RETTEN I GLOSTRUP

RETTEN I GLOSTRUP

DOM

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt i anledning af parternes skilsmisse skal betale fællesskabskompensation, rimelighedskompensation og/eller et beløb efter ægtefælleskiftelovens § 67, nu lov om ægtefællers økono- miskeforhold § 42.

Sagsøgeren,

skal betale gens anlæg.

Sagsøgte,

. har endeligt fremsat påstand om, at;

. 900.000 kr. med tillæg af rente fra sa-

., har fremsat påstand om frifindelse.

Sagen er anlagt den 7. marts 2018.

\ har fri proces.

Oplysningerne i sage n

\

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §

218 a.

Det fremgår af sagen, at parterne blev gift den· , og at de blev skilt ved bevilling ;, efter at anmodning om separation var indgivet den· ·, der således er ophørsdagen.

Det fremgår videre af sagen, at parterne , var til et vejlednings-

og forligsmøde -i

parters bodele var negative.

hvor det kunne konstateres, at begge

Det blev på mødet desuden konstateret, at det væsentligste aktiv var et som- merhus, som- 1 ejer, men som begge parter hæfter for pantegæl- den på. I en oversigt oversine aktiver og passiver, som· . sendte til skifteretten i forbindelse med vejlednings- og forligsmødet blev det oplyst, at gælden i sommerhuset var på 2.135.198kr. Parterne var uenige om værdien af sommerhuset, men huset var den 2. maj 2016 blevet vurderet af en ejendoms- mægler til en kontantpris på 1.945.000 kr., hvilket ville medføre et provenu efter fradrag af omkostninger ved salget på ca.1.825.000 kr. Ifølge

oversigt over aktiver og passiver havde han kun meget begrænsede yderligere aktiver, hvorimod han havde yderligere passiver for i alt ca. 423.500 kr.

Ifølge den oversigt over aktiver og passiver, som . indsendte til skifteretten i forbindelse med vejlednings- og forligsmødet, havde hun aktiver for en samlet værdi på 34.092 kr., hvorimod hun ud over hæftelsen for gælden i sommerhuset også havde andre passiver for et samlet beløb på i alt ca. 260.000 kr. Den væsentligste gældspost var et SU-lån, der var opgjort til 246.168,09kr.

, var under hele ægteskabet i arbejde, og på ophørsdagen havde han ud over ATP tre pensionsordninger.

For det første havde han en pensionsordning hos Danica Pension, hvor der iføl- ge udskriftfra pensionsinfo af 16. marts 2016 var en opsparing på 198.536kr.

For det andet havde han en pensionsordning hos SEB Pension, hvor der ifølge pen- sionsinfo af 16. marts 2016 var en opsparing på 76.958 kr.

Endelig havde han en pensionsordning hidrørende fra sin ansættelse

· :i perioden 2003-2013.

I en årsopgørelse vedrørende denne pensionsordning af 31. oktober 2015 er det an- givet, at der ved det fyldte 60. år kan forventes en udbetaling fra "Plan - Core

Benefit Account" på 1.175euro ogen udbetalingfra "Scheme- Defined Benefit Account" på 777 euro. Ved det fyldte 65. år er der ikke angivet nogen forventet udbetaling ud for"Plan- Core Benefit Account", men der er angivet en forven- tet udbetaling på 884 euro ud for "Scheme - Defined Benefit Account''. Det fremgår desuden af opgørelsen, at pensionsordningen har en" Full transfer out'' værdi på 392.953 euro.

Der er uenighed mellem parterne om, hvilken type pensionsordning der er tale om, og hvorvidt .har mulighed for at få udbetalt det angivne "Full Transfer Out' beløb. Der fra : side været stillet nogle

spørgsmål herom til· der hertil blandt andet har oplyst, at det ikke vil være muligt for. ., at få udbetalt pensions- ordningen, og at den angivet transfer out værdi er en aktuarmæssig opgørelse af pensionsordningen. Det er desuden oplyst, at pensionen ikke vil kunne blive opdelt mellem- Der er enighed om, at udbe- talingerfra pensionen efter pensionsdagen vil blive beskattet med 10 %.

Ved ægteskabets indgåelse var ansat ho-s

• • • • f .., og xxxxxx hun ansatindtil sagde op i 1998 efter at have været først på barselsorlov og siden på børnepasningsorlov i årene 1997- 1998. Under ægteskabet var hum ikke siden i arbejde.

Ifølge hendes seneste ansættelseskontrakt fra

udgjorde hendes løn fra august 1995 og frem 29.800 kr. pr. måned, og hun havde en pensionsordning på samlet 6 % af lønnen, hvoraf 4 % af brut6tolønnen var ar- bejdsgiverbidrag og 2 % af lønnen var medarbejderbidrag.

Den pensionsordning, som hun opsparede gennem ansættelsen hos

. _, blev hævet og brugt under ægteskabet, og ved ægteskabets ophør, havde hun således ud over ATP ingen pensions- ordning.

er i et brev af 15. februar 2017 kommet med bemærkninger

til, hvordan- ,Pensionsordning kunne have set ud, hvis hun var forblevet i arbejde i stedet for at fratræde sin stilling efter endt barsels- og bør- nepasningsorlov. Af brevet fremgår følg ende:

li

Tidligere medarbejderi .

Vihar desværre ikke mange data fra det tidspunkt, hvor var ansati vores a-kasse.

Alle fratrådte medarbejderes personalemapper fra dengang er destru- eret, så vi har taget udgangspunkt i lønudviklingen for medarbejde- re, som stadig er ansat, hvilket ikke er ret mange. Lønnen for disseer

gennemsnitligt steget ca. 72 % fra dengang og tit i dag. Det skal her un- derstreges, at vi altid har haft individuelle lønforhandlinger. Desuden har flere af medarbejderne, som danner grundlag for beregningen, skif- tet job internt undervejs. Deter derfor ikke sikkert, at 72% er en helt re-

alistisk udvikling for· .

Danmarks Statistik må have tal for udviklingen på arbejdsmarkedet for den givne periode til sammenligning.

Vihar ikke dokumentation på, om . , . 'fik pension indbetalt under sin barselsorlovi 1997. men vi mener, det er sandsynligt, at hun

gjorde. Pensionsindbetalingen i :	var Arbejdsgiver Medarbejder
		I alt
01.041. 997- 31.03.1998	8% 4%	12%
01.04.1998- 31.03.1999	9% 4,5 %	13,5%
01.04.1999-i dag	10% 5%	15%

Fra den samlede pensionsindbetaling skalfratrækkes ca. 6.000 kr. årligt til administrationsgebyr og de obligatoriske forslkringspræmier for tab af erhvervsevne og dødsfaldsdækning.

Hvordan _ eventuelle pensionsopsparing ville have ud- viklet sig hvis hun ikke var fratrådt, er meget vanskeligt at sige. Der er i vores pensionsordning forskellige måder at forrente opsparing på, af- hængig af risikovillighed mv. Desuden har siden 1998 haft pensionsaftale med både Danica Pension og SEB Pension.

Ved en forespørgsel til vores nuværende pensionsselskab,SEBPension, har vifåetoplyst, at en anslået årligprognoserentepl3 %forpensions- opsparinger placeret i et traditionelt produkt er et realistisk udgangs- punkt.

Vihåber. ovennævnte oplysninger kan hjælpe 1 videre."

Parterne har under sagen fremlagt forskellige beregninger af lønudviklingen og værdien af deres forskellige pensioner.

Forklaringer

1 har forklaret, at huner 55 år og ansat i , som

jurist. Hun blev ansat der i august 2018, efter hun blev færdiguddannet som jurist. De forudgående fem år læste hun jura, og hun startede således på ju- rastudiet i sommeren 2013.

Da hun mødte arbejdede hun hos dels som afdelings le- der, dels som kontorchef. Da hun blev ansat hos , havde hun en uddannelse somkontorassistent fra og hun blev oprinde- ligt ansat hos . ..: som sagsbehandler, hvorefter hun med tiden blev forfremmet først til fuldmægtig og sidenhen til afdelingsleder. Dahun fra-

trådte hos . . havde hun været ansat hos dem i 10½ år. Som af- delingsleder havde hun den pensionsordning, der fremgår af ansættelses- kontrakten underskrevet i august/september1995. Detvar normen på davæ-

rende tidspunkt, og det var indledningen til en plan om løbende stigende pen- sions- indbetalinger.

Hun blev giftmed den 29. juli 1995. som IT-konsulent i en mindre virksomhed·

. var på det tidspunkt ansat

I 1997 fik de deres første søn, selsorlov.

. hvorfor hun på dette tidspunkt gik på bar-

Da . blev født, boede de i et hus i . som de blandt andet havde købt med provenuet fra salget af en ejerlejlighed, som hun havde haft, da de mødte hinanden. Omkring samme tidspunkt blev der foretaget omlægning af den pensionsordning, som hun havde via· . . idet pensionsord- ningen blev konverteret til en kapitalpension, som kunne hæves. I den forbin- delse valgte hun at hæve pensionsordningen, da de havde brug for pengene til at sætte huset i stand og indrette børneværelse. Det var en fælles beslutning, at hun skulle hæve pensionsordningen.

I mellemtiden var blevet ansat i en virksomhed ved navn . , og han var begyndt at drømme om at komme til udlandet og arbejde. Han havde flere projekter i udlandet, hvor han fandt ud al, at der var stor efterspørgsel på de kompetencer, han havde.

I oktober 1997 blev herefter ansat hos. . i London, men hun blev ind- ledningsvist hjemme i med , da det lå i kortene, at

. efter kort tid ville blive udstationeret til en anden lokation, som de endnu ikke kend- te. Hun søgte dog allerede i forbindelse med- ansættelsen hos· en børnepasningsorlov på 1 år.

I begyndelsen 1998 blev ·så udstationeret hosen af kunder i Ir- land, og de flyttede herefter begge til Irland, hvorefter de i april1998 solgte de- res hus i · da de var usikre på, hvor de skulle bo fremadrettet. Defik et lille provenu ved salget afhuset.

I sensommeren 1.998 tog de sammen til Schweiz, hvor . projekt for kunden i Irland.

skulle arbejde på et

De var herefter i Schweiz i 2-3 måneder, hvorefter fik et tilbud for at ar- bejde videre for den samme kunde i USA. De blev enige om, at skulle ta- ge imod dette tilbud, og de flyttede herefter i november 1998 til Florence, South

Carolina. Omkring samme tidspw1kt udløb hendes børnepasningsorlov, og de- res beslutning om at flytte til USA betød derfor, at hun måtte opsige sit job.

Ca. et år senere i november 1999 afsl ttede sit projekt for kunden, og de flyttede herefter til Charlotte, hvor -, skulle tilknyttes sit egetfirmas hoved-

kontor. Mens de boede der, havde

steder.

. nogle kortvarige projekter forskellige

I år 2000 fik- valget mellem at blive tilknyttet et længerevarende projekt i Sydamerika eller et længerevarende projekt i Frankfurt Arn Main i Tyskland, og da hun på det tidspunkt var højgravid med tvillinger, besluttede de at flytte til Frankfurt. De flyttede herefteri juni 2000, og hun fødte herefter deres tvillinger i oktober 2000.

Det projekt, som var tilknyttet i Frankfurt, sluttede i oktober/november 2001, og herefter flyttede de til Atlanta, USA, idet· : blev tilknyttet kon- tor der.

I juni2003 blev ·ansat i den , som tjeneste- mand, og de flyttede derfor tilbage til Frankfurt Am Maini Tyskland, men tilet andet lejet hus, end det hus de havde boet i, da de tidligere boede i Frankfurt.

Hun mener, at hos fik den samme bruttoløn, som han havde fået hos , men beskatningen og de særlige tillæg, man får som embedsmand, gjorde det meget attraktiv. Blandt andet fik et særligt tillæg, der var en form for kompensation for, at han havde en medrejsende ægtefælle, der ikke var i job. Dette tillæg udgjorde et skattefrit beløb på omkring 1.000 euro om måne- den.

Deboedeherefteri Frankfurtindtil2010,og mensde boedei Frankfurtopfatte- de hun sig som hjemmegående, og hun så det som sit job at passe børnene og hjemmet. Da de flyttede til Frankfurt var tvillingerne omkring 3 år gamle, og det første år blev de udelukkende passet hjemme. Herefter startede de i børne- have, hvor de var omkring 4 timer om dagen. begyndte i skole, da de flyttedetil Frankfurt. Han gikien engelskskole, der låen god halvtimefra de- res hjem.

Det var ikke på tanken eller på tale, at hun skulle tage et arbejde, mens de boe- de i Tyskland. De talte om muligheden for det indimellem, men arbejde- de rigtig meget og sagde, at det han tjente, var deres begges løn. Fordelingen var sådan, at M· arbejdede, og hun passede hjemmet. Derudover havde børnene skiftende skoletider og skulle hentes efter skole, hvilket også hindrede hendes mulighed for at kunne arbejde. Hun uddannede sig heller ikke, mens de vari Frankfurt, udoverathuntognoglekurseri engelsk. Hun kededesig al- drig, men havde derimod meget travlt, da hun blandt andet var klasserepræ-

sentant på skolen i 6 år, hvorfor hun også brugte en del tid på skolen. De havde nogethushjælp, idet de i nogleperioder havde timebetalt rengøringshjælp. Da tvillingerne var helt små havde de også en au-pair, men det var snarere end be- lastning end en hjælp, da det nærmest var som at have en ekstra teenager i hu- set. Mens de boede i Frankfurt, flyttede de i alt 3 gange fra det ene lejede hus til det andet. Hun kan bedst forklare deresflytteaktivitet med, at ·har et me- get stort behov for forandring.

Mens de var i Tyskland, søgte hun et enkelt job. Det var et deltidsjob hos og det var derfor et job hun kunne bestride, selv om hun ikke kunne tysk. Hun fik ikke jobbet, og sådanne deltids job hos i var megetsjældne.

I juli 2010 flyttede de til Danmark. Det var ikke planlagt, at de skulle flytte til Danmark, men der skete nogle ting i forhold til M’s arbejde, som medførte, at han blev suspenderet. Dette medførte ikke, at del var nødvendigt, at flytte til- bage til Danmark, men hun tror, at M ·havde et behov for at komme væk fra det hele, og de tog i hvert fald tilbage til Danmark Den sag, der startede på det tidspunkt, var en meget voldsom sag, der kørte over 3 år med mange afhørin- ger, og den endte med, at . : blev opsagt. De tre år, hvor sagen kørte, var en ret voldsom tid for dem a11esammen.

De bosatte sig i Kolding, fordi der tæt på lå en skole med en international afde-

xxxx, hvo børnene kunne fortsætte deres skolegang.

Det var meget hovedkulds, de vendte hjem til Danmark, og det var meget hårdt for dem alle sammen, at deres tilværelse pludseligt var blevet revet op, og at fremtiden var uvis. Xxxxxx var også meget ulykkelige over at flytte og skulle skifte skole. Da de kom tilbage til Danmark brugte hun derfor tiden på at passe på sin familie, da det hele føltes totalt splittet ad.

Det viste sig også hurtigt, at det ikke fungerede for bømene på den ny skole, og de skiftede derfor til en anden skole i Ikast. Der var mellem 1 time og 30 minut- ter og 1 time og 45 minutters kørsel mellem hjemmet og skolen i Ikast, og hende og skiftedes til at køre. Mens børnene var i skole, ventede den af dem, der kørte, i Ikast, da det ikke kunne betale sig at køre frem og tilbage.

Hun var på det tidspunkt begyndt at læse en HF, men det var ikke på tale, at skulle klare kørslen alene. Hun kørte derfor, når det passede med hendes

studie. gik i denne periode hjemme, da han ikke bare kunne søge et nyt job, så længe tjenestemandssagen verserede. · blev dog sygemeld t i sus- pensionsperioden, og han fik derfor ikke fuld løn i hele perioden.

Hun blev fæ rdig med at læse HF i sommeren 2013, og herefter begyndte hun at læse jura. Da hun blev færdig med sin HF-eksamen, var hun og enige

om, at hendes arbejdsværdi var meget lav, og det var derfor slet ikke på tale, at hun på det tidspunkt skulle gå ud og søge arbejde, men derimod hvad hun skulle bruge HF-eksamen til at læse videre.

Mens hnn læste jura, tog hun et SU-lån, så hun også kunne bære en del af deres udgifter. Udbetalingerne fra SU-lånet indgik i den fælles husholdningskasse.

De havde flere flytninger, efter de kom tilbage til Danmark, men efter ·en- de ligt blev opsagt af 'j med virkning fra august 2013 og herefter fik nyt job i København fra september 2013, flyttede de tættere på børnenes skole, således at børnene selv kunne komme til og fra skole. boede så i København i hver- dagene og var hjemme i weekenderne.

I februar 2015 begyndte· i et nyt job i København. Det var lige omkring det jobskifte, at de blev enige om at gåfra hinanden.

Dehavde et sommerhus, som står i : navn, men hvor de begge hæfter for gælden. Det er et udlejningshus. Hun ved ikke, hvad det er værd i dag, og da det ikke er solgt endnu, troede hun egentligt, atM havde bestemt sig for at

beholde det. Hun ved, at der er blevet givet en tilladelse til at bygge et vand- land i nærheden af sommerhuset. Der er derfor håb om, at sommerhuset vil sti ge i værdi. Hun var oprindeligt kautionist på de lån M havde i sommerhu- set, ogda låneneskulle omlægges, krævede banken, at hun skulle være med- skyldner. Det er på denne baggrund, at hun hæfter for gælden i sommerhuset.

Hendes nuværende job hos , 19%.

er med sædvanlig statslig pension på

Hun og M har i forbindelse med skilsmissen indgået en aftale om ægtefæl- lebidrag. De indgik en aftale om bidragspligt i 5 år fra 20. november 2015 med et beløb svarende til 20 % af forskellen mellem deres indkomster. Da de gik fra

hinanden var bidraget på 12.800 kr. pr. måned-. mæssigheder betalt de aftalte bidrag.

har med enkelte uregel-

har forklaret, at han er 52 år. Han er gymnasieuddannet. Han har ikke nogen videregående uddannelse.

Han og· blev gift i 1995. gift. Det var han også- elv.

var i arbejde, da de mødte hinanden og blev

Han er enigi forklaring om, hvor de har boet og hvornår. Han er også enig i, at · efter flytningen til udlandet først havde børnepasningsorlov og derefter opsagde sit job.

De var helt enige om de flytninger, som de foretog rundt i verden. De havde mange drøftelser omkring det, og det var velovervejet. Da de skulle flytte fra Tyskland i 2001havde de blandt andet drøftelser om, hvorvidt de skulle vende tilbage til Danmark, da han havde nogle konkrete tilbud, der ville gøre det mu- ligt. De valgte dog at flytte tilbage til USA.

Diskussioner om at flytte tilbage til Danmark var således også udslagsgivende for, at han i 2003blev ansat hos . I 2003 aftalte de således at vende tilbage til Danmark, og mens han søgte efter et job i Danmark, faldt han over et job hos

Det var bestemt ikke et drømmejobfor ham, men under deres tidligere ophold i Frankfurt havde de fået noglevenner, som arbejdede hos· . . Desyn- tesderfor, at det i sidste ende var denbedste beslutning at søge det job, da de ville være tæt på Danmark, men stadig være udenlandsdanskere.

Mens de boede i Tyskland, kørte han bømene i skole hver dag, mens ·hen- tede dem. Han mener derfor, at de deltes om transporten af børnene til og fra skole.

Han blevsuspenderet fra i 2010, og de flyttede herefter tilbage til Dan- mark. Suspensionen endte ud med, at han i 2013 blev fyret på grund af mang- lende tillid til ham. Det var et meget hårdt forløb. I perioden fra 2010 til 2013 kunne han på grund af den verserende sag ikke tage et an d et job, og i perioden var han derfor med til alt omkring børnene og huset. Efter han var blevet fyret, fik han et nyt job.

Mens de boede i udlandet, havde ikkenoget arbejde. Hun gikhjemme og passede børn og hus og var aktiv omkring skolen. Mens de boede i Tyskland, søgtehun et job hos Han mindes ikke, at hw1søgte andre jobs, mens de var i udlandet.

fik ikke arbejde, da de flyttedetil Danmark i 2010. Hun søgteheller ikke arbejde. De havde nogle få drøftelser omkring det, herunder om der var en mu- lighed for, at hun kunne komme tilbage og arbejde for en A-kasse. Det er mu- ligt, at hun søgte et enkelt job, som hun ikkefik. Hun talte også med sit netværk i forhold til muligheden for at få et job. Det endte dog med, at i stedet be- gyndte på en HF-uddannelse, og da hun var færdig med det, begyndte hun at læse jura. Han trorgodt, at .- kunne have fået et job, hvis hun ikke var be- gyndt at læse i stedet.

Pensionsordningerne hos Danica og SEB havde han også på ophørsdagen den

16. oktober 2015.

Pensionen hos Danica blev opsparet fra de ansættelser han havde forud for, at de rejste til udlandet. Ordningen er overfør t fra en tidligere ordning.

Pensionen hos SEB er opsparet under hans ansættelse hos·. 2013 til januar 2015 og fra hans efterfølgende ansættelse hos

fra sept mber

Sommerhuset er endnu ikke solgt. Han har senest indhentet en vurdering i

sommeren 2019. Mæglerens vurdering var ca. 1,8 mio.

På det tidspunkt, hvor han indsendte en oversigt over sine aktiver og passiver til skifteretten, havde han ikke andre aktiver eller passiver, end dem der frem- går af oversigten. Han kan ikke huske, omgælden til hans far på 85.000 kr. i henhold til gældsbrev var medregnet i den gæld på 99.000 kr., der er anført i oversigten. Han havde på det tidspunkt en negativ formue.

Han betaler ægtefællebidrag til . Ægtefællebidraget var oprindeligt på 12.800 kr. pr. måned, men siden hen er det blevet sat ned til 9.300 kr. Det blev sat ned i september 2018 i anledning af, at · · kom i arbejde.

Han arbejder nu som selvstændig konsulent. Han har en god omsætning og be-

xxxxx selv ind til pension. Han indbetaler det, som skattemæssigt kan svare sig. Det er omkring 100.000 kr. året.

Han bor i dag i et hus, som han ejer med sin kæreste. De købte det i juli2017 for ca. 4,35 mio. De har et samejedokument, hvoraf det fremgår, at hans kæreste ejer 900.000 kr. mere i huset, end han selv gør.

Parternes synspunkter

har i sit påstandsdokument anført følgende:

li

ANBRINGEND ER:

Til støtte for påstand jf. § 16 d. gøres gældende at:

a) sagsøgerhar somfølge af hensyn et til sagsøgtes arbejde iudlandet og af hensyn til familien været helt uden for arbejdsmarkedet og har derfor ikke kunne oppebære en pensionsopsparing,

b) sagsøgtes opsparing er oppebåret under ægteskabet,

c) sagsøgers pensionstab er væsentligt, da hun under det 20 årigelan- ge ægteskab ikke har kunne oppebære en pensionsopsparing,

d) kompensationen bør fastsættes til halvdelen af forskellen mellem den pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har foretag et under ægteskabet af midler fra fællesejet.,

e) kompensationen bør bringe sagsøgers pensionsmidler op på niveau med sagsøgtes

Ad a): Der har ikke på noget tidspunkt været uenighed om, at .· var nødt til at være hjemmegående, for at familien kunne være velfunge- rende og. _ ·uden problemer kunne hellige sig sit arbejde og sin kar- riere i sit arbejde. Hele familiens logistik har værret afh ængig af, at·

var hjemmegåen d e og stod for a lt d et praktiske.

Ad b): og blev gift kort tid efter at . fik sit første løn- modtager job med pensionsindbetaling. Der har alene været formuefæl- lesskab (delingsformue) i ægteskabet. har indbetalt al sin pension, med undtagelse af meget få midler, mens han har været i ægteskab med

Ad c): valgte i enighed med at kapitalisere sin pension un- der ægteskabet, til gode for helefamilien. har ikke efterfølgen de opsparet nogen pension. Derfor har · i dag som 53-årig absolut in- gen pension. Selv om . forventelig vil komme ud på arbejdsmarke- det som 54-årig, er der en meget kort erhvervsaktiv periode til at spare en pensionop i.

En fortolkning af ordlyden af Retsvirknin gsloven §16d og forarbejder- ne peger på, at det er a11e indbetalinger af fællesejemidler til pensions- ordninger under ægteskabet der indgår ved beregningen af størrelsen af nettopensioneme, og dermed uden skelen til, om indbetalinger under ægteskabet er sket til en rimelig pensionsrettighed jv. "P ensionsudlig- nende regler ved separation og skilsmisse" a, f

· side 202.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at størrelsen af kompensationsbeløbet skal være halvdelen af forskellen mellem den pensionsopsparing hver af ægtefællerne har foretaget under ægteskabet af midler fra fællesejet, da det vil stille parterne ligeligt pensionsmæssigt på tidspunktet for op- hør af ægteskabet.

Udregningen

Til støtte for påstanden gøres det i øvrigt gældende, at:

a) Pensionen fra , p å 472.866 EUR, svarende til over 3.500.000 DKK (Kurs 7,47) skall indgå i udregningen, idet de alle er opspa- ret under ægteskabet. Det forhold at pensionen er steget ca. 70.000 EUR efter ansættelsens ophør, kan ikke føre til et andet resultat, da det afgørende er opsparingstidspunktet og ikke udbetalingstids- punktet, og at det ikke er dokumenteret hvordan pensionen er ste- get så væsentligt,

b) Danica Pension på 220.560 kr. skal indgå i udregningen, idet den er

optjent under ægteskabet i forbindelse med . ansættelse hos

•. Det er ikke dokumenteret at pensionen er opsparet "før udlandsopholdet'' som påstået og ej heller at "før udlandsop-

holdet" skulle være inden parterne indgik ægteskab,

c) SEBPension på 114.139kr. skal indgå i udregningen med det beløb, der er indbetalt indtil fra ansættelsens start i, - i februar 2015 indtil formuefællesskabets ophør den 30. oktober 2015,

d) En latent skattebyrde på pensionen, kan opgøres til 8 %, bereg- net på baggrund af de generelle regler om beskatning af udbetalin- ger fra

e) En latent skattebyrde på de øvrige pensioner, kan ud fra et skøn opgøres til 40%,

f) Halvdelen af differencen mellem værdien af parternes pensionsord- ninger kan på baggrunden af ovenstående opgøres til 1.600.000 kr. (3.500.000 minus 8 % = 2.800.000 kr., 334.699 minus 40 % = 200.819,4 =i alt omkring 3.000.000 kr. sammenholdt med, at der

sker forretning med skønnet 3 % indtil udbetalinger beløbet fastsat til 1.600.000 kr.)

Til støtte for påstand jf. § 16 e. gøres gældende at:

a) ægteskabet, der har varet 20 år, opfylder kravet om et ægteskab af længere varighed, der ifølge bemærkningerneer mindst 15år,

b) forskellen mellem part me pensionsopsparing er væsentlig også selv om tørrelsen af gæld på tidspunktet for ophør af ægte- skabet fratrækkes,

c) sagsøger ikke har nogle særejemidler og i øvrigt heller ingen for- mue eller anden opsparing, der kan kompensere for hendes pen- sionsmæssigt dårligerestilling,

d) sagsøger ikke har modtagetet boslod frasagsøgtei forbindelse med skiftet, og har ikkeselv været solvent.

I medfør af lov om ægteskabets retsvirkninger§16 b, udtager hver ægte- fælle egne rimeligepensionsrettigheder.

Reglen i Retsvirkningsloven § 16 e har til formål at sikre, at en ægtefæl- le, der enten slet ikke har en pensionsordning eller kun har en besked n pens ions ordning, ikkebliver stilet urimeligt i pensionsmæssig henseen- de efter et længerevarende ægteskab, fordi den anden ægtefælle har pensionsrettigheder af en vis størrelse, de r vil kunne udtages forlods på skiftet.

Betingelsen for en kompensation efter Retsvirkningsloven § 16 e er, at

1. ægteskabet har været af længere varighed og

2. der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder

_ • var gift fra den 29. juli 1995 til den 22. februar 2016 sva- rende til 20 ½ år.

Det vurderes, at alenehar haft rimelige pensioner som af sanune grund er udtaget forlods ved ægtefælleskiftet. · bruttopension er efter det oplyste omkring 3.800.000 kr. og har O kr. i pensionsop- sparing.

Der er således en stor forskel på parternes pension både på skæringsda- toen og ved at fremskrive pension til hans pensionsalder.

xxxxxxx modtaget noget boslod ved ægtefælleskiftet og fik alene æg- tefællebidrag i 5år.

. var indtil hun sagde sit job op for at rejse som medfølgende hustru funktionær. Såfremt hendes pension som kunne have været 1.632.167 kr. var fremskrevet i 13 år til pensionsalder med en rente på 3 % ville den være vokset til 2.396.892 kr. Nettopensionen ville være

1.438.135 kr.

Kompensations beløbet bør henset til den meget store forskel på parter- nes pension, ægteskabets længde, at der ikke blev givet noget boslod, at

- ikke har noget særeje udregnet til at være det maksimale beløb på 25 % af forskellen svarende til 25% af værdien af. pensionsop- sparing på tidspunktet for skilsmissen, som kan opgøres til 363.976,65 kr., jf. "Beregning af rimelighedskompensation efter RVL § 16 e" på Sy- nopsis, udarbejdet af advokat .

Dette beløb er mindre end hvad der svarer til den til enhver tid gælden- de årlige pension som en faglært tjenestemand med fuld pensionsalder, der fratræder på grund af alder ved det 62. år ville kunne opnå ved sit

65. år, altså fra det tidspunkt, hvor den pågældende yderligere kan få fol- kepension jf.ovenstående beregning.

Til støtte for påstand jf. ægtefællesk fteloven § 67 nu Lov om ægte- fællers økonomiske forhold § 42 gøres det gældende at:

a) der er en væsentlig forskel på ægtefællernes formuer efter formue- delingen, fordi . _ har kunnet holde en stor formue i form af sin pension uden for formuedelingen, da pensionen har været en rime- lig pension og derfor har været behandlet som særeje,

b) har ved langvarigt arbejdei hjemmet og ved pasning af par- temes fællesbørn medvirket til atskabe og forøge pension,

c) ægteskabet har varet i 20 ½ år,

d) livsvilkår er ikkei øvrigt sikret efter ægtefælles kiftet, idet der ikke har været noget boslod iøvrigt eller nogen form for sære- je,

e) er stadig under uddannelse og vil først være færdig med den- ne når hun er 54 år. har alene fået et ægtefællebidrag på 5 år på 12.800 kr./mdr. Til forskel for dette har· - kunne forblive på arbejdsmarkedet med en indtægt somafspejler hans man ge års an- ciennitet påarbejdsmarkedetherunderhans internationaleerfarin- ger,

f) . har ved sin opbakning til . , karriere i udlandet været med til at sikre, at .· har fået en CV som har medført, at hans

løn fortsat efter det oplyste er meget høj og at hans pension har en be- tydelig værdi.

li

har i sit reviderede påstandsdokument anført følgen de:

li

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at ,

ikke har godtgjort, at betingelserne for betaling af kompensa- tion efter den dagældende retsvirkningslovs§ 16 d, sammes § 16 e eller den dagældende ægtefælleskiftelovs§ 67 er opfyldt.

Fællesskabskompensation efter den dagældende retsvirkningslovs § 16

g

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at .

ikke har godtgjort, at hun under ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad dersvarer til en rimelig pensionsordning for hende, og at hun ikke har godtgjort, at dette skyldes, at hun af hen- syn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvis har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid.

J har sparet op til pension i begyndelsen af ægteskabet, hvilken pension imidlertid blev hævet efter parternes fælles aftale, og

· _ har haft mulighed for at tage et job og spare op til pension efter par- ternes flytning til Danmark i 2010. Dette har hun imidlertid ikke øn- sket, og hun har efter fælles aftale mellem parterne taget en uddannelse i de fem år, som blev de sidste i parternes ægteskab.

Det gøres desudengældende, at H . . ikke har godtgjort sit pensionstab. Udgangspunktetforberegning af fællesskabskompensa- tion efter retsvirkningslovens § 16 der pensionstab og ikke værdien af pensionsopsparinger.

Det bestrides at værdien af : _ pensionsordning i

skalindgå i beregningen afkompensationens maksimalestørrelse med et beløb på 3,5 mio. kr. Værdien af opsparingen på ophørsdagen var

402.182 EUR svarende til 2.999.795 DKK, jf. bilag I, s. 2. Det er således dette beløb, som er opsparet af fællesejemidler og dermed dette beløb, som kan indgå i beregningen af størrel sen af den maksimale kompensa- tion efter retsvirkningslovens § 16 d, stk. 2.

Det bestrides, at den latente skat på · pensionsordning i

--- kan opgøres til 8 % af det opsparede beløb. De oprindelige skatte- satser fandtes i artikel 4 i forordning 260/68 (bilag 8). Beløbsgrænserne i artikel 4 er ved artikel 9 i forordning 2700/1999 (bilag 9) reguleret med en koefficient på 4,277878. Imidlertid var de oprindelige beløbsgrænser fastsat i belgiske franc. Ved indførelsen af euroen skulle disse grænser omregnes til euro til omregningskursen fastsat af Rådet, jf. artikel 1 i

forordning 2459/98. Omregningskursen for belgiske franc blev fastsat til 1 euro = 40,3399 belgiske franc.

Den i bilag 8 nævnte grænse for beskatning med 8 %, som oprindeligt var månedligt 14.178 belgiske franc udgør således nu 14.178 x 4,277878 / 40,3399 = månedligt 1.503,52 EUR.

Overgrænsen for 10 % beskatning, som oprindeligt var månedligt

19.528 belgiske francudgør således nu 19.528 x 4,277878 / 40,3399 = må- nedligt 2.070,86 EUR

Overgrænsen for 12,5 % xxxxxxx.xx, som oprindeligt var månedligt

22.380 belgiskefranc udgør således nu 22.380 x 4,277878 / 40,3399 = må- nedligt 2.373,31 EUR

_ kan forvente at modtage en månedlig pensionsudbeta-

xxxx på knap 2.000 EUR ved pensioneringstidspunktet, jf. bilag I, S og P.

Det gøres gældende, at . . ; bodel er insolvent, jf. bilag V.

- . er også af denne grund ikke berettiget til fællesskabs- kompensation. Kun i det omfang værdien af _ · . pensions- opsparinger overstiger den negative værdi af hans insolvente bodel, kan der være grundlag for fællesskabskompensation.

har ikke godtgjort i hvilket omfang dette er tilfældet.

Rimelighedskompensation efter dagældende retsvirkningslovs§ 16 e Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at .

ikke har godtgjort, at der er stor forskel på parternes pensionsopsparin- ger i retsvirkningslovens § 16 e's forstand på ægtefællernes fremtidige pen- sionstidspunkt.

Det gøres desuden gældende, at , ikke er urimeligt stillet pensionsmæssigt. Hun har sparet op til pension tidligere i ægteskabet, men hun har efter eget valg opsagt sin pensionsaftale i utide og for- brugt beløbet under ægteskabet. Herefter kan hendes beskedne pensi- onsmæssigesituation ikke betragtes som urimelig.

Det gøres gældende, at bodel er insolvent, jf. bilag V.

. er også af denne grund ikke berettiget til fællesskabs- kompensation. Kun i det omfang værdien af - - pensions- opsparinger overstiger den negative værdi af hans insolvente bodel, kan der være grundlag for fællesskabskompensation.

har ikke godtgjort i hvilket omfang dette er tilfældet.

Der er ikke grundlag for at fastsætte en eventuel kompensation til den maksimale kompensation, som kanberegnes. · har ikke

godtgjort, at hun efter udbetaling af en maksimal kompensation fortsat kun vil have ret til løbende ydelser på mindre end 135.000 kr-.

. ·.har ikke godtgjort, at der efter udbetaling af maksimal kompen- sation vil være en forskel på parternes løbende udbetalinger på pensi- onstidspunktet på mindst 50.000 kr. Ej heller ægteskabets varighed eller parternes formueforhold taler for at fastsætte kompensationen til det maksimale.

Under alle omstændigheder gøres det gældende, at der skal tages højde for eventuel fællesskabskompensation ved fastsættelse af rimeligheds- kompensationens størrelse.

Kompensa tion efter den dagældende ægtefælleskiftelovs § 67

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gælden de, at betingelserne for kompensation ikke eropfyldt-. : · ·bodel er insolvent, jf. bilag V, og hans eneste formue, som ikke indgår i bodelingen, jf. den dagældende ægtefælleskiftelovs § 67, stk. 1, sidste pkt. er hans pensions- rettigheder.

Det bestrides, at har medvirket til, at har kunnet spare op til pension. Det bestrides at ægte

fællernes formueforhold eller omstændighederne i øvrigt taler for, at .

· er

berettiget til kompensation. Hvis en ægtefælle ønsker kompensation i an- ledning af, at den anden ægtefælle har en pensionsordning, som kan ud- tages forlods af fællesboet, må den pågældende rejsekrav om rimelig- heds- eller fællesskabskompensation efter reglerne i den dagældende retsvirkningslovs § 16 d og 16 e. Hvis betingelserne for kompensation efter disse bestemmelser ikke er opfyldt, er betingelserne for kompensa- tio,,n efter den dagældende ægtefælleskiftelovs § 67 heller ikke opfyldt.

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse

af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Ad fællesskabskompensation, jf. retsvirkningslovens § 16 d

Efter den på ophørstidspunktet gældende bestemmelse i retsvirkningslovens § 16 d kan en ægtefælle blive pålagt at betale fællesskabskompensation til den an- den ægtefælle, hvis den sidstnævnte ægtefælle un der ægteskabet har opsparet mindre i pension, end hvad der er rimeligt for den pågældende, og dette skyl- des, at ægtefællen af hensyn til familien eller den anden ægtefælle har været helt eller delvist uden for arbejdsmarkedet.

Det kan lægges til grund, at H ved ægteskabets ophør ikke havde nogen pensionsopsparing udover ATP, og henset til, at hun ved ægteskabets indgåelse var kontoruddannetoghavdeet arbejde med en pe nsionsordning, har hun derfor opsparet mindre i pension end kan anses for rimeligt.

Detkan efter. ege n forklaring lægges tilgrund, at det forhold, at hun ikke har nogen pensionsopsparingfor perioden fra ægteskabets indgåelse til hendes barselsorlovs udløb i 1997, ikkeskyldes, at hun stod helt eller delvist udenforarbejdsmarkedeteller ikkeindbetalte til pension i denne periode. Deri- mod skyldes den manglende pensionsopsparing for denne periode, at

hævede og forbrugte den pension, som hun havde optjent i perioden. Der er derfor ikke hjemmel til at tilkende hende fællesskabskompensation for denne periode.

Forså vidtangår periodenfra oktober 1997 til juli2010skyldes den manglende pensionsopsparing derimod, at .ikke var i arbejde, og efter bevis- førelsen finder retten, at dette var begrundet i, at hun var medrejsende ægtefæl- le, der passede hus og bøm, mens M gjorde karriere en rækkefor- skelligesteder i udlandet med hyppige flytninger tilfølge. Retten antagersåle- des, at X ·.var forblevet i arbejde og havde fortsat sjn egen karriere, hvis parterne ikke havde besluttet at flytte til udlandet for at forfølge en ud- landskarriere for M og at hendes manglende tilknytning til ar- bejdsmarkedet i denne periode således skyldtes hensyn til familien og

. Det bemærkes, at den periode hvor H •.var på børnepas- ningsorlov også er medtaget i ovenstående periode, da det må lægges til grund, at·H ikke optjente pension under børnepasningsorloven, og da hun må anses for at have taget børnepasningsorloven af hensyn til M’s

xxxxxxxxxxxxxxx.

Da parterne vendte hjem til Danmark i 2010genoptog . ikke umiddelbart sin kontakt til arbejdsmarkedet, og hunkom førsti arbejde igenef- ter parternes skilsmisse. Derimod påbegyndte hunkortefterhjemkomsten en HF-uddannelse, og da hun var færdig med denne, begyndte hun at læse jura.

Efter bevisførelsen finder retten det herefter ikke godtgjort, at hendes manglen- de tilknytning til arbejdsmarkedet i denne periode primært skyldtes hensynet til familien eller den anden ægtefælle og ikke hendes eget ønske om at uddanne sig.

På ovenstående baggrund finder retten således, at der er grundlag for at tilken- de en fællesskabskompensation for perioden oktober 1997 til juli 2010, og retten finder ikke, at der er forhold, der udelukker en fællesskabskompensation. Det bemærkes herved særligt, at retten i mangel af bedre oplysninger lægger til grund, at _M’s pensionsordning hos havde en værdi på skifte- tidspunktet svarende til den oplyste transfer. out sum og således en værdi på lidt under 3 mio. kr. Da denne værdi og værdien af. . , øvrige pensionsordninger skalindgå ved vurderingen af, om· . er ude- lukket fra at blive pålagt at betale fællesskabs kompensation på grund af insol- vens, er der ikke grundlag for at anse ham for insolvent.

Fællesskabskompensation skal opgøres til det beløb med fradrag af den latente skat, som . ville have opsparet på ophørsdagen, hvis hun var ble- vet i arbejde og havde indbetalt til pens ion i den anførte periode fra oktober 1997 til juli 2010.

På grundlag af de oplysninger, d er er angivet i: brev 15. fe- bruar 2017 og det fremlagte fastprisindeksf ra Moderniseringsstyrelsen og un- der hensyntagen til de store usikkerheder, der er forbundet med at beregne en hypotetisk arbejdskarriere og deraf afledt hypotetisk pensionsordning, finder retten herefter, at fællesskabs kompensation en kan opgøres til et delvist skøns- mæssigt fastsat beløb på 475.000 kr.

Under hensyn tilstørrelsen af. _ pens1onsopsparinger, herunder særligt pensionsopsparingen hos . findes kompensation ikke at skulle nedsættes under henvisning til bestemmelsen i retsvirkningslovens § 16 d, stk. 2, ligesom der heller ikke i øvrigt findes grundlag for at nedsætte kompensationen.

Ad rimelighedskompensation., jf retsvirkningslovens § 16 e

Efterden på ophørstidspunktet gældende retsvirkningslovs§16ekan skifteret- ten bestemme, at enægtefælle skalbetale et kompensationsbeløb tilden anden ægtefælle for at sikre, at de1me ikkestillesurimeligt i pensionsmæssig henseen de, hvisægteskabet har været af længere varighed, og der er stor forskel i vær- dierne af ægtefællernes pensionsrettigheder.

Parternes ægteskab varede i godt 20 år, og må derfor siges at have været af læn - gere varighed. Endvidere var der stor forskel i ægtefællernes pensionsrettighe- der, idet det efter sagens oplysninger kan lægges til grund, at 'H

ved ægteskabets ophør ikke havde nogen pensionsopsparing udover ATP, hvorimod _M havde flere pensionsopsparinger, herunder pen- sionsopsparingenaf stor værdi hos

Ved vurderingen af, om skal tilkendesen rimelighedskompensa- tion, skal der dog tillige lægges vægt på, at· .er blevet tilkendt en fællesskabskompensation. Endvidere må der lægges vægt på, at

efter ægteskabets ophør har fået arbejde i staten og gennem dette arbejde kan nå at opspare pension i en del år, indenhun skal på pension. Endvidere finder retten, at det må tillægges vægt, at parterne ved ægteskabets ophør indgik en aftale om, at ·M ! i en 5-årig periode skulle betale ægtefællebidrag til H. og at de betalte ægtefællebidrag har haft og har en sådan størrelse, at H : burde have mulighed for at anvende dele af disse til at ind- betale suplerende til pension.

Efter en samlet vurdering heraf finder retten at der ikke er grundlag for at tilkende H en rimelighedskompensation ved siden af den tilkendte fællesskabs kompensation.

Ad beløbefterægtefælleskifteloven§ 67nu lovomægtefællersøkonomiske forhold§ 42

På ophørstidspunktet havde begge ægtefæller negative bodele, og der ikke op- lysninger om, at parterne havde andre rettigheder, som kuru1e udtages forlod, end pensionsrettigheder.

Uligheden i parternes økonomiske forhold på ophørstidspunktet bestod såle- des primært i forskellene mellem deres pensionsrettigheder. En sådan ulighed bør som sket imødegås via reglerne om pensionskompensation, og der findes herefter ikke at være grundlag for at tilkende et beløb efter ægtefæl- leskiftelovens § 67, nu lov om ægtefællers økonomiske forhold § 42.

endelige påstand findes at ligge inden for rammerne af hendes be- villing om fri proces.

Efter sagens værdi, forløb og udfald finder retten herefter, at

skal betale sagsomkostninger til statskassen med 61.700 kr., hvoraf 50.000 kr. er til dækning af advokatudgift inklusive moms, mens 11.700 kr. er et beløb sva- rende til retsafgiften og berammelsesafgiften for det beløb, som

har opnået medhold i, skal betale, jf. rets plejelove ns § 332, stk.

1.

THI KENDES FOR R ET :

skal til betale 475.000kr. med tillæg af

procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

· .skal til statskassen betale sagsomkostninger med 61.700 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkost- ningerne forrentes efter rentelovens§ 8 a.