Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for Aluflam Group
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for Aluflam Group
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser er gældende for al virksomhed, der udøves af selskaber i Aluflam-koncernen, medmindre andet er aftalt. Dette betyder, at bl.a. alle tilbud, ordrebekræftelser, aftaler om levering af varer og/eller ydelser samt al rådgivning afgives, indgås eller foretages på de vilkår og forudsætninger, der er indeholdt i disse salgs- og leveringsbetingelser.
1. Definitioner
Ved Aluflam forstås det selskab, der enten har a) indgået aftale med en Køber om levering af varer og/eller ydelser eller b) foretaget en handling/undladelse eller afgivet en erklæring over for Køber på vegne af det selskab, køber har indgået aftale med.
Ved Køber forstås den person, der har indgået en aftale med Aluflam om levering af varer og/eller ydelser.
2. Aftalegrundlaget
Individuelle aftaler om fravigelse af Xxxxxxx’x salgs- og leveringsbetingelser er kun gældende, når dette utvetydigt og explicit fremgår af ordrebekræftelsen eller en efter ordrebekræftelsens afsendelse indgået skriftlig ændring.
Aftale om levering af varer eller ydelser er først endeligt indgået ved Aluflams modtagelse af ordrebekræftelsen underskrevet af Køber inkl. tegninger og beskrivelser. Aluflam er alene forpligtet til at levere i overensstemmelse med det i ordrebekræftelsen angivne.
Aluflam kan omkostningsfrit tilbagekalde et tilbud eller en ordrebekræftelse, indtil det tidspunkt, hvor disse er accepteret af Køber. Aluflam kan endvidere i indtil 14 dage efter modtagelse af underskrevet ordrebekræftelse omkostningsfrit annullere en aftale, såfremt Xxxxxxx’x underleverandører afviser at acceptere en ordre.
Køber er forpligtet til straks at sikre, at indholdet af ordrebekræftelsen er i overensstemmelse med, det bestilte og i modsat fald straks give Aluflam meddelelse derom. Køber kan indtil kl. 12.00 dansk tid på andendagen efter ordrebekræftelsens datering anmode om ændringer til ordrebekræftelsen.
Såfremt fejlmeddelelsen eller ændringsønskerne kan accepteres, foretager Aluflam konsekvensændringer i overensstemmelse hermed og fremsender en ny ordrebekræftelse til underskrivelse og returnering. Hvis meddelelse ikke modtages, anses ordrebekræftelsen som fyldestgørende.
3. Priser og betaling
Alle priser er angivet ekskl. moms, told og andre afgifter, forsikring og transportomkostninger. Aluflam fakturerer forudbetaling af paller og anden forsendelsesemballage. Paller og anden forsendelsesemballage vedbliver med at være Xxxxxxx’x ejendom, og skal af Køber hurtigst muligt returneres for egen regning og risiko, hvorefter forudbetalingen returneres til Køber.
Aluflam forbeholder sig ret til uden varsel at regulere enhver pris, såfremt der i tiden fra ordrebekræftelsens afgivelse til enten a) aftale er indgået ved Købers underskrivelse af ordrebekræftelsen eller b) leveringstiden indtræder ændringer på mere end + 5% i
produktions- og indkøbsomkostningerne, herunder underleverandørernes priser og valutakurser. Reguleringen kan kun ske, hvis ændringerne ikke skyldes forhold som Aluflam med rimelighed kan kontrollere og da højst med et beløb svarende til de dokumenterede ændringer.
Betaling skal ske senest ved leveringen/hver dellevering. Aluflam er til enhver tid berettiget til at fakturere en forholdsmæssig del af prisen fastsat ud fra omfanget af udført arbejde, indkøbte materialer,
leverede varer og ydelser set i forhold til den samlede leverance. Er en betalingsplan aftalt, skal betaling finde sted til de aftalte tidspunkter. Køber har 14 løbedage til at betale, Ved for sen betaling beregnes rente med 2% pr. påbegyndt måned pålægges.
Køber er senest 7 dage efter aftalens indgåelse forpligtet til at stille ubetinget anfordringsgaranti på hele købesummen efter Xxxxxxx’x nærmere anvisninger. Aluflam er ikke forpligtet til at opstarte produktion førend sådan garanti er stillet.
Alle varer sælges med ejendomsforbehold, således at Aluflam er berettiget til at tage varen tilbage, såfremt Køber helt eller delvist misligholder sin betalingspligt.
Køber er ikke berettiget til at foretage modregning af eller tilbageholdelse i købesummen for eventuelle mangelskrav eller lignende.
4. Levering
Medmindre andet er aftalt leveres varerne ab fabrik på Aluflam’s adresse. Køber er således forpligtet til at afhente varerne hos Aluflam, inden 1 uge fra, at Aluflam giver meddelelse til Køber om, at varerne er klar til afhentning.
Såfremt Køber misligholder sin afhentningsforpligtelse, er Aluflam berettiget til at debitere lagerleje med 3% af prisen pr. påbegyndt måned og fakturere omkostninger ved ekstraudkørsel
m.v. Såfremt Købers forsinkelse må anses for væsentlig, er Aluflam berettiget til at ophæve aftalen og gøre erstatningskrav, herunder tabt fortjeneste, gældende i tillæg til den opgjorte lagerleje.
Hvis det aftales, at varerne skal sendes fra Aluflam til Køber, sker sådan forsendelse for Købers regning og risiko.
5. Købers forpligtelser
Køber er forpligtet til at foretage alle de handlinger, som med rimelighed kan forventes for at sætte Aluflam i stand til at foretage levering i overensstemmelse med aftalen.
Køber skal i god tid inden aftalt leveringstid give Aluflam meddelelse om, hvilken afhentningsmåde, Køber ønsker at anvende.
Køber skal ved leveringen foretage en grundig undersøgelse af salgsgenstanden. Alle konstaterbare mangler ved varen og ydelsen samt eventuelle afvigelser i forhold til ordrebekræftelsen skal noteres og straks skriftligt meddeles Aluflam.
6. Misligholdelsesbeføjelser
Køber er kun berettiget til at gøre beføjelser som følge af forsinkelse gældende ved en forsinkelse på mere end 14 arbejdsdage og ikke hvis forsinkelsen ikke skyldes forhold, som Aluflam er ansvarlig for eller Aluflam har udskudt leveringstidspunktet, jf. nedenfor.
Aluflam kan med et skriftligt varsel på 2 arbejdsdage vælge at foretage dellevering og/eller udskyde ethvert leveringstidspunkt med op til 20 arbejdsdage, uden at dette kan betragtes som en forsinkelse. Alle efterfølgende leveringstidspunkter udskydes automatisk tilsvarende, medmindre andet meddeles. Såfremt Køber er forsinket med betaling eller garantistillelser, er Aluflam berettiget til at standse arbejdet uden varsel og udskyde levering til et nyt belejligt leveringstidspunkt samt kræve erstatning for tab, herunder lagerleje som angivet i klausul 4.
Ved mangler er Køber berettiget til at kræve afhjælpning indenfor en rimelig frist henset bl.a. til Aluflam’s og underleverandørernes sædvanlige leveringstider. Aluflam kan efter eget valg foretage afhjælpning
ved reparation og/eller omlevering. Xxxxxxx, der ikke er væsentlige, berettiger ikke Køber til at gøre andre mangelbeføjelser gældende. Ved vurdering af en mangels væsentlighed skal henses til manglens art, karakter og omfang set i relation til den samlede berørte delleverance.
Afhjælper Aluflam ikke en væsentlig mangel, er Køber berettiget til at ophæve aftalen for den berørte leverance/delleverance. Det er en betingelse, at Køber har rykket skriftligt og meddelt Aluflam en yderligere rimelig frist for afhjælpning, ligesom den manglende afhjælpning skal skyldes forhold, Aluflam er ansvarlig for.
Ved behørig gennemført afhjælpning kan Køber ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende. Følgende forhold kan ikke anses for en mangel: a) Afvigelser i farvetoner i glas, herunder farvenuancer i belagte glas og interferencer i isoleringsruder, b) ændring i glassets funktionsdata som følge af glassets indbygning i en given konstruktion, c) konkave eller konvekse udbøjninger i hermetisk forseglet glas som følge af ændringer i det udefra kommende tryk, f. eks. grundet vejrlig, indbygningshøjde over havets overflade og andet, og d) udbøjning på op til 5 mm pr. løbende meter samt farvede ringe, ”irisationer” eller andre optiske forstyrrelser i hærdet glas.
Såfremt Køber vil gøre en misligholdelsesbeføjelse gældende, skal Køber give Aluflam skriftlig meddelelse herom straks efter at misligholdelsen er eller burde være opdaget. Undlader Køber dette, har Køber fortabt sin ret til at gøre misligholdelsen gældende. Køber er ikke berettiget til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i tilfælde af, a) at Køber har foretaget mangelfuld vedligeholdelse, urigtig montering, ændring af produktet uden Aluflam’s skriftlige samtykke og/eller reparation af produktet, udført af Køber eller en af Køber antaget tredjemand, eller b) at varen af Køber ikke er forsvarligt opbevaret, anvendt korrekt og til sædvanligt brug.
Køber kan gøre mangelbeføjelser gældende i 2 år fra leveringen. Hvis levering sker inden for byggeriet, Køber er entreprenør og det mellem bygherren og Køber er aftalt at de almindelige betingelser inden for bygge- og anlægsvirksomhed (AB-systemet) skal være gældende kan mangelsbeføjelser gøres gældende inden for det tidsrum, hvor bygherren iht. sædvanlige AB-vilkår vil kunne gøre mangelsbeføjelser gældende over for Køberen.
Ved leveringer til skibe i offshore-sektoren og offshore installationer kan Køber alene gøre mangelbeføjelser gældende i 1 år fra leveringen.
Omlevering vil ske til det sted, hvor den mangelbehæftede vare oprindeligt blev leveret. Hvis levering skete til en offshore-installation, vil omlevering ske i nærmeste havn.
7. Erstatning og produktansvar
I det omfang gældende ret tillader det, fraskriver Aluflam sig ethvert ansvar for indirekte tab og følgeskader, herunder driftstab, øgede driftsudgifter, dagbod eller forsinkelseserstatning betalt til tredjemand, tabt avance, udgifter til advokat eller sagkyndig bistand og tabt arbejdsfortjeneste. Aluflam er således ikke ansvarlig for tab – direkte og indirekte – som følge af, at leverancen har forvoldt skade på fast ejendom eller løsøre.
Denne ansvarsfraskrivelse gælder også for produktansvar.
Xxxxxxx’x samlede akkumulerede erstatningsansvar overfor Køber er begrænset til et beløb svarende til den pris, Køber er forpligtet til at betale for den misligholdte leverance. Aluflams samlede akkumulerede erstatningsansvar overfor Køber kan under ingen omstændigheder overstige kr. 1.000.000 pr. aftale.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod Køber om erstatningsansvar i henhold til nærværende bestemmelse, skal Aluflam straks underrettes herom.
8. Ekstraordinære omstændigheder
Aluflam er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af sine forpligtelser, såfremt dette skyldes en hindring uden for Aluflam’s kontrol, såsom strejke, lockout, eksport- eller importforbud, embargo, forsinket eller mangelfuld levering af materialer fra underleverandører, produktionsstop, mangel på energi eller transportmuligheder. I disse tilfælde er Aluflam berettiget til at udskyde leveringstiden på ubestemt tid eller til at ophæve aftalen uden ansvar. Så snart hindringen er ophørt, skal Aluflam meddele, hvornår levering kan finde sted.
9.Underleverandører
Aluflam forbeholder sig ret til at anvende underleverandører samt antage eksterne konsulenter til opfyldelse af sine forpligtelser.
10. Overdragelse
Aluflam er berettiget til uden Købers samtykke at overdrage sine rettigheder og forpligtelser til et koncernforbundet selskab.
11. Beskyttelse af rettigheder
Køber erhverver ingen rettigheder over Xxxxxxx’x immaterielle rettigheder. Køber er uberettiget til at misbruge oplysninger om Xxxxxxx’x produktion og/eller produktet, og Aluflam forbeholder sig ret til at gøre erstatningsansvar gældende, såfremt Xxxxxxx’x rettigheder krænkes.
12. Reference
Aluflam er berettiget til at anvende Køber som reference, når dette sker i generelle vendinger og uden forpligtelser for Køber.
13. Lovvalg og værneting
Forholdet mellem Aluflam og Køber er underlagt dansk rets almindelige regler, bortset fra den internationale købelov (CISG) og danske lovvalgsregler. Der er eksklusivt værneting i Danmark, og enhver tvist mellem parterne skal afgøres af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed i København. Alle bilag er forhandlet og godkendt.
14. Underskrifter
Undertegnede bekræfter på vegne af Køber, at disse almindelige betingelser med eventuelle bilag er læst, forstået og i det hele accepteret af Køber.
Dato: Navn: Stilling