Aftale mellem
Aftale mellem
Fíggjarmálaráðið og Tænastumannafelag Landsins om dagpenge
Tjenesterejser indenlands
§ 1. Funktionær eller tjenestemand, der er på tjenesterejse, der varer længere end 4 timer og som er mere end 10 km fra tjenestestedet eller via søtransport, får dag- og timepenge, herunder nattillæg.
Stk. 2. Medmindre andet er bestemt, er tjenestestedet det arbejdssted, der er påvist tjenestemanden (kontor, toldkontor, udskiftningsbygd o.lign.) således, at grænsen på 10 km beregnes derfra.
Stk. 3. Dagpenge beregnes for hvert døgn, tjenestemanden er bortrejst. Er tjenesterejsen kortere end 16 timer, beregnes timepenge for hver påbegyndt time. Er tjenesterejsen længere, ydes der dagpenge.
Stk. 4. Nattillæg ydes for overnatning på andet sted end tjenestestedet, såfremt arbejdsgiveren ikke har påvist tjenestemanden logi. Natten beregnes til 8 timer.
Stk. 5. Fuldt tillæg ydes i op til 28 dage. Er tjenesterejsen længere nedsættes nattillægget. Stk. 6. Såfremt landskassen betaler tjenestemandens kost og logi, får tjenestemanden ikke dag- og timepenge.
§ 2. Dag- og timepenge betales efter disse regler:
Timepenge: Kr. 15,00
Dagpenge (fuld sats): Kr. 250,00
Derudover ydes nattillæg efter regning, dog ikke mere end kr. 650,00 Nattillæg (udokumenteret): Kr. 230,00
Nedsatte dagpenge, inkl. nattillæg: Kr. 212,00, heraf nattillæg kr. 106,00
Tjenesterejser udenlands
§ 3. Ledelsen skal give tilladelse til tjenesterejser udenlands (rejsetilladelse).
§ 4. For tjenesterejser til Danmark er dagpengene kr. 360 om dagen, også hjemrejsedagen.
Stk. 2. Udenrigsministeriets regler gælder for tjenesterejser udenfor riget.
Stk. 3. Fuldt tillæg ydes i op til 28 dage. For tjenesterejser af længere varighed skal tillæget aftales i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 1, stk. 6 gælder også for udenlands tjenesterejser.
Fælles bestemmelser
§ 5. Tjenestemanden skal bruge dag- og timepengene til at betale for kost og logi. Udgifter til transport med skib, fly, bus o.lig. refunderes efter regning. Tjenestemanden har, så vidt det er muligt, pligt til at bruge offentlig transport.
Stk. 2. Udgifter til telefon refunderes, såfremt telefonsamtalerne er tjenestelige.
Stk. 3. Udgifter til logi på hotel i Danmark refunderes efter regning, dog højst med det beløb, der til enhver tid er fastsat i Fíggjarmálaráðsins/Lønardeildarinnar “Vejledning til rejseopgørelse for tjenesterejser udenlands”
§ 6. Tjenestemand, som har ret til dagpenge, og som er på kursus el. lign., hvor måltiderne er inkluderet i kursusafgiften (eller hvor der er tale om en invitation), har kun ret til 40% af dagpengene. Hvis ikke alle måltider er inkluderet i afgiften skal der fratrække således: For middag 30% og for frokost 30%. Er logi inkluderet i kursusafgiften, har tjenestemanden ikke ret til nattillæg eller hotelrefusion.
§ 7. Disse regler træder i kraft d. 1. marts 2013. Samtidig ophæves Aftale om dagpenge fra 1. marts 2006.
Xxxxx, x. 5. februar 2013
Tænastumannafelag Landsins
Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx
Fíggjarmálaráðið
Xxxxxx Xxxxxxxx
/
Xxxxxx Xxxxxxxxx
Tilføjelse d. 20. januar 2017:
Såfremt Fíggjarmálaráðið laver nye regler på dette område, f.eks. med cirkulære, erstattes denne aftale af de nye regler uden forhandling mellem Fíggjarmálaráðið og Foreningen af Speciallæger.