Beretning til statsrevisorerne om

Flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006

Januar 2006 RB A401/06

Rigsrevisionen

Indholdsfortegnelse

Side

I. Undersøgelsens resultater 5

II. Indledning, formål og afgrænsning 8

A. Indledning 8

B. Formål og afgrænsning 9

III. Har Kulturministeriet foretaget en tilfredsstillende udmøntning

af flerårsaftalen? 11

A. Sammenhængen mellem flerårsaftalens målsætninger og

institutionernes resultatmål 11

B. Udmøntningen af flerårsaftalens økonomiske ramme 15

IV. Foretager Kulturministeriet en tilfredsstillende opfølgning på gennemførelsen af flerårsaftalen? 18

A. Den generelle opfølgning på aftalen 19

B. Opfølgningen på 2 af flerårsaftalens væsentlige indsats-

områder 21

V. Tilskynder Kulturministeriet uddannelsesinstitutionerne til

en effektiv opgavevaretagelse? 29

A. Anvendelsen af budgetmodeller 29

B. Anvendelsen af benchmarking 32

Rigsrevisionen afgiver denne beretning til statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisor- loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997. Beretningen vedrører finanslovens § 21.

Kulturministeriet.

Beretning om Flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelses- institutioner 2003-2006

I. Undersøgelsens resultater

1. Denne beretning handler om Kulturministeriets forvalt- ning af Flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelses- institutioner, som samtlige Folketingets partier indgik i ok- tober 2002. Aftalen er gældende fra 2003 til og med 2006 og omfatter 16 uddannelsesinstitutioner.

2. Aftalen sikrer uddannelsesinstitutionerne kendte og stabile økonomiske rammer i aftaleperioden og tilfører også institutionerne ekstra midler, der tilsammen gør det muligt at iværksætte nye initiativer på uddannelsesområdet.

Aftalen omfatter 6 overordnede indsatsområder, som in- stitutionerne skal gennemføre i aftaleperioden. Indsatsområ- derne omfatter indførelse af 3+2-struktur (3-årigt bachelor- og 2-årigt kandidatforløb) i uddannelserne og styrket inter- nationalisering, styrket designforskning, geografisk spred- ning og mere specialiserede faglige miljøer, styrket it-ni- veau, øget fokus på beskæftigelsesmulighederne i kulturer- hvervene samt styrket efter- og videreuddannelse. Ud over indsatsområderne indebærer aftalen et reduceret optag af studerende på uddannelsesinstitutionerne.

3. Det overordnede formål med undersøgelsen er at gen- nemgå og vurdere Kulturministeriets forvaltning af Flerårs- aftalen 2003-2006 for ministeriets uddannelsesinstitutioner. Dette formål er undersøgt ved at besvare følgende spørgs- mål:

• Har Kulturministeriet foretaget en tilfredsstillende ud- møntning af flerårsaftalen?

• Foretager Kulturministeriet en tilfredsstillende opfølg- ning på gennemførelsen af flerårsaftalen?

• Tilskynder Kulturministeriet uddannelsesinstitutionerne til en effektiv opgavevaretagelse?

4. Rigsrevisionens undersøgelse på nuværende tidspunkt er en ”midtvejsundersøgelse”, hvor de første år af aftale- perioden gennemgås og vurderes. Undersøgelsens resulta- ter vil dermed kunne indgå i Kulturministeriets forvaltning i den sidste del af flerårsaftalen samt i forberedelsen af en eventuel ny flerårsaftale for området.

5. I undersøgelsens resultater vises beretningens konklusio- ner, der er en afvejning af resultaterne af Rigsrevisionens undersøgelse og Kulturministeriets bemærkninger hertil.

Undersøgelsens resultater

Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at Kulturministe- riets forvaltning af flerårsaftalen i al væsentlighed er tilfreds- stillende.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Kulturministeriet har udmøntet flerårsaftalen tilfredsstillende og i over- ensstemmelse med kravene i aftalen.

Denne vurdering er baseret på:

• Kulturministeriet har sikret, at der er opstillet resultatmål vedrørende flerårsaftalens indsatsområder i institutioner- nes resultatkontrakter.

• Kulturministeriet vil ved eventuelt kommende flerårsafta- ler kunne styrke sammenhængen mellem aftalens ind- satsområder og resultatmålene yderligere ved at udarbej- de en udmøntningsplan.

• Den væsentligste del af flerårsaftalens økonomiske ram- me er fordelt i overensstemmelse med de politiske forud- sætninger for flerårsaftalen, så hver institution skulle mod- tage egne planlagte besparelser retur. Den resterende del af rammen er fordelt i resultatkontraktforhandlingerne.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Kulturministeriets opfølgning på gennemførelsen af aftalen ikke er fuldt til- fredsstillende.

Denne vurdering er baseret på:

• Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet følger udmønt- ningen af den politiske flerårsaftale tæt, men en tværgå- ende status på flerårsaftalen er endnu ikke udarbejdet, da aftalen først udløber ultimo 2006. Efter Rigsrevisionens opfattelse vil en årlig, tværgående opfølgning på flerårs- aftalens indsatsområder kunne give Kulturministeriet et bedre overblik og skabe grundlag for eventuelle justerin- ger i løbet af flerårsaftaleperioden.

• Rigsrevisionens særlige gennemgang vedrørende 2 af af- talens væsentlige indsatsområder om beskæftigelse og

Center for Designforskning har vist, at Kulturministeriet ikke i den første del af flerårsaftaleperioden har foretaget en tilstrækkelig tæt opfølgning.

• Kulturministeriet har således som udmøntning af indsats- området om beskæftigelse pålagt institutionerne gennem resultatkontrakterne at udarbejde en årlig rapport, der vi- ser sammenhængen mellem uddannelsestilbuddet, be- skæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Rigs- revisionens undersøgelse har vist, at den første beskæfti- gelsesrapport ikke viser dette, men Kulturministeriet har i forbindelse med høringen oplyst, at ministeriet har pålagt institutionerne fremover at indhente oplysninger, der viser sammenhængen mellem uddannelsestilbuddet, beskæfti- gelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Rigsrevi- sionen finder dette tilfredsstillende.

• Gennemgangen har desuden vist, at Kulturministeriet i den første del af aftaleperioden ikke har sikret en tilstræk- kelig fremdrift i etableringen af Center for Designforsk- ning, herunder at Kulturministeriet ikke har fulgt op på centrets økonomi. Kulturministeriet har i forbindelse med høringen oplyst, at ministeriet har besluttet at udpege en ekstern formand for styregruppen, da den hidtidige styre- gruppe ikke har været i stand til at sikre den nødvendige styring af centret. Ministeriet har desuden i 2005 iværk- sat opfølgning på centrets økonomi. Rigsrevisionen finder disse initiativer tilfredsstillende og skal anbefale, at mini- steriet følger centret tæt, indtil det er veletableret.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Kulturministeriets indsats for at tilskynde uddannelsesinstitutionerne til en effektiv opgavevaretagelse er tilfredsstillende.

Denne vurdering er baseret på:

• Kulturministeriet har udarbejdet hensigtsmæssige bevil- lingsmodeller for uddannelsesinstitutionerne. Undersøgel- sen har dog vist enkelte eksempler på væsentlige afvi- gelser i antal studerende, uden at det har fået økonomi- ske konsekvenser for institutionerne. Kulturministeriet har i forbindelse med høringen oplyst, at ministeriet vil følge op på de konkrete eksempler. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

• Kulturministeriet indsamler løbende nøgletal vedrørende uddannelsesinstitutionernes økonomi, men anvender ikke disse til at sikre en effektiv opgavevaretagelse ved hjælp af benchmarking, da tallene ikke er fuldt ud sammenlig- nelige. Kulturministeriet har i forbindelse med høringen oplyst, at ministeriet bl.a. på baggrund af Rigsrevisionens bemærkninger har besluttet fremover at anvende nøgle- tal til nærmere analyser i tilfælde, hvor der identificeres væsentlige forskelle mellem institutionerne. Rigsrevisio- nen finder dette tilfredsstillende.

II. Indledning, formål og afgrænsning

A. Indledning

6. Denne beretning handler om Kulturministeriets forvalt- ning af Flerårsaftalen for Kulturministeriets 16 uddannel- sesinstitutioner, som samtlige Folketingets partier indgik i oktober 2002.

7. Flerårsaftalen løber fra 2003 til 2006, og Rigsrevisionens undersøgelse på nuværende tidspunkt er en ”midtvejsun- dersøgelse”, hvor forvaltningen af de første år af aftalepe- rioden gennemgås og vurderes. Undersøgelsens resultater vil dermed kunne indgå i Kulturministeriets forvaltning i den sidste del af flerårsaftalen samt i forberedelsen af en even- tuel ny flerårsaftale for området.

8. Flerårsaftalen blev indgået som et led i udmøntningen af regeringens handlingsplan Bedre Uddannelser fra 2002 og med henblik på at gennemføre en række nødvendige kvali- tetsforbedringer i uddannelserne.

Aftalen sikrer uddannelsesinstitutionerne kendte og sta- bile økonomiske rammer i aftaleperioden og tilfører også in- stitutionerne ekstra midler, der tilsammen gør det muligt at iværksætte nye initiativer på uddannelsesområdet. Uddan- nelsesinstitutionernes samlede bevillinger i aftaleperioden vil årligt udgøre ca. 785 mio. kr. Aftalens økonomiske ram- me for hele aftaleperioden udgjorde ved indgåelsen af afta- len ca. 266 mio. kr.

Aftalen finansieres af en omprioriteringsreserve dannet af tidligere besparelser på uddannelserne, en særlig uddannel- sespulje og af provenuet fra et reduceret optag af studerende. Aftalen omfatter 6 overordnede indsatsområder, som in- stitutionerne skal gennemføre i aftaleperioden. Indsatsområ- derne omfatter indførelse af 3+2-struktur (3-årigt bachelor- og 2-årigt kandidatforløb) i uddannelserne og styrket inter- nationalisering, styrket designforskning, geografisk spred- ning og mere specialiserede faglige miljøer, styrket it-ni- veau, øget fokus på beskæftigelsesmulighederne i kulturer- hvervene samt styrket efter- og videreuddannelse. Ud over de nye indsatsområder indebærer aftalen et reduceret optag

af studerende på uddannelsesinstitutionerne.

B. Formål og afgrænsning

9. Det overordnede formål med undersøgelsen er at gen- nemgå og vurdere Kulturministeriets forvaltning af Flerårs- aftalen 2003-2006 for ministeriets uddannelsesinstitutioner. Dette formål er undersøgt ved at besvare følgende spørgs- mål:

• Har Kulturministeriet foretaget en tilfredsstillende ud- møntning af flerårsaftalen?

• Foretager Kulturministeriet en tilfredsstillende opfølg- ning på gennemførelsen af flerårsaftalen?

• Tilskynder Kulturministeriet uddannelsesinstitutionerne til en effektiv opgavevaretagelse?

10. Finansministeriet har i Budgetredegørelsen 2003 opstil- let en række anbefalinger til forvaltningen af flerårsaftaler. Anbefalingerne indgår i Rigsrevisionens vurderinger i den- ne undersøgelse. Finansministeriet påpeger, at en succesfuld implementering af en flerårsaftale bl.a. forudsætter kon- krete og målbare resultatmål, konkret angivelse af forhold, der kan medføre ændringer af mål og økonomiske rammer, en plan for udmøntning af aftalen samt krav til opfølgning og evaluering.

Målet med Kulturministeriets styring af institutionerne er generelt at sikre sammenhæng mellem de politiske målsæt- ninger og institutionernes faktiske resultater samt at sikre størst mulig effektivitet og kvalitet i opgavevaretagelsen.

11. Ifølge flerårsaftalen skulle aftalen udmøntes i resultat- kontrakter mellem Kulturministeriet og uddannelsesinsti- tutionerne. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan Kultur- ministeriet konkret har udmøntet flerårsaftalen, herunder om ministeriet har sikret sammenhæng mellem de overord- nede målsætninger i aftalen og resultatmålene i resultatkon- trakterne.

Rigsrevisionen har desuden undersøgt, hvordan Kultur- ministeriet følger op på gennemførelsen af flerårsaftalen.

12. Med flerårsaftalen har Kulturministeriet justeret mini- steriets hidtidige aktivitetsbaserede modeller for tildeling af bevillinger (kaldet budgetmodeller) til uddannelsesinsti-

tutionerne. Modellerne bygger på et forventet antal stude- rende. Undersøgelsen omfatter tillige spørgsmålet om, hvor- vidt ministeriet tilskynder uddannelsesinstitutionerne til en mere effektiv opgavevaretagelse ved anvendelse af disse budgetmodeller samt anvendelse af benchmarking af uddan- nelsesinstitutionerne.

Både Kulturministeriets tildeling af resurser til institutio- nerne samt anvendelsen af benchmarking har tidligere væ- ret undersøgt af Rigsrevisionen.

13. Flerårsaftalen dækker perioden 2003-2006. Undersøgel- sen omfatter perioden fra 2002, hvor forhandlingerne om flerårsaftalen blev afsluttet, og frem til 2005.

Undersøgelsen omfatter Kulturministeriets departements styring af de 16 uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af flerårsaftalen. Oversigten nedenfor viser de 16 institutio- ner samt deres bevillinger og antal studerende i 2004.

Uddannelsesinstitutionerne omfattet af aftalen

	Bevilling i 2004	Studerende i 2004
	Mio. kr.	Antal
Kunstakademiets Arkitektskole..................................................	143,9	1.079
Arkitektskolen Aarhus ...............................................................	98,3	746
Danmarks Designskole .............................................................	70,9	634
Designskolen Kolding................................................................	36,2	393
Danmarks Biblioteksskole .........................................................	82,2	759
Kunstakademiets Konservatorskole ..........................................	24,3	66
Kunstakademiets Billedkunstskoler ...........................................	34,6	181
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium ......................................	65,4	359
Rytmisk Musikkonservatorium...................................................	34,0	215
Det Fynske Musikkonservatorium .............................................	20,7	143
Vestjysk Musikkonservatorium ..................................................	19,7	111
Det Jyske Musikkonservatorium................................................	53,5	320
Nordjysk Musikkonservatorium..................................................	18,2	105
Statens Teaterskole ..................................................................	44,6	114
Den Danske Filmskole ..............................................................	39,7	96
Glas- og Keramikskolen på Bornholm .......................................	8,1	67
Note: Uddannelsesinstitutionerne er alle statsinstitutioner, bortset fra Designskolen Kolding, der er en selv- ejende institution. Kilde: Uddannelsesinstitutionernes årsrapporter 2004.

14. Undersøgelsen bygger primært på data indhentet ved interview, sagsgennemgang og brevveksling med Kultur- ministeriet. Hovedfokus i undersøgelsen er Kulturministe-

riets departement. Rigsrevisionen har besøgt 4 uddannelses- institutioner, Danmarks Biblioteksskole, Vestjysk Musik- konservatorium, Designskolen Kolding og Kunstakademi- ets Arkitektskole med henblik på at undersøge udmøntnin- gen af og opfølgningen på flerårsaftalen. Rigsrevisionen har desuden foretaget en nærmere undersøgelse af opfølgnin- gen vedrørende 2 af aftalens væsentlige indsatsområder om øget fokus på beskæftigelse og styrket designforskning.

15. Beretningen har i udkast været forelagt Kulturministe- riet. Ministeriets bemærkninger er i videst muligt omfang indarbejdet i beretningen.

III. Har Kulturministeriet foretaget en tilfreds- stillende udmøntning af flerårsaftalen?

Rigsrevisionens bemærkninger

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Kulturministeriet har udmøntet flerårsaftalen tilfredsstillende og i overens- stemmelse med kravene i aftalen.

Denne vurdering er baseret på:

• Kulturministeriet har sikret, at der er opstillet resultatmål vedrørende flerårsaftalens indsatsområder i institutioner- nes resultatkontrakter.

• Kulturministeriet vil ved eventuelt kommende flerårsafta- ler kunne styrke sammenhængen mellem aftalens ind- satsområder og resultatmålene yderligere ved at udarbej- de en udmøntningsplan.

A. Sammenhængen mellem flerårsaftalens målsæt- ninger og institutionernes resultatmål

16. Rigsrevisionen har undersøgt, om Kulturministeriet har udmøntet flerårsaftalen, så der er en klar sammenhæng mel- lem aftalens målsætninger og uddannelsesinstitutionernes resultatmål.

Det fremgår af flerårsaftalen, at der bl.a. skal iværksæt- tes en række nye sammenhængende initiativer på uddannel- sesområdet. Det drejer sig om følgende indsatsområder:

• indførelse af 3+2-struktur og styrket internationalisering

• styrket designforskning

• geografisk spredning og mere specialiserede faglige mil- jøer

• styrket it-niveau

• øget fokus på beskæftigelsesmulighederne i kulturerhver- vene

• styrket efter- og videreuddannelse.

Derudover indgår det i flerårsaftalen, at der skal ske en tilpasning af optagelsestallet på uddannelsesinstitutioner- ne. Indsatsområderne skal ifølge aftalen udmøntes i resultat- kontrakterne mellem Kulturministeriet og uddannelsesinsti- tutionerne.

17. Kulturministeriet igangsatte i efteråret 2002 en proces med udarbejdelse af nye resultatkontrakter for uddannel- sesinstitutionerne gældende fra 2003. Institutionerne blev bl.a. bedt om at udarbejde institutionernes mission, en om- verdensanalyse, resultatmål og en handlingsplan til brug for kontraktforhandlingerne med ministeriet.

Flerårsaftalen blev indgået i oktober 2002, mens denne proces var i opstartsfasen. Kulturministeriet fremsendte der- for en skrivelse til de relevante uddannelsesinstitutioner, hvor de blev anmodet om at indarbejde flerårsaftalens ind- satsområder i det videre arbejde med resultatkontrakterne og handlingsplanerne.

18. Rigsrevisionen har gennemgået ministeriets sagsmate- riale vedrørende kontraktforhandlingerne med de 16 uddan- nelsesinstitutioner for at foretage en vurdering af udmønt- ningen af aftalens 6 indsatsområder.

19. Eksempler på udmøntningen af de 6 indsatsområder er beskrevet i boks 1:

Boks 1

Eksempler på udmøntningen af de 6 indsatsområder

Indførelse af 3+2-strukturen og styrket internationalisering har berørt 15 af uddannelsesinstitutionerne, dvs. alle undtagen Glas- og Keramikskolen på Bornholm. 10 af uddannelserne skulle således struktureres og organise- res efter Bologna-deklarationens anvisninger med en 3-årig grunduddannel- se og en 2-årig overbygningsuddannelse. Danmarks Biblioteksskole og Kunst- akademiets Konservatorskole havde i forvejen indført 3+2-strukturen og skal i stedet fokusere på internationaliseringen i form af resultatmål om øget brug af gæstelærere og samarbejdsprojekter med udenlandske forskere. Kunst- akademiets Billedkunstskoler, Den Danske Filmskole og Statens Teatersko- le skal ikke indføre 3+2-struktur, men skal dog opføre resultatmål om bl.a. sam- arbejde med udenlandske aktører.

Styrket designforskning vedrører 4 af uddannelsesinstitutionerne. Kunst- akademiets Arkitektskole, Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Designskole og Designskolen Kolding har som led i flerårsaftalen indgået et samarbejde om at styrke designforskningen i form af Center for Designforskning, hvor de del- tagende institutioner skal drive forskning på designområdet.

Geografisk spredning og mere specialiserede faglige miljøer er hovedsa- geligt udmøntet i resultatkontrakterne på musikkonservatorierne og design- skolerne. Fagfordelingen regulerer fordelingen af fagspecialer på kandidatni- veau og skal således ses i sammenhæng med indførelsen af 3+2-strukturen. På Vestjysk Musikkonservatorium har man fx valgt at specialisere sig inden for områderne: musikformidling, ensemblevirksomhed og kirkemusik. På de- signområdet besluttede Kulturministeriet fx at nedlægge glas- og keramiklin- jen på Designskolen Kolding, hvorved glas- og keramikuddannelsen kun op- retholdes på Bornholm.

Styrket it-niveau er indarbejdet i resultatkontrakterne i hovedparten af institu- tionerne. Hovedidéen bag dette indsatsområde er, at uddannelserne skal have it-kompetencer og produktionsudstyr, der er tidssvarende i forhold til de erhverv, som de færdiguddannede efterfølgende skal søge beskæftigelse i. Fx har arki- tektskolerne styrket den it-baserede undervisning. Vestjysk Musikkonservato- rium har etableret et musisk computerlaboratorium, og Danmarks Biblioteks- skole har bl.a. anskaffet nye programmer til undervisning og forskning og ud- viklet et eye-tracker-system, hvormed multihandicappede kan søge information ved hjælp af øjenbevægelser.

Øget fokus på beskæftigelsesmulighederne i kulturerhvervene er indar- bejdet i alle (bortset fra Glas- og Keramikskolen på Bornholm) uddannelses- institutionernes resultatkontrakter. Kunstakademiets Arkitektskole har fx ud- viklet 2 nye uddannelsesforløb om byplanlægning og industrialiseret arkitek- tur samt sat fokus på designforskning, der alle skal dække konstaterede be- hov på arbejdsmarkedet. Designskolen Kolding har bl.a. opstillet mål om, at 30 % af en årgang skal have meritgivende praktik, ligesom der er indført obli- gatoriske virksomhedsprojekter. Alle uddannelsesinstitutioner har et resultatmål om i 2005 at udarbejde en fælles rapport om sammenhængen mellem uddan- nelsestilbuddet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov.

Styrket efter- og videreuddannelse er indarbejdet i resultatkontrakterne i ho- vedparten af uddannelsesinstitutionerne. Bl.a. har de 6 konservatorier opstil- let mål om, at de i fællesskab skal udarbejde en behovsanalyse og en samlet plan for efter- og videreuddannelse på området.

20. Undersøgelsen har vist, at uddannelsesinstitutionerne har forskellige forudsætninger for at leve op til flerårsafta- lens indhold, og der er derfor stor variation i, hvor omfat- tende omprioriteringer aftalens indsatsområder medfører for uddannelsesinstitutionerne. Dette gælder fx på indsatsom- rådet vedrørende 3+2-struktur, hvor Danmarks Biblioteks- skole og Kunstakademiets Konservatorskole allerede ved

aftalens indgåelse havde indført strukturen, mens musik- konservatorierne og designskolerne først med flerårsafta- len har påbegyndt arbejdet på dette område, jf. boks 1. End- videre havde Kunstakademiets Billedkunstskoler og Kunst- akademiets Konservatorskole allerede for perioden 2001- 2004 resultatkontrakter, der på mange måder var sammen- faldende med målsætningerne i flerårsaftalen.

Indsatsområderne om styrket designforskning samt geo- grafisk spredning og mere specialiserede faglige miljøer er rettet mod nogle bestemte uddannelsesinstitutioner (ar- kitektskolerne, designskolerne og konservatorierne), der al- le har indarbejdet resultatmål herom i deres resultatkontrak- ter. De øvrige indsatsområder er mere generelle initiativer, der ligeledes er blevet indarbejdet i hovedparten af uddan- nelsesinstitutionernes resultatkontrakter.

Undersøgelsen har således vist, at Kulturministeriet un- der kontraktforhandlingerne har sikret sig, at indsatsområ- derne fra flerårsaftalen er udmøntet i de relevante resultat- kontrakter.

21. Kulturministeriet har ikke udarbejdet en udmøntnings- plan, der beskriver sammenhængen mellem flerårsaftalens overordnede målsætninger og de opstillede resultatmål, der skal bidrage til opfyldelse af aftalen. Rigsrevisionen har der- for undersøgt, om det ved at sammenholde resultatkontrak- terne er muligt at se, hvordan resultatmålene bidrager til op- fyldelsen af flerårsaftalens overordnede målsætninger.

Undersøgelsen har vist, at nogle indsatsområder, fx 3+2- struktur samt geografisk spredning og mere specialiserede faglige miljøer, er udmøntet i resultatmål, der direkte kan føres tilbage til flerårsaftalens målsætninger. En vurdering af opfyldelsen af resultatmålene på disse områder giver der- for et godt billede af opfyldelsen af de overordnede målsæt- ninger.

22. Undersøgelsen har imidlertid også vist, at samme klar- hed ikke fuldt ud gør sig gældende i forhold til indsatsom- råderne om fx styrket it-niveau og styrket efter- og videre- uddannelse.

Ifølge flerårsaftalen er målsætningen med en styrkelse af it-niveauet i uddannelsesinstitutionerne, at uddannelser- ne har it-kompetencer og produktionsudstyr, der er tidssva- rende i forhold til de erhverv, som de færdiguddannede ef-

terfølgende skal søge beskæftigelse i. Rigsrevisionens gen- nemgang af uddannelsesinstitutionernes resultatkontrakter har vist, at arkitektskolerne har opstillet resultatmål om at integrere it i undervisningen for bl.a. at styrke erhvervsori- enteringen. De øvrige institutioners resultatmål på it-områ- det er meget forskelligartede, og sammenhængen til den overordnede målsætning er ikke tydelig. Vestjysk Musik- konservatorium skal fx etablere et computerlaboratorium, mens Den Danske Filmskole bl.a. vil styrke it-niveauet hos de studerende ved at udvikle og teste et elektronisk inven- tar- og udstyrsregistreringssystem. Det er Rigsrevisionens vurdering, at en opfyldelse af institutionernes resultatmål på dette område ikke umiddelbart er ensbetydende med, at den overordnede målsætning for it-området er på vej til at blive opfyldt.

Indsatsområdet om styrket efter- og videreuddannelse har som overordnet mål at give de færdiguddannede et ekstra kompetenceløft, der kan forbedre deres beskæftigelsesmu- ligheder og imødekomme erhvervenes efterspørgsel efter nye kompetencer. Rigsrevisionens gennemgang af resultat- kontrakterne har vist, at konservatorierne og arkitektsko- lerne har opstillet mål om udarbejdelse af behovsanalyser på området. De øvrige uddannelsesinstitutioner har hver for sig iværksat relevante initiativer i form af et antal master- uddannelser og kurser mv. Undersøgelsen har imidlertid og- så vist, at det ikke ud fra resultatkontrakterne er muligt at se, om opfyldelsen af disse initiativer er tilstrækkelige til at opfylde aftalens målsætning på dette område.

23. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Kulturministeriet ved eventuelt fremtidige flerårsaftaler vil kunne styrke sam- menhængen mellem aftalens indsatsområder og resultatmå- lene yderligere ved at udarbejde en samlet udmøntnings- plan, der indeholder delmålsætninger og kriterier for opfyl- delsen af aftalen.

B. Udmøntningen af flerårsaftalens økonomiske ramme

24. Rigsrevisionen har undersøgt Kulturministeriets ud- møntning af flerårsaftalens økonomiske ramme.

25. Udgangspunktet for de politiske forhandlinger om fler- årsaftalen var, at uddannelsesinstitutionerne skulle sikres

budgetsikkerhed i en periode for at skabe et kvalitetsmæs- sigt løft i uddannelserne. Det fremgår af aftaleteksten, at af- talen om budgetsikkerhed betyder, at der via omprioriterin- ger og tilpasning af optagelsestallet skulle skabes et økono- misk råderum, der gjorde det muligt at iværksætte en ræk- ke nye sammenhængende initiativer på uddannelsesområ- det. Flerårsaftalen knytter således den økonomiske ramme tæt sammen med aftalens indsatsområder.

26. Flerårsaftalens økonomiske ramme blev afsat ved indgåelsen af aftalen og udgjorde ifølge Kulturministe- riets sagsmateriale vedrørende flerårsaftaleforhandlingerne 266,1 mio. kr. Aftalens økonomiske omfang fremgår ikke af aftaleteksten og er ikke angivet direkte på finansloven for 2003. Det fremgår dog af finansloven, at aftalen skulle fi- nansieres gennem udmøntning af en pulje dannet af inde- frosne besparelser, ved begrænsning af optaget på udvalgte uddannelsesinstitutioner samt ved at udmønte ministeriets uddannelsespulje. Kulturministeriet har efterfølgende op- lyst, at institutionernes samlede grundbevillinger, herunder en resultatkontraktpulje på 66,8 mio. kr., også skulle an- vendes til gennemførelse af flerårsaftalens indsatsområder. Det er dog ministeriets opfattelse, at disse midler ikke skal regnes med til flerårsaftalens økonomiske ramme, da de udgjorde en forudsætning for flerårsaftalen.

27. Den økonomiske ramme på 266,1 mio. kr. bestod af en omstillingspulje på i alt 170,8 mio. kr. dannet af inde- frosne besparelser på finanslovene for 2002-2006, en pulje på i alt 42 mio. kr. dannet af provenuet ved et nedsat optag på en del af uddannelsesinstitutionerne samt en uddannel- sespulje på 53,3 mio. kr.

28. Udmøntningen af flerårsaftalemidlerne til uddannelses- institutionerne fandt sted i forbindelse med kontraktforhand- lingerne med de enkelte institutioner. Forhandlingerne end- te med et resultat, hvor ministeriet valgte at udmønte føl- gende puljer, jf. tabel 1.

Tabel 1. Økonomisk ramme ved udmøntningen af flerårsaftalen

	2003	2004	2005	2006	I alt
	----- Mio. kr. -----
Omstillingspulje dannet af indefrosne besparelser .....................	23,1	38,3	53,1	53,1	167,6
Pulje dannet af provenu fra reduceret optag (99 studerende) ....	2,8	8,1	14,5	21,2	46,6
Uddannelsespulje ......................................................................	18,3	12,1	15,9	22,9	69,2
I alt ............................................................................................	44,2	58,5	83,5	97,2	283,4
Note: Tabellen er opgjort i 2003-priser. Kilde: Kulturministeriet.

Tabellen viser, at den økonomiske ramme for hele afta- leperioden ved udmøntningen udgjorde 283,4 mio. kr.

Forskellen mellem den oprindeligt afsatte ramme på ca. 266 mio. kr. og det udmøntede beløb på ca. 283 mio. kr. skyldes ifølge Kulturministeriet ændringer på 2 områder i budgettet. For det første endte forhandlingerne med uddan- nelsesinstitutionerne med et resultat, hvor reduktionen i op- taget samlet blev på 99 og ikke 90 studerende. For det an- det blev der udmøntet 69,2 mio. kr. fra uddannelsespuljen og ikke som forudsat 53,3 mio. kr., da der bl.a. også blev ud- møntet en opsparing fra uddannelsespuljen.

29. Kulturministeriet har oplyst, at det indgik i de politiske forhandlinger forud for indgåelsen af flerårsaftalen, at alle uddannelsesinstitutioner økonomisk skulle stilles på det ni- veau, de havde inden besparelserne fra finansloven for 2002. Det indgik desuden i forhandlingerne, at omstillingspuljen bestående af de indefrosne besparelser skulle fordeles, så hver uddannelsesinstitution modtog egne besparelser retur. Det indgik endelig i forhandlingerne om aftalen, at prove- nuet fra det reducerede optag skulle tilbageføres til de in- stitutioner, som skulle reducere deres optag. Kulturministe- riet har videre oplyst, at den resterende del af den økonomi- ske ramme på 69,2 mio. kr. er fordelt i resultatkontraktfor- handlingerne med institutionerne.

30. Rigsrevisionen kan konstatere, at fordelingen af en væ- sentlig del af den økonomiske ramme, i alt ca. 214 mio. kr., blev lagt fast i overensstemmelse med de politiske forudsæt- ninger for flerårsaftalen.

IV. Foretager Kulturministeriet en tilfreds- stillende opfølgning på gennemførelsen af flerårsaftalen?

Rigsrevisionens bemærkninger

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Kulturministeriets opfølgning på gennemførelsen af aftalen ikke er fuldt til- fredsstillende.

Denne vurdering er baseret på:

• Rigsrevisionens særlige gennemgang vedrørende 2 af af- talens væsentlige indsatsområder om beskæftigelse og Center for Designforskning har vist, at Kulturministeriet ik- ke i den første del af flerårsaftaleperioden har foretaget en tilstrækkelig tæt opfølgning.

• Kulturministeriet har således som udmøntning af indsats- området om beskæftigelse pålagt institutionerne gennem resultatkontrakterne at udarbejde en årlig rapport, der viser sammenhængen mellem uddannelsestilbuddet, be- skæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Rigs- revisionens undersøgelse har vist, at den første beskæf- tigelsesrapport ikke viser dette, men Kulturministeriet har i forbindelse med høringen oplyst, at ministeriet har på- lagt institutionerne fremover at indhente oplysninger, der viser sammenhængen mellem uddannelsestilbuddet, be- skæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Rigs- revisionen finder dette tilfredsstillende.

• Gennemgangen har desuden vist, at Kulturministeriet i den første del af aftaleperioden ikke har sikret en tilstræk- kelig fremdrift i etableringen af Center for Designforskning, herunder at Kulturministeriet ikke har fulgt op på centrets økonomi. Kulturministeriet har i forbindelse med høringen oplyst, at ministeriet har besluttet at udpege en ekstern formand for styregruppen, da den hidtidige styregruppe ik- ke har været i stand til at sikre den nødvendige styring af centret. Ministeriet har desuden i 2005 iværksat opfølg- ning på centrets økonomi. Rigsrevisionen finder disse ini- tiativer tilfredsstillende og skal anbefale, at ministeriet føl- ger centret tæt, indtil det er veletableret.

A. Den generelle opfølgning på aftalen

31. Rigsrevisionen har undersøgt, om Kulturministeriet fo- retager en selvstændig opfølgning på flerårsaftalen.

Flerårsaftalen indeholder ikke krav til opfølgning. Kul- turministeriet har oplyst, at der ikke foretages en selvstæn- dig opfølgning på aftalens indsatsområder. Opfølgningen på flerårsaftalen indgår i ministeriets almindelige opfølgning i form af gennemgang af årsrapporter, der én gang årligt drøf- tes med den enkelte institution ved virksomhedsmøder samt årlige møder med institutionernes ledere.

32. Undersøgelsen har vist, at ministeriets dokumentation for opfølgningen på flerårsaftalens første år i 2003 alene be- står af selve årsrapporterne. Gennemgangen af Kulturmini- steriets opfølgning har desuden vist, at ministeriet med virk- ning fra 2004 har udarbejdet en fast procedure for udarbej- delse og opfølgning på uddannelsesinstitutionernes årsrap- porter, der har til formål at følge op på resultatkontrakterne. Uddannelsesinstitutionerne skulle ifølge proceduren i starten af 2005 indsende et udkast til årsrapport til ministe- riet. Til brug herfor har ministeriet udarbejdet en skabelon, som institutionerne skal anvende. Med hensyn til udarbej- delse af tabeller mv. i forbindelse med årsrapportudarbej- delsen skal institutionerne endvidere udfylde en årstabel i form af et regneark, som skal udfyldes med en række regn- skabs- og aktivitetsoplysninger. Hensigten med årstabeller- ne er – ud over hjælp til tabellerne i årsrapporten – ifølge ministeriet at opsamle styringsrelevante data, at gøre det nemmere at sammenligne institutionernes resurseanvendelse og at effektivisere departementets resultatopfølgning, jf. kap.

V.B. om benchmarking.

Ifølge proceduren skal ministeriet gennemgå alle årsrap- porterne ved hjælp af en tjekliste, hvor såvel fagkontoret som styrings- og controllerenheden og økonomikontoret kan komme med kommentarer til årsrapportens beretning, mål- rapportering og regnskab.

Opfølgningsopgaverne er fordelt mellem ministeriets kontorer. Fagkontoret skal følge op på de faglige mål og stille eventuelle uddybende spørgsmål, såfremt årsrapport- udkastet viser afvigelser i forhold til resultatkontrakten. Økonomikontoret skal gennemgå de regnskabsmæssige op- lysninger, og styrings- og controllerkontoret skal sikre, at årsrapporterne har et formmæssigt ensartet udseende.

33. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at ministeriets vejledende procedure for opfølgning på institutionernes årsrapporter – og dermed på flerårsaftalen – ikke altid bli- ver fulgt. Bl.a. er tjeklisten for gennemgangen af årsrappor- terne kun sporadisk anvendt, og sagsprocessen er i flere til- fælde kun sparsomt dokumenteret.

Ministeriet har hertil oplyst, at bl.a. tjeklisten er tænkt som et hjælpeværktøj for kontorernes sagsbehandlere, og at der ikke eksisterer noget krav om, at tjeklisten skal ud- fyldes skriftligt og journaliseres. Fra ministeriet modtager

1. udkast til årsrapport til den endelige rapport er klar til un- derskrift, foregår der en dialogbaseret bearbejdning af rap- porten.

Det er ministeriets opfattelse, at det er den færdige års- rapport, der skal tjene som dokumentation for ministeriets økonomiske og indholdsmæssige resultatopfølgning over for institutionerne. Ministeriet finder det uhensigtsmæssigt resursekrævende at forlange skriftlig dokumentation af al dialog forbundet med bearbejdningen af institutionernes ud- kast til årsrapporter. Ministeriet er dog indstillet på at vur- dere behovet for en øget skriftlig dokumentation af proces- sen. Kulturministeriet har i forbindelse med høringen op- lyst, at beslutninger truffet ved virksomhedsmøderne frem- over vil blive dokumenteret.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

34. Gennemgangen har endvidere vist, at ministeriet i for- bindelse med den årlige opfølgning udarbejder en samlet opgørelse over alle uddannelsesinstitutionernes målopfyl- delse af resultatkontrakterne. Denne opgørelse kan dog ik- ke anvendes til en egentlig opfølgning på flerårsaftalen, da de enkelte resultatkontrakters karakter og resultatmålenes ambitionsniveau er forskellige. Undersøgelsen har dermed vist, at ministeriet ikke hidtil har foretaget en selvstændig opfølgning på status for gennemførelsen af flerårsaftalen, og ministeriet mangler derfor efter Rigsrevisionens opfat- telse et fuldstændigt overblik over, hvor langt institutioner- ne er med at opfylde aftalen. Konkret gør dette sig gældende i relation til opfølgningen på indsatsområderne om et styr- ket it-niveau samt efter- og videreuddannelse, hvor det er vanskeligt at vurdere, om resultatmålene i resultatkontrak- terne er tilstrækkelige til at opfylde flerårsaftalens overord- nede målsætninger.

35. Ministeriet har hertil bemærket, at udmøntningen af den politiske flerårsaftale følges tæt. Ministeriet har valgt at føl- ge op på udmøntningen af aftalen på institutionsniveau i for- bindelse med de årlige virksomhedsmøder. På disse møder følges der op på såvel flerårsaftalens mål som på de øvrige mål, der er fastsat i den enkelte resultatkontrakt mellem ud- dannelsesinstitutionen og ministeriet.

Det er ministeriets opfattelse, at der på baggrund af re- sultatopfølgningen uden vanskeligheder kan udarbejdes en status for udmøntningen af flerårsaftalen, når der måtte være behov for dette – fx i forbindelse med forhandlinger- ne om en ny flerårsaftale. En sådan tværgående status er ikke udarbejdet på nuværende tidspunkt, hvilket skyldes, at den nuværende flerårsaftale først udløber ultimo 2006.

36. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Kulturministeri- ets opfølgning via årsrapporterne ikke er fuldt tilstrække- lig i forhold til at vurdere målopfyldelsen på enkelte af indsatsområderne. Efter Rigsrevisionens opfattelse vil en år- lig, tværgående opfølgning på flerårsaftalens indsatsområ- der kunne give Kulturministeriet et bedre overblik og ska- be grundlag for eventuelle justeringer i løbet af flerårsafta- leperioden.

B. Opfølgningen på 2 af flerårsaftalens væsentlige indsatsområder

37. Rigsrevisionen har undersøgt, om Kulturministeriet fo- retager en tæt opfølgning på flerårsaftalens indsatsområder om øget fokus på beskæftigelse i kulturerhvervene og styr- ket designforskning. Indsatsområderne er udvalgt, da de til- lægges særlig stor betydning af Kulturministeriet, der bl.a. har betegnet designforskningen som aftalens flagskib.

Kulturministeriets opfølgning på beskæftigelses- rapporten

38. Ifølge flerårsaftalen skal der være øget fokus på be- skæftigelsen i kulturerhvervene. Kulturministeriet har der- for i samtlige resultatkontrakter indføjet et resultatmål om, at den enkelte uddannelsesinstitution skal følge beskæfti- gelsessituationen for institutionens færdiguddannede og med virkning fra januar 2005 indsende årlige rapporter til mini-

steriet om sammenhængen mellem uddannelsestilbuddet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov.

39. Rapporterne blev i april 2005 samlet i en fælles rapport for Kulturministeriets uddannelser og indsendt til Kultur- ministeriet via uddannelsesinstitutionernes rektorer. Det har været afgørende for ministeriet, at rapporten blev udarbej- det af institutionerne selv. Den pædagogiske vinkel har væ- ret, at rektorerne selv skulle have ansvaret for rapporten og for den viden, som den videre udvikling af uddannelserne skal bygge på. Beskæftigelsessituationen er ifølge ministe- riet derved blevet meget nærværende for alle rektorerne.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik og bygger på data for 2002 og 2003 og undersøger, hvordan det gik kandidater, der blev færdige med uddannelsen i perioden 1997-2001. Det betyder, at kon- sekvenserne af flerårsaftalens satsning på bedre beskæfti- gelse ikke kan aflæses i rapporten, da flerårsaftalen først gælder fra 2003, men ifølge ministeriet er 2002-tallene de senest tilgængelige fra Danmarks Statistik.

40. Rapporten viser, at nyuddannede ved Kulturministeri- ets uddannelser, der er dimitteret for mellem 1 og 6 år siden, i 2002 havde:

• en gennemsnitlig ledighed på 17,9 % (2003: 16,3 %)

• en gennemsnitlig personindkomst på ca. 231.000 kr. om året.

Endvidere viser rapporten, at

• færdiguddannede kandidater har en lang indtrængnings- tid på arbejdsmarkedet

• der er stor forskel på beskæftigelsessituationen for fær- diguddannede kandidater mellem de forskellige uddan- nelser under Kulturministeriet.

41. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at der er iværksat undersøgelser til afklaring af beskæftigelsessitua- tionen – særligt under hensyn til den høje ledighedsprocent blandt kandidaterne fra kulturuddannelserne. Rigsrevisio- nens undersøgelse har dog vist, at rapporten ikke indehol-

der den forudsatte sammenhæng mellem uddannelsestilbu- det, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Fx indeholder rapporten ikke oplysninger indhentet hos kan- didaterne eller hos de arbejdsgivere, der ansætter kandida- terne. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om kandidater- ne har beskæftigelse, der er relevant i forhold til deres ud- dannelse.

42. Det er Kulturministeriets opfattelse, at ledighedstalle- ne ikke er tilfredsstillende, men at undersøgelsen bekræf- ter de formodninger om de uddannedes beskæftigelse, der blev lagt til grund under drøftelserne om flerårsaftalen. Kul- turministeriet har aftalt med institutionerne, at de skal føl- ge deres kandidater i årene fremover og indhente tal fra Danmarks Statistik, så rapporten kan udbygges med nye år- gange af kandidater.

Det er Kulturministeriets opfattelse, at både ministeriet og rektorerne har fået et godt redskab til videreudvikling af uddannelserne. Ministeriet erkender dog samtidig, at op- gørelserne fra Danmarks Statistik ikke viser, hvilke kom- petencer der anvendes i hvilke jobs, dvs. at det ikke er mu- ligt ud fra rapporten at afgøre, om kandidaterne er i en be- skæftigelse, der er relevant i forhold til den uddannelse, som de har fået.

Ministeriet har desuden i forbindelse med høringen op- lyst, at det er hensigten at indsamle supplerende oplysnin- ger, der skal indgå i de kommende opdaterede rapporter. In- stitutionerne skal bl.a. indhente viden om sammenhængen mellem uddannelsestilbuddet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov.

43. Kulturministeriet har understreget, at resultatmålet ved- rørende beskæftigelsesrapporterne var et så ambitiøst resul- tatmål, at der var risiko for, at det ikke ville blive opfyldt i fuldt omfang inden for tidsfristen. Ved målfastsættelsen var det dog Kulturministeriets vurdering, at det var vigtigt med et højt ambitionsniveau. Kulturministeriet finder desuden, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at vur- dere Kulturministeriets opfølgning på dette område, idet mi- nisteriet først tager stilling til målopfyldelsen i relation til dette resultatmål ved drøftelsen af institutionernes årsrap- porter for 2005, der finder sted i foråret 2006.

Kulturministeriet har efterfølgende anført, at udarbejdel- sen af beskæftigelsesrapporten tilskynder den enkelte insti- tution til i højere grad at påtage sig et ansvar for de færdig- uddannedes beskæftigelse. Den fortsatte udvikling af be- skæftigelsesrapporten betyder, at der skabes større viden for både institutioner og ministeriet med henblik på at vurdere institutionernes indsats for bedre beskæftigelse.

Kulturministeriet har endelig understreget, at undersøgel- sen af beskæftigelsessituationen udelukkende er en del af udmøntningen af flerårsaftalen og ikke et specifikt indsats- område i den politiske flerårsaftale.

44. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at ministeriets initia- tiver vedrørende rapporten er tilfredsstillende. Rigsrevisio- nen skal anbefale, at uddannelsesinstitutionerne ud over kontakten til kandidaterne også opfordres til at tage kon- takt til arbejdsgivere og faglige organisationer med henblik på at drøfte, hvilke kompetencer kulturerhvervene efterspør- ger.

Kulturministeriets opfølgning vedrørende styrkelse af designforskningen

45. Det fremgår af flerårsaftalen, at indsatsområdet om styr- kelse af designforskningen skal opfyldes, ved at der tages initiativ og afsættes midler til at etablere forpligtende forsk- ningssamarbejder mellem arkitekt- og designuddannelser- ne om et kompetencecenter for forskning i design. Konkret kommer samarbejdet til udtryk i udmøntningen af aftalen ved etablering af et Center for Designforskning på Kunst- akademiets Arkitektskole med deltagelse af Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Arkitektskole. Centret er det eneste af fler- årsaftalens områder, der har særskilt budget.

Rigsrevisionen har undersøgt Kulturministeriets opfølg- ning på 2 områder: etableringen af centret og centrets øko- nomi.

Opfølgning på etableringen af centret

46. Formålet med styringen af og budgettet for centret frem- går af centrets vedtægter samt af et notat fra juni 2003 om etableringen af Center for Designforskning. Notatet indgår i udmøntningen af flerårsaftalen. Det fremgår heraf, at det

overordnede mål med oprettelsen af centret er, at de 2 de- signskoler opnår en positiv forskningsevaluering i 2010. For at opnå dette er der i de 4 uddannelsesinstitutioners re- sultatkontrakter opstillet resultatmål om, at de enkelte ud- dannelsesinstitutioner skal ”indgå som aktiv partner i cen- tret”.

47. Centret har ifølge de 4 involverede uddannelsesinstitu- tioners årsrapporter haft en vanskelig begyndelse, der be- tyder, at forskningsaktiviteterne og inddragelse af forsk- ningen i undervisningen endnu ikke har nået det forvente- de niveau. Centret blev officielt åbnet med et års forsinkel- se i september 2004. Forsinkelserne og den vanskelige be- gyndelse for centret skyldes, at de 4 involverede uddannel- sesinstitutioner har forskellige forventninger til centret, men også vanskeligheder med at få ansat den forskningsprofes- sor, der skulle være daglig leder af centret.

Stillingen blev første gang opslået med ansøgningsfrist februar 2003, men blev ikke besat, da ansættelsesudvalget ikke fandt ansøgerne tilstrækkeligt kvalificerede. Styregrup- pen, bestående af de 4 rektorer samt 2 eksterne medlem- mer, valgte derfor i marts 2004 at ansætte en centerleder på lektorniveau som en midlertidig løsning. Det var dog fortsat hensigten, at centerlederstillingen skulle besættes af en forskningsprofessor, og stillingen blev derfor opslået på ny i februar/marts 2005.

Kulturministeriet har oplyst, at det har vist sig langt van- skeligere end forventet at ansætte en forskningsprofessor. Det skyldes ifølge ministeriet formentlig, at design er et nyt forskningsområde både herhjemme og i udlandet, hvorfor det naturligt er vanskeligt at tiltrække ansøgere på professor- niveau. Ultimo 2005 er centerlederen på lektorniveau derfor ansat på permanent basis.

48. Det fremgår af centrets vedtægter, at styregruppen år- ligt skal modtage en beretning fra centerlederen. Styregrup- pen skal selv én gang årligt rapportere til Kulturministeriet om centrets virksomhed og de opnåede resultater.

Undersøgelsen har vist, at Kulturministeriet har modta- get centrets årlige beretning samt en status fra centerlederen. Ministeriet har ikke modtaget eller efterspurgt den skriftli- ge rapportering fra styregruppen. Opfølgningen på etable- ringen af centret er i stedet foregået ved, at ministeriet har

haft drøftelser med hver af de 4 uddannelsesinstitutioner og deres respektive rektorer.

Kulturministeriet kritiserede i januar 2004 rektoren for Kunstakademiets Arkitektskole, der er formand for styre- gruppen, for søsætningen af centret. Ministeriet har ved gen- nemgangen af årsrapporterne for 2003 og 2004 hæftet sig ved problemerne med etableringen af centret med det re- sultat, at institutionernes målopfyldelse på de relevante re- sultatmål er blevet reduceret (i de fleste tilfælde til 50 %).

Centrets vanskelige begyndelse har desuden været drøf- tet med rektorerne ved de årlige ledersamtaler, ligesom Kul- turministeriet har oplyst, at uddannelsesinstitutionernes ind- sats og indbyrdes samarbejdsvanskeligheder er drøftet ved virksomhedsmøderne med hver enkelt institution. Undersø- gelsen har imidlertid vist, at Kulturministeriets opfølgning fortrinsvis har bestået i at opfordre uddannelsesinstitutioner- ne til indbyrdes at finde en løsning.

49. Kulturministeriet har oplyst, at der lægges vægt på, at centrets succes er afhængig af, at der etableres et frugtbart samarbejde mellem de 4 uddannelsesinstitutioner. Ministeri- et er derfor forsigtig med at overtage styringen af centret. Ministeriet er ikke repræsenteret i styregruppen, og det fremgår af vedtægterne for centret, at de deltagende insti- tutioner er ligeværdige parter i samarbejdet med fuld integri- tet og selvstændighed.

50. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Kulturministeriet ikke har gået tilstrækkeligt aktivt ind i at sikre en god be- gyndelse for centret, der indgår blandt flerårsaftalens kerne- områder.

På baggrund af samarbejdsvanskelighederne og de om- fattende forsinkelser burde ministeriet have reageret på de manglende rapporteringer fra styregruppen, og ministeriet burde endvidere have taget initiativer til fremme af samar- bejdet.

Kulturministeriet har i forbindelse med høringen oplyst, at i erkendelse af, at den nuværende styregruppe ikke har været i stand til at sikre den nødvendige styring af centret, har Kulturministeriet besluttet at udpege en ekstern formand for styregruppen.

Rigsrevisionen finder dette initiativ tilfredsstillende og skal anbefale, at ministeriet følger centret tæt, indtil det er veletableret.

Opfølgningen på centrets økonomi

51. Budgettet for centret fremgår af notatet fra juni 2003 vedrørende etableringen af centret og indgår således i ud- møntningen af flerårsaftalen. Det samlede årlige budget fremgår desuden af finansloven. Af centrets vedtægter frem- går det, at Kunstakademiets Arkitektskole er ansvarlig for at udarbejde regnskab for centret. Regnskabet skal forelæg- ges via centerlederen til orientering i styregruppen.

Center for Designforsknings budget består dels af nogle fællesudgifter, der primært vedrører centerledelsen, dels af midler fra de 4 deltagende uddannelsesinstitutioner. Midler- ne fra de 4 deltagende uddannelsesinstitutioner er midler fra institutionernes egne bevillinger, som skal afsættes til akti- viteter i centret.

Centrets budget fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Budget for Center for Designforskning

	2003	2004	2005	2006	I alt
	----- Mio. kr. -----
Fællesudgifter............................................................................	1,1	3,0	2,9	2,9	9,9
Arkitektskolen Aarhus ................................................................	1,2	3,1	2,6	2,4	9,3
Danmarks Designskole..............................................................	1,1	2,9	4,1	6,0	14,1
Designskolen Kolding ...............................................................	0,5	1,8	2,5	3,0	7,8
Kunstakademiets Arkitektskole ..................................................	1,8	5,3	4,9	4,8	16,8
I alt ............................................................................................	5,7	16,1	17,0	19,1	57,9
Note: Tabellen er opgjort i 2003-priser. Fællesudgifterne fremgår af finansloven, dog ikke for 2003, hvor de 1,1 mio. kr. ikke er optaget særskilt på finansloven. Ifølge Kunstakademiets Arkitektskoles årsrapport for 2003 skulle de 1,1 mio. kr. have været optaget på underkonto 60. TB 2003, men blev ved en fejl tilført underkonto 10. Almindelig virksomhed. Kilde: Kulturministeriet.

Tabellen viser, at der ved udmøntningen af flerårsafta- len samlet blev afsat 57,9 mio. kr. i aftaleperioden til Cen- ter for Designforskning. Tabellen viser desuden, at Kunst- akademiets Arkitektskole med et samlet budget på 16,8 mio. kr. er den forventede største bidragyder til centret.

52. Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet følger op på centrets aktiviteter i forbindelse med de årlige samtaler med repræsentanter fra hver af de deltagende uddannelses-

institutioner i tilknytning til afgivelsen af årsrapporterne, ligesom ministeriet løbende har drøftet centrets aktiviteter med centerlederen. Ministeriet har derimod ikke hidtil fo- retaget en samlet opfølgning på centrets økonomi. En øko- nomisk opfølgning er ligeledes ikke foretaget af centrets sty- regruppe.

På baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse har Kul- turministeriet dog i september 2005 bedt Kunstakademiets Arkitektskole redegøre for de midler, som de 4 uddannel- sesinstitutioner har anvendt på Center for Designforskning i 2003 og 2004. Kunstakademiets Arkitektskoles oplysnin- ger fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Budget for centret og afholdte udgifter

	2003		2004
	Budget	Udgift til centret	Budget	Udgift til centret
	----- Mio. kr. -----
Fællesudgifter ......................................	1,1	0,0	3,0	2,1
Arkitektskolen Aarhus ..........................	1,2	0,6	3,1	2,2
Danmarks Designskole ........................	1,1	1,3	2,9	3,5
Designskolen Kolding...........................	0,5	0,4	1,8	1,3
Kunstakademiets Arkitektskole.............	1,8	1,2	5,3	3,3
I alt.......................................................	5,7	3,4	16,1	12,2
Kilde: De 4 involverede uddannelsesinstitutioner.

Tabellen viser, at der er afholdt 3,4 mio. kr. til centret i 2003, og at der i 2004 er anvendt 12,2 mio. kr. til centret. Der var ved udmøntningen af flerårsaftalen budgetteret med udgifter på 5,7 og 16,1 mio. kr. i henholdsvis 2003 og 2004. Der er således anvendt 72 % af de budgetterede midler for 2003 og 2004.

53. Uddannelsesinstitutionerne har ikke oplyst deres resur- seforbrug til centret for 2003 i årsrapporterne, men Rigsre- visionens undersøgelse har vist, at oplysningerne fra Kunst- akademiets Arkitektskole om resurseforbruget i 2004 i fle- re tilfælde ikke er i overensstemmelse med, hvad uddannel- sesinstitutionerne har oplyst i årsrapporterne. En beregning af resurseforbruget for 2004 på baggrund af årsrapporterne viser, at der er afholdt ca. 10 mio. kr. til centret i 2004 mod de oplyste 12,2 mio. kr.

54. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kultur- ministeriet har iværksat en særskilt opfølgning på centrets økonomi. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at Kultur- ministeriet sikrer, at oplysningerne i årsrapporterne er kor- rekte, og at der ved flerårsaftalens udløb er overensstemmel- se mellem det aftalte og det faktiske resurseforbrug.

V. Tilskynder Kulturministeriet uddannelses- institutionerne til en effektiv opgavevareta- gelse?

Rigsrevisionens bemærkninger

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Kulturministeriets indsats for at tilskynde uddannelsesinstitutionerne til en effektiv opgavevaretagelse er tilfredsstillende.

Denne vurdering er baseret på:

• Kulturministeriet har udarbejdet hensigtsmæssige bevil- lingsmodeller for uddannelsesinstitutionerne. Undersøgel- sen har dog vist enkelte eksempler på væsentlige afvigel- ser i antal studerende, uden at det har fået økonomiske konsekvenser for institutionerne. Kulturministeriet har i for- bindelse med høringen oplyst, at ministeriet vil følge op på de konkrete eksempler. Rigsrevisionen finder dette til- fredsstillende.

• Kulturministeriet indsamler løbende nøgletal vedrørende uddannelsesinstitutionernes økonomi, men anvender ikke disse til at sikre en effektiv opgavevaretagelse ved hjælp af benchmarking, da tallene ikke er fuldt ud sammenligne- lige. Kulturministeriet har i forbindelse med høringen op- lyst, at ministeriet bl.a. på baggrund af Rigsrevisionens bemærkninger har besluttet fremover at anvende nøgle- tal til nærmere analyser i tilfælde, hvor der identificeres væsentlige forskelle mellem institutionerne. Rigsrevisio- nen finder dette tilfredsstillende.

A. Anvendelsen af budgetmodeller

55. Rigsrevisionen har undersøgt, om Kulturministeriets anvendelse af budgetmodellerne sikrer sammenhæng mel- lem uddannelsesinstitutionernes bevillinger og aktiviteter i flerårsaftaleperioden.

Kulturministeriets budgetmodeller er bevillingsmodeller, der bygger på et forventet antal aktive studerende og tak-

ster herfor og bruges til at fastlægge institutionernes ram- mebevilling. Antallet af aktive studerende på uddannelses- institutionerne består af alle studerende, der følger norme- ret studietid. Antallet af aktive studerende påvirkes dermed af det årlige optag af studerende, af forsinkelser i studietiden og af frafald.

Kulturministeriet anvendte første gang en taxameterlig- nende, aktivitetsbaseret budgetmodel for uddannelsesinsti- tutionerne i forbindelse med udmøntning af bevillinger til forøgelse af antallet af studiepladser i 1994. Modellen byg- gede på en prognose for antallet af aktive studerende og til- knyttede takster for årlig bevilling pr. aktiv studerende. Mo- dellen blev alene anvendt til udmøntning af meroptaget.

I efterfølgende år blev nogle af uddannelsesinstitutioner- nes bevillinger baseret på lignende budgetmodeller udvik- let i forbindelse med resultatkontrakter, bl.a. for arkitektsko- lerne og musikkonservatorierne.

56. Rigsrevisionen har tidligere undersøgt Kulturministeri- ets anvendelse af budgetmodeller. I beretningerne om revi- sionen af statsregnskabet fra 2000 (pkt. 410) og 2001 (pkt. 465) påpegede Rigsrevisionen, at modellen ikke var hen- sigtsmæssig, da den byggede på prognoser. Rigsrevisionen fandt, at modellerne havde en svag incitamentsstruktur, og at bevillingerne i højere grad burde afspejle institutionernes reelle studiemæssige aktivitet.

Ministeriet tilkendegav på daværende tidspunkt, at man var i gang med overvejelser om fordele og ulemper ved for- skellige budgetmodeller, og overvejelserne ville foregå pa- rallelt med forhandlingerne om flerårsaftalen.

57. I forbindelse med kontraktforhandlingerne vedrørende flerårsaftalen indførte Kulturministeriet justerede budgetmo- deller.

Budgetmodellerne skal ifølge ministeriet alene bruges til at fastlægge institutionernes rammebevilling. Der er således ikke andre bindinger på anvendelsen af bevillingen end de normale i statens bevillingssystem.

58. Budgetmodellerne indeholder bevillinger til institutio- nernes forskellige formål (opgaver). Nogle bevillingsdele er som i de tidligere modeller fastlagt på grundlag af et for- ventet aktivitetsniveau (typisk en takst multipliceret med

antallet af forventede aktive studerende), mens bevillinger- ne til andre formål (fx husleje og efteruddannelse) er fastsat konkret.

Taksterne er fastlagt med udgangspunkt i uddannelses- institutionernes faktiske udgifter til de forskellige opgaver i foregående år og takster fra tidligere budgetmodeller. Der er dog ikke ifølge ministeriet tilstræbt en egentlig og auto- matisk kobling mellem takster og de faktiske omkostninger. Med hensyn til flerårsaftalen har undersøgelsen dog vist,

jf. kap. III.B, at en væsentlig del af institutionernes ram- mebevillinger var fastlagt ved de politiske forhandlinger. Budgetmodellen har således ikke alene dannet grundlag for fastsættelse af bevillingen.

59. Kulturministeriet har oplyst, at der tidligere blev givet bevilling til studerende på normeret studietid plus et år. Med indførelsen af de seneste budgetmodeller i 2003 gives der kun bevillinger til studerende på normeret studietid. Det be- tyder, at der ifølge ministeriet er incitamenter til at sikre en så god undervisning og vejledning mv., at de studeren- de kun følger undervisningen én gang og kun kræver den almindelige vejledning.

60. Kulturministeriet har oplyst, at institutionerne ikke au- tomatisk reguleres i bevillingerne efter det faktiske aktivi- tetsniveau. Det skyldes især, at ministeriet ser en risiko for, at dette ville give for stærke incitamenter til at lade stude- rende gå videre i studiet – uanset præstation. Endvidere er det Kulturministeriets opfattelse, at uddannelsesinstitutio- nerne kun sjældent kan reducere omkostningerne, hvis an- tallet af aktive studerende reduceres, bl.a. på grund af hol- denes begrænsede størrelse.

Ifølge ministeriet er det helt afgørende, at der ikke gi- ves forkerte eller for stærke incitamenter til effektivitet og produktivitet, idet det vil gå ud over kvaliteten. Da mini- steriet finder, at det er særligt vanskeligt at vurdere kvalite- ten af produkterne (færdiguddannede kandidater, forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed) på de kunstneriske uddannelsesinstitutioner og dermed vanskeligt at kvalitets- sikre løbende, anvender ministeriet et forsigtighedsprincip. Konsekvenserne af afvigelser fra det forudsatte aktivitets- niveau drøftes og besluttes derfor konkret i de enkelte tilfæl- de. Det har ifølge ministeriet i enkelte tilfælde givet anled-

ning til reduktion af bevillingerne, men normalt sigtes der på at kompensere for afvigelser i efterfølgende år, så akti- vitetsniveauet over tid svarer til det forudsatte.

61. Da uddannelsesområdet er centralt styret af Kulturmi- nisteriet med hensyn til størrelsen af optaget af studerende, og da området har høje ledighedstal, taler dette efter Rigs- revisionens opfattelse ikke for at etablere egentlige taxa- meterordninger med automatiske bevillingsreguleringer.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministeriet med de nuværende budgetmodeller foretager en vurdering af aktivitetsniveauet. Rigsrevisionen er i den forbindelse enig med ministeriet i, at der for mindre aktivitetsudsving kan være problemer med bevillingsreguleringer.

62. Rigsrevisionens undersøgelse har imidlertid vist enkel- te eksempler på større afvigelser i antallet af aktive studer- ende i forhold til det antal, der blev forudsat ved fastsæt- telsen af bevillingen. Således havde fx Danmarks Biblio- teksskole i 2004 9,5 % færre aktive studerende end forven- tet, ligesom Glas- og Keramikskolen på Bornholm både i 2003 (18,7 % færre) og 2004 (10 % færre) lå markant un- der normen. Undersøgelsen har vist, at det lave antal stude- rende hidtil ikke har fået bevillingsmæssige konsekvenser for disse institutioner.

Kulturministeriet har oplyst, at spørgsmål om et ændret aktivitetsniveau er omtalt i årsrapporterne og er drøftet ved bl.a. virksomhedsmøderne. Ministeriet henviser i øvrigt til, at aktivitetsniveauet omhandler en 4-årig periode. Kultur- ministeriet finder derfor, at ministeriet har yderligere 2 år til at følge op på aktivitetsniveauet med henblik på at tage stilling til, i hvilket omfang uddannelsesinstitutionernes be- villinger skal reguleres som følge af afvigelser fra progno- sen. Ministeriet har dog i forbindelse med høringen oplyst, at ministeriet vil følge op på de nævnte eksempler med væ- sentlige afvigelser.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

B. Anvendelsen af benchmarking

63. Rigsrevisionen har undersøgt, om Kulturministeriet an- vender benchmarking aktivt i opfølgningen på uddannelses- institutionernes økonomi.

Kulturministeriet har siden regnskabsåret 1996 udarbej- det nøgletal for institutionernes effektivitet og produktivi- tet på grundlag af virksomhedsregnskaber og årsrapporter. Det har siden været hensigten, at det skulle være muligt at sammenligne institutionernes effektivitet og produktivitet på grundlag af nøgletallene.

Ifølge ministeriet viste det sig hurtigt, at institutionernes nøgletal kun i meget begrænset omfang var sammenligne- lige, hvilket skyldtes, at institutionerne ikke konterede og registrerede ensartet.

64. Ministeriets arbejde har i de efterfølgende år derfor væ- ret koncentreret om at forbedre institutionernes formålskon- tering gennem fælles retningslinjer for ensartede institutio- ner. Der blev i 2000 udarbejdet principper for formålskon- tering, og der er siden udarbejdet konteringsretningslinjer for bl.a. arkitekt- og designskolerne.

65. Retningslinjerne viste sig ifølge ministeriet utilstræk- kelige. Rigsrevisionen afdækkede i notater til statsreviso- rerne om forskellen mellem udgifter pr. studerende ved de 2 arkitektskoler fra den 5. marts 2001 og den 12. februar 2002 problemer med bl.a. formålskonteringen og dermed sammenligneligheden, hvilket ministeriet fulgte op på gen- nem præcisering af retningslinjerne.

66. Ministeriet oplyser, at man har prioriteret arbejdet med at forbedre datakvaliteten højere end konkrete analyser af de eksisterende tal. Det er især sket gennem arbejdet med at justere institutionernes formålskontering. Det er et me- get stort arbejde for både institutioner og departement, og det vil i givet fald indebære, at mange institutioner skal æn- dre på deres interne kontoplaner mv., hvilket kan være et meget stort arbejde. Der blev ifølge ministeriet lagt mange resurser i arbejdet i 2001 og 2002.

I slutningen af 2003 besluttede ministeriet imidlertid at sætte arbejdet med formålskontering i bero, primært på grund af planerne om indførelse af omkostningsbaserede regnskaber. Regnskabsreformen vil ifølge ministeriet allige- vel indebære en omlægning af institutionernes regnskabs- systemer.

Det er hensigten, at institutionernes nuværende formåls- kontoplaner skal afløses af kontoplaner baseret på opgaver,

som kan anvendes i forbindelse med udarbejdelse af an- mærkningerne til finansloven og i øvrigt give et bedre sty- ringsgrundlag.

67. Ministeriet har derfor alene fortsat med at beregne nøg- letal på de eksisterende data fra årsrapporter og standardta- beller. Ifølge ministeriet mest for at signalere, at ambitio- nen om at muliggøre sammenligning fastholdes. Ministeri- ets opgørelser omfatter bl.a. sammenlignende opgørelser for uddannelsesinstitutionerne for uddannelse, forskning, efter- uddannelse, generel ledelse og administration, hjælpefunk- tioner og bygningsdrift. Disse nøgletal og muligheden for sammenligninger har ministeriet løbende offentliggjort på ministeriets hjemmeside.

68. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der er flere ek- sempler på væsentlige forskelle i nøgletallene. For musik- konservatorierne er der fx forskelle i uddannelsesudgifterne. Bruttoudgifterne til uddannelse pr. studerende udgjorde i 2003 67.900 kr. for Rytmisk Musikkonservatorium, mens den tilsvarende udgift var 92.500 kr. for Nordjysk Musik- konservatorium.

Ministeriet har oplyst, at de nærmere analyser, som mi- nisteriet har foretaget af nøgletal, har afdækket, at væsent- lige forskelle ofte i høj grad forklares af tekniske forhold ved kontering og registrering mv. I lyset heraf har ministe- riet vurderet, at departementets og institutionernes resurser bedre kan anvendes på andre opgaver.

Med hensyn til de eksisterende oplysninger i institutio- nernes årsrapporter, så finder ministeriet ingen grund til at tro, at disse ikke skulle være korrekte. Men de er ikke fuldt ud sammenlignelige mellem institutionerne som følge af tekniske forhold ved kontering og registrering mv.

69. Det er Rigsrevisionens vurdering, at anvendelse af nøg- letal til benchmarking – også ved flerårsaftaler – kan med- virke til, at ensartede opgaver udføres bedst og billigst mu- ligt, og at der dermed udvises sparsommelighed. Under hen- visning til de tidligere problemer vedrørende arkitektsko- lerne, og at det nu er 9 år siden, Kulturministeriet begynd- te at udarbejde nøgletal, er det Rigsrevisionens opfattelse, at ministeriet, indtil regnskabsreformen er implementeret, fortsat bør overvåge uddannelsesinstitutionernes nøgletal og

nærmere analysere væsentlige forskelle som et led i at sam- menligne institutionernes resurseanvendelse.

70. Kulturministeriet har i forbindelse med høringen af be- retningen oplyst, at ministeriet – bl.a. på baggrund af Rigs- revisionens bemærkninger – har besluttet, at de nøgletal, der årligt beregnes for alle institutioner (typisk enhedsom- kostninger), også i overgangsperioden frem til den fulde im- plementering af omkostningsreformen på regnskabs- og be- villingssiden skal anvendes til nærmere analyser. I tilfælde hvor der identificeres væsentlige forskelle mellem institu- tioner eller væsentlige ændringer for den enkelte institution i forhold til tidligere, og hvor årsagerne ikke kendes og aner- kendes som velbegrundede, vil de berørte institutioner blive anmodet om en redegørelse for de væsentligste årsager til forskellene. Hensigten er i første række, at institutionerne får mulighed for at identificere forskelle i opgavetilrettelæg- gelsen med henblik på gensidig læring, og i anden række, at registreringer og kontering bliver mere ensartede.

Rigsrevisionen finder dette initiativ tilfredsstillende.

Rigsrevisionen, den 11. januar 2006

Xxxxxx Xxxx

/Xxxxx Xxxx Xxxxxx

Document Metadata

Table of Contents

Beretning til statsrevisorerne om

Document Metadata