NETBENYTTELSESAFTALE
2. udgave Januar 2001
[TL-VLS-2000-10-17-00323-04-TL-MJJ-2005-08-26.DOC]
Indholdsfortegnelse
Forord 1/2
§ 1 Netkundens rettigheder og forpligtelser 3
§ 2 Netkundens overtagelse, benyttelse og oplysningsforpligtelse 3/4
§ 3 Netvirksomhedens etablering og ændring af anlæg 4/6
§ 4 Forbrugsstedet 6/8
§ 5 Kvalitet og drift (Netydelsen) 8/9
§ 6 Måling 9/11
§ 7 Ansvar 12/13
§ 8 Tariffer 13/14
§ 9 Betalingsbetingelser 14/15
§ 10 Opsigelse, ejerskifte, fraflytning 15
§ 11 Ændringer 15
Definitioner 16/18
Forord
Kunden bør gøre sig bekendt med indholdet i bestemmelserne for til- slutning og adgang til benyttelse af det kollektive elnet. Bestemmelserne er den væsentligste del af retsgrundlaget mellem kunden og netvirksomheden. Retsforholdet mellem kunden og forsyningspligtsselskabet er ikke berørt af nærværende bestemmelser.
Retsgrundlaget i øvrigt
Kunden og netvirksomheden er underkastet de til enhver tid gældende love, bekendtgørelser og anvisninger med videre. Heraf skal især fremhæves følgende:
Lov om elforsyning indeholder blandt andet regler om netvirksomheder fastsættelse af prisen på den kollektive ydelse, og denne skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
I loven er der fastsat regler om nedsættelse af Energitilsynet. Tilsynet kan tage stilling til urimeligheden af netvirksomhedernes priser og betingelser for ydelser. Energitilsynets afgørelser kan ankes til Energiklagenævnet, hvis afgørelse igen kan indbringes for domstolene.
Energitilsynet er en instans, kunden kan henvende sig til, hvis kunden ikke er enig i netvirksomhedens bestemmelser og priser med videre eller i netvirksomhedens afgørelser i øvrigt.
Stærkstrømsloven og den i henhold til denne lov udarbejdede Stærk- strømsbekendtgørelse indeholder bestemmelser for udførelse, drift, efter- syn og vedligeholdelse af elanlæg og elinstallationer.
Lov om elektroinstallatører foreskriver, i hvilket omfang elinstallationer, udvidelser, ændringer og fejlretning skal udføres af autoriserede elektroin- stallatører.
Lov om køb indeholder bestemmelser, som også er gældende for køb og salg af netydelsen.
Lov om produktansvar indeholder objektive ansvarsbestemmelser om fejl ved levering af elektricitet, herunder også levering af elektrisk materiel for eksempel en netstation.
Bekendtgørelse om individuel måling med videre er indført for at motivere til et lavere ressourceforbrug. Når den enkelte selv skal betale for eget forbrug af el og varme, giver det en direkte økonomisk tilskyndelse til at nedsætte forbruget. Bedre vaner og udskiftning til apparater og udstyr, der bruger færre ressourcer, medfører på denne måde lavere udgifter til el og varme for den enkelte familie.
Bekendtgørelse om kontrol med elmålere indeholder bestemmelser for elmålere. I bekendtgørelsen præciseres kravene til målernes kvalitet og til den løbende kontrol af disse. Bekendtgørelsen omfatter både elselskabernes afregningsmålere hos de enkelte kunder samt storkunder og de fordelings- målere, som for eksempel boligselskaber måtte ønske at installere i forbind- else med eget fordelingssystem. Elmålere skal være typegodkendte, og de skal være verificerede af et akkrediteret laboratorium, inden de opsættes.
Fællesregulativ for tilslutning af elektriske installationer og brugsgen- stande indeholder blandt andet bestemmelser for placering og udførelse af måleudstyr og bestemmelser, der har til formål at sikre, at elkvaliteten ikke forringes.
Regulativet indeholder hovedsageligt regler, som kundens elektroinstallatør skal overholde, når han udfører arbejde på kundens installationer.
Tilslutningsbestemmelser indeholder vilkårene for etablering af en ny elforsyning eller ændring af eksisterende elforsyning. Bestemmelserne henvender sig hovedsageligt til rådgivere og elektroinstallatører.
§ 1 Netkundens rettigheder og forpligtelser
1.1 Netadgang
Netkundens rettigheder og forpligtelser følger af nærværende vilkår samt af nuværende og fremtidig lovgivning vedrørende elforsyning med mere.
Den, der ejer eller bruger (det vil sige har rådighed over) en installation, der direkte eller indirekte er tilsluttet det kollektive net, kan ved henvendelse til netvirksomheden få netadgang i overensstemmelse med nærværende be- stemmelser. Tilslutning sker ved henvendelse til netvirksomheden, jævnfør paragraf 1.2 og 3.5.
Nærværende bestemmelser gælder adgang til nettet, hvad enten netkunden køber eller sælger elektricitet.
Netvirksomheden kan forlange dokumentation for adkomsten til den enkelte installation.
1.2 Nettilslutning
Den fysiske tilslutning af en installation til elnettet følger netvirk- somhedens til enhver tid gældende regler og priser for investeringsbidrag og bestemmelser for tilslutning.
1.3 Misligholdelse
Hvis kunden overtræder vilkårene for netadgang, kan netvirksomheden afbryde kundens tilslutning til nettet. Der henvises i øvrigt til paragraf 4.8,
9.2 og ansvarsfraskrivelse i paragraf 9.3.
§ 2 Netkundens overtagelse, benyttelse og oplysningsforpligtelse
2.1 Overtagelse
Ved overtagelse af en installation med tilslutning og adgang til elnettet rettes henvendelse til netvirksomheden.
Nye netkunder er, med mindre andet aftales skriftligt, omfattet af de gæld- ende generelle vilkår.
2.2 Oplysningspligt
Netkunden er pligtig til at oplyse netvirksomheden om enhver aftale om levering af elektricitet, som skal transporteres gennem netvirksomhedens net.
Netkundens oplysninger skal gives per leverandør og skal omfatte aftalt energimængde per tidsenhed og leveringsomfang. Oplysningerne skal være netvirksomheden i hænde på et af netvirksomheden fastsat tidspunkt og dokumenteres over for netvirksomheden.
Såfremt kunden undlader at oplyse om ovennævnte, anses kundens leve- rance omfattet at forsyningspligtsselskabets leveringsvilkår.
§ 3 Netvirksomhedens etablering og ændring af anlæg
3.1 Netvirksomhedens net
Netvirksomheden etablerer og vedligeholder de anlæg, der er nødvendige for at kunne levere elektricitet gennem distributionsnettet frem til et af netvirksomheden i overensstemmelse med netvirksomhedens regler om investeringsbidrag fastsat tilslutningspunkt.
3.2 Tilslutning af ny installation samt ændring
Tilslutning af ny installation samt ændring af eksisterende sker i henhold til netvirksomhedens tilslutningsbestemmelser. Tilslutningsbestemmelserne udleveres ved henvendelse til netvirksomheden.
Tilslutning og ændring skal forud anmeldes til netvirksomheden gennem en autoriseret elinstallatør.
3.3 Stikledning
Forbindelsen fra tilslutningspunktet til forbrugsstedet – almindeligvis stikledningen – etableres efter retningslinier fastsat af netvirksomheden i tilslutningsbestemmelserne og i stærkstrømslovens administrative bestem- melser.
Stikledningen udføres som nedgravet kabel, når der ikke foreligger særlige hindringer herfor eller træffes anden aftale.
Udføres stikledningen som luftledning, er det kundens risiko, at bygningen kan tåle ledningens fastgørelse. Netvirksomheden er kun erstatningsansvar- lig, hvis der fra netvirksomhedens side foreligger forsømmelse, og i forhold til erhvervsdrivende er netvirksomhedens erstatningspligt begrænset som angivet i paragraf 7.
3.4 Ændring af forsyningsniveau
Netvirksomheden er berettiget til at kræve, at en kunde overføres fra forsyning fra lavspændingsnet til forsyning direkte fra netstation eller omvendt, såfremt belastningens størrelse og karakter taler herfor.
3.5 Netkundens benyttelse af elnettet
Netvirksomheden stiller efter anmodning fra netkunden kapacitet, svarende til det aftalte leveringsomfang (energi/effekt), til rådighed for transport af elektricitet til/fra tilslutningspunktet.
Netvirksomheden kan under henvisning til et skriftligt begrundet afslag fra den systemansvarlige afvise netadgangen.
3.6 Begrænset overførsel i nettet
Hvis netvirksomheden som følge af uforudsete hændelser kun kan overføre elektricitet i begrænset omfang i sit net, tilkommer det netvirksomheden at bestemme, hvordan den tilgængelige kapacitet skal disponeres.
Hvis netvirksomheden midlertidigt begrænser overføringsomfanget eller udkobler netkunden for at foretage akut vedligeholdelse eller lignende af sit net, er netvirksomheden forpligtet til på så tidligt et tidspunkt som muligt at give netkunden meddelelse herom.
3.7 Anlæg på kundens ejendom
Såfremt det er nødvendigt, for at netvirksomheden kan opfylde sin leve- ringsforpligtelse over for den ejendom, hvortil der er rekvireret elforsyning, at der anbringes forsyningsanlæg, for eksempel kabler, fordelingsskabe, netstationer, master med videre, i eller på den pågældende ejendom, skal kunden stille egnet areal eller rum til rådighed for netvirksomheden.
Endvidere bør det tilsikres, at hvor kunden ejer bygninger, holdes såvel bygning som netejers anlæg brandforsikret af kunden. I de tilfælde, hvor
det ikke er kundens ejendom, tilsikres det, at netejerens bygning og anlæg omfattes af kundens brandforsikring.
3.8 Forsyning via anlæg på kundens ejendom
Netvirksomheden er berettiget til at forsyne andre kunder via netvirksom- hedens anlæg anbragt på den enkelte kundes ejendom i overensstemmelse med paragraf 3.7.
Såfremt kunden i øvrigt er berettiget til erstatning for rådighedsind- skrænkning og gener, skal sådan erstatning naturligvis forhandles og udbe- tales efter gældende praksis.
3.9 Flytning af anlæg på kundens ejendom
Netvirksomheden er, når tekniske forhold gør det påkrævet, berettiget til at flytte det sted, kundens stikledning tilsluttes netvirksomhedens net, samt efter nærmere aftale med ejeren af en ejendom berettiget til at flytte egne anlæg samt forbindelserne herfra på den pågældende ejendom.
Giver forhold hos kunden anledning til en flytning som ovennævnte, er kunden forpligtet til at godtgøre netvirksomheden de med flytningen for- bundne udgifter.
Såfremt en flytning er begrundet i netvirksomhedens forhold, betaler net- virksomheden de eventuelle udgifter, der påføres kunden, jævnfør paragraf 3.8, 2. afsnit.
§ 4 Forbrugsstedet
4.1 Adgang til elinstallationer
Netvirksomheden skal mod behørig legitimation have adgang til instal- lationerne på forbrugsstedet for nødvendige eftersyn, afprøvninger, aflæs- ninger og afbrydelse. Ekstraordinære omkostninger i forbindelse med at opnå denne adgang påhviler kunden.
4.2 Kundens elinstallationer
Kunden har, jævnfør stærkstrømsbekendtgørelsen, ansvaret for, at instal- lationerne holdes i forsvarlig stand. Såfremt netvirksomheden bliver
bekendt med, at kundens installation er behæftet med fejl, der medfører væsentlig fare for person eller gods, er netvirksomheden berettiget til i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsen at afbryde forsyn- ingen. Kunden er forpligtet til at godtgøre netvirksomheden de dermed for- bundne udgifter.
Selvom eftersyn er foretaget af netvirksomheden, medfører dette ikke, at elektroinstallatørens eller installationsejerens (-brugerens) ansvar efter stærkstrømsbekendtgørelsen for installationerne helt eller delvist overføres på netvirksomheden eller dennes driftleder eller medarbejder.
Netvirksomheden er, med den begrænsning over for erhvervsdrivende, som fremgår af paragraf 7, efter dansk rets almindelige regler erstatningsan- svarlig for fejl i forbindelse med eventuelle eftersyn.
4.3 Brugsgenstande
Kunden er, jævnfør stærkstrømsbekendtgørelsen, ansvarlig for, at brugs- genstande med tilhørende ledninger og montagedele holdes i forsvarlig stand.
4.4 Fællesregulativet
Kundens installation og de dertil hørende brugsgenstande skal være i overensstemmelse med "Fællesregulativet for tilslutning af elektriske in- stallationer og brugsgenstande."
4.5 Skader og forstyrrelser fra installation eller brugsgenstande Installationer eller brugsgenstande må ikke ved deres anvendelse kunne forvolde skader eller overbelastning på netvirksomhedens forsyningsanlæg eller måleapparater, ligesom forstyrrelser ikke må påføres andre kunder.
Kunder, der har brugsgenstande, som alene eller sammen med andre kunders installationer giver væsentlige og uacceptable forstyrrelser på for- syningsnettet, er forpligtede til at afhjælpe disse forstyrrelser eller at betale netvirksomhedens omkostninger ved afhjælpningen.
Forudsætningen for at bestemmelsen kan anvendes, er at netvirksomheden har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til nettets kapacitet og elek- tricitetens kvalitet.
4.6 Fasekompensering
I relation til eludstyr, der ikke er fasekompenseret, er netvirksomheden be- rettiget til at stille krav om fasekompensering. Netvirksomheden fastsætter kompenseringsgraden. Almindelige elforbrugende husholdningsapparater er fasekompenseret.
Decentrale elleverandører er forpligtede til at levere fasekompensering eller mod betaling at lade netvirksomheden sikre fasekompensering.
4.7 Datatransmission
Datatransmission og anden signaltransmission over netvirksomhedens net er ikke tilladt uden netvirksomhedens forudgående skriftlige tilladelse. Tilladelse skal gives på saglige, objektive kriterier.
4.8 Afbrydelse på grundlag af forstyrrelser
Netvirksomheden er berettiget til at afbryde forsyningen, såfremt kunden ikke afhjælper de under paragraf 4.5 nævnte forstyrrelser. Forsyningen kan endvidere afbrydes, såfremt kunden ikke overholder de efter paragraf 4.6 fastsatte vilkår inden for en af netvirksomheden fastsat tidsfrist.
§ 5 Kvalitet og drift (Netydelsen)
5.1 Kvalitet
Netvirksomheden forsyner normalt netkunden med elektricitet ved en no- minel spænding på 230 V mellem en fase og nul.
Spændingsintervallet er intervallet mellem den højeste og den laveste spænding i forsyningsanlægget. Spændingsintervallet anses for tilfredsstil- lende, hvis spændingen mellem en fase og nul ligger inden for intervallet
÷ 10 % og + 6 % af den nominelle spænding 230 V, det vil sige 207/244 V.
Netvirksomheden vil søge at opretholde en regelmæssig forsyning af god kvalitet.
I tilfælde af havari på elnettet vil netvirksomheden søge at genoprette forsyningen så hurtig som muligt.
5.2 Arbejder på forsyningsnettet
Ved udførelse af arbejder på forsyningsnettet vil netvirksomheden bestræbe sig på at meddele kunden de forud planlagte afbrydelser af forsyningen.
5.3 Træbeskæring
Ejendommens ejer eller bruger er i overensstemmelse med stærkstrøms- bekendtgørelsen forpligtet til at beskære træer og anden bevoksning, således at der holdes en passende afstand til luftledninger. Såfremt ejen- dommens ejer eller bruger ikke sørger for nødvendig beskæring, er netvirk- somheden berettiget til at foretage beskæringen. Netvirksomheden kan for denne ydelse kræve betaling i henhold til netvirksomhedens tariffer herom.
§ 6 Måling
6.1 Opsætning med mere
Netvirksomheden opsætter, ejer, vedligeholder og kontrollerer udstyr til måling af leveret elektricitet.
Netvirksomheden forestår aflæsningen og stiller resultatet heraf til rådighed i overensstemmelse med paragraf 6.10.
Aflæsning af elforbruget foretages periodisk.
6.2 Placering
Netvirksomheden fastsætter retningslinier for målernes placering. Ved byg- ningsændringer skal adgangsforholdene til målerne samt deres placering fortsat overholde netvirksomhedens retningslinier.
6.3 Flytning af målere
Såfremt en måler ved ombygning eller ændret anvendelse af en bygning får en uhensigtsmæssig placering, således at kontrol og aflæsning ikke kan foretages på normal måde, er netvirksomheden berettiget til at kræve måleren flyttet for kundens regning.
6.4 Beskadigelse af målere
Bliver en måler beskadiget, er kunden erstatningsansvarlig, medmindre kunden sandsynliggør, at der ikke er udvist forsømmelse fra kundens side,
kundens husstand eller andre, som kunden har givet adgang til ejendom- men.
6.5 Brandforsikring
Målere betragtes som en del af ejendommen, hvorfor kunden er forpligtet til at lade målere omfattes af ejendommens brandforsikring.
6.6 Underretning om målerfejl og beskadigelse
Såfremt kunden har formodning om, at måleren er beskadiget, herunder brand, står stille eller på anden måde registrerer forkert, er kunden for- pligtet til at underrette netvirksomheden herom.
6.7 Målenøjagtighed og undersøgelser
Målerinstallationen anses for at registrere forbruget korrekt, når fejlvis- ningen ikke er større end + 4 %.
Fejlvisningen beregnes som et gennemsnit af udvalgte målepunkter.
Kunden kan kræve, at netvirksomheden undersøger målerinstallationen. Såfremt undersøgelsen viser, at fejlvisningen er inden for tolerancen, af- holder kunden omkostningerne ved undersøgelsen.
6.8 Aflæsning, kontrol og reparation
Mod behørig legitimation skal netvirksomheden have adgang til at aflæse, kontrollere og eventuelt reparere eller udskifte målerne.
6.9 Måling af leveret elektricitet
Netvirksomhedens måleudstyr danner grundlag for afregning.
6.10 Måleresultaterne
Måleresultaterne samt de af netvirksomheden udførte kontroller stilles til rådighed for netkunden og de konkrete elleverandører.
6.11 Fjernaflæsning
Såfremt netvirksomheden ønsker at etablere fjernaflæsning af forbrugs- måleren, skal kunden, hvor dette kan gøres uden gener og uden udgift for kunden, efter aftale med netvirksomheden give mulighed for dataoverførsel gennem kundens installationer.
Ved anvendelse af kundens telenet til fjernaflæsning erlægger netvirk- somheden ingen betaling herfor.
6.12 Selvaflæsning, herunder rekvireret aflæsning
Efter anmodning fra netvirksomheden er kunden forpligtet til selv at fore- tage aflæsning af måleren.
Kunden kan mod betaling rekvirere aflæsning af måleren.
6.13 Skønnet forbrug
Opnås aflæsning ikke, er netvirksomheden berettiget til at skønne et el- forbrug.
Det oplyses elleverandøren, at forbruget ikke har kunnet aflæses, og at forbruget er blevet skønnet.
6.14 Kontrolaflæsning
Netvirksomheden er til enhver tid berettiget til at foretage kontrolaflæsning.
6.15 Forbrug i tilfælde af målefejl, aflæsningsfejl med videre
Konstateres det, at målerens visning er ukorrekt (herunder som følge af fejl ved aflæsning/opgørelse eller forbrugsberegning), skal forbruget i perioden med afvigelsen fastsættes af netvirksomheden efter forhandling med kunden.
6.16 Plomber
Målesystemet er forsynet med plomber, som kun må brydes af netvirksom- hedens personale eller af dertil bemyndigede personer.
Kunden bør kontrollere målesystemets plomber for brud, især ved til- flytning eller anden overtagelse af eksisterende leveringsforhold. Brud på plomber skal straks meddeles netvirksomheden.
§ 7 Ansvar
7.1 Ansvar
Netvirksomheden er alene ansvarlig for afbrydelser, mangelfuld spæn- dingskvalitet og lignende, såfremt dette skyldes forhold hos netvirksom- heden.
7.2 Ansvar for forstyrrelser på nettet
Ved strømafbrydelse og andre tilfælde af ikke-kontraktmæssig levering i forbrugerkøb gælder købelovens regler. Overfor erhvervsdrivende er netvirksomheden ikke ansvarlig over for driftstab, ej heller for avancetab eller andet indirekte tab, medmindre der foreligger forsæt eller grov uagt- somhed fra netvirksomhedens side. Erhvervsdrivende opfordres til at tegne driftstabsforsikring.
I de tilfælde, hvor anlægget forvolder skade på person eller gods, gælder stærkstømslovens paragraf 17.
Bortset fra pligten til at afhjælpe fejl og mangler har netvirksomheden intet ansvar.
Ved udførelse af arbejder på forsyningsnettet vil netvirksomheden bestræbe sig på at meddele netkunden de forud planlagte afbrydelser af forsyningen.
Reglerne om ansvarsbegrænsning samt force majeure gælder tillige, hvor netvirksomhedens net alene fungerer som transit mellem en ekstern elleve- randør/netvirksomhed samt en anden netvirksomhed.
7.3 Produktansvar
Netvirksomheden er ansvarlig for den skade, som skyldes mangler ved nettet eller ved den leverede elektricitet som følge af defekt ved nettet, såfremt det dokumenteres, at skaden skyldes en uforsvarlig adfærd fra netvirksomhedens side. Her henvises i øvrigt til produktansvarslovens regler.
I tilfælde af tingskade – herunder skade på fast ejendom – er netvirksom- hedens ansvar begrænset til 5 MDKK.
7.4 Force majeure
Netvirksomheden er under alle omstændigheder ansvarsfri, såfremt der indtræffer force majeure eller force majeure-lignende situationer.
Ved force majeure-lignende situationer forstås skade eller tab, der ind- træder som en direkte følge af jordskælv, cykloner, orkaner, skypumpe, eller andre naturkatastrofer, krig, krigslignende handlinger, neutralitets- krænkelse, borgerkrig, oprør, terrorisme, borgerlige uroligheder, general- strejke eller foranstaltninger til værn herimod.
Endvidere omfattes sprængningsarbejder på skadestedet, ledningsbrud som følge af en kombination af kuldegrader og storm, saltbelægning, over- spænding som følge af torden, eksplosion, nedstyrtning af luftfartøjer eller dele heraf, selvkørende maskiner, edb-manipulation, herunder behandlings-, bearbejdningsfejl samt programmerings- og indtastningsfejl, samt skade/ tab, der direkte eller indirekte står i forbindelse med atomkernereaktioner (fission, fusion og radioaktiv stråling), hvad enten skaden indtræder i krigs- eller fredstid.
§ 8 Tariffer
8.1 Netbenyttelse
For netbenyttelse betaler kunden netvirksomheden en pris i henhold til net- virksomhedens tariffer.
8.2 Prioriteret el
Enhver kunde er forpligtet til at aftage en nærmere fastsat del af sit el- forbrug som prioriteret elproduktion. Frikøbsmuligheden forligger kun, såfremt den prioriterede elektricitet kan afsættes til anden side.
8.3 Acontobetaling og regulering heraf
Netvirksomheden er berettiget til aconto-opkrævning. Acontobeløb kan opkræves som lige store rater.
Acontobeløbet kan ændres, hvis netvirksomheden skønner, at der vil ske en ændring i betalingen for den samlede ydelse. En sådan ændring kan også foretages efter kundens anmodning.
8.4 Ændring af tariffer
Prisændringer iværksættes så vidt muligt med rimeligt varsel. Meddelelse om ændringer sker ved påtryk på elregningen eller på anden måde.
§ 9 Betalingsbetingelser
9.1 Betalingsfrist
Xxxxxxxxx fra netvirksomheden skal betales inden for den på regningen angivne frist.
9.2 Overskridelse af betalingsfrist. Restanceprocedure
Overskrider netkunden betalingsfristen, er netvirksomheden berettiget til at opkræve gebyr. Netvirksomheden inddriver skyldige beløb efter "Vejled- ning om tabsbegrænsning og restance" udarbejdet af DEF. Denne vej- ledning fås ved henvendelse til netvirksomheden.
9.3 Afbrydelse på grundlag af restance. Ansvar
Eventuelle følger af, at netvirksomheden – i overensstemmelse med den i paragraf 9.2 nævnte vejledning for tabsbegrænsning og restance – har afbrudt nettet til netkunden, er netvirksomheden uvedkommende. Netvirk- somheden skal forinden afbrydelse give meddelelse herom.
9.4 Sikkerhedsstillelse
Netvirksomheden er berettiget til at forlange depositum eller anden tilstrækkelig sikkerhed for fremtidige betalinger, når netvirksomheden skønner, at der er risiko for, at kunden kommer i restance, eller at betalings- krav bliver uerholdelige. Kontante deposita forrentes til fordel for kunden. Undlader kunden efter påkrav at stille depositum, er netvirksomheden berettiget til at afbryde forsyningen, efter at kunden skriftligt er blevet varslet om afbrydelsen. Eventuelle følger af en afbrydelse af elleveringen – foretaget efter ovennævnte fremgangsmåde – er netvirksomheden uved- kommende.
9.5 Genoptagelse
Genoptagelse af forsyningen via netvirksomhedens net efter en afbrydelse som følge af manglende betaling vil først finde sted, når restancen med
påløbne omkostninger er betalt, eller der er stillet sikkerhed for fremtidig betaling.
§ 10 Opsigelse, ejerskifte, fraflytning
10.1 Opsigelse
Kunden kan opsige netadgangen/netbenyttelsesaftalen med tre arbejdsdages varsel.
10.2 Hæftelse, Fraflytning
Kunden hæfter for betaling for netbenyttelse efter gældende tarif indtil den dato, til hvilken netbenyttelsesaftalen er opsagt, og kunden har givet adgang til aflæsning af måleren, eller der foreligger en af netvirksomheden accepteret selvaflæsning, eller ny kunde er indtrådt i aftaleforholdet, og hvor denne har oplyst målerstanden.
10.3 Overdragelse
Når netvirksomheden modtager en opsigelse efter paragraf 10.2, uden at en ny kunde samtidig ønsker at overtage netbenyttelsesaftalen, har netvirk- somheden ret til efter datoen for opsigelsens ikrafttræden at afbryde mulig- heden for ellevering og nedtage måleudstyret samt, når der er rimelig grund hertil, at nedtage sine forsyningsanlæg.
Ved en genoptagelse af netbenyttelsen har netvirksomheden ret til at kræve sine omkostninger hertil dækket. Beløbet kan dog ikke overstige prisen for tilslutning af en ny installation til netvirksomhedens net.
§ 11 Ændringer
Netvirksomheden er berettiget til at ændre netbenyttelsesaftalen. Oplysning om ændringer meddeles ved påtryk på elregning, annoncering eller på anden måde.
Definitioner
Netkunde
En netkunde er en fysisk eller juridisk person, hvis installation direkte eller indirekte er tilsluttet et kollektivt elforsyningsnet, og som aftager eller leverer elektricitet via dette net.
Netvirksomhed
En virksomhed, her Ravdex A/S, der ejer og/eller driver et kollektivt elforsyningsnet inden for et nærmere afgrænset geografisk område.
Nettilslutning
Den fysiske tilslutning mellem en installation og en netvirksomheds net.
Tilslutningspunkt
Det punkt, hvor netvirksomhedens og netkundens net er forbundet med hinanden. Ved indirekte tilsluttede kunder (lejligheder med videre) er til- slutningspunktet det punkt, hvor netvirksomhedens net og det interne net (fælles installation for flere netkunder) er forbundet med hinanden.
Stikledning
Forbindelsen mellem tilslutningspunktet og netkundens installation eller mellem tilslutningspunktet og det interne net fælles for flere installationer.
Netadgang
Retten til at blive tilsluttet netvirksomhedens net og som aftager eller leverandør af elektricitet at gøre brug af dette net.
Nettarif
Prisen for adgangen til og brugen af elnettet.
Det kollektive elforsyningsnet
Det samlede distributions- og transmissionsnet, som har til formål at stå til rådighed for enhver for levering af elektricitet og opsamling af elproduk- tion.
Distributionsnet
Ved distributionsnettet forstås et net, som har til formål at sikre levering af elektricitet til en ubegrænset kreds af netkunder, og som forbinder en netkunde med transmissionsnettet.
Transmissionsnettet
Ved transmissionsnettet forstås et net, som har til formål at sikre levering af elektricitet fra produktionssteder til distributionsnettet eller at forbinde elforsyningsnettet.
Systemansvarlig
En virksomhed, her Eltra amba, der har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerhed i og at sikre en effektiv udnyttelse af sam- menhængende elforsyningsnet.
Prioriteret el
Elektricitet produceret på decentrale kraftvarmeværker eller af elproduk- tionsanlæg, der anvender biogas, affald eller andre fornyelige brændsler, eller vedvarende energi.
DEF
Danske Energiselskabers Forening, DEF, er brancheforening for energi- selskaber i Danmark.
Ravdex A/S
Ravdex A/S er NEF-koncernens nyoprettede netselskab, dannet på bag- grund af elreformen, og tager sig via sin bevilling af drift og vedlige- holdelse af elnettet.
Selskabets renlige og miljøvenlige elanlæg forsyner cirka 14.000 kunder, og det drift- og personsikre net er kabellagt, hvilket er med til at gøre området smukkere og sundere – helt i overensstemmelse med modersel- skabets principper.
I overensstemmelse med elreformen sikrer selskabet en høj teknisk kvalitet i elnettet, måler al elektricitet, der transporteres igennem elnettet, og afreg- ner kunderne for de lovpligtige forpligtelser.
Desuden bidrager Ravdex A/S til en stadig mere rationel anvendelse af elektricitet.