RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
FØLGESKRIVELSE
Xxxx.xxx.xx.: KOM(2008) 521 endelig/Bind 2
Bruxelles, den 14. november 2008 (05.12) (OR. en)
13731/08
ADD 1
ACP 164
WTO 182
COAFR 303
RELEX 708
Vedr.: Aftale om fastlæggelse af en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale mellem partnerlandene i Det Østafrikanske Fællesskab på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side
- Bilag 1
Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - KOM(2008) 521 endelig - Bind 2.
Bilag: KOM(2008) 521 endelig - Bind 2
13731/08 ADD 1 alp
DG E II DA
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 30.9.2008
KOM(2008) 521 endelig
BILAG 1
AFTALE OM FASTLÆGGELSE AF EN RAMME FOR EN ØKONOMISK PARTNERSKABSAFTALE MELLEM PARTNERLANDENE I DET ØSTAFRIKANSKE FÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DETS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ANDEN SIDE
DA DA
AFTALE OM FASTLÆGGELSE AF EN RAMME FOR EN ØKONOMISK PARTNERSKABSAFTALE
MELLEM
PARTNERLANDENE I DET ØSTAFRIKANSKE FÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE
OG
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DETS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ANDEN SIDE
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. KAPITEL I: ALMINDELIGE BESTEMMELSER 7
2. KAPITEL II: HANDELSORDNING FOR VARER 9
2.1. AFSNIT I: ALMINDELIGE BESTEMMELSER 9
2.2. AFSNIT II: FRIE VAREBEVÆGELSER 9
2.3. AFSNIT III: IKKE-TOLDMÆSSIGE FORANSTALTNINGER 12
2.4 AFSNIT IV: HANDELSPOLITISKE BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER 13 2.5. AFSNIT V: ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER 17
3. KAPITEL III: FISKERI 20
3.1. AFSNIT I: ALMINDELIGE BESTEMMELSER 20
3.2. AFSNIT II: HAVFISKERI 22
3.3. AFSNIT III: UDVIKLING AF FERSKVANDSFISKERI OG AKVAKULTUR 25
4. KAPITEL IV: ØKONOMISK SAMARBEJDE OG UDVIKLINGSSAMARBEJDE
...............................................................................................................................27
5. KAPITEL V: KOMMENDE FORHANDLINGER - EMNEOMRÅDER 27
6. KAPITEL VI: TVISTFOREBYGGELSE OG -BILÆGGELSE SAMT INSTITUTIONELLE, ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER28
6.1. AFSNIT I: TVISTFOREBYGGELSE OG -BILÆGGELSE 28
6.2. AFSNIT II: ALMINDELIGE UNDTAGELSER 29
6.3. AFSNIT III: INSTITUTIONELLE, ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER 31
7. BILAG I: TOLD PÅ VARER MED OPRINDELSE I ØAF-PARTNERLANDENE
...............................................................................................................................37
8. BILAG II: TOLD PÅ VARER MED OPRINDELSE I FÆLLESSKABET 39
9. PROTOKOL 1 OM DEFINITION AF BEGREBET "PRODUKTER MED OPRINDELSESSTATUS" OG METODER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE 41
10. PROTOKOL 2: GENSIDIG ADMINISTRATIV BISTAND I TOLDSPØRGSMÅL
...............................................................................................................................42
AFTALE OM FASTLÆGGELSE AF EN RAMME FOR EN ØKONOMISK PARTNERSKABSAFTALE
MELLEM
PARTNERLANDENE I DET ØSTAFRIKANSKE FÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DETS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ANDEN SIDE
REPUBLIKKEN BURUNDI, REPUBLIKKEN KENYA, REPUBLIKKEN RWANDA,
DEN FORENEDE REPUBLIK TANZANIA og REPUBLIKKEN UGANDA,
i det følgende benævnt "ØAF-partnerlandene", på den ene side OG
KONGERIGET BELGIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK,
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,
DEN HELLENSKE REPUBLIK, KONGERIGET SPANIEN, DEN FRANSKE REPUBLIK, IRLAND,
DEN ITALIENSKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN CYPERN, REPUBLIKKEN LETLAND, REPUBLIKKEN LITAUEN,
STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG, REPUBLIKKEN UNGARN, REPUBLIKKEN MALTA,
KONGERIGET NEDERLANDENE, REPUBLIKKEN ØSTRIG,
REPUBLIKKEN POLEN,
DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN SLOVENIEN, DEN SLOVAKISKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN FINLAND, KONGERIGET SVERIGE,
DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND, REPUBLIKKEN BULGARIEN,
RUMÆNIEN
OG DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB på den anden side
har vedtaget at indgå denne aftale og har med henblik herpå udpeget deres befuldmægtigede:
PRÆAMBEL
SOM HENVISER TIL aftalen om oprettelse af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne), undertegnet i Georgetown den 6. juni 1975,
SOM HENVISER TIL traktaten om oprettelse af Det Østafrikanske Fællesskab, undertegnet den 30. november 1999, og den hertil knyttede protokol om oprettelse af Den Østafrikanske Toldunion,
SOM BEKRÆFTER deres ønske om et mere forenet Afrika og virkeliggørelsen af målene i traktaten om oprettelse af Det Afrikanske Økonomiske Fællesskab,
SOM HENVISER TIL partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, i det følgende benævnt "Cotonouaftalen",
SOM HENVISER TIL traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
SOM OGSÅ HENVISER TIL den på ØAF-topmødet i Kampala, Uganda, den 14. april 2002 trufne beslutning vedrørende ØAF's optræden som samlet blok i forhandlingerne om en økonomisk partnerskabsaftale (ØPA) med Den Europæiske Union og i Verdenshandelsorganisationen,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at ØAF og Fællesskabet og dets medlemsstater er enige om, at deres handelsmæssige og økonomiske samarbejde skal have til formål at befordre AVS-staternes gnidningsløse og gradvise integration i verdensøkonomien under behørig hensyntagen til deres samfundsmodel, udviklingsniveau og prioriteringer på udviklingsområdet og dermed fremme deres bæredygtige udvikling og bidrage til udryddelsen af fattigdom i ØAF,
SOM BEKRÆFTER, at ØPA'en desuden skal være i overensstemmelse med Cotonouaftalens mål og principper, særlig bestemmelserne i dennes del 3, afsnit II,
SOM BEKRÆFTER, at ØPA'en skal være et udviklingsredskab og fremme varig vækst, øge ØAF's kapacitet inden for produktion og udbud, befordre strukturel omlægning, diversificering og konkurrenceevne i ØAF's økonomier, udvikle handelen, tiltrække investeringer og teknologi og skabe beskæftigelse i ØAF-partnerlandene,
SOM BEKRÆFTER nødvendigheden af, at der lægges særlig vægt på regional integration og særlig og differentieret behandling af alle ØAF-partnerlandene, samtidig med at de mindst udviklede ØAF-partnerlande fortsat får særlig behandling,
SOM ER BEVIDST OM, at det kræver store investeringer at hæve ØAF-partnerlandenes levestandard,
SOM UNDERSTREGER parternes forpligtelser inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO),
HAR VEDTAGET AT INDGÅ FØLGENDE AFTALE:
1. KAPITEL I: ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Aftalens rækkevidde
Ved denne aftale fastlægges en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale (ØPA).
Artikel 2
Generelle mål for ØPA'en
Målene med den økonomiske partnerskabsaftale er:
a) at bidrage til økonomisk vækst og udvikling ved oprettelse af et styrket, strategisk handels- og udviklingspartnerskab, som er foreneligt med målet om bæredygtig udvikling
b) at fremme regional integration, økonomisk samarbejde og god regeringsførelse i ØAF
c) at fremme ØAF-landenes gradvise integration i verdensøkonomien i overensstemmelse med deres samfundsmodel og prioriteringer på udviklingsområdet
d) at fremme ØAF-økonomiernes strukturelle omlægning, diversificering og konkurrenceevne ved at styrke deres kapacitet inden for produktion, udbud og handel
e) at forbedre ØAF's kapacitet inden for handelspolitik og handelsrelaterede spørgsmål
f) at fastlægge og gennemføre effektive, forudsigelige og gennemsigtige lovgivningsmæssige rammer på regionalt plan for handel og investering i ØAF- partnerlandene og dermed skabe bedre forudsætninger for øgede investeringer og privatsektorinitiativer
g) at styrke de eksisterende forbindelser mellem parterne på grundlag af solidaritet og gensidig interesse. I overensstemmelse med WTO-forpligtelserne er formålet med aftalen derfor at styrke de kommercielle og økonomiske forbindelser, støtte en ny handelsdynamik mellem parterne ved en gradvis, asymmetrisk liberalisering af deres indbyrdes handel samt forstærke, udvide og uddybe samarbejdet på alle områder af relevans for handel og investering.
Artikel 3
Specifikke mål for denne aftale
1. I overensstemmelse med artikel 34 og 35 i Cotonouaftalen er målene med denne aftale:
a) at indgå en aftale i overensstemmelse med artikel XXIV i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT 1994)
b) at lette videreførelsen af handelen i ØAF-partnerlandene på betingelser, som ikke er mindre gunstige end under Cotonouaftalen
c) at fastlægge rammerne, emneområderne og principperne for de videre forhandlinger om handelen med varer, herunder oprindelsesregler, handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, toldsamarbejde og handelslettelser, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS-foranstaltninger), tekniske handelshindringer, landbrug samt økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde
d) at fastlægge rammerne og emneområderne for eventuelle forhandlinger om andre spørgsmål, herunder handel med tjenesteydelser, handelsrelaterede spørgsmål som omhandlet i Cotonouaftalen, og andre områder af interesse for begge parter.
2. Parterne forpligter sig til at fortsætte forhandlingerne med henblik på at indgå en endelig ØPA, der også skal omfatte de i kapitel V anførte emner, senest den 31. juli 2009.
Artikel 4
Principper
Principperne i denne aftale, der skal danne grundlag for yderligere forhandlinger mellem parterne med henblik på indgåelse af en endelig og fuldstændig ØPA, er følgende:
a) udgangspunkt i de resultater, der er opnået ved Cotonouaftalen
b) styrkelse af den regionale integration i ØAF
c) asymmetri til fordel for ØAF i forbindelse med handelsliberaliseringen og anvendelsen af handelsrelaterede foranstaltninger og handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter
d) mulighed for at ØAF-partnerlandene kan opretholde deres regionale præferencer i forhold til andre afrikanske lande og regioner uden at skulle udvide dem til også at omfatte Fællesskabet
e) medvirken til forbedring af ØAF-partnerlandenes kapacitet inden for produktion, udbud og handel.
2. KAPITEL II: HANDELSORDNING FOR VARER
2.1. AFSNIT I: ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 5
Mål
Målene med samarbejdet på handelsområdet er:
a) fuld told- og kvotefri adgang til Fællesskabets marked for varer med oprindelse i ØAF-partnerlandene på et sikkert, langsigtet og forudsigeligt grundlag i overensstemmelse med de i denne aftale fastsatte betingelser
b) fremadskridende og gradvis liberalisering af varemarkedet i ØAF i overensstemmelse med de i denne aftale fastsatte betingelser
c) opretholdelse og forbedring af markedsadgangsbetingelserne for at sikre, at ØAF- partnerlandene stilles bedre end tidligere.
2.2. AFSNIT II: FRIE VAREBEVÆGELSER
Artikel 6
Told
I forbindelse med afskaffelsen af told ved indførsel omfatter told også afgifter af enhver art, herunder alle former for tillægsafgifter, der pålægges ved indførsel af varer, men ikke:
a) skattelignende afgifter, der opkræves for både indførte og lokalt producerede varer i overensstemmelse med artikel 18
b) antidumping-, udlignings- og beskyttelsesforanstaltninger, der anvendes i medfør af afsnit IV
c) gebyrer og andre afgifter, der opkræves i medfør af artikel 9.
Artikel 7
Tarifering af varer
Tariferingen af de varer, der er omfattet af denne aftale, er fastsat i parternes respektive toldnomenklaturer i overensstemmelse med det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (HS).
Artikel 8
Basistold
Den basistoldsats, der gøres til genstand for successive nedsættelser, er for hver enkelt vare anført i parternes respektive toldafviklingsplaner.
Artikel 9
Gebyrer og andre afgifter
De gebyrer og andre afgifter, der er omhandlet i artikel 6, litra c), begrænses beløbsmæssigt til de anslåede omkostninger ved de ydede tjenester og må ikke udgøre en indirekte beskyttelse af indenlandske varer eller en beskatning af indførsel til fiskale formål. Der opkræves ikke handelsrelaterede gebyrer og afgifter for konsulære tjenester.
Artikel 10
Told på varer med oprindelse i ØAF
Varer med oprindelse i ØAF indføres toldfrit til Fællesskabet på de i bilag I anførte betingelser.
Artikel 11
Told på varer med oprindelse i Fællesskabet
Told på varer med oprindelse i Fællesskabet nedsættes eller afskaffes efter toldafviklingsplanen i bilag II.
Artikel 12
Oprindelsesregler
I dette kapitel anvendes udtrykkene "med oprindelsesstatus", "med oprindelse i" og lignende udtryk om varer, der opfylder oprindelsesreglerne i protokol 1 til denne aftale. I tidsrummet mellem ikrafttrædelsen af denne aftale og ikrafttrædelsen af den endelige ØPA tager parterne protokollens bestemmelser op til fornyet overvejelse for yderligere at forenkle dem med henblik på den endelige ØPA. I den forbindelse tager parterne hensyn til ØAF's udviklingsbehov og til den teknologiske udvikling, produktionsprocesser og alle andre faktorer, herunder de igangværende reformer af oprindelsesreglerne, der måtte nødvendiggøre ændringer af bestemmelserne i protokollen. Alle sådanne ændringer sker ved afgørelse truffet i ØPA-Rådet.
Artikel 13
Standstill
Bortset fra de foranstaltninger, der indføres i henhold til artikel 19 og 21, er parterne enige om ikke at forhøje tolden på handel, som er omfattet af denne aftale.
Artikel 14
Varebevægelser
1. Der opkræves kun told én gang for varer med oprindelse i Fællesskabet eller ØAF på den anden parts område.
2. Told, der betales ved indførsel til et ØAF-partnerland, tilbagebetales fuldt ud, når varerne forlader det ØAF-partnerland, hvortil de først blev indført. Der betales derefter told af varerne i det land, hvor de forbruges.
3. Parterne er enige om at samarbejde med henblik på at lette varebevægelserne og forenkle toldprocedurerne.
Artikel 15
Told og afgifter ved udførsel
1. Parterne indfører ingen ny told eller nye afgifter ved udførsel af varer til den anden part, der overstiger den told og de afgifter, som pålægges tilsvarende varer bestemt til indenlandsk salg.
2. Uanset stk. 1 kan ØAF med ØPA-Rådets tilladelse pålægge en told eller afgift ved udførsel af varer, når formålet er:
a) at fremme den nationale industris udvikling
b) at sikre valutastabilitet, når stigningen i verdensprisen på en eksportvare skaber risiko for en kraftig valutastigning.
3. Sådanne afgifter bør gælde et begrænset antal varer i et begrænset tidsrum og bør tages op til fornyet overvejelse i ØPA-Rådet efter 24 måneder.
Artikel 16
En gunstigere behandling som følge af en frihandelsaftale
1. På de områder, der er omfattet af dette kapitel, indrømmer Fællesskabet ØAF enhver gunstigere behandling, som følger af Fællesskabets indgåelse af en frihandelsaftale med en tredjepart efter undertegnelsen af denne aftale.
2. På de områder, der er omfattet af dette kapitel, indrømmer ØAF Fællesskabet enhver gunstigere behandling, som følger af ØAF's indgåelse af en frihandelsaftale med en stor handelsøkonomi efter undertegnelsen af denne aftale.
3. Bestemmelserne i dette kapitel må ikke fortolkes således, at de forpligter parterne til at indrømme hinanden en præferencebehandling, som måtte følge af, at en af dem er part i en frihandelsaftale med en tredjepart på datoen for undertegnelsen af denne aftale.
4. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse på handelsaftaler mellem ØAF og lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet eller andre afrikanske lande og regioner.
5. I denne artikel forstås ved "frihandelsaftale" en aftale, der i væsentlig grad liberaliserer handelen, og som i væsentlig grad fjerner eller afskaffer forskelsbehandling mellem parterne ved at fjerne eksisterende diskriminerende foranstaltninger og/eller forbyde nye diskriminerende foranstaltninger og mere diskriminerende foranstaltninger enten ved ikrafttrædelsen af denne aftale eller i henhold til en rimelig tidsplan.
6. I denne artikel forstås ved "stor handelsøkonomi" ethvert udviklet land eller ethvert land, der året forud for ikrafttrædelsen af den i stk. 2 omhandlede frihandelsaftale tegnede sig for over 1 procent af verdenshandelen, eller enhver gruppe lande, der optræder enkeltvis, samlet eller gennem en frihandelsaftale, og som året forud for ikrafttrædelsen af den i stk. 2 omhandlede frihandelsaftale tegnede sig for over 1,5 procent af verdenshandelen1.
2.3. AFSNIT III: IKKE-TOLDMÆSSIGE FORANSTALTNINGER
Artikel 17
Forbud mod kvantitative restriktioner
1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, afskaffes alle forbud og restriktioner ved indførsel, udførsel eller salg til eksport mellem parterne, bortset fra de i artikel 6 omhandlede gebyrer og afgifter, uanset om de gennemføres ved hjælp af kontingenter, import- eller eksportlicenser eller andre foranstaltninger, ved ikrafttrædelsen af denne aftale. Der indføres ingen nye foranstaltninger af denne art i handelen mellem parterne. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke bestemmelserne i afsnit IV.
2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke følgende:
a) udførselsforbud eller -restriktioner, der anvendes midlertidigt for at forebygge eller afhjælpe alvorlig mangel på fødevarer eller andre produkter, som er af væsentlig betydning for den eksporterende kontraherende part
b) indførsels- og udførselsforbud eller -restriktioner, som er nødvendige for anvendelsen af standarder eller forskrifter vedrørende klassificering eller markedsføring af varer i den internationale handel.
Artikel 18
National behandling ved intern beskatning og regulering
1 Til denne beregning anvendes officielle WTO-data om førende eksportører inden for verdenshandelen med varer (ekskl. handel EU-medlemsstaterne imellem).
1. Varer, der har oprindelse i og indføres fra den anden part, må hverken direkte eller indirekte pålægges skatter eller andre interne afgifter af nogen art, som overstiger dem, der direkte eller indirekte finder anvendelse på tilsvarende nationale varer. Parterne må heller ikke på anden måde anvende skatter eller andre interne afgifter til at beskytte den nationale produktion.
2. Varer, der har oprindelse i og indføres fra den anden part, indrømmes en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der indrømmes tilsvarende nationale varer i medfør af alle love og administrative bestemmelser og krav gældende for salg, udbud til salg, køb, transport, distribution eller brug. Bestemmelserne i dette stykke er ikke til hinder for anvendelse af differentierede takster for indenlandsk transport, som udelukkende beror på hensynet til transportmidlernes i økonomisk henseende mest hensigtsmæssige drift og ikke på varens oprindelse.
3. Ingen af parterne indfører eller opretholder intern kvantitativ regulering vedrørende blanding, forarbejdning eller anvendelse af varer i bestemte mængder eller forhold, der direkte eller indirekte kræver, at en bestemt mængde eller andel af en vare, som er genstand for den pågældende regulering, skal leveres fra nationale forsyningskilder. Parterne må heller ikke på anden måde anvende en intern kvantitativ regulering til at beskytte den nationale produktion.
4. Bestemmelserne i denne artikel ikke til hinder for, at der kan udbetales subsidier udelukkende til nationale producenter, herunder udbetalinger, hvortil anvendes provenuet af interne skatter eller afgifter, der er pålagt i overensstemmelse med denne artikel, og subsidier i form af offentlige myndigheders indkøb af nationale varer.
5. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse på love, administrative bestemmelser, procedurer eller praksis vedrørende offentlige indkøb.
2.4 AFSNIT IV: HANDELSPOLITISKE BESKYTTELSES- FORANSTALTNINGER
Artikel 19
Antidumping- og udligningsforanstaltninger
1. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikel er intet i denne aftale til hinder for, at Fællesskabet eller ØAF-partnerlandene enkeltvis eller samlet kan indføre antidumping- eller udligningsforanstaltninger i overensstemmelse med de relevante WTO-aftaler. I forbindelse med denne artikel bestemmes oprindelse efter parternes ikke-præferentielle oprindelsesregler.
2. Inden der indføres en endelig antidumping- eller udligningstold på varer, som indføres fra ØAF-partnerlandene, overvejer Fællesskabet muligheden for en konstruktiv løsning som omhandlet i de relevante WTO-aftaler.
3. Har en regional myndighed indført en antidumping- eller udligningsforanstaltning på vegne af to eller flere ØAF-partnerlande, skal der være et enkelt forum for domstolsprøvelse, inklusive appelstadiet.
4. Kan der pålægges antidumping- eller udligningsforanstaltninger på regionalt eller nationalt plan, sikrer parterne, at de regionale og de nationale myndigheder ikke anvender sådanne foranstaltninger samtidigt på samme vare.
5. Fællesskabet meddeler de eksporterende ØAF-partnerlande, at det har modtaget en behørigt dokumenteret klage, inden det indleder en undersøgelse.
6. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på alle undersøgelser, der indledes efter ikrafttrædelsen af denne aftale.
7. Bestemmelserne i denne artikel er ikke underlagt tvistbilæggelsesbestemmelserne i denne aftale.
Artikel 20
Multilaterale beskyttelsesforanstaltninger
1. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikel er intet i denne aftale til hinder for, at ØAF-partnerlandene og Fællesskabet kan indføre foranstaltninger i overensstemmelse med artikel XIX i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994, aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 5 i aftalen om landbrug. I forbindelse med denne artikel bestemmes oprindelse efter parternes ikke-præferentielle oprindelsesregler.
2. Uanset stk. 1 undtager Fællesskabet i betragtning af nærværende aftales overordnede udviklingsmål og ØAF's beskedne økonomiske betydning indførsel fra ØAF- partnerlandene fra enhver foranstaltning, der måtte træffes i medfør af artikel XIX i GATT 1994, aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 5 i aftalen om landbrug.
3. Bestemmelserne i stk. 2 finder anvendelse i en periode på fem år, der løber fra datoen for ikrafttrædelsen af denne aftale. Senest 120 dage inden udløbet af denne periode tager ØPA-Rådet gennemførelsen af disse bestemmelser op til fornyet overvejelse i lyset af ØAF's udviklingsbehov med henblik på at tage stilling til, om deres anvendelse bør forlænges.
4. Bestemmelserne i stk. 1 er ikke underlagt tvistbilæggelsesbestemmelserne i denne aftale.
Artikel 21
Bilaterale beskyttelsesforanstaltninger
1. Efter at have undersøgt, om der er alternative løsninger, kan Fællesskabet eller ØAF- partnerlandene anvende beskyttelsesforanstaltninger af begrænset varighed på de betingelser og efter de procedurer, der er fastlagt i denne artikel.
2. De i stk. 1 omhandlede beskyttelsesforanstaltninger kan træffes, når en vare fra en af parterne indføres til den anden parts område i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage:
a) alvorlig skade for indenlandske producenter af tilsvarende eller direkte konkurrerende varer på den importerende parts område
b) forstyrrelser i en økonomisk sektor, navnlig når disse forstyrrelser skaber store sociale problemer eller vanskeligheder, som kunne føre til en alvorlig forværrelse af den økonomiske situation i den importerende part
c) forstyrrelser på markederne for tilsvarende eller direkte konkurrerende landbrugsprodukter2 eller i de mekanismer, der regulerer disse markeder.
3. De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at afhjælpe eller forhindre en alvorlig skade eller forstyrrelser som omhandlet i stk. 2 og stk. 5, litra b). Den importerende parts beskyttelsesforanstaltninger må kun være en eller flere af følgende:
a) suspension af enhver yderligere nedsættelse af toldsatsen for den pågældende vare som omhandlet i denne aftale
b) forhøjelse af toldsatsen for den pågældende vare op til et niveau, der ikke overstiger den toldsats, der pålægges andre WTO-medlemmer
c) indførelse af toldkontingenter for den pågældende vare.
4. Indføres en vare med oprindelse i et eller flere ØAF-partnerlande i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage en skade eller forstyrrelser som omhandlet i stk. 2 i en eller flere regioner i Fællesskabets yderste periferi, kan Fællesskabet træffe tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger begrænset til den eller de pågældende regioner i overensstemmelse med procedurerne i stk. 6-9, jf. dog stk. 1, 2 og 3.
5.
a) Indføres en vare med oprindelse i Fællesskabet i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage en skade eller forstyrrelser som omhandlet i stk. 2 i et ØAF-partnerland, kan det berørte ØAF-partnerland træffe tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger begrænset til dets område i overensstemmelse med procedurerne i stk. 6-9, jf. dog stk. 1, 2 og 3.
b) Et ØAF-partnerland kan træffe beskyttelsesforanstaltninger, når en vare med oprindelse i Fællesskabet som følge af en toldnedsættelse indføres i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage forstyrrelser for en nyoprettet industri, der fremstiller tilsvarende eller direkte konkurrerende varer. Denne bestemmelse finder kun anvendelse i en periode på ti år efter datoen for ikrafttrædelsen af denne aftale. Foranstaltningerne skal træffes i overensstemmelse med procedurerne i stk. 6-9.
2 I denne artikel forstås ved landbrugsprodukter de produkter, der er omfattet af bilag I til WTO-aftalen om landbrug.
6.
a) De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger opretholdes kun så længe, det måtte være nødvendigt for at forebygge eller afhjælpe en alvorlig skade eller forstyrrelser som defineret i stk. 2, 4 og 5.
b) De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger anvendes i en periode på højst to år. Hvis de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af beskyttelsesforanstaltninger, fortsat er til stede, kan de pågældende foranstaltninger forlænges med en yderligere periode på højst to år. Anvender ØAF eller et ØAF-partnerland en beskyttelsesforanstaltning, eller træffer Fællesskabet en foranstaltning begrænset til en eller flere regioner i dets yderste periferi, kan den pågældende foranstaltning dog anvendes i en periode på højst fire år, og hvis de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af beskyttelsesforanstaltninger, fortsat er til stede, kan den forlænges med en yderligere periode på fire år.
c) De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger, der varer over et år, skal ledsages af klare regler for deres gradvise afvikling senest ved udløbet af den fastsatte periode.
d) De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger må ved indførsel af en vare, som tidligere har været genstand for en sådan foranstaltning, ikke anvendes i en periode på mindst et år efter foranstaltningens udløb.
7. Ved gennemførelsen af ovenstående stykker gælder følgende:
a) Er en part af den opfattelse, at en af de i stk. 2, 4 og/eller 5 omhandlede omstændigheder er til stede, indbringer den straks sagen for ØPA-Rådet til undersøgelse.
b) ØPA-Rådet kan om nødvendigt fremsætte henstillinger for at afhjælpe de opståede omstændigheder. Hvis ØPA-Rådet ikke senest 30 dage efter sagens indbringelse for rådet har fremsat henstillinger, der kan afhjælpe omstændighederne, og der ikke er fundet nogen anden tilfredsstillende løsning, kan den importerende part indføre passende foranstaltninger til afhjælpning af omstændighederne i overensstemmelse med denne artikel.
c) Den berørte part eller det berørte ØAF-partnerland giver, før den/det træffer en foranstaltning i henhold til denne artikel, eller hurtigst muligt i de tilfælde, der er omfattet af stk. 8, ØPA-Rådet alle oplysninger, der er relevante for en fuldstændig undersøgelse af situationen, med henblik på at finde en for begge parter acceptabel løsning.
d) Der vælges i medfør af denne artikel fortrinsvis sådanne beskyttelsesforanstaltninger, som forstyrrer anvendelsen af aftalen mindst muligt.
e) Enhver beskyttelsesforanstaltning, der træffes i medfør af denne artikel, meddeles straks skriftligt til ØPA-Rådet og er dér genstand for periodiske konsultationer, navnlig med henblik på fastsættelse af en tidsplan, der gør det muligt at afskaffe den, så snart omstændighederne tillader det.
8. Er et øjeblikkeligt indgreb nødvendigt på grund af helt usædvanlige omstændigheder, kan den berørte importerende part, det være sig Fællesskabet, ØAF eller et ØAF- partnerland, træffe de i stk. 3, 4 og/eller 5 omhandlede foranstaltninger på midlertidig basis uden at opfylde kravene i stk. 7. Et sådant indgreb kan iværksættes for en periode på højst 180 dage, når foranstaltningerne træffes af Fællesskabet, og 200 dage, når de træffes af ØAF eller et ØAF-partnerland, eller når de af Fællesskabet trufne foranstaltninger er begrænset til en eller flere regioner i dets yderste periferi. En sådan midlertidig foranstaltnings varighed medregnes som en del af den indledende periode og en eventuel forlængelse som omhandlet i stk. 6. Når der træffes sådanne midlertidige foranstaltninger, tages der hensyn til alle involverede parters interesser, herunder deres udviklingsniveau. Den berørte importerende part underretter den anden berørte part og indbringer straks sagen for ØPA-Rådet til undersøgelse.
9. Hvis en importerende part iværksætter en administrativ procedure vedrørende indførslen af en vare med det formål hurtigt at tilvejebringe oplysninger om en udvikling i samhandelen, som kan medføre de i denne artikel omhandlede problemer, underretter den straks ØPA-Rådet herom.
10. WTO-overenskomsten kan ikke påberåbes for at forhindre en part i at indføre beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med denne artikel.
2.5. AFSNIT V: ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER
Artikel 22
Særlige bestemmelser om administrativt samarbejde
1. Parterne er enige om, at administrativt samarbejde er af afgørende betydning for gennemførelsen af og kontrollen med den præferencebehandling, der indrømmes i henhold til dette afsnit, og understreger, at de er fast besluttet på at bekæmpe uregelmæssigheder og svig i toldspørgsmål og hermed beslægtede anliggender.
2. Har Fællesskabet eller ØAF-partnerlandene på grundlag af en objektiv oplysning fået bevis for manglende administrativt samarbejde og/eller uregelmæssigheder eller svig, kan den berørte part suspendere præferencebehandlingen af den eller de pågældende varer midlertidigt i overensstemmelse med denne artikel.
3. I denne artikel forstås ved manglende administrativt samarbejde bl.a.:
a) gentagne forsømmelser af forpligtelsen til at kontrollere den eller de pågældende varers oprindelsesstatus
b) gentagne afslag på eller unødige forsinkelser med at foretage og/eller give meddelelse om resultaterne af efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviset
c) gentagne afslag på eller unødige forsinkelser med at give tilladelse til at udføre opgaver som led i det administrative samarbejde om at kontrollere ægtheden af dokumenter eller korrektheden af oplysninger, der er af betydning for indrømmelsen af den pågældende præferencebehandling.
I denne artikels forstand kan der bl.a. være tale om konstatering af uregelmæssigheder eller svig, hvis der sker en hurtig og ikke tilstrækkeligt begrundet stigning i vareimporten til et niveau, der overskrider den anden parts sædvanlige produktions- og eksportkapacitet, og der foreligger objektive oplysninger om uregelmæssigheder eller svig.
4. Præferencebehandlingen kan suspenderes midlertidigt på følgende betingelser:
a) Den part, der på grundlag af en objektiv oplysning har fået bevis for manglende administrativt samarbejde og/eller uregelmæssigheder eller svig, giver uden unødig forsinkelse ØPA-Rådet meddelelse om beviset og den objektive oplysning og indleder på grundlag af alle relevante oplysninger og objektive beviser konsultationer i ØPA-Rådet med henblik på at nå frem til en for begge parter acceptabel løsning.
b) Har parterne indledt konsultationer i ØPA-Rådet, jf. ovenfor, og er de ikke nået frem til en acceptabel løsning senest tre måneder efter meddelelsen, kan den berørte part midlertidigt suspendere præferencebehandlingen af den eller de pågældende varer. En midlertidig suspension meddeles ØPA-Rådet hurtigst muligt.
c) Xxxxxxxxxxxx suspensioner i henhold til denne artikel begrænses til, hvad der er nødvendigt for at beskytte den berørte parts finansielle interesser. Suspensionerne må højst vare seks måneder med mulighed for forlængelse med yderligere seks måneder. Midlertidige suspensioner meddeles ØPA-Rådet straks efter vedtagelsen. De er genstand for regelmæssige konsultationer i ØPA-Rådet, navnlig med henblik på at bringe dem til ophør, så snart betingelserne for deres anvendelse ikke længere er til stede.
5. Samtidig med at der gives meddelelse til ØPA-Rådet i henhold til stk. 4, litra a), offentliggør den berørte part en meddelelse til importører i sin officielle tidende. Af meddelelsen til importørerne skal det fremgå, at det på grundlag af en objektiv oplysning er bevist, at der for den pågældende vare foreligger manglende administrativt samarbejde og/eller uregelmæssigheder eller svig.
Artikel 23
Behandling af administrative fejl
Begår de kompetente myndigheder fejl i forvaltningen af præferenceordningen for eksport og særlig i anvendelsen af bestemmelserne i protokol 1 om definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde, og får den pågældende fejl følger med hensyn til importafgifter, kan den part, der berøres af disse følger, anmode ØPA- Rådet om at undersøge mulighederne for indførelse af alle passende foranstaltninger til løsning af problemet.
Artikel 24
Toldværdiansættelse
1. Artikel VII i GATT 1994 og WTO-aftalen om anvendelsen af artikel VII i GATT 1994 gælder for toldværdiansættelsesreglerne i samhandelen mellem parterne.
2. Parterne samarbejder med henblik på at nå frem til en fælles holdning til spørgsmål vedrørende toldværdiansættelse.
3. KAPITEL III: FISKERI
3.1. AFSNIT I: ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 25
1. Parterne erkender, at fiskeri er en vigtig økonomisk ressource for ØAF- partnerlandene, bidrager betydeligt til ØAF-partnerlandenes økonomi og har stort potentiale med hensyn til regionens fremtidige økonomiske udvikling og bekæmpelse af fattigdom. Fiskeri er også en vigtig kilde til fødevarer og udenlandsk valuta.
2. Parterne erkender endvidere, at fiskeressourcerne også er af stor interesse for både Fællesskabet og ØAF-partnerlandene, og er enige om at samarbejde om en bæredygtig udvikling og forvaltning af fiskerisektoren i begge parters interesse under hensyntagen til de økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger.
3. Parterne er enige om, at en passende strategi for at fremme økonomisk vækst i fiskerisektoren og øge dens bidrag til ØAF-partnerlandenes økonomi under hensyntagen til bæredygtigheden på længere sigt bl.a. består i at skabe flere værdiforøgende aktiviteter i sektoren.
Artikel 26
Mål
Målene med samarbejdet inden for fiskeri er:
a) at fremme en bæredygtig udvikling og forvaltning af fiskeriet
b) at fremme og udvikle den regionale og internationale handel på grundlag af bedste praksis
c) at skabe et gunstigt miljø, inkl. infrastruktur og kapacitetsopbygning, der kan sætte ØAF-partnerlandene i stand til at opfylde de strenge markedskrav til både industrielt og ikke-industrielt fiskeri
d) at støtte nationale og regionale politikker, der har til formål at øge produktiviteten og konkurrenceevnen i fiskerisektoren
e) at skabe forbindelser til andre økonomiske sektorer.
Artikel 27
Dækning - samarbejdsområder
Samarbejdet om handel med fiskevarer og fiskeriudvikling dækker havfiskeri, ferskvandsfiskeri og akvakultur.
Artikel 28
Principper
1. Samarbejdet inden for fiskeri bygger bl.a. på følgende principper:
a) støtte til udvikling og styrkelse af den regionale integration
b) fastholdelse af de resultater, der er opnået ved Cotonouaftalen
c) særlig og differentieret behandling
d) anvendelse af den bedste disponible videnskabelige viden vedrørende ressourcevurdering og -forvaltning
e) anvendelse af et system til overvågning af de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger i ØAF-partnerlandene
f) efterlevelse af eksisterende nationale love og relevante internationale instrumenter, herunder De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) samt regionale og subregionale aftaler
g) sikring og prioritering af de særlige behov, der gør sig gældende i forbindelse med små- og subsistensfiskeri.
2. Disse vejledende principper forventes at bidrage til en bæredygtig og ansvarlig udvikling af de levende ferskvandsressourcer, marine ressourcer og akvakulturressourcer og til at optimere udbyttet af sektoren for denne og kommende generationer gennem øgede investeringer, kapacitetsopbygning og forbedret markedsadgang.
Artikel 29
Præferenceadgang
Parterne samarbejder for at sikre, at der ydes finansiel og anden støtte til forbedring af forarbejdningsvirksomhedernes konkurrenceevne og produktionskapacitet, diversificering af fiskerisektoren samt udvikling og forbedring af havnefaciliteterne.
3.2. AFSNIT II: HAVFISKERI
Artikel 30
Anvendelsesområde
Dette afsnit finder anvendelse på udnyttelse, bevarelse og forvaltning af de marine fiskeressourcer og har til formål at optimere udbyttet af fiskeriet for ØAF-regionen gennem investeringer, kapacitetsopbygning og forbedret markedsadgang.
Målene med samarbejdet er:
Artikel 31
Mål
a) at styrke samarbejdet for at sikre en bæredygtig udnyttelse og forvaltning af fiskeressourcerne, der udgør et stærkt grundlag for regional integration, eftersom kyst-ØAF-partnerlandene er fælles om en række vandrende arter og intet ØAF-partnerland alene har kapacitet til at sikre ressourcernes bæredygtighed
b) at sikre en mere retfærdig fordeling af udbyttet i fiskerisektoren
c) at sikre effektiv overvågning og kontrol, som er nødvendig for at bekæmpe ulovligt, uanmeldt og ureguleret fiskeri
d) at fremme effektiv udnyttelse, bevarelse og forvaltning af de levende marine ressourcer i den eksklusive økonomiske zone og i farvande, der hører under ØAF-partnerlandenes jurisdiktion, på grundlag af internationale instrumenter, herunder UNCLOS, i ØAF-partnerlandenes og Fællesskabets fælles sociale og økonomiske interesse.
Artikel 32
Samarbejdsområder
1. For at opfylde målene med samarbejdet på fiskeriområdet på grundlag af de nævnte principper skal samarbejdet bl.a. omfatte forvaltning og bevarelse af fiskeressourcerne, forvaltning af fartøjer, ordninger for håndtering af fangsten, finansielle og handelsmæssige foranstaltninger samt udvikling af fiskeri og fiskevarer og marin akvakultur.
2. Fællesskabet vil bidrage til mobilisering af ressourcerne med henblik på gennemførelse af det nævnte samarbejde på nationalt og regionalt plan, herunder støtte til regional kapacitetsopbygning. Herudover bidrager Fællesskabet til de tiltag, der er nævnt i afsnittet om finansielle og handelsmæssige foranstaltninger, samt til udviklingen af en særlig infrastruktur for fiskeri og marin akvakultur.
a) Forvaltning og bevarelse af fiskeressourcer
3. Til bestemmelse af bæredygtige fangstmængder, fiskerikapacitet og andre forvaltningsstrategier anvendes forsigtighedsprincippet for at forebygge eller afhjælpe uønskede resultater såsom overkapacitet og overfiskning samt uønskede virkninger for økosystemer og småfiskeri.
4. Hvert enkelt ØAF-partnerland kan træffe passende foranstaltninger, herunder sæson- og redskabsrestriktioner, for at beskytte sine territoriale farvande og sikre små- og kystfiskeriets bæredygtighed.
5. Parterne forventes at fremme alle berørte ØAF-partnerlandes medlemskab af IOTC (Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean) og andre relevante fiskeriorganisationer. Disse lande bør sammen med Fællesskabet koordinere forvaltningen og bevarelsen af alle fiskearter, herunder tun og makrelfisk, og lette relevant forskning.
6. Foreligger der ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation til, at den kompetente nationale myndighed kan fastsætte tærskler og målmængder for bæredygtig fangst i en eksklusiv økonomisk zone, giver begge parter i samråd med den kompetente nationale myndighed og sammen med IOTC samt, hvis det er relevant, andre regionale fiskeriorganisationer, deres støtte til de fornødne videnskabelige undersøgelser.
7. Parterne er enige om at træffe passende foranstaltninger, hvis en forøget fiskeriindsats fører til fangstmængder, som ligger over den bæredygtige målmængde som fastsat af den kompetente nationale myndighed.
8. For at bevare og forvalte fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande sikrer Fællesskabet og kyst-ØAF-partnerlandene, at fartøjer, der fører deres flag, overholder de relevante nationale, regionale og subregionale fiskeriforvaltningsforanstaltninger og hertil relaterede nationale love og administrative bestemmelser.
b) Forvaltning af fartøjer og ordninger for håndtering af fangsten
9. Bestemmelser om forvaltning af fartøjer og ordninger for håndtering af fangsten, som udgår fra IOTC og andre relevante fiskeriorganisationer, skal iagttages. ØAF- partnerlandene og Fællesskabet fastsætter de minimale vilkår og betingelser for overvågning og kontrol af fiskerfartøjer fra EU, som fisker i ØAF-partnerlandenes farvande, hvilket bl.a. bør omfatte følgende:
i) Der vil blive oprettet et fartøjsovervågningssystem (FOS) for alle kyst-ØAF- partnerlande, og alle ØAF-partnerlandene skal anvende et kompatibelt FOS. ØAF-partnerlande, som ikke har noget FOS, vil få bistand fra Fællesskabet til indførelse af et kompatibelt FOS.
ii) Ud over et obligatorisk kompatibelt FOS skal alle kyst-ØAF-partnerlande sammen med Fællesskabet udvikle andre mekanismer til at sikre effektiv overvågning og kontrol, og Fællesskabet vil bistå ØAF-partnerlandene med at indføre og gennemføre et sådant – i fællesskab fastlagt - system.
iii) Fællesskabet og ØAF-partnerlandene har ret til at placere observatører om bord på fartøjer i både nationale og internationale farvande i henhold til klart
formulerede procedurer for udstationering af observatører. Observatører skal aflønnes af de nationale regeringer, men alle omkostninger om bord afholdes af rederen. Fællesskabet dækker udgifterne til uddannelse af observatører.
iv) Der vil blive udarbejdet fælles ordninger for indberetning af fiskerioplysninger, som skal anvendes i hele regionen, og der vil blive fastsat minimumsbetingelser for indberetning.
v) Alle fartøjer, der lander eller omlader deres fangst i et ØAF-partnerland, gør dette i havne eller yderhavne. Omladning til havs er ikke tilladt, medmindre der foreligger særlige omstændigheder som fastsat af den relevante regionale fiskeriorganisation. Parterne samarbejder om at udvikle og modernisere landings- og omladningsinfrastruktur, herunder kapacitet til udvikling af fiskevarer, i ØAF-partnerlandenes havne.
vi) Alle fartøjer bestræber sig på at anvende ØAF-partnerlandenes faciliteter og gøre brug af lokale forsyninger.
vii) Indberetning af udsmid er obligatorisk. For at undgå udsmid bør man prioritere anvendelse af selektive fangstmetoder i overensstemmelse med IOTC's og relevante regionale fiskeriorganisationers principper. Bifangst skal så vidt muligt bringes i land.
10. Parterne er enige om at samarbejde om udarbejdelse og gennemførelse af nationale/regionale uddannelsesprogrammer for statsborgere fra ØAF-partnerlandene med henblik på at lette deres effektive deltagelse i fiskeindustrien. Har Fællesskabet forhandlet en bilateral fiskeriaftale på plads, tilskyndes der til beskæftigelse af ØAF- statsborgere. ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet gælder automatisk for søfolk påmønstret EF-fartøjer.
11. Parterne foranstalter en koordineret indsats for at forbedre metoderne til forebyggelse, afværgelse og standsning af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og for at træffe passende foranstaltninger med henblik herpå. Fiskerfartøjer, der foretager ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, bør beslaglægges, og rederne bør retsforfølges af de kompetente myndigheder og bør ikke kunne fiske i ØAF- partnerlandenes farvande på ny, medmindre de indhenter forhåndstilladelse hertil hos både flagstaten og de berørte ØAF-partnerlande, og hvis det er relevant, hos den berørte regionale fiskeriorganisation.
c) Finansielle og handelsmæssige foranstaltninger og udviklingsspørgsmål
12. Parterne forpligter sig til at samarbejde om at fremme oprettelse af joint ventures inden for fiskeriaktiviteter, forarbejdning af fisk, havnetjenester, forøgelse af produktionskapaciteten, forbedring af konkurrenceevnen i fiskeriet og de hermed forbundne industrier og tjenester, forarbejdning i efterfølgende led, udvikling og forbedring af havnefaciliteter og diversificering af fiskeriet, så det ud over tun også kommer til at omfatte andre arter, som er underudnyttede eller ikke udnyttede overhovedet.
3.3. AFSNIT III: UDVIKLING AF FERSKVANDSFISKERI OG AKVAKULTUR
Artikel 33
Anvendelsesområde
Dette afsnit finder anvendelse på udviklingen af ferskvandsfiskeri, kystfiskeri og akvakultur i ØAF-partnerlandene for så vidt angår kapacitetsopbygning, teknologioverførsel, SPS- standarder, investeringer og investeringsmidler, miljøbeskyttelse samt love og administrative bestemmelser.
Artikel 34
Mål
Formålet med samarbejdet inden for udvikling af ferskvandsfiskeri og akvakultur vil være at fremme en bæredygtig udnyttelse af ferskvandsressourcerne og styrke akvakulturproduktionen, afhjælpe begrænsninger på udbudssiden, forbedre kvaliteten af fisk og fiskevarer for at opfylde SPS-standarderne på Fællesskabets marked, forbedre adgangen til markedet i Fællesskabet, imødegå intraregionale handelshindringer, tiltrække kapital og investeringer til sektoren, opbygge kapacitet og lette private investorers adgang til finansiel støtte til udvikling af ferskvandsfiskeri og akvakultur.
Artikel 35
Samarbejdsområder
Som led i samarbejdet bidrager Fællesskabet til følgende:
a) Kapacitetsopbygning og udvikling af eksportmarkeder gennem:
i) Kapacitetsopbygning inden for industriel og ikke-industriel produktion, forarbejdning og produktdiversificering for at styrke konkurrenceevnen i regionens ferskvandsfiskeri- og akvakultursektor. Dette kan f.eks. opnås gennem oprettelse af FoU-centre, herunder udvikling af akvakultur i forbindelse med kommercielle fiskebrug.
ii) Kapacitetsopbygning inden for forvaltning af eksportkæder, herunder indførelse og forvaltning af certificeringsordninger for bestemte varegrupper; og gennemførelse af foranstaltninger for fiskevarer med hensyn til salgsfremme, værdiforøgelse og nedbringelse af tab efter fangsten/indsamlingen.
iii) Forbedring af kapaciteten i regionen ved f.eks. at sætte de kompetente fiskerimyndigheder og sammenslutninger af forhandlere og fiskere i stand til at deltage i samhandelen med fiskevarer med Fællesskabet og i uddannelsesprogrammer inden for produktudvikling og branding.
b) Infrastruktur
i) Udvikling og forbedring af infrastruktur til ferskvandsfiskeri og akvakultur.
ii) Forbedring af adgangen til finansiering af infrastruktur, herunder alle former for udstyr.
c) Teknologi
i) Begge parter bidrager til udviklingen af teknisk kapacitet, herunder fremme af værdiforøgende teknologi, f.eks. gennem overførsel af fiskeriteknologi fra Fællesskabet til ØAF-partnerlandene.
ii) Fiskeriforvaltningskapaciteten i regionen skal styrkes, f.eks. gennem forskning og dataindsamlingssystemer og bidrag til passende fangst- og indsamlingsteknologier og teknologier for forvaltning efter fangsten/indsamlingen.
d) Love og administrative bestemmelser
i) Støtte til udvikling af lovgivning om ferskvandsfiskeri og akvakultur og systemer til overvågning og kontrol.
ii) Støtte til udvikling i ØAF-partnerlandene af passende love og administrative bestemmelser vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder og kapacitetsopbygning med henblik på gennemførelsen heraf i den internationale handel.
iii) Miljømærkning og beskyttelse af intellektuel ejendomsret.
e) Investering og finansiering
i) Fremme af joint ventures og andre former for blandede investeringer mellem interessenter i ØAF-partnerlandene og Fællesskabet, f.eks. med henblik på metoder til at finde frem til investorer til joint venture-tiltag inden for ferskvandsfiskeri og akvakultur.
ii) Fremme af kreditfaciliteter til udvikling af små og mellemstore virksomheder og industrielt ferskvandsfiskeri.
f) Miljøbeskyttelse og bevarelse af fiskebestande
i) Begge parter medvirker ved foranstaltninger, der skal sikre, at fiskerierhvervet bidrager til miljøbeskyttelse, og ved forholdsregler mod nedfiskning af bestande, opretholdelse af den biologiske mangfoldighed og forsigtig indførelse af eksotiske arter i akvakultur, f.eks. således at indførelse af eksotiske arter kun sker i reglementerede/lukkede områder i samråd med alle berørte nabolande.
g) Socioøkonomiske og fattigdomsbekæmpende foranstaltninger
i) Parterne bidrager til fremme af små og mellemstore virksomheder på fiskeriområdet i alle led - fiskeri, forarbejdning og handel - ved at opbygge kapacitet i ØAF- partnerlandene til at deltage i samhandelen med Fællesskabet.
ii) Der vil blive tilskyndet til marginalgruppers deltagelse i fiskerierhvervet ved f.eks. at fremme ligestilling mellem kønnene og navnlig ved at give kvinder, der allerede er beskæftiget i fiskerierhvervet eller agter at gå ind i erhvervet, bedre forudsætninger.
Andre ugunstigt stillede grupper, der har det nødvendige potentiale, skal også omfattes af sådanne tiltag som led i en bæredygtig økonomisk udvikling.
4. KAPITEL IV: ØKONOMISK SAMARBEJDE OG UDVIKLINGSSAMARBEJDE
Artikel 36
Fællesskabet og ØAF bekræfter, at de anerkender ØAF-regionens udviklingsbehov, og at de forpligter sig til at sikre, at ØPA'en bliver et udviklingsredskab til fremme og konsolidering af regional integration og hjælp til ØAF's integration i verdensøkonomien. Parterne er enige om i fællesskab at indkredse og håndtere de udviklingsbehov, der gør sig gældende i forbindelse med ØPA'en, for at fremme varig vækst, styrke den regionale integration og befordre strukturel omlægning og konkurrenceevne med henblik på øget produktion, forsyningskapacitet og værditilvækst i de berørte lande.
Fællesskabet bekræfter, at det vil bidrage til de fornødne udviklingsressourcer gennem det tiende vejledende regionale program under EUF, "Aid for Trade" (handelsstøtte) og EU- budgettet.
5. KAPITEL V: KOMMENDE FORHANDLINGER - EMNEOMRÅDER
Artikel 37
Rendezvous-klausul
Parterne er enige om, med udgangspunkt i Cotonouaftalen og under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort med forhandlingerne af en endelig ØPA, at fortsætte forhandlingerne på følgende områder:
a) told og handelslettelser
b) uafklarede handels- og markedsadgangsspørgsmål, herunder oprindelsesregler
c) tekniske handelshindringer og SPS-foranstaltninger
d) handel med tjenesteydelser
e) handelsrelaterede spørgsmål, bl.a.:
i) konkurrencepolitik
ii) investeringer og udvikling af den private sektor
iii) handel, miljø og bæredygtig udvikling
iv) intellektuelle ejendomsrettigheder
v) gennemsigtighed i forbindelse med offentlige indkøb
f) landbrug
g) en veludviklet tvistbilæggelsesordning og institutionelle ordninger
h) økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde
i) alle andre områder efter parternes behov.
6. KAPITEL VI: TVISTFOREBYGGELSE OG -BILÆGGELSE SAMT INSTITUTIONELLE, ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
6.1. AFSNIT I: TVISTFOREBYGGELSE OG -BILÆGGELSE
Artikel 38
Konsultationer
1. Parterne bestræber sig på at løse tvister vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne aftale ved loyalt at indlede konsultationer med det formål at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning.
2. En part, der ønsker at indlede konsultationer, indgiver en skriftlig anmodning herom til den anden part, hvori angives den anfægtede foranstaltning og de bestemmelser i aftalen, den pågældende foranstaltning efter dens opfattelse er i strid med.
3. Konsultationerne ledes af ØPA-Rådet og finder sted senest 40 dage efter indgivelsen af anmodningen. De anses for afsluttet senest 60 dage efter indgivelsen af anmodningen, medmindre de to parter bliver enige om at forlænge dem. Alle oplysninger, der afgives under konsultationerne, behandles fortroligt.
4. Konsultationer om hastende spørgsmål, herunder om letfordærvelige varer eller sæsonvarer, indledes senest 15 dage efter indgivelsen af anmodningen og anses for afsluttet senest 30 dage efter indgivelsen af anmodningen.
Artikel 39
Bilæggelse af tvister
1. Hvis det ikke lykkes at løse tvisten gennem konsultationer inden for 60 dage, jf. artikel 38, kan hver af parterne anmode om bilæggelse af tvisten ved voldgift ved at give den anden part og ØPA-Rådet underretning herom. I anmodningen om voldgift angives den anfægtede foranstaltning og de bestemmelser i aftalen, den pågældende foranstaltning efter den klagende parts opfattelse er i strid med. Med henblik herpå udpeger hver part en voldgiftsmand senest 30 dage efter anmodningen om voldgift. Sker dette ikke, kan hver af parterne anmode generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret om at udpege den anden voldgiftsmand.
2. De to voldgiftsmænd udpeger derefter en tredje voldgiftsmand inden 30 dage. Sker dette ikke, kan hver af parterne anmode generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret om at udpege den tredje voldgiftsmand.
3. Medmindre voldgiftsmændene træffer anden afgørelse, anvendes den procedure, som er fastlagt i Den Faste Voldgiftsrets regler for frivillig voldgift for internationale organisationer og stater. Voldgiftsmændenes afgørelser træffes med stemmeflertal inden for en frist på 3 måneder.
4. Hver part i tvisten er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af voldgiftsmændenes afgørelse.
6.2. AFSNIT II: ALMINDELIGE UNDTAGELSER
Artikel 40
Almindelig undtagelsesklausul
Idet sådanne foranstaltninger ikke må anvendes på en måde, der udgør en vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling mellem parterne, hvor lignende forhold gør sig gældende, eller en skjult begrænsning af den internationale handel, må intet i denne aftale fortolkes således, at det forhindrer Fællesskabet, EØF eller et ØAF-partnerland i at indføre eller håndhæve foranstaltninger:
a) som er nødvendige af hensyn til den offentlige sædelighed eller til opretholdelse af den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed
b) som er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed
c) som er nødvendige for at sikre overholdelse af love eller bestemmelser, der ikke er uforenelige med bestemmelserne i denne aftale, herunder bestemmelser om:
i) forebyggelse af vildledende eller svigagtig praksis eller følgerne af misligholdelse af kontrakter
ii) beskyttelse af enkeltpersoners privatliv i forbindelse med behandling og udbredelse af personoplysninger og beskyttelse af fortroligheden af personlige optegnelser og konti
iii) sikkerhed
iv) toldkontrol
v) beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
d) som vedrører indførsel og udførsel af guld og sølv
e) som er nødvendige til beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi
f) som vedrører bevarelsen af udtømmelige naturressourcer, såfremt sådanne foranstaltninger iværksættes i forbindelse med begrænsning af indenlandsk produktion eller forbrug af varer, begrænsning af indenlandsk levering eller forbrug af tjenesteydelser eller begrænsning af indenlandske investeringer
g) som vedrører varer fremstillet ved fængselsarbejde
h) som er uforenelige med artikel 18 om national behandling, forudsat at forskellen i behandling har til formål at sikre en retfærdig eller effektiv pålæggelse eller opkrævning af direkte skatter, der vedrører økonomiske aktiviteter, som udøves af investorer eller tjenesteydere fra Fællesskabet eller et ØAF-partnerland
i) som er vigtige for indkøb eller distribution af varer generelt eller i forbindelse med en lokal varemangel, forudsat at de pågældende foranstaltninger er i overensstemmelse med princippet om, at alle parter har ret til en rimelig andel af de internationale forsyninger af sådanne varer, og at sådanne foranstaltninger, som strider mod de øvrige bestemmelser i denne aftale, skal indstilles, så snart de omstændigheder, der affødte dem, ikke længere er til stede.
Artikel 41
Undtagelser af sikkerhedshensyn
1. Intet i denne aftale må fortolkes således:
a) at det af Fællesskabet eller et ØAF-partnerland kræves, at de skal give oplysninger, hvis videregivelse de betragter som stridende mod deres væsentlige sikkerhedsinteresser
b) at Fællesskabet eller et ØAF-partnerland forhindres i at foretage en handling, som de anser for nødvendig til beskyttelse af deres væsentlige sikkerhedsinteresser, når sådanne handlinger
i) vedrører fissions- og fusionsmaterialer eller materialer, af hvilke disse udvindes
ii) vedrører økonomiske aktiviteter, der udøves direkte eller indirekte med henblik på at forsyne et militært anlæg
iii) har tilknytning til produktion af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel
iv) vedrører offentlige indkøb, der er nødvendige for den nationale sikkerhed eller nationale forsvarsformål
v) foretages i krigstid eller anden krisetilstand i internationale forbindelser
c) at Fællesskabet eller et ØAF-partnerland forhindres i at handle med henblik på at efterkomme forpligtelser, de har påtaget sig for at opretholde international fred og sikkerhed.
2. Parterne underretter i videst muligt omfang hinanden om, hvilke foranstaltninger der træffes i medfør af stk. 1, litra b) og c), og om, hvornår de bringes til ophør.
Artikel 42
Skattespørgsmål
1. Intet i denne aftale eller i ordninger, som indføres på grundlag af denne aftale, må fortolkes således, at Fællesskabet eller et ØAF-partnerland ved anvendelsen af de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning hindres i at sondre mellem skatteydere i forskellige situationer, f.eks. på grundlag af bopæl eller på grundlag af, hvor de har investeret deres kapital.
2. Intet i denne aftale og i ordninger, som indføres på grundlag af denne aftale, må fortolkes således, at det er til hinder for indførelse eller håndhævelse af foranstaltninger til bekæmpelse af skattesvig og -unddragelse på grundlag af aftaler om afskaffelse af dobbeltbeskatning eller andre beskatningsaftaler eller på grundlag af indenlandsk skattelovgivning.
3. Intet i denne aftale berører Fællesskabets eller et ØAF-partnerlands rettigheder og forpligtelser i henhold til skatteaftaler. Skulle nærværende aftale på et givet område være uforenelig med en sådan aftale, har sidstnævnte aftale forrang.
6.3. AFSNIT III: INSTITUTIONELLE, ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 43
Forholdet mellem denne aftale og den endelige økonomiske partnerskabsaftale
Denne aftale gælder, indtil den endelige ØPA træder i kraft.
Artikel 44
Definition af parterne og opfyldelse af forpligtelser
1. De kontraherende parter i denne aftale er Republikken Burundi, Republikken Kenya, Republikken Rwanda, Den Forenede Republik Tanzania og Republikken Uganda, som er kontraherende parter i traktaten om oprettelse af Det Østafrikanske Fællesskab, i aftalen benævnt "EØF", på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater eller Det Europæiske Fællesskab eller dets medlemsstater i overensstemmelse med deres respektive beføjelser som fastlagt i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i aftalen benævnt "Fællesskabet", på den anden side.
2. I forbindelse med denne aftale er ØAF-partnerlandene enige om at handle i fællesskab, medmindre andet udtrykkeligt er angivet. Hvis der er fastsat bestemmelser om eller kræves individuel handlen for at udøve rettigheder og/eller opfylde forpligtelser i henhold til denne aftale, anvendes udtrykket "ØAF- partnerland".
Artikel 45
Ikrafttrædelse og opsigelse
1. Denne aftale undertegnes, ratificeres eller godkendes i overensstemmelse med de respektive parters forfatningsmæssige eller interne bestemmelser og procedurer.
2. Denne aftale træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.
3. Notifikationerne sendes til generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union og til generalsekretæren for Det Østafrikanske Fællesskab, som er depositarer for denne aftale.
4. Fællesskabet og ØAF-partnerlandene er enige om at anvende de bestemmelser i denne aftale, der falder ind under deres respektive beføjelser, midlertidigt, indtil aftalen træder i kraft ("midlertidig anvendelse"). Dette kan de gøre enten ved at anvende aftalen midlertidigt, når det er muligt, eller ved at ratificere den.
5. Der gives notifikation om den midlertidige anvendelse til depositarerne. Aftalen anvendes midlertidigt fra 10 dage efter modtagelsen af notifikationen om midlertidig anvendelse fra enten Fællesskabet eller alle ØAF-partnerlandene, alt efter hvad der indtræffer senest.
6. Uanset stk. 4 kan Fællesskabet og ØAF-partnerlandene unilateralt træffe foranstaltninger til at anvende aftalen før den midlertidige anvendelse, i det omfang det er muligt.
7. Fællesskabet eller ØAF kan skriftligt meddele den anden part, at det agter at opsige denne aftale.
8. Opsigelsen får virkning en måned efter meddelelsen.
Artikel 46
Territorial anvendelse
Aftalen gælder på den ene side de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastlagt i denne traktat, og på den anden side på ØAF-partnerlandenes områder.
Artikel 47
ØPA-Rådet
1. Parterne nedsætter herved et ØPA-Råd.
2. ØPA-Rådet varetager forvaltningen af alle de områder, der falder ind under denne aftale, og udførelsen af de opgaver, der er nævnt i denne aftale.
3. ØPA-Rådet består af repræsentanter for parterne. Hver part bestemmer, hvordan den vil tilrettelægge sin repræsentation.
Artikel 48
Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde
1. Parterne nedsætter herved et Særligt Udvalg for Toldsamarbejde bestående af repræsentanter for parterne. Det særlige udvalg træder sammen på et tidspunkt og med en dagsorden, som parterne fastlægger på forhånd. Parterne varetager på skift formandskabet i det særlige udvalg. Det særlige udvalg rapporterer til ØPA-Rådet, jf. artikel 47.
2. Det særlige udvalg har bl.a. følgende opgaver:
a) at overvåge gennemførelsen og forvaltningen af protokollen om definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde
b) at være forum for konsultationer om og drøftelse af alle spørgsmål vedrørende told, navnlig oprindelsesregler, generelle toldprocedurer, toldværdiansættelse, toldnomenklatur og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål
c) at styrke samarbejdet om udvikling, anvendelse og håndhævelse af oprindelsesregler og hermed forbundne toldprocedurer, generelle toldprocedurer og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål
d) at behandle alle andre emner efter aftale mellem parterne.
Artikel 49
Forhold til andre aftaler
1. Intet i denne aftale må fortolkes således, at det forhindrer Fællesskabet, ØAF eller et ØAF-partnerland i i henhold til Cotonouaftalens artikel 11b, 96 og 97 og efter procedurerne i disse artikler at indføre foranstaltninger, herunder handelsrelaterede foranstaltninger i henhold til denne aftale, som anses for relevante.
2. Bestemmelserne i denne aftale har forrang i tilfælde af uoverensstemmelse med bestemmelserne i Cotonouaftalens del 3, afsnit II, med undtagelse af de heri fastsatte bestemmelser om udviklingssamarbejde.
3. Parterne er enige om, at denne aftale ikke forpligter dem eller ØAF-partnerlandene til at handle i modstrid med deres WTO-forpligtelser.
Artikel 50
Nye medlemmers tiltrædelse af Det Østafrikanske Fællesskab
1. ØPA-Rådet underrettes om enhver anmodning fra et tredjeland om at blive medlem af Det Østafrikanske Fællesskab. Under forhandlingerne mellem ØAF og ansøgerlandet giver ØAF Fællesskabet alle relevante oplysninger, og tilsvarende underretter Fællesskabet ØAF om dets ønsker, således at der fuldt ud kan tages hensyn hertil. Fællesskabet underrettes af ØAF om tiltrædelser af ØAF.
2. Nye partnerlande i ØAF tiltræder denne aftale fra deres tiltrædelse af ØAF ved en bestemmelse herom i tiltrædelsesakten. Hvis akten om tiltrædelse af ØAF ikke indeholder en bestemmelse om ØAF-partnerlandets automatiske tiltrædelse af denne aftale, tiltræder det pågældende ØAF-partnerland aftalen ved at deponere en tiltrædelsesakt hos generalsekretæren for Det Østafrikanske Fællesskab, som sender attesterede genparter til Fællesskabet.
3. Parterne undersøger virkningerne af nye ØAF-partnerlandenes tiltrædelse for denne aftale. ØPA-Rådet kan træffe afgørelse om overgangsforanstaltninger eller nødvendige ændringer.
Artikel 51
Nye EU-medlemslandes tiltrædelse
1. ØPA-Rådet underrettes om enhver anmodning fra et tredjeland om at blive medlem af Den Europæiske Union. Under forhandlingerne mellem EU og ansøgerlandet giver Fællesskabet ØAF-partnerlandene alle relevante oplysninger, og disse underretter Fællesskabet om deres ønsker, således at der fuldt ud kan tages hensyn hertil. ØAF- partnerlandene underrettes om enhver tiltrædelse af Den Europæiske Union (EU).
2. Nye medlemmer af EU tiltræder denne aftale fra deres tiltrædelse af EU ved en bestemmelse herom i tiltrædelsesakten. Hvis akten om tiltrædelse af EU ikke indeholder en bestemmelse om den nye EU-medlemsstats automatiske tiltrædelse af denne aftale, tiltræder den pågældende EU-medlemsstat denne aftale ved at deponere en tiltrædelsesakt hos Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union, som sender attesterede genparter til ØAF-partnerlandene.
3. Parterne undersøger virkningerne af nye EU-medlemsstaters tiltrædelse for denne aftale. ØPA-Rådet kan træffe afgørelse om overgangsforanstaltninger eller nødvendige ændringer.
Artikel 52
Regionerne i Det Europæiske Fællesskabs yderste periferi
1. I betragtning af at regionerne i Fællesskabets yderste periferi og ØAF ligger geografisk tæt på hinanden, og med henblik på at styrke de økonomiske og sociale forbindelser mellem disse regioner og ØAF-partnerlandene bestræber parterne sig på at fremme samarbejdet inden for alle de områder, der er omfattet af denne aftale, samt at lette handelen med varer og tjenesteydelser, fremme investeringer og tilskynde til transport- og kommunikationsforbindelser mellem regionerne i den yderste periferi og ØAF-partnerlandene.
2. Målene i stk. 1 forfølges også så vidt muligt gennem fremme af ØAF- partnerlandenes og regionerne i den yderste periferis fælles deltagelse i Fællesskabets rammeprogrammer og særprogrammer på de områder, der er omfattet af denne aftale.
3. Fællesskabet bestræber sig på at sikre koordineringen mellem de forskellige finansielle instrumenter under Fællesskabets samhørigheds- og udviklingspolitikker for at fremme samarbejdet mellem ØAF-partnerlandene og regionerne i Fællesskabets yderste periferi på de områder, der er omfattet af denne aftale.
4. Denne aftale er ikke til hinder for, at Fællesskabet anvender eksisterende foranstaltninger, der har til formål at tage hensyn til den strukturelle sociale og økonomiske situation i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 299, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Artikel 53
Autentiske udgaver
Aftalen er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og kiswahili, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
Artikel 54
Bilag
Bilagene og protokollerne til denne aftale udgør en integrerende del heraf og kan revideres af ØPA-Rådet.
Bilag I TOLD PÅ VARER MED OPRINDELSE I ØAF-PARTNERLANDENE Xxxxx XX TOLD PÅ VARER MED OPRINDELSE I FÆLLESSKABET
Protokol 1 OM DEFINITIONEN AF BEGREBET "PRODUKTER MED OPRINDELSESSTATUS" OG METODER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE
Protokol 2 GENSIDIG ADMINISTRATIV BISTAND I TOLDSPØRGSMÅL
7. BILAG I: TOLD PÅ VARER MED OPRINDELSE I ØAF- PARTNERLANDENE
1. Ved ikrafttrædelsen af denne aftale afskaffes al told ved indførsel til Fællesskabet (i det følgende benævnt "fællesskabstold") af alle varer med oprindelse i et ØAF- partnerland henhørende under kapitel 1-97 i det harmoniserede system, bortset fra kapitel 93, jf. dog afsnit 2, 4, 5, 6 og 7. For varer henhørende under kapitel 93 anvender Fællesskabet fortsat MFN-toldsatser. Tidsplanen for anvendelse af fællesskabstold på varer med oprindelse i et ØAF-partnerland er til orientering vedlagt dette bilag.
2. Fællesskabstolden på varer under toldposition 1006 med oprindelse i ØAF- partnerlandene afskaffes pr. 1. januar 2010 med undtagelse af told på varer under position 1006 10 10, der afskaffes ved ikrafttrædelsen af denne aftale.
3. Fællesskabet og ØAF-partnerlandene er enige om, at bestemmelserne i Cotonouaftalens protokol 3 (i det følgende benævnt "sukkerprotokollen") fortsat skal gælde indtil den 30. september 2009. Fællesskabet og ØAF-partnerlandene er enige om, at de efter denne dato ikke længere skal være omfattet af sukkerprotokollen. Med henblik på anvendelsen af artikel 4, stk. 1, i sukkerprotokollen løber leveringsperioden 2008/2009 fra den 1. juli 2008 til den 30. september 2009. Den garanterede pris fra den 1. juli til den 30. september 2009 vil blive fastsat efter de i artikel 5, stk. 4, omhandlede forhandlinger.
4. Fællesskabstolden på varer under toldposition 1701 med oprindelse i et ØAF- partnerland afskaffes pr. 1. oktober 2009. Indtil fællesskabstolden er fuldstændigt afskaffet og som supplement til anvendelsen af et toldkontingent med nulsats som fastsat i sukkerprotokollen, åbnes der et toldkontingent med nulsats på 15 000 tons for produktionsåret3 2008/2009 for varer henhørende under toldposition 1701 11 10, udtrykt i hvidt sukker, med oprindelse i ØAF-partnerlandene. Der vil ikke blive tildelt importlicenser for varer, som indføres under dette supplerende toldkontingent, medmindre importøren forpligter sig til at købe de pågældende varer til en pris, der mindst svarer til de garanterede priser, der er fastsat for sukker, som indføres til Fællesskabet i henhold til sukkerprotokollen.
5.
a) I perioden fra den 1. oktober 2009 til den 30. september 2015 kan Fællesskabet opkræve MFN-told af varer med oprindelse i ØAF-partnerlandene under toldposition 1701, som indføres i mængder, der overstiger de nedenfor anførte, udtrykt i hvidt sukker, og som derfor betragtes som forstyrrende for sukkermarkedet i Fællesskabet:
i) 3,5 mio. ton i et produktionsår for varer med oprindelse i de lande, der er medlemmer af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne), som har undertegnet Cotonouaftalen, og
3 I forbindelse med afsnit 4, 5, 6 og 7 forstås ved "produktionsår" perioden fra den 1. oktober til den 30. september.
ii) 1,38 mio. ton i produktionsåret 2009/2010 for varer med oprindelse i AVS-stater, som De Forenede Nationer ikke har anerkendt som mindst udviklede lande. De 1,38 mio. ton forhøjes til 1,45 mio. ton i produktionsåret 2010/2011 og 1,6 mio. ton i de fire efterfølgende produktionsår.
b) Indførsel af varer under toldposition 1701 med oprindelse i et ØAF- partnerland, som De Forenede Nationer har anerkendt som mindst udviklet land, er ikke underlagt bestemmelserne i afsnit 5, litra a). Disse varer er dog fortsat underlagt bestemmelserne i artikel 214.
c) MFN-tolden ophæves ved udløbet af det produktionsår, for hvilket den blev indført.
d) Enhver foranstaltning, der træffes i medfør af dette afsnit, meddeles straks ØPA-Rådet og er dér genstand for periodiske konsultationer.
6. Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i artikel 21 kan situationer, hvor den gennemsnitlige pris på hvidt sukker på Fællesskabets marked i to på hinanden følgende måneder falder til under 80 % af den gennemsnitlige normale pris på hvidt sukker på Fællesskabets marked i løbet af det foregående produktionsår, pr. 1. oktober 2015 betragtes som forstyrrelser på markedet for varer under toldposition 1701.
7. Fra den 1. januar 2008 til den 30. september 2015 føres der tilsyn med varer under toldposition 1704 90 99, 1806 10 30, 1806 10 90, 2106 90 59 og 2106 90 98 efter en særlig tilsynsordning for at sikre, at bestemmelserne i afsnit 4 og 5 ikke omgås. Hvis importen af en eller flere af disse varer med oprindelse i ØAF-partnerlandene er steget kumulativt med mere end 20 % i mængde i løbet af tolv på hinanden følgende måneder sammenlignet med den gennemsnitlige årlige import i løbet af de sidste tre tolvmånedersperioder, analyserer Fællesskabet handelsmønstret, den økonomiske begrundelse og sukkerindholdet for importen, og det kan, hvis det når frem til den konklusion, at denne import har til formål at omgå bestemmelserne i afsnit 4 og 5, suspendere præferencebehandlingen og indføre de specifikke MFN-toldsatser, der i henhold til De Europæiske Fællesskabers fælles toldtarif gælder ved indførsel af varer under toldposition 1704 90 99, 1806 10 30, 1806 10 90, 2106 90 59 og 2106 90
98 med oprindelse i ØAF-partnerlandene. Afsnit 5, litra b), c) og d), finder tilsvarende anvendelse på de i dette afsnit omhandlede tiltag.
8. I perioden fra den 1. oktober 2009 til den 30. september 2012 vil der ikke blive tildelt præferenceimportlicenser for varer under KN-kode 1701, medmindre importøren accepterer at købe disse varer til en pris ikke under 90 % af den referencepris, Fællesskabet fastsætter for det pågældende produktionsår.
9. Punkt 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på varer under toldposition 1701 og 0803 0019 med oprindelse i ØAF-partnerlandene, som er bragt i fri omsætning i de franske oversøiske departementer. Denne bestemmelse gælder i en periode på 10 år. Denne periode forlænges med en ny periode på 10 år, medmindre parterne aftaler andet.
4 Med henblik herpå og som undtagelse fra artikel 21 kan enkelte lande, som De Forenede Nationer har anerkendt som mindst udviklede lande, underkastes beskyttelsesforanstaltninger.
8. BILAG II: TOLD PÅ VARER MED OPRINDELSE I FÆLLESSKABET
1. Told på de i bilag II(a) anførte varer med oprindelse i Fællesskabet, der indføres til ØAF-partnerlandene, afskaffes to år efter ikrafttrædelsen af denne aftale.
2. Told på de i bilag II(b) anførte varer med oprindelse i Fællesskabet, der indføres til ØAF-partnerlandene, afskaffes gradvist efter følgende tidsplan:
– syv år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 80 % af basistolden
– otte år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 70 % af basistolden
– ni år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 60 % af basistolden
– ti år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 50 % af basistolden
– elleve år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 40 % af basistolden
– tolv år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 30 % af basistolden
– tretten år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 20 % af basistolden
– fjorten år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 10 % af basistolden
– femten år efter denne aftales ikrafttrædelse afskaffes den resterende told.
3. Told på de i bilag II(c) anførte varer med oprindelse Fællesskabet, der indføres til ØAF-partnerlandene, afskaffes gradvist efter følgende tidsplan:
– tolv år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 95 % af basistolden
– tretten år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 90 % af basistolden
– fjorten år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 85 % af basistolden
– femten år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 80 % af basistolden
– seksten år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 70 % af basistolden
– sytten år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 65 % af basistolden
– atten år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 60 % af basistolden
– nitten år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 55 % af basistolden
– tyve år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 50 % af basistolden
– enogtyve år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 40 % af basistolden
– toogtyve år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 30 % af basistolden
– treogtyve år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 20 % af basistolden
– fireogtyve år efter denne aftales ikrafttrædelse nedsættes hver toldsats til 10 % af basistolden
– femogtyve år efter denne aftales ikrafttrædelse afskaffes den resterende told.
9. PROTOKOL 1 OM DEFINITION AF BEGREBET "PRODUKTER MED OPRINDELSESSTATUS" OG METODER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE
Protokol 1 foreligger separat.
10. PROTOKOL 2: GENSIDIG ADMINISTRATIV BISTAND I TOLDSPØRGSMÅL
I denne protokol forstås ved:
Artikel 1
Definitioner
a) "varer": alle varer, der er omfattet af det harmoniserede system, uafhængigt af denne aftales anvendelsesområde
b) "toldlovgivning": alle på de kontraherende parters eller i givet fald ØAF- partnerlandenes område gældende love og administrative bestemmelser for indførsel, udførsel og forsendelse af varer og henførsel heraf under en hvilken som helst anden toldordning eller -procedure, herunder forbuds-, begrænsnings- og kontrolforanstaltninger
c) "bistandssøgende myndighed": en kompetent administrativ myndighed, som er udpeget af en kontraherende part eller i givet fald ØAF-partnerlandene til dette formål, og som fremsætter en anmodning om bistand i toldspørgsmål i henhold til denne protokol
d) "bistandssøgt myndighed": en kompetent administrativ myndighed, som er udpeget af en kontraherende part eller i givet fald ØAF-partnerlandene til dette formål, og som modtager en anmodning om bistand i toldspørgsmål i henhold til denne protokol
e) "personoplysninger": alle oplysninger vedrørende en identificeret eller identificerbar fysisk person
f) "overtrædelse af toldlovgivningen": enhver overtrædelse eller ethvert forsøg på overtrædelse af toldlovgivningen.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. De kontraherende parter yder på områder, der hører ind under deres kompetence, på den måde og på de betingelser, der er fastsat i denne protokol, hinanden bistand for at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, især med henblik på at forebygge, efterforske og retsforfølge overtrædelser af toldlovgivningen.
2. Bistand i toldspørgsmål i henhold til denne protokol ydes af enhver administrativ myndighed hos de kontraherende parter eller i givet fald ØAF-partnerlandene, som er kompetent med hensyn til anvendelsen af denne protokol. Dette berører ikke bestemmelserne om gensidig bistand i strafferetlige anliggender. Det omfatter heller ikke oplysninger, der er indhentet ved anvendelse af beføjelser, som udøves på en retsmyndigheds anmodning, medmindre den pågældende myndighed har givet forhåndstilladelse til videregivelse af disse oplysninger.
3. Bistand til inddrivelse af skatter, afgifter eller bøder er ikke omfattet af denne protokol.
Artikel 3
Bistand efter anmodning
1. På anmodning af den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed denne alle relevante oplysninger, som gør det muligt for den bistandssøgende myndighed at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, herunder oplysninger om konstaterede eller planlagte handlinger, som udgør eller vil kunne udgøre en overtrædelse af toldlovgivningen.
2. På anmodning af den bistandssøgende myndighed giver den bistandssøgte myndighed oplysning om:
a) hvorvidt varer, der er udført fra en af de kontraherende parters eller i givet fald ØAF-partnerlandenes område, er blevet lovligt indført på en anden parts område, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under
b) hvorvidt varer, der er indført til en af de kontraherende parters eller i givet fald ØAF-partnerlandenes område, er blevet lovligt udført fra den anden parts område, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under.
3. På anmodning af den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed på grundlag af egne love og administrative bestemmelser de nødvendige foranstaltninger til at sikre overvågning af:
a) fysiske eller juridiske personer, når der er rimelig grund til at antage, at de begår eller har begået overtrædelser af toldlovgivningen
b) steder, hvor der oplagres eller kan oplagres varer på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at varerne er bestemt til anvendelse i forbindelse med overtrædelser af toldlovgivningen
c) varer, der transporteres eller kan transporteres på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er bestemt til anvendelse i forbindelse med overtrædelser af toldlovgivningen
d) transportmidler, der benyttes eller kan benyttes på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er bestemt til anvendelse i forbindelse med overtrædelser af toldlovgivningen.
Artikel 4
Uanmodet bistand
De kontraherende parter yder hinanden bistand på eget initiativ i overensstemmelse med deres love og administrative bestemmelser, hvis de skønner, at det er nødvendigt for en korrekt anvendelse af toldlovgivningen, særlig ved at meddele indhentede oplysninger vedrørende:
a) handlinger, som er eller synes at være overtrædelser af toldlovgivningen, og som kan være af interesse for den anden kontraherende part
b) nye midler eller metoder, der anvendes til at gennemføre overtrædelser af toldlovgivningen
c) varer, som vides at være genstand for overtrædelser af toldlovgivningen
d) fysiske eller juridiske personer, når der er rimelig grund til at antage, at de er eller har været indblandet i overtrædelser af toldlovgivningen
e) transportmidler, når der er rimelig grund til at antage, at de anvendes, har været anvendt eller kan anvendes til at foretage overtrædelser af toldlovgivningen.
Artikel 5
Fremsendelse/meddelelse
1. På anmodning af den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, der gælder for den, alle nødvendige forholdsregler til
a) at fremsende ethvert dokument, der hidrører fra den bistandssøgende myndighed, og som falder ind under denne protokols anvendelsesområde, til en modtager, der er bosat eller etableret på den bistandssøgte myndigheds område, og i givet fald.
b) at meddele enhver beslutning, der hidrører fra den bistandssøgende myndighed, og som falder ind under denne protokols anvendelsesområde, til en modtager, der er bosat eller etableret på den bistandssøgte myndigheds område.
2. Anmodninger om fremsendelse af dokumenter eller om meddelelse af beslutninger skal fremsættes skriftligt på et af den bistandssøgte myndigheds officielle sprog eller på et for denne myndighed acceptabelt sprog.
Artikel 6
Bistandsanmodningernes form og indhold
1. Anmodninger i henhold til denne protokol fremsættes skriftligt. De ledsages af den dokumentation, der skønnes hensigtsmæssig for at gøre det muligt at efterkomme dem. Når hastende omstændigheder kræver det, kan mundtlige anmodninger accepteres, såfremt de omgående bekræftes skriftligt. Anmodninger kan også fremsendes elektronisk.
2. Anmodninger i henhold til stk. 1 skal omfatte følgende oplysninger:
a) den bistandssøgende myndigheds navn
b) den ønskede foranstaltning
c) formålet med og begrundelsen for anmodningen
d) love eller administrative bestemmelser og andre relevante retlige elementer
e) så nøjagtige og udtømmende oplysninger som muligt om de fysiske eller juridiske personer, der er omfattet af undersøgelserne
f) et sammendrag af sagens omstændigheder og allerede gennemførte undersøgelser.
3. Anmodningerne fremsættes på et af den bistandssøgte myndigheds officielle sprog eller på et for denne myndighed acceptabelt sprog. Dette krav gælder ikke for den dokumentation, der ledsager anmodningerne, jf. stk. 1.
4. Hvis en anmodning ikke opfylder ovennævnte formelle krav, kan den begæres korrigeret eller suppleret; der kan i mellemtiden træffes retsbevarende foranstaltninger.
Artikel 7
Efterkommelse af anmodningerne
1. Med henblik på at imødekomme en anmodning om bistand skal den bistandssøgte myndighed inden for rammerne af sin kompetence og sine ressourcer, som om den handlede på egne vegne eller på anmodning af andre myndigheder hos samme kontraherende part eller i givet fald ØAF-partnerlandene, meddele de oplysninger, den allerede er i besiddelse af, og foretage passende undersøgelser eller lade sådanne foretage. Denne bestemmelse finder også anvendelse på alle andre myndigheder, til hvilke den bistandssøgte myndighed henviser anmodningen i henhold til denne protokol, når den ikke er i stand til at handle på egen hånd.
2. Anmodninger om bistand efterkommes i overensstemmelse med den bistandssøgte kontraherende parts love og administrative bestemmelser.
3. Behørigt bemyndigede tjenestemænd fra en kontraherende part eller i givet fald ØAF-partnerlandene kan efter aftale med den anden kontraherende part og på de af denne fastsatte betingelser:
a) møde op hos den bistandssøgte myndighed eller enhver anden berørt myndighed, jf. stk. 1, og indhente sådanne oplysninger vedrørende handlinger, der er eller kan være en overtrædelse af toldlovgivningen, som den bistandssøgende myndighed har brug for med henblik på anvendelsen af denne protokol.
b) være til stede ved undersøgelser, der foretages på dennes område.
Artikel 8
Hvordan oplysninger skal meddeles
1. Den bistandssøgte myndighed meddeler skriftligt den bistandssøgende myndighed undersøgelsesresultaterne sammen med relevante dokumenter, bekræftede genparter heraf mv.
2. Efter anmodning kan de i stk. 1 omhandlede oplysninger leveres elektronisk.
3. Der fremsendes kun originaldokumenter efter anmodning, når det ikke er tilstrækkeligt med bekræftede genparter. Originaleksemplarerne skal returneres hurtigst muligt.
Artikel 9
Undtagelser fra pligten til at yde bistand
1. Bistand kan afslås eller gøres betinget af, at visse krav opfyldes, hvis en part eller i givet fald ØAF-partnerlandene skønner, at bistand i henhold til denne aftale:
a) ville krænke suveræniteten hos et ØAF-partnerland eller en af Fællesskabets medlemsstater, som er blevet anmodet om bistand i henhold til denne protokol
b) ville skade den offentlige orden, statens sikkerhed eller andre væsentlige interesser, især i de i artikel 10, stk. 2, omhandlede tilfælde
c) ville indebære en krænkelse af forretnings- eller tjenestehemmeligheder.
2. Den bistandssøgte myndighed kan udsætte at yde bistand med den begrundelse, at det ville forstyrre en igangværende undersøgelse, retsforfølgning eller proces. I et sådant tilfælde rådfører den bistandssøgte myndighed sig med den bistandssøgende myndighed for at fastslå, om der kan ydes bistand på de nærmere vilkår eller betingelser, som den bistandssøgte myndighed måtte kræve.
3. Hvis den bistandssøgende myndighed anmoder om bistand, som den ikke selv ville være i stand til at yde, hvis den blev anmodet derom, skal den gøre opmærksom herpå i sin anmodning. Det overlades derefter til den bistandssøgte myndighed at afgøre, hvorledes den vil reagere på en sådan anmodning.
4. I de i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde meddeles den bistandssøgte myndigheds beslutning og begrundelsen herfor straks til den bistandssøgende myndighed.
Artikel 10
Udveksling af oplysninger og tavshedspligt
1. De oplysninger, der under den ene eller den anden form meddeles i medfør af denne protokol, er fortrolige eller til tjenestebrug, afhængigt af de gældende regler hos hver af de kontraherende parter eller i givet fald ØAF-partnerlandene. De er omfattet af tavshedspligt og beskyttes af den herfor gældende lovgivning hos den kontraherende part, som modtager dem, og af de tilsvarende bestemmelser, der gælder for Fællesskabets myndigheder.
2. Personoplysninger må kun meddeles, hvis den kontraherende part, der modtager dem, forpligter sig til at beskytte oplysningerne på en måde, som mindst svarer til den beskyttelse, som den kontraherende part, der afgiver oplysningerne, yder i det konkrete tilfælde. De kontraherende parter giver med henblik herpå hinanden oplysninger om deres gældende regler, herunder eventuelt også gældende lovgivning i Fællesskabets medlemsstater.
3. Anvendelse af oplysninger, der indhentes i henhold til denne protokol, i forbindelse med retssager eller administrative procedurer vedrørende overtrædelse af toldlovgivningen, betragtes som værende i overensstemmelse med denne protokol. De kontraherende parter kan således i deres retsbøger, rapporter og vidneerklæringer og i retssager indbragt for domstolene som bevis anvende oplysninger, der er indhentet, og dokumenter, der er blevet fremlagt i overensstemmelse med denne protokol. Den kompetente myndighed, som har afgivet disse oplysninger eller givet adgang til dokumenterne, underrettes om en sådan anvendelse.
4. De indhentede oplysninger må kun anvendes til de i denne protokol fastsatte formål. Hvis en kontraherende part ønsker at benytte sådanne oplysninger til andre formål, skal den indhente forudgående skriftligt samtykke fra den myndighed, som har afgivet oplysningerne. Anvendelsen er da underlagt de betingelser, som stilles af den pågældende myndighed.
Artikel 11
Eksperter og vidner
En tjenestemand hos en bistandssøgt myndighed kan bemyndiges til inden for de i bemyndigelsen fastsatte grænser at møde som ekspert eller vidne i retssager eller administrative procedurer vedrørende spørgsmål omfattet af denne protokol og fremlægge sådanne genstande, dokumenter eller bekræftede genparter heraf, som måtte være nødvendige for retssagen eller den administrative procedure. I anmodningen om fremmøde skal det præcist angives, for hvilken retslig eller administrativ myndighed tjenestemanden skal give møde, og om hvilket spørgsmål og i hvilken egenskab han vil blive afhørt.
Artikel 12
Udgifter til ydelse af bistand
De kontraherende parter afstår hver især fra alle krav om refusion af udgifter som følge af anvendelsen af denne protokol, undtagen i givet fald udgifter til eksperter og vidner og til tolke og oversættere, som ikke henhører under offentlige myndigheder.
Artikel 13
Gennemførelse
1. Gennemførelsen af denne protokol varetages af ØAF-partnerlandenes toldmyndigheder på den ene side og af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers kompetente tjenestegrene, og eventuelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, på den anden side. De træffer afgørelser om alle praktiske
foranstaltninger og arrangementer, der er nødvendige for protokollens anvendelse, idet de tager hensyn til gældende regler, navnlig med hensyn til beskyttelse af data.
2. De kontraherende parter rådfører sig med hinanden og holder hinanden underrettet om de detaljerede gennemførelsesregler, som vedtages i overensstemmelse med denne protokols bestemmelser.
Artikel 14
Ændringer
De kontraherende parter kan rette henstillinger til de kompetente myndigheder om ændringer, som de skønner bør foretages i protokollen.
Artikel 15
Afsluttende bestemmelser
1. Denne protokol supplerer og er ikke til hinder for anvendelsen af alle aftaler om gensidig administrativ bistand, som er indgået eller kan indgås mellem de kontraherende parter, og den er heller ikke til hinder for, at der i henhold til sådanne aftaler ydes mere udstrakt gensidig bistand.
2. Bestemmelserne i denne protokol berører ikke de kontraherende parters forpligtelser i henhold til andre internationale aftaler eller konventioner.
3. Bestemmelserne i denne protokol berører ikke fællesskabsbestemmelserne om udveksling mellem Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers kompetente tjenestegrene og medlemsstaternes toldmyndigheder af oplysninger, der er indhentet på områder, som er omfattet af denne protokol, og som kan være af interesse for Fællesskabet.
4. Uanset bestemmelserne i stk. 1 har denne protokols bestemmelser forrang for bestemmelserne i enhver bilateral aftale om gensidig bistand, der er eller måtte blive indgået mellem de enkelte medlemsstater og et ØAF-partnerland, hvis bestemmelserne i aftalen er uforenelige med bestemmelserne i denne protokol.
5. Med hensyn til spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne protokol rådfører de kontraherende parter sig med hinanden for at finde en løsning inden for rammerne af Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde.