestetidsplaner. I januar 2017 er der opfølgning på BTP målinger fra nov. 2016 Fokus på arbejdsgange afledt af både procesoptimering, BTP målinger samt effektiv udnyttelse af biler og IT m.m.	At budgetopfølgninger viser et fald i merforbrug på diverse udbetalinger Mindre antal skader på biler ved oprettelse af ruter, således brugerne får ejerskab af biler. Bedre it og it-udnyttelse = mindre tid til administration
MÅL	HANDLINGER	SUCCESKRITERIER
Medarbejdertrivsel
At fremme trivsel blandt Hver gruppe analyserer og		At indsatserne bidrager til et
medarbejdere	laver handleplaner på kritiske	godt arbejdsmiljø i de enkelte
parametre i		grupper og et højere
trivselsundersøgelsen		fremmøde.
Arbejde med de
fokusområder HovedMED har
udpeget følgende. Det drejer
sig om:
• krav i arbejdet
• vold og trusler om vold
MÅL	HANDLINGER	SUCCESKRITERIER
Kerneopgaven for Sundhed og Omsorg
At kerneopgavebeskrivelsen Kerneopgaven drøftes i		At kerneopgaven bliver
bliver retningsgivende for alle lokalledergruppen 26.01.17		virkeliggjort og anvendt af
indsatser i sektionen for	og i LokalMED 31.01.17.	alle i den koordinerede og
hjemmepleje og	LokalMED tager stilling til,	sammenhængende indsats
hjemmesygepleje	hvordan vi deler viden om,	hos borgerne.
hvad kerneopgaven er
jævnfør partnerskabs-
samarbejdet (mail fra Xxxxxx
Xxxxx Xxxxxxx 21.12-16)

MÅL	HANDLINGER	SUCCESKRITERIER
Faglig kvalitet og udvikling
At skabe patientsikre	Der arbejdes med at udvikle	At borgerne oplever kvalitet
borgerforløb med høj faglig	den faglige indsats på flere	og sammenhæng i den
kvalitet	områder:	indsats, de modtager
	• Én borger – én plan, som	At borgerne er trygge ved
	sikrer sammenhæng i	den pleje, behandling og
	indsatserne	træning, de modtager
	• Tidlig opsporing af	At den samlede indsats
	begyndende sygdom	Forebygge unødvendige
	• Systematisk vurdering	indlæggelser
	(triagering) af borgernes
	funktionsevne for at
	kunne iværksætte den
	rette indsats
	• Ernæringsscreening
	• Besøg til efterladte
	• Forebygge ensomhed
	• ”I sikre hænder”, som
	forebygger utilsigtede
	hændelser som tryksår,
	medicinfejl m.fl.
	• Systematisk
	kvalitetssikring og
	kvalitetsudvikling
	Den faglige kvalitet og
	udvikling har
	Værdighedspolitikken (2016)
	som reference og
	understøttes af Silkeborg
	kommunes ledelsesgrundlag
	og ledelsesprofilerne for
	Xxxxxxx og omsorg.

5. Rammerne for ledelsens arbejde

De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde.

Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder.

I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i ”Budget i overblik”.

Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar 2017.

Bilag 1

Bevillingsaftale for bevilling 52 Sundhedsområdet

Bevillingsaftalen er indgået mellem Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og afdelingschefen for bevilling 52. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål. Bevillingsaftalens mål baseres på Byrådets seks overordnede politiske mål for budget 2017:

• Bæredygtig økonomi

• Attraktiv kommune

• Borgere, organisationer og erhvervsliv møder fagprofessionelle

• Tage hånd om de mest sårbare

• Sundhedsfremme og forebyggelse

• Bæredygtig miljø- og klimaindsats

Målene for bevilling 52 Sundhedsområdet skal ligeledes understøtte Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets pejlemærker.

• At sikre en positiv udvikling i borgernes sundhedstilstand og oplevelse af livskvalitet gennem sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende indsatser

• Særlig at have fokus på at styrke sundhedstilstanden for udsatte borgere og dermed mindske uligheden i sundhed

• At sikre fokus på sundhedsfremme og forebyggelse overalt i Silkeborg Kommune

• At skabe sammenhængende og helhedsorienterede indsatser på tværs af sektorer med borgeren i centrum

Mål for bevilling 52 Sundhedsområdet

På de følgende sider fremgår målene for bevilling 52 Sundhedsområdet, der skal være medvirkende til at opfylde Byrådets seks overordnede politiske mål. Målene i bevillingsaftalen afspejler udvalgets prioritering af Byrådets seks overordnede mål.

Mål	Handlinger	Succeskriterium
Det gode borgerforløb
Udvikle og forbedre det gode borgerforløb for borgere i Silkeborg Kommune.	At styrke det gode borgerforløb gennem samarbejdet med de praktiserende læger, sygehus og netværk med fokus på overgange mellem sektorerne. Herunder tilknytning af praktiserende læger til plejecentre. Fokus på at sikre det gode borgerforløb gennem en proaktiv indsats for borgere med akutte og rehabiliterende behov, således de oplever mere sammenhængende forløb mellem sygepleje, træning, pleje og omsorg.	At borgerne oplever mening med og sammenhæng i forløbet både på tværs af kommunale tilbud og på tværs af sektorerne. Antallet af forebyggelige indlæggelser og akutte genindlæggelser reduceres.
Forebygge ulighed i sundhed
Udvikle og optimere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.	Forsat fokus på rekruttering og henvisninger til forebyggende tilbud fra hospital og almen praksis.	At andelen af henvisninger til forebyggende tilbud fra hospital og almen praksis stiger.
	Fokus på effekten af borgerens rehabiliteringsforløb, herunder understøttelse af at borgerne får mulighed for at genvinde funktionsevne, blive mere selvhjulpne og muligheden for at leve et mere uafhængigt liv med fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet.	Borgerene opnår øget funktionsevne og bliver mere selvhjulpne gennem det rehabiliterende forløb.

	Fokus på forebyggelse og bekæmpelse af ensomhed gennem forskellige aktivitetsgrupper, hvor borgene kan mødes om fælles interesser og aktiviteter. Grupperne kan oprettes i samarbejde med frivillige.	At reducere ensomheden hos borgere og dermed medvirke til at øge livskvaliteten.
	Forebygge rygestart samt lave målrettede indsatser for røgfri miljøer og rygestop.	At nedbringe antallet af borgere, der rammes af rygerelaterede sygdomme.
	Fokus på trivsel og bevægelse i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen.	Mål på min. 70 forløb i 2017 og vægttab i 80 % af forløbene.
	Forebygge overvægt blandt børn bl.a. gennem tæt samarbejde ml. Sundhedshuset og sundhedsplejen.
	Styrke sårbare gravides mestrings- og forældreevne psykisk, socialt og sundhedsmæssigt gennem et tidligt sammenhængende forløb (jf. indsats beskrevet i Sundhedsaftale 2015-19).	At den gravide og nybagte familie oplever kontinuitet og sammenhæng i de tilbud, de modtager(kvalitative interviews) At den gravide og partner styrkes i at være omsorgsfulde forældre, der tager vare på sig selv og barnet under og efter graviditeten. Således at den gravide og nybagte families støttebehov falder, - (målt som reduktion i sundhedsplejens behovsbesøg samt indsatser fra Familieafdelingen) At det tværfaglige samarbejde optimeres og de frivillige bringes i spil.
Mindske betydningen af etnicitet i forhold til sundhed.	Tidlig kontakt til familier med flygtninge baggrund. Koordineret sundhedsfremmende og forebyggende indsats på tværs af afdelinger og sektorer.	At flygtningebørn opnår samme tandsundhed, som øvrige børn i Silkeborg Kommune, målt på caries forekomst
	Indførelse af informationsmøder omkring sundhed.	At flygtningebørn oplever at trives (data fra trivselsmålinger).
At implementere en	Udvikling af kursusforløb, som tilbydes	1 år efter implementering

samarbejdsmodel for tidlig opsporing og indsats, så alle børn fra 0-7 år trives og er bedre rustet, når de starter i skole.	alle faggrupper. Der har en rolle i samarbejdsmodellen. Formålet er et fælles værdisæt, en fælles faglig forståelse af indikatorer på børns trivsel samt introduktion til anvendelse af det understøttende it værktøj. Udarbejdelse af tids- og handleplan for afvikling af kursusforløb i 2017-2018. Afvikling af kursusforløb. Anvendelse af data og forløbende udvikling og kvalificering af samarbejdsmodellen.	(2019): Medarbejdere og forældre oplever samarbejdsmodellen som meningsfuld, samt at modellen understøtter barnets udvikling og samarbejdet mellem forældre og professionelle. Medarbejderne oplever, at metoden og strukturen medfører, at ressourcerne i det tværfaglige samarbejde udnyttes fleksibelt og effektivt. Forældre, som er i kontakt med flere faggrupper, oplever at der er en god sammenhæng i indsatsen. 2 år efter implementering (2020): Alderen på børn, der første gang modtager foranstaltninger efter Social- og Serviceloven er faldet med minimum 1 år. Andelen af børn, der ved sprogvurderingen i 0. klasse i efteråret har behov for en særlig eller fokuseret indsats skal reduceres år for år. 3 år efter implementering (2021): 5 procent flere børn i dagtilbud er samlet set i trivsel.
Den samskabende organisation Imødegå fremtidige udfordringer på sundheds- og omsorgsområdet ved at understøtte en samskabende organisation	Fokus på samskabelse med lokalsamfundet, faglige organisationer, leverandører, virksomheder mv. Fokus på innovative indsatser og samarbejde internt og eksternt i kommunen. Fokus på udviklings- og uddannelsesmuligheder, så der også i fremtiden er de rette kompetencer på sundheds- og omsorgsområdet. Fokus på at udvikle en økonomiske og bæredygtig organisation.	At initiere og indgå i samskabelsesprojekter og processer med bl.a. lokalsamfundet, der skaber værdi for borgere og medarbejdere. At udvikle innovative indsatser og indgå i innovative projekter med værdi for borgere og medarbejdere.

Bevillingsaftale for bevilling 73 Ældreområdet

Bevillingsaftalen er indgået mellem Ældre- og Handicapudvalget og afdelingschefen for bevilling 73 Ældreområdet. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål. Bevillingsaftalens mål baseres på Byrådets seks overordnede politiske mål for budget 2017:

• Bæredygtig økonomi

• Attraktiv kommune

• Borgere, organisationer og erhvervsliv møder fagprofessionelle

• Tage hånd om de mest sårbare

• Sundhedsfremme og forebyggelse

• Bæredygtig miljø- og klimaindsats

Målene for bevilling 73 Ældreområdet skal ligeledes understøtte Ældre- og Handicapudvalgets pejlemærker.

• At sikre værdighed og respekt for kommunens ældre og handicappede

• At inspirere til at skabe de bedste vilkår/muligheder for den enkeltes livsudfoldelse og god livskvalitet for borgerne med handicap og ældre samt andre borgere med særligere behov

• At udarbejde fremtidsvisioner og sætte politiske mål indenfor udstukne rammer

Mål for bevilling 73 Ældreområdet

På de følgende sider fremgår målene for bevilling 73 Ældreområdet, der skal være medvirkende til at opfylde Byrådets seks overordnede politiske mål. Målene i bevillingsaftalen afspejler udvalgets prioritering af Byrådets seks overordnede mål.

Mål	Handlinger	Succeskriterium
Det gode hverdagsliv Udvikle og forbedre det gode hverdagsliv for ældre borgere i Silkeborg Kommune.	Fokus på implementeringen af politikken for Plejeboligplanen på Ældreområdet med fokus på Det Gode Hverdagsliv.	At borgerne oplever en hverdag på plejecentrene, der afspejler politikken for Plejeboligplanen på Ældreområdet.
	Fokus på implementeringen af værdighedspolitikken.	At borgerne i hverdagen oplever en øget livskvalitet og øget grad af medbestemmelse samt at borgerne oplever en værdig død.
	Fokus på borgerens rehabiliteringsforløb, herunder understøttelse af at borgerne får mulighed for at genvinde funktionsevne, blive mere selvhjulpne og muligheden for at leve et mere uafhængigt liv.	Borgerene opnår øget funktionsevne og bliver mere selvhjulpne gennem det rehabiliterende forløb.

	Fokus på at indsatser og aktiviteter i hverdagslivet målrettes borgernes individuelle behov. Fokus på bekæmpelse af ensomhed ved oprettelse af forskellige tiltag og aktiviteter, som eksempelvis spisegrupper. Fokus på forskellige målgrupper, herunder borgere med demens, sammensatte diagnoser, misbrug mv.	At hverdagslivet på plejecentre afspejler borgernes behov og ønsker.
Det gode borgerforløb Udvikle og forbedre det gode borgerforløb for borgere i Silkeborg Kommune.	Fokus på øget sammenhæng i borgerforløbet, herunder koordinering af indsatser på tværs af kommunale tilbud. At styrke det gode borgerforløb gennem samarbejdet med de praktiserende læger, sygehus og netværk med fokus på overgange mellem sektorerne.	At borgerne oplever mening med og sammenhæng i forløbet både på tværs af kommunale tilbud og på tværs af sektorerne.
	Fokus på borgere med en demenssygdom og borgere med flere sammensatte diagnoser, herunder eksempelvis borgere med misbrugsproblemer.	Bedre tilpassede forløb for borgere med en demenssygdom og sammensatte diagnoser.
Den samskabende organisation Imødegå fremtidige udfordringer på sundheds- og omsorgsområdet ved at understøtte en samskabende organisation.	Fokus på samskabelse med lokalsamfundet, faglige organisationer, leverandører, virksomheder mv. Fokus på innovative indsatser og samarbejde internt og eksternt i kommunen.	At initiere og indgå i samskabelsesprojekter og processer med bl.a. lokalsamfundet. At udvikle innovative indsatser og indgå i innovative projekter.
	Fokus på udviklings- og uddannelsesmuligheder, så der også i fremtiden er de rette kompetencer på sundheds- og omsorgsområdet.	At de rette kompetencer er til stede, samt at der opleves sammenhæng mellem opgaver og kompetencer.
	Fokus på at udvikle en økonomisk bærdygtig organisation.